Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18
EFK Alm.del Bilag 221
Offentligt
1884576_0001.png
ENERGI
ÅRSRAPPORT 2017
ENERGINET, TONNE KJÆRSVEJ 65, 7000 FREDERICIA, CVR-NR. 28980671
NYE
VEJE
TIL
FREMTIDENS
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 221: Energinets årsrapport 2017
1884576_0002.png
2
Årsrapport 2017
Årsrapport 2017
3
FOKUSARTIKEL
EUROPAS FORENEDE
FORSYNINGSSIKKERHED
SIDE 22
INDHOLDSFORTEGNELSE
DET STORE BILLEDE
Forord fra bestyrelsesformand og administrerende direktør .....................................6
Året i glimt .....................................................................................................................................8
Værdikæde ..................................................................................................................................10
Energinet - en kort præsentation ........................................................................................12
FOKUSARTIKEL
LEDELSESBERETNING
DATACENTRE MELLEM
VIND OG VAND
Energi over grænser ................................................................................................................13
Mål, resultater og forventninger .........................................................................................14
FOKUSARTIKLER
Europas forenede forsyningssikkerhed............................................................................ 22
Datacentre mellem vind og vand ........................................................................................ 26
Vinden på Dogger Banke ....................................................................................................... 30
Åbne energidata fremmer innovation i energisektoren .............................................. 34
SIDE 26
FORRETNINGSAKTIVITETER
TSO-EL ......................................................................................................................................... 40
TSO-GAS ..................................................................................................................................... 44
FOKUSARTIKEL
Dansk Gas Distribution ........................................................................................................... 48
Gas Storage Denmark ........................................................................................................... 52
VINDEN PÅ
DOGGER BANKE
GOVERNANCE
Ledelse og samfundsansvar ............................................................................................... 56
SIDE 30
ÅRSREGNSKAB
ÅRSREGNSKAB
Regnskabsberetning ............................................................................................................... 68
Anvendt regnskabspraksis for koncernen .......................................................................94
Anvendt regnskabspraksis for moderselskabet ......................................................... 120
Ledelsespåtegning ............................................................................................................... 121
Revisionspåtegning afgivet af intern revisor ................................................................. 123
Den uafhængige revisors revisionspåtegning .............................................................. 125
Koncernen per 31. december 2017 ................................................................................... 129
Hoved- og nøgletal ................................................................................................................. 130
Hoved- og Nøgletalsdefinitioner........................................................................................ 134
FOKUSARTIKEL
ÅBNE ENERGIDATA
FREMMER INNOVATION I
ENERGISEKTOREN
SIDE 34
Energinet marts 2018
Dokumentnummer: 17/13525-1
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 221: Energinets årsrapport 2017
1884576_0003.png
4
Årsrapport 2017
Årsrapport 2017
5
OVERSKIRFT
DET STORE
BILLEDE
HER KAN DU DANNE DIG ET HURTIGT OVERBLIK OVER,
HVILKEN SLAGS VIRKSOMHED ENERGINET ER, HVAD VI HAR
UDRETTET I 2017, OG HVORDAN
VI SER PÅ FREMTIDEN.
indledning
tekst
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 221: Energinets årsrapport 2017
1884576_0004.png
6
Årsrapport 2017
Årsrapport 2017
7
STATUS
VEJE TIL FREMTIDENS ENERGI
Store dele af den fysiske infrastruktur,
der skal understøtte energiens grønne
omstilling i Danmark, er nu bygget eller
planlagt.
Siden Folketinget etablerede Energinet i 2005,
har det været vores mål og opgave at etablere
flere energiforbindelser mellem Danmark og
landene omkring os.
En elforbindelse til England (Viking Link) og en
gasforbindelse til Polen (Baltic Pipe) blev efter
års komplicerede forhandlinger og undersøgel-
ser gjort helt klar til beslutning i løbet af 2017.
Vi ser derfor 2017 som en markant milepæl for
udbygning af energiforbindelser til andre lande.
Viking Link og Baltic Pipe er vigtige projekter for
omstillingen i Danmark, fordi bæredygtig energi
er energi, der kan flyttes. Udlandsforbindelser
har stor værdi for det danske samfund, fordi de
styrker forsyningssikkerheden og sikrer så lave
energipriser som muligt for danske borgere og
virksomheder.
Viking Link skaber bedre muligheder for at
handle el over grænser. El, som i stigende grad
kommer fra vind og sol, kan ikke lagres. Derfor
skal den umiddelbart efter produktion kunne
handles og flyttes derhen, hvor behovet og
betalingsvilligheden er til stede.
Baltic Pipe skaber en ny forsyningsvej for
naturgas mellem de norske felter, Nordsøen og
det europæiske fastland. For Danmark medfører
forbindelsen lavere gaspriser end ellers og
dermed også en bedre samfundsøkonomisk
udnyttelse af det eksisterende gassystem, som
har høj værdi for gassens grønne omstilling de
kommende år.
2017 handlede derfor i vores øjne om at klargøre
fysiske infrastrukturer til bæredygtig energi.
Det gjaldt ikke kun udlandsforbindelser, men
også Energinets opgave med køb og samling af
gasdistributionssektoren på statens vegne. En
opgave, der har til formål at gøre den eksiste-
rende infrastruktur i distributionsledet klar til
fremtidens grønne gasser.
UDSYN
NYE VEJE TIL FREMTIDENS ENERGI
Fysisk infrastruktur er kun ét skridt
på vejen mod uafhængighed af fossile
energikilder. Nye veje og nyt samarbejde
er nødvendigt, når næste skridt skal tages.
Energinet er sat i verden for at bidrage til at
løse omstillingens trilemma: tilvejebringelse af
energi, som er både grøn, sikker og betalbar for
samfundet.
Realisering af dansk energipolitik, som tra-
ditionelt er bredt funderet blandt de politiske
partier i Folketinget, høster anerkendelse hos
internationale institutioner netop for god løsning
af omstillingens trilemma.
Men i årene fremover kræver det nye virke-
midler og nye former for samarbejde, hvis vi
vil fastholde og udbygge energiens grønne
omstilling.
Til at navigere mod fremtidens energiforsyning
har Energinets bestyrelse i 2017 vedtaget en
strategi, som gælder fra 2018 til 2020. Den
hedder ”Energi over grænser”, fordi vi tror på
samarbejde over landegrænser, teknologiske
grænser og på tværs af energiens traditionelle
værdikæder.
Gennem øget samarbejde med energisektorens
aktører forpligter vi os til at udforske og forfølge
fire målsætninger: Nye rammer for forsynings-
sikkerhed, Danmark som energihub, Samfunds-
ansvar gennem effektiv drift, Digitalisering.
Energinet er i gang med at forfølge strategiens
målsætninger, og i denne årsrapport kan du i de
fire fokusartikler få indblik i udvalgte eksempler
på, hvordan:
Et grænseløst marked for balanceenergi mel-
lem EU’s lande er eksempel på nye rammer for
forsyningssikkerhed (på side 22). Etablering af
datacentre er eksempel på Danmarks store po-
tentiale som energiknudepunkt, som energihub
(på side 26). Energinet deltager i udviklingspro-
jektet ”North Sea Wind Power Hub”, som er en
storskala-vision om vindmølleparker og såkaldt
power-to-gas langt ude på havet i Nordsøen
ved Dogger Banke. Læs mere på side 30. Sidst,
men ikke mindst er deling af energiens Big
Data til brug for innovative forretningsmodeller
eksempel på digitalisering (på side 34).
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 221: Energinets årsrapport 2017
1884576_0005.png
8
Årsrapport 2017
Årsrapport 2017
9
ÅRET I GLIMT
ÅRET I GLIMT
2017
16. MARTS
ÅRET I
GLIMT
NETREGLER
“Guideline on Electricity Balancing” godkendes af
EU’s medlemslande som den sidste af mange
netregler for el og gas, der afventede godkendelse.
Læs mere i fokusartiklen på side 22.
11. SEPTEMBER
NY BESTYRELSES-
FORMAND
Lars Barfoed afløser Kim Andersen som
formand for Energinets bestyrelse.
31. DECEMBER
23. MARTS
1. FEBRUAR
17. JUNI
HORNS REV 3
Platformen, der skal
forbinde Vattenfalls
havmøllepark til nettet, er
klar til brug og overdrages
fra projektet til drift.
NORTH SEA WIND
POWER HUB
Energinet indgår i internationalt sam-
arbejde, der skal undersøge, om et knude-
punkt for vindenergi midt i Nordsøen kan
accelerere den europæiske klimaindsats
på energiområdet.Læs mere i fokus-
artiklen på side 30.
ENERGI
DATA SERVICE
På Folkemødet åbner Energi-,
forsynings- og klimamini-
steren Energinets nye
service, som stiller data til
rådighed for innovation. Læs
mere i fokusartiklen side 34.
10. JULI
BIOGAS
Green Gas Initiative
(Energinet og seks
europæiske gasinfrastruk-
turselskaber) udgiver første
rapport om udvikling af
biogas i Europa.
28. SEPTEMBER
FARVEL TIL
PSO-ADMINI-
STRATIONEN
I 2016 blev det besluttet, at
Energinets forvaltningsop-
gaver inden for lovbestemt
støtte af miljøvenlig energi
skulle flyttes til Energisty-
relsen. Opgaverne blev
planmæssigt overdraget
per 1. januar 2018.
STRØM TIL APPLE
Energinet sætter strøm til den mest
forsyningssikre højspændingsstation i
Danmark nogensinde. Den skal forsyne
Apples kommende datacenter i Viborg.
Læs mere i fokusartiklen på side 26.
JANUAR
FEBRUAR
MARTS
APRIL
MAJ
JUNI
JULI
AUGUST
SEPTEMBER
OKTOBER
NOVEMBER
DECEMBER
2. FEBRUAR
22. APRIL
24. AUGUST
31. OKTOBER
ELEKTRICITET
OVER GRÆNSEN
Energi-, forsynings- og klima-
ministeren godkender investering
i et ekstra spor på den elektriske
motorvej mellem Danmark og
Tyskland (fra Kassø til Frøslev).
GASDISTRIBUTION
Regeringen beslutter at igangsætte statsligt
opkøb af det danske gasdistributionsnet.
Energinets rolle er at købe og samle de tre
selskaber på statens vegne.
GASLAGER
NEDSKRIVES
Energinet nedskriver værdien af gaslagrenes
anlægsaktiver i forbindelse med halvårs-
rapporteringen. Nedjusteringen skyldes
primært, at en gaskaverne er ude af drift på
ubestemt tid som følge af forhindringer af
vedligeholdsplaner. Læs mere på side 53.
BALTIC PIPE
Gasaktører forpligter sig til, at de vil benytte
Baltic Pipe (en gasforbindelse til Polen), hvis
den bygges.
1. APRIL
22. AUGUST
30. OKTOBER
NY ORGANISERING
Energinet indfører ny organisering med fire forret-
ningsenheder og to serviceenheder. Samtidigt udrulles
en ny hjemmeside og et nyt visuelt design.
KRIEGERS FLAK
Søkabler udlægges på havbunden fra Rødvig til
Kriegers Flak, der ligger 45 km ude i Østersøen.
Det sker med et af verdens mest avancerede
kabeludlægningsskibe.
JA TIL VIKING LINK
Energi-, forsynings- og klimaministeren godkender
Energinets investering på 11 milliarder kroner til et
elektrisk kabel mellem Danmark og Storbritannien og
udbygning af elnettet i det vestlige Jylland.
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 221: Energinets årsrapport 2017
1884576_0006.png
10
Årsrapport 2017
Årsrapport 2017
11
VÆRDIKÆDE
VÆRDIKÆDE
VÆRDIKÆDE
RESSOURCER 2017
RESULTATER 2017
ØKONOMISKE
FYSISKE
MENNESKELIGE
FORSYNINGSSIKKERHED
VEDVARENDE ENERGI
MARKEDSUDVIKLING
2,7
2016: 2,7
DKK MIA.
NET- OG SYSTEM-
TARIFFER
6.956
2016: 6.913
KM
HØJSPÆN-
DINGSNET
1151
2016: 953
GNS. ANTAL
MEDARBEJDERE
92
SEK.
IKKE LEVERET EL
2016:. 48 SEK.
43,4
2016: 38
% AF DANSK
ELFORBRUG KOM
FRA VINDKRAFT
5,6
2016: 6%
% SKIFT AF
ELLEVERANDØR
0,4
2016: 0,4
DKK MIA.
GASTRANS-
MISSIONSTARIFFER
926
2016: 926
KM
GASRØR
(TRANSMIS-
SIONSNETTET)
75
*
MEDARBEJDER-
TILFREDSHED
2015: 75
NUL
2016: NUL
SVIGT AF
GASFORSYNING
63
2016: 43
% VÆKST I
BIOGAS-
PRODUKTION
57
2016: 68
% AF DANSK GAS-
FORBRUG HANDLET
PÅ GASPOINT NORDIC
26
2016: 24
DKK MIA.
LÅN I NATIONAL-
BANKEN
7
UDLANDSFORBINDELSER
2 GAS- OG 5 ELFOR-
BINDELSER
2,3
2016: 2,2%
% SYGEFRAVÆR
3,4
2016: 4
MIA. Nm
2016: 7
TRANS-
PORTERET GAS
68
INTERESSENT-
TILFREDSHED MED
BIDRAG TIL EFFEKTIV
OMSTILLING
67
INTERESSENT-
TILFREDSHED MED
BIDRAG TIL SUNDT
INVESTERINGSKLIMA
6.600
2016: 6.600
KM
GAS-
DISTRIBU-
TIONSNET
60
2016: 60
DIALOGMØDER
MED BORGERE OG
AKTØRER
3,7
2016: 3,6
PÅ CMMI-SKALA
IT-MODENHED
2
GASLAGRE
2016: 2
Energinet skal indpasse vedvarende energi, sikre lige adgang til nettene og varetage forsyningssikkerhed i Danmark. Ovenstående
eksempler på ressourcer og resultater skal give læseren en umiddelbar fornemmelse af, hvad Energinet arbejder med. Nogle
resultater er knyttet direkte til Energinets aktiviteter, mens andre er knyttet mere indirekte til Energinet.
* Medarbejdernes vurdering af tilfredshed er fra 2017. Medarbejderne svarer på spørgsmål om arbejdsglæde for i alt ni områder, og
det samlede indekstal er et resultat af, hvor højt medarbejderne vurderer tilfredsheden samlet set. Modellen hedder ”Global Employee
and Leadership Index”, som er en anerkendt og udbredt metode blandt danske og internationale virksomheder. Energinet gennemfører
MTU (medarbejdertilfredshedsundersøgelse) hvert andet år.
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 221: Energinets årsrapport 2017
1884576_0007.png
ENERGINET
- EN KORT
PRÆSENTA-
TION
STRATEGI
12
Årsrapport 2017
Årsrapport 2017
13
STRATEGI 2018-2020
ENERGINET
- Vi udvikler fremtidens energiforsyning
Energinet gennemførte i 2017 en organisationsændring og består nu af koncernstabe, to serviceenheder og fire selvstændige forret-
ningsenheder. Det forventes, at alle forretningsenheder er etableret som selvstændige datterselskaber inden for første halvår af 2018.
Eltransmission og Elsystemansvar skilles desuden ud fra TSO-EL som to selvstændige datterselskaber, ligesom DataHub udskilles fra
Elsystemansvar og bliver et selvstændigt datterselskab. Organisationsændringen skal skabe større gennemsigtighed og en tydeligere
fordeling af ansvar for Energinets enkelte og samlede aktiviteter.
ENERGI OVER
GRÆNSER
VISION
BALANCE I EN BÆREDYGTIG
ENERGIFORSYNING
Vi vil finde veje til sikker og bæredygtig energi,
der samtidigt er en god forretning for
det danske samfund.
ENERGI OVER
GRÆNSER
ENERGINET
MÅLSÆTNINGER 2018-2020
TEKNIK OG ANLÆG
FORRETNINGSSERVICE
NY FORSYNINGSSIKKERHED
ENERGIHUB
I 2020 er Danmarks geografiske position
som energihub mellem Norden og Europa
styrket. Vi har udnyttet positionen til at
skabe bedre investeringsvilkår og stordrifts-
fordele i driften af de danske el- og gasnet.
I 2020 har vi medvirket til at fremme det
danske, nordiske og europæiske samarbejde
om forsyningssikkerhed, og vi har medvirket
til, at nye aktører og forretningsmodeller
bidrager til en sikker energiforsyning.
SIDE 40
SIDE 44
SIDE 52
SIDE 48
TSO-EL
Forretningsenheden
TSO-EL er delt op i
Eltransmission og
Elsystemansvar. Eltrans-
mission arbejder med
drift og udvikling af det
danske eltransmissions-
net. Elsystemansvar
arbejder med drift og
udvikling af elmarkeds-
design og med balancer-
ing af eltransmissions-
nettet.
TSO-GAS
Forretningsenheden
TSO-GAS arbejder med
drift og udvikling af
gastransmissions-
systemet samt med
markedsudvikling inden
for gasområdet.
GSD
Forretningsenheden Gas
Storage Denmark driver
to gaslagre ved Lille
Torup og Stenlille.
Gaslagrene drives som én
virksomhed på kommer-
cielle vilkår og tilbyder
gaslagring til aktører på
markedet samt bidrager
til forsyningssikkerheden
i gastransmissionsnettet.
DGD
Forretningsenheden
Dansk Gas Distribution
sørger for, at gassen
kommer frem gennem
deres rør til mere end
120.000 danske hjem og
virksomheder på
Sjælland og i den sydlige
del af Jylland.
SAMFUNDSANSVAR
I 2020 har vi indfriet potentialer for
effektivisering, og vi har medvirket til at
implementere ny økonomisk regulering
af Energinets forretningsenheder.
DIGITALISERING
I 2020 har vi udnyttet digitalisering til smartere
løsninger af Energinets opgaver, og vi har medvirket
til at fremme innovation i energisektoren.
STÅSTED
VORES LØFTER
Høj forsyningssikkerhed
Sammen med energisektoren skaber vi tryghed for,
at der er energi til alle.
MISSION: SIKKER ENERGI TIL
SAMFUNDET
Energinet ejes af den danske stat med det
formål at sikre o entlig kontrol med kritisk
infrastruktur.
Vi skal bidrage til at sikre høj forsyningssik-
kerhed, indpasse vedvarende energi og
velfungerende konkurrencemarkeder på
el- og gasområdet.
Effektiv omstilling
Sammen med energisektoren finder vi veje til en
grøn omstilling, der er samfundsøkonomisk e ektiv.
Energinet er en selvstændig o entlig virksomhed, der ejes af staten med det formål at sikre o entlig kontrol med kritisk infrastruktur
for el og gas. Energinet er etableret af Folketinget ved lov i 2005, og ejerskabet varetages af energi-, forsynings-, og klimaministeren.
Energinets kerneopgaver er at indpasse vedvarende energi, sikre lige adgang til nettene og varetage forsyningssikkerhed i Danmark.
Sundt investeringsklima
Sammen med energisektoren bidrager vi til et
sundt investeringsklima på energiområdet.
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 221: Energinets årsrapport 2017
1884576_0008.png
14
Årsrapport 2017
Årsrapport 2017
15
MÅL OG
RESULTATER
Energinets virksomhedsmål er indikatorer for, om vores aktiviteter skaber værdi
for samfundet.
Energinet skal skabe værdi
for samfundet. Vores økono-
mi er baseret på et hvile i sig
selv-princip, og vi skal således
ikke optjene overskud. Vi måler
vores resultater med indika-
torer inden for de tre løfter, vi
har afgivet i vores strategi: høj
forsyningssikkerhed, effektiv
omstilling og sundt investe-
ringsklima.
MÅL, RESULTATER OG
FORVENTNINGER
OPEX
(INDEKS)
EL/GAS
68/67
97/94
OG RESULTATER
MÅL
MÅL: 92/100
INTERESSENTTILFREDSHED
(INDEKS)
EFFEKTIV OMSTILLING/
SUNDT INVESTERINGS-
KLIMA
84
MÅL: 90
CAPEX
(INDEKS)
TSO-AKTIVITETER
TSO-AKTIVITETER
TSO-AKTIVITETER
SOLIDITETSGRAD (%)
UDBEDRING AF OVER-
GRAVNING INDEN 3 TIMER (%)
AFKASTGRAD ROCE (%)
18/33
MÅL: 30-40/30-40
DGD/GSD
95
MÅL: 90
4,6/-8,1
MÅL: 4,0/3,0
DGD/GSD
Virksomhedsmål
Kvaliteten af Energinets overordnede
opgaveløsning monitoreres og måles
med en række virksomhedsmål, der
er fastsat af bestyrelsen i samar-
bejde med Energinets ejer (energi-,
forsynings- og klimaministeren). I
grafikken til venstre er en oversigt over
målene og Energinets resultater for
2017 inden for de forskellige mål. På
de efterfølgende sider beskrives de
mest centrale mål og resultater, som
kan kategoriseres under vores løfter
om høj forsyningssikkerhed, effektiv
omstilling og sundt investeringsklima.
Der er imidlertid også virksomheds-
mål, som går på tværs af løfterne. Dem
omtaler vi herunder.
Medarbejdertilfredshed
Medarbejdertilfredsheden i Energinet
er høj. Sammenlignet med danske
virksomheder ligger Energinet blandt
den bedste fjerdedel (gennemsnittet
for danske virksomheder er indeks 70,
mens den bedste fjerdedel ligger over
73). Medarbejdertilfredsheden blev
i 2017 målt til indeks 75,4, hvilket er
under Energinets målsætning på 76,
men en smule over seneste måling i
2015, som lå på 75,2. Selvom Energinet
dermed ikke helt nåede sin målsætning
for medarbejdertilfredshed, vurderes
resultatet alligevel at være tilfredsstil-
lende. Det skal særligt ses i lyset af,
at virksomheden har været igennem
relativt store organisatoriske foran-
dringer i 2017.
Informationssikkerhed
Informationssikkerhed er i stigende
grad vigtigt for Energinet, som forval-
ter et væsentligt samfundsansvar for
forsyningssikkerhed. Det indebærer
driften af forretningskritiske IT-sy-
stemer. Energinet har i de senere år
forbedret informationssikkerheden,
som måles efter en anerkendt skala for
DGD OG GSD
DGD
DGD OG GSD
den IT-sikkerhedsmæssige modenhed
(CMMI-skalaen går fra 1-5, og målingen
er i 2017 udført ved selvevaluering
(”selfassesment”)). Fra 2015 til
2016 blev informationssikkerheden
forbedret fra 3,1 til 3,6 på skalaen,
mens forbedringen fra 2016 var mere
beskeden fra 3,6 til 3,7. Energinet har
dermed ikke nået sin målsætning om
at opnå en informationssikkerhed på
4,0 i 2017. Energinet vurderer, at det
primært er forankring af processer hos
medarbejderne og integration af infor-
mationssikkerhed som en naturlig del
af IT-brugernes kultur, der skal til for
at løfte informationssikkerheden det
sidste stykke fra 3,7 til 4,0 på skalaen.
Vi har som mål, at arbejdet med disse
aspekter af informationssikkerheden
bringer os op på 4,0 ved udgangen af
2018.
Arbejdsulykker
Energinet har en målsætning om
maks. 2,0 arbejdsulykker per en million
arbejdstimer (efter den såkaldte
LTIF-skala), som både indbefatter
interne medarbejdere og medarbejdere
hos eksterne entreprenører. Det er et
ambitiøst mål, som vi desværre ikke
har nået i 2017, hvor LTIF blev opgjort
til 6,1 (et rullende gennemsnit over 12
måneder). Tallet dækker over, at der
har været 18 ulykker, som har resulte-
ret i fravær, og de alvorligste ulykker
har været en overrevet akillessene og
en brækket tå.
På baggrund af det nuværende niveau
for arbejdsulykker og flere igangvæ-
rende initiativer for nedbringelse heraf,
er der i forbindelse med Energinets
nye strategi vedtaget en målsætning
om at reducere LTIF til 4,0 i 2018 og 2,0
i 2020. Til sammenligning kan oplyses,
at Energinets nordiske søsterorgani-
sationer, Statnett i Norge og Fingrid
i Finland, har LTIF-gennemsnit på
IKKE
LEVERET EL (SEK)
MEDARBEJDERTILFREDSHED
(INDEKS)
SVIGT AF
GASFORSYNING
92
MÅL: MAKS 60
75
MÅL: 76
NUL
MÅL: NUL
TSO-EL
FÆLLES VIRKSOMHEDSMÅL
TSO-GAS
SYGEFRAVÆR (%)
INFORMATIONSSIKKERHED
ARBEJDSULYKKER
2,3
MÅL: 2,0
3,7
MÅL: 4,0
6,1
MÅL: 2,0
PER MILLION
ARBEJDSTIMER
FÆLLES VIRKSOMHEDSMÅL
FÆLLES VIRKSOMHEDSMÅL
FÆLLES VIRKSOMHEDSMÅL
Energinets virksomhedsmål er fastsat af bestyrelsen i et samarbejde med Energinets ejer (energi-, forsynings- og klimaministeren).
I grafikken herover ses en oversigt over målene og de tilhørende resultater for 2017.
OPEX: Driftsomkostninger. Jo lavere tallet er, jo bedre er resultatet. CAPEX: Anlægsomkostninger. Jo lavere tallet er, jo bedre
er resultatet. Vi henviser desuden til nøgletalsdefinitioner på side 134.
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 221: Energinets årsrapport 2017
1884576_0009.png
16
Årsrapport 2017
Årsrapport 2017
17
henholdsvis 5,2 og 8,4 målt på data fra
2014 til august 2017.
Resultater i 2017 set i forhold til
Energinets tre løfter
Energinets strategiske retning i 2017 er
defineret af vores strategiplan ”Sam-
mentænkning”, der gælder fra 2015 til
og med 2017. Som det også fremgår
af den administrerende direktørs og
bestyrelsesformandens forord (side
6) har Energinet i 2017 udarbejdet og
vedtaget en ny strategi ”Energi over
grænser” (se oversigt på side 13), som
er trådt i kraft per. 1. januar 2018 og
gælder frem til udgangen af 2020.
Hovedfokus i den nye strategi er
samarbejde over grænser – over
landegrænser, over teknologiske
grænser og på tværs af energiens
traditionelle værdikæder. I Energinet
tror vi på, at det er gennem en dedika-
tion til samarbejde over grænser, at vi
i de kommende år bedst løser vores
opgaver for samfundet.
I nærværende årsrapport for 2017
opgør vi årets resultater ud fra de tre
løfter om høj forsyningssikkerhed, ef-
fektiv omstilling og sundt investerings-
klima, som var omdrejningspunktet for
strategiplanen ”Sammentænkning”, der
gjaldt til og med udgangen af 2017.
Høj forsyningssikkerhed
Energinet har et mål om, at det
gennemsnitlige afbrud af strøm
relateret til transmissionsnettet højest
må udgøre 60 sekunder per år per
forbruger. I 2017 har vi desværre ikke
overholdt målet, da det gennemsnitlige
afbrud af strøm per forbruger, som
var relateret til transmissionsnettet, i
2017 kan opgøres til 92 sekunder. På
gasområdet er Energinets mål om nul
gasforsyningssvigt hos forbrugere,
som kan relateres til transmissions-
nettet, overholdt i 2017, som i øvrigt
alle andre år. Samtidigt har DGD (Dansk
Gas Distribution) udbedret 95 % af
overgravninger i deres distributionsnet
inden for 3 timer, hvilket er en målop-
fyldelse på 5 % højere end målet, som
er 90 %.
Den manglende overholdelse af
målet for elforsyningssikkerhed i 2017
skyldes primært tre afkoblinger af
nettet, som var resultat af menneske-
lige fejl. Fejlen med størst konsekvens
indtraf i oktober i København ved
Svanemølle højspændingsstation og
resulterede i, at ca. 87.000 forbrugere
mistede strømmen i op til 30 minutter.
Afbrydelsen skete under vedligeholdel-
sesarbejde, hvor dele af systemet, der
var i drift, blev afkoblet ved en fejl.
Det er beklageligt, at vi ikke opfylder
vores mål for elforsyningssikkerhed i
et normalår for 2017. Energinet fast-
holder målet for elforsyningssikkerhed
i 2018, da hændelserne, der førte til
manglende opfyldelse i 2017, vurderes
som enkeltstående fejl.
Forsyningssikkerheden for el og gas i
Danmark er, på trods af den manglen-
de målopfyldelse på elområdet i 2017,
fortsat meget høj, både hvis man ser
det i europæisk og i globalt perspektiv.
I 2017 er det fortsat den østlige del af
Danmark, som Energinet sammen med
aktører i energisektoren koncentrerer
sig mest om, når det handler om at
fastholde den høje danske forsynings-
sikkerhed for el, også i årene der
kommer.
Danmarks elsystem er opdelt i to
forskellige såkaldte synkronområder,
ét vest for Storebælt og ét øst for
Storebælt. Det er den østlige del af
elsystemet i Danmark, der er relativt
mest udfordret, hvis det høje niveau for
forsyningssikkerhed skal opretholdes
fremover. I 2017 har Energinet i samar-
bejde med aktører inden for elsektoren
arbejdet med at analysere forskellige
måder at forbedre forsyningssikker-
heden i det østlige Danmark på, og
Energinet er blandt andet i gang med
at vurdere fordele og omkostninger
ved at etablere endnu en elektrisk
transmissionsforbindelse mellem det
vestlige og det østlige Danmark.
Udover udfordringer med effekttil-
strækkeligheden i hele den østlige del
af Danmark er elnettet i København
et særligt indsatsområde nu og i de
kommende år. Udfordringen har to
ben. Dels er dele af det københavnske
elkabelnet modent til udskiftning på
grund af alder, dels er der behov for
forstærkninger af dele af elkabelnettet
ind mod København, fordi elforbruget
stiger, og flere termiske kraftværker
i København lukker. Energinet har
ansøgt Energi-, Forsynings- og Klima-
ministeriet om tilladelse til at gennem-
føre projekterne ind mod København
(og har fået tilladelse for to af de tre
projekter), og i 2017 er undersøgelser
og dialogen med de berørte kommuner
blevet intensiveret, herunder vedrøren-
de VVM-ansøgninger.
Den danske stat og Nordsøpartnerne
har aftalt, at Tyra-komplekset i Nord-
søen skal genopbygges. Det medfører,
at der ikke leveres gas fra Tyra-feltet
i perioden fra november 2019 til juli
2022. Gas fra Tyra-feltet udgør ca. 90 %
af den danske naturgasproduktion, og
derfor har Energinet i 2017 haft fokus
på at vurdere forsyningssikkerheden
under Tyras nedlukning og sammen
med aktører i gassektoren at analysere
mulige tiltag til at minimere risici for
forsyningsproblemer i perioden. I den
årlige redegørelse for gasforsynings-
sikkerhed vurderer vi, at danske og
svenske forbrugere kan forsynes med
gas i hele perioden, men gassystemet
vil være mere sårbart og mindre fleksi-
belt, fordi der nu kun er to kilder til gas
tilgængelige: import fra Tyskland og
gas fra de to danske gaslagre. Ener-
ginet fortsætter analysesamarbejdet
med gasaktører i 2018, hvorefter de
tiltag, som Energinet og aktørerne
sammen er kommet frem til, vil blive
anmeldt til Energitilsynet som de
værktøjer, der skal sikre gasforsynin-
gen i vedligeholdelsesperioden.
De to danske gaslagre, der drives af
Gas Storage Denmark (et datterselskab
under Energinet), er samtidigt ramt af
udfordringer, som ikke bidrager posi-
tivt til gasforsyningssikkerheden under
Tyras genopbygning. For det første kan
en vandfyldt kaverne på gaslageret i
Lille Torup ikke tømmes, fordi Natur-
og Miljøklagenævnet har afgjort, at
det saltholdige vand ikke må udledes
i Limfjorden. Kapaciteten i kavernen
blev ikke udbudt i 2017, og der er endnu
ikke fundet en løsning på problemet.
For det andet er gaslagrenes udbudte
kapacitet yderligere reduceret efter
undersøgelser, som viser, at udtræks-
kapaciteten fra gaslageret i Stenlille
er mindre end hidtil forventet. Samlet
set betyder udfordringerne, at den
salgbare lagerkapacitet er reduceret
med 12 %.
Udover en mere presset forsynings-
sikkerhed for gas i de kommende år,
betyder den reducerede lagerkapacitet
og sænkede forventninger til fremtidi-
ge indtjeningsmuligheder for gaslag-
rene, at værdien af gaslagrene i 2017
er nedskrevet med DKK 320 millioner
efter skat. Det er samtidigt hovedår-
sagen til, at resultatet for Energinet er
realiseret på et ikke tilfredsstillende
niveau.
Effektiv omstilling
Energinet er dedikeret til at levere
effektiv omstilling. Vores arbejde og
resultater i 2017 udmærker sig ikke
mindst ved fremdrift og opnåelse af
milepæle, som Energinet, vores ejer
og aktører i energisektoren vurderer,
er en god forretning for Danmark,
samtidigt med at de løfter den grønne
omstilling betydelige skridt videre.
Viking Link er en 740 km lang elek-
trisk forbindelse mellem Danmark
og England, som Energinet og den
britiske TSO, National Grid, i nogle år
har undersøgt og forberedt til endelig
beslutning. Når den er i drift, vil forbin-
delsen kunne transportere el svarende
til mere end det årlige elforbrug i
samtlige danske husstande. Arbejdet
med Viking Link nåede en afgørende
milepæl i november 2017, da energi-,
forsynings- og klimaminister, Lars
Christian Lilleholt, gav sin tilladelse
til, at Viking Link kan etableres. Både i
Danmark og England vil forbindelsen
styrke markederne baseret på vedva-
rende energi, mindske behovet for at
begrænse vindkraftproduktionen ved
ubalancer mellem forbrug og produk-
tion, fordi strømmen kan eksporteres,
og have en gavnlig effekt på elpriserne.
Endelig investeringsbeslutning mellem
parterne forventes i 2018.
Baltic Pipe er en gasforbindelse mel-
lem Danmark og Polen, som Energinet
og den polske TSO GAZ-SYSTEM S.A. i
nogle år har undersøgt og forberedt til
endelig beslutning. Projektet omfatter
en rørledning mellem Danmark og Po-
len, mellem det danske gassystem og
det norske offshore rørledningssystem
samt en kompressorstation i henholds-
vis Danmark og Polen. Gasforbindelsen
vil, når den er i drift, kunne transpor-
tere gas i mængder, som svarer til det
tredobbelte af det nuværende danske
gasforbrug. Baltic Pipe overstod i 2017
en meget vigtig milepæl med succes,
da selskaber i en såkaldt Open Sea-
son-proces afgav forpligtende bud om
at aftage kapacitet i Baltic Pipe, hvis
den etableres. Baltic Pipe vil styrke den
europæiske og den danske forsynings-
sikkerhed, men derudover vil den
ikke mindst bidrage til lavere og mere
stabile priser end ellers i det danske
gassystem, som de kommende år
betjener et faldende dansk gasforbrug.
Baltic Pipe skaber en ny forsyningsvej
for naturgas mellem de norske felter
og det europæiske fastland. Men den
er samtidigt en nyttig del af gassens
grønne omstilling i Danmark. Det er
den, fordi den er med til at sikre lavere
transportpriser end ellers i et dansk
gassystem, som vil spille en vital rolle
for gassens grønne omstilling de
kommende år.
Det danske gassystem er midt i et
paradigmeskifte. Et skifte fra at være
et system, der betjener gasforbrugere
med fossil naturgas, primært fra
Nordsøen, til at være et system, der
opgraderer og flytter grønne gasser,
som produceres mange steder i
landet, hen til dér, hvor gassen skal
anvendes, fx i den tunge transport eller
til industrielle processer. I 2017 steg
biogasproduktionen med 63 %, og ved
udgangen af 2018 forventes grønne
gasser at udgøre 10 % af det danske
gasforbrug mod ca. 6 % i 2017.
Ligesom Baltic Pipe er også samlingen
af den danske gasdistributionssektor
en vigtig brik i at sikre nyttiggørelsen
af de investeringer, der fra samfundets
side er foretaget i naturgasnettet, så
denne infrastruktur på den samfunds-
økonomisk mest optimale måde kan
være klar til gassens grønne omstilling
i Danmark. Rationalet for samlingen af
gasdistributionssektoren fremgår af
stemmeaftalen mellem regeringen og
et flertal blandt Folketingets partier,
som blev offentliggjort den 1. juni og
gav det endelige mandat til at begynde
forhandlinger om statens opkøb af de
to tilbageværende kommunalt ejede
gasdistributionsselskaber: ”Der sker i
øjeblikket en ændring af gassektorens
grundvilkår. Forbruget er faldende
samtidigt med, at der sker en stigende
indfasning af grønne gasser. Det stiller
nye krav til ejerne og øget fokus på, at
nettet drives så effektivt som muligt,
så distributionstarifferne ikke er unø-
digt høje.” (Kilde: Stemmeaftale mellem
Regeringen og partier i Folketinget,1.
juni 2017).
Energinet har i 2017 arbejdet med
opkøb af de to gasdistributionsselska-
ber HMN GasNet P/S og NGF Nature
Energy Distribution A/S med henblik
på at være statens fødselshjælper
for dannelsen af ét nyt selskab, der
skal varetage gasdistributionen i hele
Danmark.
Den generelle effektivisering af Ener-
ginets anlægs- og driftsomkostninger
bidrager i sig selv til en effektiv omstil-
ling og er med til at reducere omkost-
ninger til transmissionstarifferne.
