Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18
EFK Alm.del Bilag 218
Offentligt
1883732_0001.png
ÅRSRAPPORT 2017
/
1
ÅRSRAPPORT 2017
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 218: Årsrapport for Videncenter for Energibesparelser i Bygninger
1883732_0002.png
ÅRSRAPPORT 2017
/
2
FORORD
/ KORT OM / AKTIVITETER 2017
Bygningerne er nøglen
Danmark har som nation et mål om en fuld omstilling
til vedvarende energi i 2050.
Det nødvendiggør en omlægning af energiforsyningen,
massive energibesparelser og efterlevelse af energi-
kravene i bygningsreglementet. Og det kræver ikke
blot nye kompetencer, nye løsninger og ny viden, men
også en fortsat vedholdende og aktiv uddannelses- og
informationsindsats overfor håndværkere, rådgivere,
producenter og leverandører.
I bygningerne bruges 40 % af energien, og der findes
allerede kendte løsninger og kendte teknologier til at
nedbringe dette energiforbrug væsentligt.
Mange af disse løsninger er dem, som Videncenter
for Energibesparelser i Bygninger arbejder med at
beskrive og udbrede – bl.a. via vores nu 79 energiløs-
ninger og over 40 forskellige guider, vejledninger og
tjeklister. Men såvel regelsæt som tekniske løsninger
ændrer sig løbende, hvorfor kontinuitet og videre-
udvikling er afgørende.
Byggebranchen spiller vigtig rolle
I Videncenter for Energibesparelser i Bygninger foku-
serer vi på at informere og dygtiggøre dem, som
bolig- og bygningsejerne spørger til råds: arkitekter,
rådgivende ingeniører, håndværkere, bygnings-
konstruktører, installatører og servicemontører. Vi
udvikler værktøjer til dem, så de ved, præcis hvordan
man energioptimerer de eksisterende bygninger på
bedst mulig og korrekt vis. Det har også i 2017 været
vores omdrejningspunkt.
Vores kontinuerlige indsats førte i løbet af året til
udvikling af mange nye værktøjer og opdatering af
de eksisterende for på den måde at understøtte
byggebranchens indsats i forhold til at opnå flere
energibesparelser i bygninger. Vi var som altid ude i
marken for at møde byggebranchen og motivere til en
fortsat stærk indsats for flere energibesparelser i byg-
ninger samt oplyse om, hvordan de energibesparende
tiltag udføres korrekt. Her i rapporten kan du læse
om aktiviteterne i 2017.
Vagn Holk, leder af Videncenter for
Energibesparelser i Bygninger
Marts 2018
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 218: Årsrapport for Videncenter for Energibesparelser i Bygninger
1883732_0003.png
ÅRSRAPPORT 2017
/
3
FORORD /
KORT OM
/ AKTIVITETER 2017
KORT OM
Videncenter for Energibesparelser i Bygninger
Videncenter for Energibesparelser i Bygninger
bidrager til, at byggeriets parter opnår mere
viden om konkrete og praktiske muligheder for at
reducere energiforbruget i bygninger. Målet er at
medvirke til at realisere flere energibesparelser i
bygninger. De primære målgrupper for Viden-
centret er håndværkere, entreprenører, installa-
tører, arkitekter, ingeniører og bygningskonstruk-
tører i byggebranchen.
Videncentret er et selvstændigt center under
Energistyrelsen. Centret er indtil videre finansieret
via den statslige energireserve til og med 2018.
Driften varetages af et konsortium bestående
af Teknologisk Institut, Statens Byggeforsknings-
institut/Aalborg Universitet, Kommunikations-
Kompagniet, ViegandMaagøe samt Danmarks
Tekniske Universitet (DTU). Centret er fysisk
placeret på Teknologisk Institut.
DET RÅDGIVENDE UDVALG
Medlemmerne af det Rådgivende Udvalg for
Videncenter for Energibesparelser i Bygninger
arbejder sammen om det fælles mål at skabe
flest mulige energibesparelser indenfor ny-
byggeri og energirenovering i eksisterende
bygninger og styrke implementeringen af
energirenoveringsprojekter.
Udvalget repræsenterer en lang række ak-
tører indenfor byggeri og energibesparelser
og består af følgende faste medlemmer:
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Dansk Byggeri
TEKNIQ
SMV Danmark
Foreningen af Rådgivende Ingeniører
Danske Ark
Dansk Energi
Dansk Fjernvarme
Naturgasselskaberne
Danske Erhvervsskoler
Brancheforeningen for bygningssag-
kyndige og energikonsulenter
DI Byg
Danske Byggecentre
Rørforeningen
Energistyrelsen
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 218: Årsrapport for Videncenter for Energibesparelser i Bygninger
1883732_0004.png
ÅRSRAPPORT 2017
/
4
FORORD / KORT OM VIDENCENTRET /
AKTIVITETER 2017
AKTIVITETER 2017
Nye værktøjer til byggebranchen
I 2017 udviklede Videncenter for Energibesparelser i
Bygninger en række nye praktiske og direkte anven-
delige værktøjer til byggebranchen og gennemførte
forskellige formidlingsaktiviteter – begge dele for at
gøre det lettere at energioptimere Danmarks bygnin-
ger korrekt og opnå flest mulige energibesparelser.
Tjeklister til energirigtig bygningsdrift
Mange af Danmarks 2.400 skoler er bygget i
1970’erne. En del af dem er nedslidte, hvilket også
gælder deres tekniske installationer. Der er generelt
en meget høj brugstid i skolebygningerne, og der er
dermed et betydeligt energisparepotentiale, ligesom
indeklimaet trænger til en kærlig hånd.
De tekniske anlæg kan ofte forbedres med relativt
enkle midler. Derfor udviklede Videncentret en
række tjeklister til at sikre god og energirigtig byg-
ningsdrift i eksisterende bygninger. De anvendes nu
af servicefunktionærer og andre, der er involveret
i drift og vedligehold af tekniske anlæg og er fyldt
med gode råd og vejledning om varme-, ventilations-
og CTS-anlæg, indeklima og energistyring.
Gå til Tjeklister til energirigtig bygningsdrift
En drejebog til energirenovering for
boligselskaber
I mange boligselskaber, andelsboligforeninger og
ejerforeninger foregår der i disse år omfattende
renoveringsaktiviteter. For at understøtte deres
proces lancerede Videncentret i slutningen af 2017
Bygherrens Drejebog til Energirenovering. Det er et
nyt digitalt opslagsværk til projektledere og besty-
relser til at blive klogere på, hvordan byggeprojek-
ter i etageejendommen bliver en energi- og inde-
klimamæssig succes. Opslagsværket giver input til
de vurderinger og overvejelser, der skal foretages
før, under og efter et (energi)renoveringsprojekt.
