Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18
EFK Alm.del Bilag 232
Offentligt
1886599_0001.png
26. april 2018
Det Økologiske Råds anbefalinger til kommende energiforlig
Regeringens udspil til kommende energiaftale er bekymrende. Det Økologiske Råd opfordrer derfor partier
med grønne ambitioner om at gå ind i forhandlingerne med følgende 10 ønsker:
1. Det langsigtede 2050 mål skal være styrende
Regeringen har et for snævert fokus på VE-målet i 2030. Fokus bør være på 2050 målet om uafhængighed
af fossile brændsler. 2030 målet bør derfor flugte med 2050 målsætningen. Et energiforlig bør have fokus
på grøn omstilling af det danske energiforbrug, således at energisektorens belastning af klima og miljø
mindskes. Et for snævert fokus på produktionssiden og VE-procent uden mål for energieffektivitet (EE) kan
lede til en dyr og uhensigtsmæssig omvej mod et 100 % grønt energisystem.
2. Energieffektivitet skal fortsat være et helt centralt led
DØR advarer mod, at EE bliver voldsomt nedprioriteret i det kommende energiudspil. Det danske
energisystem er fortsat domineret af fossile brændsler og biomasse, som både ud fra et klima- og
miljøperspektiv er problematisk. EE er centralt, fordi det langt hen ad vejen er det billigste virkemiddel. Et
så lavt energiforbrug som muligt letter den danske omstilling i et system baseret på overvejende
fluktuerende energikilder
–
idet det hermed bliver billigere at fremskaffe den fleksible energi, som er
nødvendig for at afbalancere de fluktuerende VE-kilder. En ambitiøs EE indsats styrker den danske position
for producenter og eksportører af energieffektive produkter og løsninger.
3. VE-målsætning i 2030 bør øges til mindst 6 0%.
Regeringen vil holde fast i, at 50 pct. VE i 2030 er et ambitiøst mål. Det er det ikke! 100 pct. VE i 2050
kræver i gennemsnit ca. en 2 pct. forøgelse per år. Et lavere ambitionsniveau frem mod 2030 vil gøre den
efterfølgende VE-indsats vanskeligere og dyrere, derfor bør 2030 målsætningen være mindst 60% VE. Jo
hurtigere omstillingen sker, jo mindre CO
2,
udledes undervejs og dermed reduceres bidrag til
klimaforandringerne. Dertil kommer, at en betydelig del af denne VE ikke vil være holdbar på lang sigt, idet
den består af fast biomasse
–
især træpiller
–
med tvivlsom bæredygtighed.
4. Anvend teknologineutral tilgang til VE-støtte med omtanke
Det ventes, at regeringen vil fortsætte den teknologineutrale tilgang til VE-støtte. DØR opfordrer til
forsigtighed, idet en række eksternaliteter og positive synergieffekter indtil nu ikke inkluderes de
teknologineutrale udbud. Specielt bør elproduktion fra fast biomasse ikke sidestilles med sol og vind, pga.
væsentlige negative klima- og miljøpåvirkninger. På den anden side har biogas en række positive effekter,
idet det reducerer udledningen af drivhusgasser i landbrugssektoren og pga. mulighederne for lagring kan
balancere fluktuerende VE-kilder. Alle disse effekter bør afspejles i støtteniveauet før en støtteordning kan
kaldes teknologineutral.
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 232: Henvendelse af 26/4-18 fra Det Økologiske Råd vedr. pressemeddelelse om regeringens energiudspil og DØR's anbefalinger til det kommende energiforlig
1886599_0002.png
5. Udbyd mindst 2.500 MW havvind til etablering inden 2030
Regeringen vil kun beslutte udbud af en enkelt havvindmøllepark på 800 MW. En hensigtserklæring om at
beslutte mere i 2022 er ikke nok. Vi skal op på mindst 2.500 MW inden 2030
–
både aht. klimaet og til at
bevare den danske førerposition. Landbaseret vind og sol møder meget modstand i en række kommuner og
godkendelsesprocesserne er langstrakte og vanskelig. Derfor kan VE-målet ikke opnås uden en større andel
fra havvind.
6. Modarbejd lempelsen af den generelle elafgift og målret i stedet lempelser til de områder, hvor der er
størst effekt
Regeringen har varslet en markant reduktion i den generelle elafgift. Det vil medføre et højere elforbrug og
dermed en højere CO
2
-udledning. Samtidig er effekten på elektrificering minimal. Derimod kan man opnå
langt større effekt og med langt mindre provenutab ved at gennemføre mere målrettede lempelser for
elforbrug til varmepumper og til transport.
7. Indfør en minimum CO
2
-kvotepris
En CO
2
-pris, der i højere grad reflektere omkostninger ved CO
2
-udledning, vil fremme udfasning af kul og
naturgas. Både UK og Holland har indført en minimum CO
2
-pris, mens der ses med interesse på tiltaget i
flere andre EU-lande. Danmark skal indgå i et sådant samarbejde om en regional minimumspris på CO
2
.
8. Afsæt 1 mia. kr. årligt til grøn energiforskning
Regeringen vil formentlig kalde den mest skrabede opfyldelse af Mission Innovation-kravene for ambitiøs.
De 580 mio.kr. årligt er dog langt under den anbefalede ene mia. kr. Det er vigtigt, at midlerne til
energiforskningen stabiliseres på et årligt højt niveau, hvis Danmark skal genoprette det tidligere
teknologiske forspring, som de seneste år har været under udfordring fra konkurrence fra andre lande.
9. Arbejd for langt mere ambitiøse EU-mål
Et bredt energiforlig bør indeholde et dansk mandat til at arbejde for mere ambitiøse målsætninger i EU.
Både EE-målet og VE-målet bør skrues op til 35 pct. i 2030.
10. Energiaftalen må ikke binde et flertal til en uambitiøs kurs
Folketinget bør stræbe efter et bredt og ambitiøst energiforlig. Men forudsætningen for at indgå et
langsigtet forlig er, at indholdet og virkemidlerne i energiforliget er tilstrækkelig ambitiøse. Såfremt der ikke
kan opnås enighed om et ambitiøst forlig, bør man i stedet nøjes med en aftale for en kortere årrække, som
kun omfatter de mest akutte spørgsmål, herunder igangsætning af den næste havvindpark
–
og så må et
langsigtet forlig udskydes til efter et valg, hvor der forhåbentlig vil være flertal for en ambitiøs aftale.
-
2
-