INTERESSENT-
TILFREDSHED MED
ENERGINETS BIDRAG TIL
EFFEKTIV OMSTILLING
Energinet spørger hvert
år interessenter om deres
tilfredshed med Energinets
bidrag til en effektiv omstilling.
Interessenttilfredsheden måles
med en gennemsnitsscore
fra 1-100, som afspejler
graden af tilfredshed hos
respondenterne. I 2016 var
resultatet for løftet om effektiv
omstilling 65. I samarbejde med
konsulentbureauet Ennova, som
gennemfører målingerne af
interessenttilfredshed, fastsatte
Energinet et mål på 67 for
2017 – ud fra evidensbaserede
data for, hvor store forbedringer
virksomheder kan foretage
på et år, når der iværksættes
relevante tiltag. Resultatet for
2017 blev 68, altså en smule
bedre end målsætningen.
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 221: Energinets årsrapport 2017
1884576_0010.png
18
Årsrapport 2017
Årsrapport 2017
19
Forsyningssikkerhed
Mindre lokal produktion og
stigende forbrug i København
medfører udfordringer for
forsyningen af København, hvilket
kan føre til afkobling af forbrug.
Risiko for afkobling af forbrug
på grund af manglende
effekttilstrækkelighed er særligt i
Østdanmark forøget pga. af et øget
antal idriftsættelser og revisioner
samt lukninger af kraftværker.
Gasforsyningen bliver udfordret
fra 2019 til 2022, da den største
forsyningskilde af gas forsvinder
på grund af renovering af Tyra-
feltet i Nordsøen
Effektiv omstilling
Begrænsninger i energiens
frie bevægelighed på tværs
af landegrænser formindsker
muligheder for at indpasse
mere vedvarende energi under
samtidig fastholdelse af høj
forsyningssikkerhed. Et aktuelt
problem er, at rådigheden på
forbindelsen over den dansk-tyske
grænse er mindre, end den kunne
være, som følge af manglende
udbygninger af det tyske elnet.
Rådigheden på DK1-DE i 2017
steg dog til 30 % af 1.780 MW i
sydgående retning, hvilket er 20
procentpoint mere end sidste år.
Importkapaciteten på grænsen
steg til 92 %. Rådigheden på
kablet i sydgående retning er
steget efter implementeringen af
aftalen imellem danske og tyske
myndigheder, som skal sikre et
minimum af kapacitet på grænsen.
Det europæiske scenarie for
gassens rolle i Europa frem
mod 2050 fokuserer i for høj
grad på fortsat udvikling af det
fossile gasforbrug og på gas
som overgangsbrændsel til den
fossilfrie fremtid.
Sundt investeringsklima
Eventuelle usikkerheder om
langsigtede rammevilkår for
de kommende års omstilling
af energisystemer vil være en
udfordring for investeringsviljen
i nødvendige teknologier og
løsninger.
Faldende gasforbrug og dermed
mindre mængder gas, der skal
transporteres i det danske
transmissionsnet, kan medføre
stigende priser for forbrugerne.
OPEX og CAPEX, som er målinger af
hhv. drifts- og anlægsomkostninger, er
i 2017 realiseret henholdsvis på niveau
med eller bedre end vores målsætnin-
ger for TSO-GAS, mens OPEX for TSO-
EL er realiseret under målsætningen
(se grafikken på side 14). Den manglen-
de målopfyldelse for TSO-EL skyldes
hovedsageligt øgede omkostninger til
afhjælpende vedligehold i transmis-
sionsnettet og øgede omkostningner
til IT og Facility Service. DGD (Dansk
Gas Distribution) har i 2017 realiseret
en afkastningsgrad over målet og
blev vurderet som det mest effektive
danske gasdistributionsselskab.
Sundt investeringsklima i 2017
På gasområdet kan blandt de
væsentligste resultater for
markedsudviklingen i 2017 nævnes, at
første test af en samfaktureringsmodel
for gasmarkedet er gennemført.
Formålet er at give gasforbrugere én
samlet regning for gas, distribution
og afgifter og dermed et mere
gennemsigtigt gasmarked for
forbrugeren.
For såvel el- som gasområdet
blev 2017 desuden et travlt og
begivenhedsrigt år for vedtagelse
og implementering af de europæiske
netregler på markeds, drift- og
planlægningsområdet. Netregler,
som er væsentlige byggeklodser i
skabelsen af det indre marked for
energi i Europa. Du kan læse mere om
Energinets arbejde med netreglerne i
denne årsrapport på side 22.
Når vi taler om gode nyheder for
investeringsklimaet i 2017, er det
herudover svært at komme uden om
Apple, Facebook og Google og deres
beslutninger om at investere på dansk
jord med planer om at placere store
datacentre her. Hvad der begyndte
med nogle enkelte henvendelser for
ikke så mange år siden, er siden gået
meget hurtigt, ikke mindst som følge af
Invest In Denmarks ihærdige indsats.
Apples datacenter ved Viborg var det
første, der blev offentligt kendt, men
bare inden for det seneste halvandet
år har Facebook, Apple og Google købt
yderligere fire grunde i Danmark til
brug for mulige datacentre.
Den grønne omstilling er i stigende
grad et superbrand for Danmark,
og i Energinet tror vi på, at det er en
samlet energisektor, der kan notere sig
effekten af et sundt investeringsklima
på energiområdet, når vi nu kan se,
at datacentrene boomer i Danmark.
Der er tale om store energiforbrugere,
som vægter politisk stabilitet, høj
forsyningssikkerhed og en grøn
energiprofil meget højt.
Et kig ind i 2018
I Energinet ser vi frem til, at
forhandlinger om et nyt energiforlig
efter de udmeldte planer går i
gang i foråret 2018. Som TSO
(Transmission System Operator)
INTERESSENT-
TILFREDSHED MED
ENERGINETS BIDRAG
TIL ET SUNDT
INVESTERINGSKLIMA
Energinet spørger hvert år
interessenter om deres tilfreds-
hed med Energinets bidrag til et
sundt investeringsklima. Interes-
senttilfredsheden måles med en
gennemsnitsscore fra 1-100, som
afspejler graden af tilfredshed
hos respondenterne. I 2016 var
resultatet for løftet om sundt in-
vesteringsklima 65. I samarbejde
med konsulentbureauet Ennova,
som gennemfører målingerne af
interessenttilfredshed, fastsatte
Energinet et mål på 67 for 2017 –
ud fra evidensbaserede data for,
hvor store forbedringer virksom-
heder kan foretage på et år, når
der iværksættes relevante tiltag.
Resultatet for 2017 blev 67, altså
på niveau med målsætningen.
På de indre linjer vil den fortsatte
implementering af Energinets
ny organisering også være
et vigtigt fokuspunkt i 2018.
Organisationsændringen, som du
kan læse mere om i grafikken på
side 12, skal ruste Energinet bedre
til at løse vores opgaver samt skabe
en tydeligere fordeling af ansvar
for Energinets enkelte og samlede
aktiviteter.
Strategiske risici for Energinet
Energinets aktiviteter og investeringer
er forbundet med væsentlige strategi-
ske risici. Risici, som virksomhedens
ledelse løbende afdækker, analyserer
og tager bestik af. I skemaet til højre
er oplistet eksempler på de vigtigste
strategiske risici, som organisationen
og ledelsen vil have en høj grad af
opmærksomhed rettet mod i 2018. I
skemaet er også angivet eksempler på
tiltag, som virksomheden engagerer
sig i for at imødegå de strategiske
risici.
Risici
På elområdet var den vellykkede
opstart af flexafregning i december
samt første års fulde drift af
engrosmodellen (én regning til
kunden) tilsvarende væsentlige
resultater i året, der gik. Formålet med
flexafregning og engrosmodellen er
at skabe øget incitament og mulighed
for forbrugernes fleksible elforbrug,
som er en vigtig faktor for den grønne
omstillings videre fremdrift.
håber Energinet på en bred politisk
opbakning til rammevilkår, som
er stabile og langsigtede – noget,
der er af afgørende værdi for alle
aktører i sektoren. Vi ser også frem
til og anbefaler, at dansk satsning på
internationale og markedsbaserede
løsninger for integration af bæredygtig
og betalbar energi fortsætter.
Energinets nye strategi ”Energi
over grænser” er designet til at
imødekomme de udfordringer og
særlige muligheder, som efter
vores vurdering ledsager de mest
centrale udviklingstendenser i
energiens verden de kommende
år. Vi mener, at de tre vigtigste
udviklingstendenser for Energinet
er, at den europæiske energiunion
udbygges, at energiteknologi er i hastig
udvikling, og at der i stigende grad
sker en markedsbaseret udbygning af
vedvarende energi.
Amagerværkets blok 3
tvangskøres for at forhindre
præventiv afkobling af forbrug
i København ved fejl på vigtige
linjer til København. Tvangskørslen
sker, indtil dele af ”Forsyning af
Københavnprojektet” forventeligt
etableres i begyndelsen af 2019.
Energinet følger nøje
effekttilstrækkelighed i
Østdanmark og vurderer brugen
af håndtag i udfordrede perioder.
På sigt vil der blive koordineret
endnu tættere med nabolande via
Nordic RSC. Projektet ”Sikring af
effektbalance DK2” adresserer
desuden denne problemstilling for
situationen efter 2025, hvilket også
undersøger markedsløsninger for
fleksibilitet i forbruget, fx højere
prisloft.
Fokus på at tilvejebringe ekstra
gaskapacitet over grænser og
på gaslagrene samt at sikre klar
kommunikation og transparente
gasmarkedsregler, der
understøtter optimal udnyttelse af
den knappe kapacitet.
Energinet forfølger internationale
og markedsbaserede løsninger,
der tjener det danske samfunds
interesser på energiområdet
bedst. Virksomheden deltager
i væsentlige nationale og
internationale samarbejdsorganer,
blandt andet i regi af ENTSO-E,
ENTSOG og GIE.
Energinet arbejder kontinuerligt
med at skabe involvering,
åbenhed og information om
rammer og vilkår for den grønne
omstilling i Danmark. Det sker
fx med Energinets analyser, som
udarbejdes gennem formaliseret
inddragelse af energisektorens
aktører.
Energinet arbejder sammen med
den polske TSO, GAZ-SYSTEM S.A.,
om etablering af en gasledning
fra Norge til Polen, der vil betyde
markant stigning af transporterede
mængder i det danske
transmissionsnet og dermed
lavere priser for forbrugerne.
Eksempler på tiltag
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 221: Energinets årsrapport 2017
1884576_0011.png
FOKUS-
ARTIKLER
HER KAN DU LÆSE FIRE FOKUSARTIKLER OM
VÆSENTLIGE PROJEKTER I 2017, SOM GIVER ET
BILLEDE AF
ENERGINETS VÆRDISKABELSE.
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 221: Energinets årsrapport 2017
1884576_0012.png
22
Årsrapport 2017
EUROPAS FORENEDE
FORSYNINGSSIKKER-
HED
FOKUSARTIKEL
EUROPAS FORENEDE
FORSYNINGSSIKKERHED
THE ELECTRICITY
BALANCING GUIDELINE
Netreglen ”The Electricity
Balancing Guideline” er
det lovmæssige funda-
ment, som det kommende
europæiske balance-
marked skal bygges op
omkring. Den trådte i
kraft 18. december 2017.
ET FÆLLES EUROPÆISK
BALANCEMARKEDE
The Electricity Balancing Guideline
definerer blandt andet krav, tidsfrister
og et foretrukket design for et fælles
balancemarked.
Der skal etableres markedsplatforme
til udveksling af forskellige typer af
balanceringsenergi, herunder til de
manuelle reserver.
Den Europæiske Union samler sig mere og mere om fælles energiløsninger, og 2017 blev året, hvor de
sidste af en række fælles netregler for det europæiske elmarked trådte i kraft. De er vedtaget efter fem
års forhandlinger, og nu er det tid til at implementere. Martin Høgh Møller fra Energinet står i spidsen
for en vigtig luns, når Energinet og 42 søsterorganisationer skal tegne stregerne til en fælles markeds-
platform for aktivering af energi fra manuelle reserver. Markedsplatformen er af afgørende betydning
for en omkostningseffektiv forsyningssikkerhed i et europæisk energisystem med stigende andele af
vedvarende energi.
LÆS VIDERE
MARKEDSPLATFORM FOR
MANUELLE RESERVER
Markedsplatformen for manuelle reserver
består både af hardcore IT-systemer til
aktivering og afregning af energi mellem
lande og af samarbejds- og forhandlings-
processer mellem aktører. Processer, som
skal munde ud i ensartede konkurrence-
vilkår.
billedtekst
Martin Høgh Møller er international rådgiver i Energinet og formand for styregruppen,
der står for udvikling af en fælles europæisk markedsplatform for manuelle reserver
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 221: Energinets årsrapport 2017
1884576_0013.png
24
Årsrapport 2017
Årsrapport 2017
25
Den fælles europæiske markeds-
platform for aktivering af energi fra
manuelle reserver skal være klar til
anvendelse ved udgangen af 2021. Den
vil blive et af de mest tydelige eksem-
pler på, at høj forsyningssikkerhed i
stigende grad baseres på samarbejde
og deling af ressourcer på tværs af
lande. Men før vi hører mere om det,
skal vi lige vide, hvad manuelle reser-
ver overhovedet er for en størrelse.
I et elsystem skal der hele tiden være
balance mellem produktion og forbrug
af energi. Man kan sige, der hele tiden
skal være et flow fra producent til for-
bruger, og det er ikke muligt at lægge
overskydende energi op på ”hylder” i
systemet, som man kan med varer på
et lager eller i et supermarked. Det er
kontrolcentret hos eltransmissionsnet-
tets operatør, som overvåger balancen
i nettet og iværksætter tiltag, når der
opstår ubalancer mellem forbrug
og produktion. I Danmark er denne
operatør Energinet, og i de andre
europæiske lande er der som nævnt 42
andre såkaldte TSO’er (Transmission
System Operators).
I det moderne elmarked er manu-
elle reserver en ydelse fra udvalgte
leverandører, som TSO’en aktiverer
i situationer, hvor kontrolcentret kan
forudse, at der snart vil opstå en uba-
lance mellem forbrug og produktion,
eller i situationer, hvor fejl på net eller
anlæg udløser pludselige ubalancer.
Ydelsen kan alt efter behovet bestå i
at producere mere elektricitet, eller
den kan bestå i at stoppe produktion
eller forbrug af el, fx kan virksomheder
betales for at stoppe en strømforbru-
gende proces.
Sådanne balanceringsydelser er et helt
nødvendigt redskab for opretholdelse
af forsyningssikkerhed, og historisk
har de fleste lande haft deres egne
nationale måder at sikre disse ydelser
på. Men i de nordiske lande har vi
derimod i 10 år haft et velfungerende
fælles marked for aktivering og
udveksling af balanceringsydelser
leveret fra manuelle reserver. Her er
der påvist store samfundsøkonomiske
besparelser ved at gøre et sådant
marked grænseoverskridende, og det
er den kunst, som Martin Høgh Møller
nu er sat til at eftergøre for Europa
sammen med 50 kolleger fra de andre
europæiske TSO’er.
Gevinster ved et fælles europæisk
balancemarked
Den fælleseuropæiske netregel
”The Electricity Balancing Guideline”
trådte i kraft og blev dermed en del af
EU-loven den 18. december 2017. En
af netreglens bestemmelser er, at der
inden for fire år skal være etableret
en europæisk platform til aktivering
af manuelle reserver. Fire år er meget
kort tid for et så kompliceret projekt,
der ikke alene omfatter en forhand-
lingsproces, hvor TSO’er og landenes
tilsynsmyndigheder (Energitilsynet i
Danmark) med input fra markedsak-
tørerne skal blive enige om en lang
række måder at prissætte og handle
energi fra manuelle reserver. Projektet
er også et meget stort IT-projekt, som
skal bygges rundt om en europæisk
algoritme, der kan muliggøre, at man
til enhver tid fra kontrolrummet i fx
Energinet kan anmode om balan-
ceenergi og få det billigste bud fra
en hvilket som helst markedsaktør i
Europa.
”Fordi fire år ikke er meget til så kom-
pliceret et projekt, er 19 TSO’er da også
tyvstartet i et frivilligt samarbejde for
et år siden, altså før vi var lovmæssigt
forpligtet til det”, siger Martin Høgh
Møller og pointerer, at det ”nu er det
projekt, som er vokset og formelt god-
kendt af markedskomiteen i ENTSO-E
som det projekt, som alle 43 TSO’er i
EU’s medlemslande skal tilslutte sig”.
ENTSO-E er den europæiske sammen-
slutning af TSO’er på elområdet.
Når Martin Høgh Møller rejser ud
gennemsnitligt to gange om ugen for at
mødes med europæiske samarbejds-
partnere i projektet, der tæller ca. 50
faste deltagere, så er det fordi der er
håndgribelige samfundsøkonomiske
gevinster ved et fælleseuropæisk
marked for balanceenergi. Euro-
pa-Kommissionen har i rapporten
”Impact Assessment on European
Electricity Balancing Market” vurderet,
at udveksling af reserver blandt
medlemslandene kan give EU-landene
en samlet årlig besparelse på EUR 3
milliarder. Endnu mere håndfast giver
det nordiske samarbejde om balance-
energi en samfundsøkonomisk gevinst
blandt deltagerlandene på ca. EUR 200
millioner om året. Så arbejdet betaler
sig.
Markedet understøtter grøn omstilling
En af grundene til, at der er god
samfundsøkonomi i et fælleseuropæisk
marked for manuelle reserver, er,
at langt flere markedsaktører får
mulighed for at deltage – og dermed
vil efterspørgslen fra TSO’erne kunne
matches med et langt mere mangfol-
digt udbud af balanceenergi.
Martin Høgh Møller gør opmærksom
på, at selvom vi i de nordiske lande
er vant til at aktivere reserver over
landegrænser, så er det andre steder
i Europa en ret fremmed tankegang:
”Nogle steder klarer man udfordringer
med at skabe balance i elsystemet
ved at have et dedikeret kulkraftværk
stående, som kun bruges til at levere
fleksibel produktion og balanceenergi
– altså at skrue op og ned alt efter
behov. Det er hverken effektivt eller
samfundsøkonomisk besparende”.
I markedet for manuelle reserver skal
flest mulige aktører kunne deltage, for-
tæller Martin Høgh Møller og giver et
anskueligt eksempel:”Nogle steder har
man markeder for manuelle reserver,
hvor det er en betingelse, at markeds-
aktørerne skal kunne give deres bud en
måned før anvendelsestidspunktet. Det
udelukker jo for eksempel en vindmøl-
leejer, der ikke har en jordisk chance
for at forudsige, hvor meget vinden vil
blæse om en måned. Men hvis man for
eksempel kan vente med at få buddet
til en halv time før anvendelsen, så
har vindmølleejeren en fair chance for
også at deltage”.
Selve markedsplatformen for manuelle
reserver skal være ikke-diskrimine-
rende over for markedsaktører samt
forbrugs- og produktionsteknologier.
Det vil sige, at der skal være lige
adgang for fx vindmøller og kraftvær-
ker baseret på fossil energi. Men selve
behovet for et grænseoverskridende
marked for balanceenergi er helt
logisk større i energisystemer med
høj andel af vedvarende energi. For
det er i vejrafhængige energisystemer,
at behovet for fleksibel udjævning af
ubalancer mellem forbrug og produkti-
on oftest opstår.
Derfor er en af de væsentlige udfor-
dringer for Martin Høgh Møller da også
at finde kompromisser mellem TSO’er
i lande, hvor omstillingen til vedva-
rende energi er nået langt, og TSO’er i
lande, hvor fossil energi stadig spiller
hovedrollen. Projektet skal allerede
inden den 18. december 2018 aflevere
sit forslag til rammebetingelser for den
fælles markedsplatform for manuelle
reserver. Som Martin Høgh Møller
siger det: ”Skåltalerne er overstået. Nu
melder alvoren sig”.
INTERNATIONALT
SAMARBEJDE PÅ
GASOMRÅDET
Det internationale og europæiske
samarbejde er også i rivende
udvikling på gasområdet.
Herunder listes udvalgte vigtige
projekter, som Energinet i 2017
har været involveret i:
• I 2017 trådte Europa-Kommis-
sionens reviderede forordning
om naturgasforsyningssikker-
hed i kraft. Den lægger op til,
at landene i højere grad skal
hjælpe hinanden ved forsy-
ningskriser. Nye initiativer skal
implementeres inden for en 18
måneders periode, og Ener-
ginet undersøger, hvordan
forordningen påvirker dansk
gasforsyningssikkerhed.
• Energinet og Swedegas (den
svenske gas-TSO) har i 2017
udarbejdet en økonomisk
analyse af balancezonen, som
dækker både Danmark og
Sverige. En fælles balancezo-
ne vil øge forsyningssikkerhe-
den i begge lande.
• Energinet deltager sammen
med seks europæiske
gasinfrastrukturselskaber i
samarbejdet ”Green Gas Initia-
tive”. I 2017 udgav de deres
første statusrapport med
anbefalinger om biogassens
udvikling i Europa.
Danske Commodities har igennem mange
år udviklet systemer og modeller i samar-
bejde med vores kunder, som gør at vi i
fællesskab er meget omkostningsef-
fektive på leveringen af systemydelser,
herunder manuelle reserver. Derfor ser vi
meget positivt på, at der nu etableres en
meget større europæisk markedsplads,
hvor vores kunder kan afsætte de-
res produkter og dermed få ekstra
værdi ud af deres anlæg
Jakob Bendixen er Head of Assets i Danske Commodities og ansvarlig for håndtering af fleksibilitetsydelser fra Danske
Commodities’ kunder. Kunderne er danske producenter og forbrugere, fx kraftvarmeværker, elkedler, varmepumper mm.
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 221: Energinets årsrapport 2017
1884576_0014.png
DATACENTRE
MELLEM VIND
make it an
Many attributes of Odense
OG
attractive location for our newest Europe-
VAND
Among them is the
an data center.
access to the highly interconnected
Nordic grid and an abundance of clean
energy options across Scandinavia,
addressing our needs for both security of
supply and the ability to play a role in
adding new green capacity to the grid as
we move closer to powering all of
our operations with 100 % clean
and renewable energy.
Vince T. Van Son, til venstre, er kommerciel
direktør for Energi & Infrastruktur hos Facebook
DATACENTRE
FOKUSARTIKEL
MELLEM VIND OG VAND
Globale virksomheder har fået øje på, at Danmark er et land med adgang til grøn energi og høj
forsyningssikkerhed. Energinet bygger de højspændingsstationer, som skal forbinde Apples og Facebooks
datacentre til transmissionsnettet. Placeringen og udformningen af højspændingsstationerne vil skabe
netforbindelser, som er blandt de mest pålidelige i Europa takket være Danmarks robuste elnet og centrale
beliggenhed mellem vindkraft på vestkysten og vandkraft i Norge. 2017 var året, hvor Danmark for alvor
begyndte at blive et knudepunkt for datacentre.
LÆS VIDERE
5 DATACENTRE PÅ VEJ. Apple ved Viborg: Højspændingsstation er etableret og klar til drift. Byggeri af datacenter
er i gang. Apple ved Aabenra: Grund er købt og etablering af et stort datacenter er annonceret. Facebook ved
Odense: Højspændingsstation bygges og forventes færdig i april 2018. Byggeri af datacenter er i gang. Google ved
Aabenraa: Grund er købt og etablering af et datacenter er annonceret. Google ved Fredericia: Grund er købt og
intentioner om fremtidigt datacenter er annonceret.
Vince T. Van Son, til venstre, er kommerciel direktør for Energi & Infrastruktur hos Facebook.
Jesper Storebjerg Jensen, til højre, er projektleder i Energinet.
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 221: Energinets årsrapport 2017
1884576_0015.png
28
Årsrapport 2017
Årsrapport 2017
29
”Med Apple har vi haft en kunde, som
har været 6-9 timer væk i forhold til
tidsforskellen mellem Danmark og
USA. Så det har ind imellem været en
udfordring i kommunikationen”, svarer
Oddleif Nielsen på spørgsmålet om,
hvad der har været mest udfordrende
ved at etablere den højspændings-
station nær Viborg, som skal forsyne
Apples datacenter med strøm.
Oddleif Nielsen har været Energinets
projektleder på etableringen af
højspændingsstationen til Apples
strømforsyning, som var klar til drift
tre måneder før berammet den 28.
september 2017.
Det kan virke overraskende, at top of
mind for Oddleif Nielsen er relativt
banale besværligheder med tidsfor-
skellen mellem Danmark og USA, når
han tænker på de særlige udfordringer
ved projektet. Selv hvis man trækker
jysk beskedenhed fra, kan det være
med til at understrege, at det ikke er de
teknologiske aspekter ved opførelsen
af en moderne højspændingsstation,
som er nyt og epokegørende ved
datacentrenes indtog i Danmark.
”Højspændingsstationen nær Viborg
ligger på et meget stærkt knudepunkt
i vores elsystem med forbindelser
til Norges vandkraft og forbindelser
til Sverige og samtidigt en stærk
forbindelse ned gennem Jylland til
Tyskland - og som det fjerde har vi
al vindenergi fra Vesterhavet”, siger
Oddleif Nielsen og pointerer: ”Så derfor
er det en utroligt stærk forbindelse
med en stærk placering”. Forsynings-
sikkerhed handler med andre ord om
beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed.
Det handler om Danmarks robuste
elnet og den stigende mængde for-
bindelser til vedvarende energikilder i
Danmark og nabolandene.
Danmarks elektriske infrastruktur gør
mange regioner i Danmark attraktive
som potentielt hjemsted for store
datacentre. Det gælder for eksempel,
men ikke kun, for Viborg, Odense og
Fredericia, hvor Energinet bygger
de første af flere nye højspændings-
stationer, som betales af private
virksomheder.
Datacentre og Danmark som et
knudepunkt for vedvarende energi
Jesper Storebjerg Jensen har for
Energinet været med siden 2014, hvor
Invest in Denmark kom på besøg med
projektudviklere fra udenlandske, kom-
mercielle og verdenskendte virksom-
heder for at ”sparke dæk på forskellige
anlæg”, som han udtrykker det. Det er
med andre ord ikke så mange år siden,
at den første spirende interesse for
datacentre viste sig, og investorer kom
på besøg for at indsamle viden om det
HØJSPÆNDINGS-
STATIONERNES
STØRRELSE
Energinets dimensionering
af de højspændingsstationer,
som forbinder datacentre
med elnettet, kan billedligt
sammenlignes med sikringen
i dit hus. Sikringen i dit hus
skal kunne holde til en bestemt
mængde elforbrug på én gang,
før den slår fra. Men sikringens
størrelse siger ikke noget om,
hvor meget el, du rent faktisk
bruger på bestemte tidspunkter.
Derfor kan kapaciteten af en
forbindelse til nettet ikke direkte
oversættes til et bestemt niveau
af energiforbrug.
forbrug af elektricitet. Det kan vi blandt
andet, fordi vi har stærke forbindelser
til udlandet, som senest med god-
kendelsen af Viking Link til England
forventes at blive endnu bedre.
Sammenlignet med andre europæiske
lande har vi mere kapacitet ind og ud
af landet end vores samlede danske
forbrug”, siger Jesper Storebjerg
Jensen og antyder, hvorfor det kan
være med til at forklare, at Apple og
senere Google og Facebook har meldt
sin ankomst med store datacentre eller
forberedelser til det:
”De nye store forbrugere på transmis-
sionsnettet er forbrugere, der går højt
op i forsyningssikkerhed, og de har
meget seriøse indsatser for at komme
fremad på rejsen mod at drive deres
processer med 100 % vedvarende
energi”.
Åbenhed og fortrolige oplysninger
Apples beslutning om at etablere et
datacenter ved Viborg samt de inve-
steringsbeslutninger fra Google, Apple
og Facebook(se faktaboks), der fulgte i
halen herpå, har naturligt nok tiltrukket
sig stor interesse fra medierne,
offentligheden og fra politikere – både
lokalt og på Christiansborg.
Højspændingsstationerne, der forbin-
der datacentrene direkte til transmis-
sionsnettet, betales af Apple, Facebook
og Google, men ejes og drives af
Energinet. Energinet samarbejder
med forbrugeren om at fastlægge den
maksimale kapacitet, som skal være
tilgængelig for den enkelte forbruger
på transmissionsnettet. Energinet
bruger oplysninger om kapaciteten
til planlægning og drift af nettet med
henblik på at sikre en høj forsynings-
sikkerhed. Oplysninger om enkelte
forbrugere på transmissionsnettet
og deres af Energinet estimerede
energiforbrug er underlagt kommerciel
fortrolighed og kan ikke offentliggøres
uden risiko for overtrædelse af
lovgivningen. Energinet anvender
omhyggeligt de fortrolige oplysninger
i planlægning og drift af nettet for at
sikre forsyningssikkerheden.
Samtidigt er det sådan, at Energinet
løbende ajourfører og offentliggør ana-
lyseforudsætninger, som indeholder
Energinets vurderinger og fremskriv-
ninger af fremtidig energiproduktion
og forbrug. Disse vurderinger og
fremskrivninger er nødvendige input,
når Energinet skal varetage sit ansvar
for planlægning og drift af elnettet,
hvor der skal være balance mellem
produktion og forbrug. Analyseforud-
sætningerne indeholder en vurdering
af det samlede forventede elforbrug
fra alle forbrugssektorer men uden,
at tallene kan spores til enkelte anlæg
eller virksomheder.
Den stigende offentlige opmærksom-
hed på datacentre, deres økonomiske
betydning og den rolle, som Danmark
kan udfylde for at understøtte deres
ønsker om at bruge vedvarende energi,
har medført, at fx forskellige medier
har søgt information om datacentres
fremtidige energiforbrug.
Det har stimuleret en hel del interesse
og spekulationer i, hvor mange flere
datacentre, der mon er på vej, og hvad
det vil betyde for dansk energiforbrug.
Men Energinets vurderinger af store
datacentres fremtidige energiforbrug
er behæftet med væsentlig usikkerhed,
fordi antallet af kommende datacentre
er usikkert, og fordi det er usikkert,
hvor store de bliver, hvornår de tages
i brug, og hvor stort energiforbrug,
de faktuelt vil have. Da ingen store
datacentre i Danmark har været i drift
endnu, findes der ikke statistik på
deres reelle forbrugsmønstre.
Michael Refstrup Pedersen, som er
ansvarlig for Energinets analyseforud-
sætninger, fortæller: ”Populært sagt
forbereder vi stikkontakten – altså
højspændingsstationen – til at kunne
klare det maksimale behov for strøm.
Men når stikkontakten er etableret,
bestemmer kunderne selv, hvor meget
strøm de vil bruge og hvornår. Derfor
er der et spænd mellem et lavt og et
højt strømtræk, som højspændingssta-
tionen er bygget til at kunne levere. Da
der endnu ikke er egentlige driftsdata
tilgængelige, må vores antagelser
nødvendigvis være bedste bud lige nu
og dække over et relativt stort muligt
udfaldsrum”.
ENERGINET OG
DATACENTRE
• Energinet rådgiver om
placeringer og tekniske
forhold, når en kunde
gennem Invest in Denmark
har meldt sin interesse for
at etablere et datacenter.
• Energinet undersøger i
samarbejde med det lokale
netselskab, om tilslutningen
af en stor elforbruger (fx
et datacenter) skal sluttes
til distributions- eller
transmissionsnettet.
Vurderingen heraf beror
på samfundsøkonomiske
hensyn.
• Energinet er i løbende
dialog med alle relevante
aktører om at dimensionere
højspændingsstationen med
den rette kapacitet.
• Energinet etablerer de
højspændingsstationer, der
forbinder datacentrene til
transmissionsnettet, og alle
etableringsomkostninger
betales af kunden.
• Energinet ejer og driver
højspændingsstationerne.
danske elsystem og træffe beslutnin-
ger om, hvorvidt Danmark rummer de
rette ingredienser for investeringer i
datacentre.
”I Energinet er det blevet hverdag at
håndtere store mængder af vindenergi
i energisystemet. Vi har i Danmark
årligt sat verdensrekord i mængden
af vindenergi i forhold til det generelle
Energinet’s technical competencies,
speed, and can-do spirit were important
ingredients in our decision to locate our
data center investment in Odense, Den-
mark. We value Energinet’s professiona-
lism and are confident that we are in good
hands in terms of the infrastructure
supporting our facility in Odense now
and in the future.
Vince T. Van Son er kommerciel direktør for Energi & Infrastruktur hos Facebook
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 221: Energinets årsrapport 2017
1884576_0016.png
HVAD ER NORTH SEA WIND
POWER HUB (NSWPH)?
En vision om en eller flere kunstige øer eller platforme
midt i Nordsøen, som skal opsamle energi fra tusindvis
af nye vindmøller og være centrum for elforbindelser
mellem Nordsølandene.
Et konsortium, som består af TenneT (tysk-hollandsk
el-TSO), Gasunie (tysk-hollandsk gas-TSO), Port of
Rotterdam og Energinet.
VINDEN PÅ
DOGGER BANKE
Området
Dogger Banke
FOKUSARTIKEL
6
KVADRATKILOMETER
Øen kan blive 6 kvadratkilometer
stor. Det svarer til 0,02 % af
Dogger Bankes samlede areal.
Energinet deltager i internationale forsknings-, udviklings- og innovationsprojekter. Det er projekter, som er
nødvendige for at muliggøre og give ideer til den meget omfattende omstilling af energisystemerne, som er
i gang i disse år. Få af projekterne er dog helt så spektakulære som North Sea Wind Power Hub: Visionen
om en eller flere kunstige øer eller platforme omkranset af tusinder af havvindmøller langt ude i Nordsøen
ved Dogger Banke samt forbindelser fra ’øerne’ til og mellem de omkringliggende Nordsølande. Det er
eksemplet på, at store udfordringer kræver store visioner. For alle scenarier viser, at den samlede produkti-
on af vindenergi i Nordsøen skal mangedobles, hvis de europæiske lande skal løfte deres klimaforpligtelser.
LÆS VIDERE
15
OMFORMERSTATIONER
Øen vil kunne rumme 15
omformerstationer på hver 2 GW.
70-150
GW VINDMØLLESTRØM
Øen kan måske indsamle mellem 70-150 GW
vindmøllestrøm i 2040. Til sammenligning er
Danmarks maksimale elforbrug i dag 6,1 GW.
Peter Larsen er udviklingskonsulent og Energinets projektleder i NSWPH-konsortiet.
Hanne Storm Edlefsen er afdelingsleder for Forretningsstøtte og -udvikling, som har
ansvar for Energinets forsknings-, udviklings-, demonstrations- og innovationsprojekter.
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 221: Energinets årsrapport 2017
1884576_0017.png
32
Årsrapport 2017
Årsrapport 2017
33
Dogger Banke er et lavvandet område,
som ligger langt ude på havet i
Nordsøen mellem de nordeuropæiske
lande. I overført forstand virkede det
omtrent lige så langt ude, da visionen
om en kunstig ø på Dogger Banke
omkranset af tusinder af havvind-
møller brød igennem mediemuren i
det tidlige forår 2017. Peter Larsen
så de animerede billeder af visionen
på sit fjernsyn i Bruxelles, hvor han
som dansk energiattaché arbejdede
med udformningen af den europæiske
energiunion. Han blev øjeblikkeligt
nysgerrig, og nu arbejder han som
Energinets projektleder for forsknings-
og udviklingsprojektet ”North Sea Wind
Power Hub”, der skal undersøge, om
visionen kan gennemføres.
Energinet indgik d. 23. marts 2017
i samarbejdet med det øvrige kon-
sortium bag North Sea Wind Power
Hub, som indtil videre er et meget
åbent og afsøgende udviklingsprojekt.
En undersøgelse af en vision, som
formentligt tidligst kan realiseres
omkring 2030. Forinden en eventuel
beslutning om at gå videre i en egentlig
planlægningsfase, skal alle aspekter
af visionen analyseres nærmere. I den
nuværende fase holder konsortiet
projektet åbent for nye muligheder og
ideer, der kommer til.
HVORFOR ER NSWPH EN GOD IDÉ?
• Havvind i Nordsøen er en central del af Europas grønne omstilling. Et
sted mellem 70 og 150 GW havvind forventes installeret i Nordsøen inden
2040.
• Havmølleparker bliver til ”kystnære” parker. Når afstanden til land – den
kunstige ø - er kort, bliver det muligt at bruge vekselstrømsteknologi,
hvilket nedbringer omkostningerne.
• Søkabler, som skal føre strømmen fra den kunstige ø til Nordsølandene,
kan fungere som både ilandføringskabler og som elmotorveje for handel
mellem landene. Kablernes kapacitet udnyttes dermed langt bedre.
Der etableres flere og flere havmøl-
leparker i Nordsøen. I takt med, at de
etableres længere væk fra kysterne,
stiger omkostningerne til længere
kabler og nok så væsentligt til store
platforme med omformerstationer,
da strømmen fra vindmøllerne skal
omformes fra veksel- til jævnstrøm før
den bliver sendt i land. Derfor er det
i og for sig en logisk tanke, at mange
havmølleparker og flere lande i stedet
kan gå sammen om at dele omkost-
ningerne, som er forbundet med at
opsamle og transportere energien fra
havet og ind på land.