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 218: Årsrapport for Videncenter for Energibesparelser i Bygninger
1883732_0005.png
ÅRSRAPPORT 2017
/
5
FORORD / KORT OM VIDENCENTRET /
AKTIVITETER 2017
Bygherrens Drejebog til Energirenovering er udviklet
med udgangspunkt i eksisterende viden og værktøjer
og giver overblik i tre overordnede faser: planlæg-
ning, udførelse og aflevering samt drift og vedlige-
hold.
Gå til Bygherrens Drejebog til Energirenovering
Gå til de fire vejledninger om funktionsafprøvning
Gå til informationsfolder om funktionsafprøvning
Kontrol
af indr
eguleri
ng af
eanlæg
varm
-e
n
in
F
by unk
gn tio
in n
tr
od
ge sa
uk
tio
rs fp
n
til
by
te røv
gg
eb
kn ni
ra
nc
is ng
he
n
ke a
og
by
gh
an f
er
re
læ
r
g
af Fu
Funk
tions
i b
gash
V
nkti
J
o
af
l
p
e
ø
y
E
b
LED
o
IN
VEJLEDNING
r
vent
ig r
vn
r
N
ns
G
V
V
Funktion
ng
il
af
g
ni
safprøvning
ati
med y
i
d
n
id
af
afp
EJL
prøvng af
læg med
onsanl
ls
æ
varm røvn
EDNING
e
em
nsaf ver
varmean
i
g
n
ea in
i eta
tio
g
i
geby
nlæ g
ggeri
dre
Funked reno meanlæ
eri
naturgas
en
g
r
d7
v
gg
i etagebyggeri
0k
rnva
i etageby
W
fje
DN
EJLE
ING
Vide
nc
en
NY
ter
for
Sc
TILM an ko
de
EL
n og
D
HE
dig vo
res
DSB
Scan
koden
TILMEL
og
D dig
vores
NY
En
RE
ergi
V
be
spar
HEDS
BREV
else
ri
By
gn
Videnc
inge
enter
for Ene
r sk
ab
rgibes
er
parels
vide
er i Byg
n om
center
Viden
prak
tisk
em
ulig
he
de
r fo
for at
.
1
r at
reduce
ninger
re ene
redu
i byg
rgifor
uget
1
Videncenter for Energibesparelser i Bygninger skaber viden om konkrete
ce
bruget
ifo
muligheder for at reducere energiforbruget
re
og praktiske
rbr
i bygninger.
i byg
energ
en
re
ninger
ergi
reduce
.
forb
og
for at
ruge
der
koden
1
Scan
lighe
vores
ti
LD dig
by
ske mu
gn
TILME
EV
prakti
inge
DSBR
te og
r.
NYHE
konkre
en om
r vid
skabe
nger
Bygni
ser i
sparel
ergibe
for En
Scan koden og
TILMELD dig vores
ninger
ska
ber vid
en om
1
konkre
te og
prakti
ske
muligh
eder
ko
1
nk
rete
og
NYHEDSBREV
Materiale om funktionsafprøvning
Det er blevet et krav direkte i Bygningsreglementet,
at den energimæssige ydeevne og styringen for nye
tekniske installationer skal testes inden ibrugtag-
ning. Det skal ske ved en funktionsafprøvning af
ventilationsanlæg, varme- og køleanlæg, belysnings-
anlæg og elevatorer. Kravet skal forhindre, at
tekniske anlæg leveres med alvorlige fejlopsæt-
ninger, hvilket typisk fører til et dårligere indeklima
og et højere energiforbrug end forventet.
I 2016 udgav Videncentret tre vejledninger om fjern-
varmeanlæg, naturgasanlæg og ventilationsanlæg.
I 2017 udkom de i en ny version, hvor man kan fore-
tage udregninger direkte i vejledningens pdf-format.
Derudover blev der i 2017 udviklet en vejledning om
funktionsafprøvning af hybridvarmeanlæg.
Desuden udgav Videncentret i 2017 en informations-
folder, som giver en introduktion til funktionsafprøv-
ning.
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 218: Årsrapport for Videncenter for Energibesparelser i Bygninger
1883732_0006.png
ÅRSRAPPORT 2017
/
6
FORORD / KORT OM VIDENCENTRET /
AKTIVITETER 2017
Gå til ny energiløsning: Eksisterende gaskedel med add-on
varmepumpe
Gå til ny energiløsning: Murede ydervægge – udvendig
efterisolering afslutte med flytning af formur
Gå til ny energiløsning: Dæk over krybekælder ændres til
nyt terrændæk
Gå til ny energiløsning om efterisolering af terrændæk ved
opbygning af nyt terrændæk
Energiløsning
sning
Energilø
Energilø
sning
Dæk over krybekælder ændres
de
Mure y
dervægg
- udvend
til nyt terrændæk
e
Efte
ig efteris
olering af
ed
ri
sluttet m
v
Ene
skedel m
ed fly
d
in
sole
e
tn
o
af fo
rin
ende ga
rgilø
g
pe
Eksister
pby
rmur
g af
rmepum
snin
gnin
terr
d-on va
g
ad
g af
ænd
nyt
terr æk
ænd
æk
Dæk over krybekælder ændres til nyt terrændæk
Eksisterend
e gaske
del med
add-on
varmepump
e
UDGIVET AUGUST 2017
Murede ydervæ
gge – udvend
ig efteris
UDGIVET
JUNI 2017
olering afslutt
et med flytnin
g af formur
UDGIVET
MAJ 2017
Nye energiløsninger til enfamiliehuse
Fire nye energiløsninger så dagens lys i 2017. En af
dem handler om at sætte en eksisterende gaskedel
sammen med en add-on varmepumpe. Gasforbruget
i et enfamiliehus kan halveres ved denne energi-
løsning. Desuden opnår man en bedre udnyttelse af
den stigende andel af vind- og solenergi i Danmarks
elproduktion. Derfor forventes der flere og flere af
sådanne kombinationsløsninger til opvarmning.
Derudover kom der en energiløsning til udvendig
efterisolering af murede vægge med flytning af
formur, sådan at den eksisterende arkitektur kan
bevares på ældre huse, samt to nye energiløsninger
til terrændæk. Fælles for de to om terrændæk er, at
der kræves opbygning af nyt terrændæk for at øge
isoleringsniveauet.
