Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18
EFK Alm.del Bilag 238
Offentligt
1889352_0001.png
Vejledning til ansøgning om tilskud til etablering af højhastighedsbredbånd
Kontor/afdeling
Center for Tele
Indhold
1. Vejledningens formål ............................................................................................ 2
2. Ansøgningsproces ................................................................................................. 2
2.1 Tjekliste – hvad skal du/I nå inden ansøgningsfristen? ................................... 2
2.2 Hvilke projekter kan søge tilskud? ................................................................... 3
2.3 Hvem kan søge om tilskud?............................................................................. 4
2.4 Afgrænsning af projektområde......................................................................... 5
2.5 Valg af teknologi .............................................................................................. 7
2.6 Egen- og medfinansiering ................................................................................ 8
2.7 Annoncering af projekter .................................................................................. 9
2.8 Valg af bredbåndsudbyder ............................................................................. 11
2.9 Partnerskabsaftale ......................................................................................... 11
2.10 Hvordan søger vi om støtte?........................................................................ 12
2.11 Frister i ansøgningsproces........................................................................... 14
2.12 Vurdering af projektansøgningen ................................................................. 15
Pointmodellen
................................................................................................... 16
2.13 Hvornår gives der svar på, hvilke projekter der får tilskud? ......................... 17
2.14 Ændringer i projektet efter tilsagn er givet ................................................... 17
2.15 Hvor kan jeg få svar på spørgsmål? ............................................................ 18
3. Vejledning til kommuner ...................................................................................... 18
4. Information til bredbåndsudbyder. Krav til det etablerede net ............................. 20
4.1 Åben engrosadgang ....................................................................................... 20
4.2 Passiv fysisk infrastruktur .............................................................................. 23
5. Udbetaling af tilskud ............................................................................................ 24
Støtteberettigede omkostninger
....................................................................... 26
5.1 Bortfald og tilbagebetaling af tilskud .............................................................. 27
6. Retsgrundlag og klageadgang ............................................................................. 27
Bilag 1 – Revisionsinstruks for projekter, der modtager tilskud fra bredbåndspuljen
................................................................................................................................. 29
Dato
1. maj 2018
J nr.
2018 - 10170
Side 1/30
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 238: Bekendtgørelse om bredbåndspuljen 2018 sendes i høring
1889352_0002.png
1. Vejledningens formål
Dette dokument er en vejledning til ansøgning om tilskud fra statens
bredbåndspulje. Formålet med bredbåndspuljen er at forbedre dækningen af
bredbånd i de dårligst dækkede områder i Danmark ved etablering af
højhastighedsbredbånd. Vejledningen beskriver, hvordan du/I udarbejder en
ansøgning, og hvad der sker, efter der er givet tilsagn om tilskud.
Afsnit 2 beskriver betingelserne for at ansøge om tilskud og de enkelte dele af
ansøgningsprocessen. Afsnittet redegør desuden for de kriterier, et projekt skal
opfylde for at opnå point i den pointmodel, som benyttes ved afgørelse af, hvilke
projekter, der får tilskud.
Afsnit 3 er henvendt særligt til kommuner og indeholder information om, hvilke
muligheder kommunerne har for at støtte de lokale bredbåndsprojekter.
Afsnit 4 er primært relevant for bredbåndsudbydere samt for sammenslutninger,
der selv forventer at komme til at eje det etablerede net. Afsnittet beskriver, hvilke
krav der er til etablering af nettet, herunder krav om åben engrosadgang.
Afsnit 5 indeholder vejledning om udbetaling af tilskud, herunder rateudbetalinger,
samt information om hvilke omkostninger, der er tilskudsberettigede.
2. Ansøgningsproces
2.1 Tjekliste – hvad skal du/I nå inden ansøgningsfristen?
Dan en arbejdsgruppe. Det er en fordel at være flere, der kan
samarbejde om projektet og deles om arbejdsopgaverne.
Tjek betingelserne, herunder de kriterier som indgår i den pointmodel,
som Energistyrelsen anvender til at afgøre, hvilke projekter, der får
tilsagn om tilskud.
Saml opbakning i lokalområdet. Hvor mange i området vil være med, og
hvor meget egenbetaling er man villig til at betale? De interesserede
samles i en sammenslutning.
Få styr på adresserne i projektområdet og få sendt indsigelse til Energi-
styrelsen senest 15. august 2018, hvis én eller flere adressers status skal
ændres. Man kan se Energistyrelsens kort over tilskudsberettigede
adresser
her.
Annoncér projektet i mindst tre uger på Energistyrelsens hjemmeside for
at få tilbud fra bredbåndsudbydere. Frist for annoncering er 17.
september 2018, men vi anbefaler at annoncere tidligere end det.
Vælg bredbåndsudbyder på baggrund af modtagne tilbud.
Side 2/30
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 238: Bekendtgørelse om bredbåndspuljen 2018 sendes i høring
1889352_0003.png
Indled dialog mellem lokale sammenslutninger/projekter og kommunen
for at undersøge, om kommunen vil støtte projektet økonomisk og
eventuelt også deltage direkte i projektet.
Indgå partnerskabsaftale mellem sammenslutning, bredbåndsudbyder og
eventuelt den lokale kommune, hvor roller og de nærmere detaljer i
projektet fastlægges.
Send ansøgning til Energistyrelsen via
tilskudsportalen
senest 15.
oktober 2018.
2.2 Hvilke projekter kan søge tilskud?
Man kan søge tilskud til dækning af adresser, der maksimalt kan få 10 Mbit/s
download og/eller 2 Mbit/s upload, og hvor der ikke er konkrete planer om at
etablere bedre dækning inden for de næste tre år. For at være tilskudsberettiget er
det nok, at en adresse ikke har enten 10 Mbit/s download eller 2 Mbit/s upload.
Begge krav behøver ikke være opfyldt.
Der ydes dog ikke tilskud til adresser, som ligger i en byzone i en såkaldt
1
bykommune . Adresser, som er beliggende i en landzone eller i et sommerhus-
område i en bykommune, er fortsat berettigede til at søge om tilskud fra bredbånds-
puljen.
Konkret skal I tjekke, om de adresser, I vil have med i et projekt, er medtaget på
Energistyrelsens interaktive kort over tilskudsberettigede adresser.
Det interaktive
kort er en hjemmeside med oplysninger om adressers status i forhold til at kunne
søge tilskud. Kortet skal anvendes til indsigelser i forhold til kortlægningen samt til
angivelse af, hvilke adresser der indgår i projektområdet i forbindelse med
ansøgning om tilskud.
På kortet kan I se tre typer af adresser:
1. Adresser med maksimal hastighed på 10 Mbit/s download
og/eller 2 Mbit/s upload (Markeret med gul prik).
2. Adresser med maksimal hastighed på 5 Mbit/s download
og/eller 1 Mbit/s upload (Markeret med rød prik).
3. Ikke tilskudsberettigede adresser. Adresser med mere end 10
Mbit/s download og 2 Mbit/s upload samt adresser, som ligger i
en byzone i en bykommune (Markeret med hvid prik),
1
En liste over bykommuner kan ses på:
https://www.livogland.dk/vidensbase/kommuner/bykommuner.
På boligejer.dk kan du selv slå din adresse op og se, om den ligger i en byzone. Under punktet:
Ejeroplysninger, planer, zonestatus fremgår det, hvilken zone din adresse er placeret i.
Side 3/30
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 238: Bekendtgørelse om bredbåndspuljen 2018 sendes i høring
1889352_0004.png
Det vil også være vist for den enkelte adresse, om det er en landzoneadresse i en
2
land- eller yderkommune . Andelen af disse adresser i et projekt har betydning for
projektets pointscore.
Se mere om kriterierne for point i afsnit 2.12.
Kortet er baseret på oplysninger fra alle bredbåndsudbydere om, hvad deres
dækning er i dag, og om de har konkrete planer for udrulning inden for tre år. Der
kan derfor være adresser, der i dag ikke har god dækning, som er markeret med
hvid prik på kortet, fordi en udbyder har oplyst, at de vil forbedre dækningen inden
for tre år. En adresse kan også være hvid, hvis den ikke er registreret som en bolig,
en aktiv virksomhedsadresse eller et sommerhus, eller hvis der er tale om en
byzoneadresse i en bykommune.
Det er vigtigt, at I fra starten tjekker, at alle adresser i det projekt, I har planlagt, er
markeret som tilskudsberettigede på Energistyrelsens kort. På samme måde skal I
tjekke, om der er adresser, der ikke burde være tilskudsberettigede. Det kan fx
være et hus, der ikke længere kan bruges til bolig eller en bygning, der er
registreret forkert i BBR-registret.
Hvis I mener, at der er adresser, som er markeret forkert på kortet, kan I indberette
det til Energistyrelsen senest 15. august 2018. Det sker ved at klikke på prikken ud
for den ønskede adresse, hvorefter I kan oplyse, hvordan I mener, at adressen
burde være markeret og hvorfor. Energistyrelsen vil så undersøge, om adressen
skal være registreret som tilskudsberettiget eller ej. Det er væsentligt, at kortet er
korrekt, da det har betydning for jeres pointscore.
Der vil komme opdateringer til kortlægningen under ansøgningsrunden på
baggrund af de indsigelser, Energistyrelsen modtager. Derfor vil I kunne opleve, at
adresser inden for jeres projektområde kan skifte markering.
Hvis du tegner abonnement på nyheder om bredbåndspuljen på
Energistyrelsens
hjemmeside,
får du automatisk besked, hvis kortet opdateres.
Vær opmærksom på, at der ikke kan gives tilskud til dækning ved samlede områder
med nybyggeri eller nye udstykninger. Dog kan der gives tilskud til dækning ved
enkeltstående nybyggeri eller en enkeltstående ny-udstykning.
