Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18
EFK Alm.del Bilag 214
Offentligt
1882023_0001.png
Fremtidens grønne afgifter
på energiområdet
Forslag til et nyt afgiftssystem baseret på CO
2
klimaraadet.dk
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 214: Publikation fra Klimarådet "Fremtidens grønne afgifter på energiområdet" - Forslag til et nyt afgiftssystem baseret på CO2
1882023_0002.png
Indhold
Indledning og hovedkonklusioner ...................................................................................................... 3
1
2
3
4
Det nuværende afgifts- og tilskudssystem.................................................................................. 5
Problemer med det nuværende afgifts- og tilskudssystem......................................................... 7
Klimarådets forslag til en reform af afgifts- og tilskudssystemet............................................... 10
Konklusioner og anbefalinger ................................................................................................... 16
Hvem er Klimarådet?
Klimarådet er nedsat i medfør af Klimaloven, der blev vedtaget af Folketinget i 2014 og har
til formål at etablere en overordnet strategisk ramme for Danmarks klimapolitik med hen-
blik på at overgå til et lavemissionssamfund i 2050. Klimarådet har siden 2015 givet anbefa-
linger til regeringen i form af årlige hovedrapporter suppleret med enkeltstående analyser af
udvalgte klimapolitiske problemstillinger.
Side 2
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 214: Publikation fra Klimarådet "Fremtidens grønne afgifter på energiområdet" - Forslag til et nyt afgiftssystem baseret på CO2
1882023_0003.png
Indledning og hovedkonklusioner
Regeringen fremlægger i løbet af foråret 2018 et forslag til en ny energiaftale. Den nuværende ener-
giaftale udløber i 2020, og der er brug for, at man igen sætter den politiske retning for energipoli-
tikken. Danmarks energiforbrug er årsag til ca. 70 pct. af de samlede danske drivhusgasudlednin-
ger, og derfor er energiaftalen et af de vigtigste værktøjer til at sikre, at Danmark opfylder sine nati-
onale klimamål og internationale forpligtelser. Ved indgåelse af en ny energiaftale er det derfor
relevant at se på, om den eksisterende regulering bedst muligt bidrager til at sænke Danmarks CO
2
-
udledninger på en omkostningseffektiv måde.
Afgifter og tilskud er en væsentlig del af en kommende energiaftale
En meget væsentlig del af energipolitikken og dermed også en ny energiaftale er afgifter og tilskud.
Det nuværende afgifts- og tilskudssystem har en række svagheder. Nogle energiteknologier har
ubegrundede fordele i forhold til andre, og visse afgifter har et uklart formål. Frem for at lave ufuld-
stændige lappeløsninger foreslår Klimarådet en større reform af afgifts- og tilskudssystemet, så
man opnår et konsekvent afgifts- og tilskudssystem baseret på ensartede afgifter og tilskud.
Reformen af afgifts- og tilskudssystemet er bygget op omkring et centralt princip: Man skal beskat-
te CO
2
, da klimaindsatsen handler om at reducere udledningerne af netop CO
2
. Med udgangspunkt
i dette princip er det muligt at skabe et ensartet og effektivt afgifts- og tilskudssystem, som med det
rigtige niveau for CO
2
-afgiften vil bidrage til, at Danmark når sine klimamålsætninger, uden at det
bliver unødigt dyrt.
Klimarådet har tidligere kommet med anbefalinger til energiaftalen
Denne analyse er en del af Klimarådets samlede anbefalinger til energiaftalen. I analysen
Fremti-
dens vedvarende energi
fra december 2017 kom Klimarådet med en række anbefalinger om, hvor-
dan vedvarende energi bør behandles i en ny energiaftale.
Klimarådet anbefalede, at den næste energiaftale indeholder et ambitiøst, bredt funderet 2030-mål
for Danmarks omstilling. Vælger man et mål for andelen af vedvarende energi, bør det ligge på
mindst 55 pct., hvilket vil kræve en årlig udbygning med 500-600 MW vindmøller og solceller målt
i landvindsækvivalenter. Med fordel kan denne udbygning sikres gennem fælles udbud for land-
vindmøller og solceller, mens andre teknologier bør holdes uden for et fælles udbud. Støtten til den
vedvarende energi bør udbetales som en såkaldt årsafregnet contract-for-difference for derved at
opnå fordelene fra både fast prisstøtte og fast pristillæg.
Derudover har mange af Klimarådets tidligere anbefalinger relevans for en kommende energiaftale.
Hovedrapporten
Omstilling frem mod 2030
fra 2017 peger fx på energieffektivisering i både hus-
holdninger og erhverv som en billig og langsigtet klimaløsning. Ligeledes anbefales det, at elbiler
skal spille en større rolle i fremtiden, hvilket en kommende energiaftale bør tage højde for.
Side 3
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 214: Publikation fra Klimarådet "Fremtidens grønne afgifter på energiområdet" - Forslag til et nyt afgiftssystem baseret på CO2
1882023_0004.png
Klimarådets anbefalinger til fremtidens grønne afgifter på energiområdet
Klimarådet anbefaler, at der gennemføres en reform af afgifts- og tilskudssystemet på
energiområdet. Afgifter og tilskud bør udformes primært med henblik på CO
2
-reduktion ef-
ter følgende principper:
•
Den nuværende energiafgift omlægges til en ensartet CO
2
-afgift med en væsentligt hø-
jere sats end den eksisterende CO
2
-afgift. Afgiften pålægges både virksomheder og
husholdninger. For kvoteomfattede virksomheder reduceres afgiften med CO
2
-
kvoteprisen for at undgå dobbeltbeskatning.
Der gives et fradrag i CO
2
-afgiften i den fossile elproduktion svarende til det skønnede
CO
2
-indhold i elimporten for at sikre, at indenlandsk fossil elproduktion ikke blot for-
trænges af importeret fossil el.
Det indenlandske elforbrug pålægges en CO
2
-afgift svarende til det fradrag, der er gi-
vet i den indenlandske elproduktion. Det sikrer sammen med afgiften på den fossile
danske elproduktion, at alt indenlandsk forbrug af både danskproduceret og importe-
ret el beskattes med den samme samlede CO
2
-afgift. Systemet indebærer en lavere af-
gift på elektricitet end i dag.
Vedvarende elproduktion modtager et tilskud svarende til elafgiften for at sikre, at
nettoafgiften på el produceret med vedvarende energi bliver nul.