North Sea Wind Power Hub er på en
måde en naturlig forlængelse af tanken
om kystnære vindmøller – men nu bare
langt ude på havet. Elektriciteten fra de
mange vindmølleparker rundt om øen
kan transporteres som vekselstrøm ind
”på land”, nemlig ind til øen. På øen kan
der så etableres omformere, der laver
vekselstrømmen om til jævnstrøm og
sender strømmen ud i et fælles net af
handelskabler mellem Nordsølandene.
Visionen om en eller flere kunstige øer
eller platforme på Dogger Banke hand-
ler med andre ord både om stordrifts-
fordele i offshore vindproduktion, om
perspektiver for en omkostningseffektiv
udrulning og systemintegration af store
mængder havvind i Nordsøen og om et
stærkere sammenkoblet marked.
Energinets rolle
Energinet engagerer sig i en række
forsknings-, udviklings-, demon-
strations- og innovationsprojekter. I
næsten alle tilfælde er der tale om
samarbejdsprojekter, hvor flere parter
fra forskellige lande arbejder sammen
om at finde løsninger for fremtidens
energiforsyning, og som det også
er normalt for forskningsprojekter
er de ofte finansieret af flere parter,
herunder fx via EU´s forsknings- og
udviklingsprogrammer.
Men hvorfor er det væsentligt for
Energinet at være med til at undersø-
ge, hvorvidt visionen om en eller flere
kunstige øer til opsamling og videre-
transport af Nordsøens vindenergi
kan realiseres? Hanne Storm Edlefsen
er leder af den afdeling i Energinet,
som er ansvarlig for at koordinere
Energinets deltagelse i forsknings-,
udviklings-, demonstrations- og inno-
vationsprojekter: ”Som TSO kommer vi
i de kommende år til at skulle indpasse
en del mere vedvarende energi fra
havmølleparker i Nordsøen, for alle
scenarier viser, at offshore vindenergi i
Nordsøen vil blive udbygget væsentligt
mere, end den er i dag. Hvis visionen
om North Sea Wind Power Hub kan
gennemføres, vil det samfundsøkono-
misk være en væsentligt billigere måde
at høste vindenergien i Nordsøen på,
end hvis vi fortsætter som i dag, hvor
elektriciteten fra havmølleparker føres
i land, så at sige med hver deres eget
kabel. Det er en af de væsentligste
grunde til, at vi i Energinet meget gerne
vil være med til at undersøge visionen”.
POWER TO GAS
I NSWPH
Omdannelsen af elektricitet
til gasarter som fx hydrogen
eller metan via elektrolyse
er en lovende teknologi, som
kan komme til at spille en
vigtig rolle i et energisystem
med stigende mængder af
fluktuerende og vejrafhængig
vindenergi, der ikke på samme
måde som gas kan lagres i
store mængder. Når der er
overskud af vindenergi, kan
den omdannes til gas og
lagres eller transporteres
videre ud til forbrugerne.
Derfor kan NSWPH også blive
et centrum for Power to Gas
og handel hermed.
Fra sin post i Bruxelles kunne Peter
Larsen fornemme, at noget ”så
vanvittigt som en kunstig ø og tusinder
af havmøller, der kan producere strøm
til millioner af europæere” lige præcist
var det, som det hele handler om. For
nogle gange er det sådan, at store
udfordringer kræver store visioner, og
nulstillingen af CO
2
-udledningen fra
europæernes energiforsyning inden
2050 er en stor udfordring.
Peter Larsen var i Bruxelles vant til at
arbejde med udarbejdelse af lovfor-
slag: ”Når kommissionen fremlægger
lovforslag, er det helt normalt og på sin
plads, at det efterfølgende støder på en
masse barrierer, når medlemslandene
begynder at pille det fra hinanden
ud fra de hensyn, som de nu engang
skal varetage. Men netop derfor var
det også for mig befriende at se så
grandios en vision, hvor der ikke var
trukket noget fra – men snarere lagt
noget til – i forhold til de overordnede
europæiske planer om energiunionen
og renere energi til europæerne”.
Sammen om Nordsøens vinde
En eller flere kunstige øer med havn og
infrastruktur til brug for opsamling og
transport af strøm fra havmølleparker
kan måske mest af alt vække mindelser
om noget fra en fremtidsfilm. Men selv-
om det er en spektakulær og langsigtet
vision, så ligger den på mange måder
i naturlig forlængelse af den udvikling,
der allerede har været i gang i nogle år.
Nordsøen er afgørende for Europas grønne omstilling
og overgangen til fossilfrihed. Vi har i Danmark vist
vejen for omverdenen inden for havvind, hvad angår
teknologi og prisfald og med North Sea Wind Power
Hub er vi et skridt tættere på, at udnytte Nordsøens
enorme potentiale. En fremtidig sammenkobling af
markederne på tværs af Nordsøen vil have stor værdi
for Danmark og dansk erhvervsliv, herunder vindmøl-
leindustrien, og projektet understreger, at vi i
Danmark er seriøse med at gøre Nordsøen til
verdens Silicon Valley for havvind
Jan Hylleberg er adm. direktør for Vindmølleindustrien, der repræsenterer vindbranchen i Danmark.
FEM ANDRE FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSPROJEKTER,
SOM ENERGINET DELTAGER I
BEST PATHS:
Projektet skal biddrage til at overvinde
udfordringer ved integration af vedvarende energi i
Europas energimix. Målet er at udvikle nye teknologier, som
kan tilføje kapacitet og fleksibilitet i transmissionsnettene
og det samlede europæiske elsystem.
FUTUREGAS:
Projektet vil sikre bedre integration af gas i
Danmarks energiforsyning til gavn for klimaet. Projektet
vil analysere, hvordan gas bedst kan produceres baseret
på vedvarende energi, og hvordan vi effektivt kan integrere
gas i det samlede energisystem.
PROMOTION:
Projektet skal undersøge og udvikle bedre
tekniske og regulatoriske løsninger for offshore elnet, hvor
elektricitet fra havmølleparker kan opsamles og handles
videre til flere lande.
MULTI-DC:
Projektet skal bane vejen for et integreret
energisystem på tværs af de nordiske lande. Projektet
vil udvikle metoder til at optimere styringen af
elforbindelser. Foregangseksempel for projektet er
Kriegers Flak, som er en kombineret udlandsforbindelse,
ilandføring og sammenkobling af havmølleparker.
SMARTNET:
Projektet skal skabe rammer for optimeret
samspil mellem transmissionssystemoperatører og
distributionssystemoperatører, når oplysninger til
overvågning og anvendelse af systemydelser skal
udveksles. Det kan fx være reserve og afbalancering,
spænding, regulering og styring af overbelastning -
både på nationalt plan og i en grænseoverskridende
sammenhæng.
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 221: Energinets årsrapport 2017
1884576_0018.png
ÅBNE ENERGIDATA
HVAD ER ENERGI DATA SERVICE?
FREMMER INNOVATI-
ON I
ENERGISEKTOREN
FOKUSARTIKEL
ÅBNE ENERGIDATA
FREMMER INNOVATION I
ENERGISEKTOREN
Energisektoren har brug for innovation og nye forretningsmodeller, hvis Danmark skal blive uafhængig af fossile
brændstoffer i 2050. Frie energidata kan give forbrugerne helt nye muligheder for at forstå og tilpasse deres energi-
forbrug til gavn for pengepungen og den grønne omstilling. Et mere fleksibelt energiforbrug, der smidigt indpasser sig
til grøn energiproduktion, er helt afgørende, når Danmark i næste fase af den grønne omstilling skal høste den sidste
halvdel af vedvarende energi.
LÆS VIDERE
API - Maskine til maskine
udveksling af data, som gør
det let at kunne anvende
data i applikationer og
tjenester.
Dataguide – Oversigter,
guides og metadata,
der hjælper brugeren
frem til data.
Dialogforum – Online
forum, hvor alle kan
deltage i dialogen omkring
Energinets data.
Energi Data Service er en åben dataportal, der løbende o entliggør energidata fra Energinet. Her er tre funktioner
i Energi Data Service, som du kan glæde dig over.
89.530
SIDEVISNINGER
på www.energidataservice.dk
fra juni til december 2017.
21
DATASÆT.
I Energi Data Service finder du
datasæt om produktion og forbrug, engros-
marked, systemydelser, tranmission,
CO2-emissioner og gaskvalitet.
Kristine Bock er chefprojektleder i Energinet og har ledet udviklingen af Energi Data Service.
Henrik Bjerre er afdelingsleder i CLEAN, en dansk energi- og miljøklynge
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 221: Energinets årsrapport 2017
1884576_0019.png
36
Årsrapport 2017
Årsrapport 2017
37
Lørdag den 17. juni 2017. Folkemødet
på Bornholm. Energi-, forsynings- og
klimaminister Lars Christian Lilleholt
trykker med en dramatisk gestus på en
rød knap. Øjeblikket efter eksploderer
et rør med konfetti og indhyller alle
i en silende mangefarvet papirregn.
Ministeren har netop lanceret Energi-
nets webportal: Energi Data Service.
Med ved lanceringen på Folkemødet
var chefprojektleder Kristine Bock.
Hun husker den forløsende glæde, som
hun følte den sommerformiddag på
Bornholm:
”Jeg var meget glad og stolt, men også
bevidst om, at vi på ingen måde var
i mål med projektet. Vi var kun lige
begyndt vores rejse mod at sætte
energidata fri.”
Energi Data Service vil gøre det
nemmere for iværksættere, forskere
og virksomheder at bruge energidata
fra Energinet til nye tjenester og forret-
ningsmodeller til glæde for samfundet
og den grønne omstilling.
Et smartere og grønnere
energiforbrug
Energinet ligger inde med store mæng-
der data om energisystemet fx CO
2
-ud-
ledning og forbrugs- og produktions-
data. De er nu tilgængelige for enhver
i Energi Data Service, hvor brugerne
får nem adgang til vores energidata.
Energi Data Service giver fx brugerne
API-adgang (Application Programming
Interface) til alle portalens data. Det vil
sige maskine til maskine-udveksling
af data, som er en forudsætning for
fx let at kunne anvende data i apps og
datatjenester.
”Skal energidata virkelig gavne sam-
fundet, skal de kunne indgå automatisk
i de produkter og tjenester, som kan
gøre vores energiforbrug smartere
og grønnere”, forklarer Niels Ejnar
Helstrup Jensen, markedsspecialist
i Energinet, og fortsætter: ”Data fra
Energi Data Service, som fx elpriser
og CO
2
-udledning kan give forbrugerne
mulighed for selv at spille en rolle i at
få en billigere elregning eller et lavere
CO
2
-fodaftryk”.
Niels Ejnar Helstrup Jensen ser Energi
Data Service som et værktøj til at
navigere beslutningstagere og private
borgere i retning af et grønnere og
mere fleksibelt energiforbrug. Data
om mængden af grøn energi og den
aktuelle elpris kan i fremtiden give dig
et praj om, hvornår du fx kortvarigt
skal slukke for elvarmen eller oplade
din elbil.
Data til aktive og fleksible forbrugere
I 2017 kom 43,4 % af det danske
elforbrug fra vindkraft, og i 2050 skal
Danmarks samlede energiforbrug
komme fra vedvarende energikilder.
Det stiller stigende krav til fleksibilitet i
både forbrug og produktion. Og her kan
forbrugerne spille en væsentlig rolle,
hvis de får intelligente, automatiserede
løsninger, som sørger for, at de bruger
energi på tidspunkter, som er bedst
muligt tilpasset den fluktuerende
produktion af vedvarende energi.
”Forbrugerne vil efterspørge produkter
og ydelser, der kan hjælpe dem med at
anvende energien, når den er billigst,
og reducere energiforbruget, når
det giver mening”, siger Niels Ejnar
Helstrup Jensen.
I 2020 vil alle danske elkunder have en
fjernaflæst elmåler, hvor elforbruget
måles på timebasis i stedet for på
årsbasis. Herved vokser mængden
og detaljeringsniveauet af energidata
betragteligt, hvilket skaber et større
incitament til at tænde for elapparater,
når strømmen er billig.
En platform skabt sammen med
brugerne
Energi Data Service er blevet til
i samarbejde med webportalens
brugere; iværksættere, forskere og
virksomheder. De var involverede fra
projektets start, og deres input har
skærpet Energinets fokus på at skabe
en service med de funktioner og data,
som brugerne efterspørger og ønsker
at anvende.
”Når en mand vælger at køre syv
timer, tilmed i en elbil som kræver en
opladning eller to, for at være med til
at teste portalen, har man en meget
dedikeret bruger. Og dem har vi en del
af”, fortæller Kristine Bock.
Erfaringsudveksling brugerne imellem
og med Energinet er ifølge chefprojekt-
lederen en væsentlig del af Energi Data
Service: ”Vi ønsker, at alle, som bruger
portalen, har mulighed for at lære af
hinanden,” siger Kristine Bock. Derfor
kan brugerne fx kommunikere med
hinanden og Energinets medarbejdere i
portalens diskussionsforum.
Ideen til Energi Data Service udsprang
af Energinets Strategiplan 2014,
hvor Energinet gav håndslag på at
bygge en lettilgængelig platform med
energidata.
Energi Data Service er søsat men
under stadig udvikling. Iværksættere,
forskere og virksomheder kan nu
bruge data fra Energinet til nye
produkter og tjenester, som understøt-
ter grøn omstilling og digitalisering af
energisektoren.
Vi får i fremtiden flere mobile enheder, robot-
ter og intelligente produkter i vores hverdag.
Og de frie energidata kan være med til at
accelerere denne udvikling. Det giver forbru-
gerne helt nye muligheder for at forstå og
tilpasse deres energiforbrug til gavn for pen-
gepungen og den grønne omstilling.
Energi Data Service’ potentiale er uendeligt.
Jeg ser muligheder for at udvikle forretnin-
ger, der bygger på data fra Energi Data Ser-
vice. At Energinet har et stort fokus på sik-
kerhed og tilgængelighed, styrker min tro på
portalens potentiale, for det er afgørende for
virksomhedernes lyst til at udvikle
produkter på baggrund af jeres data.”
Sagt af Lars Christian Lilleholt, energi-, forsynings- og
klimaminister efter åbningen af Energi Data Service.
Henrik Bjerregaard, afdelingsleder i CLEAN. (CLEAN er en dansk energi- og miljøklynge, der formidler viden og støtter
samarbejde mellem store og små virksomheder, myndigheder og vidensinstitutioner.)
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 221: Energinets årsrapport 2017
1884576_0020.png
FORRETNINGS-
AKTIVITETER
HER KAN DU LÆSE OM DE VIGTIGSTE
RESULTATER
OG PROJEKTER
UNDER HVER AF ENERGINETS FIRE
FORRETNINGSENHEDER I 2017.
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 221: Energinets årsrapport 2017
1884576_0021.png
Årsrapport 2017
41
TSO-EL
TSO-EL driver og udvikler det danske eltransmissionsnet, arbejder med drift
og udvikling af elmarkedet og med balancering af eltransmissionsnettet.
TSO-EL
16%
2016: 16%
siden 2013, referenceåret
AKKUMULLERET REDUKTION
AF ENHEDSOMKOSTNINGER
620
2016: 757
OMKOSTNINGER TIL
SYSTEMYDELSER EL
DKK MIO.
Energinet arbejder på at reducere enhedsomkostningerne
til anlægsprojekter gennem optimering af processerne
ved reinvestering og investering i nye anlæg.
Energinet køber systemydelser i form af reserver,
regulerkraft mv., der skal opretholde balancen og
den tekniske kvalitet i elsystemet.
INVESTERINGER (TRANSMISSION)
DKK MIO.
6.000
5.000
4.000
3.000
2.000
1.000
0
TSO-EL med 541 medarbejde-
re er underlagt et økonomisk
hvile i sig selv-princip, der
indebærer, at resultatet over
tid er nul med undtagelse af
en lovbestemt kapitalisering
af grundkapitalen. Midlertidige
forskelle mellem de opkræ-
vede indtægter og de afholdte
omkostninger betragtes som
tilgodehavender hos eller gæld
til forbrugerne. I 2017 blev der
opkrævet DKK 2,7 milliarder
gennem net- og systemtarif-
ferne. Den økonomiske styring
bygger på en række virksom-
hedsmål, som Energinet skal
overholde, herunder mål for
driftsomkostningerne (OPEX)
og anlægsomkostningerne
(CAPEX).
Energinet ejer, driver og udvikler det
danske eltransmissionsnet og elek-
triske forbindelser til udlandet. Der er
på nuværende tidspunkt forbindelser
til Sverige, Norge og Tyskland, og
Energinet arbejder på etableringen
af nye samhandelsforbindelser til
Holland og England samt forstærkning
af forbindelserne til Tyskland. Det er
virksomhedens opgave at sørge for
forsyningssikkerheden på elområdet,
at understøtte et velfungerende
elmarked og for at indpasningen af
vedvarende energi sker på en omkost-
ningseffektiv måde. Elforbrugerne
betaler for disse ydelser gennem net-
og systemtariffer.
Den høje forsyningssikkerhed opret-
holdes især gennem effektiv, daglig
drift af elsystemet, samarbejde med
nabolandenes TSO’er, køb af systemy-
delser samt optimeret vedligeholdelse
og udbygning af eltransmissionsnettet.
På denne baggrund skabes der balance
mellem elforbrug og elproduktion
hvert sekund døgnet rundt.
Velfungerende, internationale
markeder for el sikrer, at danske
husholdninger, virksomheder og
institutioner kan købe el til priser
baseret på en fri og lige konkurrence,
ligesom de sikrer, at elproducenterne
kan afsætte strøm. Markedet og
international konkurrence sikrer også,
at omstillingen af energisystemet
sker på en omkostningseffektiv måde.
På den baggrund arbejder Energinet
blandt andet gennem den europæiske
samarbejdsorganisation ENTSO-E på
at udvikle og tilpasse markedsdesignet
og på at udvikle detailmarkeder, som
muliggør, at forbrugerne kan bidrage
til at skabe fleksibilitet og effektivitet i
energisystemet.
Energinet indpasser vedvarende energi
i elsystemet med sigte på at realisere
de politiske ambitioner om, at det dan-
ske energiforbrug i 2050 baseres på
vedvarende energi. Gennem helheds-
orienterede analyser, samfundsøkono-
miske investeringer i elinfrastrukturen,
internationalt samarbejde og forsk-
nings-, udviklings-, demonstrations- og
innovationsaktiviteter understøtter
Energinet udviklingen af et fleksibelt
energisystem, der effektivt og på tværs
af el-, gas-, varme- og transportsek-
torerne kan integrere den vedvarende
energi.
Investeringer
Energinet bidrager til en effektiv grøn
omstilling, og stigende mængder af
vindkraft i elsystemet medfører et
større behov for netforstærkninger
i Danmark. Samtidig betinger sam-
fundsøkonomisk optimal udnyttelse af
den vedvarende energiproduktion et
stigende behov for nye elforbindelser
til udlandet.
Forretningsområdet har anlægsaktiver
for DKK 29 milliarder og investerede
i 2017 DKK 2,7 milliarder i en række
anlægsprojekter på elområdet.
Viking Link
Energinet og den britiske TSO, National
Grid plc., undersøger i øjeblikket
muligheden for at etablere en 740 km
og 1.400 MW elforbindelse mellem
station Revsing i det sydlige Danmark
og Bicker Fen i Lincolnshire i England.
Forbindelsen kaldes Viking Link, og
en endelig beslutning om investering
forventes at blive truffet af parterne i
2018.
I november 2017 gav energi-, forsy-
nings- og klimaminister, Lars Christian
Lilleholt, tilladelse til, at Viking Link kan
2013
2014 2015 2016
2017 2018
estimeret
UDLANDSFORBINDELSER
PLANLAGTE
UNDER ANLÆG
EKSISTERENDE
SAMME ELPRIS
SOM UDLANDET
Andelen af timer, hvor prisen i Danmark
er den samme som i et eller flere nabolande.
Vestdanmark:
2017: 92%
2016: 92%
Østdanmark:
2017: 96%
2016: 99%
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 221: Energinets årsrapport 2017
1884576_0022.png
42
Årsrapport 2017
Årsrapport 2017
43
etableres som led i en historisk stor
udbygning af elinfrastrukturen, der
desuden omfatter netforstærkninger
langs den jyske vestkyst. Samlet set
styrker investeringspakken samhan-
delsforbindelserne mellem Norden/
Tyskland og Norden/England.
Energinets andel af investeringen
beløber sig til DKK 11 milliarder,
inklusive to netforstærkningsprojekter
i Jylland. I 2017, hvor projektet stadig
er i en opstartsfase, blev der investeret
DKK 47 millioner i projektet.
Kriegers Flak
I maj blev endnu en milepæl nået i det
EU-finansierede Kriegers Flak-projekt,
der både skal føre strøm til Danmark
fra den kommende danske havmølle-
park og forbinde den danske havmøl-
lepark med tyske havmølleparker i
Østersøen.
Sammen med den tyske TSO 50Hertz
Transmission GmbH kunne Energinet
tage det første spadestik til en ny
dobbelt omformerstation i den tyske by
Bentwisch nær Rostock.
Endvidere er den offshore trans-
formerplatform, der skal opsamle
strømmen fra havmølleparken
under fabrikation, og produktionen af
søkabler, der skal lede strøm mellem
Danmark og Tyskland, ligeledes
igangsat.
I 2017 investerede Energinet DKK 1,3
milliarder i projektet.
COBRAcable
COBRAcable er en jævnstrøm elforbin-
delse mellem Danmark og Holland. An-
lægget omfatter to omformerstationer
ved henholdsvis Endrup ved Esbjerg og
Eemshaven i Holland. Forbindelsen har
en overføringskapacitet på 700 MW og
omfatter to parallelle kabler hver med
en længde på 325 km.
Landkablet fra stationen i Endrup til
Vestkysten ved Fanø er installeret i
2017, og omformerstationerne samt
tilslutningen af søkablerne til statio-
nerne forventes færdige i 2018.
Den samlede investering i 2017 beløb
sig til DKK 526 millioner.
København
Et særligt fokusområde i det danske
elnet er København, hvor stigning i
elforbruget og lukning af kraftværker
medfører behov for ny forsynings-
struktur til København. Energinet
forventer etablering af en ny trans-
missionsforbindelse til København
for at sikre forsyningen fra det øvrige
Sjælland.
For Energinet er det en ny udfordring
at skulle udføre gravearbejde i et så
tætbebygget og befolket område.
Blandt andet derfor er det et projekt,
som vil være under skærpet fokus i de
kommende år.
Den samlede investering for projektet
i København udgør DKK 1,3 milliarder.
I 2017 er der anvendt DKK 12 millioner
på projektet.
Fortsat fokus på effektivisering af
investeringsomkostninger
Energinet har i 2017 fortsat det
såkaldte SFI-projekt (Standarder,
Forenklinger og Indkøb), hvis formål er
at nedbringe enhedsomkostningerne
til investeringer i elinfrastruktur. Der
er ud fra indgåede kontrakter doku-
menteret en akkumuleret besparelse
på 16 % i forhold til niveauet i 2013
(referenceåret).
Projektet har gennemført en række
tiltag, som over den næste årrække
forventes at føre til yderligere redukti-
oner af enhedsomkostningerne.
Etablering af datacentre
Energinet spændingssatte i 2017 en
ny højspændingsstation i Tjele nær
Viborg, der skal forbinde Apples data-
center til transmissionsnettet. Udover
højspændingsstationen omlægger
Energinet de omkringliggende elforbin-
delser til stationen for at opretholde en
så høj forsyningssikkerhed som muligt.
Energinet har endvidere indgået aftaler
med henholdsvis Facebook og Google
med henblik på at forberede etablering
af nye højspændingsstationer og
elforbindelser til transmissionsnettet.
Facebook er i gang med at etablere
et datacenter ved Tietgenbyen syd for
Odense, og Google har planer om at
opføre et datacenter nær Fredericia.
Udgifter i forbindelse med etablering af
datacentre og tilslutning til transmis-
sionsnettet afholdes af datacentere-
jerne selv. (Læs mere om datacentre i
fokusartiklen på side 26)
Elforsyningssikkerhed
Danmark har både i dag og set over de
sidste mange år en elforsyningssik-
kerhed i den europæiske top. Dette er
også forventningen for de kommende
år. De næste 10-20 år forventer
Energinet en væsentlig forøgelse af
det samlede danske elforbrug, blandt
andet på grund af etableringen af flere
store datacentre. Samtidig udfordres
de danske kraftværkers eksistens af
den fortsatte omstilling til en højere
grad af elforsyning fra vind og sol.
Dette lægger på længere sigt et pres
på den høje forsyningssikkerhed.
Energinet arbejder målrettet på im-
plementering af initiativer, som sikrer,
at forsyningssikkerheden i Danmark
også i fremtiden kan opretholdes på et
meget højt niveau. Fremover kommer
samarbejde på tværs af landegrænser,
samarbejde i hele værdikæden, mere
IT-understøttelse og fleksibilitet i
elforbrug til at spille en langt større
rolle end i dag. Derudover er der i de
kommende år behov for reinvesterin-
ger i den eksisterende infrastruktur
(transmissionsnettet) for at sikre, at
infrastrukturen understøtter den høje
forsyningssikkerhed.
Nye transmissionsforbindelser kan
være en mulig bidragsyder til at løse
udfordringerne med forsyningssikker-
heden i det østlige Danmark. Derfor
er Energinet i gang med at vurdere
fordele og omkostninger ved endnu
en elektrisk forbindelse mellem det
vestlige og det østlige Danmark.
Analyse af behov for systembærende
egenskaber
Energinet har i perioden 2015-2017
analyseret behovet for systembærende
egenskaber i Danmark i forhold til
at kunne drive elsystemet sikkert
i tilfælde af netfejl. Analysen har
afdækket en lang række scenarier og
viser, at elsystemet er mere robust end
vist i tidligere analyser.
Energinets tidligere indkøb af system-
bærende egenskaber medførte, at et
vist antal centrale kraftværker altid
var i drift af hensyn til forsynings-
sikkerheden. Den nye analyse viser,
at dette ikke længere er nødvendigt,
fordi systemet er mere stabilt end
hidtil antaget, og fordi udviklingen
inden for automatisering har givet nye
muligheder for at optimere anvendel-
sen af eksisterende komponenter i
elsystemet.
På baggrund af konklusionerne i ana-
lysen har Energinet reduceret købet af
systembærende egenskaber i marke-
det, hvilket isoleret set er medvirkende
til at formindske systemtariffen.
Væsentlige risici
Et forventet stigende elforbrug, en
stadig større andel elproduktion
fra vind og sol og en medfølgende
reduktion af kraftvarmeværker vil
fremadrettet lægge et øget pres på den
høje elforsyningssikkerhed i Danmark.
Der er en risiko for, at Energinet
fremadrettet ikke har tilstrækkelige
virkemidler for at understøtte en
målsætning om en høj elforsynings-
sikkerhed på niveau med i dag. Fx
kan europæiske statsstøtteregler
stå i vejen for udbud af strategiske
reserver. Udfordringen er særligt stor,
når vigtige komponenter i elsystemet
tages ud af drift til fx vedligehold, fordi
elsystemet i disse perioder er svækket.
Udfasning af centrale kraftværksblok-
ke i København stiller øgede krav til
eltransmissionsnettets forsyning af ho-
vedstaden. Energinet er i gang med en
række ny- og reinvesteringsprojekter
af transmissionsnettet til København.
Planlægning og udførelse af betydeligt
netarbejde i et tæt bebygget hoved-
stadsområde indbefatter en række
risici.
Skader på kabler
En af de største risici er fejl og skader
på kabler, ledninger, stationsanlæg mv.
I 2017 oplevede Energinet to større
skader på søkabler. For det første
opstod der en fejl på et søkabel mellem
Danmark og Norge, og for det andet
rev et skibsanker søkablet mellem
Sverige og Bornholm over lillejuleaften.
Omkostningerne til reparation af
kablerne forventes at blive ca. DKK 38
millioner i alt.
I de senere år har der været en
række skader på søkabler, der er
særligt udsatte for vejr, vandstrømme,
skibsankre mv. Energinet søger at
minimere disse risici gennem blandt
andet nedspuling af søkabler samt øget
kommunikation med skibe i områder
med søkabler.
Energinet arbejder på at forstærke samhandelsforbindelser til Holland, England og Tyskland. Her ilandtrækkes søkablet til det EU-støttede Kriegers Flak-projekt, der skal forbinde tyske
havvindmølleparker med en kommende dansk havvindmøllepark i Østersøen.
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 221: Energinets årsrapport 2017
1884576_0023.png
Årsrapport 2017
45
TSO-GAS
TSO-GAS arbejder med drift og udvikling af gastransmissionssystemet samt
med markedsudvikling inden for gasområdet.
TSO-GAS
36
2016: 45
OMKOSTNINGER TIL
NØDFORSYNING MED GAS
DKK MIO.
57%
2016: 68%
HANDEL PÅ
GASPOINT NORDIC
Energinet køber nødforsyningsydelser fra blandt
andet gaslagrene. Det skal sikre gasforsyningen i
tilfælde af svigt.
Mængde handel på gasbørsen i % af det
danske forbrug.
OMKOSTNINGER TIL
NØDFORSYNING MED GAS
DKK MIO.
120
100
80
60
40
20
0
TSO-GAS har 58 medarbejdere
og er ligesom TSO-EL under-
lagt et økonomisk hvile i sig
selv-princip, der indebærer, at
resultatet over tid er nul med
undtagelse af en lovbestemt
kapitalisering af grundkapita-
len. I 2017 blev der opkrævet
DKK 387 millioner via gastarif-
ferne. Den økonomiske styring
bygger på en række virksom-
hedsmål, som Energinet skal
overholde, herunder mål for
driftsomkostningerne (OPEX)
og anlægsomkostningerne
(CAPEX).
Energinet ejer, driver og udbygger det
danske gastransmissionsnet og gas-
forbindelserne til Sverige og Tyskland.
Det er virksomhedens opgave at sørge
for, at gastransmissionsnettet står til
rådighed for de kommercielle aktører,
at kapaciteten er tilstrækkelig til at
sikre gasforsyningen til de danske
forbrugere, og at gasmarkedet er
velfungerende. Gasforbrugerne betaler
for disse ydelser gennem gastariffer.
Forsyningssikkerhed er en kerneopga-
ve for Energinet, som har ansvaret for,
at der altid er tilstrækkelig mulighed
for at transportere gas til alle danske
gasforbrugere og for at sikre transport
af gas gennem Danmark til vores nabo-
lande. Den langsigtede forsyningssik-
kerhed tilvejebringes ved omlægninger
og udbygning af gasinfrastrukturen.
Den daglige forsyningssikkerhed
opretholdes gennem effektiv drift
af gassystemet, optimeret vedlige-
holdelse af gastransmissionsnettet,
adgang til gaslagre og gennem løbende
samarbejde med nabolandenes TSO’er.
Det overordnede gassystem overvå-
ges døgnet rundt for at opretholde
forsyningen. Energinet har ansvar
for nødforsyningsydelser i henhold til
gældende lovgivning for at sikre, at
der er tilstrækkeligt gas for eksempel i
tilfælde af svigt i gasleverancerne.
Forretningsområdet har aktiver for
DKK 6 milliarder og investerede i 2017
DKK 73 millioner i en række anlægs-
projekter på gasområdet, herunder
flere biogasanlæg og opstarten af
Baltic Pipe-projektet.
Baltic Pipe
Energinet har sammen med den polske
TSO GAZ-SYSTEM S.A. gennemført en
undersøgelse af mulighederne for at
etablere en gasforbindelse mellem
Danmark og Polen – også kaldet Baltic
Pipe. Projektet omfatter en rørledning
mellem Danmark og Polen, en rørfor-
bindelse mellem det danske gassystem
og det norske offshore rørlednings-
system samt en kompressorstation i
henholdsvis Danmark og Polen.
En adgang til det norske offshore
rørledningssystem giver mulighed for
en ekstra forsyningskilde, og dermed
vil den planlagte gasforbindelse
styrke såvel den nationale som den
europæiske gasforsyningssikkerhed.
Gasforbindelsen forventes at tredoble
gasflowet i de danske rør, og dermed
bidrager forbindelsen til lavere tariffer
end ellers i et gassystem med faldende
dansk forbrug.
Selskaber i gasmarkedet har i 2017
afgivet bindende bud og dermed
forpligtet sig til at aftage kapacitet
i Baltic Pipe. Efterspørgslen efter
kapacitet er vurderet som tilstrækkelig
til at fortsætte arbejdet med projektet
frem mod en investeringsbeslutning.
Den endelige investeringsbeslutning
forventes i 2018, og såfremt parterne
bliver enige om at gennemføre
projektet, forventes den første gas at
strømme igennem Baltic Pipe i 2022.
Den samlede investering for Energinet
i Baltic Pipe-projektet forventes at blive
ca. DKK 7 milliarder. Der er investeret
DKK 44 millioner i 2017.
Mere biogasproduktion i gasnettet
Siden 2011 er opgraderet biogas blevet
tilført gasnettet, og den største andel
bliver tilført distributionsnettet, mens
en mindre andel tilføres transmissi-
onsnettet. I øjeblikket er 26 opgrade-
ringsanlæg tilsluttet gasnettet, hvoraf
BALTIC PIPE
2013 2014 2015 2016 2017 2018
UDLANDSFORBINDELSER
PLANLAGTE
EKSISTERENDE
estimeret
43
2016: 42
Antal M/R-stationer
2
2016: 2
Antal kompressor-
stationer
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 221: Energinets årsrapport 2017
1884576_0024.png
46
Årsrapport 2017
Årsrapport 2017
47
et enkelt anlæg ved Bevtoft er direkte
tilsluttet transmissionsnettet. Energinet
forventer, at der bliver koblet op til 10
nye biogasanlæg til gasnettet i 2018,
hvorved den samlede kapacitet forven-
tes at blive på 240 millioner m³/år.
Tilførslen af opgraderet biogas til
gassystemet har været konstant sti-
gende de senere år, og ved udgangen
af 2017 nåede den tilførte biogas op
på ca. 6 % af det samlede gasforbrug
i Danmark. Baseret på oplysninger fra
distributionsselskaber og Energinets
analyseforudsætninger for gasforbru-
get forventes andelen af biogas af det
danske gasforbrug at nå et niveau, der
ved udgangen af 2018 svarer til næsten
10 % af det årlige gasforbrug.
Gassystemet bliver således i stigende
grad en del af den grønne omstilling,
hvor gasnettet kan lagre og flytte
biogas på tværs af landet, hvor den
bruges som al anden gas til opvarm-
ning og transport, samt supplerer el
fra sol og vind, når solen ikke skinner,
og vinden ikke blæser. Den øgede
mængde af biogas, der bliver tilført
gasnettet, skaber imidlertid en række
nye udfordringer for Energinet. Eksem-
pler herpå er udvikling af gasnettet
for at kunne imødekomme en stadig
stigende mængde af opgraderet biogas
i gasnettet og håndtering af forskeligt
iltindhold i gas på tværs af grænser.
Energinet håndterer disse udfordringer
i tæt samarbejde med interessenter og
marked gennem udvikling af biogas-
markedsmodellen, tættere netplan-
lægning med distributionsselskaber,
og samarbejde i Europa om fælles
løsninger for gassystemets grønne
omstilling.
Ændring i gasforsyningssikkerheds-
forordningen
De europæiske landes gasinfrastruktur
er indbyrdes forbundet, og de fleste
lande er afhængige af importeret gas,
hvilket kan skabe risiko for gasmangel
i situationer med forsyningsknaphed.
Forsyningssikkerheden er i stigende
grad påvirket af europæisk regulering,
og med Europa-Kommissionens
reviderede forordning om foranstalt-
ninger til opretholdelse af naturgas-
forsyningssikkerhed, der trådte i kraft
den 1. november 2017, er sårbarheden
i det europæiske gassystem blevet
reduceret i forhold til tidligere.
Den reviderede forordning lægger op
til, at landene i højere grad skal være
solidariske og hjælpe hinanden i tilfæl-
de af forsyningskriser. For eksempel
hvis et medlemsland erklærer, at der
er tale om en nødsituation, kan det
betyde, at der skal frigøres gasmæng-
der fra et andet medlemsland, som
landet deler grænse med.
Med den reviderede forordning følger
en proces på ca. 18 måneder med
at implementere de nye initiativer.
Der pågår derfor et arbejde med at
undersøge, hvordan forordningen
kommer til at påvirke den danske
gasforsyningssikkerhed og samarbej-
det med Tyskland og Sverige.
Danmark og Sverige som fælles ba-
lanceområde
Energinet og Swedegas har i 2017
udarbejdet en økonomisk analyse af en
fælles balancezone for gas, der dækker
både Danmark og Sverige. På bag-
grund af analysens resultater beslutte-
de selskaberne at arbejde videre med
projektet med henblik på at oprette et
fælles balanceområde i 2019.
Oprettelsen af balancezonen vil
understøtte forsyningssikkerheden
i Danmark og Sverige, da det er en
forudsætning, at mængden af den nød-
vendige systemmæssige gas i rørene
i Sverige øges. Der vil derfor være
mere gas i systemet til at forsyne de
danske og svenske gaskunder, hvilket
kan udskyde tidspunktet for en evt.
krisesituation. Herudover vil projektet
forbedre driftsmulighederne for det
samlede dansk-svenske gassystem.
Projektet er i overensstemmelse med
Europa-Kommissionens gasforsy-
ningssikkerhedsforordning samt med
ACER’s (EU’s Agentur for Samarbejde
mellem Energireguleringsmyndighe-
der) vision om et integreret gasmarked,
da det fremmer den regionale udvikling
og sammenkoblingen af markeder på
tværs af landegrænser.