2.3 Hvem kan søge om tilskud?
Ansøgninger kan indsendes af sammenslutninger af borgere og virksomheder eller
af kommuner på vegne af de lokale borgere og virksomheder. Det mindste antal
2
En liste over landkommuner kan ses på:
https://www.livogland.dk/vidensbase/kommuner/landkommuner.
En liste over yderkommuner kan ses
på:
https://www.livogland.dk/vidensbase/kommuner/yderkommuner.
Side 4/30
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 238: Bekendtgørelse om bredbåndspuljen 2018 sendes i høring
1889352_0005.png
adresser, der kan søges tilskud til, er to, men gerne flere. Det er ikke muligt at søge
tilskud som enkeltperson.
En sammenslutning består af de borgere eller virksomheder, der ønsker bedre
bredbåndsdækning til deres bolig-, sommerhus- eller virksomhedsadresse.
Sammenslutningen kan stifte en forening eller blot indgå et mere uformelt
samarbejde. Sammenslutningen kan også være en allerede eksisterende forening,
fx bylaug, grundejerforening osv.
Inden I søger tilskud, skal I sikre jer, at den, der sender ansøgningen ind,
repræsenterer alle de individuelle adresser, der søges tilskud til. Hvis sammen-
slutningen er organiseret som en forening, skal I overholde de regler, der gælder
for foreningen i forhold til, hvad der skal til for, at foreningen må binde med-
lemmerne til at være med i en aftale, der har økonomisk betydning for dem. Det
kan fx være, at der er krav om en beslutning på en generalforsamling.
I forbindelse med ansøgningen skal I fremsende dokumentation for, at foreningen
har opnået det fornødne tilsagn fra foreningens medlemmer. Det kan fx være i form
af en kopi af foreningens vedtægter samt referat fra en generalforsamling.
Hvis der er indgået et mere uformelt samarbejde, skal alle deltagere give en
individuel fuldmagt. På
Energistyrelsens hjemmeside
ligger der en skabelon til en
skriftlig fuldmagt, som I med fordel kan benytte.
Når I indsender jeres ansøgning via Energistyrelsens tilskudsportal, skal der
vedlægges fuldmagter fra alle de tilskudssøgende adresser.
Det er vigtigt, at alle deltagere i sammenslutningen er klar over, hvad de forpligter
sig til i forbindelse med ansøgningen, særligt i forhold til egenbetaling, samt at man
giver adgang til at etablere forbindelsesstik inde i boligen/virksomheden samt til
eventuelt gravearbejde på grunden.
Hvis det senere viser sig, at en eller flere adresser alligevel ikke ønsker at deltage i
et projekt, som har fået tilsagn om tilskud, vil det nemlig kunne betyde, at tilskuddet
bliver mindre eller helt bortfalder. Hvis der sker ændringer efter tilsagn om tilskud,
skal I med det samme ansøge Energistyrelsen om en ændring af projektet. Læs
mere i afsnit 2.14.
2.4 Afgrænsning af projektområde
Når I skal afgrænse et projektområde, kan I benytte jer af Energistyrelsens
interaktive kort
til at afgøre, hvilke adresser som skal indgå i projektområdet.
Der skal være mere end én adresse i et projektområde, men der er ingen øvre
grænse for, hvor stort projektområdet kan være.
Side 5/30
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 238: Bekendtgørelse om bredbåndspuljen 2018 sendes i høring
1889352_0006.png
Adresserne i projektområdet skal være geografisk sammenhængende. Alle
tilskudsberettigede adresser inden for projektområdet skal indgå i projektet enten
som ’tilskudssøgende’ eller som ’ikke tilskudssøgende’. Det samlede antal
tilskudsberettigede adresser inden for et projektområde kalder vi ’mulige adresser’.
Det har betydning for projektets pointscore, hvor mange af de ’mulige adresser’,
som søger tilskud. Jo flere tilskudssøgende adresser ud af det samlede antal
mulige adresser i projektområdet, jo bedre pointscore opnår jeres projekt.
Hvornår er et område geografisk sammenhængende?
Energistyrelsen har fastsat en række kriterier for, hvornår adresser betragtes som
sammenhængende.
Overordnet betyder et geografisk sammenhængende område, at alle
tilskudssøgende adresser i et projekt skal kunne nås uden at springe nogen
tilskudsberettigede adresser over inden for projektområdet. Det betyder, at alle
tilskudsberettigede adresser, som passeres, hvis man følger vejene i området, skal
medregnes i projektområdet. Hvis adressen ikke ønsker at søge om tilskud fra
bredbåndspuljen, skal adressen tælles med i projektområdet som mulig adresse,
men skal indgå i projektet som ikke tilskudssøgende. Til gengæld kan I godt
springe adresser over, der har god dækning (de hvide prikker). Det vil sige, at I kan
fortsætte jeres projekt på den anden side af nogle adresser, der ikke er tilskuds-
berettigede.
På
Energistyrelsens hjemmeside
kan I se en række eksempler på, hvilke adresser
der skal medregnes i et projektområde.
Bemærk, at et sammenhængende område kan være forskelligt afgrænset alt efter,
om I får lagt kabler eller får dækning via trådløs teknologi. Hvis I vælger en trådløs
teknologi, vil det område, der kan nås med udrulningen, som regel være en cirkel i
en vis afstand fra masten. I sådanne tilfælde, vil det være muligt at have veje med i
projektet, der ikke hænger direkte sammen, men som alle kan dækkes fra masten.
Læs nærmere om valg af teknologi i afsnit 2.5.
Hvis I bliver i tvivl om, hvordan området bør afgrænses, kan Energistyrelsen svare
på spørgsmål. Vær opmærksom på, at Energistyrelsen ikke kan godkende en
ansøgning, hvis projektområdet ikke er reelt geografisk sammenhængende. Alle de
tilskudsberettigede adresser fra Energistyrelsens kortlægning, som ligger inden for
projektområdet, skal medregnes i projektet, enten som tilskudssøgende eller som
ikke tilskudssøgende. Ansøgninger, som ikke opfylder kravet, vil skulle ændres for
ikke at blive afvist.
Hvis Energistyrelsen vurderer, at området ikke er sammenhængende, eller at alle
relevante adresser ikke er talt med, vil styrelsen tage kontakt til projektet.
Side 6/30
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 238: Bekendtgørelse om bredbåndspuljen 2018 sendes i høring
1889352_0007.png
Når I fastsætter projektområdet, er det en god idé, at I har sat jer ind i de kriterier,
ansøgningen bliver vurderet ud fra. Kriterierne er fastsat i pointmodellen. Læs mere
om pointmodellen i afsnit 2.12. Det samlede antal adresser i projektet,
tilslutningsprocenten og antallet af dårligst dækkede adresser har blandt andet
betydning (Kriterie 1 og 2), hvorfor det er vigtigt at få lavet så optimal en
afgrænsning som muligt.
Justering af projektområde efter valg af bredbåndsudbyder
Når I har valgt teknologi og udbyder efter annoncering af jeres projekt på
Energistyrelsens hjemmeside, kan I lægge jeres endelige plan for projektet.
Læs mere om annoncering i afsnit 2.7.
I forbindelse med den endelige plan for projektet kan det være relevant at justere
det sammenhængende område, som I ønsker at have med i projektet. Det kan fx
være, at valg af en trådløs teknologi gør, at I kan dække veje, som I ikke ellers
havde overvejet at få med i projektet. Det kan også være, at dialogen med
bredbåndsudbyderne fører til andre ændringer af projektområdet. En eventuel
opdatering af Energistyrelsens kort over ansøgningsberettigede adresser kan lige-
ledes have betydning for projektområdet.
Det væsentligste er, at I tæller alle adresser indenfor projektområdet med, når I
skal opgøre antallet af mulige adresser i jeres ansøgning.
Vær opmærksom på, at hvis I ændrer væsentligt på antallet af adresser eller
placeringen af området, vil der være brug for en ny annoncering.
Kontakt Energistyrelsen, hvis I ikke er sikre på, om der er brug for en ny
annoncering.
2.5 Valg af teknologi
I kan frit vælge, hvilken teknologi – eller kombination af teknologier – I vil bruge.
Det skal dog være teknologier, der reelt kan give meget høje hastigheder for både
download og upload. Konkret skal nettet kunne give 30 Mbit/s download og 5 Mbit/s
upload, når det er bygget, og senest i 2020 skal det kunne give 100 Mbit/s
download og 30 Mbit/s upload. Der skal være tale om stabile, oplevede
hastigheder, som kan fås indendørs.
EU-reglerne om statsstøtte til udrulning af bredbånd bestemmer, at man kan
vælge mellem følgende teknologier:
3
3
Kommissionens forordning (EU) Nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes
forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108.
Side 7/30
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 238: Bekendtgørelse om bredbåndspuljen 2018 sendes i høring
1889352_0008.png
Fibernet, dvs. fibernet hele vejen til adressen.
Kobbernet, der opgraderes, så et højhastighedsnet med fx fiber bygges ud
til et gadeskab og dermed kommer tættere på adressen, og hvor for-
bindelsen fra gadeskab til adressen sker over kobbernettet.
Opgraderede kabel-tv-net, dvs. kabel-tv-net, der kan give høje hastigheder
ved at bruge standarder som CMTX og DOCSIS 3.0 eller senere
standarder.
Avancerede trådløse net, fx faste trådløse forbindelser. 4G-mobilnet (også
kaldet LTE) er også en mulighed, hvis den nødvendige kvalitet og
hastighed kan sikres på de enkelte adresser i projektet.
I skal være opmærksomme på, at ved kablede forbindelser, skal der være etableret
netadgang helt ind til den enkelte bygning og etableret forbindelsesstik i huset. Det
er ikke nok, at der er lagt netadgang til skellet.
Hvis I ønsker at bruge mobilteknologi, så skal I være opmærksomme på, at det ikke
vil være muligt, hvis der i samme område blev stillet dækningskrav i tilladelser til
mobilnet i forbindelse med auktionen over 1800 MHz-frekvensbåndet i 2016. Det vil
heller ikke være muligt at anvende mobilteknologi i puljeprojekter i områder, hvor
der bliver stillet dækningskrav ved den kommende auktion over 700- 900- og 2300
MHz-frekvensbåndene.
