EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 233: Orientering om udstedt bekendtgørelse om beredskab for oliesektoren og nyudstedt bekendtgørelse om it-beredskab i el- og naturgassektorerne.

Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18
EFK Alm.del Bilag 233
Offentligt

Høringsnotat vedr. bekendtgørelse om beredskab i oliesektoren

Kontor

Center for Forsyning

Dato

6. april 2018

J nr.

2017-1546

/MMO/JCV/SMT

Et udkast til bekendtgørelse om beredskab i oliesektoren har været udsendt i eks-

tern høring i perioden den 21. februar til 20. marts 2018. Endvidere har et tillæg til

denne bekendtgørelse været i udsendt i ekstern høring fra 9. april til 20. april 2018.

Dette høringsnotat behandler de indsendte høringsbreve.

Dette høringsnotat redegør indledningsvis for de væsentligste punkter i høringssva-

rene knyttet til hovedemner, og efterfølgende behandles en række bemærkninger

relateret til konkrete paragraffer. I enkelte tilfælde behandles tekst fra e-mails føl-

gende et høringssvar, hvor høringsparterne henviser til konkrete paragraffer i

nævnte bekendtgørelsesudkast. Ønskes der detaljerede oplysninger om hørings-

svarenes indhold, henvises der til de fremsendte høringssvar.

Energistyrelsens bemærkninger til høringssvarene er angivet med kursiv efter hvert

emne.

Udover de i høringsnotatet behandlede punkter indeholder høringssvarene en ræk-

ke mere tekniske og redaktionelle kommentarer til bekendtgørelsen. Disse kom-

mentarer er efterfølgende indarbejdet i bekendtgørelsen i fornødent omfang.

Energistyrelsen (ENS) har modtaget i alt 4 eksterne høringssvar:

Følgende høringsparter har oplyst, at de ingen bemærkninger har til udkastet til

bekendtgørelsen: Nordic AB Storage.

Følgende eksterne høringsparter har fremsendt bemærkninger til udkastet til be-

kendtgørelsen: Energi- og Olieforum (EOF), Mærsk Olie og Gas A/S – et selskab

under Total (Mærsk) og Danish Oil Pipe A/S (DOP).

Uklarheder angående råolieterminalen i Fredericia:

Mærsk og DOP har i deres respektive høringssvar stillet spørgsmål til, hvordan

forholdene omkring de råolieproducerende virksomheder, der benytter råolietermi-

nalen i Fredericia, vil være efter reglerne i bekendtgørelsen. DOP har skrevet, at

DOP ikke anser DOP for direkte omfattet af bekendtgørelsen, da DOP ikke er en

Side 1/5

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 233: Orientering om udstedt bekendtgørelse om beredskab for oliesektoren og nyudstedt bekendtgørelse om it-beredskab i el- og naturgassektorerne.

virksomhed med positiv lagringspligt, men DOP kan blive indirekte omfattet grundet

§ 4, stk. 3, idet DOP er operatører af infrastruktur, der benyttes af selskaber med

positiv lagringspligt. Samtidig har Mærsk bemærket, at Mærsk på grund af ordlyden

i § 4, stk. 3 ikke kontraktuelt kan udlicitere beredskabsplanlægningsforpligtigelsen

til DOP, da § 4, stk. 3, kun tillader, at selskaber med positiv langringpligt kan udlici-

tere opgaven til andre virksomheder med positiv langringspligtigt eller den centrale

lagerenhed.

Energistyrelsen bekræfter, at virksomheder uden positiv lagringspligt ikke er direkte

omfattet af bekendtgørelsen. Disse virksomheder er derfor ikke forpligtiget til at

indrette sig efter reglerne.