Sammenlagt findes der nu 79 energiløsninger til at
gøre forskellige bygningsdele og installationer mere
energirigtige på korrekt vis, hvoraf de 55 primært er
målrettet enfamiliehuse.
Energilø
sningen
gælder for
isolering
krybekælderen,
Krybekælderdæk er især anvendt i småhuse frem til
Isoleringen reducerer varmetilførslen til
af mur
enfamili
ede yder
ehu
kanalmu
væg
de lavere temperaturer øger luftfugtigheden i krybekæl-
ge - prim se ved udvendig
1960, men findes også i nyere byggeri. Konstruktionen i
re,
de bedste
ært hule
mur. Som men kan
Se i øvri
e
ældre bygninger har typisk
findes
varmeisolering, giver
ringe
deren, og risikoen for fugtophobning og
led i løsn også anvendes
skimmelvækst
mure og
gt ene
Terr
umpern
mpeliste
på 1�½ sten
rgiløsnin
ingen ned
eller yder
æ
gern
vendig efte
vokser.
anledning til træk
marked. Varmep et uaf-
s fuld
s varmepu
og fodkulde og kan afhængigt af
ste
tages hulm
dårli ndæk
e for enfa
tyrelsen
ningen kan �½ sten af den
urens form
miliehuse:
i
isolering risolering
iso
tung
testet af
danske
massive
isole gt
På Energis
fugtforholdene i krybekælderen være grobund for skim-
tilpasses
af tung yder af
lere småhus
ur
ydervæg
Ind-
r på det
rav og er
mur
mur
mpe
lovk
Udv
at
væg
de.
Desuden har mange krybekældre
værk er uæn
adgangsforhold,
1 stens mur, hvor . Energiløs-
plads-
varm ringen
og Hulm
e op
,
fø
endig efte
varmepu
melsvamp.
alle
Isæ
ursisole
eres ved typen
rholder
dret, og
UDGIV
rt fr
r-
rin
afsluttes
det eksi
kan halv
rium.
hvor den
ET AU
listen ove
-on
em
forhold og arbejdsforhold i øvrigt, der
med ny
vanskeliggør eller
us
stru
Anbefaling
ktetab og foge og gi r i huse
ring.
til
rato
på
r for
GUST
udvendig sterende
amilieh
formur.
pe af add
testlabo
opfø
io
201
ve
19
P-værdie
e isolering
dk
bidr
til
nen
helt umuliggør isoleringsarbejde.
7
et i et enf -vandvarmepum
hængigt
Højden i en kold ventileret krybekælder kan være
ende SCO
Minimum
age
samlet
ulde. r anledn rt før 79 er re
ka
gaskedel.
forbrug
Ydervæggen
følg
de
luft
iso
He
ing
in
Gas
: 125
k
mm
til sk n give
ler
rt
sty
g
dæ
n
180
:
mellem
liste
og
ses
cm, men ligger ofte på mellem 30 og
e i størsted
ntere en
eksisteren
pumper
mpe
20
elle u-væ
il
Lavenerg
kke
et1972 lativ
med
e-
står med
eftermo
elen af enfa
dvarme
i:
til et
mm
re
r
immelvæproble komm til
lse
er varm t
ent til den
varmepu
cm. Krybekælderen i nyere byggerier kan være ud-
rdi = 0,28
m
ns varm
225
50
luft-van
Dækket over en krybekælder kan dog typisk efterisole-
blank mur
På
væse
plem
vn
miliehusene
epumpe
W/m
2
K
er,
de
til 1979
. Ydervæ
uacc
eller
er
er
e-
som sup
Anb
e
tempe-
er varm
bør efte
i be ks
0,18
res op til samlet ca. 150 mm isolering. Krybekælderen
gge i bygn
ført
frem-
epta
u-værdi =
t. Ende med gu at fugt ntligt
A+-mærke
med membran eller betonklaplag i bunden.
gulvvarm
efali
er høj,
risoleres.
Konstruktio
tone
hovet. Når°C,
hvor der
W/m
2K
lv
inger opfø
belt
i ko
pe til
Et ve
lig
aturen
be
varmebe au, fx 0
n
ønskes
uden
skal være godt ventileret, og overalt være
en
tegn
Energiløsnin
rt frem
ng ti
rmepum
temper
U-væ
ldræ
lavenerg
25
nen bør om mul
højt ra under kan et lægn n-
dække
3,65
ændrer
udvendig
-vandva
Når ude
igt opfylde
iløsninge
net
inge
Luft
Hvis gulvet/dækket over en krybekælder ønskes efter-
l iso
3,55 til
den mur
anbefales
efteriso gen er relevant,
gulv
æld
nok til at et bestemt nive Varmepumpen
på fugt. I forbindelse med efterisoleringen
ede
donn
•
n.
forv rdi 0,10
rdi fra
n
Se energilø
mm iso
Soklen
te
bør
BR15
e.
lering, der
re
et
niske
bygnings
lerin
eri-
lede
ydelse stor mer under
ente
SCOP-væ
er den bedste løsning
rer
nedlægge krybekælde-
le
sningen:
rin rrænd
efteriso
ivea
svarende
an terr og
ikke
isoleret,
at
en grundig vurdering af bygning
vær
krybekælder. Fugt-
fremtræ
og
di væsentl
hovet alen i overgangsp
u i by give
kom
de kr W/m²K
gsty
æ
g ka
til radiato
mei
den
igt,
tid
varmebe
en gr isolerin
Efterisolerin
k ud
leres samtidig til
ledn æn-
raturen
hjælp
gnin
av i
sv
ren og
dvarmepumpe
i stedet etablere et velisoleret terrændæk, evt.
tilskuddet kan reduceres ved
solering og en rela og hvor der ønsk og arkitekto-
at etablere omfangsdræn,
kke
gsty n ef
g af
en
.
gen.
gaskedlen
på samme malt kun ved
ing
Fx 30
sokk
3,15
BR 20 arende
me un
bruges
-van
lse
tivt lille
og en
dækker
Fordele
i ko dig unde kkelse terisoler fu
el.
prob
gt
0 mm
med
rdi fra 2,70 til
fugtspærre i krybekælderens bund og evt. øge antallet
murtykk es en god var-
eres nor
len kan
• Luft
gulvvarme.
raturer
til BR
20:
per, kan
nstr
bliv
es
Udvendig
ener
else.
d produc
tstempe
isole
og gasked
rmepum endnu
SCOP-væ
2015
er 75 oven lemer
uk rsøgel
efterisolerin
af ventilationsåbninger.
ring
Varmt van undgå høje drif
-vandva
Krav
og
fr
en gi
set den
• Mind
er effektiv tionen. se af
krav
med
oderne.
at
rkede luft rdier og dermed også
bedste løsn g er varmetek
fugt mm. De a, så de med fx
re
gilø
etab
ite
et og
Udgangspunktet for denne anbefaling er erfaringer, der
varm
len for
Bygg et gæld
lambd
mpen.