•
•
•
Side 4
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 214: Publikation fra Klimarådet "Fremtidens grønne afgifter på energiområdet" - Forslag til et nyt afgiftssystem baseret på CO2
1882023_0005.png
1
Det nuværende afgifts- og tilskudssystem
Energi er i dag pålagt en række forskellige afgifter. De vigtigste afgifter i det nuværende afgiftssy-
stem er energiafgifterne og CO
2
-afgiften, men derudover betales også miljøafgifter og PSO-tarif,
hvoraf sidstnævnte dog er under udfasning. Elproduktion fra vedvarende energikilder modtager
tilskud af varierende størrelse.
Energiafgifter spiller hovedrollen i afgiftssystemet
Der lægges som udgangspunkt energiafgift på alle brændsler, som ikke bruges til elproduktion.
Afgiftens størrelse afhænger af typen og anvendelsen af brændslet. Fx betaler brændsler anvendt i
virksomhedernes produktionsprocesser (procesenergi) en meget lav energiafgift, mens kul brugt til
fjernvarme betaler en høj energiafgift. Satserne er vist i tabel 1. Biomasse er fritaget for energiafgift.
Brændsler brugt til elproduktion pålægges ikke energiafgift, men i stedet betaler elforbrugerne
energiafgift af den el, der forbruges. I daglig tale kaldes denne energiafgift for elafgiften. Ved at
lægge afgiften på elektricitet i stedet for brændsler til dens produktion beskatter man både den
importerede el og den danskproducerede el. Elafgiften er ca. 4,5 gange højere end energiafgiften på
brændsler til varmeproduktion, hvilket til dels skyldes, at elafgiften lægges på energi efter et even-
tuelt konverteringstab i produktionen af energien, mens de øvrige energiafgifter lægges på selve
brændslet inden konverteringstab. Forskellen i satserne giver implicit et konverteringstab på ca.
70-75 pct., hvilket er væsentligt højere end konverteringstabet i dagens kraftværker, og det viser, at
elafgiften må karakteriseres som uforholdsmæssig høj. El brugt til opvarmning får dog godtgjort en
stor del af elafgiften, og den resulterende nettoafgift kaldes ofte elvarmeafgiften. Der er vedtaget en
midlertidig nedsættelse af elvarmeafgiften med 15 øre pr. kWh fra 1. maj 2018 og fra 2020 med 20
øre pr. kWh. Fra 2021 og fremefter vil nedsættelsen være på 10 øre.
1
Elafgiften til bestemte indu-
striprocesser er minimal.
CO
2
-afgiften spiller kun en birolle i afgiftssystemet
CO
2
-udledninger reguleres enten via CO
2
-afgiften eller via EU's CO
2
-kvotesystem. Der lægges CO
2
-
afgift på alle fossile brændsler brugt til vejtransport, rumopvarmning og procesformål. CO
2
-afgiften
varierer fra brændsel til brændsel opgjort pr. energienhed, men svarer alle steder til ca. 170 kr. pr.
ton CO
2
. CO
2
-afgiften er væsentligt lavere end energiafgiften. Omregnet til afgift pr. GJ brændsel, er
fx CO
2
-afgiften på kul 70 pct. lavere end energiafgiften.
2
Det meste af elproduktionen samt større varmeværker og energiintensive industrivirksomheder
betaler for CO
2
-udledninger via EU's CO
2
-kvotesystem. I dette system skal virksomhederne købe og
indløse en kvote for hvert ton CO
2
, de udleder. CO
2
-kvoteprisen har generelt ligget en del under
niveauet for den danske CO
2
-afgift.
3
Som udgangspunkt er kvoteomfattede virksomheder fritaget
for CO
2
-afgift, men fjernvarmeværker i kvotesektoren skal både betale CO
2
-afgift og for CO
2
-kvoter
af de brændsler, der går til varme. De modtager dog en vis mængde kvoter gratis.
Forsynings- og Klimaministeriet,
Ny aftale med klare grønne aftryk,
2018.
Sekretariatet for afgifts- og tilskudsanalysen på energiområdet,
Afgift- og tilskudsanalysen på energiområdet –
Delanalyse 1: Udviklingen i afgifts- og tilskudsgrundlag,
2016.
3
Klimarådet,
Det oppustede CO
2
-kvotesystem - Konsekvenser for dansk klimapolitik af kvotesystemet og overskud-
det af kvoter,
2016.
2
1
Energi-,
Side 5
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 214: Publikation fra Klimarådet "Fremtidens grønne afgifter på energiområdet" - Forslag til et nyt afgiftssystem baseret på CO2
1882023_0006.png
Andre elementer i afgiftssystemet
Udover energiafgifter og CO
2
-afgift pålægges mange energikilder også en række miljøafgifter. Det er
især udledninger af NO
X
og SO
2
, som afgiftspålægges, mens partikelforurening ikke reguleres af
afgifter.
Fjernvarmeselskaberne kan få godtgjort dele af energiafgifterne og CO
2
-afgiften over et givent loft.
Overstiger den samlede afgift på brændslet eller elektriciteten ca. 60 kr. pr. GJ produceret varme,
tilbagebetales den overskydende afgift.
4
Afgiftsloftet blev indført, fordi den høje elafgift forhindrede
fjernvarmeproduktion baseret på el, også selvom elprisen var meget lav. Godtgørelsen, som følger
af elpatronordningen, sænker afgiftsbelastningen på el i fjernvarmen, så det bliver muligt at udnyt-
te billig elektricitet til fjernvarme i stedet for at eksportere den til udlandet til en lav pris. Godtgø-
relsen kan kun modtages, hvis et værk har kapacitet til at producere både el og varme, såkaldt
kraftvarmekapacitet, men kun producerer varme i en periode.
5
kr./GJ
Naturgas til opvarmning
Fyringsolie til opvarmning
Kul til opvarmning
Biomasse
El
El til opvarmning
Energiafgift
55,5
55,5
55,5
0,0
253,9
71,4
CO
2
-afgift
9,9
13,5
16,4
0,0
0,0
0,0
NO
X
-afgift
0,2
0,7
0,5
0,5
0,0
0,0
SO
2
-afgift
0,0
0,0
2,3
1,8
0,0
0,0
Total
65,5
69,7
74,7
2,3
253,9
71,4
Tabel 1: Udvalgte afgifter i el- og varmesektoren, 2018-satser
Anm. 1: Procesenergi betaler generelt meget lave energi- og CO
2
-afgifter. Disse er ikke vist her.