Væsentlige risici
Den danske stat og Nordsøpartnerne
indgik i 2017 en aftale om, at Tyra-plat-
formen i Nordsøen skal genopbygges.
Dette indebærer, at gasleverancerne
fra denne platform reduceres gradvist
fra marts 2019 og ophører helt fra
november 2019 og frem til juli 2022.
Renoveringen af Tyra betyder, at den
primære forsyningskilde i denne
periode vil være gas fra Tyskland
kombineret med opbevaring af gas i de
danske gaslagre.
Nedlukningen af Tyra giver udfor-
dringer for forsyningssikkerheden,
særligt hvis der forekommer en
længere periode med ekstremt koldt
vejr kombineret med et stort gasfor-
brug. Det danske gassystem bliver
generelt væsentlig mindre fleksibelt og
mere sårbart under genopbygningen af
platformen.
Risikoen øges markant ved en læn-
gerevarende kold vinter, hvis lagrene
tømmes inden udtrækssæsonens
afslutning (mangel på gas), ved fejl på
lagrene/kompressorstationen eller
ved manglende forsyning fra Tyskland
(afbrud af forsyningskilde).
Energinet analyserer en række
initiativer med henblik på at minimere
risiciene, herunder etablering af mere
fysisk kapacitet, fx en udvidelse af
udtrækskapaciteten i Lille Torup, en
udvidelse af lagervolumen i Stenlille og
en udvidelse af importkapaciteten fra
Tyskland.
Endvidere vil Energinet styrke dialogen
med markedsaktørerne gennem
regelmæssig, relevant information og
afholde såkaldte Emergency-works-
hops med aktørerne for at informere
om mekanismerne i en evt. nødfor-
syningssituation. Endelig arbejder
Energinet med at tilpasse og supplere
de eksisterende nødforsyningsværk-
tøjer og -produkter og forventer at
præsentere disse for markedsaktører-
ne i 2018.
Energinet lægger gasrør i jorden mellem Ellund og Egtved i 2012. Den ekstra gasforbindelse til Tyskland skabte bedre forsyningssikkerhed i Danmark. Det samme vil blive tilfældet for
Baltic Pipe, den store gasrørledning til Polen, som i 2017 kom væsentlige skridt tættere på realisering.
Mere biogasproduktion i gasnettet fra for eksempel grise gør gassen stadigt grønnere. Det indebærer også udfordringer for
Energinet og interessenterne, når gasnettet skal imødekomme en stigende mængde grøn biogas.
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 221: Energinets årsrapport 2017
1884576_0025.png
Årsrapport 2017
49
DGD
Dansk Gas Distribution leverer gas til 122.228 danske hjem og virksomheder
på Sjælland og i den sydlige del af Jylland.
DANSK GAS DISTRIBUTION
48
DKK MIO.
18%
SOLIDITETSGRAD
4,6%
AFKASTGRAD ROCE
Dansk Gas Distribution anlæg-
ger, driver og vedligeholder
gasdistributionsnettet på den
vestlige del af Sjælland og i
den sydlige del af Jylland med
henblik på at sikre, at 122.228
gaskunder har en stabil og sik-
ker leverance af gas.
Energinet købte i 2016 det daværende
DONG Energys gasdistributionsnet i
den sydlige del af Jylland og på Syd- og
Vestsjælland. Selskabet blev videreført
som et selvstændigt datterselskab i
Energinet-koncernen under navnet
Dansk Gas Distribution A/S.
Dansk Gas Distribution har i de første
tre kvartaler af 2017 trukket på en
række ydelser fra den tidligere ejer i
relation til målerdata, kundeafregning,
kundeservice mv. I løbet af 2017 har
Dansk Gas Distribution implementeret
nye processer og systemer til styring
af blandt andet gasdistributionsnettet,
og fra den 1. oktober 2017 har Dansk
Gas Distribution selv varetaget
administrative opgaver støttet af
koncernfunktioner i Energinet.
Økonomisk regulering
Dansk Gas Distributions økonomi er
reguleret af Naturgasforsyningsloven
og tilhørende indtægtsrammebekendt-
gørelse. I Naturgasforsyningsloven
er der opsat rammer for Dansk Gas
Distributions indtægter, og selskabet
er underlagt en indtægtsramme til
dækning af drifts- og vedligeholdsom-
kostninger, omkostninger til ener-
gispareaktiviteter samt omkostninger
til afvikling og forrentning af gælden i
gasnettet.
Indtægtsrammen betyder, at der er
fastsat et loft over, hvor meget Dansk
Gas Distribution må opkræve for at
transportere gas i gasdistributions-
nettet. Forsyningstilsynet fastsætter
én gang årligt indtægtsrammen for
Dansk Gas Distribution med baggrund
i tidligere års omkostninger og et
benchmark på tværs af de tre gasdi-
stributionsselskaber i Danmark.
Energitilsynet har ved fastsættelsen
af foreløbige indtægtsrammer for
perioden 2018-21 fundet, at Dansk
Gas Distribution er det mest omkost-
ningseffektive gasdistributionsselskab
i Danmark. Den 1. november 2017
sænkede Dansk Gas Distribution tarif-
ferne for brugen af distributionsnettet
med 11,5 procent. Reduktionen skyldes
lavere udgifter til energibesparelser i
husholdninger og virksomheder.
Indtægterne opkræves gennem en
fast abonnementsbetaling og en
variabel gasdistributionstarif, der
fastsættes i overensstemmelse med
indtægtsrammen og gasafsætningen
i et temperaturmæssigt normalår.
Tarifferne bliver justeret, hvis der ind-
træffer forhold, der giver anledning til
ændringer i omkostningerne, eller hvis
der er oparbejdet en ubalance mellem
indtægtsrammen og opkrævningen.
Dansk Gas Distribution har aktiver for
DKK 3 milliarder og investerede i 2017
DKK 261 millioner, primært i biogasin-
frastruktur og et integrationsprojekt,
hvor der blandt andet er anskaffet et
nyt kunde- og afregningssystem.
Samfakturering styrker konkurrencen
Dansk Gas Distribution underskrev i
februar 2017 den første aftale på det
danske gasmarked om samfakturering
af distributions- og gasleverancer.
Aftalen er indgået med SEAS-NVE i
samarbejde med HMN GasNet og NGF
Nature Energy og medfører, at kunder-
ne fremover kun modtager én fælles
faktura. Muligheden for samfakturering
i det danske gasmarked bidrager til at
styrke konkurrencen på gasmarkedet.
ÅRETS RESULTAT
GASPRISEN
Er du kunde hos Dansk Gas Distribution, er det os, der
opkræver betalingen for transport af din gas. Samtidig
opkræver vi også en række afgifter på vegne af staten.
GASNETTET
1/3
24%
GASFORBRUG
AF GASNETTET
I DANMARK
52%
MOMS OG
AFGIFTER
24%
DISTRIBUTION
TSO-GASTRANSMISSIONSNET
DGD-GASDISTRIBUTIONSNET
95%
af alle overgravninger
blev udbedret inden
for 3 timer.
122.228
Kunder
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 221: Energinets årsrapport 2017
1884576_0026.png
50
Årsrapport 2017
Årsrapport 2017
51
Omstilling til et grønnere
energisystem
Opgradering af biogas
Biogas opgraderes i stigende grad
til naturgaskvalitet og injiceres i
det danske naturgassystem. Biogas
produceres på baggrund af husdyr-
gødning, affald, halm mv. og andre
organiske restprodukter fra landbrug
og industri, der på biogasanlæg
omdannes til bionaturgas, som kan
transporteres i gasdistributions- og
transmissionsnettet.
I Dansk Gas Distributions distributi-
onsområde er der ved udgangen af
2017 tilsluttet fire biogasanlæg til
gasdistributionsnettet, og i øjeblikket er
der ved at blive tilsluttet yderligere fem
biogasanlæg, som forventes idriftsat i
2018.
Biogasanlæggene tilførte i 2017 38
millioner m3 bionaturgas til Dansk
Gas Distributions distributionsområde,
og bionaturgassen udgjorde 5 % af
den transporterede gasmængde
i selskabets distributionsnet. Ved
udgangen af 2018 forventes tilførslen
af bionaturgas at stige til et niveau på
over 100 millioner m3/år, hvilket svarer
til mere end 15 % af de transporterede
gasmængder i Dansk Gas Distributions
distributionsområde.
Grøn Gas Danmark
Gasnettet kan blive en hjørnesten i
den grønne omstilling, fordi gassens
infrastruktur kan lagre og distribu-
ere fremtidens CO
2
-neutrale grønne
gas. De to danske gaslagre, der er
forbundet med Energinets gastrans-
missionsnet, kan indeholde ca. 11
milliarder kWh, svarende til ca. 35 % af
det årlige danske el- eller gasforbrug.
Det eksisterende gassystem kan derfor
uden nye investeringer i lager eller
distributionsinfrastruktur effektivt og
billigt udnyttes til at balancere den
meget fluktuerende elproduktion fra
solceller og vindkraft med elforbruget.
Gasnettet giver således en grøn
forsyningssikkerhed.
Sammen med de to andre danske gas-
distributionsselskaber, HMN GasNet og
NGF Nature Energy, lancerede Dansk
Gas Distribution den 1. november
2017 interessefællesskabet Grøn Gas
Danmark, der har til formål at oplyse
om den afgørende rolle, som gasnettet
spiller i den grønne omstilling af
Danmarks energisystem.
Baseret på analyser fra Aarhus
Universitet vurderede de tre danske di-
stributionsselskaber i 2017, at der er et
teknisk potentiale for, at grønne gasser
kan dække hele det danske gasforbrug
i 2035. Dette er under forudsætning af,
at biogassen via teknologisk udvikling
og en markant omkostningsreduktion
bliver konkurrencedygtig med øvrige
energiformer.
Grøn gas i den kollektive trafik
Energinet ejer 49,9 % af Dansk Gastek-
nisk Center, som er en af Danmarks
førende tekniske rådgivnings- og
udviklingsvirksomheder, der blandt
andet arbejder for at styrke samspillet
mellem gassystemet og vedvarende
energiformer.
I samarbejde med Dansk Gasteknisk
Center deltager Dansk Gas Distribution
aktivt med at udvikle grønne gasløs-
ninger, der er samfundsmæssig og
økonomisk fordelagtige. For eksempel
har Sønderborg Kommune i 2017
omlagt den kollektive bustrafik til en
drift baseret på CO
2
-neutral certificeret
bionaturgas. Dansk Gas Distribution
transporterer bionaturgassen frem til
to nye gasfyldestationer i Sønderborg
og Nordborg, hvor gassen fyldes på 44
nye busser.
Med disse to stationer er der etab-
leret i alt fem gasfyldestationer
inden for Dansk Gas Distributions
distributionsområde.
Væsentlige risici
Energiforlig/klimamål
Den danske gasinfrastruktur under-
støtter gassen som en stabil og lag-
ringsegnet energikilde og er dermed et
godt supplement til andre vedvarende
energikilder med mere fluktuerende
produktionsmønstre. Manglende fokus
på gassens potentiale i fremtidens
energiløsninger kan betyde manglende
udnyttelse af synergier mellem gas
og el og dermed udhule værdien af
den samfundsmæssige investering i
gasinfrastruktur.
Udvikling af biogas
Udvikling af biogasområdet understøt-
ter en hurtig og effektiv grøn omstil-
ling, da den bærende infrastruktur
allerede er til stede. Manglende fokus
på biogassens potentiale i den grønne
omstilling kan betyde, at eksisterende
infrastruktur udnyttes i mindre omfang
end nu, og at målsætninger vedrørende
reduktion af drivhusgasser opnås
langsommere end ønsket.
DGD og Energinet opgraderer biogas til naturgaskvalitet i det danske naturgassystem. Biogas produceres blandt andet af gødning fra køer.
Dansk Gas Distribution transporterer bionaturgas frem til to nye gasfyldestationer i Sønderborg og Nordborg, hvor gassen
fyldes på 44 nye busser.
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 221: Energinets årsrapport 2017
1884576_0027.png
Årsrapport 2017
53
GSD
Gas Storage Denmark driver to danske gaslagre som én virksomhed på
kommercielle vilkår og tilbyder gaslagring til aktører på markedet samt
bidrager til forsyningssikkerheden i gastransmissionsnettet.
GAS STORAGE DENMARK
1.656
2016: 1.772
RENTEBÆRENDE GÆLD
DKK MIO.
1.340
2016: 1.644
EGENKAPITAL
DKK MIO.
SOLIDITETSGRAD
40%
35%
30%
25%
20%
15%
10%
5%
0%
2013
2014
2015
2016
2017
2018
GASLAGRE I DANMARK
Med sine 37 ansatte driver
Gas Storage Denmark begge
danske gaslagre og sælger på
kommercielle vilkår lager- og
fleksibilitetsydelser på det
nordvesteuropæiske marked.
Lagrene er vigtige for den
danske gasforsyningssikker-
hed og er med til at sikre, at
private husejere, virksomhe-
der og kraftværker altid har
den nødvendige gas til varme,
elproduktion mv.
Gas Storage Denmark er et selvstæn-
digt datterselskab med aktiver for DKK
4 milliarder i Energinet-koncernen. Gas
Storage Denmark fokuserer på at drive
de to gaslagre som én samlet virksom-
hed, der understøtter lagrenes forskel-
lige fysiske forhold samt optimerer
drift- og vedligeholdelsesprocesserne.
I lighed med de foregående år blev
kapaciteten i 2017 i de to lagre
udsolgt, og kapaciteten blev solgt til
en gennemsnitspris på EUR 1,3 per
MWh, hvilket var lavere end forventet.
Det skyldtes dårligere prisforhold på
forwardmarkederne for gas i Tyskland
og Holland, end tidligere prognoser
havde vist.
Reduktion i kapacitet
Gas Storage Denmark har fortsat en
vandfyldt kaverne på Lille Torup gasla-
geret efter Natur- og Miljøklagenævnet
har afgjort, at det saltholdige vand fra
kavernen ikke må udledes i Limfjorden.
Kapaciteten fra denne kaverne blev
ikke udbudt på markedet i 2017.
I første kvartal af 2017 gennemførte
Gas Storage Denmark herudover en
række tekniske undersøgelser på
gaslageret i Stenlille med henblik på at
vurdere den mængde af gas, der kan
trækkes ud af gaslageret i situationer
med betydeligt træk over en længere
periode, for eksempel ved en ændret
forsyningssituation i forbindelse med
en renovering af Tyra-platformen.
Undersøgelserne viste, at der kan
trækkes mindre gas ud af gaslageret
ved lav gasfyldning end forventet,
hvilket resulterede i, at den udbudte
gaslagerkapacitet er blevet reduceret
med ca. 60 millioner m3.
Samlet har kapacitetsreduktionerne
i gaslagrene reduceret den salgbare
lagerkapacitet med ca. 12 %, hvilket
har medført en nedskrivning på DKK
320 millioner efter skat.
Væsentlige risici
En kaverne på Lille Torup-gaslageret
er stadig fyldt med vand som følge
af planlagt vedligehold. Gas Storage
Denmark arbejder på at finde alter-
native muligheder til at fjerne vandet
fra kavernen. Gaslageret i Stenlille
er opbygget anderledes, og risikoen
vedrører udelukkende gaslageret i Lille
Torup.
Med henblik på at undgå udledning
af saltholdigt vand i Limfjorden ved
fremtidige kavernerenoveringer i
Lille Torup, vil Gas Storage Denmark
anvende andre metoder end vand-
fyldning. Den teknologiske udvikling
gør det nu muligt at udskifte rør og
sikkerhedsventiler ved en såkaldt dry
recompletion, det vil sige en renove-
ring uden at tømme kavernen helt for
gas ved vandfyldning.
Vi vurderer, at de markedsmæssige
indikationer på fortsat lave markeds-
priser vil fortsætte, hvilket kan påvirke
de finansielle resultater negativt over
de kommende år.
2
GASLAGRE
estimeret
TSO-GASTRANSMISSIONSNET
898
MIO. M
3
-311
DKK MIO.
LAGERKAPACITET
ÅRETS RESULTAT
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 221: Energinets årsrapport 2017
1884576_0028.png
GOVER-
NANCE
HER KAN DU LÆSE OM ENERGINETS LEDELSE
OG OM,HVORDAN ENERGINET VARETAGER SIT
SAMFUNDSANSVAR.
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 221: Energinets årsrapport 2017
1884576_0029.png
Årsrapport 2017
57
LEDELSE OG
SAMFUNDSANSVAR
Styring og ledelse af Energinet skal udføres ud fra principperne
om god selskabsledelse og statens ejerskabspolitik.
RAMMER
LEDELSES-
STRUKTUR
KONTROL
Energinet eksisterer for at tjene
samfundets interesser. Det
afspejles i de eksterne rammer
for virksomheden, i organisa-
tionens tilgang til ledelse samt
i den måde, hvorpå vi forvalter
vores samfundsansvar.
LEDELSE OG
SAMFUNDSANSVAR
Eksterne rammer:
• Krav fra myndigheder
og lovgivning
• Aftaler og
anbefalinger
Energi-, forsynings-
og klimaministeren
Eksterne kontroller:
• Rigsrevisor og PwC
(ekstern og intern
revision)
• Energistyrelsen
(sektortilsyn)
• Energitilsynet
(økonomi og metode)
Ledelse
Energinet er en selvstændig offentlig
virksomhed, som er ejet af Energi-,
Forsynings- og Klimaministeriet. Eje-
ren har den endelige myndighed over
virksomheden inden for de rammer,
der er fastlagt i lovgivningen, og udøver
sit ejerskab i overensstemmelse med
de retningslinjer, der er givet i lov
om Energinet, i bekendtgørelse om
økonomisk regulering af Energinet og i
statens ejerskabspolitik af 2015.
Ledelsesstruktur
Energi-, forsynings- og klimamini-
steren varetager statens ejerskab af
Energinet. Energinets ledelsesstruktur
består af bestyrelsen og direktionen.
De to organer er uafhængige af hinan-
den, og ingen personer er medlem af
dem begge.
Det er afgørende, at ejeren løbende
orienteres om virksomhedens aktuelle
drift samt de fremtidige udfordringer,
som virksomheden står overfor. Denne
orientering sker blandt andet ved af-
holdelse af kvartalsvise møder mellem
energi-, forsynings- og klimamini-
steren, bestyrelsesformanden , evt.
andre bestyrelsesmedlemmer samt
direktionsmedlemmer. Dertil kommer
afholdelse af strategiseminarer, dialog
om godkendelse af større investeringer
mv.
Bestyrelsen
Bestyrelsen fastlægger på ejerens
vegne den overordnede strategi og
medvirker aktivt til at udvikle virksom-
heden. Bestyrelsen fører tilsyn med
direktionens beslutninger og dispositi-
oner. Bestyrelsen består af 11 med-
lemmer, hvoraf 8 er udpeget af energi-,
forsynings- og klimaministeren, og 3 er
valgt af medarbejderne.
Der blev afholdt 7 bestyrelsesmøder
i 2017. For at sikre, at bestyrelsen
er tilstrækkeligt velinformeret om
Energinets drift, deltager direktionen
i bestyrelsesmøderne og har taleret,
men ikke stemmeret. Direktionen
deltager dog ikke under punkter, der
er forbeholdt bestyrelsens interne
drøftelser ved møderne.
Bestyrelsens selvevaluering
Bestyrelsen har siden 2009 foretaget
en årlig selvevaluering via anonyme
spørgeskemaer, hvor der scores på
en skala fra 1-5. Selvevalueringen
omhandler emner som arbejdsklima og
samarbejde i bestyrelsen, samarbejdet
med direktionen, bestyrelsens kom-
petencer samt bestyrelsesarbejdets
generelle tilrettelæggelse, herunder
formandens effektivitet i mødeledel-
sen. I 2017 var resultatet en samlet
score på 4,4, hvilket er på samme
niveau som i 2016. I alle årene har
scoren ligget på et meget højt niveau.
Bestyrelsens samlede kompetencepro-
fil dækker følgende områder:
Strategi og forretningsudvikling,
virksomhedsledelse, finans, økonomi
og risikostyring, reguleringsforhold,
organisationsforhold, forbrugerforhold,
konkurrenceforhold, forskningsmiljøer,
sektorkendskab, energisystemer, natio-
nalt og internationalt, specifikt kend-
skab til det danske el- og gassystem
God selskabsledelse
Selskabsledelse er et emne, som
virksomhedens bestyrelse fortløbende
behandler. God selskabsledelse er
en dynamisk proces, hvor ledelsen
løbende vurderer, om der er behov for
ændringer. Energinet har beskrevet
virksomhedens efterlevelse af
samt begrundelser for afvigelser
fra de danske anbefalinger for god
Bestyrelse
Interne rammer:
• Vedtægter for
Energinet
• Politikker og
principper
• Certificeringer og
godkendelser
• Administrations-
grundlag
Direktion
Interne kontroller:
• Målstyring
• Risikostyring
Organisation
• Kontrolaktiviteter
MEDARBEJDER-
TILFREDSHED
SYGEFRAVÆR
ARBEJDS-
ULYKKER
75
MÅL 2019: 76
Medarbejdertilfredsheden på 75
vedrører 2017.
Danske virksomheders medarbejder-
tilfredshed er i gennemsnit 70
2,3%
MÅL 2018: MAKS. 2,0%
FUNKTIONÆRER I DANSKE
VIRKSOMHEDER I GNS. 2016: 2,7%
Antal fraværstimer som følge
af sygdom i forhold til antal
normtimer.
6,1
MÅL 2018: 4,0
Antal uheld med fravær blandt
internt personale og eksterne
entreprenører per mio. arbejds-
timer.
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 221: Energinets årsrapport 2017
1884576_0030.png
58
Årsrapport 2017
Årsrapport 2017
59
samfunds-
ansvar
Energinets samlede rede-
gørelse for samfundsansvar
iht. årsregnskabslovens § 99
a og det underrepræsenterede
køn iht. årsregnskabslovens
§ 99 b kan findes på
www.Energinet.dk/
samfundsansvar2017
selskabsledelse (af 2013, opdateret
nov. 2014) i henhold til årsregnskabs-
lovens § 107 b. Derudover er virksom-
hedens pligter i henhold til statens
ejerskabspolitik af 2015 beskrevet.
Læs mere på www.energinet.dk/
Om-os/Organisation/Selskabsledelse
Interessentforum
Ud over samspillet med virksomhe-
dens ejer har Energinet et interessent-
forum, der fungerer som et rådgivende
forum. Energinets Interessentforum
udpeges af energi-, forsynings- og
klimaministeren og afgiver udtalelser
til ministeren om virksomhedens
overordnede strategier og planer med
henblik på at understøtte udviklingen
af virksomheden.
Samfundsansvar
Energinet er oprettet af og for sam-
fundet, og virksomhedens samfunds-
ansvar er således en naturlig del af
virksomhedens aktiviteter, fx i forhold
til understøttelsen af den grønne
omstilling. Men en ting er opgavernes
karakter - en anden er måden, vi løser
dem på og her bestræber Energinet
sig på at opretholde et højt samfunds-
ansvarligt niveau og har også i 2017
haft et særligt fokus på klima og miljø,
mennesker og indkøb.
Klima
Energinet ønsker at bidrage til den
grønne omstilling og reducere samfun-
dets påvirkning af klimaet. Energinet
understøtter gennem sine aktiviteter
samfundets evne og muligheder for
at mindske særligt CO
2
-påvirkningen
af klimaet og er som noget nyt i
2017 begyndt at indhente data med
henblik på at lave et klimaregnskab
for virksomhedens egen påvirkning af
klimaet. Klimaregnskabet skal bruges
som benchmark for Energinets frem-
adrettede arbejde med optimering og
overvågning af egen klimapåvirkning.
Medarbejdere
Årets medarbejdertilfredshedsun-
dersøgelse viste en arbejdsglæde på
75 – et resultat, som viser, at arbejds-
glæden blandt Energinets medarbej-
dere ligger i top 25 % i forhold danske
virksomheder af samme størrelse.
Herudover ligger Energinet på 6 ud
af 8 måleområder i MTU’en ”top-in-
class”. Sygefraværet var i 2017 på 2,3
% mod en målsætning på 2,0. På den
baggrund er Energinet samlet set godt
tilfreds med resultaterne inden for
sundhed og trivsel i 2017.
Arbejdsmiljø
Energinet arbejder med arbejdsmiljø
både indadtil og udadtil på en række
områder og har haft et særligt fokus på
at forbedre rapporteringen af arbejds-
betinget fravær, såvel internt som
fra leverandører. Indsatsen har båret
frugt, så rapporteringen nu er bedre
end hidtil, men er samtidigt en del af
forklaringen på, at Energinet desværre
igen i 2017 har oplevet en forholds-
mæssig stigning i ulykkesbetinget
fravær. Udviklingen understreger
betydningen af Energinets fortsatte
arbejde for at minimere antallet af
arbejdsulykker.
Whistleblower-ordning
Energinets whistleblower-ordning, der
blandt andet har til formål at modar-
bejde korruption i form af økonomisk
svindel, brud på interne og eksterne
regler mv., har i 2017 ikke modtaget
henvendelser.
Leverandører
Energinet køber årligt produkter og tje-
nesteydelser for mere end DKK 2 mil-
liarder, og en del af disse indkøb sker
på internationale markeder. Gennem
samfundsansvarlige indkøb ønsker vi
at medvirke til, at FN’s Global Compact
respekteres. Derfor har vi udarbejdet
et etisk regelsæt for leverandører, som
indebærer, at de forpligter sig til at leve
op til principperne i Global Compact.
Bestyrelsens honorar
TDKK
Honorar pr.
1. maj 2017
Udbetalt i
2017
Udbetalt i
2016
Formand
Øvrige 10 medlemmer
Bestyrelse i alt
490
155
2.040
460
1.450
1.910
400
1.250
1.650
Interessentforums honorar
TDKK
Honorar pr.
1. maj 2017
Udbetalt i
2017
Udbetalt i
2016
Formand
Øvrige 24 medlemmer
Interessentforum i alt
35
0
-
35
0
35
35
0
35
Bestyrelsesformanden fremsætter forslag om koncern-
direktørernes aflønning, som derefter skal godkendes af
bestyrelsen. Aflønningen sammenholdes hvert år med
niveauet i tilsvarende større danske virksomheder.
Vederlaget til bestyrelsen omfatter et fast basisvederlag.
Vederlaget fastsættes af virksomhedens ejer.
Formanden for Interessentforum modtager et årligt honorar.
Øvrige medlemmer honoreres ikke, men får rejsegodtgørelse
efter regning.
Transaktioner med nærtstående parter
Et direktionsmedlem har modtaget TDKK 136 for
afregning af vindmøllestrøm fra sin privatejede vindmølle i
overensstemmelse med gældende regler herfor.
Koncerndirektionens aflønning i 2017
DKK MIO.
Fast løn
Pension Andre ydelser *
2017 i alt
2016 i alt
BESTYRELSESMEDLEMMER SOM UDTRÅDTE I 2017
KIM ANDERSEN
AFGÅENDE FORMAND
Peder Ø. Andreasen
Torben Glar Nielsen
Torben Thyregod
Koncerndirektionen i alt
3,4
1,8
2,9
8,1
0,5
0,3
0,0
0,8
3,4**
1,1***
0,2
4,7
7,3
3,2
3,1
13,6
4,0
2,2
3,2
9,4
HANNE
SØNDERGAARD
Executive Vice President,
Marketing & Innovation,
Arla Foods
Indtrådt som minister-
udpeget den 1. november
2010, genudpeget den 1. maj
2012, den 1. maj 2014 og den
1. maj 2016.
Udtrådt den 1. juni 2017
Generalkonsul, Flensborg
Indtrådt som minister-
udpeget den 17. maj 2016.
Udtrådt den 11. september
2017
*) Værdien af fri bil og telefon er indeholdt i ”andre ydelser” for alle tre koncerndirektører.
**) Peder Ø. Andreasen fik fastholdelsesbonus, som er hensat i årsrapporten for 2017. Formålet var at fastholde Peder Ø. Andreasen som
adm. direktør i perioden fra 2014 og frem til medio 2018 som et led i et glidende generationsskifte med ny bestyrelsesformand og siden
ny administrerende direktør for Energinet. Bonussen er besluttet i 2014. Alle betingelser forventes nu opfyldt, hvorfor den er hensat i
årsrapporten 2017.
***) Torben Glar Nielsen fik fastholdelsesbonus i 2017. Bonussen havde til formål at fastholde Torben Glar Nielsen som direktør fra 2015 til
2017, hvor flere komplekse infrastrukturforbindelser på samme tid skulle igangsættes og planlægges.
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 221: Energinets årsrapport 2017
1884576_0031.png
LARS E. CLAUSEN
Direktør
Indtrådt som ministerudpeget
den 17. maj 2016.
Udpegningsperioden udløber
den 30. april 2018.
Øvrige ledelseshverv:
• Direktion og bestyrelse i Clausen
Consulting og Clausen Energy Invest
• Senior advisor QVARTZ, Management
Consultancy
• Senior Advisor, Macquarie Group
FORMAND
LARS BARFOED
Tidl. folketingsmedlem og minister
Public affairs direktør i kommunikationsfirmaet
Primetime.
Indtrådt som ministerudpeget den 11. september
2017.
Udpegningsperioden udløber den 30. april 2018.
Øvrige ledelseshverv:
• Bestyrelsesmedlem i Danmarks
Underholdningsorkester A/S
• Direktion i Barfoed Holding IVS
• Direktion i Copenhagen Counsellors Group ApS
PETER MØLLGAARD
Cand.polit., ph.d., professor,
Copenhagen Business School
Indtrådt som ministerudpeget
den 24. august 2005, genudpeget
den 1. maj 2007, den 1. maj 2008,
den 1. maj 2010, den 1. maj 2012,
den 1. maj 2014 og den 1. maj 2016.
Udpegningsperioden udløber den
30. april 2018.
Øvrige ledelseshverv:
• Bestyrelsesformand i Egmont H.
Petersens Kollegium
BERIT SCHILLING
Afregningskoordinator,
Forretningsservice
Indtrådt som medarbejdervalgt den 1.
marts 2013, genvalgt den 24. august
2015.
Valgperioden udløber den 23. august
2019.
Tidligere medlem af bestyrelsen fra den
24. august 2007 til den 23. august 2011.
Øvrige ledelseshverv:
• Ingen
CARL ERIK MADSEN
Diplomingeniør, stærkstrøm,
Eltransmission
Indtrådt som medarbejdervalgt
den 24. august 2007, genvalgt
den 24. august 2011 og den 24.
august 2015.
Valgperioden udløber den 23.
august 2019.
Øvrige ledelseshverv:
• Ingen
RASMUS MUNCH
SØRENSEN
Cand. polyt., energianalytiker,
Systemudvikling og Elmarked
Indtrådt som medarbejdervalgt
den 24. august 2015.
Valgperioden udløber den
23. august 2019.
Øvrige ledelseshverv:
• Direktion og bestyrelse i
Mølkær Angus
NIELS BERGH-HANSEN
Tidl. direktør
Indtrådt som ministerudpeget
den 17. maj 2016.
Udpegningsperioden udløber
den 30. april 2018.
Øvrige ledelseshverv:
• Næstformand i Aabenraa Havn
Bestyrelsesmedlem i Meldgaard
Holding A/S
BENTE OVERGAARD
Partner, Flensby & Partners
Indtrådt som ministerudpeget
den 1. juni 2017.
Udpegningsperioden udløber
den 30. april 2018.
Øvrige ledelseshverv:
• Bestyrelsesmedlem i Finansiel Stabilitet,
Royal Arena og SP Group A/S
• Næstformand i : Den Danske Naturfond
• Direktør i Overgaard Advisory
HANS DUUS
JØRGENSEN
Tidl. direktør
Indtrådt som ministerudpeget
den 17. maj 2016.
Udpegningsperioden udløber
den 30. april 2018.
Øvrige ledelseshverv:
• Bestyrelsesmedlem i N.C.
Miljø A/S
• Direktion og bestyrelse i
Kirkelte ApS
CHARLOTTE MØLLER
Cand.polit, direktør,
Toldstyrelsen
Indtrådt som ministerudpeget
den 1. maj 2013, genudpeget 1.
maj 2014 og den 1. maj 2016.
Udpegningsperioden udløber
den 30. april 2018.
Øvrige ledelseshverv:
• Ingen
HANS SIMONSEN
Ingeniør, HD
Indtrådt som ministerudpeget den
1. maj 2012, genudpeget den 1. maj
2014 og den 1. maj 2016.
Udpegningsperioden udløber den
30. april 2018.
Øvrige ledelseshverv:
• Bestyrelsesmedlem i Folker A/S
BESTYRELSE
Bestyrelsen fastlægger på ejerens
vegne den overordnede strategi og
medvirker aktivt til at udvikle virksom-
heden. Bestyrelsen fører tilsyn med
direktionens dispositioner.
Bestyrelsen består af 11 medlemmer,
hvoraf 8 er udpeget af energi-,
forsynings- og klimaministeren, og 3
er valgt af medarbejderne. Medarbej-
dervalgte medlemmer af bestyrelsen
vælges for 4 år ad gangen og har sam-
me rettigheder, pligter og ansvar som
de øvrige bestyrelsesmedlemmer.
Bestyrelsens samlede kompetence-
profil dækker følgende områder:
• Strategi og forretningsudvikling
• Virksomhedsledelse
• Finans, økonomi og risikostyring
•
•
•
•
•
Reguleringsforhold
Organisationsforhold
Forbrugerforhold
Konkurrenceforhold
Forskningsmiljøer
• Sektorkendskab
• Energisystemer, nationalt og
internationalt
• Specifikt kendskab til det danske
el- og gassystem
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 221: Energinets årsrapport 2017
1884576_0032.png
ADMINISTRERENDE DIREKTØR, CEO
PEDER Ø. ANDREASEN
Øvrige ledelseshverv:
• Bestyrelsesformand i 6 af Energinets
helejede datterselskaber
TEKNISK DIREKTØR, CTO
FINANSDIREKTØR, CFO
TORBEN GLAR NIELSEN
Øvrige ledelseshverv:
• Bestyrelsesformand i et
af Energinets helejede
datterselskaber
• Bestyrelsesformand i
Energimuseet
• Bestyrelsesmedlem i Fonden
Lindoe Offshore Renewables
Center
TORBEN THYREGOD
Øvrige ledelseshverv:
• Bestyrelsesmedlem i 7
af Energinets helejede
datterselskaber
• Direktion og/eller bestyrelse
i Torben Thyregod Holding
ApS og dettes datterselskaber
samt i Grapevine ApS
DIREKTION
Direktionen varetager virksomhedens daglige ledelse i
overensstemmelse med de retningslinjer og anvisninger, som bestyrelsen fastlægger.
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 221: Energinets årsrapport 2017
1884576_0033.png
64
Årsrapport 2016 - Governance
2017
INTERESSENTFORUM
Energinet har følgeskab af et
interessentforum, som består
af 25 eksterne repræsentanter
fra el-, gas- og varmesektoren,
interesseorganisationer og
forskningsmiljøer. Energinets
interessentforum er en lov-
pligtig del af virksomhedens
styring.
Medlemmer af forummet udpeges
af energi-, forsynings- og klimamini-
steren efter indstilling fra en række
organisationer. Forummet spiller en
afgørende rolle i at sikre, at Energinets
overordnede planlægning tager hensyn
til energibranchen og samfundets ud-
fordringer. Interessentforum udpeges
for to år ad gangen.
Forummet har ingen formel be-
slutningskompetence, men afgiver
udtalelser til Energinets ledelse
om virksomhedens overordnede
strategier og planer med henblik på at
understøtte driften af virksomheden.
Forummet mødes 2 gange om året til
heldagsmøder.
Interessentforum har i 2017 afgivet 2
udtalelser til Energinets ledelse bl.a.
med fokus på følgende anbefalinger:
• Interessentforum er optaget af, at
den samfundsøkonomiske værdiska-
belse fortsat står stærkt, også med
en ændret økonomisk regulering
af dele af Energinets portefølje.
Interessentforum vil holde et kritisk
øje med hvordan Energinet træffer
sine beslutninger i en ny regulering.
• Interessentforum har ligeledes drøf-
tet Investerings- og finansieringsplan
2017-2020. Interessentforum opfor-
drer i den sammenhæng til størst
mulig åbenhed om de beregninger,
der ligger til grund for Energinet’s
investeringer.
• Interessentforum mener, at velfun-
gerende markeder for fleksibilitet-
sydelser (både på produktions- og
forbrugssiden) kan blive en vigtig del
af ”værktøjskassen” for forsynings-
sikkerhed fremadrettet. Energinet
har en vigtig rolle i at bidrage til, at
markederne udvikles.
• Interessentforum har noteret sig,
at der fremover lægges op til, at
niveauet for forsyningssikkerhed
fremover skal vedtages politisk
efter en indstilling fra Enegrinet.
Det er vigtigt, der er sammenhæng
mellem det fastsatte niveau og de
værktøjer, der er til rådighed for
at sikre niveauet. Energinet har en
vigtig rolle at spille for at sikre et
godt beslutningsgrundlag og for, at
det udformes på en måde, så det kan
udgøre fundament for en reel politisk
drøftelse.