A++-mæ
nisk
kan
st
snin
den eksi
t og Dett
af gasked for varmepu
er, fo
• Varm
etek
det
es også
at vælge
risikoen for
SCOP-væ epu
i
mper
avæ
ere
skimmelvækst krybekælderen kan
sterende ing. Isole
ikke
en
g.
gennem
ul e sikre rømm t foruds n sam-
ring kan og fugtteknisk
at
Efterisolering af krybekælderdækket nedefra indgår
m
ydervæg
r
Ved
viser,
endnu høj
opfy
ere
COP
varm
nisk
gas kald
rdi
Denn
væg
rdi på
form
(rykkes ud).
æ
gene
e
ighe
afsluttes
ås
ld
nedsat
. Disse
mpe og
• Lave
e en
ge og bedre inde
den dog ik og varm tter
med
i nærværende energiløsning. Her beskriver vi,
ur, der nedtages
øges
are
når
elle es. I så e forhol hele ko
0,03
der opn
væsentligt,
lser
dækket efterisoleres:
Alternat
hvordan
varmepu
opby
varm
re
evt. sma
er
ereg
klima
indg ke til
rgibesp
lem
r en
og genanven
estr
ivt kan form
8W
ns
n.
gilø
ning
/mK.
øm
st
krybekælderdækket erstattes af
llere sten.
et
år ik
ande fald ka d kan in truktio
større ene epumpeliste
tionen mel
• Lave
gning
sn
des
uren opfø
oven
re
ance)
én isolering
nyt terrændæk.
Løsn
ke i rækkel -
af ny
n
de
Kombina armepumpe.
n en
res af nye
ne
perform
st
CO
2
-udl
t ing ”E
-
Terr
stykkelse, ingen kan tilpa
ses på varm
denn ig
ergi en redu bære, n udsk
ient of
og
t og med
te
•
af terr ående
edning
fteriso
æ
sses, så
Øget ejen
og facader
løsn
gashybridv
e
al coeffic
t af åre
prob
brug ndækk
gavle har
ænd
domsvæ
le rrændæ lerin
ing ceret isoat krav iftes.
en anden.
rdi på
typen
n (season ns ydelse i løbe
ets
g af
æk
rdi
er
rdie
fore
et
k” an
• Fast
m
add-on
værd af egne
sam
En SCOP-væ leverer
te
holder det
ved
træ lerings ikke
SCOP-væ varmepumpe
ationer.
etab og
ler
snit
kkes
pumpe af
tykk kan
murede
le i forb befales rrændæ
lam
i, se
w
t isolerinlede ty
• Forb
.
er anbefa
facadeudtry
definerer
onbestemte vari mpen i gennem ke energi,
else
inde
til lø
kk
ring
bdav
k
w
edret inde
til varme
Bygning
epu
tris
sæs
k
ls
snin ved
af
-rdi w.bygg
gsmater else ka
klima og
skimmel
regner
at varm
Anbefaling
Energibesparelser i el med en add-onr-
den elek
-til-
g
mindre
gulvva e med
svamp
yder fx, et energi end
risiko
rm
isole eriogene
iale m n reduce
omby af
Nyt terændæk
for
3,65 bet
de gasked
er A+-mæ
nter for
e.
ed
rings
rg
gnin
re
ge så meg
Vidence e en eksisteren som minimum
tykk i.dk/m
lavere s ved
g
3,65 gan
else
edia
la
ger.
at suppler rmepumpe, der
.pdf
/169
mbda-
den bru
-vandva
7/fr
luft
Fuge
a-
Kantisolering min. 20 mm
108 mm
formur
ket.
Kantisolering min. 20 mm
Klinker
Fugtspærre / radonspærre
Beton
Gulvvarmeslanger
Isolering
Gulvbrædder på strøer
70
mm isolerin
g
Fugtspærre / radonspærre
78 mm formur
150 mm
108 mm
isolering
108 mm
bagmur
Beton
Trykfast isolering
Murbindere
Fig. 1: Lodr
før: 29 cm et snit,
hulmur
Terr
ænd
æk,
før
Fugtspærre
Gulvbr
ædder
Isoleri
på strø
ng
er
Beton
bagmur
bindere
Indborede
Fugtspærre
Før: 29 cm
hulmur
108 mm
bagmur
Trykfast isolering
Kapillarbrydende lag
evt. med radonsug
8 mm sokkel
og netarm puds
ering
50 mm letbeto
nplade
til 60 cm's
dybde
Sokkelisoleri
fastnet med ng
L-jern
Kapillarbrydende lag
evt. med radonsug
EFTER:
35 cm hulm
1
ur med EPS
søjler
Fig. 2: Lodr
efter: 35 et snit,
cm hulm
ur
med EPS
søjler
78 mm formu
r
Kanti
soler
Klink
EPS
ing mi
søjle
n.
er
20 mm
Fugts
pærre
Beton
Indborede
/ rad
murbin
onsp
dere
Gulvv
ærre
arm
eslan
ger
Fuge
Fig. 3: Vand
ret
i 35 cm hulm snit,
ur
med EPS
søjle
Nyt
teræ
Kap
illar
bryden
de lag
ndæ
k
EPS
Videncen
Trykfa
150 mm
Videncenter for Energibesparelser i Bygninger skaber viden om konkrete og praktiske muligheder for at reducere energiforbruget i bygninger.
de
Multiklæb
Vi
ter for Ener
isolering
st iso
ncen
Kapil
mørtel og
gibespare
1
lering
armer
Evt. hulrum
Vandret
ter
1
lser i Bygn
ing
snit i 35
evt. larbry
for
r.
producenteni h.t.
inger skab
cm hulm
med dend
Ener
i bygninge
ur med EPS
lag
er viden
radon e
gibes
om konk
rbruget
sug
søjle
rete og prak
pare
energifo
11
reducere
tiske
lser
mulighed
i By
er for
er for at
gnin
mulighed
ger
at reducere ener
praktiske
og
skab
giforbrug
konkrete
1
et i bygninger
er vid
viden om
.
en om
skaber
inger
konk
r i Bygn
rete
sparelse
Energibe
og pr
ter for
aktis
Videncen
ke m
ul
150 mm
Kanti
so
Gulvb lering mi
n.
rædd
Isoler
er på 20 mm
ing
strøe
Fugts
r
pærre
Beton
/ rad
onsp
Trykfa
ærre
st iso
lering
ighed
er fo
r at
Kapil
evt. larbryde
med
nd
radon e lag
sug
redu
cere
ener
gifor
brug
et i
bygn
inge
r.