Anm. 2: Elpatronordningen sætter et loft over afgifterne i fjernvarmen. Energiafgift over 46,3 kr. pr. GJ, CO
2
-afgift
over 13,8 kr. pr. GJ og elafgift over 60 kr. pr. GJ produceret varme betales tilbage til fjernvarmeværket, så-
fremt værket opfylder ordningens betingelser.
Anm. 3: Elafgiften til opvarmning er angivet inklusive den afgiftsnedsættelse, der træder i kraft 1. maj 2018.
Anm. 4: El betaler desuden også PSO-tarif, indtil den er helt udfaset i 2022. Tariffen er ikke medtaget i tabellen.
Anm. 5: CO
2
-afgiften svarer til 170 kr. pr. ton CO
2
.
Kilde:
Skatteministeriet, Energistyrelsen og PriceWaterhouseCoopers.
Tilskud til elproduktion spiller en væsentlig rolle
I Danmark gives tilskud til elproduktion baseret på vedvarende energi, men som hovedregel ikke til
varmeproduktion. Der findes en række forskellige tilskudsordninger for el afhængigt af den vedva-
rende teknologi, der benyttes. Fx får biomassefyrede kraftværker et pristillæg på 15 øre pr. kWh,
mens landvind opstillet før februar 2018 får et pristillæg på 25 øre pr. kWh og havvind får en garan-
teret pris, som fastsættes via udbud. Flere støtteordninger er udløbet eller udløber inden for de
næste par år, og der er derfor behov for nye støtteordninger for de teknologier, man forsat ønsker at
støtte.
Afgiftsvejledning 2018 – Samlet overblik overafregning og godtgørelse af afgifter,
2018.
Sekretariatet for afgifts- og tilskudsanalysen på energiområdet,
Afgift- og tilskudsanalysen på energiområdet –
Delanalyse 1: Udviklingen i afgifts- og tilskudsgrundlag,
2016.
5
4
PriceWaterhouseCoopers,
Side 6
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 214: Publikation fra Klimarådet "Fremtidens grønne afgifter på energiområdet" - Forslag til et nyt afgiftssystem baseret på CO2
1882023_0007.png
Nogle decentrale kraftvarmeværker, der enten anvender eller har anvendt naturgas, får støtte i form
af et grundbeløb uafhængigt af produktionsomfang. Grundbeløbet bortfalder dog i 2018 og 2019.
6
Figur 1 illustrerer den overordnede struktur for det nuværende afgifts- og tilskudssystem.
Figur 1: Illustration af strukturen for afgifter og tilskud på energiområdet
Anm. 1:
Anm. 2:
Anm. 3:
Anm. 4:
Anm. 5:
Kilde:
Energiafgiften til opvarmning med el er lavere end den generelle afgift på el.
Afgiftsloftet (krydset i figuren) følger af elpatronordningen.
Procesenergi betaler meget lavere afgifter end andet energiforbrug.
Grundbeløb, der gives til en række decentrale kraftvarmeværker, er ikke vist i figuren, da beløbet er uaf-
hængigt af produktionen.
Kun anlæg over 20 MW indfyret kapacitet betaler CO
2
-kvoter.
Klimarådet.
2
Problemer med det nuværende afgifts- og tilskudssystem
Det nuværende afgifts- og tilskudssystem er uhensigtsmæssigt indrettet. CO
2
og energi beskattes
uens i forskellige dele af systemet, hvilket er samfundsøkonomisk uheldigt. Dette afsnit giver et par
eksempler på dette.
Tilskyndelsen til at reducere CO
2
er ikke ens på tværs af sektorer
Det bør som udgangspunkt sikres, at nettoafgiftsbelastningen (inklusiv CO
2
-kvoteprisen) ved at
udlede ét ton CO
2
er den samme på tværs af sektorer. Det er dog langt fra tilfældet alle steder i dag,
hvilket figur 2 giver et eksempel på. Figuren viser den sparede nettoafgift – altså sparet afgift plus
6
Grøn Energi,
Varmeprisstigninger for standardhuse når grundbeløbet udfases,
2017 og Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet,
Bedre ramme for investeringer i fjernvarmesektoren,
2016.
6
Deloitte, Konveks og Ea Energianalyse,
Konkurrenceanalyse af fjernvarmesektoren,
2017.
Side 7
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 214: Publikation fra Klimarådet "Fremtidens grønne afgifter på energiområdet" - Forslag til et nyt afgiftssystem baseret på CO2
1882023_0008.png
opnået tilskud – ved at skifte kul ud med vedvarende energi i produktionen af henholdsvis fjern-
varme og el. I fjernvarmen antages kul erstattet med biomasse, hvorved varmeværket sparer ener-
giafgift, CO
2
-afgift og udgifter til CO
2
-kvoter. I elproduktionen antages kul udskiftet med havvind,
hvilket udløser et tilskud og sparede udgifter til CO
2
-kvoter.
1.000
900
800
700
600
500
400
300
200
100
0
kr. pr ton CO
2
Sparet CO₂-afgift
Sparet energiafgift
Sparet CO₂-kvote
Tilskud til vedvarende
energi
Fjernvarmeproduktion
(fra kul til biomasse)
Elproduktion
(fra kul til havvind)
Figur 2: Nettoafgiftsbesparelse pr. fortrængt ton CO
2
ved at udskifte fossil med vedvarende
energi i henholdsvis fjernvarmeproduktion og elproduktionen (2018 satser)
Anm. 1:
Søjlen for elproduktion tager udgangspunkt i støtten over levetiden for havvindmølleparken Kriegers Flak,
der i alt kommer op på ca. 17 øre pr. kWh, når man kigger på hele parkens levetid. Tilskuddet til fx biogas
er dog langt større.
7
Figuren antager noget forsimplet, at produktion af el og varme kan betragtes særskilt, selv om der er tale
om et kraftvarmeværk. Reelt vil beslutningen om fx at konvertere fra kul til biomasse også være bestemt af
rammevilkårene på elsiden, hvor biomasse gives 15 øre pr. kWh i tilskud.
Klimarådet.
Anm. 2:
Kilde:
Figuren viser, at de sparede afgifter på varmesiden overstiger tilskuddet plus sparet kvotepris på
elsiden. Det er i modstrid med princippet om ens nettoafgiftsbelastning af CO
2
på tværs af sektorer.