Du kan finde mere information om dækningskravene i 1800 MHz-auktionen og i de
kommende auktioner på
Energistyrelsens hjemmeside.
Bemærk, at valget af teknologi kan have betydning for, hvordan jeres projekt-
område kan afgrænses, jf. afsnit 2.4.
2.6 Egen- og medfinansiering
Projekter kan højest få 2/3 af de samlede omkostninger til et projekt dækket af
tilskud fra bredbåndspuljen. Det betyder, at 1/3 af omkostningerne skal dækkes af
bredbåndsudbyderens investering, borgere og virksomheders egenbetaling samt et
eventuelt tilskud fra den lokale kommune.
For hver adresse som deltager i jeres projekt, skal projektet selv betale en
egenbetaling på mindst 4.000 kr. inkl. moms. I vælger selv, hvordan egen-
betalingen findes. Det kan være ved, at hver enkelt adresse selv betaler mindst
4.000 kr. Det kan være, at nogle adresser fx betaler 6.000 kr. og andre kun 2.000
kr., så det i gennemsnit giver mindst 4.000 kr.
Andre muligheder er, at en deltagende borger eller virksomhed lægger et større
beløb, som dækker flere adresser, eller at foreningen betaler via sin formue.
Side 8/30
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 238: Bekendtgørelse om bredbåndspuljen 2018 sendes i høring
1889352_0009.png
Endelig er det muligt at regne bidrag fra private fonde eller andre typer af private
sponsorater til projektet med i egenbetalingen. Det vigtige er, at projektet har en
samlet egenbetaling svarende til et gennemsnit på mindst 4.000 kr. pr. adresse.
Bidrag fra bredbåndsudbyderen og et eventuelt tilskud fra kommunen kan ikke
medregnes som egenbetaling.
Hvis I vælger at betale mere end 4000 kr. i gennemsnit pr. adresse vil det betyde,
at projektet får tildelt point i den pointmodel, som Energistyrelsen vurderer
ansøgningerne ud fra. Jo højere egenbetaling, jo flere point tildeles projektet. Jo
flere point et projekt har, jo større sandsynlighed er der for at opnå tilskud. Højeste
point gives for en ekstra gennemsnitlig egenbetaling på 10.000 kr. pr. adresse.
I kan læse nærmere om pointmodellen i afsnit 2.12.
En kommune kan vælge at være med til at finansiere et projekt. Vi anbefaler, at
projektet tidligt i forløbet kontakter sin kommune og hører nærmere om denne
mulighed. Kommunen kan frit vælge, hvor stort et eventuelt tilskud til et projekt skal
være. I afsnit 3 kan du læse mere om kommunens forskellige muligheder for at
deltage i et projekt.
Bredbåndsudbyderne er med til at finansiere projekterne ved at give attraktive
tilbud på at gennemføre projektet i konkurrence med andre bredbåndsudbydere.
Når en kommune vælger at medfinansiere et projekt, har det betydning for
projektets samlede pointscore. Kommunens finansiering bliver nemlig trukket fra
den gennemsnitlige samlede pris pr. tilskudssøgende adresse, når der skal gives
point i pointmodellens kriterie 5. Det samme gælder den del af finansieringen
bredbåndsudbyderen selv bidrager med.
2.7 Annoncering af projekter
For at kunne få tilskud fra bredbåndspuljen skal et projekt først annonceres på
Energistyrelsens hjemmeside.
Projektet skal være annonceret i mindst tre uger.
Annonceringen giver alle bredbåndsudbydere mulighed for at give jer et tilbud, så I
kan vælge det tilbud, der er bedst for jeres projekt. I må ikke indgå aftale med en
bredbåndsudbyder, inden projektet har været annonceret, og fristen angivet i
annonceringen er udløbet.
Det kan være en fordel at annoncere projektet i mere end tre uger, så udbyderne
har ekstra god tid til at komme med tilbud. Hvis I skal nå at annoncere et projekt
med henblik på ansøgning om tilskud fra bredbåndspuljen i 2018, skal det
allersenest ske den 17. september 2018, hvilket er fire uger før ansøgningsfristen.
Når de 3 uger, hvor projektet minimum skal være annonceret, er udløbet, vil I have
en uge til at gennemgå de modtagne tilbud, vælge udbyder, tilrette projektet og
Side 9/30
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 238: Bekendtgørelse om bredbåndspuljen 2018 sendes i høring
1889352_0010.png
indgå en endelig aftale. Vi anbefaler, at I går i gang med annonceringen så hurtigt
som muligt, så I har mest muligt tid til indgå aftale med en bredbåndsudbyder.
Projekter, der blev annonceret til 2016- eller 2017-puljerne, og som ikke fik tilskud,
skal annonceres igen for at ansøge om tilskud fra bredbåndspuljen i 2018. Husk at
sætte jer ind i de ændrede vilkår for 2018-puljen, som kan betyde, at I er nød til at
justere jeres projekt.
Ud over annonceringen på Energistyrelsens hjemmeside anbefales det, at I også
selv gør forskellige udbydere opmærksomme på, at I gerne vil gennemføre et
projekt, og hører dem om, hvad der skal til, for at de vil give tilbud på projektet.
Udbyderne har fået mulighed for at oplyse en kontaktperson, som I kan kontakte.
I kan finde listen på
Energistyrelsens hjemmeside.
Hvordan får vi annonceret vores projekt?
I praksis sker annonceringen ved at indtaste nogle få oplysninger om projektet på
Energistyrelsens hjemmeside.
Annonceringen skal som minimum indeholde oplysninger om, hvor projektet
geografisk er placeret, og hvor mange adresser I cirka forventer, der ønsker at
deltage i projektet, samt angive en kontaktperson, som udbyderen kan henvende
sig til for at få yderligere oplysninger om projektet og sende tilbud til. I behøver ikke
at have en detaljeret projektplan på dette tidspunkt i processen.
Ændrer antallet af adresser sig væsentligt i løbet af annonceringen, skal I kontakte
Energistyrelsen for at få opdateret jeres annoncering. Annonceringen kan ændres
så mange gange, der er behov for det, men I skal være opmærksomme på, at der
ved væsentlige ændringer vil blive fastsat en ny frist på 3 uger. Annonceringen kan
ikke ændres efter den 17. september 2018.
Hvis I på forhånd er i tvivl om, hvor mange adresser der skal indgå i det endelige
projekt, kan I også vælge at annoncere flere projekter sideløbende. Det endelige
projekt, der ansøges om tilskud til, skal stort set svare til det annoncerede med
hensyn til antallet af tilskudssøgende adresser. Bemærk, at selvom en adresse
godt kan indgå i flere annoncerede projekter, så kan en adresse kun indgå i én
ansøgning.
Det er et krav, at annonceringen er teknologineutral. Derfor må I ikke have valgt en
teknologi på forhånd, når I annoncerer projektet. Forskellige teknologier kan give
høje og stabile hastigheder.
Se nærmere i afsnit 2.5 om valg af teknologi.
Side 10/30
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 238: Bekendtgørelse om bredbåndspuljen 2018 sendes i høring
1889352_0011.png
Energistyrelsen offentliggør løbende en liste over annoncerede projekter på
styrelsens hjemmeside, så udbyderne kan få et samlet overblik over projekter, de
kan give tilbud på.
2.8 Valg af bredbåndsudbyder
Når annonceringen af jeres projekt er færdig, kan I på baggrund af de tilbud, I har
modtaget fra bredbåndsudbyderne vælge, om I vil indgå aftale om et partnerskab
og gå videre med projektet.
Læs nærmere om partnerskabsaftalen i afsnit 2.9.
Til orientering kan det nævnes, at der ikke stilles krav til, hvad der er en bredbånds-
udbyder. Der kan være tale om velkendte nationale, regionale eller lokale selskaber
med forskellige typer af bredbåndsprodukter, eller helt nye selskaber, der fx stiftes
til netop det konkrete projekt. Selskabet kan være kundeejet, aktieselskab osv.
Begrebet bredbåndsudbyder dækker over selskaber med alle typer bredbånds-
teknologier, fx antenneforeninger, mobilselskaber, fiberselskaber mv.
Det har ikke betydning for ansøgningen, hvem der ejer selskabet. I kan fx vælge
selv at eje og drive nettet efter etablering. I så fald bliver I selv bredbåndsudbyder,
men I skal være opmærksomme på, at der stilles en lang række krav fx at give
andre udbydere adgang til det støttede net. Disse krav kræver en høj grad af
teknisk og økonomisk viden, som I enten selv skal have, eller som I vil skulle købe
som konsulenttjenester.
Tilskud udbetales til ejeren af nettet, efter projektet er gennemført, eller eventuelt i
rater efterhånden som projektet gennemføres. Hvis jeres sammenslutning selv vil
eje nettet, skal I derfor også sørge for finansiering, indtil tilskuddet udbetales.
I afsnit 5 kan I se mere om, hvilke omkostninger som er tilskudsberettigede.
Når I har set, hvad der kommer af forskellige tilbud, er det op til jer at vælge det
tilbud, der er bedst for jer i forhold til hastigheder, priser, hvor hurtigt projektet kan
gennemføres osv.
2.9 Partnerskabsaftale
Når I har valgt, hvilken bredbåndsudbyder I vil arbejde sammen med, skal I lave en
partnerskabsaftale.
Partnerskabsaftalen indgås mellem sammenslutningen af borgere og virksom-
heder, bredbåndsudbyderen og eventuelt den lokale kommune (hvis den har valgt
at deltage i projektet). Her bør de forskellige roller beskrives, og hvem der har
ansvar for hvad, herunder hvem der ejer det færdigetablerede net.