Der blev i 2017 også udgivet nye samlede kataloger
over alle energiløsninger.
Gå til kataloger med energiløsninger
ENERGIL
Videncenter
espa
for Energib
ØSNINGE
− opd
Bygninger
R
ENERGILØSNINGER
relser i
Videncenter for Energibesparelser i Bygninger − opdateret januar
2017
ar 2017
ateret janu
ENERG
Videncent
er for Ene
rgibesp
arelser
ILØSNIN
GER
i Bygnin
ger − opd
ateret
januar
2017
oner
Installati
Klimaskærm
Store b
ygninge
Klimas
r
kærm og
inst
allatione
r
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 218: Årsrapport for Videncenter for Energibesparelser i Bygninger
1883732_0007.png
ÅRSRAPPORT 2017
/
7
FORORD / KORT OM VIDENCENTRET /
AKTIVITETER 2017
Alt om varmepumper er opdateret
Siden 2016 har det ikke længere været muligt at
installere oliefyr baseret på fossil olie i eksisterende
bygninger i områder med fjernvarme eller naturgas.
I den sammenhæng spiller varmepumper en væsent-
lig rolle for at reducere omkostningerne ved den
grønne omstilling og sikre et fleksibelt energisystem.
Udviklingen på varmepumpeområdet er gået stærkt
de senere år. Der er kommet nye produkter på
markedet, som med relativt god energiøkonomi
kan levere varme med fremløbstemperaturer på
65-70 grader C°. Dermed er varmepumpens energi-
effektivitet og årsnyttevirkning blevet mindre
afhængig af afkølingsforholdene for at kunne levere
en god energiøkonomi.
Denne udvikling betød, at der var et stort behov for
at opdatere alt Videncentrets materiale om varme-
pumper i 2017. Denne opdatering omfattede fem
eksisterende energiløsninger om varmepumper,
guiden ’Valg af varmekilde i en- og tofamiliehuse’
samt værktøjet ’Varmepumpeguiden’ med tjek-
punkter og anbefalinger – alle materialer, der nu er
ført ajour til at understøtte den grønne omstilling.
Gå til alle energiløsninger om varmepumper
Energiløsning
Udskiftning af ældre gaskedel til gashybridvarmepumpe
UDGIVET DECEMBER 2016 - REVIDERET AUGUST 2017
Udskiftning af ældre gaskedel til
En gashybridvarmepumpe kombinerer en moderne
kondenserende gaskedel med en luft-vandvarmepumpe.
Herved kan gasforbruget på en installation mere end
halveres.
Når udetemperaturen er høj, er varmepumpens varme-
ydelse stor nok til at dække varme- og varmtvands-
behovet. Når temperaturen kommer under et bestemt
niveau – fx 0°C – dækkes varmebehovet af gaskedlen
alene. Varmepumpen og gaskedlen bruges på samme tid
i overgangsperioderne.
Varmt vand produceres normalt kun ved hjælp af
gaskedlen for at undgå høje drifts-temperaturer og en
nedsat COP for varmepumpen.
gashybridvarmepumpe
Anbefaling til gashybridvarmepumpe
Videncenter for Energibesparelser i Bygninger anbefaler
at installere et af nedenstående systemer:
•
•
En enhedspakke, hvor alle varmepumpe- og ke-
deldele er samlet i en enkelt enhed (unit).
En systempakke, hvor hybridsystemet består af
enkeltstående dele fra samme producent, der er
konstrueret til at arbejde sammen i et veldefineret
system.
Det anbefales at installere en brugsvandsvarmepumpe
i huse med naturlig ventilation, hvor den primære
varmekilde er dyr, fx i form af elvarme, ældre olie-
eller gaskedler.
En brugsvandsvarmepumpe – nogle gange også kaldet
en fraluftsvarmepumpe – adskiller sig fra en boligventi-
lationsvarmepumpen ved ikke at være indbygget i et
ventilationsanlæg med varmegenvinding.
Varmepumpen er opbygget som et højt, smalt kabinet
med udsugningsventilator, varmepumpe og varmtvands-
beholder. Varmepumpen genvinder varmen fra den
varme og fugtige luft, der suges ud af bad, køkken og
bryggers. Varmen bruges til produktion af varmt brugs-
vand. Denne varme ville ellers gå tabt.
Energiløsning
UDGIVET SEPTEMBER 2013 - REVIDERET AUGUST 2017
Brugsvandsvarmepumpe
Nogle brugsvandsvarmepumper har mulighed for tilslut-
ning af en mindre gulvvarme- eller radiatorkreds.
Hvis det er overkommeligt at indbygge indblæsnings-
kanaler i opholdsrum, bør der installeres en boligven-
tilationsvarmepumpe i stedet for. Se Energiløsningen:
”Boligventilationsvarmepumpe”.
Energiløsning
UDGIVET SEPTEMBER 2013 - REVIDERET AUGUST 2017
Luft-luftvarmepumpe
I bygninger, der opvarmes med el — fx sommerhuse eller
parcelhuse — bør det overvejes at installere en luft-luft-
varmepumpe. Det er nemlig ofte det mest økonomiske
valg, hvis huset ikke har et vandbårent varmesystem,
ikke er fuldt opvarmet i fyringssæsonen eller ligger uden
for områder med tilslutningspligt til gas eller fjern-
varme. Det skyldes, at andre typer varmepumper kræver
installation af vandbårent radiatorsystem eller gulv-
varme.
Hvis bygningen er opvarmet i hele fyringssæsonen, bør
der overvejes en varmepumpe, som egner sig til helårs-
huse, dvs. en jordvarme eller luft-vandvarmepumpe.
til luften i det rum, som indedelen er placeret i – typisk
i en stue eller et køkken-alrum. Det betyder, at varme-
pumpen ikke opvarmer sekundære rum som sovevæ-
relse, badeværelse mv. De rum vil derfor stadig skulle
opvarmes med elradiatorer.