INTERESSENTFORUM INDTIL 31. DECEMBER 2017
FORMAND
ANNE GRETE HOLMSGAARD
Direktør, BioRefining Alliance
GUNNAR BOYE OLESEN
Energipolitisk koordinator,
VedvarendeEnergi
HENRIK LILJA
Energipolitisk konsulent,
Håndværksrådet
JACOB ØSTERGAARD
Professor, centerleder, DTU ELEKTRO
JENS ASTRUP MADSEN
Afdelingsleder, Landbrug & Fødevarer
JENS HOFF
Professor, Københavns Universitet
JETTE MILLER
Adm. direktør, De Frie Energiselskaber
KIM MORTENSEN
Direktør, Dansk Fjernvarme
LOUISE HAHN
Privatkundedirektør, DONG Energy
MARTIN GROTH HJELMSØ
Specialkonsulent, De Økonomiske Råds
sekretariat
MOGENS ERIKSEN
Afdelingsformand, TL vejle, arbejder-
bevægelsens erhvervsråd
NILS OVE
Administrationschef, Aalborg
Kommune
SINE BEUSE FAUERBY
Klimapolitisk medarbejder, Danmarks
Naturfredningsforening
STINE LETH RASMUSSEN
Afdelingschef, Dansk Energi
SVEND ERIK JENSEN
Forhandlingssekretær, Forbrugerrådet
Tænk
TINE SKOVLUND
Chefkonsulent, HMN Naturgas I/S
TROELS RANIS
Branchedirektør, DI Energi
ULRIK STRIDBÆK
Head of Group Regulatory Affairs,
DONG Energy A/S
MEDLEMMER
ALLAN KJERSGAARD
Specialkonsulent, Dansk
Affaldsforening
BIRGITTE HALDRUP
Energy Expert, Kinect Energy
Group A/S
BIRGITTE HAURUM
Økonomidirektør, Scanenergi A/S
BIRTE HOLST JØRGENSEN
Vicedirektør, DTU Management
Engineering
CHRISTIAN KJÆR
Direktør, Danmarks Vindmølleforening
DORTE GRINDERSLEV
Chefkonsulent, de økonomiske råds
sekretariat
ERIK NØRREGAARD HANSEN
Direktør, Foreningen Danske
Kraftvarmeværker
FREDE HVELPLUND
Professor, Aalborg Universitet
NYT INTERESSENTFORUM
PR. 1. JANUAR 2018
Energi-, forsynings- og
klimaminister Lars Chr.
Lilleholt har udpeget nyt
Interessentforum pr. 1. januar
2018. Det ny interessentforum
mødes første gang 21. marts
2018, som er efter udgivelse af
denne årsrapport. I navnelisten
over det gamle Interessentforum
til højre fremgår det, hvilke
medlemmer er genudpeget og
hvilke, der udtræder.
Formand for det ny
Interessentforum er Jørgen
G. Jørgensen, og herudover
byder Energinet velkommen
til følgende nye medlemmer af
Interessentforum:
Anders Plejdrup Houmøller,
Chris Dahlerup, Frank Rosager,
Lasse Jesper Petersen, Louise
Overvad Jensen, Martin Salamon,
Michael Guldbæk Arentsen,
Per G. Kristensen
GENUDPEGET PR. 1. JANUAR 2018
Allan Kjersgaard, Birte Holst Jørgensen, Christian Kjær,
Dorte Grinderslev, Erik Nørregaard Hansen, Frede Hvelplund,
Gunnar Boye Olesen, Henrik Lilja, Jacob Østergaard, Jens
Astrup Madsen, Jens V. Hoff, Jette Miller, Mogens Eriksen,
Niels Ove, Stine Leth Rasmussen, Troels Ranis, Ulrik
Stridbæk.
UDTRÅDT PR. 31. DECEMBER 2017
Birgitte Haldrup, Birgitte Haurum, Kim Mortensen, Lene
Ertner, Louise Hahn, Martin Groth Hjelmsø, Sine Beuse
fauerby, Svend Erik Jensen, Tine Skovlund,
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 221: Energinets årsrapport 2017
1884576_0034.png
ÅRS-
REGNSKAB
HER KAN DU LÆSE ENERGINETS
REGNSKABSBERETNING
OG ÅRSREGNSKAB.
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 221: Energinets årsrapport 2017
1884576_0035.png
Årsrapport 2017
69
REGNSKABS-
BERETNING
Årsregnskabet redegør for indtægter og omkostninger, der indgår i de
tari er, som opkræves hos forbrugerne.
ENERGINET
Energinets værdiskabelse og
strategiske målopfyldelse sker
ud fra de aktiviteter, som er
beskrevet på de foregående
sider. Virksomhedens indtægter
stammer primært fra tariffer,
som er underlagt særlig lov-
givning og tilsyn. Årsregn-
skabet og noter er udarbejdet
ud fra disse principper.
REGNSKABSBERETNING
TEKNIK OG ANLÆG
FORRETNINGSSERVICE
Energinets TSO-aktiviteter er underlagt
et økonomisk hvile i sig selv-princip
for alle tariffer. Årets resultat består
derfor alene af en lovbestemt for-
rentning af grundkapitalen, resultat af
Dansk Gas Distribution og de øvrige
kommercielle aktiviteter samt øvrige
reguleringer, som ikke indregnes i
kommende års tariffer.
Midlertidige forskelle mellem de
opkrævede indtægter og de afholdte
omkostninger betragtes som tilgode-
havender hos eller gæld til forbrugerne
– også kaldet over-/underdækning – og
vil derfor ikke påvirke årets resultat.
Det er besluttet at overføre en række
myndighedsopgaver fra Energinet til
Energistyrelsen per 1. januar 2018.
Opgaverne vedrører administration af
støtte til vedvarende energi og relate-
rede myndigheds-, planlægnings- og
supportopgaver (PSO-opgaver). Med
baggrund heri er det tidligere segment
”Miljøvenlig energi – PSO” præsenteret
i årsrapporten som særskilte linjer
for ophørende aktivitet. Der er ikke
foretaget tilpasning af sammenlig-
ningstallene. Der henvises til note 15
for yderligere information omkring
værdierne i ”Miljøvenlig energi – PSO”.
Øvrige aktiviteter følger Energinets
organisatoriske opdeling i forretnings-
enheder. Koncernstabe og serviceen-
heder indgår under øvrige aktiviteter.
Med undtagelse af aktiviteten i det ser-
viceselskab, som Energinet overtog fra
DONG Energy per 30. september 2016
i forbindelse med købet af Dansk Gas
Distribution, indregnes koncernstabe
og serviceenhederne i 2017 fortsat
ud fra fordelingsnøgler og vil med
baggrund heri ikke realisere resultater,
som konsolideres på egenkapitalen.
Med baggrund heri har Forretningsser-
vice, som leverer ydelser indenfor IT,
Facility, Økonomi og Indkøb realiseret
et resultat på DKK 0. Teknik og Anlæg,
som leverer entreprenør, lager og
overvågningsydelser realiseret et
resultat på DKK 2 mio.
Dansk Gas Distribution er alene indar-
bejdet i fjerde kvartal af 2016, hvormed
omsætning, omkostninger og resultat
for 2017 ikke er sammenlignelig med
2016.
TSO-EL
TSO-GAS
GAS STORAGE
DENMARK
DANSK GAS
DISTRIBUTION
Energinet har i april 2017 gennemført en reorganisering, så Energinet nu består af koncernstabe, to
serviceenheder og fire selvstændige forretningsenheder.
ÅRETS RESULTAT
DKK MIO.
BALANCESUM
DKK MIA.
OVERDÆKNING
DKK MIO.
UNDERDÆKNING
Tilgodehavende hos forbrugerne
For lidt
opkrævet
OVERDÆKNING
Gæld til forbrugerne
For meget
opkrævet
-228
2016: -143
Årets resultat er ikke
tilfredsstillende.
45,6
2016: 44,6
Balancesummen er øget primært
som følge af anlægsinvesteringer.
232
2016: 1.233 OVERDÆKNING
Den akkumulerede overdækning
per 31. december 2017 er DKK
273 mio.
INDTÆGTER
OMKOSTNINGER
INDTÆGTER
OMKOSTNINGER
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 221: Energinets årsrapport 2017
1884576_0036.png
70
Årsrapport 2017
Årsrapport 2017
71
Resultatopgørelse
KONCERN
RESULTATOPGØRELSE FOR
for koncern
Resultatet for 2017 udgør, primært som
følge af den foretagne nedskrivning på
Gas Storage Denmark, et underskud
på DKK 228 millioner efter skat, hvilket
ikke er tilfredsstillende.
TSO-EL
Energinets omkostninger til TSO-EL
dækkes primært af de opkrævede
net- og systemtariffer. I 2017 er der
realiseret en overdækning på DKK 180
millioner, primært som følge af øgede
flaskehalsindtægter samt indregning
af en underdækning for tidligere år.
Den samlede gæld til forbrugerne
udgør per 31. december 2017 DKK 125
millioner. De udmeldte tariffer for 2018
bliver lavere end de opkrævede i 2017.
TSO-GAS
Energinets afholdte omkostninger til
TSO-GAS dækkes hovedsageligt af de
opkrævede tariffer for transport og
nødforsyning. I 2017 er der realiseret
en underdækning på DKK 15 millioner.
Underdækningen skyldes lavere tari-
findtægter end forventet, som følge af
lavere transporterede mængder samt
en planlagt reduktion af en tidligere
oparbejdet overdækning. Den samlede
gæld til forbrugerne udgør per 31.
december 2017 DKK 54 millioner. På
grund af afviklingen af underdæknin-
gen i 2017 forventes tarifferne at stige
2018.
Dansk Gas Distribution
Dansk Gas Distributions afholdte
omkostninger til gasdistribution
dækkes hovedsageligt af de opkræve-
de tariffer for transport. I 2017 er der
realiseret en overdækning på DKK 67
millioner, primært som følge af lavere
omkostninger til energibesparelser i
husholdninger og virksomheder. Den
akkumulerede overdækning er DKK 94
millioner per 31. december 2017. Det
regnskabsmæssige resultat udgør DKK
48 millioner efter skat og anses som
værende tilfredsstillende.
Gas Storage Denmark
Energinet har nedskrevet værdien af
gaslageraktiverne med et beløb på
DKK 320 millioner efter skat, hvilket
er den primære årsag til periodens
negative resultat.
De markedsmæssige indikationer på
fortsat lave markedspriser sænker de
fremtidige indtjeningsforventninger,
men nedskrivningen skyldes primært
kapacitetsreduktioner i gaslagrene
i både Lille Torup og Stenlille. Den
salgbare lagerkapacitet er reduceret
med ca. 12 %, hvilket begrænser de
kommende års indtjeningsmuligheder,
der således ikke længere lever fuldt
ud op til den tidligere budgetterede
indtjening. Nedskrivningen rammer
dog udelukkende lageret i Lille Torup,
som ikke i samme grad som lageret i
Stenlille har indgået lange kontrakter
med højere priser end dem, som
forventes i markedet fremadrettet.
Årets underskud på DKK 311 millioner
efter skat er ikke tilfredsstillende.
Forventninger til 2018
Energinet forventer i 2018 et omkost-
nings- og investeringsniveau som i
2017 for de fortsættende aktiviteter
(ekskl. PSO), og der forventes et resul-
tat på DKK 0-200 millioner efter skat.
Denne forventning tager udgangspunkt
i de nuværende forretningsaktiviteter.
Begivenheder efter regnskabsårets
afslutning
Der er ikke indtruffet begivenheder
efter regnskabsårets afslutning, som
påvirker det retvisende billede af
koncernens og modervirksomhedens
aktiver, passiver og finansielle stilling
per 31. december 2017 samt af
resultatet af koncernens og modervirk-
somhedens aktiviteter.
Note
DKK millioner
Tarifindtægter, TSO-EL
Tarifindtægter, Miljøvenlig energi - PSO (ophørende aktivitet)
Tarifindtægter, TSO-GAS
Tarifindtægter, Dansk Gas Distribution
Flaskehalsindtægter
Balancering
PSO-lempelser
Kommerciel omsætning
Øvrig omsætning
Omsætning
3
Over-/underdækning *
Tilskud fra EU
Andre driftsindtægter
Indtægter i alt
Eksterne omkostninger
4
5
10
6
7
15
Personaleomkostninger
Omkostninger i alt
Af- og nedskrivninger på anlægsaktiver
Resultat før finansielle poster
Resultat efter skat i associerede virksomheder
Finansielle indtægter
Finansielle omkostninger
Resultat før skat
Skat af årets resultat
Resultat af fortsættende aktiviteter
Resultat af ophørende aktivitet
Årets resultat
Resultat af fortsættende aktiviteter overføres til:
Konsolidering af grundkapital
Andre reserver
I alt
*) + = underdækning og - = overdækning
91
-319
-228
21
-164
-143
2017
2.746
0
387
782
538
95
0
233
108
4.889
-232
243
9
4.909
-1.887
-586
-2.473
-2.285
151
0
10
-451
-290
62
-228
0
-228
2016
2.705
7.945
428
256
413
51
1.095
275
22
13.190
-1.233
270
-6
12.221
-9.871
-460
-10.331
-1.647
243
0
20
-430
-167
24
-143
-
-143
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 221: Energinets årsrapport 2017
1884576_0037.png
72
Årsrapport 2017
Årsrapport 2017
73
BALANCE FOR KONCERN
Note
8
DKK millioner
Immaterielle anlægsaktiver
Goodwill
Rettigheder
Software
Anlæg under udførelse og forudbetalinger
Immaterielle anlægsaktiver i alt
9
Materielle anlægsaktiver
Grunde og bygninger
Tekniske anlæg
Anlægsgas
Andre anlæg, driftsmateriel og inventar
Anlæg under udførelse og forudbetalinger
Materielle anlægsaktiver i alt
10
Finansielle anlægsaktiver
Kapitalandele i associerede virksomheder
Andre kapitalandele
Finansielle anlægsaktiver i alt
Anlægsaktiver i alt
Lagerbeholdninger
Tilgodehavender
Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser
Selskabsskat
16
3
17
Andre tilgodehavender
Underdækning
Periodeafgrænsningsposter
Tilgodehavender i alt
Likvide beholdninger
15
Aktiver vedrørende ophørende aktivitet
Omsætningsaktiver i alt
Aktiver i alt
Balance for koncern
2017
450
274
554
202
1.480
497
32.531
1.385
241
5.248
39.902
3
41
44
41.426
90
318
0
1.056
0
262
1.636
938
1.491
4.155
45.581
2016
285
326
489
97
1.197
11
501
33.859
1.439
266
2.894
38.959
3
41
44
40.200
93
1.385
26
1.761
55
305
3.532
742
-
4.367
44.567
1
2
14
20
21
22
23
24
Aktivitetsopdelt resultatopgørelse
Aktivitetsopdelt balance
Afledte finansielle instrumenter
Sikkerhedsstillelser og pantsætninger
Eventualforpligtelser og andre økonomiske forpligtelser
Virksomhedssammenslutninger
Honorarer til ekstern og intern revisor
Nærtstående parter
15
3
13
18
19
13
18
19
12
Note
DKK millioner
Egenkapital
Grundkapital
Konsolidering af grundkapital
Andre reserver
Egenkapital i alt
Hensatte forpligtelser
Udskudte skatteforpligtelser
Hensatte reetableringsforpligtelser
Andre hensatte forpligtelser
Hensatte forpligtelser i alt
Langfristede gældsforpligtelser
Gæld til kredit- og realkreditinstitutter
Periodeafgrænsningsposter
Leasingforpligtelser
Langfristede gældsforpligtelser i alt
Kortfristede gældsforpligtelser
Kortfristet del af langfristede gældsforpligtelser
Kortfristet del af langfristede periodeafgrænsningsposter
Kortfristet del af langfristede leasingforpligtelser
Gæld, erhvervsobligationer
Gæld til kreditinstitutter
Leverandører af varer og tjenesteydelser
Selskabsskat
Overdækning
Anden gæld
Forpligtelser vedrørende ophørende aktivitet
Kortfristede gældsforpligtelser i alt
Gældsforpligtelser i alt
Passiver i alt
117
20
6
378
837
278
86
273
957
1.491
4.443
32.464
45.581
1.636
244
6
0
1.203
400
73
373
2.658
-
6.593
31.150
44.567
27.288
701
32
28.021
24.043
475
39
24.557
3.644
4.020
8
7.672
3.784
3.860
109
7.753
3.157
1.099
1.189
5.445
3.157
1.008
1.499
5.664
2017
2016
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 221: Energinets årsrapport 2017
1884576_0038.png
74
Årsrapport 2017
Årsrapport 2017
75
EGENKAPITALOPGØRELSE FOR KONCERN
Grund-
kapital
3.157
Konsoli-
dering af
grund-
kapital
987
21
Andre
reserver*
1.686
-164
17
-40
-1
1
3.157
1.008
91
1.499
-319
40
-31
-1
1
3.157
1.099
1.189
PENGESTRØMSOPGØRELSE FOR
koncern
Pengestrømsopgørelse for
KONCERN
Note
4
DKK millioner
Årets resultat før finansielle poster
I alt
5.830
-143
17
-40
-1
1
5.664
-228
40
-31
-1
1
5.445
2017
151
2.285
-120
-45
2.271
7
-542
18
1.754
-322
-3.151
17
0
0
-3.456
3.521
-1.635
378
2.264
562
-461
101
2016
243
1.647
-720
1.233
2.403
17
-514
14
1.920
-368
-3.093
133
7
-1.771
-5.092
3.110
-826
-244
2.040
-1.132
671
-461
DKK millioner
Egenkapital 1. januar 2016
Årets resultat
Værdiregulering af sikringsinstrumenter primo
Værdiregulering af sikringsinstrumenter ultimo
Valutakursregulering af kapitalandele primo
Valutakursregulering af kapitalandele ultimo
Egenkapital 31. december 2016
Årets resultat
Værdiregulering af sikringsinstrumenter primo
Værdiregulering af sikringsinstrumenter ultimo
Valutakursregulering af kapitalandele primo
Valutakursregulering af kapitalandele ultimo
Egenkapital 31. december 2017
Af- og nedskrivninger på immaterielle og materielle anlægsaktiver
Ændring i arbejdskapital
Ændring i akkumuleret over-/underdækning
Pengestrømme fra drift før finansielle poster og betalt skat
Renteindbetalinger
Renteudbetalinger
Betalt selskabsskat
Pengestrømme fra driftsaktivitet
Investering i immaterielle anlægsaktiver
Investering i materielle anlægsaktiver
Salg af materielle anlægsaktiver
Salg af aktier
14
Køb af virksomheder
Pengestrømme fra investeringsaktivitet
Provenue ved langfristet låneoptagelse
Afdrag på langfristede lån
Netto indfrielse/låneoptagelse af kortfristet lån
Pengestrømme fra finansieringsaktivitet
Ændring i likvider
Likvider netto 1. januar
Likvider netto 31. december
*) Andre reserver (netto) er overskud, der i henhold til særlovgivning ikke kan udloddes. Energinet har anvendt DKK 343 millioner i
udviklingsomkostninger til Engrosmodel og SAP-implementering, heraf DKK 84 millioner i 2017. Reserve for udviklingsomkostninger
indgår i Andre reserver med DKK 221 millioner svarende til den bogførte værdi på anlægsaktiverne.
SPECIFIKATION AF SALDO FOR ANDRE RESERVER
2.000
Resultatet for 2017 udgør i alt et underskud på DKK 228
millioner efter skat.
Den primære årsag til underskuddet er, at der er sket en
nedskrivning af den regnskabsmæssige værdi af gaslager-
aktiverne. Årsagen hertil er en konstateret kapacitetsre-
duktion.
Modsatrettet påvirker modtagne EU-tilskud til blandt an-
det opførelse af infrastrukturprojekter.
DKK millioner
1.000
0
-1.000
2013
2014
2015
2016
2017
Henlagte flaskehalsindtægter inkl. kapitalisering
Henlagte EU-tilskud
Regulering af udskudt skat
Resultat af kommercielle aktiviteter
Øvrige
Saldo for andre reserver
SPECIFIKATION AF SALDO FOR HENLAGTE FLASKEHALSINDTÆGTER
DKK millioner
908
143
224
40
37
35
785
Saldo
1. januar
2017
Periodens
henlæggelse inkl.
kapitalisering
Tilbageførsel
jf. billig-
gørelsestiltag
Tilbageførsel
jf. Storebælts-
forbindelsen
Tilbageførsel
jf. Skagerrak 4
Skat
Saldo
31. december
2017
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 221: Energinets årsrapport 2017
1884576_0039.png
76
Årsrapport 2017
Årsrapport 2017
77
NOTER FOR KONCERN
for koncern
Noter
Note 1
Aktivitetsopdelt
resultatopgørelse
DKK millioner
Tarifindtægter
Flaskehalsindtægter
Balancering
Generel PSO-lempelse
PSO-lempelse, øvrig
Øvrige indtægter
Omsætning
Over-/underdækning *
Tilskud fra EU
Andre driftsindtægter
Indtægter i alt
Tilskud til energiproduktion
Støtte til F&U
Øvrige energiomkostninger
Kompensation af nettab
Køb af regulerkraft
Reserver/lagerkapacitet
Omkostning udenlandske net
Betaling for tilsyn
Andre eksterne
driftsomkostninger
Eksterne omkostninger i alt
Personaleomkostninger
Omkostninger i alt
Af- og nedskrivninger på
anlægsaktiver
Resultat af primær drift
Finansielle poster (netto)
Resultat før skat
Skat af periodens resultat
Årets resultat af fortsættende
aktiviteter
Ophørende aktivitet
Årets resultat
*) + = underdækning og - = overdækning
-1.123
388
-316
72
-15
57
0
57
-138
25
-49
-24
4
-19
0
-19
-328
100
-36
64
-16
48
0
48
-535
-366
-32
-398
87
-311
0
-311
-161
4
-8
-4
1
-3
0
-3
0
0
0
0
0
0
0
0
-2.285
151
-441
-290
62
-228
0
-228
-1.647
243
-410
-167
24
-143
-
-143
-629
-1.761
-195
-1.956
-135
-203
-35
-238
-256
-256
-31
-287
-59
-73
-26
-99
-357
-357
-299
-656
731
763
0
763
-705
-1.887
-586
-2.473
-539
-9.871
-460
-10.331
TSO-EL
2.746
538
98
0
0
25
3.407
-180
239
1
3.467
0
0
0
-359
-38
-620
-66
-49
Gas
Dansk Gas
Storage
TSO-GAS Distribution Denmark
387
0
-3
0
0
3
387
15
4
-5
401
0
0
0
0
0
-50
0
-18
782
0
0
0
0
0
782
-67
0
0
715
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
265
265
0
0
3
268
0
0
-14
0
0
0
0
0
Elimine-
ringer
0
0
0
0
0
811
811
0
0
10
821
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
-763
-763
0
0
0
-763
0
0
0
0
0
32
0
0
Års-
rapport
2017
3.915
538
95
0
0
341
4.889
-232
243
9
4.909
0
0
-14
-359
-38
-638
-66
-67
Års-
rapport
2016
11.334
413
51
903
192
297
13.190
-1.233
270
-6
12.221
-7.412
-108
-482
-394
-21
-790
-52
-73
Note 2
Aktivitetsopdelt balance
DKK millioner
Aktiver
Anlægsaktiver
Immaterielle anlægsaktiver
Materielle anlægsaktiver
Finansielle anlægsaktiver
Anlægsaktiver i alt
Omsætningsaktiver
Lagerbeholdninger
Underdækning
Øvrige tilgodehavender
Rentebærende tilgodehaven-
der
Likvide beholdninger
Aktiver vedrørende ophøren-
de aktivitet
Omsætningsaktiver i alt
Aktiver i alt
Passiver
Egenkapital
Hensatte forpligtelser
Gældsforpligtelser
Rentebærende gæld
Gæld til kreditinstitutter
Overdækning
Øvrige gældsforpligtelser
Forpligtelser vedrørende op-
hørende aktivitet
Gældsforpligtelser i alt
Passiver i alt
18.727
0
125
1.147
0
19.999
29.933
2.649
0
54
49
0
2.752
4.738
1.764
0
94
401
0
2.259
3.582
1.656
18
0
54
0
1.728
3.950
17.979
819
0
429
1.491
20.718
27.160
-14.992
0
0
0
0
-14.992
-23.782
27.783
837
273
2.080
1.491
32.464
45.581
25.679
1.203
373
3.895
-
31.150
44.567
5.100
4.834
800
1.186
650
673
1.340
882
6.345
97
-8.790
0
5.445
7.672
5.664
7.753
6
0
761
0
13
0
780
29.933
42
0
117
0
0
0
159
4.738
0
0
235
0
460
0
695
3.582
0
0
31
0
200
0
231
3.950
42
0
492
23.782
265
1.491
26.072
27.160
0
0
0
-23.782
0
0
-23.782
-23.782
90
0
1.636
0
938
1.491
4.155
45.581
93
55
3.477
0
742
-
4.367
44.567
414
28.739
0
29.153
0
4.579
0
4.579
346
2.538
3
2.887
250
3.469
0
3.719
470
577
41
1.088
0
0
0
0
1.480
39.902
44
41.426
1.197
38.959
44
40.200
TSO-EL
Gas
Dansk Gas
Storage
TSO-GAS Distribution Denmark
Øvrige
Eli-
minerin-
ger
Års-
rapport
2017
Års-
rapport
2016
Øvrige
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 221: Energinets årsrapport 2017
1884576_0040.png
78
Årsrapport 2017
Årsrapport 2017
79
Note 3
DKK millioner
Over-/underdækning
Saldo for over-/underdækning til indregning i
tariffer kan specificeres således:
TSO-EL
TSO-GAS
Dansk Gas Distribution
Miljøvenlig energi − PSO (ophørende aktivitet)
Over-/underdækning i alt
Primo
2017
Afgang vedr.
ophørende
aktiviteter
Årets
bevægelser
Tilgode-
havender
ultimo
2017
Gæld
ultimo
2017
Note 4
DKK millioner
Personaleomkostninger
Lønninger og gager
Pensioner
Andre omkostninger til social sikring
Aktiveret intern tid
I alt
2017
-745
-77
-6
242
-586
2016
-608
-64
-6
218
-460
55
-69
-27
-277
-318
0
0
0
63
63
-180
15
-67
214
-18
0
-125
-54
-94
0
-273
Der henvises til afsnittet om "Ledelses- og samfundsansvar" for information om aflønning til bestyrelse og koncerndirektion.
UDVIKLING I PERSONALEOMKOSTNINGER,
GENNEMSNITLIGT ANTAL BESKÆFTIGEDE OG
GENNEMSNITLIG LØN
1.000
TDKK/DKK millioner
800
600
400
200
0
2013
2014
2015
2016
2017
0
800
1.200
Antal beskæftigede
UDVIKLING I OVER-/UNDERDÆKNING PER AKTIVITET
1.000
Tilgode-
havender
hos
forbrugerne
(under-
dækning)
Gæld til
forbrugerne
(over-
dækning)
2013
2014
2015
2016
2017
DKK millioner
500
Den akkumulerede overdækning på elsystemet udgør DKK
125 millioner ultimo 2017. Periodens bevægelse på DKK
180 millioner skyldes primært højere flaskehalsindtægter,
lavere afskrivninger, skat og renteomkostninger end for-
ventet samt en budgetteret indregning af underdæknin-
gen fra 2016.
Der har de seneste år været en akkumuleret overdækning
på gassystemet, som er aftalt afviklet med Energitilsynet
over en årrække. Saldoen udgør DKK 54 millioner ultimo
2017.
Overdækningen i Dansk Gas Distribution A/S er øget med
DKK 67 millioner i 2017 og udgør ved udgangen af 2017
DKK 94 millioner. Årsagen er primært lavere omkostnin-
ger til energispareaktiviteter end forventet.
Miljøvenlig energi - PSO overdrages til Energistyrelsen per
1. januar 2018, som fremadrettet har ansvaret for hånd-
teringen af tilskudsudbetalingen og tariffastsættelsen .
Miljøvenlig energi – PSO er præsenteret som ophørende
aktiviteter i årsrapporten, og overdækningen afgangsføres
derfor med en ultimo saldo på DKK 63 millioner.
De afholdte brutto personaleomkostninger er i 2017 ste-
get med DKK 150 millioner. Årsagen hertil er stigning i an-
vendte timer, der kan henføres på anlægsprojekter (akti-
veret tid) og som følge af flere medarbejdere til driften af
nye investeringer.
Dertil kommer, at Energinet per 30. september 2016 har
overtaget Dansk Gas Distribution A/S og et tilhørende ser-
viceselskab. Disse lønomkostninger indgår fuldt ud i 2017 i
modsætning til 2016, hvor de kun indgik med et kvartal.
Dette forklarer 50 % af stigningen sammenholdt med
2016.
Ved årets udgang udgør antal fuldtidsmedarbejdere 1.226
i Energinet-koncernen mod 1.082 ved udgangen af 2016.
Energinet har et lønniveau, som afspejler, at en stor del af
medarbejderne er akademikere.
400
0
Personaleomkostninger - investeringer (DKK millioner)
Personaleomkostninger - drift (DKK millioner)
Gennemsnitlig årsløn (TDKK)
Gennemsnitligt antal beskæftigede jf. ATP-metoden
-500
TSO-EL
TSO-GAS
Miljøvenlig energi − PSO (ophørende aktivitet)
Dansk Gas Distribution
FORDELING AF MEDARBEJDERE
EFTER KATEGORI
8%
7%
50%
Direktion og ledelse
Akademikere (AC)
15%
20%
Handel og kontor (HK)
Teknikere (TL)
Øvrige
FORDELING AF MEDARBEJDERE
EFTER KØN
33%
FORDELING AF MEDARBEJDERE
EFTER ALDER
11%
10%
25%
<30 år
31-40 år
41-50 år
51-60 år
26%
28%
>60 år
Mænd
Kvinder
67%
KONCERN V06
KONCERN V06
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 221: Energinets årsrapport 2017
1884576_0041.png
80
Årsrapport 2017
Årsrapport 2017
81
Note 5
DKK millioner
Af- og nedskrivninger på anlægsaktiver
Goodwill
Rettigheder
Software
Grunde og bygninger
Tekniske anlæg
Andre anlæg, driftsmateriel og inventar
Anlægsgas
Nedskrivning/skrotning
I alt
2017
-35
-52
-182
-6
-1.837
-62
-83
-28
-2.285
2016
-15
-52
-145
-5
-1.230
-50
0
-150
-1.647
Note 6
DKK millioner
Finansielle omkostninger
Renter af lån, bankgæld mv.
Kapitalisering af hensættelse til reetablering
Valutakurstab og dagsværdireguleringer mv.
Aktiverede renter på anlægsprojekter
I alt
2017
-386
-92
-36
63
-451
2016
-364
-86
-35
55
-430
UDVIKLING I FINANSIELLE OMKOSTNINGER
500
400
DKK millioner
5
4
Procent (%)
3
2
1
0
2013
2014
2015
2016
2017
De finansielle omkostninger er steget fra DKK 430 millio-
ner i 2016 til DKK 451 millioner i 2017.
En stigning i den rentebærende gæld er årsagen til de sti-
gende finansielle omkostninger. Den samlede effektive
rente er faldet fra 1,8 % i 2016 til 1,6 % i 2017.
De finansielle omkostninger er ud over stigningen i renter
af nettorentebærende gæld påvirket af mindre ændringer
i kapitalisering af reetableringsforpligtelse samt aktivere-
de renter på anlægsprojekter.
I alt stiger de samlede finansielle omkostninger med DKK
21 millioner.
AF- OG NEDSKRIVNINGER PÅ ANLÆGSAKTIVER
2.500
2.000
1.500
1.000
500
0
2013
2014
2015
2016
2017
De ordinære afskrivninger har generelt været stigende de
seneste fem år. Den primære årsag hertil er investeringer
i nye anlæg og opkøb af virksomheder.
2013 er påvirket af en nedskrivning på Lille Torup Gasla-
ger, som følge af markedsmæssige forhold.
2017 er påvirket af en nedskrivning på Lille Torup Gasla-
ger, som følge af en kapacitetsreduktion.
Der vil fortsat ske store investeringer, hvilket vil medføre
højere afskrivninger fremadrettet.
300
200
100
0
DKK millioner
Renter af lån, bankgæld, valutakurstab mv. (DKK millioner)
Aktiverede renter på anlægsprojekter (DKK millioner)
Gennemsnitlig effektiv rente (%)
Nedskrivning af Lille Torup Gaslager
Af- og nedskrivninger på anlægsaktiver
KONCERN V06
KONCERN V06
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 221: Energinets årsrapport 2017
1884576_0042.png
82
Årsrapport 2017
Årsrapport 2017
83
Note 7
DKK millioner
Skat af årets resultat
Årets aktuelle skat
Årets udskudte skat
Aktuel skat vedr. tidligere år
Udskudt skat vedr. tidligere år
I alt
Der fordeler sig således:
Skat af årets resultat
Skat af egenkapitalbevægelser
I alt
Afstemning af skatteprocent
Selskabsretlig skatteprocent
Skatteeffekt af ikke-skattepligtige indtægter og ikke-fradragsberettigede udgifter
Regulering af tidligere års skat
Effektiv skatteprocent for året
2017
-23
79
2
2
60
62
-2
60
22,0 %
-1,1 %
1,5 %
22,4 %
2016
-12
41
16
-15
30
24
6
30
22,0 %
-7,5 %
-0,4 %
14,1 %
Note 8
DKK millioner
Immaterielle anlægsaktiver
Anskaffelsessum 1. januar
Tilgang i året
Afgang i året
Overførsel til/fra andre poster
Øvrige reguleringer
Anskaffelsessum 31. december
Af- og nedskrivninger 1. januar
Årets af- og nedskrivninger
Tilbageførelser på årets afgange
Overførsel til/fra andre poster
Øvrige reguleringer
Af- og nedskrivninger 31. december
Regnskabsmæssig værdi 31. december
Goodwill
638
0
0
200
0
838
-353
-35
0
0
0
-388
450
Rettigheder Software
446
0
-20
0
0
426
-120
-52
20
0
0
-152
274
1.206
0
-39
248
0
1.415
-717
-182
38
0
0
-861
554
Anlæg
under
udførelse
97
229
0
-124
0
202
0
0
0
0
0
0
202
I alt
2.387
229
-59
324
0
2.881
-1.190
-269
58
0
0
-1.401
1.480
UDVIKLING I AKTUEL OG BETALT SKAT
200
100
DKK millioner
DKK millioner
Energinet er underlagt et hvile i sig selv-princip for TSO-
aktiviteterne. Med baggrund heri vil årets skat være be-
skeden, da den skattepligtige indkomst over tid bør gå i
nul. Der er dog en række poster, som ikke indregnes lø-
bende i tarifferne og derfor er årsag til, at der realiseres
en faktisk skattebetaling, fx modtagelse af EU-tilskud og
henlagte flaskehalsindtægter.
Energinet har generelt haft en faldende aktuel skat, hvil-
ket primært skyldes faldende henlagte flaskehalsindtæg-
ter og tilbageførte flaskehalsindtægter til forbrugerne
som følge af energiforliget i 2012.
Energinet er omfattet af reglerne om rentefradragsbe-
grænsning.
ANSKAFFELSE AF IMMATERIELLE ANLÆGSAKTIVER
800
Årets investeringer i immaterielle anlægsaktiver vedrører
hovedsageligt investering i et SAP S4 for HANA ERP-
system, et kunde- og afregningssystem til Dansk Gas Di-
stribution og driftssystemer til TSO-forretningerne.
Anskaffelsessummen er påvirket af køb af goodwill, som
led i overtagelse af Dansk Gas distribution A/S og et tilhø-
rende serviceselskab i 2016. Der er i 2017 foretaget en
endelig allokering af købesummen, som er årsag til regu-
leringen på goodwill, hvor der er sket en reklassifikation
fra tekniske anlæg og skat til goodwill.
600
400
0
200
0
2013
2014
2015
2016
2017
Køb af virksomheder/goodwill
Investeringer jf. pengestrømsopgørelse
-100
2013
2014
2015
2016
2017
Aktuel skat - Øvrige
Aktuel skat - TSO-GAS
Aktuel skat - TSO-EL
Betalt skat
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 221: Energinets årsrapport 2017
1884576_0043.png
84
Årsrapport 2017
Årsrapport 2017
85
Note 9
DKK millioner
Materielle anlægsaktiver
Anskaffelsessum 1. januar
Tilgang i året
Afgang i året
Overførsel til/fra andre poster
Øvrige reguleringer
Anskaffelsessum 31. december
Af- og nedskrivninger 1. januar
Årets af- og nedskrivninger
Tilbageførelser på årets afgange
Overførsel til/fra andre poster
Øvrige reguleringer
Af- og nedskrivninger 31. december
Regnskabsmæssig værdi 31. december
Grunde
og byg-
ninger
585
0
0
2
0
587
-84
-6
0
0
0
-90
497
Tekniske
anlæg
49.243
15
-110
610
0
49.758
-15.384
-1.837
20
0
-26
-17.227
32.531
Anlægs-
gas
1.439
47
-18
0
0
1.468
0
-83
0
0
0
-83
1.385
Andre
anlæg
533
0
-84
36
0
485
-267
-62
84
0
1
-244
241
Anlæg
under
udførelse
2.939
3.321
4
-972
0
5.292
-45
0
0
0
1
-44
5.248
I alt
54.739
3.383
-208
-324
0
57.590
-15.780
-1.988
104
0
-24
-17.688
39.902
Note 10
DKK millioner
Finansielle anlægsaktiver
Anskaffelsessum 1. januar
Tilgang i året
Afgang i året
Anskaffelsessum 31. december
Værdireguleringer 1. januar
Tilgang i året
Afgang i året
Udbetalt udbytte
Årets resultat
Værdireguleringer 31. december
Regnskabsmæssig værdi 31. december
Kapital-
andele i
associerede
virksom-
heder
3
0
0
3
0
0
0
0
0
0
3
Andre
kapital-
andele
41
0
0
41
0
0
0
0
0
0
41
Finansielle
anlægs-
aktiver i alt
44
0
0
44
0
0
0
0
0
0
44
Finansieringsomkostninger på i alt DKK 275 millioner er aktiveret under "Anlægsaktiver". Heraf er DKK 63 millioner aktiveret i
2017.Finansielt leasede aktiver indgår under tekniske anlæg med en bogført værdi på DKK 38 millioner.