Med andre ord betaler Danmark væsentligt mere for CO
2
-reduktion i opvarmningen, end vi med de
nuværende tilskud gør i det meste af elproduktionen.
Tilskyndelsen til at reducere CO
2
er ikke ensartet inden for de enkelte sektorer
Der er også afgiftsmæssige forskelle på tværs af vedvarende teknologier. Det er fx tilfældet med
produktionen af varme, hvilket figur 3 giver et eksempel på. Figuren sammenligner biomasse med
en varmepumpe drevet af grøn strøm. Mens biomasse ikke betaler afgifter, skal en varmepumpe
betale elafgift af den el, pumpen bruger, om end der gives en godtgørelse, fordi der er tale om el-
varme. Derudover skal der nogle år endnu også betales PSO-afgift af den brugte el. Hvis varme-
pumpen kun bruger grøn strøm og dermed kan siges at være baseret fuldt ud på vedvarende energi,
nyder den godt af, at produktionen af strømmen modtager tilskud, hvilket kan opfattes som en
negativ afgift. Samlet set står varmepumpen dog over for en positiv nettoafgift, både med de nuvæ-
rende satser og med de satser, der vil gælde efter afskaffelsen af PSO-afgiften fra 2022, og derfor
favoriseres biomasse.
7
Energikommissionen,
Energikommissionens anbefalinger til fremtidens energipolitik,
2017.
Side 8
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 214: Publikation fra Klimarådet "Fremtidens grønne afgifter på energiområdet" - Forslag til et nyt afgiftssystem baseret på CO2
1882023_0009.png
100
80
60
40
20
0
-20
-40
-60
-80
-100
kr. pr. GJ
PSO
Tilskud til vedvarende
elproduktion
Elvarmegodtgørelse
2018-satser
Vedtagne
2022-satser
Udmeldte
2022-satser
Biomasse
I alt
Elafgift
Varmepumpe på grøn strøm
Figur 3: Nettoafgift pr. produceret GJ varme fra varmepumpe og biomasse
Anm. 1:
Figuren viser tre forskellige scenarier for nettoafgiften på varmepumper. Den første søjle tager udgangs-
punkt i afgiftssatserne for 2018, inklusive sænkningen af elvarmeafgiften på 15 øre pr. kWh der træder i
kraft fra 1. maj. Den anden søjle viser nettoafgiften i år 2022, når PSO’en er helt udfaset, og 5 øre af sæn-
kelsen af elvarmeafgiften fra 2018 bortfalder. Den tredje søjle viser nettoafgiften, hvis elvarmeafgiften
sænkes permanent med 25 øre, som partierne bag erhvervspakken fra november 2017 ønsker.
Størrelsen af tilskuddet til vedvarende elproduktion tager udgangspunkt i støtten over levetiden for hav-
vindmølleparken Kriegers Flak.
Klimarådet.
Anm. 2:
Kilde:
Figur 3 viser dermed, at varmepumper er stillet dårligere end biomasse, selv med de vedtagne af-
giftsændringer frem mod 2022. Partierne bag erhvervspakken fra november 2017 udtrykker dog en
hensigt om yderligere at sænke elvarmeafgiften fra 2021 med 25 øre i forhold til niveauet i 2017, og
Klimarådets beregninger tyder på, at det vil kunne eliminere varmepumpens nettoafgift, når også
PSO-afgiften bortfalder. Dette kan ses af den tredje søjle i figur 3. Konklusionen er dog helt af-
hængig af, hvilket tilskud til vedvarende energi og virkningsgrad for varmepumpen, der lægges til
grund for sammenligningen.
Strukturen i det danske afgiftssystem på energiområdet giver altså anledning til en række uhen-
sigtsmæssigheder, som man kan forsøge at lappe på. Det er elvarmegodtgørelsen et eksempel på.
Klimarådet finder dog, at det fremfor lappeløsninger vil være bedre at reformere afgiftssystemet i
dybden, så valget af energiteknologier ikke forvrides. I det følgende skitseres en afgifts- og tilskuds-
reform, der stiller de forskellige vedvarende energikilder lige.
Side 9
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 214: Publikation fra Klimarådet "Fremtidens grønne afgifter på energiområdet" - Forslag til et nyt afgiftssystem baseret på CO2
1882023_0010.png
3
Klimarådets forslag til en reform af afgifts- og tilskudssystemet
Klimarådet foreslår en større reform af afgifts- og tilskudssystemet. Et forbedret afgifts- og til-
skudssystem bør have fokus på at reducere CO
2
-udledningen. Et mål for andelen af vedvarende
energi, som den nuværende regering har sat, kan være et nyttigt politisk pejlemærke, men CO
2
-
reduktioner bør være hovedfokusset for afgifts- og tilskudspolitikken, da det i sidste instans er det,
der er formålet med omstillingen til vedvarende energi. Med udgangspunkt i dette princip viser
figur 4 Klimarådets bud på en forbedret afgifts- og tilskudsstruktur.
Figur 4: Illustration af strukturen i et forbedret afgifts- og tilskudssystem baseret
på CO
2
-reduktion
Anm. 1:
Anm. 2:
Anm. 3:
Kilde:
Kvoteomfattede anlæg får nedslag i CO
2
-afgiften svarende til prisen på CO
2
-kvoter.
CO
2
-afgiften i elproduktion er reduceret som følge af udenrigshandelskorrektion. Se mere i næste afsnit.
Miljøafgifter på fx NO
X
og SO
2
er ikke medtaget i figuren.
Klimarådet.
Hovedelementet i et forbedret afgifts- og tilskudssystem er en generel CO
2
-afgift, der betales af
elværker, fjernvarmeværker, husholdninger, virksomheder og i transporten. For kvoteomfattede
anlæg gives en godtgørelse svarende til den gældende kvotepris, så den nuværende dobbeltregule-
ring i fjernvarmen fjernes. Det foreslåede system indfører dermed et de facto CO
2
-prisgulv i kvote-
sektoren, som det kendes fra Storbritannien. Den nuværende energiafgift, hvis præcise formål er
uklart, fjernes. I stedet bliver det CO
2
-afgiftens opgave at bidrage til at sikre, at Danmark opnår sit
mål om at blive et lavemissionssamfund med en energiforsyning baseret på vedvarende energi. Det
betyder, at CO
2
-afgiften skal være markant højere end i dag.