Som udgangspunkt kan en luft-luftvarmepumpe dække
70 % af opvarmningsbehovet i en bygning, mens resten
dækkes med almindelig elvarme. Dog fås større løsnin-
ger med flere indedele, såkaldte multi-splitanlæg, som
kan opvarme flere rum. Disse løsninger vil kunne dække
en større andel af opvarmningsbehovet.
Det anbefales, at der installeres en kondenserende
A-mærket gaskedel. Årsvirkningsgraden for en A-mær-
ket gaskedel ligger typisk på 100-102 %.
Det anbefales endvidere, at der installeres en luft-
vandvarmepumpe, der som minimum er A+-mærket.
På Energistyrelsens varmepumpeliste findes de bedste
varmepumper på det danske marked. Varmepumperne
på listen overholder alle lovkrav og er testet af et uaf-
hængigt testlaboratorium.
Krav
Minimum:
Energimærke A
Lavenergi:
Energimærke A+
Udsugning
fra vådrum
Rumføler
Udeføler
Varmtvands-
beholder
Energiløsning
Afkast
UDGIVET JUNI 2010 - REVIDERET AUGUST 2017
Luft-luftvarmepumper optager varmeenergi i udedelen
Signaturforklaring
Afkast
Konvertering til luft-vand-
varmepumpe
Gaskedel
Varmeanlæg
Udsugningsventilator
og varmepumpe
fra udeluften. Varmeenergien løftes til et højere tem-
peraturniveau i varmepumpen og afgives af indedelen
Udsugning
Afkast fra
emhætte
(separat)
Afkast fra primær varmekilde
Afkast fra brugsvandsvarmepumpe
Energiløsning
UDGIVET JULI 2009 - REVIDERET AUGUST 2017
Varmt vand ud
Varmepumpe
Udedel
I et hus med en ældre olie- eller gaskedel beliggende i
et område uden tilslutningspligt til fjernvarme eller na-
turgas kan det være en god ide at erstatte kedlen med
By-pass
en varmepumpe.
Anbefaling
Varmeveksler
Hvis det ikke er muligt at installere en jordvarmepum-
Isolering
pe, er en luft-vandvarmepumpe et godt alternativ. En
Vælg en frekvensreguleret varmepumpe, der kan køre i
jordvarmepumpe er 10–15 % mere energieffektiv end en
dellast
luft-vandvarmepumpe, men den kræver et vist areal til
Detalje,
med længere driftsperioder for at få størst
brugsvandsvarmepumpe
effektivitet og længst levetid.
nedgravning af jordvarmeslanger.
En luft-vandvarmepumpe består af en udedel og en inde-
del. Udedelen optager varmeenergi fra luften. Denne
Hybridmodul
varmeenergi løftes i varmepumpen til et højere tempe-
11
raturniveau til brug for opvarmning og varmt brugsvand.
Ved temperaturløftet bruges el, og det bør derfor være
så lavt som muligt.
Videncenter for Energibesparelser i Bygninger skaber viden om konkrete og praktiske muligheder for at reducere energiforbruget i bygninger.
Efterisoler huset, før varmepumpen dimensioneres,
VVB
medmindre huset er relativt nyt eller er blevet efteriso-
Koldt vand ind
leret for nyligt. Optimal drift opnås ved en dimensione-
ring, der matcher husets dimensionerende varmetab.
Konvertering til jordvarme
I huse med ældre olie- eller gaskedler beliggende i et
område uden tilslutningspligt til fjernvarme eller naturgas
er det en god idé at installere jordvarme − også kaldet
en væske-vandvarmepumpe.
Anbefaling
Efterisolér huset, før varmepumpen dimensioneres,
medmindre det er relativt nyt eller er blevet efter-
isoleret for nyligt. Optimal drift opnås ved en dimensio-
nering, der matcher husets dimensionerende varmetab.
Jordvarme giver den bedste energieffektivitet i et hus
med lavtemperaturvarmeafgiver som fx gulvvarme eller
store radiatorflader. Det bør ikke installeres i huse med
radiatoranlæg med høje fremløbstemperaturer.
Det anbefales, at der vælges en jordvarmepumpe, der
som minimum er A+-mærket.
På Energistyrelsens varmepumpeliste findes de bedste
varmepumper på det danske marked. Varmepumperne
på listen overholder alle lovkrav og er testet af et uaf-
hængigt testlaboratorium.
En luft-vandvarmepumpe giver den bedste energieffek- En væske-vandvarmepumpe er 10–15 % mere energi-
effektiv end en luft-vandvarmepumpe. Anlægget koster
tivitet i et hus med lavtemperaturvarmeafgiver som fx
gulvvarme eller store radiatorflader. Den bør ikke instal-
mere, da der skal nedgraves jordvarmeslanger, og det
leres i huse med radiatoranlæg med høje fremløbstem- kræver et vist areal. Er der ikke nok jordareal, er luft-
vandvarmepumpen et godt alternativ. Se Videncentrets
peraturer.
Energiløsning: ”Konvertering til luft-vandvarmepumpe.”
Primær
Se desuden Videncentrets
Brugsvandsvarmepumpe,
online Varmepumpeguide.
varmekilde
se detalje
Koldt vand
En væske-vandvarmepumpe optager den solenergi, der
lagres i jorden, via en jordvarmeslange, som er gravet
ned på grunden. Solenergien løftes i varmepumpen til
et højere temperaturniveau til brug for opvarmning og
varmt brugsvand. Dette temperaturløft bruger el og bør
Videncenter for Energibesparelser i Bygninger skaber viden om konkrete og
være så lavt så mulig.
at reducere energiforbruget i bygninger.
praktiske muligheder for
1
1
Videncenter for Energibesparelser i Bygninger skaber viden om konkrete og praktiske muligheder for at reducere energiforbruget i bygninger.
Varmt brugsvand
Indedel med
varmtvandsbeholder
Vand retur til
varmepumpe
Termostatventil
Akkumuleringstank
Varme frem
Termostatventil
Udedel med
varmepumpe
og ventilator
Varmt vand fra
varmepumpe
Koldt vand
Varme retur
Akkumuleringstank
Varmtvands-
beholder
Koldt vand
Væske-
vandvarmepumpe
Varme frem
Varme retur
Jordslange
1
Videncenter for Energibesparelser i Bygninger skaber viden om konkrete og praktiske muligheder for at reducere energiforbruget i bygninger.
1
Videncenter for Energibesparelser i Bygninger skaber viden om konkrete og praktiske muligheder for at reducere energiforbruget i bygninger.