Side 11/30
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 238: Bekendtgørelse om bredbåndspuljen 2018 sendes i høring
1889352_0012.png
Det skal bl.a. aftales, hvem der ansøger, hvis der både er en kommune og en
sammenslutning med, og hvad parternes roller ellers er. Nogle funktioner er givet
på forhånd. Det er kun en sammenslutning eller en kommune, der kan sende
ansøgningen ind, og det er ejeren af det etablerede net, der kan få tilskuddet
udbetalt, og som skal opfylde krav om åben engrosadgang til infrastrukturen (se
mere om udbetaling i afsnit 5 og åben engrosadgang i afsnit 4.1).
Partnerskabsaftalen skal desuden give sammenslutningens repræsentant eller
kommunen fuldmagt til at indsende ansøgningen på partnerskabets vegne.
På
Energistyrelsens hjemmeside
kan du se, hvilke forhold vi anbefaler, at
partnerskabsaftalen redegør for.
Erfaringen fra de tidligere ansøgningsrunder viser, at kommuner typisk deltager i
projekter med finansiering uden at indgå som en formel del af partnerskabet. Hvis
det er tilfældet, er det tilstrækkeligt, at kommunens tilsagn om tilskud er vedlagt
ansøgningen. Kommunen behøver i disse tilfælde ikke at være medunderskriver af
partnerskabsaftalen.
Læs mere om kommunens muligheder for at støtte bredbåndsprojekter i afsnit 3.
Partnerskabsaftalen skal vedlægges ansøgningen. Det er vigtigt, at aftalen er
underskrevet af alle parter.
2.10 Hvordan søger vi om støtte?
Ansøgninger om tilskud skal sendes via
Energistyrelsens tilskudsportal.
Energistyrelsen har udviklet en guide til brug af tilskudsportalen, som I kan finde på
Energistyrelsens hjemmeside.
Guiden forklarer jer, hvordan I skal udfylde de
forskellige felter, og hvad I skal være opmærksomme på undervejs. Det er en fordel
at have guiden ved siden af sig, når man udfylder ansøgningsskemaet.
Ansøgere skal bruge Nem-id til at logge på tilskudsportalen og oprette sig som
bruger. Det kan enten være en privat signatur, eller det kan være en
medarbejdersignatur, hvis du fx repræsenterer en kommune, eller hvis sammen-
slutningen er registreret som en virksomhed (har et CVR-nummer).
Hvis du ikke har haft et Nem-id eller en medarbejdersignatur før, kan det tage lidt
tid at blive oprettet og få nøglekort leveret første gang. Gå derfor i gang med
forberedelserne i god tid.
Hvad indebærer det at være projektets administrator?
Den person, som indsender projektets ansøgning via tilskudsportalen, bliver som
udgangspunkt projektets administrator. Der er imidlertid mulighed for at indsætte en
Side 12/30
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 238: Bekendtgørelse om bredbåndspuljen 2018 sendes i høring
1889352_0013.png
anden projektdeltager som administrator efterfølgende. Se nærmere i guiden til
tilskudsportalen.
Administratoren fungerer som repræsentant for projektet i forhold til
Energistyrelsen, men det bagved liggende arbejde med projektet kan sagtens være
fordelt på flere andre personer fra sammenslutningen, kommunen og bredbånds-
udbyderen.
Administratoren vil være Energistyrelsens primære kontaktperson, når der skal
udveksles oplysninger mellem Energistyrelsen og projektet. Det er derfor vigtigt, at
du som administrator holder dig orienteret om nyt i sagen. Det gælder ikke mindst i
den periode, hvor vi gennemgår ansøgningerne og træffer afgørelse om, hvem som
kan få tilskud. Hvis Energistyrelsen har spørgsmål til ansøgningen eller behøver
yderligere dokumentation, skal vi kunne komme i kontakt med dig. Du vil modtage
en mail fra os, når der er nyt til dig på tilskudsportalen om projektet.
Efter et tilsagn om tilskud, vil det også være dig, som skal sørge for at indhente
underskrifter fra jeres bredbåndsudbyder og eventuelt revisor (hvis tilsagnet er på
500.000 kr. eller derover), hvorefter du på projektets vegne kan acceptere
afgørelsen.
Når projektet er afsluttet, og alle adresser har fået adgang til nettet, kan netejer
ansøge om udbetaling af tilskuddet. Se nærmere i afsnit 5.
I forbindelse med udbetalingsanmodningen skal du som administrator, eventuelt i
samarbejde med andre deltagere i sammenslutningen og med bredbånds-
udbyderen, udarbejde en rapport om projektet egnet til offentliggørelse. Formålet
med rapporten er blandt andet at videregive borgersammenslutningens
(foreningens) erfaringer fra projektet til senere ansøgere.
Rapporten kan fx indeholde beskrivelse af situationen før etableringen, hvordan
projektgruppen greb projektet an, erfaringer (gode eller dårlige) fra projektet som
kan deles med andre, beskrivelse af samarbejdet mellem borgergruppe,
bredbåndsudbyder og kommune, valg af teknologi og opnåede resultater.
Endelig skal du som projektadministrator for sammenslutningen i forbindelse med
rapporten bekræfte, at projektet er gennemført som ansøgt og er afsluttet. Det vil
sige, at alle tilskudssøgende adresser har fået etableret netadgang helt ind til den
enkelte bolig/virksomhed/sommerhus med et forbindelsesstik inde i huset.
Tilknytning af andre brugere på tilskudsportalen
Det er muligt for administrator at tilknytte andre brugere (fx bredbåndsudbyderen
eller andre fra sammenslutningen) til sagen på tilskudsportalen, så de har adgang
til sagens dokumenter og selv kan indsende materiale til Energistyrelsen.
Side 13/30
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 238: Bekendtgørelse om bredbåndspuljen 2018 sendes i høring
1889352_0014.png
Tilknytning af andre brugere gøres nemmest ved, at administrator via
tilskudsportalen ”inviterer” en ny bruger til at få adgang til sagen. Muligheden er
nærmere beskrevet i guiden. Der er også mulighed for at bede Energistyrelsen om
at tilknytte en ekstra bruger på sagen. Det kræver, at vedkommende først selv
opretter en profil på portalen. Efterfølgende skriver I så til
[email protected],
og beder os
om at give den nye person adgang til ansøgningen.
Oplysninger, der skal være med i ansøgningen
Følgende oplysninger skal fremgå af ansøgningen, når den sendes via
tilskudsportalen:
Hvem der er kontaktperson for projektet i forhold til Energistyrelsen.
Hvilke adresser der er med i projektet. Husk, at adresserne skal ligge i et
geografisk sammenhængende område, og at oplysninger om adresserne
skal gives ved hjælp af
Energistyrelsens interaktive kort.
Hvilke(n) kommune(r) projektet ligger i.
Projektets start- og afslutningsdato, dvs. hvornår projektet påbegyndes, og
hvornår etableringen af nettet er på plads.
Partnerskabsaftalen mellem sammenslutningen og bredbåndsudbyderen,
samt eventuelt kommunen vedlægges.
Et budget for projektet over de samlede tilskudsberettigede omkostninger
jf. afsnit 5 vedlægges. En eventuel investering fra bredbåndsudbyderen
skal indgå i det oplyste budget. Budgettet kan eventuelt sendes som en del
af partnerskabsaftalen.
Oversigt over og dokumentation for hvorledes egenbetalingen for
adresserne vil blive finansieret.
Hvis kommunen kun deltager med finansiering, vedlægges kommunes
tilsagn om tilskud.
Fuldmagter fra alle ansøgende adresser, der bekræfter, at du må ansøge
om tilskud på deres vegne, samt at de er indforstået med at få etableret
netadgang med forbindelsesstik i huset. Hvis I er organiseret i en forening,
kan du i stedet indsende dokumentation for, at foreningen kan handle på
alle medlemmers vegne.
Du skal indtaste oplysninger om den samlede pris for etableringen af
nettet, jf. bredbåndsudbyderens budget, hvor meget egenfinansiering inkl.
moms der bidrages med i gennemsnit pr. adresse, hvor meget din
kommune eventuelt bidrager med af medfinansiering, og hvor meget
bredbåndsudbyderen selv investerer i projektet.
Du skal indtaste annonceringsnummeret. Med angivelse af nummeret
bekræfter du, at projektet har været annonceret i mindst tre uger på
Energistyrelsens hjemmeside, og at valget af bredbåndsudbyder er sket
efter annonceringen.
2.11 Frister i ansøgningsproces
Der er tre frister, I skal være opmærksomme på:
Side 14/30
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 238: Bekendtgørelse om bredbåndspuljen 2018 sendes i høring
1889352_0015.png
15. august 2018
Frist for at gøre indsigelser over kortlægningen
Hvis I mener, dækningsoplysningerne på jeres adresser ikke
er korrekte, skal Energistyrelsen have besked senest denne
dato.
Annonceringsfrist
Jeres projekt skal være annonceret allersenest denne dato.
Ansøgningsfrist
Frist for at indsende ansøgninger til Energistyrelsen.
Ansøgninger skal være fuldstændige og korrekte, dvs. alle
de krævede bilag og oplysninger skal indgå, og
annonceringen skal være gennemført i mindst 3 uger.
17. september 2018
15. oktober 2018
Vi anbefaler, at I annoncerer i god tid inden annonceringsfristen, og at I ikke venter
til den sidste aften med at udfylde og sende ansøgningen. Hvis der skulle opstå
spørgsmål eller problemer i forbindelse med ansøgningen, vil det være en fordel at
have tid til at drøfte spørgsmål indenfor partnerskabet eller få fat i Energistyrelsen.
2.12 Vurdering af projektansøgningen
En ansøgning kan kun indeholde ét sammenhængende projektområde. En
kommune eller sammenslutning kan godt søge om flere forskellige projektområder,
der ikke overlapper. Hvert projektområde skal have sin egen ansøgning. Hver
ansøgning behandles for sig af Energistyrelsen.