Energistyrelsen imødekommer Mærsks bemærkninger til § 4, stk. 3, således at

bestemmelsen i den endelige bekendtgørelse vil indeholde mulighed for, at flere

forpligtede virksomheder kan efterleve kravet om beredskabsplanlægning, der va-

retages af en anden virksomhed. Uanset om denne virksomhed har en positiv lag-

ringspligt, nul-lagringspligt eller ingen lagringspligt. Det er dog et kriterium for god-

kendelse af en ansøgning efter § 4, stk. 3, at den virksomhed, der varetager bered-

skabsplanlægning på vegne af en efter reglerne forpligtet virksomhed, forpligter sig

til at overholde bekendtgørelsens regler og samtidig underkaster sig Energistyrel-

sens tilsyn.

Endeligt vil Energistyrelsen gerne gøre det klart, at råolieproducenter i DUC forsat

kan dække lagringspligtige virksomheders lagringspligt helt eller delvist, så længe

der foretages beredskabsplanlægning for de lagre, der bruges til at dække lag-

ringspligten i overensstemmelse med reglerne i den kommende bekendtgørelse.

Definitionen af slutbrug

EOF har i sit høringssvar angivet ønske om en præcisering af ”slutbrug”, da denne

definition ifølge EOF afgør, hvor langt de omfattede virksomheders ansvar for be-

redskabsplanlægningen strækker sig. EOF har påpeget, at det således klart bør

fremgå af definitionen i § 3, nr. 2, og i resten af bekendtgørelsen, at frigørelse til

slutbrug skal forstås som udlevering ved ”rampen” på terminalen/depotet. EOF har

skrevet, at § 4 på baggrund af denne definition af slutbrug alene vil omhandle den

kritiske infrastruktur før rampen. EOF har anført, at der efter rampen eksisterer et

velfungerende kommercielt og redundant marked, der sikrer, at produkterne kan

leveres til forbrugerne. EOF har endvidere anført ift. dette punkt, at virksomhederne

alene vil skulle sårbarhedsvurdere i forhold til, hvorvidt det vil være muligt at udle-

vere produkter fra raffinaderi eller depot til en tankbil. Således afgrænses virksom-

hedernes forpligtelse til situationer, der kan forhindre eller vanskeliggøre dette og

forholdsreglerne i en sådan situation.

Energistyrelsen finder det positivt, at markedet til distribution af olie fra olie-

terminalerne forventes at være redundant og velfungerende.

Side 2/5

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 233: Orientering om udstedt bekendtgørelse om beredskab for oliesektoren og nyudstedt bekendtgørelse om it-beredskab i el- og naturgassektorerne.

Energistyrelsen har forståelse for EOF’s ønske om en præcisering af ”slutbrug”, der

afgrænser virksomhedernes forpligtigelser. Det er imidlertid Energistyrelsens vur-

dering, at en præcisering af § 4 er mere hensigtsmæssig end en præcisering af

begrebet ”slutbrug”. Energistyrelsen anerkender, at anvendelsen af begrebet ”infra-

struktur” i høringsversionen af bekendtgørelsen § 4, stk. 2 er upræcist. Dette be-

greb erstattes derfor med begrebet ”forsyningskritisk infrastruktur” der er defineret i

bekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 8. Dette betyder, at forsyningskritisk infrastruktur

alene kan være lagre, rørledninger eller terminaler, der anvendes til forsyning til

slutbrug i overensstemmelse med definitionen af ”forsyningskritisk infrastruktur” i

bekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 8. Dersom at aftagerne af produktet hverken er et

lagre, en rørledning eller en terminal, er virksomhederne ikke ansvarlige for selve

aftagerens beredskab. Hermed er virksomhedernes ansvar over for et uafhængigt

distributionsled afgrænset.

