Høringsnotat vedr. tilføjelse til ændringsbekendtgørelse til
bekendtgørelse om It-beredskab i el- og naturgassektorerne
Kontor/afdeling
Center for Forsyning
Dato
24. april 2018
J nr.
2017-988
JCV/MMO/SMT/LYJ
Et udkast til tilføjelse til ændringsbekendtgørelse til bekendtgørelse om it-
beredskab i el- og naturgassektorerne har været udsendt i ekstern høring i
perioden den 9. april 2018 til 20. april 2018. Energistyrelsen (ENS) har på
baggrund af denne høring modtaget høringssvar for Dansk Energi (DE). Dette notat
redegør for de væsentligste punkter i høringssvaret. Energistyrelsens
bemærkninger hertil er angivet med kursiv. Ønskes der detaljerede oplysninger om
høringssvarets indhold, henvises der til det fremsendte høringssvar.
Bekendtgørelse om it-beredskab i el- og naturgassektorerne nyudstedes på
baggrund af den udsendte ændringsbekendtgørelse. Nyudstedelsen har til formål
at fremme overskueligheden.
Oplysning af offentligheden
DE finder, at den foreslåede tilføjelse rejser en række spørgsmål og uklarhed om,
hvad
høring af den meddelende virksomhed
indebærer. DE finder, at
oplysningspligten om konkrete hændelser i udgangspunktet bør være et anliggende
for den enkelte virksomhed. DE anbefaler, at formuleringer fra en bestemmelse
med et tilsvarende formål fra telesektoren anvendes, DE nævner specifikt passager
fra Bekendtgørelse nr. 566 af 1. juni 2016,
Bekendtgørelse om oplysnings- og
underretningspligter vedrørende net- og informationssikkerhed.
Denne
bestemmelse medfører, at myndigheden kan påbyde virksomhederne at underrette
offentligheden om brud på informationssikkerheden.
ENS har forståelse for det fremførte synspunkt, og anerkender, at virksomhederne
som udgangspunkt er ansvarlige for, at oplyse egne kunder om hændelser af
betydning for leveringen af deres ydelse. ENS finder imidlertid, at der er en række
forhold, der er væsentligt forskellige mellem telesektoren og el- og
naturgassektorerne. Nedenfor oplistes en række forhold, der findes relevante at
inddrage i denne sammenhæng.
-
Det forhold at offentligheden og kunden er sammenfaldende for
telesektorerne, gør sig kun gældende for netvirksomhederne i el- og
naturgassektorerne. Produktionsvirksomheder og
produktionsbalanceansvarlige virksomheder vil skulle etablere procedure
for at underrette offentligheden. Produktionsvirksomheder og
produktionsbalanceansvarlige virksomheder vil have omkostninger
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
Side 1/2
www.efkm.dk