Gå til guiden: Valg af varmekilde i en- og tofamiliehuse
med oliefyr
Valg af varmeforsyning
GUIDE
Valg af varmekilde i en- og
tofamiliehuse med oliefyr
Scan koden og
TILMELD dig vores
NYHEDSBREV
1
Videncenter for Energibesparelser i Bygninger skaber viden om konkrete og praktiske muligheder for at reducere energiforbruget i bygninger.
Gå til Varmepumpeguiden
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 218: Årsrapport for Videncenter for Energibesparelser i Bygninger
1883732_0008.png
ÅRSRAPPORT 2017
/
8
FORORD / KORT OM VIDENCENTRET /
AKTIVITETER 2017
Ny ventilationsguide til eksisterende
enfamiliehuse
Når man efterisolerer eller udskifter vinduer i huse,
skal det gerne føre til mere lufttætte bygninger
for at reducere energiforbruget og forbedre kom-
forten. Men det kan også resultere i, at ventila-
tionsforholdene forringes, og det kan forårsage
fugtproblemer og et dårligt indeklima. Derfor stilles
der i Bygningsreglementet krav om, at ventilations-
forholdene i en bolig ikke må forringes ved ombyg-
ningsarbejde.
Det er baggrunden for, at Videncentret har udviklet en
guide til at sikre gode ventilationsforhold i enfamilie-
huse. Guiden præsenterer de forskellige muligheder
for at etablere en ventilationsløsning i enfamiliehuse
i forbindelse med en større renovering.
Gå til guiden: Ventilation i enfamiliehuse
Guide til ventilation i enfamiliehuse
Gennem årene er Besparelsesberegneren blevet
udbygget med nye beregningsmuligheder, og af den
grund var programkoden blevet yderst kompleks.
Derfor blev Besparelsesberegneren i 2017 gen-
programmeret, og den blev samtidig ændret, så den
nu er egnet til smartphones og tablets. Desuden er
der implementeret andre forbedringer, som bety-
der, at man bl.a. kan beregne besparelsen for hvert
tiltag separat. Desuden er der nu udarbejdet doku-
mentationen (pdf datablade) for den bagvedliggende
DS 418 beregning af U-værdien for hver standard-
konstruktion. Disse datablade kan brugeren let
hente frem og studere nærmere.
Gå til Besparelsesberegneren
GUIDE
Guide til ventilation
i enfamiliehuse
Formidling i øjenhøjde
At være et opsøgende og udadvendt center er en
central del af værdigrundlaget i Videncenter for
Energibesparelser i Bygninger. Vi ønsker så ofte som
muligt at møde byggebranchen direkte og at være
i dialog med de fagpersoner, som skal bruge de
energiløsninger og andre værktøjer, som Viden-
centret udvikler. 2017 bød på mange forskellige
aktiviteter til at udmønte dette.
Scan koden og
TILMELD dig vores
NYHEDSBREV
1
Videncenter for energibesparelser i bygninger skaber viden om konkrete og praktiske muligheder for at reducere energiforbruget i bygninger.
Besparelsesberegneren er fornyet
Videncentrets besparelsesberegner er et uvildigt
værktøj til at beregne energibesparelser ved for-
skellige tiltag i etageejendomme, enfamiliehuse og
rækkehuse. Det er et af de grundlæggende værk-
tøjer, som Videncentret har stillet til alles rådighed
siden 2009.
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 218: Årsrapport for Videncenter for Energibesparelser i Bygninger
1883732_0009.png
ÅRSRAPPORT 2017
/
9
FORORD / KORT OM VIDENCENTRET /
AKTIVITETER 2017
Et godt sted at mødes
Videncentret deltager hvert år som udstiller på
relevante messer, da de er et effektivt træfpunkt
til direkte dialog med centrets brugere. Ligesom de
besøgende får Videncentret altid ny viden om vores
målgruppers behov med hjem ved vores samta-
ler med byggefagfolk i løbet af messedagene. En
værdifuld viden, som vi altid drøfter efterfølgende
med fokus på at omsætte den til nye understøt-
tende løsninger og værktøjer eller justeringer af
Videncentrets eksisterende materiale. I 2017 var
Videncentret med på store VVS-fagmesse i Odense
og på Building Green i København. På VVS-messen
samarbejde Videncentret med brancheforeningen
Arbejdsgiverne, som gav Videncentret plads på
deres stand, mens Videncentret på Building Green
havde en fælles stand med Dansk Indeklima Mærk-
ning. Begge messer var meget velbesøgte, og der
var god aktivitet på Videncentrets stand.
Film og kursusmodul om tværfaglighed
Videncentret samarbejdede i 2017 med faglærere
fra erhvervsskoler om at skabe øget bevidsthed
blandt elever på sidste del af deres håndværker-
uddannelse om, at bæredygtighed, helhedstænkning
og samarbejde på tværs af byggebranchen er sær-
deles vigtige elementer i fremtidens arbejdsmetode
for håndværkere – og ikke mindst afgørende for at
opnå bygninger med et lavt energiforbrug og godt
indeklima.
Der blev udviklet en film og et kursusmodul mål-
rettet faglærere, som nu benyttes af forskellige
erhvervsskoler til at fortælle om behovet for en
tværfaglig tankegang for optimale byggeprocesser
og bygninger.
Se filmen ”Er du nok på tværs?” – en film om tværfaglighed
Download slides til undervisning om tværfaglighed
Hvorfor samarbejde på tværs?
Tilfredse kunder:
Højere kvalitet til bygherre
Tværfagligt samarbejde
– det kommer vi ind på:
Arbejdsglæde:
Flere og nemmere opgaver til de
udførende, fordi dobbeltarbejde tværfaglighed vigtigt?
1. Hvorfor er
undgås
2. Samarbejde i planlægningsfasen
Tværfagligt
3. På og omkring byggepladsen
samarbejde
4. Dialog med bygherre – husk komfort & indeklima
26-02-2018
3
Videncenter for Energibesparelser i Bygninger skaber viden om konkrete og praktiske muligheder for at reducere energiforbruget i bygninger.
5. Besparelser ved
– i forbindelse med
tværfaglighed - regn selv
6. Eksempler på samarbejdsområder
energirenovering
af enfamiliehuse
26-02-2018
2
Videncenter for Energibesparelser i Bygninger skaber viden om konkrete og praktiske muligheder for at reducere energiforbruget i bygninger.
Slides til undervisning
på erhvervsskoler
26-02-2018
1
Videncenter for Energibesparelser i Bygninger skaber viden om konkrete og praktiske muligheder for at reducere energiforbruget i bygninger.