Side 10
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 214: Publikation fra Klimarådet "Fremtidens grønne afgifter på energiområdet" - Forslag til et nyt afgiftssystem baseret på CO2
1882023_0011.png
Forslaget til et forbedret afgifts- og tilskudssystem bygger på simple principper
Reformen af afgifts- og tilskudssystemet vil sikre en omkostningseffektiv reduktion af CO
2
-
udledningen fra Danmark under hensyntagen til udlandets udledninger ved import og eksport af el.
Det kan forklares ved at introducere lidt matematisk notation. Konkret er det nye system konstrue-
ret ud fra en præmis om, at størrelsen
∙
skal holdes under en politisk fastsat målsætning,
hvor er udledningen af CO
2
fra dansk jord,
er nettoimporten af el, mens er en udenrigshan-
delskorrektion, som afspejler det skønnede indhold af CO
2
i den udenlandske elproduktion. En
korrektion på ton CO
2
pr. MWh betyder, at el fra udlandet antages at have dette CO
2
-indhold. Det
vil sige, at import af én MWh øger den samlede dansk forårsagede CO
2
-udledning med ton CO
2
,
mens eksport af én MWh fortrænger ton CO
2
i udlandet.
Med en udenrigshandelskorrektion sørger afgiftssystemet for, at der tages hensyn til udenlandske
CO
2
-udledninger forårsaget af dansk elforbrug. En lignende korrektion kan ses i Energistyrelsens
udenrigshandelskorrigerede CO
2
-opgørelse. Det er dog ikke denne opgørelse, som benyttes i for-
hold til at sikre Danmarks opfyldelse af internationale forpligtelser, men Klimarådet lægger til
grund for udenrigshandelskorrektionen, at der er et politisk ønske om, at Danmarks klimaindsats
skal bidrage til at reducere de globale udledninger, og derfor er det nødvendigt at inkludere et hen-
syn til udlandets fossile forbrug i elproduktionen.
Et afgifts- og tilskudssystem, der opfylder ovenstående mål, har følgende elementer:
•
En generel CO
2
-afgift på pr. udledt ton CO
2
. Størrelsen af afhænger af, hvor ambitiøs den
politiske CO
2
-målsætning er. I kvoteomfattet produktion reduceres afgiften med CO
2
-
kvoteprisen for at undgå dobbeltbeskatning.
Et fradrag i CO
2
-afgiften i den fossile elproduktion på
∙
pr. produceret MWh svarende til det
skønnede CO
2
-indhold i udenlandsk produceret el. Det skal sikre, at indenlandsk fossil elpro-
duktion ikke blot fortrænges af importeret fossil el.
En generel elafgift på alt indenlandsk elforbrug på
∙
pr. MWh. Det sikrer sammen med afgif-
ten på
1
∙
i produktionsleddet, at forbrug af fossil el fra indenlandske kilder pålægges den
fulde CO
2
-afgift på på linje med alt andet fossilt energiforbrug, og at CO
2
-indholdet i elimpor-
ten beskattes med samme sats som indenlandsk fossil elproduktion.
Et tilskud til al vedvarende elproduktion på
∙
pr. produceret MWh. Det opvejer forbrugsafgif-
ten på grøn strøm og sikrer dermed, at nettoafgiften på el produceret med vedvarende energi-
kilder er nul.
•
•
•
Gennem tilskuddet til vedvarende energi og fradraget i CO
2
-afgiften belønnes dansk eksport af el
for at fortrænge CO
2
-udledninger i udlandet, og gennem forbrugsafgiften på el pålægges elimport
en CO
2
-baseret afgift, der afspejler det skønnede CO
2
-indhold i elimporten. Forbrug af danskprodu-
ceret, fossilt el betaler alt i alt en CO
2
-afgift svarende til standardsatsen , mens tilskud og afgift for
forbrug af danskproduceret, vedvarende el udligner hinanden.
Side 11
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 214: Publikation fra Klimarådet "Fremtidens grønne afgifter på energiområdet" - Forslag til et nyt afgiftssystem baseret på CO2
1882023_0012.png
Afgiftsniveauet afhænger af de politiske ambitioner
Niveauet for CO
2
-afgiften og de andre afgifter i systemet afhænger af, hvor stor tilskyndelse til at
reducere CO
2
man ønsker fra politisk side. Tabel 2 nedenfor viser et eksempel, hvor satserne i det
foreslåede system er sammenlignet med summen af satserne i 2018 for energiafgift, CO
2
-afgift,
PSO-afgift og CO
2
-kvotepris. Niveauet for den nye CO
2
-afgift er sat, så den samlede afgiftsbelast-
ning for kul til varme er opretholdt. Strukturen i de nye satser pr. GJ forbrugt energi sikrer, at alle
fossile brændsler betaler samme afgift pr. ton CO
2
, de udleder. Udenrigshandelskorrektionen er
sat, så den svarer til antagelsen i regeringens afgifts-og tilskudsanalyse om, at én GJ el fra udlandet
i alt indeholder produktion baseret på 1,0 GJ fossile brændsler, hvilket i tabellen er forudsat ligeligt
fordelt mellem kul og naturgas. Det giver en
afgift på
857 kr. pr. ton CO
2
, hvilket svarer til højden af
venstre søjle i figur 2, og det indebærer, at udenlandsk produceret el skønnes at have et fossilt ind-
hold på ca. 0,27 ton CO
2
pr. MWh. De resulterende afgifts- og tilskudssatser på de forskellige for-
mer for energi er angivet i tabel 2. Boks 1 viser et eksempel på, hvordan afgiftssatserne beregnes.
Boks 1: Eksempel på beregning af CO
2
-afgiften
Principperne i Klimarådets forslag til en CO
2
-afgift kan illustreres ved at se på, hvordan net-
toafgiften på kul til elproduktion beregnes. Første trin i beregningen er at udregne stan-
dardafgiftssatsen på kul. Det forudsættes her, at standardsatsen for den nye CO
2
-afgift skal
svare til summen af den nuværende energiafgift og CO
2
-afgift på kul til opvarmning, så bio-
massens konkurrencestilling i forhold til kul i varmeforsyningen holdes uændret. Som vist
øverst i første søjle af tabel 2 er afgiftsbelastningen af kul til varme i dag 81,0 kr. pr. GJ for-
brugt energi, når også en anslået omkostning til CO
2
-kvoter indgår. CO
2
-indholdet i kul er på
0,0946 ton pr. GJ, så CO
2
-afgiften på kul skal sættes til 81,0/0,0946 = 857 kr. pr. ton CO
2
for at sikre samme afgiftsbelastning på kul til varme som i dag.
