Fre se delse af uddybe de ateriale o øko o i og
iljøgevi st i ko
u ale ge brugsbutikker
i forlængelse af foretræde i Energi-, forsynings- og klimaudvalget den 12. april 2018
Den altovervejende del af de genstande, som sælges i de kommunale genbrugsbutikker, stammer fra telte
til genbrugsgenstande og tøjcontainere på genbrugspladsen, der traditionelt har haft genbrug som mål.
Sådanne genstande er ikke affald, jf. Ankestyrelsen udtalelse om kommunale genbrugsbutikker. Tilsvarende
gælder, hvis billedvalg eller tekst indikerer indsamling af genbrugsgenstande i storskraldsordninger.
Derimod anses genbrugsgenstande, som fiskes op af affaldscontainere, som affald. Denne del af
genbrugssalget er imidlertid minimal og mindre end oprindeligt ventet, bl.a. fordi de faglige organisationer
af arbejdssikkerhedsmæssige grunde helst ikke ser, at deres medlemmer skal kravle rundt i
affaldscontainere. De kommunale genbrugsbutikker skal derfor ikke reguleres i forsyningsstrategien, men
på linje med andre kommunale aktiviteter uden for kerneområdet i konkurrence med et eksisterende
erhverv. Det kan også tilføjes, at et krav om kommunalt udbud af indsamlede genbrugsgenstande ville
blokere for den samfundsøkonomisk og kommunalt mest fordelagtige løsning, nemlig et samspil med
frivillige genbrugsbutikker, jf. samfundsøkonomien og beregning af pengestrømme i kommunerne.
Regnskabstal fra 6 udvalgte kommuner med ekspanderende kommunale genbrugsbutikker viser ikke en
større fremgang i den samlede omsætning af genbrugsgenstande i de pågældende kommuner
sa
e lig et ed reste af la det, jf. PP’ere og det uddbybe de ateriale. De ko
u ale fre ga g
modsvares 1-1 af en tilsvarende tilbagegang i de frivillige genbrugsbutikkers omsætning i de pågældende
kommuner sammenlignet med organisationernes gennemsnitlige vækst i resten af landet. Det indikerer, at
kommunernes indsats slet ikke bidrager til en øget genbrugskage og et bedre miljø sammenlignet med
situationen i resten af landet. Omregningen fra omsætning til tons er baseret på tal fra affaldssektoren.
Regnskabsgennemgangen viser også en del eksempler blandt affaldsselskaberne på, at man ikke overholder
Ankestyrelsens forudsætning om salg til markedspriser og heller ikke Økonomi- og Indenrigsministeriets
retningslinjer for omkostningskalkulation og prissætning af aktiviteter udført i konkurrence. Indtægterne
dækker i mange tilfælde ikke butikkens omkostninger. Der er krydssubsidiering i forskellige varianter:
offentlige investeringer, som ikke afskrives, tilbagevendende kommunal underskudsdækning,
genbrugspladsers krydssubsidiering af husleje, el, vand og varme samt transport. Disse omkostningsposter
er urealistisk lave. Disse kaotiske forhold kan ikke fortsætte indtil 2019, hvor der efter planen skal lovgives
om prissætningen på konkurrenceudsatte områder i kommunerne.
Den manglende overholdelse af eksisterende rammebetingelser peger i retning af et reguleringsmæssigt
tomrum, og de nuværende tilstande er krænkende for alle, der forventer ordnede og gennemskuelige
rammer, sådan som det normalt er tilfældet i Danmark. Det frivillige område belastes ikke mindst af den
unfair konkurrence. I de 6 udvalgte kommuner har organisationerne mistet et overskud på 2,1 mio. kr. fra
2015-16, sammenlignet med den gennemsnitlige vækst på 11,6 % i snit i resten af landet. Det er mange
penge for det frivillige arbejde, hvor efterspørgslen er stærkt stigende. Det nuværende kaos skader også
affaldsselskabernes image, herunder også de, der overholder regler og rammer, ligesom det er
ejendommeligt at kommuner, der når sine miljømål billigere i et samspil med de frivillige butikker, ikke får
den kredit, som de fortjener. Det vil derfor være i alles interesse, også i forhold til forsyningsstrategien, at
man allerede i 2018 får skabt gennemsigtighed i regnskaberne og får indført de prissætningsprincipper,
som de politiske partier netop er blevet enige om i 2018. Dertil kommer et behov for at etablere et effektivt
tilsyn, så borgernes affaldsbetaling bruges til at håndtere affald.