Energistyrelsen vil dog understrege, at ovenstående ikke er ensbetydende med, at

virksomhederne ikke skal risiko- og sårbarhedsvurdere på forhold angående ad-

gangen til og driften af deres lagre. Som EOF påpeger i det afgivne høringssvar, vil

virksomhederne skulle risiko- og sårbarhedsvurdere på de forhold, der muliggør

udleveringen af produkterne. Dette er Energistyrelsen enig i. Energistyrelsen finder

det dog herunder nødvendigt, at virksomhederne vurderer på, om de er afhængige

af specifikke tekniske indretninger (ved enten egne installationer eller ved aftage-

ren), eller om virksomheden er begrænset i sine handlemuligheder på grund af

kommercielle aftaler. Det er de lokale forhold af fysisk og kommerciel karakter, der

afgør den enkelte virksomheds afgræsning af egen risiko- og sårbarhedsvurdering.

De enkelte virksomheder forventes at kunne godtgøre for de overvejelser, der lig-

ger bag en afgræsning af egen risiko- og sårbarhedsvurdering. Virksomhedens

risiko- og sårbarhedsvurderingen må således være afgrænset på baggrund af de

lokale forhold for at sikre, at virksomhedernes ledelse, i overensstemmelse med §

5, har et samlet risikobillede for de risici, der kan forhindre, at virksomhedens pro-

dukt i beredskabslagerne når til slutbrug og handle på baggrund heraf.

Konkrete procedurer ift. kontrakter og tidsfrister

EOF har i deres høringssvar overordnet ønsket, at procedurer, kontrakter, tidsfri-

ster m.v. fremgår tydeligere i bekendtgørelsen.

Energistyrelsen har på baggrund af de i høringssvarene påpegede uklarheder gen-

nemgået bekendtgørelsens regler og fundet at følgende paragraffer, der med fordel

kan præciseres på følgende måde:

1. Godkendelse af kontrakter efter § 4, stk. 3. Der er indsat et stk. 4 og 5, der

dels fastsætter minimumskrav til ansøgningens indhold, frist for Energistyrel-

sens afgørelse, samt krav om skriftlighed.

2. I § 8, stk. 6 om meddelelse af konkrete scenarier, samt i § 9, stk. 1 om under-

retning af Energistyrelsen om virksomhedens afhængighed af forsyningskriti-

ske it-systemer. Der er indsat krav om skriftlighed

Side 3/5

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 233: Orientering om udstedt bekendtgørelse om beredskab for oliesektoren og nyudstedt bekendtgørelse om it-beredskab i el- og naturgassektorerne.

I § 14, stk. 2 om underrettelse om it-hændelser. Der er tilføjet indholdsmæssi-

ge krav til underretningen af Energistyrelsen og Center for Cybersikkerhed.

I § 18, stk. 3, om Energistyrelsens tilsyn. Der er indsat frist for udarbejdelsen

af tilsynsrapport og frist for virksomhederne til at kommentere de af Energisty-

relsens udarbejdede tilsynsrapporter.

I § 19, stk. 3, angående behandlingen af følsomt materiale, der også omfatter

materiale, der skal udleveres til Energistyrelsens tilsyn. Der er indsat en pligt

for udstederen af følsomt materiale til at gøre modtageren af materialet op-

mærksom på eventuelle krav til håndteringen af materialet.

Forslag og spørgsmål til konkrete ændringer af paragraffer

EOF er i deres høringssvar kommet med en række ønsker til ændringer og forslag

til præciseringer af konkrete paragraffer og har endvidere stillet et par afklarende

spørgsmål, der vil blive behandlet nedenfor.

Til § 2, stk. 2 har EOF anført, at definitionen ”

i en beredskabssituation og

andre ekstraordinære situationer

en beredskabssituation” er meget bred, da

en hændelse typisk først er kritisk efter flere timers varighed til forskel fra flere

andre energisektorer:

Energistyrelsen anerkender, at formuleringen ”i en beredskabssituation og

andre ekstraordinære situationer” i § 2, stk. 2, nr. 2 er bred. Energistyrelsen vil

dog ikke ændre formuleringen af følgende årsager:

Ved præcis gengivelse af ordlyden i § 16, stk. 1, i olieberedskabsloven,

undgås uoverensstemmelse mellem lov og bekendtgørelsen.