Næste trin er at beregne nedslaget i afgiften på kul til el. Nedslaget udregnes med udgangs-
punkt i det skønnede CO
2
-indhold i udenlandsk produceret el, der som nævnt i teksten er ca.
0,27 ton CO
2
pr. MWh, hvilket svarer til 0,27/3,6 = 0,076 ton CO
2
pr. GJ, da 1 MWh er lig
3,6 GJ. Antages en virkningsgrad på 0,45 i elproduktionen, dvs. at afbrænding af 1 GJ fossile
brændsler frembringer 0,45 GJ el på grund af energitabet i konverteringsprocessen, bliver
CO
2
-udledningen pr. enhed udenlandsk produceret el derfor 0,076×0,45 =0,034 ton CO
2
pr.
GJ. Nedslaget i den danske CO2-afgift på kul til elproduktion bliver derfor på 0,034 gange
standardsatsen på 857 kr. svarende til 29,2 kr. pr. GJ.
Nettoafgiften på kul til elproduktion bliver dermed på 81,0 – 29,2 = 51,8 kr. pr. GJ sva-
rende til 548 kr. pr. ton CO
2
.
1
Kvoteomfattede værker får et nedslag i CO
2
-afgiften svaren-
de til prisen på kvoter, således at den samlede nettoafgift inklusive udgifter til kvoter sta-
dig bliver 51,8 kr. pr. GJ.
Side 12
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 214: Publikation fra Klimarådet "Fremtidens grønne afgifter på energiområdet" - Forslag til et nyt afgiftssystem baseret på CO2
1882023_0013.png
2018
Nettoafgift (kr. pr. GJ forbrugt energi)
Kul til varme
Kul til elektricitet
Naturgas til varme
Naturgas til elektricitet
Elektricitet til varme
Elektricitet til andre formål
El fra vedvarende energi
81,0
9,1
70,8
5,5
108,1
290,6
Tilskud (kr. pr. GJ produceret el)
Fra 28,7 til 302,9
Foreslået struktur
81,0
51,8
49,0
13,2
65,0
65,0
65,0
Tabel 2: Nettoafgiftsbelastning i foreslået system sammenlignet med satserne i dag
Anm. 1:
Anm. 2:
Anm. 3:
Afgifterne på el gælder ikke procesformål, der i dag betaler betydeligt lavere afgift.
PSO-afgiften er medtaget i 2018-afgiften på el, men den udfases frem mod 2022. Derudover er
CO
2
-kvoteprisen også medtaget i tabellen. En CO
2
-kvote handledes til 12,96 EUR pr. ton 9. april 2018.
Der er modsat afgifts- og tilskudsanalysen ikke medregnet nettab i elnettet, hvilket kan påvirke satserne
en lille smule.
Tabellen viser, at med det forudsatte niveau for CO
2
-afgiften (t) og udenrigshandelskorrektionen
(k) skal afgifterne på elektricitet og naturgas i varmeproduktionen sænkes i forhold til i dag, mens
tilskuddet til vedvarende elektricitet generelt skal øges, så det matcher tilskyndelsen til at fortrænge
CO
2
i opvarmningen. Omvendt skal afgiften på kul og naturgas i elproduktionen hæves. Forskellen
mellem 2018-satserne og Klimarådets forslag viser, at dagens system i modsætning til forslaget ikke
giver en ensartet tilskyndelse til at fortrænge CO
2
. Tabellen er et regneeksempel, der afhænger af
det valgte niveau for CO
2
-beskatningen og de forudsatte virkningsgrader, men den giver en idé om,
hvordan afgifter og tilskud vil ændre sig med Klimarådets bud på et forbedret afgiftssystem.
Udgangspunktet for regneeksemplet er en CO
2
-afgift på 857 kr. pr. ton, som svarer til den nuvæ-
rende effektive CO
2
-beskatning af kul til opvarmning. Afgiften kan sammenlignes med den CO
2
-
pris, der vurderes at være nødvendig for at opfylde Parisaftalen. Forskellige analyser skønner, at
prisen for at udlede CO
2
bør ligge mellem 90 til 2.100 kr. pr. ton i 2030, og efterfølgende skal prisen
stige til mellem 800 og 50.000 kr. pr. ton i 2100. Det meget store spænd mellem disse skøn skyldes
især forskelle i beregningsmodeller, forskellige antagelser om teknologi- og samfundsudviklingen
samt at der er forskellige veje til at opfylde Parisaftalen, hvor manglende internationalt samarbejde
kan gøre opfyldelsen markant dyrere.
8
Der kan være andre grunde til at indføre afgifter end CO
2
Det skitserede afgift- og tilskudssystem fokuserer på at reducere CO
2
-udledningerne. Det er dog
ikke det eneste aspekt, som et afgiftssystem for energi skal tage hensyn til. Energiforbruget kan
også medføre andre såkaldte negative eksternaliteter, der kan begrunde en afgift. Det gælder blandt
andet luftforurening i form af udledning af NO
X
, SO
2
og partikler. Disse udledninger er for de to
førstes vedkommende afgiftsbelagt i dag, mens partikler (PM
2,5
) ikke er pålagt afgifter, men til dels
8
Guivarch
og Rogelj,
Carbon price variations in 2°C scenarios explored,
2017.
Side 13
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 214: Publikation fra Klimarådet "Fremtidens grønne afgifter på energiområdet" - Forslag til et nyt afgiftssystem baseret på CO2
1882023_0014.png
reguleres gennem krav til biler og andre emissionskilder. Der har dog været debat om, hvorvidt
man burde regulere partikelforurening via afgifter.
9
I transporten søger energiafgifterne i dag at adressere eksternaliteter som trængsel, luftforurening,
støj og uheld. Hvis energiafgiften omlægges til en CO
2
-afgift på benzin og diesel, er det vigtigt at
indføre en afgift, der kan tage højde for disse eksternaliteter. I vejtransporten er eksternaliteterne
ofte forbundet med kørslen uanset bilens drivmiddel, og derfor er det især kørselsomfanget, der bør
beskattes. Det kan gøres ved at indføre en afgift pr. kørt kilometer, hvilket rammer eksternaliteter-
ne mere direkte end ved at beskatte drivmidlet.