Vær opmærksom på, at en adresse kun kan indgå i én projektansøgning. Inde-
holder en ansøgning en eller flere adresser, som allerede indgår i en anden
ansøgning, vil Energistyrelsen kontakte projekterne med henblik på en justering af
projekterne. Hvis der fortsat er adresser, der indgår i flere ansøgninger, vil disse
blive fjernet fra den senest modtagne ansøgning, som i givet fald kan blive ændret
eller afvist af Energistyrelsen.
Når ansøgningsfristen er udløbet, gennemgår Energistyrelsen ansøgningerne.
Ansøgningerne skal opfylde alle krav, der er nævnt ovenfor, fx om hvilke
oplysninger der skal være med i ansøgningen, og at adresserne i projektet skal
være tilskudsberettigede i Energistyrelsens kortlægning.
Hvis en ansøgning ikke indeholder de relevante oplysninger, eller der søges tilskud
til ikke tilskudsberettigede adresser, kan ansøgningen afvises. Energistyrelsen vil
dog først kontakte projektet med henblik på afklaring af ansøgningen.
Side 15/30
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 238: Bekendtgørelse om bredbåndspuljen 2018 sendes i høring
1889352_0016.png
Pointmodellen
Ansøgningerne behandles ud fra en objektiv pointmodel. Pointmodellen giver point
til projektet ud fra seks kriterier:
Kriterie
Tilslutningsprocent ved
adgang til maksimalt 10/2
Mbit/s
Forklaring
Kriteriet giver point for, hvor stor en andel af de
adresser, som kunne være med i projektet, der
konkret søges om tilskud til.
0-100 point.
Kriteriet giver point for, hvor stor en andel af de
adresser, som kunne være med i projektet, og som
maksimalt har en dækning på 5/1 Mbit/s, der konkret
søges om tilskud til.
0-100 point.
Kriteriet giver point for, hvor stor en andel af de
adresser, der konkret søges om tilskud til, som er
beliggende i landzone i enten land- eller
yderkommuner.
0-100 point.
Kriteriet giver point for det antal tilskudsberettigede
boliger, virksomheder og sommerhuse i projektet, der
konkret søges om tilskud til. Det maksimale antal
point gives, hvis der indgår minimum 50 tilskuds-
berettigede adresser i projektet.
0-100 point.
Kriteriet giver point for en lav pris pr. deltagende
adresse i projektet. Beregnes ud fra det budget, der
er fastlagt for projektet. Bredbåndsudbyderens
bidrag til projektet og en eventuel kommunal
medfinansiering trækkes fra, før den gennemsnitlige
pris pr. adresse beregnes.
Det maksimale antal point
gives, hvis den gennemsnitlige pris pr. adresse er
10.000 kr. eller derunder. Herefter
falder pointscoren
lineært indtil 70.000 kr., hvor der slet ikke gives point.
0 – 100 point.
Kriteriet giver point, hvis de adresser, der deltager i
et projekt, yder en egenbetaling ud over den
obligatoriske egenbetaling på 4.000 kr. pr. adresse i
gennemsnit. Der gives maksimum point ved en
ekstra egenbetaling på 10.000 kr. i gennemsnit pr.
adresse. Herefter falder pointscoren lineært. Der
gives 0 point, hvis der ikke ydes en gennemsnitlig
egenbetaling ud over den obligatoriske egenbetaling
på 4000. kr. pr. adresse.
0 – 100 point.
Vægt
25 pct.
Tilslutningsprocent ved
adgang til maksimalt 5/1
Mbit/s
25 pct.
Andel af landzoneadresser
i land- og yderkommuner
10 pct.
Projektets størrelse
10 pct.
Totalprisen pr. tilslutning
10 pct.
Egenbetaling
20 pct.
Side 16/30
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 238: Bekendtgørelse om bredbåndspuljen 2018 sendes i høring
1889352_0017.png
På
Energistyrelsens hjemmeside
kan I prøve at indtaste jeres egne tal og se, hvor
mange point I vil opnå. I kan også prøve at ændre på de enkelte elementer, fx
forhøje egenbetalingen og se, hvordan det påvirker pointscoren.
Ranglistning af ansøgninger
Når ansøgningsfristen er udløbet, ranglister Energistyrelsen ansøgningerne efter
det antal point, de får i pointmodellen. Der gives tilskud til projekter fra toppen af
listen, indtil alle ansøgninger er imødekommet, eller indtil der ikke er yderligere
midler i den årlige pulje. Hvis der er ansøgt om flere midler, end der er i den årlige
pulje, vil der først blive givet fuldt tilsagn om tilskud så langt ned af listen, som det
er muligt.
Hvis en ansøgning ikke kan imødekommes fuldt ud, fordi midlerne i årets pulje er
anvendt, vil Energistyrelsen vurdere, om det er relevant at give ansøgeren tilbud
om at få et delvist tilsagn. Det vil primært afhænge af, hvor stor forskel der er
mellem det ansøgte beløb og de resterende tilskudsmidler. Projektet vil i givet fald
få en kort frist til at beslutte, om projektet alligevel kan gennemføres som planlagt,
men med øget egen- og medfinansiering på grund af det lavere tilskud.
Hvis projektet ikke ønsker delvis finansiering, går Energistyrelsen videre i række-
følgen og giver helt eller delvist tilsagn om tilskud afhængig af størrelsen af det
tilskud, der er søgt, og den restpulje af midler, der er tilbage. Hvis der er flere
ansøgninger, efter midlerne i den årlige pulje er brugt op, vil de resterende
ansøgninger få afslag og kan eventuelt ansøge igen i et af de følgende år.
2.13 Hvornår gives der svar på, hvilke projekter der får tilskud?
Energistyrelsen giver tilsagn eller afslag hurtigst muligt efter ansøgningsfristen.
Processen vil senest være afsluttet inden udgangen af året.
Når et projekt har modtaget tilsagn om tilskud og accepteret tilsagnet, kan arbejdet
med etablering af nettet påbegyndes. I afsnit 4 kan I læse mere om, hvilke krav der
stilles til nettet, og i afsnit 5 om hvilke omkostninger der gives tilskud til, og hvordan
der søges om udbetaling af tilskud, herunder kravene til regnskab.
2.14 Ændringer i projektet efter tilsagn er givet
Projekter skal som udgangspunkt gennemføres, som det er beskrevet i
ansøgningen og tilsagnet om tilskud. Det er dog muligt at ansøge Energistyrelsen
om at ændre dele af projektet. Der skal være tale om mindre ændringer, der ligger
inden for projektets formål og overordnede beskrivelse. Projektets formål forstås
som gennemførelse af det ansøgte projekt.
Det vil fx være muligt i mindre omfang at ændre på, hvilke adresser der medtages.
Det er ikke muligt at øge antallet af adresser, der kan få tilskud, fordi tilskuds-
beløbet ikke kan øges, efter tilsagnet er givet, men hvis nogle projektdeltagere
Side 17/30
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 238: Bekendtgørelse om bredbåndspuljen 2018 sendes i høring
1889352_0018.png
falder fra, vil de som udgangspunkt kunne erstattes af andre støtteberettigede
adresser. Der skal fortsat være tale om det samme sammenhængende område.
Ønsket om ændring kan ikke forventes godkendt, hvis ændringen betyder, at
projektet ikke ville have fået tilsagn om tilskud i første omgang. Det er ikke muligt at
ændre på egenbetalingen efter ansøgningsfristen.
Bemærk, at en ændring af et projekt kan medføre, at tilskuddet, som der er givet
tilsagn om, kan blive reduceret forholdsmæssigt, fx hvis det ændrede projekt har
færre adresser eller færre udgifter. Tilskudsbeløbet vil aldrig kunne blive større end
det, som der er givet tilsagn om.
Ønsket om ændringen skal sendes til Energistyrelsen hurtigst muligt og som
minimum inden den i ansøgningen oplyste afslutningsdato for projektet. Det er
vigtigt, at I er opmærksomme på, at I ikke kan vente med at sende ønsker om
ændring, til projektet er afsluttet. Hvis projekter ikke gennemføres som aftalt, og
hvis Energistyrelsen ikke kan godkende en ændring, kan tilskuddet falde helt eller
delvist bort.
Ansøge om udsættelse
I tilsagnet er det angivet, hvornår jeres projekt skal være færdigt. Hvis projektet
bliver forsinket, er det vigtigt, at I så hurtigt som muligt og senest inden den oplyste
afslutningsdato ansøger Energistyrelsen om udsættelse af afslutningsdato.
Ansøgningen skal indeholde en begrundelse for forsinkelsen samt ny forventet
afslutningsdato. Hvis projektet ikke er færdig til afslutningsdatoen, eller Energi-
styrelsen ikke kan godkende en forlængelse, kan tilskuddet bortfalde helt eller
delvist.
2.15 Hvor kan jeg få svar på spørgsmål?
I kan finde den samlede information om puljen og kontaktpersoner for spørgsmål
om puljen på
www.ens.dk/bredbaandspulje.
Spørgsmål kan sendes til Energistyrelsen
[email protected].
Energistyrelsen vil løbende
lægge spørgsmål og svar på hjemmesiden, hvis der er tale om spørgsmål, som
vurderes at have en generel interesse.
3. Vejledning til kommuner
Som kommune kan I spille forskellige roller i forhold til de projekter, som ansøger
om tilskud fra bredbåndspuljen.
Det vil være hensigtsmæssigt, at I i god tid har besluttet, hvordan og hvor meget
kommunen vil involvere sig i bredbåndspuljen, herunder hvor i kommunen arbejdet
med bedre bredbånd forankres. Det vil bl.a. være en hjælp for de lokale ildsjæle,
der vil i kontakt med jer. I nogle kommuner er det en opgave, der forankres hos it-
Side 18/30
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 238: Bekendtgørelse om bredbåndspuljen 2018 sendes i høring
1889352_0019.png
eller digitaliseringschefen, i andre i direktionssekretariatet og i andre igen i
erhvervsudviklingsafdelingen.
