Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18
EFK Alm.del Bilag 237
Offentligt
1889599_0001.png
Al dansk flis
kan
blive til grøn gas
eller flydende biobrændstof i 2050
…hvis vi handler nu
Foretræde for Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
12.april 2018
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 237: Henvendelse af 26/4-18 fra Dansk Skovforening som opfølgning på foretræde den 12/4-18 om biogas, termisk forgasning og lagring af vindenergi m.v.
1889599_0002.png
Danske skove bidrager mere til en fossilfri fremtid, hvis vi er kloge
Energisystemet har brug for biomasse.
Også i fremtiden, hvor vi skal udfase fossil olie og gas.
Skovbruget kan fordoble produktionen af træ til energi
uden at mindske produktionen af råvarer til
savværkerne
uden at mindske hensynet til publikum og natur
uden brug af sprøjtemidler og gødning*
øget træproduktion øger CO2-bindingen i skoven
Øget træproduktion kræver en jævn stigende afsætning.
Grøn gas og bio-brændstof skal derfor være klar til at
sikre efterspørgslen på træ, når afsætningen til
opvarmning og el falder.
*)
Skovbrugets beskedne anvendelse af
gødning og sprøjtemidler øges
ikke som følge af den øgede produktion.
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 237: Henvendelse af 26/4-18 fra Dansk Skovforening som opfølgning på foretræde den 12/4-18 om biogas, termisk forgasning og lagring af vindenergi m.v.
1889599_0003.png
Et sammenhængende energisystem
Lagring af el fra vind og sol i grøn gas og bio-brændstof
Efter elektrificering er der fortsat behov for grøn gas og bio-
brændstof
Teknologien er forgasning af biomasse (træ, halm, slam, biogas-
fibre mv.). Forgasning med tilførsel af brint øger gasudbyttet med
en faktor 3-5
El fra sol og vind lagres i grøn gas og i bio-brændstof i form af
brint. Det øger strømmens værdi
Grøn gas opgraderes til naturgas-kvalitet (bio-SNG) og sendes på
gasnettet til industri og transport og lagres til backup for vindmøller
Grøn gas katalyseres til bio-brændstof. Haldor Topsøe har
teknologien og er verdens førende
Salg af overskudsvarme gør dansk bio-brændstofproduktion
konkurrencedygtig på verdensmarkedet
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 237: Henvendelse af 26/4-18 fra Dansk Skovforening som opfølgning på foretræde den 12/4-18 om biogas, termisk forgasning og lagring af vindenergi m.v.
1889599_0004.png
Bio-SNG og Bio-brændstof
bygger på Danmarks styrkepositioner
Vi er eksperter i at dyrke og håndtere bæredygtig biomasse
Vi er eksperter i at bygge vindmøller, og el på vind udbygges
i Nordeuropa
Vi er førende indenfor forgasning og biogas
Vi har den nødvendige infrastruktur i form af gasnet og
fjernvarmenet
Vi har dansk teknologi og erfaring med at opgradere gassen
til bio-SNG og bio-brændstof
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 237: Henvendelse af 26/4-18 fra Dansk Skovforening som opfølgning på foretræde den 12/4-18 om biogas, termisk forgasning og lagring af vindenergi m.v.
1889599_0005.png
Reduceret oliebehov = CO2 udledninger under 450 ppm
Grøn prik:
Dansk CO2-udledning per capita i 2014
Grøn stiplet linje:
CO2-udledningsforløb hvis vi skal holde os under 450 ppm
Nederste
gule prik:
Dansk CO2-udledning per capita i 2035 ved et reduceret
oliebehov. Fossil gas og olie erstattes af forgasning, der konverterer biomassen
til grøn gas og bio-brændstof.
(Kilde: Energinet, 2017)
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 237: Henvendelse af 26/4-18 fra Dansk Skovforening som opfølgning på foretræde den 12/4-18 om biogas, termisk forgasning og lagring af vindenergi m.v.
1889599_0006.png
Ønsker til Energiforliget 2020-2030
Ligestil biogas og forgasningsgas. Sikkerhed for tilskud skaber en
forretningsmodel, der sikrer, at private investorer udvikler og markedsmodner
teknologierne med hjælp fra EUDP-midlerne.
Bevar tilskud til at lave el på grøn gas eller skab en pulje til støtte for et stort
forgasningsanlæg. Så bliver Danmark klar til at starte bio-
brændstofproduktionen, når efterspørgslen stiger.
