Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
29. oktober 2017
J nr. 2016-22
Orientering om godkendelse af etablering af Viking Link, Vestkystforbin-
delsen og opgradering af luftledningen mellem Endrup og Idomlund
Jeg skal hermed orientere udvalget om, at jeg d.d. har godkendt ansøgning fra
Energinet om tilladelse til at etablere to nye internationale transmissionsforbin-
delser, kaldet Viking Link og Vestkystforbindelsen, samt en opgradering af den
eksisterende luftledning mellem Endrup og Idomlund.
Viking Link muliggør udveksling af 1400 MW elektricitet mellem Danmark og
Storbritannien. Vestkystforbindelsen forøger kapaciteten henover grænsen mel-
lem Jylland og Tyskland med 1000 MW til samlet set 3500 MW. Opgraderingen
af luftledningen Endrup-Idomlund gør det muligt at indpasse store mængder
vindenergi langs den jyske vestkyst i el-nettet, samt den øgede transit til og fra
Norge som vil følge af etableringen af Viking Link.
Med projekterne sker der en sammenkobling af det danske og det britiske el-
marked og en yderligere sammenkobling af det danske og tyske elmarked. Pro-
jekterne bidrager derfor til skabelsen af velfungerende konkurrencemarkeder,
og med opgraderingen af strækningen Endrup-Idomlund øges kapaciteten i det
danske el-net. Etableringen af forbindelserne Viking Link og Vestkystforbindel-
sen medfører således regionale handelsgevinster og et samfundsøkonomisk
overskud til Danmark. Med Vestkystforbindelsen vil el-nettet endvidere bedre
kunne håndtere fejl, da forbindelserne mellem Tyskland og Vestdanmark bliver
forbundet til stationerne Kassø og Endrup, frem for nu hvor Kassø er det eneste
koblingspunkt. Vestkystforbindelsen bidrager dermed til et øget beredskab.
Viking Link etableres i samarbejde med britiske National Grid, og de to parter
deler anlægsomkostningerne. Ejerskabet af Vestkystforbindelsen deles ved den
dansk-tyske grænse, således at Energinet etablerer og driver forbindelsen på
dansk område, mens den tyske systemansvarlige TenneT står for forbindelsen
på tysk område.
Til udvalgets orientering vedlægges en kopi af godkendelsen, som er sendt til
Energinet, samt et faktaark om projekterne. Heraf fremgår også et kort over pro-
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
Side 1/2
www.efkm.dk