I er velkomne til at kontakte Energistyrelsen for dialog om, hvordan I kan komme i
gang med processen i jeres kommune på bedste måde.
Dele information
Kommunen kan være med til at sørge for, at information om bredbåndspuljen er let
tilgængelig for lokale parter, fx foreninger og borgere.
Overvej at gøre følgende for at dele information:
Sørg for, at der er oplysninger om bredbåndspuljen på kommunens
hjemmeside. I er velkomne til fx at henvise til Energistyrelsens
hjemmeside
www.ens.dk/bredbaandspulje
Skriv på jeres hjemmeside, om kommunen kan hjælpe lokale
borgere og i så fald hvordan.
Send information om puljen og informationsmøder til lokale
interessenter. Det kan være foreninger i kommunen, fx bylaug og
grundejerforeninger, eller lokalambassadører m.v.
Koordinere indsats
Kommunen kan være med til at skabe kontakt mellem lokale ildsjæle eller hjælpe
med at definere projektområder.
Give tilskud
Kommunen kan bidrage til finansieringen af et projekt med et tilskud. Det kan være
med til at give projekterne højere pointscore. Kommunen kan frit vælge, hvor stort
et eventuelt tilskud til et projekt skal være. Når en kommune vælger at
medfinansiere et projekt, har det betydning for projektets samlede pointscore.
Kommunens finansiering bliver nemlig trukket fra den gennemsnitlige samlede pris
pr. tilskudssøgende adresse, når der skal gives point i pointmodellens kriterie 5.
Kommunens medfinansiering kan dermed forbedre et projekts chance for at opnå
støtte fra bredbåndspuljen.
Kommunens bidrag kan også være med til at sikre, at projektet opnår den 1/3 af de
budgetterede omkostninger, som skal dækkes af andre end bredbåndspuljen. Det
kan dermed være afgørende for, om projektet kan modtage tilskud fra
bredbåndspuljen.
Hvis kommunen ikke ønsker at være aktiv deltager i et projekt som en del af
partnerskabet, kan kommunen nøjes med at give tilskud. Kommunen skal da blot
fremsende skriftligt tilsagn om kommunalt tilskud til den projektansvarlige, så det
kan vedlægges i ansøgningen. Det vil være hensigtsmæssigt, at det af tilsagnet
tydeligt fremgår, om tilskuddet er et fast beløb uanset projektets størrelse, eller om
Side 19/30
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 238: Bekendtgørelse om bredbåndspuljen 2018 sendes i høring
1889352_0020.png
der gives tilskud pr. adresse og i så fald, om der er et maksimum antal af adresser,
I kan støtte.
Andre former for hjælp
Kommunen kan også hjælpe projekter ved fx at stille placeringer til master og
antenner til rådighed til en lav pris eller eventuelt gratis, eller ved at give generel
adgang til eventuel overkapacitet på kommunens fibernet. Kommunerne skal i den
forbindelse være opmærksomme på gældende regler på området og
statsstøttereglerne.
Være projektejer
Den lokale efterspørgsel skal sikres, men kommunen kan godt være den, der driver
projektet. Kommunen kan vælge en direkte deltagelse i et projekt ved selv at være
initiativtager til projektet, indgå i partnerskabet og stå for indsendelse af ansøgning.
I det tilfælde er der krav om, at kommunen også er med til at finansiere projektet.
4. Information til bredbåndsudbyder. Krav til det etablerede net
Der påhviler ejeren af bredbåndsnettet en række krav, som beskrives i det
følgende. Som udgangspunkt vil det oftest være bredbåndsudbyderen, som ejer og
driver bredbåndsnettet, men det kan også aftales, at det er sammenslutningen af
borgere og virksomheder. I det tilfælde vil det være nødvendigt at organisere sig i
en forening, der ejer nettet, som derfor bliver bredbåndsudbyder. Det skal fremgå
af partnerskabsaftalen, hvem der ejer det etablerede bredbåndsnet.
4.1 Åben engrosadgang
Når projektet er gennemført, og nettet dermed er etableret og overholder de
4
fastsatte hastighedskrav , skal den bredbåndsudbyder, som ejer og driver det
etablerede bredbåndsnet, give andre udbydere adgang til det pågældende net – en
såkaldt åben engrosadgang. Dette indebærer, at andre udbydere skal have
mulighed for at anvende det bredbåndsnet, der er etableret med støtte fra
bredbåndspuljen, for at kunne levere tjenester til slutbrugere på det pågældende
net.
Det bemærkes, at der skal gives adgang til hele det etablerede net. Dette
indebærer både en adgang til accessnettet, der forbinder slutbrugerne til resten af
bagvedliggende net, fx i en lokalcentral eller lignende, samt eventuelle
mellemcentrale eller centrale dele af nettet, som er etableret i forbindelse med
projektet. Hvis brug af eksisterende net indgår som en del af det samlede projekt,
skal der også gives adgang til det eksisterende net.
4
Konkret skal nettet kunne give 30 Mbit/s download og 5 Mbit/s upload, når det er bygget, og senest i
2020 skal det kunne give 100 Mbit/s download og 30 Mbit/s upload. Der skal være tale om stabile,
oplevede hastigheder, som kan fås indendørs.
Side 20/30
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 238: Bekendtgørelse om bredbåndspuljen 2018 sendes i høring
1889352_0021.png
Adgangen til bredbåndsnettet skal tilbydes til alle udbydere af offentlige
elektroniske kommunikationsnet på ikke-diskriminerende og transparente vilkår (se
mere herom nedenfor).
Der skal gives adgang til det etablerede bredbåndsnet i minimum 10 år regnet fra
projektets færdiggørelse. Derudover skal nettet åbnes for andre udbydere
efterhånden, som nettet etableres, dvs. at der også skal gives åben engrosadgang
løbende i det omfang, den etablerede infrastruktur tages i brug, og at adgangen
skal gives hurtigst muligt, inden nettet tages i drift. I de tilfælde, hvor
bredbåndsudbyderen også leverer detailtjenester til slutbrugere, betyder det
normalt, at der skal gives adgang mindst seks måneder inden, at sådanne
detailtjenester iværksættes.
En bredbåndsudbyder kan på baggrund af en markedsundersøgelse gennemført af
den uafhængige telemyndighed (Erhvervsstyrelsen) i forvejen være pålagt at give
adgang til et net. I sådanne tilfælde skal priser og vilkår for adgang til det net, der er
etableret med støtte fra bredbåndspuljen, være i overensstemmelse med de
forpligtelser, som bredbåndsudbyderen er pålagt i henhold til den eller de konkrete
markedsafgørelser truffet af Erhvervsstyrelsen.
Åben engrosadgang
Som udgangspunkt fastsættes betingelser og vilkår for den åbne engrosadgang på
baggrund af en kommerciel forhandling mellem bredbåndsudbyderen og øvrige
udbydere.
Ved fastsættelse af rimelige priser for åben engrosadgang skal
bredbåndsudbyderen have rimelig mulighed for at få dækket sine omkostninger,
herunder en rimelig forrentning af den investerede kapital. Hvis
bredbåndsudbyderen tilbyder urimelige vilkår, herunder priser, så vil den eller de
udbydere, der ønsker adgang til det etablerede net, kunne klage til Energistyrelsen,
der kan træffe afgørelse herom.
De nærmere regler for Energistyrelsens afgørelse findes i § 23 i bekendtgørelse
om tilskud til etablering af højhastighedsbredbånd i 2018. Afgørelsen vil blive truffet
efter høring af Erhvervsstyrelsen.
Bredbåndsudbyderen skal tilbyde andre udbydere to netadgangsprodukter:
1) netadgang til et produkt fra et centralt punkt i nettet, samt
5
2) en decentral netadgang.
5
Der skal dog ikke tilbydes en decentral netadgang i det omfang, der er tale om en trådløs
accessinfrastruktur, eller en accessinfrastruktur baseret på coax.
Side 21/30
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 238: Bekendtgørelse om bredbåndspuljen 2018 sendes i høring
1889352_0022.png
Netadgang til slutbrugere, der i accessleddet er forbundet med kobber- eller
fiberkabler, skal som minimum omfatte et bitstrømsprodukt fra et centralt punkt og
frem til slutbrugeren, samt et fysisk netadgangsprodukt fra et decentralt punkt og
frem til slutbrugeren. Det vil i praksis sige, at der decentralt skal gives netadgang til
en sort fiber, hvis der er tale om en fiberforbindelse, og en delstrækning af rå
kobber, hvis der er tale om en xDSL-forbindelse. Ved en bitstrømstjeneste leverer
bredbåndsudbyderen
transmissionskapacitet
mellem
en
slutbrugers
tilslutningspunkt til nettet og det punkt i nettet, hvor øvrige udbydere kan opsamle
og overtage trafikken.
Netadgang til slutbrugere, der i accesleddet er forbundet med kabel-tv-net eller en
trådløs forbindelse, skal som minimum omfatte et bitstrømsprodukt fra et centralt
punkt i nettet og frem til slutbrugeren.
Når nettet er etableret, skal der kunne leveres produkter med hastigheder på
mindst 30 Mbit/s download og 5 Mbit/s upload til den enkelte slutkunde. Senest i
2020 skal der kunne leveres produkter med hastigheder på mindst 100 Mbit/s
download og 30 Mbit/s upload til den enkelte slutkunde.
De ovenfor nævnte netadgangsprodukter skal tilbydes sammen med netadgang til
de tillægsydelser (såkaldte accessoriske delelementer), der er nødvendige for, at
andre udbydere reelt og på lige vilkår med bredbåndsudbyderen kan tilbyde
detailprodukter til slutbrugere baseret på de tilbudte netadgangsprodukter. Det kan
fx være samhusning, driftsstøttesystemer, bestillingssystemer, fejlretning,
strømforsyning eller lignende.