10
En kørselsafgift, der skal imødegå eksternaliteter-
ne, og især trængselsproblemer, bør ideelt differentieres efter tid og sted for kørselen, så der betales
en højere afgift, hvis man kører på de tider og steder, hvor trængselen er størst. En mindre målret-
tet, men lettere administrérbar kørselsafgift vil være en ensartet afgift pr. kørt kilometer. Kørselsaf-
gifter har dog vist sig svære at gennemføre på grund af tekniske og politiske forhindringer, og derfor
kan det være nødvendigt at lægge fx trængselsafgiften på drivmidlet i form af benzin, diesel eller el
til elbiler. Her bør man dog være opmærksom på risikoen for øget grænsehandel, som kan opstå
hvis det samlede afgiftsniveau på benzin og diesel gør forbrugerprisen højere end i landene omkring
os.
Afgifter kan også bruges til at tilskynde forbrugere og virksomheder til at effektivisere energifor-
bruget. De fleste forskere på området er enige om, at der eksisterer et energieffektiviseringspara-
doks. Paradokset er, at mange energiforbrugere tilsyneladende undlader at gennemføre rentable
investeringer i energieffektivisering. Energieffektiviseringsparadokset er en vigtig begrundelse for,
at staten med afgifter og andre virkemidler bør give incitament til energieffektivisering. Der er dog
ikke fuld enighed om problemets størrelsesorden og primære årsager.
11
Nyere forskning i adfærds-
økonomi peger på, at begrænset rationalitet kan bidrage til at forklare paradokset. Den begrænsede
rationalitet kan fx tage form af såkaldt nutidsskævhed, hvor en beslutningstager lægger uforholds-
mæssigt stor vægt på velfærd her og nu i forhold til fremtidig velfærd, hvilket kan forhindre investe-
ringer i energieffektivisering, der giver et højt afkast til samfundet. Andre årsager til energieffektivi-
seringsparadokset kan være manglende information om mulighederne for fordelagtige investerin-
ger i energibesparelser, eller markedsfejl på kapitalmarkedet, der forhindrer låntagning til finansie-
ring af fornuftige energispareprojekter.
Der er forskellige mulige virkemidler, der kan løse energieffektiviseringsparadokset. Afgifter er ét
instrument i værktøjskassen, men der er også andre som fx informationskampagner, finansierings-
støtte, investeringstilskud, bygningsreglement samt energispareordning og bolig-jobordning, som
vi har i dag. Valget af instrument afhænger i høj grad af, hvad der er årsagen til energieffektivise-
ringsparadokset. Hvis det skyldes begrænset rationalitet og mangelfuld information, peger det
først og fremmest i retning af, at information og professionel rådgivning om energisparetiltag kan
være relevante politikinstrumenter. En energieffektiviseringsafgift kan dog være et supplerende
instrument, der kan bidrage til at skærpe forbrugerens opmærksomhed om fordelagtigheden af en
investering, når vedkommende modtager energirådgivning. På denne måde kan instrumenterne
understøtte hinanden. Klimarådet vurderer, at der er behov for grundigt at analysere potentialet for
omkostningseffektive energieffektiviseringer, herunder hvor potentialet særligt er til stede, samt
hvilke instrumenter der bedst indfrier potentialet.
Miljøøkonomiske Råd,
Økonomi og Miljø 2016,
2016; Det Økologiske Råd,
Forurening fra Brændefyring,
2016;
Sekretariatet for afgifts- og tilskudsanalysen på energiområdet,
Afgift- og tilskudsanalysen på energiområdet – Del-
analyse 3 Omfanget af ikke-regulerede eksternaliteter ved energiforbrug,
2016; Sekretariatet for afgifts- og tilskuds-
analysen på energiområdet,
Afgift- og tilskudsanalysen på energiområdet – Delanalyse 4: Afgifts- og tilskudssyste-
mets virkninger på indpasning af grøn energi,
2017.
10
Se fx Klimarådet,
Afgifter der forandrer,
2016 eller De Økonomiske Råd,
Økonomi og Miljø 2018,
2018.
11
Se fx Allcott og Greenstone,
Is There an Energy Efficiency Gap?,
Journal of Economic Perspectives, 2012 og Gilling-
ham og Palmer,
Bridging the Energy Efficiency Gap: Policy Insights from Economic Theory and Empirical Evidence
, Review of Environmental Economics and Policy , 2014.
9
Det
Side 14
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 214: Publikation fra Klimarådet "Fremtidens grønne afgifter på energiområdet" - Forslag til et nyt afgiftssystem baseret på CO2
1882023_0015.png
Et yderligere motiv til at lægge afgifter på energiprodukter kan være et ønske om at inddrive et
provenu til staten. Klimarådets forslag til et nyt afgiftssystem med fokus på CO
2
-reduktion forven-
tes ikke at medføre et provenutab på kort sigt. En beregning af provenueffekten ved uændret ener-
giforbrug og -sammensætning peger på, at provenuet fra energibeskatningen vil stige med ca. 4
mia. kr. årligt sammenlignet med det provenu, der opnås med dagens afgiftssatser. Nettoprovenuet
af reformen vil dog være lavere, såfremt man vælger at konkurrenceudsatte erhverv skal betale en
lavere CO
2
-afgift, som der diskuteres nedenfor. Naturligvis vil energiforbruget over tid tilpasse sig
det nye afgiftssystem og gå i retning af mindre udledende energikilder, hvilket også er hensigten
med systemet. Det betyder, at provenuet langsomt vil udhules i takt med, at den grønne omstilling
udfaser brugen af fossile brændsler.
Hvis der er et politisk ønske om at fastholde et vist provenu fra energiafgifterne uden at forvride
erhvervenes valg af input i produktionen, kan dette opnås gennem en provenuafgift på husholdnin-
gernes endelige energiforbrug. En sådan afgift bør lægges på alle energiformer, både de fossile og
de vedvarende. Det skal dog understreges, at det som hovedregel vil være mindre forvridende at
hente provenuet fra bredere skattebaser i form af fx indkomstskat eller moms.