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 218: Årsrapport for Videncenter for Energibesparelser i Bygninger
1883732_0010.png
ÅRSRAPPORT 2017
/
10
FORORD / KORT OM VIDENCENTRET /
AKTIVITETER 2017
Kursusmodul om funktionsafprøvning
Da funktionsafprøvning inden ibrugtagning er af-
gørende for at teste, at nye tekniske anlæg leve-
rer varen, udviklede Videncentret i 2017 et nyt
undervisningsmateriale, som kan benyttes af alle.
Det læner sig op ad Videncentrets vejledninger om
funktionsafprøvning og kan benyttes til at holde
kurser og seminarer om emnet.
Download slides om funktionsafprøvning
Hvorfor gashybridvarmepumper
•
Energipolitisk baggrund
•
Samspil mellem el- og
gasnettet
•
Hvor meget fossilt brændsel
kan vi fase ud, og hvad er de
overordnede tanker bag?
•
Den fremtidige lovgivning –
Ecodesign kravene
Gashybridkursus
Gasfyr,
elvarmepumpe og
gasvarmepumpe
Svend Vinter Pedersen
Teknologisk Institut, [email protected]
Karsten V. Frederiksen,
Dansk Gasteknisk Center, [email protected]
September 2017
26-02-2018
5
Videncenter for Energibesparelser i Bygninger skaber viden om konkrete og praktiske muligheder for at reducere energiforbruget i bygninger.
26-02-2018
1
Videncenter for Energibesparelser i Bygninger skaber viden om konkrete og praktiske muligheder for at reducere energiforbruget i bygninger.
Energivejledere er nu ajour
160 af landets energivejledere var i 2017 på
seminar for at få opgraderet deres viden om energi-
renovering. Videncentret deltog med indlæg fire
steder i landet om bygningsreglementet og med nyt
om energiløsninger og værktøjer fra Videncentret.
Målet er at sikre en bedre efterlevelse af bygnings-
reglementets energikrav, og at arbejdet udføres
korrekt.
Kursus i gashybridvarmepumper
til grøn omstilling
I efteråret 2017 deltog omkring 100 gas- og varme-
pumpeinstallatører i et kursus om hybridvarme-
anlæg, der kombinerer et gasfyr med en varme-
pumpe. Videncentret har leveret den energiløsning,
indsatsen læner sig op ad og var med til at udvikle
undervisningsmaterialet til kurset. Det er en del af
en bred indsats ført an af gasbranchen med det for-
mål at gøre grønnere gasfyring mere udbredt.
Læs mere om kurset om gashybridvarmepumper, og hent
kursusmaterialet
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 218: Årsrapport for Videncenter for Energibesparelser i Bygninger
1883732_0011.png
ÅRSRAPPORT 2017
/
11
FORORD / KORT OM VIDENCENTRET /
AKTIVITETER 2017
Viden og svar fra Videncentret
Support til byggebranchen
Alle i byggebranchen har mulighed for at kon-
takte Videncentrets supporttjeneste for at få svar
på spørgsmål om arbejdet med at energiforbedre
Danmarks bygninger. Antallet af telefoniske hen-
vendelser er faldende, mens antallet af besøg på
hjemmesiden er stigende. I 2017 var der lidt over
500 henvendelser enten via supporttelefonen på
tlf. 7220 2555, via [email protected] eller
via sociale medier.
LinkedIn og Facebook er effektive og fleksible kana-
ler til at markedsføre Videncentrets gratis tilbud til
byggebranchen og fordelene ved energirenovering
samt informere om korrekte måder at gennemføre
energiløsningerne på. På hver platform havde Viden-
centret knap 1.200 følgere ved årets udgang, og på
Facebook er det ligesom på LinkedIn næsten udeluk-
kende fagfolk, der følger Videncentret. På Twitter,
som Videncentret betragter som en sekundær kanal
i forhold til målgruppen, har Videncentret lidt over
200 følgere.
Videncentrets mål med at være på de sociale medier
er både at få de forskellige faggrupper til selv at an-
vende Videncentrets materialer og værktøjer og at
opfordre dem til at dele og fortælle om dem til gavn
og nytte for andre.
ByggeriOgEnergi.dk
Videncentrets hjemmeside ByggeriOgEnergi.dk
og fem tilhørende apps blev samlet besøgt knap
113.000 gange i 2017. Heraf var de 54.000 besøg på
hjemmesiden, de 52.000 direkte til det populære
BR15-værktøj og de resterende 7.000 besøg fordelte
sig med direkte besøg til Besparelsesberegneren,
Fugtberegneren, Trin-for-Trin Håndbogen om efter-
isolering af tagetager samt Tjek Boligejendomme,
der giver mulighed for at benchmarke energi-
forbruget i alle boligejendomme via søgning på
adresse.
Der foregår en løbende videreudvikling og opdate-
ring af hjemmesiden og de forskellige apps for at
sikre, at Videncentrets digitale materiale er tids-
svarende og relevant.
Gå til nyheder fra Videncentret
Tilmeld dig Videncentrets nyhedsbrev
Følg Videncenter på LinkedIn
Følg Videncentret på Facebook
Følg Videncentret på Twitter
Nyhedsbrev og sociale medier
Videncentrets nyhedsbrev udsendes for at opdatere
om nye aktiviteter og materialer fra centret, sådan
at andre kan bruge materialerne i deres arbejde
med energibesparelser i bygninger. I 2017 udkom
nyhedsbrevet ni gange, og antallet af modtagere ved
udgangen af året var ca. 3.600.
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 218: Årsrapport for Videncenter for Energibesparelser i Bygninger
1883732_0012.png
ÅRSRAPPORT 2017
/
12
Om Videncenter for Energibesparelser i Bygninger
Videncenter for Energibesparelser i Bygninger − VEB − samler og formidler viden
om konkrete og praktiske muligheder for at reducere energiforbruget i bygninger.
Vi medvirker til, at byggeriets parter opnår flere kvalifikationer og nye værktøjer
til at gennemføre energibesparende tiltag i bygninger.
Hermed understøtter Videncenter for Energibesparelser i Bygninger den samlede
energispareindsats i Danmark.
Videncenter for Energibesparelser i Bygninger er etableret som led i den energi-
politiske aftale fra februar 2008 og videreført i aftalen for 2012 og i 2015 p.t. frem
til og med 2018.
Vores logo – huset i mange farver - er inspireret af termograferingsbilleder, der er
et godt værktøj til at kortlægge energitabet i bygninger.
www.ByggeriOgEnergi.dk
Tlf.: 7220 2555