Det skal understreges, at der her alene er tale om en eksemplificering af, hvad der
kan forstås ved tillægsydelser, og at de nævnte eksempler derfor ikke er
udtømmende. Afhængigt af den geografiske placering af det støttede net kan det fx
være nødvendigt, at bredbåndsudbyderen også skal tilbyde et backhaul-produkt til
et sted i nettet, hvor der er flere andre udbydere tilstede. Det gælder også, såfremt
backhaul-strækningen ikke er en del af det støttede projekt.
Bredbåndsudbyderen skal sikre, at opfyldelsen af forpligtelsen til netadgang sker
redeligt, rimeligt og rettidigt. Det vil sige, at bredbåndsudbyderen er forpligtet til at
tilbyde de relevante produkter på loyal vis og behandle kunder og eventuelle
konkurrenter ordentligt.
Bredbåndsudbyderen må således navnlig ikke i administrationen af netadgangen
indføre procedurer, kriterier, krav, definitioner eller andre tiltag, der er egnet til at
forsinke, begrænse eller udelukke opfyldelsen af forpligtelsen til netadgang,
medmindre dette er sagligt begrundet i beskyttelsesværdige hensyn.
Side 22/30
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 238: Bekendtgørelse om bredbåndspuljen 2018 sendes i høring
1889352_0023.png
Ikke-diskriminerende vilkår
At netadgangen skal gives på ikke-diskriminerende vilkår indebærer, at
bredbåndsudbyderen skal sikre, at alle udbydere, der anmoder om adgang til
nettet, behandles lige, hvis forholdene er sammenlignelige. Dette indebærer, at
samtlige udbydere, der ønsker adgang til nettet, skal tilbydes samme betingelser
og vilkår, herunder pris, hvis forholdene er sammenlignelige.
Princippet om ikke-diskrimination gælder uanset, hvordan bredbåndsudbyderen
definerer, strukturerer eller organiserer sin organisation, sine produkter eller
lignende. Ikke-diskriminationsbegrebet forstås i overensstemmelse med begrebet i
telelovens § 43.
Transparens
En betingelse om transparens skal sikre, at netadgangen til de relevante produkter
foregår på en let, gennemskuelig måde i forhold til priser, vilkår, tekniske
forudsætninger og betingelser.
Bredbåndsudbyderen
netadgangsprodukter:
skal
derfor
i
forbindelse
med
udbuddet
af
Give andre udbydere af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester
adgang til oplysninger om betingelser, vilkår og kommercielle forhold
svarende til netadgangsaftaler indgået med interne og eksterne
aftaleparter, herunder vilkår for levering og anvendelse, samt priser og
tekniske forhold m.v.
Give andre udbydere af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester
adgang til alle nødvendige oplysninger i forbindelse med indgåelse af
aftaler om netadgang.
Give andre udbydere af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester
adgang til oplysninger om ændringer i det eksisterende udbud af
netadgangsprodukter og eventuelle nye netadgangsprodukter.
4.2 Passiv fysisk infrastruktur
Når et projekt gennemføres, vil der normalt udover de konkrete ledninger eller
sende-udstyr blive etableret såkaldt passiv fysisk infrastruktur.
Passiv fysisk infrastruktur defineres i henhold til graveloven som ”et
element i et
net, som skal huse andre elementer i et net uden selv at blive et aktivt element i
nettet, fx rør, master, kabelkanaler, inspektionsbrønde, mandehuller, gadeskabe,
bygninger, adgangsveje til bygninger, antenneanlæg, tårne, pæle m.v.”
6
6
Lov om graveadgang, etablering og udnyttelse af infrastruktur til telekommunikationsformål samt
udnyttelse af infrastruktur på tværs af forsyningssektorer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 662 af 10. juli
2003, som ændret ved lov nr. 741 af 1. juni 2015.
Side 23/30
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 238: Bekendtgørelse om bredbåndspuljen 2018 sendes i høring
1889352_0024.png
I det omfang passiv fysisk infrastruktur indgår i et projekt, er det et krav for at opnå
statsstøtte, at den passive fysiske infrastruktur, der etableres, skal dimensioneres,
så de passive elementer kan huse mindst to yderligere kablede eller trådløse net.
Ejeren af den passive fysiske infrastruktur skal give fx en anden bredbåndsudbyder
adgang til den overskydende kapacitet, så udbyderen kan etablere parallel
infrastruktur.
Adgangen til den passive fysiske infrastruktur skal gives i overensstemmelse med
reglerne om fælles udnyttelse af eksisterende passiv fysisk infrastruktur i
graveloven. Det medfører, at der skal gives adgang på rimelige vilkår og
betingelser, herunder pris.
Idet adgangen skal ske efter gravelovens regler, er der i modsætning til adgangen
til selve nettet tale om en tidsubegrænset forpligtelse. Kravet om, at der skal gives
adgang til passiv fysisk infrastruktur, bortfalder således ikke efter 10 år.
Graveloven indeholder en regel om, at adgang kan nægtes, hvis ejeren af den
passive fysiske infrastruktur giver adgang til et mere forædlet produkt, fx netadgang
til sort fiber. Denne regel finder ikke anvendelse på adgang til passiv fysisk
infrastruktur i et støttet net.
For nærmere oplysninger om graveloven regler henvises til
Energistyrelsens
hjemmeside.
5. Udbetaling af tilskud
Udbetaling af tilskud sker til ejeren af det etablerede net, som aftalt i
partnerskabsaftalen og oplyst til Energistyrelsen i forbindelse med ansøgningen.
Det vil derfor typisk også være netejeren, som anmoder om at få udbetalt
tilskuddet.
Udgangspunktet er, at udbetaling af tilskud først sker, når projektet er afsluttet. Se
nedenfor om muligheden for rateudbetaling.
Den afsluttende rapportering og anmodning om udbetaling skal sendes til
Energistyrelsen senest to måneder efter projektets afslutning, jf. afslutningsdatoen
angivet i projektets ansøgning om tilskud.
Anmodning om udbetaling af tilskud skal sendes til Energistyrelsen via
til-
skudsportalen.
De erklæringer, I skal bruge, er vedlagt den fremsendte afgørelse
med tilsagn om tilskud. Hvis neteejer ikke allerede har fået adgang til projektet på
tilskudsportalen under ansøgningen, kan I overveje at få det i forbindelse med
udbetalingen.
Side 24/30
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 238: Bekendtgørelse om bredbåndspuljen 2018 sendes i høring
1889352_0025.png
Ud over de to erklæringer vedlagt tilsagnet skal der fremsendes et regnskab for
projektet, der er skrevet under af den partner, der etablerer nettet. Hvis
tilskudsbeløbet er under 500.000 kr., skal regnskabsbilagene vedlægges. Hvis
tilskudsbeløbet er 500.000 kr. eller derover, skal regnskabet bekræftes af en
statsautoriseret eller registreret revisor. Partnerskabet skal selv afholde udgifterne
til revisor. Det aftales internt i partnerskabet, hvem der afholder udgiften.
Statusrapportering og udbetalinger hører sammen. Når projektet beder om
udbetaling af tilskud, skal I samtidig beskrive, hvordan projektet skrider frem eller er
gennemført. Nogle af de væsentlige punkter i statusrapporteringen er at beskrive,
om den lovede egenfinansiering fra de enkelte adresser i sammenslutningen og
medfinansieringen fra kommunen er leveret, om netadgangen er lagt helt ind til de
enkelte husstande, og om projektet i øvrigt er gennemført, som beskrevet i
ansøgningen og tilsagnet.
Både netejer og projektadministrator skal bekræfte, at der er lagt net ind til og
oprettet forbindelsesstik i bygningen hos alle de aftalte adresser, Netejer skal
desuden bekræfte, at det etablerede net opfylder hastighedskravet på 30 Mbit/s
download og 5 Mbit/s upload, samt at nettet senest i 2020 kan levere hastigheder
på minimum 100 Mbit/s download og 30 Mbit/s upload.
Projektadministrator skal i forbindelse med anmodningen om udbetaling desuden
fremsende deres egen rapport om projektet. Se afsnit 2.10 under punktet ’Hvad
indebærer det at være projektets administrator?’
Alle deltagere i projektet har pligt til at give Energistyrelsen oplysninger,
styrelsen beder om det. Der vil være tale om oplysninger, der skal bruges
undersøge, om vilkårene for tilskuddet overholdes, eller oplysninger, der
bruges ved udbetaling af tilskud. Det kan både være undervejs i projektet,
efter nettet er bygget.
hvis
til at
skal
eller
Tilskuddet kan helt eller delvist bortfalde, hvis projektet ikke overholder vilkårene
for tilskuddet, og Energistyrelsen kan ikke udbetale tilskud, medmindre alt er belyst
i den forbindelse. Det er derfor meget vigtigt, at I svarer Energistyrelsen hurtigt og
fuldstændigt.
De præcise krav til rapportering ved slutafregning og ønske om udbetaling kan
findes i bekendtgørelsens §§ 12-18. Energistyrelsen har også lavet en
revisionsinstruks, der fastlægger, hvordan revisionen skal ske i forbindelse med
projekterne. Revisionsinstruksen skal udleveres til revisor sammen med øvrige
dokumenter fra partnerskabet, som er nødvendige for revisionen.
Revisionsinstruksen er vedlagt som
bilag 1.
Derudover henvises til Rigsrevisionen
og FSR – danske revisorers publikation ”Forvaltning
og revision af offentlige
tilskud”.
Side 25/30
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 238: Bekendtgørelse om bredbåndspuljen 2018 sendes i høring
1889352_0026.png
Vær opmærksom på, at tilskuddet kun udgør en andel af de afholdte omkostninger.
Energistyrelsen fastsætter en tilskudsprocent på baggrund af ansøgningen. Hvis
det samlede budget fx er 1 mio. kr., og der gives tilsagn om op til 500.000 kr. i
tilskud, vil tilskudsprocenten være 50 pct. Ved udbetaling af tilskud, herunder
rateudbetaling, kan der dermed højest gives 50 pct. af de løbende, afholdte
omkostninger og maksimalt 500.000 kr. i alt i tilskud.