12
Der kan være grunde til at afvige fra de generelle principper
Analysen ovenfor anviser generelle principper for, hvordan afgifter og tilskud kan indrettes mere
hensigtsmæssigt end i dag. I praksis kan der dog være grunde til at fravige principperne på udvalgte
områder, hvilket der her gives to eksempler på.
For det første lægger Klimarådets forslag til et forbedret afgifts- og tilskudssystem op til et ensartet
tilskud til al elproduktion baseret på vedvarende energi. I praksis vil støtten som følge af EU-
reglerne skulle udbetales via udbud, og derfor medfører Klimarådets forslag implicit, at disse udbud
skal være teknologineutrale. Klimarådet har dog ved tidligere lejligheder peget på gode grunde til,
at man på visse områder bør afvige fra princippet om teknologineutralitet. Dette er nærmere be-
skrevet i analysen
Fremtidens vedvarende energi.
13
Det gælder fx for biomasse og skyldes, at bio-
masse ofte bruges til kraftvarmeproduktion, hvilket med de nuværende regler skaber risiko for
krydssubsidiering. Det kan ske, hvis et biomasseanlæg byder lavt ind i et udbud af el og dækker et
eventuelt underskud fra elproduktionen ved at sætte varmeprisen op.
For det andet medfører det skitserede afgiftssystem, at den massive afgiftsrabat, som mange virk-
somheder får i dag via ordningen for processtrøm, fjernes. Hovedprincippet i det foreslåede system
er, at alle udledninger beskattes ens, uanset hvem der står for udledningen. For energitunge virk-
somheder, der er udsat for international konkurrence, kan den forhøjede afgift på CO
2
dog føre til
udflytning af produktionen og dermed udledningen til andre lande, såkaldt kulstoflækage. For at
mindske risikoen for kulstoflækage kan man give særligt udsatte virksomheder et fradrag i CO
2
-
afgiften, der afspejler risikoen for denne lækage.
12
13
Klimarådet, Afgifter der forandrer, 2016 og De Økonomiske Råd,
Økonomi og Miljø 2017,
2017.
Klimarådet,
Fremtidens Vedvarende Energi,
2017.
Side 15
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 214: Publikation fra Klimarådet "Fremtidens grønne afgifter på energiområdet" - Forslag til et nyt afgiftssystem baseret på CO2
1882023_0016.png
4
Konklusioner og anbefalinger
Klimarådets analyse viser, at det nuværende afgifts- og tilskudssystem på energiområdet med fordel
kan reformeres. Det gældende system er uhensigtsmæssigt som følge af uens nettobeskatning af
CO
2
. Indtil videre har man søgt at imødegå disse problemer med lappeløsninger som fx at sænke
afgiften på el til opvarmning. Klimarådet har tidligere anbefalet netop en sænkelse af elvarmeafgif-
ten for at løse et isoleret problem for de eldrevne varmepumper, men overordnet set er det bedre at
reformere afgifts- og tilskudssystemets grundlæggende struktur.
Klimarådet anbefaler, at man i forbindelse med en kommende energiaftale benytter lejligheden til
at gennemføre en konsekvent reform af afgifts- og tilskudssystemet, der fjerner de nuværende
skævheder i systemet. Hovedfokus i systemet bør rettes mod at reducere CO
2
-udledninger. Rene
provenuhensyn bør ikke begrunde specifikke afgifter på energi, da sådanne afgifter forvrider sam-
fundsøkonomien mere end bredt baserede skatter som fx momsen og indkomstskatten.
Afgifter og tilskud bør indrettes med CO
2
-udledninger for øje, da klimaindsatsen i sidste ende hand-
ler om at nedbringe CO
2
-indholdet i atmosfæren. Hvis man indretter afgifts- og tilskudssystemet
efter andre mål, som fx mål for andelen af vedvarende energi, vil CO
2
-reduktioner blive beskattet
forskelligt. Det vil fx betyde, at CO
2
-reduktioner opnået gennem udbygning med vedvarende energi
vil blive belønnet mere end en tilsvarende CO
2
-reduktion opnået gennem energibesparelser.
Hvor høj CO
2
-afgiften bør være, afhænger af ambitionsniveauet i klimapolitikken. Et naturligt ud-
gangspunkt kunne være, at den nye CO
2
-afgift skal have samme niveau som summen af den nuvæ-
rende energiafgift og CO
2
-afgift på kul til varmeproduktion, så varmeværkerne ikke tilskyndes til at
omstille sig fra biomasse til kul. Det giver en CO
2
-pris på ca. 850 kr. pr. ton, hvilket kan synes højt i
forhold til dagens CO
2
-kvotepris, der ligger på ca. 65 kr. Dog peger adskillige analyser på, at CO
2
-
pri sen i fremtiden vil skulle stige ud over 850 kr. pr. ton CO
2
, hvis målsætningerne i Parisaftalen
skal nås.
På baggrund af ovenstående analyse anbefaler Klimarådet, at der gennemføres en reform af afgifts-
og tilskudssystemet på energiområdet. Afgifter og tilskud bør udformes primært med henblik på
CO
2
-reduktion efter følgende principper:
•
Den nuværende energiafgift omlægges til en ensartet CO
2
-afgift med en væsentligt højere sats
end den eksisterende CO
2
-afgift. Afgiften pålægges både virksomheder og husholdninger. For
kvoteomfattede virksomheder reduceres afgiften med CO
2
-kvoteprisen for at undgå dobbeltbe-
skatning.
Der gives et fradrag i CO
2
-afgiften i den fossile elproduktion svarende til det skønnede CO
2
-
indhold i elimporten for at sikre, at indenlandsk fossil elproduktion ikke blot fortrænges af im-
porteret fossil el.
Det indenlandske elforbrug pålægges en CO
2
-afgift svarende til det fradrag, der er givet i den
indenlandske elproduktion. Det sikrer sammen med afgiften på den fossile danske elproduktion,
at alt indenlandsk forbrug af både danskproduceret og importeret el beskattes med den samme
samlede CO
2
-afgift. Systemet indebærer en lavere afgift på elektricitet end i dag.
Vedvarende elproduktion modtager et tilskud svarende til elafgiften for at sikre, at nettoafgiften
på el produceret med vedvarende energi bliver nul.
•
•
•
Side 16
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 214: Publikation fra Klimarådet "Fremtidens grønne afgifter på energiområdet" - Forslag til et nyt afgiftssystem baseret på CO2
1882023_0017.png
Side 17