ANSKAFFELSE AF MATERIELLE ANLÆGSAKTIVER
8.000
6.000
4.000
2.000
0
-2.000
2013
2014
2015
2016
2017
Køb af virksomheder
Ændring reetableringsforpligtelse
Investeringer jf. pengestrømsopgørelse
Årets investering i 2017 består primært af investering i
nettilslutning i udlandsforbindelsen Kriegers Flak samt ud-
landsforbindelsen til Holland (COBRA Cable)
Den regnskabsmæssige anskaffelsessum påvirkes i 2016
væsentligt af en opjustering af reetableringsforpligtelsen
på DKK 342 millioner, primært som følge af nye opførte
aktiver i 2016. I 2017 er den samlede forøgelse på DKK
115 millioner. For yderligere information henvises der til
note 12.
De seneste fem år er påvirket af store anlægsinvesterin-
ger, som følge af udvidelse af eksisterende net med bag-
grund i den grønne omstilling og behovet for fortsat at
sikre en høj forsyningssikkerhed.
De kommende år vil der fortsat ske store investeringer
med deraf følgende stigninger i de årlige afskrivninger.
Indre
værdi
DKK
Kapitalandele i associerede virksomheder i 2017
Dansk Gasteknisk Center A/S *
I alt
Hjemsted
Hørsholm (DK)
Ejerandel
49,9 %
millioner
3
3
DKK millioner
Kostpris
DKK
Andre kapitalandele i 2017
Nord Pool AS
TSCNET Services GmbH
PRISMA European Capacity Platform GmbH
Joint Allocation Office S.A.
I alt
Finansielle anlægsaktiver i alt
*) Ejerfordeling: Energinet 13,9 % og Dansk Gas Distribution A/S 36 %.
Hjemsted
Oslo (N)
München (D)
Leipzig (D)
Luxembourg (L)
Ejerandel
18,8 %
7,7 %
6,9 %
5,0 %
millioner
36
3
0
2
41
44
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 221: Energinets årsrapport 2017
1884576_0044.png
86
Årsrapport 2017
Årsrapport 2017
87
Note 11
DKK millioner
Udskudte skatteforpligtelser
Udskudt skat 1. januar
Tilgang ved virksomhedsovertagelse
Regulering vedrørende tidligere år
Ændring i udskudt skat vedrørende årets resultat
I alt
Der er anvendt en skatteprocent på 22 %.
SPECIFIKATION AF UDSKUDT SKAT
5.000
2017
3.784
-59
-2
-79
3.644
2016
3.303
507
15
-41
3.784
Note 12
DKK millioner
Hensatte reetableringsforpligtelser
Forfaldstidspunktet for hensatte reetableringsforpligtelser forventes at blive:
Under 1 år
1-5 år
Efter 5 år
I alt
2017
2016
140
77
3.803
4.020
141
142
3.577
3.860
Udskudt skat er faldet fra DKK 3.784 millioner i 2016 til
DKK 3.644 millioner i 2017.
Udskudt skat hviler hovedsageligt på de materielle an-
lægsaktiver, primært som følge af afvigelsen mellem de
regnskabsmæssige og skattemæssige afskrivninger på an-
lægsaktiver.
Reetableringsforpligtelsen medfører et udskudt skatteak-
tiv, som følge af at der først opnås skattemæssigt fradrag,
i takt med at omkostningerne til reetablering afholdes.
Den udskudte skat er fra og med 2013 indregnet med en
skatteprocent på 22 %, svarende til den faktiske skatte-
procent.
FORVENTET FORFALDSTIDSPUNKT FOR HENSATTE
FORPLIGTELSER
3%
95%
2%
Reetableringsforpligtelser vedrører demontering og bort-
skaffelse af master, luftledninger, naturgasanlæg m.m.
samt reetablering af ejendomme ejet af tredjemand.
Usikkerhederne er væsentligst relateret til tidspunkterne
for de relaterede udbetalinger.
Ved opgørelsen af reetableringsforpligtelsen har Energi-
net beregnet omkostningen ved demontering og bortskaf-
felse af de omfattede anlægsaktiver på et dekomponeret
niveau. Omkostningen per dekomponeret enhed er op-
gjort i 2017-priser. Priserne er fremskrevet med en infla-
tionsrate frem til det år, hvor det pågældende anlægsak-
tiv forventes demonteret og bortskaffet og herefter tilba-
gediskonteret til nutidsværdi.
Forudsætningerne og de foretagne skøn revurderes en
gang årligt. I 2017 er der sket en ændring af reetablerings-
forpligtelsen på DKK 160 millioner, og der er afholdt om-
kostninger på DKK 48 millioner til reetablering af nedlagte
luftledningsstrækninger samt Storstrømskablet, hvilket
reducerer hensættelsen.
Årsagen til stigningen er primært tilgang af nye anlæg,
hvor Dansk Gas Distribution A/S er reguleret med DKK 31
millioner, samt indregning af reetableringsforpligtelse for
nyopførte anlæg, herunder kabelforbindelsen Jylland-Fyn,
i alt indregnet med DKK 84 millioner. Den resterende stig-
ning kan henføres til den årlige kapitalisering
2.500
DKK millioner
0
2017
-2.500
2016
Reetableringsforpligtelse
Anlægsaktiver
Øvrige
2017
Under 1 år
3%
93%
4%
1-5 år
Efter 5 år
2016
KONCERN V06
KONCERN V06
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 221: Energinets årsrapport 2017
1884576_0045.png
88
Årsrapport 2017
Årsrapport 2017
89
Note 13
DKK millioner
Gæld til kredit- og realkreditinstitutter
Under 1 år
1-5 år
Efter 5 år
I alt
2017
117
2.464
24.824
27.405
2016
1.636
2.488
21.555
25.679
Note 14
Afledte finansielle instrumenter
Valutarisici på kontrakter (valutaterminsforretninger)
EUR
SEK
I alt
Renterisici på låneportefølje (renteswapaftaler)
Fast rente til variabel rente
Variabel rente til fast rente
I alt
Udløb
Kontrakt i
valuta
millioner
Termin i
valuta
millioner
Kontrakt i
DKK
millioner
Termin i
DKK
millioner
Markeds-
værdi i
DKK
millioner
2018-2019
2018-2019
-16
-162
16
162
-115
-125
-240
116
121
237
1
-4
-3
460
-215
245
242
GÆLD TIL KREDIT- OG REALKREDITINSTITUTTER
30.000
Den rentebærende gæld i Energinet er steget fra DKK
25.679 millioner i 2016 til DKK 27.405 millioner i 2017.
Stigningen skyldes hovedsageligt finansiering af investe-
ringer i nye infrastrukturaktiver.
Den rentebærende gæld er steget over hele perioden
som følge af de foretagne anlægsinvesteringer samt køb
af virksomheder.
Energinet optager hovedsageligt lån i Nationalbanken. Lå-
nene optages som fastforrentede lån med lang restløbe-
tid.
2019-2024
2019-2029
1.000
2.636
3.636
20.000
DKK millioner
Finansielle instrumenter i alt
10.000
Energinet-koncernen har indgået en række finansielle kontrakter med henblik på at afdække rente- og valutarisici. Der er således
indgået valutaswapaftaler for at sikre kursrisici på indgåede kontrakter, hvori der indgår elementer af fremmed valuta. Derudover
er der indgået renteswapaftaler med henblik på styring af renterisikoen på låneporteføljen.
FORDELING AF RENTEBÆRENDE GÆLD I 2017
6%
0
2013
2014
2015
2016
2017
Danmarks Nationalbank
Andre institutter
12%
Markedsværdien af finansielle instrumenter er DKK 242
millioner, som er fordelt med DKK 460 millioner under
”Andre tilgodehavender” og DKK 218 millioner under
”Anden gæld”.
Hovedparten af markedsværdien på finansielle instru-
menter kan således henføres til markedsværdien på ren-
teswaps. Værdireguleringen modsvares af kursregulerin-
ger på den underliggende rentebærende gæld.
Hovedparten af den rentebærende gæld er fastforrentet
gæld i Danmarks Nationalbank. Gælden optages i regn-
skabet til amortiseret kostpris.
Herudover er en andel af den rentebærende gæld inflati-
onsindekseret gæld, som løbende indekseres med udvik-
lingen i det danske forbrugerprisindeks.
En mindre del af den rentebærende gæld er variabelt for-
rentet, kortsigtede bankkreditter mv.
Lån til gaslageraktiviteter er variabel forrentet gæld, som
via finansielle instrumenter er omlagt til fast rente i hele
lånets løbetid på mellem 4-13 år.
82%
Danmarks Nationalbank lån, fastforrentet
Danmarks Nationalbank lån, inflationsindekseret
Lån, kommercielle aktiviteter
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 221: Energinets årsrapport 2017
1884576_0046.png
90
Årsrapport 2017
Årsrapport 2017
91
Note 15
Ophørende aktivitet
DKK millioner
Resultatopgørelse
Omsætning
PSO-Lempelse
Over-/underdækning
Andre eksterne omkostninger
Øvrige poster
I alt
Note
2017
5.776
2.650
214
-8.619
-21
0
Note
16
DKK millioner
Andre tilgodehavender
Under 1 år
1-5 år
Efter 5 år
I alt
2017
596
0
460
1.056
2016
1.231
0
530
1.761
Andre tilgodehavender omfatter markedsværdi af finansielle instrumenter, tilgodehavender fra tarifopkrævninger, tilskud fra
staten og EU samt øvrige tilgodehavender.
DKK millioner
Periodeafgrænsningsposter (aktiver)
Under 1 år
1-5 år
2017
262
0
0
262
2016
305
0
0
305
DKK millioner
Balance
Aktiver
Øvrige tilgodehavender
Rentebærende tilgodehavender
Aktiver i alt
Passiver
Hensatte forpligtelser
Overdækning
Anden gæld
Passiver i alt
2017
17
1.224
267
1.491
116
63
1.312
1.491
Note
18
Efter 5 år
I alt
Periodeafgrænsningsposter omfatter EU-tilskud vedrørende anlægsprojekter samt afholdte forudbetalte omkostninger.
EU-tilskuddene er indregnet i resultatopgørelsen og afventer indbetaling fra EU.
DKK millioner
Periodeafgrænsningsposter (passiver)
Under 1 år
1-5 år
Efter 5 år
I alt
2017
20
107
594
721
2016
244
31
444
719
Regeringen har besluttet at overføre en række myndighedsopgaver fra Energinet til Energistyrelsen per 1. januar 2018. Opgaverne
vedrører administration af støtte til vedvarende energi og relaterede myndigheds-, planlægnings- og supportopgaver (PSO-
administrative opgaver).
Med baggrund heri er det tidligere segment ”Miljøvenlig energi – PSO” præsenteret i årsrapporten som ophørende aktivitet.
Balanceværdierne er baseret på en skønsmæssig opgørelse. Den endelige overdragelse til Energistyrelsen foretages i 2018.
Periodeafgrænsningsposter omfatter modtagne forudbetalinger for indtægter, der skal henføres til efterfølgende år samt mod tagne
EU-tilskud til anlægsprojekter. Tilskuddene indregnes i resultatopgørelsen, i takt med at der foretages afskrivninger på anlæg.
Note
19
DKK millioner
Leasingforpligtelser
Under 1 år
1-5 år
Efter 5 år
I alt
2017
6
26
6
38
2016
6
26
13
45
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 221: Energinets årsrapport 2017
1884576_0047.png
92
Årsrapport 2017
Årsrapport 2017
93
Note
20
Sikkerhedsstillelser og pantsætninger
Til sikkerhed for gæld til realkreditinstitutter på DKK 499 millioner er der givet pant i grunde, bygninger og produkti-
onsanlæg vedr. gaslageraktiviteterne, hvis regnskabsmæssige værdi ultimo året udgør DKK 1.967 millioner.
Aktiebeholdningen i Energinet.dk Lille Torup Gaslager Holding A/S er stillet til sikkerhed for mellemværende med kre-
ditinstitutter på DKK 712 millioner (2016: DKK 788 millioner).
Aktiebeholdningen i Energinet.dk Stenlille Gaslager Holding A/S er stillet til sikkerhed for mellemværende med kredit-
institutter på DKK 428 millioner (2016: DKK. 428 millioner).
Energinet har over for samarbejdspartnere stillet garantier for i alt EUR 20 millioner (2016: EUR 27 millioner) og NOK
5 millioner (2016: NOK 5 millioner).
Note
22
DKK millioner
Virksomhedssammenslutninger (køb af virksomheder)
Immaterielle anlægsaktiver
Materielle anlægsaktiver
Hensatte forpligtelser
Øvrige aktiver og passiver
Købspris inklusiv købsomkostninger
Likvide beholdninger opkøbt i virksomhed
I alt
2017
0
0
0
0
0
0
0
2016
0
2.926
-620
-535
1.771
0
1.771
Energinet overtog i 2016 DONG Gas Distribution A/S (det nuværende Dansk Gas Distribution A/S) for en samlet købesum på DKK
1.746 millioner. Som en del af handlen overtog Energinet arbejdskapital og et internt lån. Købsprisen svarer til en overdragelsessum
på DKK 2.325 millioner på gældsfri basis. Regionale Net Lindevang A/S er for en samlet købesum på DKK 25 millioner overtaget i
2016 med henblik på sammenlægning med Energinets eksisterende transmissionsaktiver inden for el, hvilket er gennemført i 2017.
Note
21
Eventualforpligtelser og andre økonomiske forpligtelser
Energinet er som led i virksomhedens normale aktiviteter part i et antal retstvister. Enkelte af disse involverer betyde-
lige beløb, men ingen af tvisterne forventes på det nuværende grundlag at få en nævneværdig påvirkning i de kom-
mende regnskabsår.
Energinet har huslejeforpligtelser på DKK 71 millioner (2016: DKK 73 millioner), heraf forfalder DKK 15 millioner inden
for 1 år og DKK 19 millioner mellem 2-5 år.
Energinet har leasingforpligtelser på DKK 15 millioner (2016: DKK 10 millioner), heraf forfalder DKK 5 millioner inden
for 1 år og DKK 10 millioner mellem 2-5 år.
Energinet.dk Associated Activities A/S hæfter for eventualforpligtelser vedrørende spaltningen af Eltra 409 A/S. I det
omfang eventualforpligtelser i forhold til Eltra 409 A/S måtte opstå, skal sådanne eventualforpligtelser fuldt ud bæres
af Energinet.dk Associated Activities A/S.
Note
23
DKK millioner
Honorarer til ekstern og intern revisor
PricewaterhouseCoopers
(intern)
Revision af koncernregnskab og årsrapporter
Andre revisionserklæringer
Skattemæssig assistance
Andre ydelser
I alt
Rigsrevisionen (ekstern) opkræver ikke honorar for udført revision.
Der henvises til side 58 og side 59 for information om aflønning til bestyrelse og koncerndirektion.
1
0
1
4
6
1
0
0
2
3
2017
2016
Note
24
Nærtstående parter
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
Bestyrelsen og direktionen
Grundlag
100 % ejer
Ledelseskontrol
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 221: Energinets årsrapport 2017
1884576_0048.png
94
Årsrapport 2017
Årsrapport 2017
95
ANVENDT REGNSKABS-
PRAKSIS FOR KONCERNEN
Årsrapporten for den
selvstændige offentlige
virksomhed Energinet for
regnskabsåret den 1. januar
- 31. december 2017 er aflagt
i overensstemmelse med
årsregnskabslovens
bestemmelser og lov
om Energinet.
Energinet skal ifølge lovgivningen
udarbejde årsrapport efter reglerne
i årsregnskabsloven, der gælder for
statslige aktieselskaber. Årsrap-
porten er således aflagt som klasse
D-virksomhed.
Årsrapporten er aflagt efter samme
regnskabspraksis som årsrapporten
for 2016.
Generelt om indregning og måling
Aktiver indregnes i balancen, når det er
sandsynligt, at fremtidige økonomiske
fordele vil tilflyde koncernen, og
aktivets værdi kan måles pålideligt.
Forpligtelser indregnes i balancen,
når de er sandsynlige og kan måles
pålideligt. Ved første indregning måles
aktiver og forpligtelser til kostpris.
Efterfølgende måles aktiver og
forpligtelser som beskrevet for hver
enkelt regnskabspost nedenfor.
Visse finansielle aktiver og forplig-
telser måles til amortiseret kostpris,
hvorved der indregnes en konstant
effektiv rente over løbetiden. Amorti-
seret kostpris opgøres som oprindelig
kostpris med fradrag af eventuelle
afdrag samt tillæg/fradrag af den
akkumulerede amortisering af forskel-
len mellem kostpris og nominelt beløb.
Ved indregningen og målingen tages
hensyn til gevinster, tab og risici, der
fremkommer, inden årsrapporten
aflægges, og som be- eller afkræf-
ter forhold, der eksisterede på
balancedagen.
Indtægter indregnes i resultatopgørel-
sen i takt med, at de indtjenes, her-
under indregnes værdireguleringer af
finansielle aktiver og forpligtelser, der
måles til dagsværdi eller amortiseret
kostpris. Endvidere indregnes omkost-
ninger, der er afholdt for at opnå årets
indtjening, herunder afskrivninger,
nedskrivninger og hensatte forpligtel-
ser samt tilbageførsler som følge af
ændrede regnskabsmæssige skøn.
Koncernregnskabet
Koncernregnskabet omfatter mo-
dervirksomheden Energinet samt
datterselskaber, hvori Energinet råder
over mere end 50 % af stemmerettig-
hederne. Virksomheder, der ikke er
datterselskaber, men i hvilke Energinet
besidder 20 % eller mere af stem-
merettighederne og udøver en bety-
delig indflydelse på disse selskabers
driftsmæssige og finansielle ledelse,
betragtes som associerede selskaber.
Koncernregnskabet udarbejdes på
grundlag af regnskaber for Energinet
og datterselskaberne ved sammen-
lægning af regnskabsposter af ens-
artet karakter og ved eliminering af
interne indtægter og omkostninger,
interne mellemværender og udbytte
samt fortjeneste og tab ved interne
dispositioner.
Ved køb af nye virksomheder anvendes
overtagelsesmetoden, hvorefter de
nytilkøbte virksomheders identifice-
rede aktiver og forpligtelser måles til
dagsværdi på erhvervelsestidspunktet.
Der tages hensyn til skatteeffekten af
de foretagne omvurderinger.
Positive forskelsbeløb (goodwill) mel-
lem anskaffelsesværdi og dagsværdi
af overtagne, identificerede aktiver og
forpligtelser indregnes under imma-
terielle anlægsaktiver og afskrives
systematisk over resultatopgørelsen
efter en individuel vurdering af den
økonomiske levetid.
Negative forskelsbeløb (negativ
goodwill), der modsvarer en forventet
ugunstig udvikling i de pågældende
virksomheder, indregnes i balancen
under ”Hensatte forpligtelser” og
indregnes i resultatopgørelsen i takt
med, at tabene eller omkostningerne
realiseres eller overføres til ”Andre
hensatte forpligtelser”, efterhånden
som forpligtelserne bliver aktuelle og
kan opgøres pålideligt.
Goodwill og negativ goodwill fra
erhvervede virksomheder kan re-
guleres indtil udgangen af året efter
anskaffelsen.
Energinets kapitalandel i dattersel-
skaber udlignes med datterselskabets
regnskabsmæssige indre værdi
på anskaffelsestidspunktet (past
equity-metoden). Datterselskabernes
regnskaber, der anvendes til brug
for konsolideringen, udarbejdes i
overensstemmelse med koncernens
regnskabspraksis.
Nyerhvervede eller nystiftede virk-
somheder medtages i koncernregn-
skabet fra anskaffelsestidspunktet,
og når Energinet opnår bestemmende
indflydelse over virksomheden.
Solgte virksomheder medtages indtil
afhændelsestidspunktet.
Sammenligningstal korrigeres ikke for
nyerhvervede, solgte og afviklede virk-
somheder eller aktiviteter. Fortjeneste
eller tab ved afhændelse eller afvikling
af dattervirksomheder og associerede
virksomheder opgøres som forskellen
mellem salgssummen eller afviklings-
summen og den regnskabsmæssige
værdi af nettoaktiver på salgstidspunk-
tet, inklusive ikke-afskrevet goodwill
samt forventede omkostninger til salg
eller afvikling.
Omregning af fremmed valuta
Transaktioner i fremmed valuta omreg-
nes ved første indregning til transak-
tionsdagens kurs. Valutakursforskelle,
der opstår mellem transaktionsdagens
kurs og kursen på betalingsdagen,
indregnes i resultatopgørelsen under
finansielle indtægter og omkostninger.
Tilgodehavender, gæld og andre mone-
tære poster i fremmed valuta, som ikke
er afregnet på balancedagen, om-
regnes til balancedagens valutakurs.
Forskellen mellem balancedagens kurs
og kursen på tidspunktet for tilgo-
dehavendets eller gældens opståen
og indregning i seneste årsrapport
indregnes i resultatopgørelsen under
finansielle indtægter og omkostninger.
Ved indregning af udenlandske datter-
selskaber og associerede selskaber
betragtes disse som selvstændige
enheder, hvor resultatopgørelsen
omregnes til en gennemsnitlig valuta-
kurs, og balanceposterne omregnes
til balancedagens valutakurs.
Kursforskelle, opstået ved omregning
af udenlandske datterselskabers
egenkapital ved årets begyndelse til
balancedagens valutakurser samt ved
omregning af resultatopgørelser fra
gennemsnitskurser til balancedagens
valutakurser, indregnes direkte på
egenkapitalen.
Afledte finansielle instrumenter
Afledte finansielle instrumenter indreg-
nes første gang i balancen til kostpris
og måles efterfølgende til dagsværdi.
Positive og negative dagsværdier af
afledte finansielle instrumenter indgår
i ”Andre tilgodehavender”, henholdsvis
”Anden gæld”.
Ændringer i dagsværdi af afledte
finansielle instrumenter, der er
klassificeret som og opfylder krite-
rierne for sikring af dagsværdien af
et indregnet aktiv eller en indregnet
forpligtelse, indregnes i resultatop-
gørelsen sammen med ændringer i
værdien af det sikrede aktiv eller den
sikrede forpligtelse.
Ændringer i dagsværdi af afledte finan-
sielle instrumenter, der er klassificeret
som og opfylder betingelserne for
sikring af fremtidige transaktioner,
indregnes direkte på egenkapitalen
under ”Reserve for sikringstransak-
tioner”. Resulterer den forventede
fremtidige transaktion i anskaffelse af
ikke-finansielle aktiver eller forpligtel-
ser, overføres beløb, som er udskudt
under egenkapitalen, fra egenkapitalen
til kostprisen for aktivet. Resulterer
den forventede fremtidige transaktion
i en indtægt eller en omkostning,
overføres beløb, som er udskudt under
egenkapitalen, fra egenkapitalen ved
realisation af det sikrede og indregnes
i samme regnskabspost som det sikre-
de. For afledte finansielle instrumenter,
som ikke opfylder betingelserne for
behandling som sikringsinstrumenter,
indregnes ændringerne.
Ophørende aktiviteter og aktiver
vedrørende ophørende aktiviteter
Ophørende aktiviteter omfatter de
aktiviteter og pengestrømme, der skal
afhændes, lukkes eller opgives i hen-
hold til en samlet plan, forudsat at de
kan udskilles fra de øvrige aktiviteter.
Ophørende aktiviteter præsenteres på
en særskilt linje i resultatopgørelsen.
Aktiver vedrørende ophørende
aktiviteter omfatter anlægsaktiver og
afhændelsesgrupper, som forventes
afhændet i forbindelse med ophørende
aktiviteter. Afhændelsesgrupper er en
gruppe af aktiver, som skal afhændes
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 221: Energinets årsrapport 2017
1884576_0049.png
96
Årsrapport 2017
Årsrapport 2017
97
samlet ved salg eller en lignende
transaktion. Forpligtelser i forbindelse
med aktiver vedrørende ophørende
aktiviteter er forpligtelser direkte
tilknyttet disse aktiver, som vil blive
overført ved transaktionen. Aktiver og
forpligtelser i forbindelse med aktiver
vedrørende ophørende aktiviteter
præsenteres på en særskilt linje i
balancen.
Resultatopgørelsen
Omsætning
Omsætning omfatter transmission af
elektricitet, naturgas og relaterede ser-
viceydelser. Der foretages indregning
i resultatopgørelsen, hvis levering og
risikoovergang til køber har fundet sted
inden årets udgang, og hvis indtægten
kan opgøres pålideligt og forventes
modtaget.
I omsætningen indgår betalinger fra
virksomhedens kunder, som virksom-
heden i henhold til lovgivningen skal
opkræve og administrere, og som
afregnes til producenterne af miljø-
venlig elektricitet. Omsætningen viser
således det samlede omfang af de akti-
viteter, virksomheden administrerer.
Omsætning vises i resultatopgørelsen
med fradrag af afgifter og moms.
Over- og underdækning indregnes i
resultatopgørelsen som en særskilt
korrektionspost til omsætningen.
Tilskud fra EU’s Recovery fond
Tilskud fra EU’s Recovery fond
indregnes i resultatopgørelsen, når
tilskudsbetingelserne for modtagelse
er opfyldt. Tilskuddene har til formål
at sikre genopretning gennem støtte til
økonomiske aktiviteter i EU og dermed
beskæftigelsen. Tilskuddet disponeres
til en bunden reserve på egenkapitalen,
som efterfølgende systematisk
tilbageføres via kontoen for over- og
underdækninger i resultatopgørelsen.
Øvrige EU-tilskud til investeringer
indregnes i balancen under periodeaf-
grænsningsposter og indtægtsføres i
takt med afskrivning af de aktiver, som
de vedrører.
Andre driftsindtægter
Andre driftsindtægter indeholder
regnskabsposter af sekundær karakter.
Andre eksterne omkostninger
Andre eksterne omkostninger omfatter
omkostninger af primær karakter i
forhold til transmissions- og systemak-
tiviteterne vedrørende el og gas.
Personaleomkostninger
Personaleomkostninger indeholder
gager og lønninger, vederlag, pensi-
onsbidrag og øvrige personaleudgifter
til virksomhedens ansatte, herunder
bestyrelsen og direktionen.
Under andre eksterne omkostninger
og personaleomkostninger indregnes
forsknings- og udviklingsomkostnin-
ger, der ikke opfylder kriterierne for
aktivering.
Af- og nedskrivninger
Af- og nedskrivninger indeholder
periodens af- og nedskrivninger af im-
materielle og materielle anlægsaktiver.
Resultat i associerede virksomheder
I resultatopgørelsen indregnes den
forholdsmæssige andel af de enkelte
associerede virksomheders resultat
efter skat efter eliminering af intern
avance/tab og fradrag af afskrivning
på goodwill
.
Finansielle indtægter og
omkostninger
Finansielle indtægter og omkostninger
indeholder renteindtægter og omkost-
ninger, kursgevinster og kurstab vedrø-
rende værdipapirer, gæld og transaktio-
ner i fremmed valuta, indeksregulering
af restgælden vedrørende indekslån
samt amortisering af finansielle aktiver
og forpligtelser. Finansielle indtægter
og omkostninger indregnes med de
beløb, der vedrører regnskabsåret.
Skat af årets resultat
Energinet er sambeskattet med danske
koncernforbundne virksomheder.
Selskabet fungerer som administra-
tionsselskab, hvorved den samlede
danske skat for alle koncernforbundne
virksomheder betales af Energinet.
Den aktuelle danske selskabsskat
fordeles fortsat mellem de sambe-
skattede virksomheder i forhold til
disses skattepligtige indkomster (fuld
fordeling).
Årets skat, der består af årets aktuelle
skat og forskydning i udskudt skat, ind-
regnes i resultatopgørelsen med den
del, der kan henføres til årets resultat
og direkte på egenkapitalen med den
del, der kan henføres til posteringer
direkte på egenkapitalen. Den andel
af den resultatførte skat, der knytter
sig til årets ekstraordinære resultat,
henføres hertil, mens den resterende
del henføres til årets ordinære resultat.
De sambeskattede virksomheder
indgår i acontoskatteordningen. Tillæg,
fradrag og godtgørelser indgår i
finansielle poster.
Segmentoplysninger
Segmentoplysninger afgives efter
forretningsområder for el og gas.
Segmentoplysningerne følger kon-
cernens regnskabspraksis, risici og
interne økonomistyring.
Aktiver
Immaterielle anlægsaktiver
Immaterielle anlægsaktiver omfatter
goodwill, rettigheder, udviklingsprojek-
ter og software. Anlæg under udførelse
opgøres til kostpris.
Kostprisen omfatter anskaffelses-
prisen samt omkostninger direkte
tilknyttet anskaffelsen indtil det
tidspunkt, hvor aktivet er klar til brug.
For egenfremstillede aktiver omfatter
kostprisen direkte og indirekte om-
kostninger til materialer, komponenter,
underleverandører og løn. Endvidere
indregnes finansieringsomkostninger,
der kan henføres til kostprisen.
Rettigheder omfatter opkrævningsret-
tigheder vedrørende systemtjenester,
transitaftaler, fastprisaftaler på gas-
lagerkapacitet, havmølletilslutninger mv.
Udviklingsprojekter, der er klart
definerede og identificerbare, hvor den
tekniske udnyttelsesgrad, tilstrækkeli-
ge ressourcer og en potentiel fremtidig
udviklingsmulighed i virksomheden
kan påvises, og hvor det er hensigten
at anvende projektet, indregnes som
immaterielle anlægsaktiver, hvis der er
tilstrækkelig sikkerhed for, at kapital-
værdien af den fremtidige indtjening
kan dække udviklingsomkostningerne.
Udviklingsprojekter, der ikke opfylder
kriterierne for indregning i balancen,
indregnes som omkostninger i resulta-
topgørelsen i takt med, at omkostnin-
gerne afholdes.
Aktiverede immaterielle anlægsaktiver
måles til kostpris med fradrag af
akkumulerede afskrivninger eller til
genindvindingsværdi, hvis denne er
lavere. Herudover indregnes omkost-
ninger til reetablering som en del af
kostprisen.
Der foretages lineære afskrivninger
over den forventede brugstid baseret
på følgende vurdering af aktivernes
forventede brugstider:
Goodwill
Rettigheder
Software
20 år
10-20 år
3-10 år
bestanddele, der afskrives hver for sig,
hvis brugstiden på de enkelte bestand-
dele er forskellig.
Materielle anlægsaktiver under
udførelse måles til kostpris. Omfat-
tende værdiforøgende forandringer og
forbedringer på materielle anlægsakti-
ver indregnes som aktiv.
Kostprisen omfatter anskaffelses-
prisen samt omkostninger direkte
tilknyttet anskaffelsen indtil det
tidspunkt, hvor aktivet er klar til brug.
For egenfremstillede aktiver omfatter
kostprisen direkte og indirekte om-
kostninger til materialer, komponenter,
underleverandører og løn. Endvidere
indregnes finansieringsomkostninger,
der kan henføres til kostprisen.
Herudover indregnes omkostninger til
reetablering som en del af kostprisen.
For finansielt leasede aktiver opgøres
kostprisen på kontraktindgåelsestids-
punktet til laveste værdi af aktivernes
dagsværdi eller nutidsværdien af de
fremtidige minimumsleasingydelser.
Ved beregning af nutidsværdien
anvendes leasingkontraktens interne
rentefod som diskonteringsfaktor.
Der foretages lineære afskrivninger
over den forventede brugstid baseret
på følgende vurdering af aktivernes
forventede brugstider:
Grunde
Bygninger
Tekniske anlæg
Anlægsgas
Andre anlæg,
driftsmateriel
og inventar
Afskrives ikke
20-100 år
10-60 år
Afskrives ikke
Udviklingsprojekter 5 år
Afskrivningsperioden for goodwill
er fastsat med udgangspunkt i den
forventede tilbagebetalingsperiode.
Anskaffelser i regnskabsåret afskrives
forholdsmæssigt fra tidspunktet for
ibrugtagning.
Immaterielle anlægsaktiver nedskrives
til genindvindingsværdien, hvis denne
er lavere end den regnskabsmæssige
værdi.
Fortjeneste og tab ved afhændelse
opgøres som forskellen mellem
salgsprisen med fradrag af salgsom-
kostninger og den regnskabsmæssige
værdi på salgstidspunktet.
Fortjeneste eller tab indregnes i
resultatopgørelsen under ”Andre
driftsindtægter” eller ”Andre eksterne
omkostninger”.
Materielle anlægsaktiver
Materielle anlægsaktiver måles til
kostpris med fradrag af akkumulerede
af- og nedskrivninger. Kostprisen på
et samlet aktiv opdeles i separate
3-10 år
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 221: Energinets årsrapport 2017
1884576_0050.png
98
Årsrapport 2017
Årsrapport 2017
99
Brugstiderne og restværdien fast-
sættes på anskaffelsestidspunktet og
revurderes årligt.
Nyanskaffelser med en anskaffelses-
sum under DKK 100.000 omkostnings-
føres i anskaffelsesåret.
Anskaffelser i regnskabsåret afskrives
forholdsmæssigt efter tidspunktet
for ibrugtagning. Udgifter til større
vedligeholdelseseftersyn indregnes
i anskaffelsesværdien af tekniske
anlæg som et separat anlægsaktiv,
der afskrives over brugstiden, dvs.
perioden frem til næste eftersyn. Ved
den oprindelige anskaffelse af det
materielle anlægsaktiv tages ligeledes
hensyn til den kortere brugstid af
en del af aktivet, hvorfor denne del
allerede på anskaffelsestidspunktet
regnskabsmæssigt behandles som et
separat aktiv med en kortere brugstid
og derved afskrivningsperiode.
Materielle anlægsaktiver nedskrives
til genindvindingsværdien, hvis denne
er lavere end den regnskabsmæssige
værdi.
Der foretages nedskrivningstest af
materielle aktiver, når der foreligger
indikationer af værdiforringelse. Ved
nedskrivningstest sammenholdes
genindvindingsværdien med den
regnskabsmæssige værdi af det
testede aktiv. Et tab ved værdiforrin-
gelse indregnes, når den regnskabs-
mæssige værdi af et aktiv henholdsvis
pengestrømsfrembringende enhed
(CGU) overstiger aktivets eller den
pengestrømsfrembringende enheds
genindvindingsværdi.
Genindvindingsværdien for materi-
elle aktiver er den højeste værdi af
aktivernes dagsværdi med fradrag af
forventede afhændelsesomkostninger
og nutidsværdien af de forventede
fremtidige nettopengestrømme
(kapitalværdi).
Forudbetaling på ikke-leverede
materielle anlægsaktiver aktiveres.
Rente- og låneomkostninger, i relation
til lånoptaget til finansiering af forud-
betalinger på ikke-leverede materielle
anlægsaktiver, indregnes som en del af
anskaffelsessummen på de materielle
anlægsaktiver.
Fortjeneste eller tab ved afhændelse
eller skrotning af et materielt anlægs-
aktiv opgøres som forskellen mellem
salgspris, med fradrag af nedtagelses,
salgs- og reetableringsomkostninger
og den regnskabsmæssige værdi på
salgs- eller skrotningstidspunktet.
Fortjeneste eller tab indregnes i
resultatopgørelsen under ”Andre
driftsindtægter” eller ”Andre eksterne
omkostninger”.
Finansielle anlægsaktiver
Kapitalandele i associerede virksom-
heder måles efter den indre værdis
metode.
Andre kapitalandele og øvrige
finansielle anlægsaktiver måles til
kostpris.
Kapitalandele i associerede virk-
somheder måles i balancen til den
forholdsmæssige andel af virksomhe-
dens regnskabsmæssige indre værdi,
opgjort efter modervirksomhedens
regnskabspraksis med fradrag eller
tillæg af urealiserede koncerninterne
avancer og tab.
Nettoopskrivning af kapitalandele i as-
socierede virksomheder overføres un-
der egenkapitalen til ”andre reserver”
efter den indre værdis metode i det
omfang, den regnskabsmæssige værdi
overstiger kostprisen.
Lagerbeholdninger
Lagerbeholdninger består af naturgas
på lagerfaciliteter samt komponenter
og øvrige tekniske reservedele på
lager.
Lagerbeholdninger måles til kostpris
eller nettorealisationsværdien, hvor
denne er lavere. Øvrige tekniske reser-
vedele måles til kostpris på baggrund
af gennemsnitlige anskaffelsespriser.
Nettorealisationsværdien for lagerbe-
holdninger opgøres som salgssum med
fradrag af færdiggørelsesomkostninger
og omkostninger, der afholdes for at
effektuere salget og fastsættes under
hensyntagen til omsættelighed, uku-
rans og udvikling i forventet salgspris.
Underdækning
Negative differencer mellem realise-
rede indtægter og summen af nødven-
dige omkostninger for forretning, som
forretningsområderne for henholdsvis
el og gas, optages som en særskilt
post i balancen til senere indregning i
tarifferne.