Støtteberettigede omkostninger
I kan finde oplysninger om, hvilke omkostninger der er støtteberettigede i bekendt-
gørelsens § 11.
De støtteberettigede omkostninger består af de faktiske nødvendige omkostninger
for at etablere projektets net fx udgifter til materialer, lønninger og eksterne
leverandører. Indirekte omkostninger (overhead) kan regnes med som
støtteberettigede omkostninger, som dog højest kan udgøre 20 pct. af
lønomkostningerne. De indirekte omkostninger skal også være knyttet til selve
etableringen af nettet.
Der kan kun udbetales tilskud til omkostninger, som er dokumenterede afholdt og
betalt.
Omkostningerne opgøres uden moms.
Hvis projektet køber varer eller tjenesteydelser fra en leverandør, som er
7
koncernforbundet med en af parterne i projektet, udgør de tilskudsberettigede
omkostninger fra leverandøren alene den koncernforbundne virksomheds faktisk
afholdte og betalte kostpris for varerne/ydelserne. Kostprisen er leverandørens pris
uden avance. Det vil sige, at der kun kan udbetales tilskud for de direkte
omkostninger forbundet med etableringen af nettet.
Der gives ikke tilskud til fx finansiering, omkostninger til drift af nettet, betaling
mellem samarbejdsparter i projektet og betaling for revision af regnskab. Der gives
heller ikke tilskud til konsulentydelser til sammenslutningen/borgergruppen, da
disse omkostninger ikke knytter sig til selve etableringen af nettet.
Rateudbetaling
Hvis projektets tilskud er på 500.000 kr. eller derover, er det muligt at søge
Energistyrelsen om ratevise udbetalinger i løbet af projektets gennemførelse. Der
kan maksimalt udbetales i alt 60 pct. af tilsagnsbeløbet fordelt på højst 3 rater før
den endelige slutafregning. De nærmere regler for udbetaling i rater fremgår af
bekendtgørelsens § 18. Der vil højst blive udbetalt et tilskud svarende til
tilskudsprocenten af de foreløbige omkostninger.
Anmodning om rateudbetaling skal sendes via tilskudsportalen. Til anmodningen
skal der være vedlagt et delregnskab, som er underskrevet af den partner, der
7
Definition af koncernbundne virksomheder fremgår af
Kursgevinstloven § 4, stk. 2
Side 26/30
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 238: Bekendtgørelse om bredbåndspuljen 2018 sendes i høring
1889352_0027.png
etablerer nettet, samt en redegørelse på status for projektets gennemførelse. Hvis
den ansøgte rateudbetaling er på 500.000 kr. eller derover, skal regnskabet
bekræftes af en statsautoriseret eller registreret revisor.
5.1 Bortfald og tilbagebetaling af tilskud
Energistyrelsen kan fjerne tilskuddet fra et projekt, hvis projektet har afgivet forkerte
oplysninger, eller hvis projektet ikke bliver gennemført som beskrevet i
ansøgningen og tilsagnet og efter de regler, der gælder for bredbåndspuljen.
I bekendtgørelsens § 19 kan I læse nærmere om, i hvilke tilfælde et tilskud kan
bortfalde. Bortfald af tilskud kan både ske undervejs i et projekt, og efter projektet
er slut. At tilskuddet bortfalder, betyder, at et eventuelt udbetalt tilskud skal betales
tilbage.
Bemærk, at eventuelle ændringer til et projekt skal godkendes af Energistyrelsen,
og vær opmærksom på, at væsentlige ændringer af et projekt ikke kan forventes
godkendt. Læs nærmere i afsnit 2.14.
Det er Energistyrelsen, der afgør, om tilskuddet skal bortfalde helt eller delvist, og
et eventuelt udbetalt tilskud skal betales tilbage indenfor 14 dage.
6. Retsgrundlag og klageadgang
Bredbåndspuljen tager udgangspunkt i Finanslovens § 29 (29.29.04) og
tekstanmærkning 119. Den giver Energi-, Forsynings- og Klimaministeren mulighed
for at lave regler om puljen. Det er sket i bekendtgørelse om tilskud til etablering af
højhastighedsbredbånd i 2018, som træder i kraft 1. juli 2018.
Hvis du vil vide mere om en række af de fagudtryk, der bliver brugt i
bekendtgørelsen, kan du finde hjælp i to vejledninger, Energistyrelsen har udstedt
til graveloven:
Vejledning om højhastighedsforberedelse af byggeriet
Vejledning om fælles udnyttelse af eksisterende passiv fysisk
infrastruktur og adgang til bygningsintern fysisk infrastruktur
Bredbåndspuljen blev introduceret i den politiske aftale om ”Vækst og udvikling i
hele Danmark”, som den daværende Venstre-regering indgik med Dansk
Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti den 9. februar 2016. De
nærmere rammer for puljen blev fastlagt i en bred politisk aftale den 26. april 2016
mellem Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance, Radikale
Venstre, Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Venstre.
Side 27/30
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 238: Bekendtgørelse om bredbåndspuljen 2018 sendes i høring
1889352_0028.png
Klageadgang
Klager over Energistyrelsens afgørelser i forhold til bredbåndspuljen kan sendes til
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet.
Side 28/30
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 238: Bekendtgørelse om bredbåndspuljen 2018 sendes i høring
1889352_0029.png
Bilag 1 – Revisionsinstruks for projekter, der modtager tilskud
fra bredbåndspuljen
Revisionsinstruks for revision af regnskaber for projekttilskud på 500.000 kr. eller
derover ydet til etablering af højhastighedsbredbånd.
Instruksen er udstedt med hjemmel § 29 (29.29.04) og tekstanmærkning 119 stk. 3,
i finansloven for 2018.
Instruksen gælder ikke for projekttilskud, der ydes til tilskudsmodtagere, som
revideres af Rigsrevisionen.
§ 1.
Revisionen udføres af en statsautoriseret eller registreret revisor. Stk. 2. I til-
fælde af revisorskift i projektperioden skal den tiltrædende revisor rette hen-
vendelse til den fratrædende revisor, der har pligt til at oplyse årsagerne til fra-
trædelsen.
§ 2.
Revisionen foretages i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik,
således som dette begreb er fastlagt i § 3 i lov om revisionen af statens regnskaber
mv. (lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar 2012) og nærmere præciseret i stk. 2
og §§ 3-7 samt i ”God offentlig revisionsskik – normen for offentlig revision” fra
januar 2013. For kommunerne gælder styrelseslovens § 42.
Stk. 2.
Ved revisionen efterprøves, om projektregnskabet er rigtigt, og om de
dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med
meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og
sædvanlig praksis. Der foretages endvidere en vurdering af, om der er taget
skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af de midler, der er omfattet af
projektregnskabet.
§ 3.
Revisionens omfang afhænger af tilskudsmodtagers administrative struktur og
forretningsgange, herunder den interne kontrol og andre forhold af betydning for
regnskabsaflæggelsen. Desuden har tilskuddets (tilsagnets) størrelse betydning for
revisionens omfang.
§ 4.
Ved revisionen skal revisor efterprøve:
1) om projektregnskabet er rigtigt, dvs. uden væsentlige fejl og mangler
2) om tilskudsbetingelserne er opfyldt
3) om tilskuddet er anvendt til formålet
4) om tilskudsmodtager har udvist sparsommelighed
5) om de oplysninger, som tilskudsmodtager har meddelt Energistyrelsen om
opfyldelsen af resultatkravene, er dokumenterede
6) om tilskudsmodtagers ledelse har foretaget en faglig afrapportering i de tilfælde,
hvor Energistyrelsen har stillet krav om det, og at de data, der ligger til grund her-
for, er pålidelige.
Side 29/30
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 238: Bekendtgørelse om bredbåndspuljen 2018 sendes i høring
1889352_0030.png
Stk. 2.
Revisionen udføres ved stikprøvevise undersøgelser.
§ 5.
Tilskudsmodtager skal give revisor de oplysninger, som må anses at have
betydning for bedømmelsen af projektregnskabet og for revisors vurdering af
forvaltningen, herunder mål og opnåede resultater. Tilskudsmodtager skal give
revisor adgang til at foretage de undersøgelser, som tilskudsmodtager finder nød-
vendige, og skal sørge for, at revisor får de oplysninger og den bistand, som revisor
anser for nødvendig for udførelsen af sit hverv.
§ 6.
Bliver revisor opmærksom på lovovertrædelser eller tilsidesættelser af for-
skrifter af væsentlig betydning i forbindelse med midlernes forvaltning, påhviler det
revisor straks at give tilskudsmodtager meddelelse herom og at påse, at tilskuds-
modtagers ledelse inden 3 uger giver tilskudsyder meddelelse herom. I modsat fald
er det revisors pligt at orientere Energistyrelsen. Revisors bemærkninger indsendes
sammen med meddelelsen.
Stk. 2.
Det samme gælder, hvis revisor under sin revision eller på anden måde
bliver opmærksom på, at projektets gennemførelse er usikker af økonomiske eller
andre årsager.
§ 7.
Det reviderede projektregnskab forsynes med en erklæring, hvoraf det skal
fremgå, at regnskabet er revideret i overensstemmelse med reglerne i denne
instruks. Eventuelle forbehold og supplerende oplysninger skal fremgå af
erklæringen.
Stk. 2.
Revisor skal afgive en revisionsprotokol med revisors vurdering og
konklusion vedrørende den udførte revision, jf. § 4. Revisionsprotokollen kan af-
gives i tilslutning til erklæringen.
Stk. 3.
Genpart af revisionsprotokollen indsendes af tilskudsmodtager til
Energistyrelsen sammen med det påtegnede projektregnskab.
§ 8.
Nærværende instruks træder i kraft den 1. juli 2018 med virkning for de
projekter, som har fået tilsagn om tilskud fra bredbåndspuljen i 2018
Side 30/30