Dato 16-04-2018
Sagsnr. 1-2410-102/129
72 22 77 76
Notat vedr. ny dansk artikel om vindmøllestøj og diabetes
Om undersøgelsen
Studiet ”Long-term exposure to wind turbine noise at night and risk for diabetes: a nationwide cohort
study” er udført af forskere ved kræftens Bekæmpelse og er den anden delundersøgelse i en større un-
dersøgelse af helbredseffekter af vindmøllestøj, der er finansieret af Sundheds- og Ældreministeriet,
Miljø og Fødevareministeriet og Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet.
Undersøgelsens design
Undersøgelsen sammenholder langtids udsættelse i boligen for beregnet udendørs og indendørs støj fra
vindmøller om natten og risiko for nyopstået diabetes i perioden 1996-2012.
I undersøgelsen blev der beregnet støj for alle boliger, der i perioden 1982-2012 har ligget inden for 6
km af en vindmølle. I delundersøgelsen indgik alle voksne mellem 25 og 84 år, hvor det fremgik af
CPR-registeret, at de havde boet i boligen i mindst et år i tiden fra 5 år før opsættelse af en vindmølle
til udgangen af 2012. For alle deltagerne forelå der desuden oplysninger om, hvor de havde boet fra 5
år før de indgik i studiet og indtil 5 år efter fraflytning.
Forekomsten af diabetes blev identificeret gennem kobling mellem CPR- registeret og Diabetesregi-
steret. Som mål for udsættelse for vindmøllestøj definerede forskerne den beregnede gennemsnitlige
natlige udendørs og indendørs vindmøllestøj i den sidste 1-årige og 5-årige periode, inden deltagerne
udgik af undersøgelsen. Deltagelse i undersøgelsen ophørte, når en deltager fik diabetes, blev 85 år el-
ler døde.
Undersøgelsens resultater og konklusion
Forskerne bag undersøgelsen konkluderer, at undersøgelsens resultater ikke støtter en sammenhæng
mellem langtids natlig udsættelse for vindmøllestøj og en højere risiko for at få diabetes.
Dokument1