Tilgodehavender
Tilgodehavender måles til amortiseret
kostpris. Der nedskrives til imødegåel-
se af forventede tab.
Andre tilgodehavender
Andre tilgodehavender omfatter mar-
kedsværdi af finansielle instrumenter,
tilgodehavende fra tarifopkrævninger,
tilskud fra staten og EU samt øvrige
tilgodehavender.
Periodeafgrænsningsposter (aktiv)
Periodeafgrænsningsposter omfatter
EU-tilskud vedrørende anlægsprojekter
samt afholdte forudbetalte omkost-
ninger.EU-tilskuddene er indregnet
i resultatopgørelsen og afventer
indbetaling fra EU.
Egenkapital
Udbytte
I henhold til lov om Energinet § 13 må
Energinet ikke udlodde overskud eller
egenkapital ved udbytteudlodning eller
på anden måde til staten.
Grundkapital
Grundkapital er udtryk for nettovær-
dien af indskudte aktiver og passiver
i forbindelse med virksomhedens
stiftelse. Grundkapitalen realværdisik-
res med en årlig kapitalisering fastsat
af Energitilsynet.
Andre reserver
Andre reserver omfatter henlagte
indtægter fra udlandsforbindelser til
fremtidige investeringer i fremtidig ud-
bygning af infrastrukturen for el med
henblik på reduktion af flaskehalse i
elnettet. Henlæggelse sker i henhold
til særlig lovgivning herom. Tilskud fra
EU’s Recovery fond er disponeret til
andre reserver.
Herudover indeholder posten resulta-
ter fra datterselskaber, dagsværdire-
guleringer af de sikringsinstrumenter,
som opfylder kravene til sikring af
fremtidige betalingsstrømme og
reguleringer i udskudte skatteforplig-
telser til senere indregning i tarifferne,
som regnskabsmæssigt føres direkte
på egenkapitalen.
Passiver
Hensatte reetableringsforpligtelser
Hensatte reetableringsforpligtelser
til fjernelse af tekniske anlæg og
reetablering måles til nutidsværdien af
den på balancetidspunktet forventede
fremtidige forpligtelse til nedtagning
og oprydning, når anlægget ikke
længere skal anvendes. Den hensatte
forpligtelse opgøres ud fra de estime-
rede omkostninger, der tilbagediskon-
teres til nutidsværdi. Der anvendes en
diskonteringsfaktor, der reflekterer
Energinets generelle renteniveau.
Forpligtelserne indregnes, når disse
opstår, og reguleres løbende for at af-
spejle ændringer i prisniveau, inflation
og diskonteringsrente. Da opgørelsen
indeholder en række skøn indregnes
alene ændringer i forpligtelsen, der
repræsenterer væsentlige ændringer
i forudsætningerne. Værdien af den
indregnede forpligtelse indregnes
under materielle anlægsaktiver og
afskrives sammen med de relevante
aktiver. Den tidsmæssige forøgelse af
nutidsværdien af den hensatte forplig-
telse indregnes i årets resultat under
finansielle omkostninger.
Andre hensatte forpligtelser
Hensatte forpligtelser indregnes, når
Energinet-koncernen som følge af en
tidligere begivenhed har en retlig eller
faktisk forpligtelse, og det er sand-
synligt, at der må afgives økonomiske
fordele for at indfri forpligtelsen, hvis
forpligtelsen kan opgøres pålideligt.
Selskabsskat og udskudt skat
Efter sambeskatningsreglerne overta-
ger Energinet som administrationssel-
skab hæftelsen for datterselskabernes
selskabsskatter over for skattemyndig-
hederne i takt med datterselskabernes
betaling af sambeskatningsbidrag.
Aktuelle skatteforpligtelser og
tilgodehavende aktuel skat indregnes
i balancen som beregnet skat af
periodens skattepligtige indkomst,
reguleret for skat af tidligere års
skattepligtige indkomster samt for
betalte acontoskatter.
Udskudt skat måles efter den balan-
ceorienterede gældsmetode af alle
midlertidige forskelle mellem regn-
skabsmæssig og skattemæssig værdi
af aktiver og forpligtelser ud fra den
på balancedagen vedtagne skattesats.
Der indregnes dog ikke udskudt skat af
midlertidige forskelle vedrørende skat-
temæssigt ikke afskrivningsberettiget
goodwill og kontorejendomme samt
andre poster, hvor midlertidige forskel-
le bortset fra virksomhedsovertagelser
er opstået på anskaffelsestidspunktet
uden at have effekt på resultat eller
skattepligtig indkomst.
Gældsforpligtelser
Gæld til realkreditinstitutter og kredit-
institutter indregnes ved låneoptagelse
til det modtagne provenu efter fradrag
af afholdte transaktionsomkostninger.
I efterfølgende perioder indregnes de
finansielle forpligtelser til amortiseret
kostpris svarende til den kapitaliserede
værdi ved anvendelse af den effektive
rente, så forskellen mellem provenu
og den nominelle værdi indregnes i
resultatopgørelsen over låneperioden
under finansielle poster.
Andre gældsforpligtelser, som omfat-
ter gæld til leverandører, associerede
virksomheder samt anden gæld, måles
til amortiseret kostpris.
Overdækning
Positive differencer mellem realiserede
indtægter og summen af nødvendige
omkostninger for forretningsområ-
derne for el og gas, optages som en
særskilt post i balancen til senere
indregning i tarifferne.
Periodeafgrænsningsposter (passiv)
Periodeafgrænsningsposter omfatter
modtagne forudbetalinger for ind-
tægter, der skal henføres til efter-
følgende år og modtagne EU-tilskud
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 221: Energinets årsrapport 2017
1884576_0051.png
100
Årsrapport 2017
Årsrapport 2017
101
RESULTATOPGØRELSE FOR MODERSELSKAB
Note
DKK millioner
Tarifindtægter, TSO-EL
Tarifindtægter, Miljøvenlig energi - PSO
Tarifindtægter, TSO-GAS
Flaskehalsindtægter
Balancering
PSO-lempelser
til anlægsprojekter. Tilskuddene
indregnes i resultatopgørelsen i takt
med, at der foretages afskrivninger på
de anlæg, som tilskuddene vedrører.
Anden gæld
Anden gæld omfatter tilsagn om
tilskud til forskning og udvikling, mar-
kedsværdi af finansielle instrumenter ,
skyldige poster fra tarifopkrævninger,
skyldige renter, lønrelaterede poster
samt øvrig anden gæld.
Eventualforpligtelser og andre
økonomiske forpligtelser
Eventualforpligtelser og andre
økonomiske forpligtelser omfatter
forhold eller situationer, der eksisterer
på balancetidspunktet, men hvis
regnskabsmæssige virkning ikke kan
opgøres endeligt, før udfaldet af en
eller flere usikre fremtidige begivenhe-
der bliver kendt.
Pengestrømsopgørelse
Pengestrømsopgørelsen er opstillet
efter den indirekte metode med ud-
gangspunkt i resultatet før finansielle
poster. Pengestrømsopgørelsen viser
pengestrømme for året samt likvider
ved årets begyndelse og slutning.
Pengestrømme fra driftsaktivitet
Pengestrømme fra driftsaktiviteten
opgøres som resultat af primær drift
reguleret for ikke-likvide driftsposter,
finansielle indtægter og omkostninger,
betalt selskabsskat og ændring i
driftskapitalen.
Pengestrømme fra
investeringsaktiviteter
Pengestrømme fra investeringsaktivi-
teter omfatter køb og salg af anlægs-
aktiver samt modtagne udbytter.
Pengestrømme fra
inansieringsaktiviteter
Pengestrømme fra finansieringsakti-
viteter omfatter afdrag og optagelse af
kort- og langfristet gæld hos realkre-
dit- og kreditinstitutter.
Nettolikvider/gæld til kreditinstitutter
Nettolikvider/gæld til kreditinstitutter
omfatter saldi i kreditinstitutter samt
likvide beholdninger.
Resultatopgørelse for moderselskab
2017
2016
2.705
7.945
428
413
51
1.095
22
12.659
-1.201
270
-20
11.708
-9.702
-426
-10.128
-1.429
152
39
0
27
-399
-181
38
-143
-
-143
21
39
-203
-143
0
2.746
387
538
95
0
103
3.869
-165
243
-4
3.943
-1.632
-487
-2.119
-1.413
411
-260
0
38
-409
-220
-9
-228
0
-228
91
0
-319
-228
Øvrig omsætning
Omsætning
1
Over-/underdækning *
Tilskud fra EU
Andre driftsindtægter
Indtægter i alt
Eksterne omkostninger
2
3
8
8
4
5
17
Personaleomkostninger
Omkostninger i alt
Af- og nedskrivning på anlægsaktiver
Resultat før finansielle poster
Resultat efter skat i datterselskaber
Resultat efter skat i associerede virksomheder
Finansielle indtægter
Finansielle omkostninger
Resultat før skat
Skat af årets resultat
Årets resultat af fortsættende aktiviteter
Ophørende aktivitet
Årets resultat
Årets resultat af fortsættende aktiviteter overføres til:
Konsolidering af grundkapital
Nettoopskrivning efter indre værdis metode
Andre reserver
I alt
*) + = underdækning og - = overdækning
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 221: Energinets årsrapport 2017
1884576_0052.png
102
Årsrapport 2017
Årsrapport 2017
103
BALANCE FOR MODERSELSKAB
Note
6
DKK millioner
Immaterielle anlægsaktiver
Goodwill
Rettigheder
Software
Balance for moderselskab
2017
131
30
420
172
753
454
27.863
185
239
5.153
33.894
2.085
0
41
2.126
36.773
66
204
1.823
0
1.019
0
224
3.270
272
1.491
5.099
41.872
2016
143
34
483
97
757
9
457
28.326
202
264
2.785
32.034
2.359
0
41
2.400
35.191
73
638
1.967
26
1.761
55
282
4.729
312
-
5.114
40.305
Passiver i alt
12
18
19
20
Afledte finansielle instrumenter
Eventualforpligtelser og andre økonomiske forpligtelser
Honorarer til ekstern revisor
Nærtstående parter
41.872
40.305
17
1
11
15
16
11
15
16
10
Note
DKK millioner
Egenkapital
Grundkapital
Konsolidering af grundkapital
Andre reserver
Egenkapital i alt
Hensatte forpligtelser
Udskudte skatteforpligtelser
Hensatte reetableringsforpligtelser
Andre hensatte forpligtelser
Hensatte forpligtelser i alt
Langfristede gældsforpligtelser
Gæld til kredit- og realkreditinstitutter
Periodeafgrænsningsposter
Leasingforpligtelser
Langfristede gældsforpligtelser i alt
Kortfristede gældsforpligtelser
Kortfristet del af langfristede gældsforpligtelser
Kortfristet del af langfristede periodeafgrænsningsposter
Kortfristet del af langfristede leasingforpligtelser
Gæld, erhvervsobligationer
Gæld til kreditinstitutter
Leverandører af varer og tjenesteydelser
Gæld til tilknyttede selskaber
Selskabsskat
Overdækning
Anden gæld
Forpligtelser vedrørende ophørende aktivitet
Kortfristede gældsforpligtelser i alt
Gældsforpligtelser i alt
0
14
6
378
819
204
0
14
179
814
1.491
3.919
30.316
1.519
121
6
0
1.197
360
0
0
346
2.262
-
5.811
28.625
25.778
587
32
26.397
22.417
358
39
22.814
2.631
3.472
8
6.111
2.553
3.355
108
6.016
3.157
1.099
1.189
5.445
3.157
1.008
1.499
5.664
2017
2016
Anlæg under udførelse og forudbetalinger for immaterielle anlægsaktiver
Immaterielle anlægsaktiver i alt
7
Materielle anlægsaktiver
Grunde og bygninger
Tekniske anlæg
Anlægsgas
Andre anlæg, driftsmateriel og inventar
Anlæg under udførelse og forudbetalinger for materielle anlægsaktiver
Materielle anlægsaktiver i alt
8
Finansielle anlægsaktiver
Kapitalandele i tilknyttede virksomheder
Kapitalandele i associerede virksomheder
Andre kapitalandele
Finansielle anlægsaktiver i alt
Anlægsaktiver i alt
Lagerbeholdninger
Tilgodehavender
Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser
Tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder
Selskabsskat
13
1
14
Andre tilgodehavender
Underdækning
Periodeafgrænsningsposter
Tilgodehavender i alt
Likvide beholdninger
17
Aktiver vedrørende ophørende aktivitet
Omsætningsaktiver i alt
Aktiver i alt
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 221: Energinets årsrapport 2017
1884576_0053.png
104
Årsrapport 2017
Årsrapport 2017
105
Egenkapitalopgørelse for moderselskab
Noter for moderselskab
EGENKAPITALOPGØRELSE FOR MODERSELSKAB
DKK millioner
Egenkapital 1. januar 2016
Årets resultat
Overførsel
Værdiregulering sikringsinstrumenter primo
Værdiregulering sikringsinstrumenter ultimo
Valutakursregulering kapitalandele primo
Valutakursregulering kapitalandele ultimo
Egenkapital 31. december 2016
Årets resultat
Overførsel
Værdiregulering sikringsinstrumenter primo
Værdiregulering sikringsinstrumenter ultimo
Valutakursregulering kapitalandele primo
Valutakursregulering kapitalandele ultimo
Egenkapital 31. december 2017
3.157
1.099
3.157
1.008
91
Grund-
kapital
3.157
Konsoli-
dering af
grund-
kapital
987
21
Nettoopskriv-
ning efter
Andre
reserver*
1.686
-203
16
7
-7
-1
1
1.499
-319
9
7
-7
-1
1
1.189
indre værdis
metode
0
39
-16
10
-33
0
0
0
0
-9
33
-24
0
0
0
I alt
5.830
-143
0
17
-40
-1
1
5.664
-228
0
40
-31
1
5.445
NOTER FOR MODERSELSKAB
Note 1
DKK millioner
Over-/underdækning
Saldo for over-/underdækning til indregning i tariffer
kan specificeres således:
TSO-EL
TSO-GAS
Miljøvenlig energi − PSO (ophørende aktivitet)
Over-/underdækning i alt
55
-69
-277
-291
0
0
63
63
-180
15
214
49
0
-125
-54
0
-179
Primo
2017
Tilgode-
Afgang vedr.
havender
ophørende
Årets
ultimo
aktivitet bevægelser
2017
Gæld
ultimo
2017
UDVIKLING I OVER-/UNDERDÆKNING PER AKTIVITET
1.000
Tilgode-
havender hos
forbrugerne
(under-
dækning)
DKK millioner
-1
500
Den akkumulerede overdækning på elsystemet udgør DKK
125 millioner ultimo 2017. Periodens bevægelse på DKK
180 millioner skyldes primært højere flaskehalsindtægter,
lavere afskrivninger, skat og renteomkostninger end for-
ventet samt en budgetteret indregning af underdæknin-
gen fra 2016.
Der har de seneste år været en akkumuleret overdækning
på gassystemet, som er aftalt afviklet med Energitilsynet
over en årrække. Saldoen udgør DKK 54 millioner ultimo
2017.
Miljøvenlig energi - PSO overdrages til Energistyrelsen per
1. januar 2018, som fremadrettet har ansvaret for hånd-
teringen af tilskudsudbetalingen og tariffastsættelsen.
Miljøvenlig energi – PSO er præsenteret som ophørende
aktiviteter i årsrapporten, og overdækningen afgangsføres
derfor med en ultimo saldo på DKK 63 millioner.
0
*) Andre reserver (netto) er overskud, der i henhold til særlovgivning ikke kan udloddes. Energinet har anvendt DKK 310 millioner i
udviklingsomkostninger til Engrosmodel og SAP-implementering, heraf DKK 51 millioner i 2017. Reserve for udviklingsomkostninger
indgår i ”Andre reserver” med DKK 188 millioner svarende til den bogførte værdi på anlægsaktiverne.
-500
2013
2014
2015
2016
2017
Gæld til
forbrugerne
(over-
dækning)
SPECIFIKATION AF SALDO FOR ANDRE RESERVER
2000
1000
0
-1000
2013
2014
2015
2016
2017
Henlagte flaskehalsindtægter inkl. kapitalisering
Henlagte EU-tilskud
Regulering af udskudt skat
Resultat af kommercielle aktiviteter
Øvrige
Saldo for andre reserver
Resultatet for 2017 udgør i alt et underskud på DKK 228
millioner efter skat.
Den primære årsag til underskuddet er, at der er sket en
nedskrivning af den regnskabsmæssige værdi af kapitalan-
delene i gaslagerforretningen. Årsagen hertil er en konsta-
teret kapacitetsreduktion.
Modsatrettet påvirker modtagne EU-tilskud til blandt an-
det opførelse af infrastrukturprojekter.
TSO-EL
TSO-GAS
Miljøvenlig energi − PSO (ophørende aktivitet)
DKK millioner
DKK millioner
SPECIFIKATION AF SALDO FOR HENLAGTE FLASKEHALSINDTÆGTER
908
143
224
40
37
35
785
Saldo
1. januar
2017
Periodens
henlæggelse inkl.
kapitalisering
Tilbageførsel
jf. billig-
gørelsestiltag
Tilbageførsel
jf. Storebælts-
forbindelsen
Tilbageførsel
jf. Skagerrak 4
Skat
Saldo
31. december
2017
MODER V08
MODER V08
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 221: Energinets årsrapport 2017
1884576_0054.png
106
Årsrapport 2017
Årsrapport 2017
107
Note 2
DKK millioner
Personaleomkostninger
Lønninger og gager
Pensioner
Andre omkostninger til social sikring
Aktiveret intern tid
I alt
2017
-655
-68
-6
242
-487
2016
-576
-61
-5
216
-426
Note 3
DKK millioner
Af- og nedskrivninger på immaterielle og materielle anlægsaktiver
Goodwill
Rettigheder
Software
Grunde og bygninger
Tekniske anlæg
Andre anlæg, driftsmateriel og inventar
Nedskrivning/skrotning
I alt
2017
-12
-4
-180
-5
-1.163
-62
13
-1.413
2016
-12
-4
-144
-4
-1.066
-50
-149
-1.429
Der henvises til afsnittet om "Ledelses- og samfundsansvar" for information om aflønning til bestyrelse og koncerndirektion.
UDVIKLING I PERSONALEOMKOSTNINGER,
GENNEMSNITLIGT ANTAL BESKÆFTIGEDE OG
GENNEMSNITLIG LØN
1.000
TDKK/DKK millioner
800
600
400
200
0
2013
2014
2015
2016
2017
0
800
1.200
Antal beskæftigede
De afholdte brutto personaleomkostninger er i 2017
steget med DKK 87 millioner. Årsagen hertil er stigning i
anvendte timer, der kan henføres på anlægsprojekter
(aktiveret tid) og som følge af flere medarbejdere til
driften af nye investeringer.
Ved årets udgang udgør antal fuldtidsmedarbejdere
1.068 i Energinet-koncernen mod 950 ved udgangen af
2016.
Energinet har et lønniveau, som afspejler, at hovedpar-
ten af medarbejderne er akademikere.
AF- OG NEDSKRIVNINGER PÅ ANLÆGSAKTIVER
1.500
De ordinære afskrivninger har generelt været stigende de
seneste fem år. Den primære årsag hertil er investeringer
i nye anlæg og opkøb af virksomheder.
Der vil fortsat ske store investeringer, hvilket vil medføre
højere afskrivninger fremadrettet.
2016 var særligt påvirket af en nedskrivning på kystnære
møller på DKK 115 millioner.
400
DKK millioner
1.000
500
Personaleomkostninger - investeringer (DKK millioner)
Personaleomkostninger - drift (DKK millioner)
Gennemsnitlig årsløn (TDKK)
Gennemsnitligt antal beskæftigede jf. ATP-metoden
0
2013
2014
2015
2016
2017
Af- og nedskrivninger på anlægsaktiver
FORDELING AF MEDARBEJDERE
EFTER KATEGORI
16%
3%
9%
Ledere
Akademikere (AC)
Kontorfunktionære (HK)
20%
53%
Teknikere (TL)
Øvrige
FORDELING AF MEDARBEJDERE
EFTER KØN
66%
34%
FORDELING AF MEDARBEJDERE
EFTER ALDER
12%
9%
26%
<30 år
31-40 år
41-50 år
51-60 år
25%
28%
>60 år
Mænd
Kvinder
MODER V08
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 221: Energinets årsrapport 2017
1884576_0055.png
108
Årsrapport 2017
Årsrapport 2017
109
Note 4
DKK millioner
Finansielle omkostninger
Renter af mellemværende med datterselskaber
Renter af lån, bankgæld mv.
Kapitalisering af hensættelse til reetablering
Valutakurstab og dagsværdireguleringer mv.
Aktiverede renter på anlægsprojekter
I alt
2017
3
-353
-83
-39
63
-409
2016
-1
-337
-81
-35
55
-399
Note 5
DKK millioner
Skat af årets resultat
Årets aktuel skat
Årets udskudte skat
Aktuel skat vedr. tidligere år
Udskudt skat vedr. tidligere år
Udskudt skat ved nedsættelse af selskabsskatteprocent
I alt
Der fordeler sig således:
Skat af årets resultat
Skat af egenkapitalbevægelser
I alt
2017
70
-81
-1
3
0
-9
-9
0
-9
22,0 %
3,2 %
-3,0 %
-22,2 %
2016
43
-5
15
-15
0
38
38
0
38
22,0 %
-4,2 %
-0,8 %
17,0 %
UDVIKLING I FINANSIELLE OMKOSTNINGER
500
400
DKK millioner
300
200
100
0
2013
2014
2015
2016
2017
5
4
3
2
1
0
De finansielle omkostninger er steget fra DKK 399 millio-
ner i 2016 til DKK 409 millioner i 2017.
En stigning i den rentebærende gæld er årsagen til de sti-
gende finansielle omkostninger. Den samlede effektive
rente er faldet fra 1,8 % i 2016 til 1,6 % i 2017.
De finansielle omkostninger er ud over stigningen i renter
af nettorentebærende gæld påvirket af mindre ændringer
i kapitalisering af reetableringsforpligtelse samt aktivere-
de renter på anlægsprojekter.
I alt stiger de samlede finansielle omkostninger med DKK
10 millioner.
Afstemning af skatteprocent
Selskabsretlig skatteprocent
Skatteeffekt af ikke-skattepligtige indtægter og ikke-fradragsberettigede udgifter
Regulering af tidligere års skat
Effektiv skatteprocent for året
Procent (%)
UDVIKLING I AKTUEL OG BETALT SKAT
100
Renter af lån, bankgæld, valutakurstab mv. (DKK millioner)
Aktiverede renter på anlægsprojekter (DKK millioner)
Gennemsnitlig effektiv rente (%)
50
DKK millioner
0
Energinet er underlagt et hvile i sig selv-princip for TSO-
aktiviteterne. Med baggrund heri vil årets skat være be-
skeden, da den skattepligtige indkomst over tid bør gå i
nul. Der er dog en række poster, som ikke indregnes lø-
bende i tarifferne og derfor er årsag til, at der realiseres
en faktisk skattebetaling, fx modtagelse af EU-tilskud og
henlagte flaskehalsindtægter.
Energinet har generelt haft en faldende aktuel skat, hvil-
ket primært skyldes faldende henlagte flaskehalsindtæg-
ter og tilbageførte flaskehalsindtægter til forbrugerne
som følge af energiforliget i 2012.
Energinet er omfattet af reglerne om rentefradragsbe-
grænsning.
-50
-100
2013
2014
2015
2016
2017
Aktuel skat - TSO-GAS
Aktuel skat - TSO-EL
Betalt skat
MODER V08
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 221: Energinets årsrapport 2017
1884576_0056.png
110
Årsrapport 2017
Årsrapport 2017
111
Note 6
DKK millioner
Immaterielle anlægsaktiver
Anskaffelsessum 1. januar
Tilgang i året
Afgang i året
Overførsel til/fra andre poster
Øvrige reguleringer
Anskaffelsessum 31. december
Af- og nedskrivninger 1. januar
Årets af- og nedskrivninger
Tilbageførelser på årets afgange
Overførsel til/fra andre poster
Øvrige reguleringer
Af- og nedskrivninger 31. december
Regnskabsmæssig værdi 31. december
Goodwill
249
0
0
0
0
249
-106
-12
0
0
0
-118
131
Rettigheder
38
0
0
0
0
38
-4
-4
0
0
0
-8
30
Software
1.176
0
-28
117
0
1.265
-693
-180
28
0
0
-845
420
Anlæg
under
udførelse
97
193
0
-118
0
172
0
0
0
0
0
0
172
I alt
1.560
193
-28
-1
0
1.724
-803
-196
28
0
0
-971
753
Note 7
DKK millioner
Materielle anlægsaktiver
Anskaffelsessum 1. januar
Tilgang i året
Afgang i året
Overførsel til/fra andre poster
Øvrige reguleringer
Anskaffelsessum 31. december
Af- og nedskrivninger 1. januar
Årets af- og nedskrivninger
Tilbageførelser på årets afgange
Overførsel til/fra andre poster
Øvrige reguleringer
Af- og nedskrivninger 31. december
Regnskabsmæssig værdi 31. december
Grunde
og byg-
ninger
530
0
0
2
0
532
-73
-5
0
0
0
-78
454
Tekniske
anlæg
42.237
8
-34
732
0
42.943
-13.911
-1.163
20
0
-26
-15.080
27.863
Anlægs-
gas
202
0
-17
0
0
185
0
0
0
0
0
0
185
Andre
anlæg
530
0
-84
36
0
482
-266
-62
84
0
1
-243
239
Anlæg
under
udførelse
2.832
3.132
4
-769
0
5.199
-47
0
0
0
1
-46
5.153
I alt
46.331
3.140
-131
1
0
49.341
-14.297
-1.230
104
0
-24
-15.447
33.894
ANSKAFFELSE AF IMMATERIELLE ANLÆGSAKTIVER
400
Årets investeringer i immaterielle anlægsaktiver vedrører
hovedsageligt investering i et SAP S4 for HANA ERP-
system og driftssystemer til TSO- forretningerne.
Finansieringsomkostninger på i alt DKK 270 millioner er aktiveret under "Anlægsaktiver". Heraf er DKK 63 milliioner aktiveret i 2017.
Finansielt leasede aktiver indgår under tekniske anlæg med en bogført værdi på DKK 36 millioner.
ANSKAFFELSE AF MATERIELLE ANLÆGSAKTIVER
15.000
DKK millioner
12.000
200
Årets investering i 2017 består primært af investering i
nettilslutningen af vindmølleparken Kriegers Flak samt
udlandsforbindelsen til Holland (CORBRA Cable)
Den regnskabsmæssige anskaffelsessum påvirkes i 2016
væsentligt af en opjustering af reetableringsforpligtel-
sen på DKK 342 millioner, primært som følge af nye op-
førte aktiver i 2016. I 2017 er den samlede forøgelse på
DKK 84 mio. For yderligere information henvises der til
note 10.
9.000
DKK millioner
6.000
3.000
0
-3.000
2013
2014
2015
2016
2017
Ændring reetableringsforpligtelse
Tilgang ved fusion
Investeringer jf. pengestrømsopgørelse
0
2013
2014
2015
2016
2017
Investeringer jf. pengestrømsopgørelse
De seneste 5 år er påvirket af store anlægsinvesteringer,
som følge af udvidelse af eksisterende net med bag-
grund i den grønne omstilling og behovet for fortsat at
sikre en høj forsyningssikkerhed. 2014 er særligt påvir-
ket af fusionen med Regionale Net efter sammenlæg-
ningsmetoden.
De kommende år vil der fortsat ske store investeringer
med deraf følgende stigninger i de årlige afskrivninger.
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 221: Energinets årsrapport 2017
1884576_0057.png
112
Årsrapport 2017
Årsrapport 2017
113
Note 8
DKK millioner
Finansielle anlægsaktiver
Anskaffelsessum 1. januar
Tilgang i året
Afgang i året
Anskaffelsessum 31. december
Værdireguleringer 1. januar
Tilgang i året
Afgang i året
Årets resultat
Egenkapitalreguleringer
Valutakursreguleringer vedr. udenlandske enheder
Værdireguleringer 31. december
Regnskabsmæssig værdi 31. december
Kapital-
andele i
datter-
selskaber
2.551
0
-25
2.526
-192
0
3
-259
7
0
-441
2.085
Kapital-
andele i
associerede
virksom-
heder
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
Årets
Andre
kapital-
andele
41
0
0
41
0
0
0
0
0
0
0
41
Finansielle
anlægs-
aktiver i alt
2.592
0
-25
2.567
-192
0
3
-259
7
0
-441
2.126
resultat
DKK
Kapitalandele i datterselskaber i 2017
Energinet.dk Associated Activities A/S
Energinet.dk Lille Torup Gaslager Holding A/S
Energinet.dk Stenlille Gaslager Holding A/S
Dansk Gas Distribution Holding A/S
Energinet.dk Entreprenør A/S
I alt
Hjemsted
Fredericia
Fredericia
Fredericia
Fredericia
Fredericia
Ejerandel
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
millioner
2
-329
17
49
1
-260
Indre
værdi
DKK
millioner
44
409
932
650
50
2.085
Kostpris
DKK
Andre kapitalandele i 2017
Nord Pool AS
Dansk Gasteknisk Center A/S
TSCNET Services GmbH
PRISMA European Capacity Platform GmbH
Joint Allocation Office S.A.
I alt
Finansielle anlægsaktiver i alt
Hjemsted
Oslo (N)
Hørsholm (DK)
München (D)
Leipzig (D)
Luxembourg (L)
Ejerandel
18,8 %
13,9 %
7,7 %
6,9 %
5,0 %
millioner
36
1
3
0
1
41
2.126
UDVIKLING I KAPITALANDELE I DATTERSELSKABER
9.000
Kapitalandele i datterselskaber vedrører i al væsentlighed
egenkapitalindskud i holdingselskaber vedr. gaslagerakti-
viteter og holdingselskabet vedr. Dansk Gas Distribution
A/S. I 2014 er Regionale Net A/S fusioneret med Energi-
net.dk
Der foretages impairment test af værdien af gaslager- og
gasdistributionsaktiviteterne baseret på de fremtidige
forventninger til driftsindtjening mv. I 2017 har den gen-
nemførte test givet anledning til værdireguleringen af
gaslageraktiviteten. De fremtidige forventninger er base-
ret på kapacitet, prognoser og analyser af markedet for
gaslagerkapacitet. Med baggrund i en kapacitetsreduktion
er der foretaget en nedskrivning af kapitalandelen i Ener-
ginet.dk Lille Torup Holding A/S på DKK 320 millioner.
Usikkerhed i forhold til værdiansættelsen af kapitalandele
i gaslagerforretningen kan henføres til forventningerne til
de fremtidige priser og efterspørgsel på gaslagerkapacitet
samt gaspriserne på anlægsgas, når anlæggene skal de-
monteres. Den anvendte WACC har ligeledes stor betyd-
ning for nutidsværdien af kapitalandele. En ændring på
0,5 % i WACC’en betyder DKK 260 millioner, mens en æn-
dring af omsætningen på 10 % betyder DKK 125 millioner.
6.000
DKK millioner
3.000
0
2013
2014
2015
2016
2017
Regionale Net A/S
Gaspoint Nordic A/S
Energinet.dk Associated Activities A/S
Energinet.dk Stenlille Gaslager Holding A/S
Energinet.dk Lille Torup Gaslager Holding A/S
Dansk Gas Distribution Holding A/S
Energinet.dk Entreprenør A/S
Regionale Net Lindevang A/S
MODER V08
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 221: Energinets årsrapport 2017
1884576_0058.png
114
Årsrapport 2017
Årsrapport 2017
115
Note 9
DKK millioner
Udskudte skatteforpligtelser
Udskudt skat 1. januar
Regulering vedrørende tidligere år
Udskudt skat ved nedsættelse af selskabsskatteprocent
Ændring i udskudt skat vedrørende årets resultat
I alt
Der er anvendt en skatteprocent på 22 %.
2017
2.553
-3
0
81
2.631
2016
2.533
15
0
5
2.553
Note 10
DKK millioner
Hensatte reetableringsforpligtelser
Forfaldstidspunktet for hensatte reetableringsforpligtelser forventes at blive:
Under 1 år
1-5 år
Efter 5 år
I alt
2017
2016
140
77
3.255
3.472
141
142
3.072
3.355
SPECIFIKATION AF UDSKUDT SKAT
4.000
Udskudt skat i 2016 er steget fra DKK 2.533 millioner i
2016 til DKK 2.631 millioner i 2017.
Udskudt skat hviler hovedsageligt på de materielle an-
lægsaktiver, primært som følge af afvigelsen mellem de
regnskabsmæssige og skattemæssige afskrivninger på
anlægsaktiver.
Reetableringsforpligtelsen medfører et udskudt skatte-
aktiv, som følge af at der først opnås skattemæssigt fra-
drag, i takt med at omkostningerne til reetablering af-
holdes.
Den udskudte skat er fra og med 2013 indregnet med
en skatteprocent på 22 %, svarende til den faktiske skat-
teprocent.
FORVENTET FORFALDSTIDSPUNKT FOR HENSATTE
FORPLIGTELSER
92%
4%
4%
Reetableringsforpligtelser vedrører demontering og bort-
skaffelse af master, luftledninger, naturgasanlæg m.m.
samt reetablering af ejendomme ejet af tredjemand.
Usikkerhederne er væsentligst relateret til tidspunkterne
for de relaterede udbetalinger.
Ved opgørelsen af reetableringsforpligtelsen har Energi-
net beregnet omkostningen ved demontering og bortskaf-
felse af de omfattede anlægsaktiver på et dekomponeret
niveau. Omkostningen per dekomponeret enhed er op-
gjort i 2017-priser. Priserne er fremskrevet med en infla-
tionsrate frem til det år, hvor det pågældende anlægsak-
tiv forventes demonteret og bortskaffet og herefter tilba-
gediskonteret til nutidsværdi.
2.000
DKK millioner
2016
0
Under 1 år
1-5 år
4%
94%
2%
Efter 5 år
-2.000
2016
Anlægsaktiver
Reetableringsforpligtelse
Øvrige
2017
2017
Forudsætningerne og de foretagne skøn revurderes en
gang årligt. I 2017 er der sket en ændring af reetablerings-
forpligtelsen på DKK 117 millioner, hvilket ud over årets
forrentning er tilgang for nyopførte anlæg, herunder ka-
belforbindelsen Jylland-Fyn i alt indregnet med DKK 84
millioner. I 2017 er der afholdt omkostninger på DKK 48
millioner til reetablering af nedlagte luftledningsstræknin-
ger samt Storstrømskablet, hvilket reducerer hensættel-
sen. Den resterende ændring kan henføres til kapitalise-
ring.
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 221: Energinets årsrapport 2017
1884576_0059.png
116
Årsrapport 2017
Årsrapport 2017
117
Note 11
DKK millioner
Gæld til kredit- og realkreditinstitutter
Under 1 år
1-5 år
Efter 5 år
I alt
2017
0
1.573
24.205
25.778
2016
1.519
1.597
20.820
23.936
Note 12
Afledte finansielle instrumenter
Valutarisici på kontrakter (valutaterminsforretninger)
EUR
SEK
I alt
2018-2019
2018-2019
Udløb
Kontrakt i
valuta
millioner
Termin i
valuta
millioner
Kontrakt i
DKK
millioner
Termin i
DKK
millioner
Markeds-
værdi i
DKK
millioner
-16
-162
16
162
-115
-125
-240
116
121
237
1
-4
-3
460
-183
277
274
GÆLD TIL KREDIT- OG REALKREDITINSTITUTTER
30.000
Den rentebærende gæld i Energinet er steget fra DKK
23.936 millioner i 2016 til DKK 25.778 millioner i 2017.
Stigningen skyldes finansiering af investeringer i infra-
strukturaktiver.
Den rentebærende gæld er steget over hele perioden
som følge af de foretagne anlægsinvesteringer samt køb
af virksomheder.
Energinet optager hovedsageligt lån i Danmarks National-
bank. Lånene optages som fastforrentede lån med lang
restløbetid.
Renterisici på låneportefølje (renteswapaftaler)
Fast rente til variabel rente
Variable rente til fast rente
I alt
Finansielle instrumenter i alt
2018-2024
2018-2024
1.000
1.000
2.000
20.000
DKK millioner
10.000
Energinet-koncernen har indgået en række finansielle kontrakter med henblik på at afdække rente- og valutarisici. Der er således
indgået valutaterminsforretninger for at sikre kursrisici på indgåede kontrakter, hvori der indgår elementer af fremmed valuta.
Derudover er der indgået renteswapaftaler med henblik på styring af renterisikoen på låneporteføljen.
FORDELING AF RENTEBÆRENDE GÆLD I 2017
Markedsværdien af finansielle instrumenter er DKK 274
millioner, som er fordelt med DKK 460 millioner under
”Andre tilgodehavender” og DKK 186 millioner under
”Anden gæld”.
Hovedparten af markedsværdien på finansielle instru-
menter kan således henføres til markedsværdien på
renteswaps. Værdireguleringen modsvares af kursregu-
leringer på den underliggende rentebærende gæld.
Hovedparten af den rentebærende gæld er fastforren-
tet gæld i Danmarks Nationalbank. Gælden optages i
regnskabet til amortiseret kostpris.