Det findes nødvendigt med en formulering, der ikke begrænser virksom-

hedernes beredskabsplanlægning til specifikke situationer eller forhold.

Det er netop beredskabsarbejdets formål at imødegå alle situationer, her-

under såvel uforudsigelige som forudsigelige. Ved anvendelsen af begre-

bet andre ekstraordinære situationer sikres, at beredskabsarbejdet ikke

afgrænse til forhold eller situationer, der er blevet øvet, planlagt eller ana-

lyseret.

Formuleringen anvendes i § 1 og § 2, stk. 2, som er generelle bestemmel-

ser, med det formål at sætte rammen og formålet for bekendtgørelsen.

Til § 3, nr. 2 har EOF anført, at definitionen af ”slutbrug” skal være meget ty-

delig. Definitionen af, hvornår olieprodukterne overgår til slutforbrug skal svare

til den generelle anvendelse i øvrige regelsæt omhandlende bl.a. energistati-

stik og afgifter.

Energistyrelsen henviser til ovenstående afsnit benævnt: Definitionen af slut-

brug. Energistyrelsen kan på baggrund af fremførte argumenter ikke afgrænse

begrebet slutforbrug til et fysisk punkt.

Side 4/5

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 233: Orientering om udstedt bekendtgørelse om beredskab for oliesektoren og nyudstedt bekendtgørelse om it-beredskab i el- og naturgassektorerne.

Til § 5 har EOF anført, at formuleringen ”at beredskabsarbejdet baseres på

alle risici” bør præciseres. Det bør være ”alle væsentlige risici”.

Energistyrelsen finder ikke mulighed for at efterkomme EOF’s forslag til præ-

cisering af § 5. Dette begrundes med, at beredskabsarbejdet har til formål at

identificere alle risici og løbende overveje, om der er nye risici for forsyningen

af den ydelse, man leverer (i dette tilfælde olieprodukter). Den beredskabs-

planlægning, herunder konkrete tiltag og foranstaltninger, virksomhederne

træffer på baggrund af egne risiko- og sårbarhedsvurderinger forventes at til-

godese en afvejning af væsentligheden, således at de risici, der anses for

mest sandsynlige eller mest katastrofale har forrang for andre risici. Eftersom

begrebet beredskabsarbejdet dækker over såvel vurderingen som bered-

skabsplanlægningen findes det væsentligt, at der anvendes en bred formule-

ring.

Til § 6 har EOF spurgt, om det er Energistyrelsen, der koordinerer. Endvidere

har EOF anmodet om, at dette tydeliggøres.

Energistyrelsen koordinerer ikke virksomhedernes operative beredskabsind-

sats efter denne bekendtgørelse. Energistyrelsen varetager alene en operativ

koordinerende rolle i en national oliekrise i det omfang, der er behov for koor-

dination med andre sektorer. I en sådan situation vil Energistyrelsen foretage

den nødvendige koordinering herunder indhentning af oplysninger fra sekto-

ren angående olieforsyningen.

Til § 13, stk. 2 har EOF anført, at der er tale om en høj hyppighed for afholdel-

se af beredskabsøvelser. EOF har anbefalet, at hyppigheden

”

minimeres,

med mindre Energistyrelsen er bekendt med en særligt høj risiko for de lag-

ringspligtige virksomheder”.

Energistyrelsen har ikke mulighed for at vurdere de konkrete risici for de en-

kelte virksomheder, da det forudsætter et lokalt kendskab. Fastsættelsen af

hyppigheden er ikke baseret på en særlig øget risiko mod oliesektoren. Øvel-

sesvirksomhed har betydning for, at virksomhedens beredskab fungerer i

praksis og fortsat bliver forbedret igennem en evaluering- og opfølgningspro-

ces. Energistyrelsen har ikke kendskab til forhold, der taler imod, at der i virk-

somhederne afholdes én årlig beredskabsøvelse. Energistyrelsen afviser på

dette grundlag at ændre hyppigheden.

Side 5/5