Understøt fortsat øget dansk træproduktion ved at sikre en glidende omstilling i
afsætning af flis fra el- og varmeproduktion til grøn gas og bio-brændstof.
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 237: Henvendelse af 26/4-18 fra Dansk Skovforening som opfølgning på foretræde den 12/4-18 om biogas, termisk forgasning og lagring af vindenergi m.v.
1889599_0007.png
Energiforsyning med reduceret oliebehov – forgasning central
Vind
og
biomasse
forenes gennem elektrolyse og forgasning og skaber
gas
som sendes på gas-nettet eller katalyseres til
biobrændstof
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 237: Henvendelse af 26/4-18 fra Dansk Skovforening som opfølgning på foretræde den 12/4-18 om biogas, termisk forgasning og lagring af vindenergi m.v.
1889599_0008.png
El-backup, el-lagring, storbyvarme og bio-brændstofproduktion
Kilde: Systemperspektiv 2035,
Energinet (2018)
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 237: Henvendelse af 26/4-18 fra Dansk Skovforening som opfølgning på foretræde den 12/4-18 om biogas, termisk forgasning og lagring af vindenergi m.v.
1889599_0009.png
Flydende brændstof produktionsomkostninger
Samfundsøkonomisk perspektiv
Det internationale agentur for
vedvarende energi (IRENA),
vurderer, at behovet for flydende
biobrændsler vil firedobles fra
2015 til 2030, hvor det vil være
cirka 500 milliarder liter, for at nå
helt op på 1.120 milliarder liter i
2050.
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 237: Henvendelse af 26/4-18 fra Dansk Skovforening som opfølgning på foretræde den 12/4-18 om biogas, termisk forgasning og lagring af vindenergi m.v.
1889599_0010.png
Kobling af et biogasanlæg og en forgasser
Gasudbyttet (bio-SNG)
stiger med en faktor 3 - 5
Kvælstof bliver skilt fra fosfor og kalium
og kan udbringes separat.
Fosfor, kalium og kulstof lagres
plantetilgængeligt i stabile bio-koks, der
kan transporteres og nedmuldes, hvor
der er behov.
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 237: Henvendelse af 26/4-18 fra Dansk Skovforening som opfølgning på foretræde den 12/4-18 om biogas, termisk forgasning og lagring af vindenergi m.v.
1889599_0011.png
Produktion af gas til naturgasnettet i 2050
Samfundsøkonomisk perspektiv
Opgraderet biogas og
forgasningsgas opgraderet til
bio-SNG ligger prismæssigt
på niveau.
Kilde: Ea-Energianalyse
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 237: Henvendelse af 26/4-18 fra Dansk Skovforening som opfølgning på foretræde den 12/4-18 om biogas, termisk forgasning og lagring af vindenergi m.v.
1889599_0012.png
Forbrug af dansk træflis og dansk flispotentiale
Flisproduktion og forbrug i Dk 2014-16
Flispotentiale i Dk og forbrug i Vindscenariet i 2050
45
Flisforbruget 2050, Vindscenarie 41 PJ
(Energistyrelsen)
40
6
35
7
30
Ammetræer fra 2035, 7 PJ (Københavns
Universitet)
Flispotentiale landskab, 6 PJ (Skovbrugets
vurdering)
25
PJ
Flispotentiale skov, 28 PJ (Københavns
Universitet)
41
Flisforbrug gns. 2014-16, 18,3 PJ
(Energistatistikken)
28
Flisproduktion landskab gns. 2014-16, 2,8 PJ
(Skovbrugets vurdering)
20
15
2,8
10
13,4
5
18,3
Flisproduktion skov gns. 2014-16, 13,4 PJ
(Danmarks Statistik)
0
Produktiongns.
2014-16
Forbrugsgns. 2014- Samlet flispotentiale Flisforbrug 2050,
16
i Dk
Vindscenariet
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 237: Henvendelse af 26/4-18 fra Dansk Skovforening som opfølgning på foretræde den 12/4-18 om biogas, termisk forgasning og lagring af vindenergi m.v.
1889599_0013.png
Bøg med lærk som ammetræ. Alle træer er lige gamle.
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 237: Henvendelse af 26/4-18 fra Dansk Skovforening som opfølgning på foretræde den 12/4-18 om biogas, termisk forgasning og lagring af vindenergi m.v.
1889599_0014.png
Udnyttelse af flis sparer mange penge v. naturgenopretning,
her reetablering af Bølling Sø…