88%
Danmarks Nationalbank lån, fastforrentet
Danmarks Nationalbank lån, inflationsindekseret
0
2013
2014
2015
2016
2017
12%
Danmarks Nationalbank
Andre institutter
Herudover er en andel af den rentebærende gæld infla-
tionsindekseret gæld, som løbende indekseres med ud-
viklingen i det danske forbrugerprisindeks.
En mindre del af den rentebærende gæld er variabelt
forrentet, kortsigtede bankkreditter mv.
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 221: Energinets årsrapport 2017
1884576_0060.png
118
Årsrapport 2017
Årsrapport 2017
119
Note
13
DKK millioner
Andre tilgodehavender
Under 1 år
1-5 år
Efter 5 år
I alt
2017
559
0
460
1.019
2016
1.231
0
530
1.761
Note
17
Ophørende aktivitet
Der henvises til note 15 i det finansielle koncernregnskab.
Note
18
Eventualforpligtelser og andre økonomiske forpligtelser
Der henvises til note 21 i det finansielle koncernregnskab.
Andre tilgodehavender omfatter markedsværdi af finansielle instrumenter, tilgodehavende fra tarifopkrævninger, tilskud fra staten
og EU samt øvrige tilgodehavender.
Note
14
DKK millioner
Periodeafgrænsningsposter (aktiver)
Under 1 år
1-5 år
Efter 5 år
I alt
2017
224
0
0
224
2016
282
0
0
282
Note
19
Honorarer til ekstern og intern revisor
Der henvises til note 23 i det finansielle koncernregnskab.
Note
20
Nærtstående parter
Der henvises til note 24 i det finansielle koncernregnskab.
Periodeafgrænsningsposter omfatter EU-tilskud vedrørende anlægsprojekter samt afholdte forudbetalte omkostninger.
EU-tilskuddene er indregnet i resultatopgørelsen og afventer indbetaling fra EU.
Note
15
DKK millioner
Periodeafgrænsningsposter (passiver)
Under 1 år
1-5 år
Efter 5 år
I alt
2017
14
56
531
601
2016
121
31
327
479
Periodeafgrænsningsposter omfatter modtagne forudbetalinger for indtægter, der skal henføres til efterfølgende år samt modtag-
ne EU-tilskud til anlægsprojekter. Tilskuddene indregnes i resultatopgørelsen, i takt med at der foretages afskrivninger på de anlæg,
som tilskuddene vedrører.
Note
16
DKK millioner
Leasingforpligtelser
Under 1 år
1-5 år
Efter 5 år
I alt
2017
6
26
6
38
2016
6
26
13
45
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 221: Energinets årsrapport 2017
1884576_0061.png
120
Årsrapport 2017
Årsrapport 2017
121
ANVENDT REGNSKABS-
PRAKSIS FOR MODER-
SELSKABET
LEDELSESPÅTEGNING
Årsrapporten for den
selvstændige offentlige
virksomhed Energinet for
regnskabsperioden 1. januar
- 31. december 2017 er aflagt
i overensstemmelse med
årsregnskabslovens
bestemmelser og lov
om Energinet.
Energinet skal ifølge lovgivningen
udarbejde årsrapport efter reglerne
i årsregnskabsloven, der gælder for
statslige aktieselskaber. Årsrap-
porten er således aflagt som klasse
D-virksomhed.
Der henvises til side 1, hvor anvendt
regnskabspraksis for Energinet-kon-
cernen er beskrevet. Afvigelser i
forhold til koncernpraksis er beskrevet
nedenfor.
Finansielle anlægsaktiver
I årsregnskabet for moderselskabet
indregnes kapitalandele i dattervirk-
somheder efter den indre værdis
metode, dvs. til den forholdsmæssige
andel af den regnskabsmæssige indre
værdi i disse virksomheder.
Andel af resultat i dattervirksomheder
er indregnet i moderselskabets
resultatopgørelse.
I moderselskabet henlægges den
samlede nettoopskrivning af kapi-
talandele i dattervirksomheden via
overskudsdisponeringen til reserve
for nettoopskrivning efter den indre
værdis metode.
Der foretages nedskrivningstest af
finansielle aktiver, når der foreligger
indikationer af værdiforringelse. Ved
nedskrivningstest sammenholdes
genindvindingsværdien med den
regnskabsmæssige værdi af det
testede aktiv. Et tab ved værdiforrin-
gelse indregnes, når den regnskabs-
mæssige værdi af et aktiv henholdsvis
pengestrømsfrembringende enhed
(CGU) overstiger aktivets eller den
pengestrømsfrembringende enheds
genindvindingsværdi.
Genindvindingsværdien for finansielle
aktiver er den højeste værdi af ak-
tivernes dagsværdi med fradrag af
forventede afhændelsesomkostninger
og nutidsværdien af de forventede
fremtidige nettopengestrømme
(kapitalværdi).
Pengestrømsopgørelse
Der er ikke udarbejdet en særskilt
pengestrømsopgørelse for mo-
derselskabet i henhold til årsregn-
skabslovens § 86. Der henvises til
pengestrømsopgørelsen for koncernen
i koncernårsrapporten.
Segmentnote
Der gives ikke særskilt segmentop-
lysninger for moderselskabet. Der
henvises til segmentnoten for koncer-
nen i det finansielle koncernregnskab,
jf. note 1, side 50.
Bestyrelsen og direktionen har
dags dato behandlet og god-
kendt årsrapporten for 2017 for
Energinet.
Årsrapporten og ledelsesberetningen
er aflagt i overensstemmelse med års-
regnskabsloven og lov om Energinet.
Det er vores opfattelse, at den valgte
regnskabspraksis er hensigtsmæssig,
at koncernens interne kontroller, der er
relevante for at udarbejde og aflægge
en årsrapport, er tilstrækkelige, og at
årsrapporten derfor giver et retvisende
billede af koncernens og modervirk-
somhedens aktiver, passiver og af den
finansielle stilling per 31. december
2017 samt af resultatet af koncernens
og modervirksomhedens aktiviteter
og koncernens pengestrømme for
regnskabsåret 1. januar - 31. december
2017.
Ledelsesberetningen indeholder efter
vores opfattelse en retvisende rede-
gørelse for udviklingen i koncernens
og modervirksomhedens aktiviteter
og økonomiske forhold, årets resultat
og af koncernens og modervirksom-
hedens finansielle stilling samt en
beskrivelse af de væsentligste risici og
usikkerhedsfaktorer, som koncernen
og modervirksomheden står over for.
Det er ligeledes vores opfattelse, at
de etablerede forretningsgange og
interne kontroller, der understøtter,
at de dispositioner, der er omfattet af
koncernregnskabet og årsregnskabet,
er i overensstemmelse med lov om
Energinet og andre forskrifter samt
indgåede aftaler og sædvanlig praksis.
Årsrapporten med tilhørende forslag
til resultatdisponering indstilles til
energi-, forsynings- og klimaministe-
rens godkendelse.
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 221: Energinets årsrapport 2017
1884576_0062.png
122
Årsrapport 2017
Årsrapport 2017
123
FREDERICIA, DEN 15. MARTS 2018
DIREKTIONEN
REVISIONSPÅTEGNING AFGIVET
AF INTERN REVISOR
Til kapitalejeren af Energinet
Konklusion
Det er vores opfattelse, at koncern-
regnskabet og årsregnskabet giver et
retvisende billede af koncernens og
selskabets aktiver, passiver og finan-
sielle stilling per 31. december 2017
samt af resultatet af koncernens og
selskabets aktiviteter og koncernens
pengestrømme for regnskabsåret
1. januar - 31. december 2017 i over-
ensstemmelse med årsregnskabsloven
og lov om Energinet.
Vi har revideret koncernregnskabet
og årsregnskabet for Energinet for
regnskabsåret 1. januar - 31. december
2017, der omfatter resultatopgørelse,
balance, egenkapitalopgørelse og
noter, herunder anvendt regnskabs-
praksis, for såvel koncernen som
selskabet, samt pengestrømsopgørel-
se for koncernen (”regnskabet”).
Grundlag for konklusion
Vi har udført vores revision i over-
ensstemmelse med internationale
standarder om revision og de yderli-
gere krav, der er gældende i Danmark.
Vores ansvar ifølge disse standarder
og krav er nærmere beskrevet i
revisionspåtegningens afsnit Revisors
ansvar for revisionen af regnskabet.
Vi er uafhængige af koncernen i
overensstemmelse med internationale
etiske regler for revisorer (IESBA’s
Etiske regler) og de yderligere krav,
der er gældende i Danmark, ligesom
vi har opfyldt vores øvrige etiske
forpligtelser i henhold til disse regler
og krav. Det er vores opfattelse, at det
opnåede revisionsbevis er tilstrække-
ligt og egnet som grundlag for vores
konklusion.
Udtalelse om ledelsesberetningen
Ledelsen er ansvarlig for
ledelsesberetningen.
Vores konklusion om regnskabet
omfatter ikke ledelsesberetningen,
og vi udtrykker ingen form for
konklusion med sikkerhed om
ledelsesberetningen.
I tilknytning til vores revision af
regnskabet er det vores ansvar at
læse ledelsesberetningen og i den
forbindelse overveje, om ledelsesbe-
retningen er væsentligt inkonsistent
med regnskabet eller vores viden
opnået ved revisionen eller på anden
måde synes at indeholde væsentlig
fejlinformation.
Vores ansvar er derudover at overveje,
om ledelsesberetningen indeholder
krævede oplysninger i henhold til
årsregnskabsloven.
Baseret på det udførte arbejde er det
vores opfattelse, at ledelsesberet-
ningen er i overensstemmelse med
koncernregnskabet og årsregnskabet
og er udarbejdet i overensstemmelse
med årsregnskabslovens krav. Vi har
ikke fundet væsentlig fejlinformation i
ledelsesberetningen.
Ledelsens ansvar for regnskabet
Ledelsen har ansvaret for udarbej-
delsen af et koncernregnskab og et
årsregnskab, der giver et retvisende
billede i overensstemmelse med
årsregnskabsloven og lov om Energi-
net. Ledelsen har endvidere ansvaret
for den interne kontrol, som ledelsen
anser for nødvendig for at udarbejde
et regnskab uden væsentlig fejlin-
formation, uanset om denne skyldes
besvigelser eller fejl.
Ved udarbejdelsen af regnskabet
er ledelsen ansvarlig for at vurdere
koncernens og selskabets evne til at
fortsætte driften; at oplyse om forhold
vedrørende fortsat drift, hvor dette er
relevant; samt at udarbejde regnskabet
på grundlag af regnskabsprincippet
om fortsat drift, medmindre ledelsen
enten har til hensigt at likvidere kon-
cernen eller selskabet, indstille driften
eller ikke har andet realistisk alternativ
end at gøre dette.
Revisors ansvar for revisionen af
regnskabet
Vores mål er at opnå høj grad af
sikkerhed for, om regnskabet som
helhed er uden væsentlig fejlinfor-
mation, uanset om denne skyldes
besvigelser eller fejl, og at afgive en
revisionspåtegning med en konklu-
sion. Høj grad af sikkerhed er et højt
niveau af sikkerhed, men er ikke en
garanti for, at en revision, der udføres i
overensstemmelse med internationale
standarder om revision og de yderli-
gere krav, der er gældende i Danmark
samt god offentlig revisionsskik, altid
vil afdække væsentlig fejlinformation,
når sådan findes. Fejlinformationer kan
opstå som følge af besvigelser eller fejl
og kan betragtes som væsentlige, hvis
det med rimelighed kan forventes, at
de enkeltvis eller samlet har indfly-
delse på de økonomiske beslutninger,
som brugerne træffer på grundlag af
regnskabet.
Som led i en revision, der udføres i
overensstemmelse med internationale
standarder om revision og de yderli-
gere krav, der er gældende i Danmark
samt god offentlig revisionsskik,
foretager vi faglige vurderinger og
opretholder professionel skepsis under
revisionen. Herudover:
• Identificerer og vurderer vi risikoen
for væsentlig fejlinformation i regn-
skabet, uanset om denne skyldes
besvigelser eller fejl, udformer og
udfører revisionshandlinger som
reaktion på disse risici samt opnår
revisionsbevis, der er tilstrækkeligt
og egnet til at danne grundlag for
vores konklusion. Risikoen for ikke
at opdage væsentlig fejlinformation
forårsaget af besvigelser er højere
end ved væsentlig fejlinformation
forårsaget af fejl, idet besvigelser
kan omfatte sammensværgelser,
Peder Østermark Andreasen
Adm. direktør, CEO
Torben Thyregod
Finansdirektør, CFO
Torben Glar Nielsen
Teknisk direktør, CTO
BESTYRELSEN
Lars Barfoed
Formand
Bente Overgaard
Charlotte Foght Linnemann
Møller Wedel-Heinen
Hans Duus Jørgensen
Hans Heidemann Simonsen
Hans Peter Møllgaard
Lars Erik Clausen
Niels Frederik Bergh-Hansen
Berit Schilling Nielsen*
Carl Erik Madsen*
Rasmus Munch Sørensen*
* Medarbejdervalgte
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 221: Energinets årsrapport 2017
1884576_0063.png
124
Årsrapport 2017
Årsrapport 2017
125
DEN UAFHÆNGIGE REVISORS
REVISIONSPÅTEGNING
dokumentfalsk, bevidste udeladelser,
vildledning eller tilsidesættelse af
intern kontrol.
• Opnår vi forståelse af den interne
kontrol med relevans for revisionen
for at kunne udforme revisions-
handlinger, der er passende efter
omstændighederne, men ikke for
at kunne udtrykke en konklusion
om effektiviteten af koncernens og
selskabets interne kontrol.
• Tager vi stilling til, om den regn-
skabspraksis, som er anvendt af
ledelsen, er passende, samt om de
regnskabsmæssige skøn og tilknyt-
tede oplysninger, som ledelsen har
udarbejdet, er rimelige.
• Konkluderer vi, om ledelsens
udarbejdelse af regnskabet på
grundlag af regnskabsprincippet
om fortsat drift er passende, samt
om der på grundlag af det opnåede
revisionsbevis er væsentlig usikker-
hed forbundet med begivenheder
eller forhold, der kan skabe betydelig
tvivl om koncernens og selskabets
evne til at fortsætte driften. Hvis vi
konkluderer, at der er en væsentlig
usikkerhed, skal vi i vores revisi-
onspåtegning gøre opmærksom
på oplysninger herom i regnskabet
eller, hvis sådanne oplysninger ikke
er tilstrækkelige, modificere vores
konklusion. Vores konklusioner er
baseret på det revisionsbevis, der
er opnået frem til datoen for vores
revisionspåtegning. Fremtidige
begivenheder eller forhold kan dog
medføre, at koncernen og selskabet
ikke længere kan fortsætte driften.
• Tager vi stilling til den samlede
præsentation, struktur og ind-
hold af regnskabet, herunder
noteoplysningerne, samt om regn-
skabet afspejler de underliggende
transaktioner og begivenheder på en
sådan måde, at der gives et retvisen-
de billede heraf.
• Opnår vi tilstrækkeligt og egnet
revisionsbevis for de finansielle
oplysninger for virksomhederne
eller forretningsaktiviteterne i
koncernen til brug for at udtrykke en
konklusion om koncernregnskabet.
Vi er ansvarlige for at lede, føre
tilsyn med og udføre koncernrevisi-
onen. Vi er eneansvarlige for vores
revisionskonklusion.
Vi kommunikerer med den øverste
ledelse om blandt andet det planlagte
omfang og den tidsmæssige placering
af revisionen samt betydelige revisi-
onsmæssige observationer, herunder
eventuelle betydelige mangler i intern
kontrol, som vi identificerer under
revisionen.
Udtalelse om juridiskkritisk revision
og forvaltningsrevision
Ledelsen er ansvarlig for, at de
dispositioner, der er omfattet af
regnskabsaflæggelsen, er i overens-
stemmelse med meddelte bevillinger,
love og andre forskrifter samt med
indgåede aftaler og sædvanlig praksis;
og at der er taget skyldige økonomiske
hensyn ved forvaltningen af de midler
og driften af de virksomheder, der er
omfattet af regnskabet.
I tilknytning til vores revision af års-
regnskabet er det i overensstemmelse
med god offentlig revisionsskik vores
ansvar at udvælge relevante emner
til såvel juridiskkritisk revision som
forvaltningsrevision. Ved juridiskkritisk
revision efterprøver vi med høj grad
af sikkerhed for de udvalgte emner,
om de dispositioner, der er omfattet af
regnskabsaflæggelsen, er i overens-
stemmelse med meddelte bevillinger,
love og andre forskrifter samt med
indgåede aftaler og sædvanlig praksis.
Ved forvaltningsrevision vurderer
vi med høj grad af sikkerhed, om de
undersøgte systemer, processer eller
dispositioner understøtter skyldige
økonomiske hensyn ved forvaltningen
af de midler og driften af de virksom-
heder, der er omfattet af regnskabet.
Hvis vi på grundlag af det udførte ar-
bejde konkluderer, at der er anledning
til væsentlige kritiske bemærkninger,
skal vi rapportere herom.
Vi har ingen væsentlige kritiske
bemærkninger at rapportere i den
forbindelse.
Til energi-, forsynings- og
klimaministeren
Revisionspåtegning på koncern-
regnskabet og årsregnskabet
Konklusion
Vi har revideret koncernregnskabet og
årsregnskabet for den selvstændige
offentlige virksomhed Energinet for
regnskabsåret 1. januar - 31. december
2017, der omfatter resultatopgørelse,
balance, egenkapitalopgørelse og noter,
herunder anvendt regnskabspraksis,
for såvel koncernen som modervirk-
somheden samt pengestrømsopgørel-
se for koncernen. Koncernregnskabet
og årsregnskabet udarbejdes efter års-
regnskabsloven og Lov om Energinet.
Det er vores opfattelse, at koncern-
regnskabet og årsregnskabet giver et
retvisende billede af koncernens og
modervirksomhedens aktiver, passiver
og finansielle stilling pr. 31. december
2017 samt af resultatet af koncernens
og modervirksomhedens aktiviteter
og koncernens pengestrømme for
regnskabsåret 1. januar - 31. december
2017 i overensstemmelse med årsregn-
skabsloven og Lov om Energinet.
Grundlag for konklusion
Vi har udført vores revision i over-
ensstemmelse med standarderne
for offentlig revision, idet revisionen
udføres på grundlag af bestemmelser-
ne i Lov om Energinet. Vores ansvar
ifølge disse standarder og krav er
nærmere beskrevet i revisionspåteg-
ningens afsnit "Revisors ansvar for
revisionen af koncernregnskabet og
årsregnskabet".
Rigsrevisor er uafhængig af Energinet i
overensstemmelse med rigsrevisorlo-
vens § 1, stk. 6.
Det er vores opfattelse, at det opnåede
revisionsbevis er tilstrækkeligt og eg-
net som grundlag for vores konklusion.
Ledelsens ansvar for koncern-
regnskabet og årsregnskabet
Ledelsen har ansvaret for udarbej-
delsen af et koncernregnskab og et
årsregnskab, der giver et retvisende
billede i overensstemmelse med
årsregnskabsloven og Lov om Energi-
net. Ledelsen har endvidere ansvaret
for den interne kontrol, som ledelsen
anser for nødvendig for at udarbejde
et koncernregnskab og et årsregnskab
uden væsentlig fejlinformation, uanset
om denne skyldes besvigelser eller
fejl.
Ved udarbejdelsen af koncernregn-
skabet og årsregnskabet er ledelsen
ansvarlig for at vurdere Energinets
evne til at fortsætte driften; at oplyse
om forhold vedrørende fortsat drift,
hvor dette er relevant, og at udarbejde
koncernregnskabet og årsregnskabet
på grundlag af regnskabsprincippet
om fortsat drift, medmindre ledelsen
enten har til hensigt at likvidere
virksomheden, indstille driften eller
ikke har andet realistisk alternativ end
at gøre dette.
Revisors ansvar for revisionen af
koncernregnskabet og årsregnskabet
Vores mål er at opnå høj grad af
sikkerhed for, om koncernregnskabet
og årsregnskabet som helhed er uden
væsentlig fejlinformation, uanset om
denne skyldes besvigelser eller fejl, og
at afgive en revisionspåtegning med
en konklusion. Høj grad af sikkerhed
er et højt niveau af sikkerhed, men
er ikke en garanti for, at en revision,
der udføres i overensstemmelse med
standarderne for offentlig revision, jf.
Lov om Energinet, altid vil afdække
væsentlig fejlinformation, når sådan
findes. Fejlinformationer kan opstå
som følge af besvigelser eller fejl og
kan betragtes som væsentlige, hvis det
med rimelighed kan forventes, at de
enkeltvis eller samlet har indflydelse
på de økonomiske beslutninger, som
regnskabsbrugerne træffer på grund-
lag af årsregnskabet.
Som led i en revision, der udføres i
overensstemmelse med standarderne
for offentlig revision, jf. Lov om Energi-
net foretager vi faglige vurderinger og
opretholder professionel skepsis under
revisionen. Herudover:
• Identificerer og vurderer vi risikoen
for væsentlig fejlinformation i
koncernregnskabet og årsregn-
skabet, uanset om denne skyldes
besvigelser eller fejl, udformer og
udfører revisionshandlinger som
reaktion på disse risici samt opnår
revisionsbevis, der er tilstrækkeligt
og egnet til at danne grundlag for
vores konklusion. Risikoen for ikke
at opdage væsentlig fejlinformation
forårsaget af besvigelser er højere
end ved væsentlig fejlinformation
forårsaget af fejl, idet besvigelser
kan omfatte sammensværgelser,
dokumentfalsk, bevidste udeladelser,
vildledning eller tilsidesættelse af
intern kontrol.
• Opnår vi forståelse af den interne
kontrol med relevans for revisionen
for at kunne udforme revisions-
handlinger, der er passende efter
omstændighederne, men ikke for at
kunne udtrykke en konklusion om
effektiviteten af Energinets interne
kontrol.
• Tager vi stilling til, om den regn-
skabspraksis, som er anvendt af
FREDERICIA, DEN 15. MARTS 2017
PricewaterhouseCoopers
Statsautoriseret
Revisionspartnerselskab
CVR-nr. 33 77 12 31
Jens Otto Damgaard
mne9231
statsautoriseret revisor
Brian Christiansen
mne23371
statsautoriseret revisor
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 221: Energinets årsrapport 2017
1884576_0064.png
126
Årsrapport 2017
Årsrapport 2017
127
ledelsen, er passende, samt om de
regnskabsmæssige skøn og tilknyt-
tede oplysninger, som ledelsen har
udarbejdet, er rimelige.
• Konkluderer vi, om ledelsens
udarbejdelse af koncernregnskabet
og årsregnskabet på grundlag af
regnskabsprincippet om fortsat
drift er passende, samt om der på
grundlag af det opnåede revisi-
onsbevis er væsentlig usikkerhed
forbundet med begivenheder eller
forhold, der kan skabe betydelig tvivl
om Energinets evne til at fortsætte
driften. Hvis vi konkluderer, at der
er en væsentlig usikkerhed, skal
vi i vores revisionspåtegning gøre
opmærksom på oplysninger herom
i koncernregnskabet og årsregnska-
bet eller, hvis sådanne oplysninger
ikke er tilstrækkelige, modificere
vores konklusion. Vores konklusioner
er baseret på det revisionsbevis,
der er opnået frem til datoen for
vores revisionspåtegning. Fremtidige
begivenheder eller forhold kan dog
medføre, at Energinet ikke længere
kan fortsætte driften.
• Tager vi stilling til den samlede
præsentation, struktur og indhold af
koncernregnskabet og årsregnska-
bet, herunder noteoplysningerne,
samt om koncernregnskabet og
årsregnskabet afspejler de underlig-
gende transaktioner og begivenheder
på en sådan måde, at der gives et
retvisende billede heraf.
• Opnår vi tilstrækkeligt og egnet
revisionsbevis for de finansielle
oplysninger for virksomhederne
eller forretningsaktiviteterne i
koncernen til brug for at udtrykke en
konklusion om koncernregnskabet.
Vi er ansvarlige for at lede, føre
tilsyn med og udføre koncernrevisi-
onen. Vi er eneansvarlige for vores
revisionskonklusion.
Vi kommunikerer med den øverste
ledelse om bl.a. det planlagte omfang
og den tidsmæssige placering af
revisionen samt betydelige revisions-
mæssige observationer, herunder
eventuelle betydelige mangler i den
interne kontrol, som vi identificerer
under revisionen.
Udtalelse om ledelsesberetningen
Ledelsen er ansvarlig for
ledelsesberetningen.
Vores konklusion om koncernregnska-
bet og årsregnskabet omfatter ikke
ledelsesberetningen, og vi udtrykker
ingen form for konklusion med sikker-
hed om ledelsesberetningen.
I tilknytning til vores revision af kon-
cernregnskabet og årsregnskabet er
det vores ansvar at læse ledelsesbe-
retningen og i den forbindelse overveje,
om ledelsesberetningen er væsentligt
inkonsistent med årsregnskabet eller
vores viden opnået ved revisionen eller
på anden måde synes at indeholde
væsentlig fejlinformation.
Vores ansvar er derudover at overveje,
om ledelsesberetningen indeholder
de krævede oplysninger i henhold til
årsregnskabslovens regler.
Baseret på det udførte arbejde er det
vores opfattelse, at ledelsesberet-
ningen er i overensstemmelse med
koncernregnskabet og årsregnskabet
og er udarbejdet i overensstemmelse
med kravene i årsregnskabsloven. Vi
har ikke fundet væsentlig fejlinformati-
on i ledelsesberetningen.
Erklæring i henhold til anden
lovgivning og øvrig regulering
Udtalelse om juridiskkritisk
revision og forvaltningsrevision
Ledelsen er ansvarlig for, at de
dispositioner, der er omfattet af
regnskabsaflæggelsen, er i overens-
stemmelse med meddelte bevillinger,
love og andre forskrifter samt med
indgåede aftaler og sædvanlig praksis.
Ledelsen er også ansvarlig for, at der
er taget skyldige økonomiske hensyn
ved forvaltningen af de midler og
driften af de virksomheder, der er
omfattet af regnskabet. Ledelsen har i
den forbindelse ansvar for at etablere
systemer og processer, der understøt-
ter sparsommelighed, produktivitet og
effektivitet.
I tilknytning til vores revision af
årsregnskabet er det vores ansvar at
gennemføre juridisk-kritisk revision
og forvaltningsrevision af udvalgte
emner i overensstemmelse med
standarderne for offentlig revision.
I vores juridisk-kritiske revision
efterprøver vi med høj grad af sik-
kerhed for de udvalgte emner, om
de undersøgte dispositioner, der er
omfattet af regnskabsaflæggelsen, er
i overensstemmelse med de relevante
bestemmelser i bevillinger, love og
andre forskrifter samt indgåede aftaler
og sædvanlig praksis. I vores forvalt-
ningsrevision vurderer vi med høj
grad af sikkerhed, om de undersøgte
systemer, processer eller dispositioner
understøtter skyldige økonomiske
hensyn ved forvaltningen af de midler
og driften af de virksomheder, der er
omfattet af årsregnskabet.
Hvis vi på grundlag af det udførte ar-
bejde konkluderer, at der er anledning
til væsentlige kritiske bemærkninger,
skal vi rapportere herom i denne
erklæring.
Vi har ingen væsentlige kritiske
bemærkninger at rapportere i den
forbindelse.
KØBENHAVN
DEN 15. MARTS 2018
Rigsrevisionen
CVR-nr. 77806113
Lone Lærke Strøm
Rigsrevisor
Malene Sau Lan Leung
Kontorchef
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 221: Energinets årsrapport 2017
1884576_0065.png
128
Årsrapport 2017
Årsrapport 2017
129
KONCERNEN PER 31. DECEMBER 2017
ENERGINET
Energinet.dk Lille Torup Gaslager
Holding A/S 100 %**
Energinet.dk Lille Torup Gaslager A/S
100 % **
Energinet.dk Stenlille Gaslager
Holding A/S 100 %**
Energinet.dk Stenlille Gaslager A/S
100 %**
Dansk Gas Distribution
Holding A/S 100%
Dansk Gas Distribution A/S
100 %
Energinet.dk Entreprenør A/S
100 %
Energinet.dk
Associated Activities A/S 100 %
Dansk Gasteknisk Center A/S
*
Nord Pool AS
18,8 %
PRISMA European Capacity
Platform GmbH 6,9 %
TSCNET Services GmbH
7,7 %
Joint Allocation O ce S.A.
5%
Datterselskaber
Associerede virksomheder
Kapitalandel
* Ejerfordeling:
Energinet.dk 13,9 %.
Dansk Gas Distribution A/S 36 %
** Energinets gaslagerforretning
består af fire selskaber, men
markedsføres samlet under navnet
Gas Storage Denmark A/S.
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 221: Energinets årsrapport 2017
1884576_0066.png
130
Årsrapport 2017
Årsrapport 2017
131
HOVED- OG NØGLETAL
Finansielle nøgletal (DKK millioner)
Resultatopgørelse*
Omsætning
Årets over-/underdækning**
EBITDA
Resultat før finansielle poster
Finansielle poster, netto
Årets resultat
Konsolidering af grundkapital
4.889
-232
2.436
151
-441
-228
91
13.190
-1.233
1.890
243
-410
-143
21
12.364
489
1.878
419
-481
-54
41
10.431
777
1.659
289
-434
-125
-4
9.481
-196
1.956
46
-429
37
0
Segmentfordelte nøgletal
TSO-EL (DKK millioner)
Balance
Anlægsaktiver
Omsætningsaktiver
Balancesum
Rentebærende gæld, netto
Egenkapital
41.426
4.155
45.581
27.682
5.445
40.200
4.367
44.567
26.141
5.664
35.031
4.109
39.140
22.404
5.830
35.787
3.230
39.017
21.792
5.870
31.714
3.023
34.737
18.367
5.998
Resultatopgørelse
Omsætning
Årets over-/underdækning**
Resultat af primær drift
Resultat af finansielle poster
Årets resultat
Balance
Pengestrømme
Driftsaktivitet
Investeringsaktivitet
heraf investeringer i materielle anlægsaktiver
Finansieringsaktivitet
Likvider ved årets udgang, netto
1.754
-3.456
-3.151
2.264
101
1.920
-5.092
-3.093
2.040
-461
1.298
-2.066
-1.860
1.290
671
1.120
-4.623
-2.173
4.262
149
1.094
-3.239
-3.237
1.512
-610
*) 2017 og 2016 kan ikke sammenlignes med tidligere år, da nøgletallet for 2017 og 2016 tillige indeholder data for eksterne entre-
prenører.
**) + = underdækning, - = overdækning
Der henvises til side 134 for definition af hoved- og nøgletal.
Anlægsaktiver
Balancesum
Tariffer
Nettarif (øre/kWh)
Systemtarif (øre/kWh)
5,9
2,4
4,3
3,9
4,2
2,9
4,2
2,7
2,8
4,1
29.153
29.933
27.649
29.506
25.477
27.107
25.750
26.739
24.602
25.896
3.407
-180
388
-316
57
3.182
-198
138
-294
-133
3.077
209
232
-357
105
2.974
187
144
-309
-138
3.219
-150
362
-358
219
2017
2016
2015
2014
2013
2017
2016
2015
2014
2013
Ikke-finansielle nøgletal
Medarbejderforhold
Antal arbejdsulykker med fravær (per million arbejdstimer)*
Sygefravær (%)
Medarbejderomsætning (%)
Gennemsnitligt antal medarbejdere
6,1
2,3
13,6
1151
6,4
2,2
11,2
953
2,5
2,0
11,8
834
0,7
1,6
11,0
738
1,6
1,7
10,1
680
2017
2016
2015
2014
2013
Nøgletal
Soliditetsgrad (%)
Kreditvurdering Standard & Poors (rating)
Energitilsynets udmeldte pristalsregulering (%)
EBITDA-margin (%)
Driftslikviditet/gæld (%)
12
AA-
2,9
49,8
6,3
13
AA-
0,7
14,2
7,3
15
AA-
1,3
15,2
5,8
15
AA
-0,4
15,9
5,1
17
AA
0
20,6
6,0
*) 2017 kan ikke sammenlignes med tidligere år, da hovedtallene for 2017 tager højde for overdragelsen af PSO til Energistyrelsen
per 1. januar 2018. PSO indgår i stedet under ophørende aktiviteter.
**) + = underdækning, - = overdækning
Der henvises til side 134 for definition af hoved- og nøgletal.
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 221: Energinets årsrapport 2017
1884576_0067.png
132
Årsrapport 2017
Årsrapport 2017
133
TSO-GAS (DKK millioner)
Resultatopgørelse
Omsætning
Årets over-/underdækning*
Resultat af primær drift
Resultat af finansielle poster
Årets resultat
Balance
Anlægsaktiver
Balancesum
Tariffer
Kapacitetstarif (DKK/kWh/time/år)
Volumentarif (øre/kWh)
Nødforsyningstarif, beskyttede kunder (øre/kWh)
Nødforsyningstarif, ikke-beskyttede kunder (øre/kWh)
2017
2016
2015
2014
2013
Gas Storage Denmark (DKK millioner)
Resultatopgørelse
2017
2016
2015
2014
2013
387
15
25
-49
-19
4.579
4.738
12,95
0,381
0,051
0,031
628
24
22
-60
-31
4.874
5.359
11,64
0,336
0,126
0,064
584
177
55
-79
-13
5.022
5.426
9,45
0,259
0,129
0,083
415
177
88
-84
2
5.366
5.977
6,83
0,213
0,019
0,012
408
97
230
-120
169
5.400
6.198
8,13
0,261
0,067
0,045
Omsætning
Resultat af primær drift
Resultat af finansielle poster
Årets resultat
Balance
Anlægsaktiver
Balancesum
Finansielle nøgletal
ROCE (%)
Soliditetsgrad (%)
265
-366
-32
-311
302
82
-32
50
333
117
-35
60
159
47
-36
7
175
-576
74
-355
3.719
3.950
4.203
4.469
4.203
4.258
4.266
4.335
1.471
1.479
-8,1
33
4,0
37
4,4
36
3,0
33
-40,6
12
Der henvises til side 134 for definition af hoved- og nøgletal.
Dansk Gas Distribution (DKK millioner)**
Resultatopgørelse
Omsætning
Årets over-/underdækning*
Resultat af primær drift
Resultat af finansielle poster
Årets resultat
Balance
Anlægsaktiver
Balancesum
Finansielle nøgletal
ROCE (%)
Soliditetsgrad (%)
2017
2016
2015
2014
2013
782
-67
100
-36
48
2.887
3.582
329
-32
8
-7
1
2.980
3.869
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
4,6
18
-
-
-
-
-
-
-
-
*) + = underdækning, - = overdækning
**) Dansk Gas Distribution blev overdraget til Energinet per 30. september 2016, hvorfor der ikke fremgår yderligere historiske
sammenligningstal.
Der henvises til side 134 for definition af hoved- og nøgletal.
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 221: Energinets årsrapport 2017
1884576_0068.png
134
Årsrapport 2017
HOVED- OG NØGLETALSDEFINITIONER
EBITDA-MARGIN
DRIFTSLIKVIDITET/GÆLD
SOLIDITETSGRAD
DRIFTSOMKOSTNINGER
EBITDA
RETURN ON CAPITAL EMPLOYED (ROCE)
KONSOLIDERING AF GRUNDKAPITAL
ENERGITILSYNETS UDMELDTE
PRISTALSREGULERING
MEDARBEJDERE
MEDARBEJDEROMSÆTNING *
ANTAL ARBEJDSULYKKER MED FRAVÆR PER
MILLION ARBEJDSTIMER *
SYGEFRAVÆR *
SVIGT AF GASFORSYNING *
IKKE LEVERET EL *
EBITDA / Omsætning x 100
Driftsaktivitet x 100 / Rentebærende gæld
Egenkapital x 100 / Balancesum
Driftsomkostninger omfatter omkostninger til
administration og personaleomkostninger.
Resultat før af- og nedskrivninger, finansielle poster
og skat.
Årets resultat efter skat + Finansielle poster /
Egenkapital + Rentebærende gæld - Likvider.
Årets realværdisikring af grundkapitalen i henhold til
Energitilsynets udmeldte pristalsindeks.
Indeksstigning, jf. Energitilsynets udmeldte
pristalsindeks.
Gns. antal fuldtidsmedarbejdere omregnet efter
ATP-metoden.
(Tilgange + afgange)/2 x 100 / Antal medarbejdere
ultimo
Antal uheld med fravær blandt internt personale
per million arbejdstimer og eksterne entreprenører
(12-måneders gennemsnit).
Antal fraværstimer grundet sygdom x 100 / Antal
normtimer
Antallet af gasforsyningssvigt, som kan henføres til
Energinet, hvor forbrugeren ikke forsynes med gas.
Ikke leveret energi opgjort som minutter, som
Energinet er ansvarlige for. Målingerne foretages for
transmissionsnettet på 100 kV og derover.
Overgravninger hvor gasdistributionsnettet er
genetableret inden for 3 timer / alle overgravninger
x 100
Vægtet indeks for udvikling i enhedsomkostninger
per komponenttype.
Indeks for vægtet udvikling i enhedsomkostninger
per komponenttype.
*) Nøgletallet er ikke revideret.
GENETABLERING AF OVERGRAVNINGER *
CAPEX *
OPEX *
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 221: Energinets årsrapport 2017
1884576_0069.png
136
Årsrapport 2017
Tonne Kjærsvej 65
7000 Fredericia
Tlf. 70 10 22 44
[email protected]
www.energinet.dk