Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18
EFK Alm.del Bilag 21
Offentligt
1808967_0001.png
Dansk Brøndejetforenings foretræde for Folketingets Energi-, Forsynings- og Klirnaudvalg
den 26. oktober2017
Indhoidsfortegnelse
Bilag
i
Korte resumeer af de omtalte sager vedrørende erhvervslandbrugs anvendelse fra
egne boringer
Bilag 2
Dansk Brøndejerforenings skrivelse om vandværkernes monopol
Bilag 3
Vandværkernes monopol i Vejen Kommune. Eksempel på kommunens beslutning
om ikke at give nye indvindingstilladelser efter 2030.
Bilag 4
Strømførende vand fra alment vandværk i Dronninglund
a. DTU rapport
b. Dansk Brøndejerforenings beskrivelse af sagen.
Christian
N.B.
Ulrich,
Birgit
Mølholm Andersen og Wisti Wistisen
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 21: Materiale fra Dansk Brøndejerforenings foretræde den 26/10-17
1808967_0002.png
z-
[1]
/
Kort resume af eksempler på sager
Esbjerg Kommune meddelte tilladelse til en landbrugsvirksomhed med stort
dyrehold om udtræden af et alment vandværk og tilladelse til indvinding af vand fra
egen erhvervsboring til staldformål. Afgørelsen blev indklaget af det almene
vandværk. Afgørelse fra Natur- og Miljøklagenævnet,
J.nr, NMK 42-00543 den 31. januar 2017. Tilladelse.
Klagenævnet har ved denne afgørelse givet kommunen medhold og landmanden
tilladelse til at frakoble det almene vandværk og anvende egen erhvervsboring til
brug ved alle formål på gården, hvor der ikke er krav om drikkevandskvalitet.
Her genvises nogle afsnit fra afgørelsen.
“Nævnet bemærker, at vandforsyningsloven ikke indeholder bestemmelser, der
tillægger vandværker en forsynin gsret iforhold til ejendomme i områder, der i
vandforsyningsplanen er udlagt som forsyningsområder for almene van Uværker. For
så vidt angår levering af vand til erhvervskunder, må en vandforsyning være
opmærksom på, at vandleverancer til disse kunder kan ophøre eller blive stærkt
reducerede, som følge af lukning eller omlægning afproduktionsprocesser.
Efter nævnets opfattelse taler bLa. ressourcemæssige hensyn i almindelighed for, at
ubehandlet grundvand, herunder grundvand som ikke har drikkevandskvalitet,
an vendes tilformål, hvortil der ikke er lovmæssige krav til vandkvallteten. Nævnet
finder derfor, at vandforsyningsplanlægningen i så vid udstrækning som muligt bør
åbne mulighed
for,
at erhvervsvirksomheder i det åbne land, herunder landbrug, kan
anvende vand fra egen boring til produktionsformål, således at vand af
drikkevandskvalitet reserveres de relevante formål.
Nævnet skal i den forbindelse bemærke, atforarbejderne til vandforsyningsloven
indeholder en forudsætning om, at vandforsyningsanlæg, der er af særlig betydning
for visse erhverv, ikke bør nedlægges tilfordelfor vandværksforsyning”.
Kommunalbestyrelsens beslutning er generel, så andre landbrugsvirksomheder, der
indgiver ansøgning, vil kunne opnå en tilsvarende tilladelse.
(Se “Referat fra Plan & MiljØudvalg” Tirsdag den 3. nov. 2015, Esbjerg Rådhus,
punkt 7, side 18).
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 21: Materiale fra Dansk Brøndejerforenings foretræde den 26/10-17
1808967_0003.png
[2]
Ikast-Brande Kommune
meddelte tilladelse til indvinding af 52.000 m3 til
anvendelse ved dyrehold og dermed udtræden af alment vandværk. Afgørelsen blev
indklaget af vandværket. Natur- og Miljøklagenævnet stadfæstede kommunens
afgørelse og gav dermed landmanden
tilladelse.
NMK 42-00542 af 31. januar 2017.
Ringkøbing-Skjern Kommune meddelte tilladelse til en landbrugsvirksomhed med
stort dyrehold om udtræden af et alment vandværk og tilladelse til indvinding af
vand fra egen erhvervsboring til staldformål.
Det almene vandværks bestyrelse indklagede tilladelsen til Natur- og
Miljøklagenævnet, der stadfæstede kommunens afgørelse og gav landmanden
tilladelse.
NMK 42-00555 af 17. maj 2017 fra “Nævnenes Hus”.
Vesthimmerlands Kommune gav en landbrugsvirksomhed med en stor
malkekvægbesætning tilladelse til udtræden af det almene vandværk og tilladelse til
brug af egen erhvervsboring.
Vandværkets bestyrelse indklagede afgørelsen. Natur- og Miljøklagenævnet
stadfæstede kommunens afgørelse og gav landmanden
tilladelse.
NMK-42-00581 af 8. august 2017 fra “Nævnenes Hus”.
I ovenstående fire tilfælde har klagenævnet givet landmanden tilladelse
kommunen har gjort det.
—
fordi
I nedenstående ses i første sag, at klagenævnet har givet afslag
har gjort det.
—
fordi kommunen
I de øvrige tre eksempler på sager har kommunerne givet afslag, og det er desværre
derfor forventeligt, at klagenævnet også vil give afslag.
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 21: Materiale fra Dansk Brøndejerforenings foretræde den 26/10-17
1808967_0004.png
[31
unen
Tønder Kommune:
To landmænd med malkekvægbesætninger søgte komm
gav
om tilladelse til anvendelse af egne erhvervsboringer til staldformål. Kommunen
afslag i begge sager til trods for, at en landmand i samme kommune havde fået
kommunens tilladelse, selv om han havde søgt senere. En klar kommunal
forskelsbehandling. Afslagene blev indklaget af de to landmænd. Klagenævnet
stadfæstede kommunens afgørelser med
afslag.
Den ene at landmændene er politianmeldt og har fået et bødeforlæg på 10.000 kr.
n
Nordfyns Kommune:
En landmand er tilkoblet et alment vandværk med produktio
af slagtekyllinger. Han har siden år 2000 anvendt egen erhvervsboring med
indvinding af 10.000 m3 til gårdens slagtesvin. Vandværkets bestyrelse stillede i
2015 krav om også at ville levere vandet til slagtesvinene. Kommunen fulgte
vandværkets ønske og gav påbud om ophør og sløjfning af gårdens erhvervsboring.
Sagen vil blive indklaget af landmanden.
Det må desværre forventes, at klagenævnet vil følge kommunen.
Norddjurs Kommune: En landmand med 450 økologiske malkekøer byggede ny
løsdriftsstald og ønskede at benytte sin erhvervsboring til staidformål (drikkevand
og rengøring mv.) Gårdens Øvrige bygninger er tilkoblet et alment vandværk.
Vandværket gjorde krav på også at levere vand til den nye stald, selvom vandværket
ikke havde kalkuleret i driften med en sådan øget levering.
Kommunen har givet afslag med henvisning til vandværkets krav.
Sagen vil blive indklaget af landmanden.
Det må desværre forventes, at klagenævnet vil følge kommunen.
Sønderborg Kommune: En landmand ønsker at forsyne to af sine gårde med
svineproduktion med vand fra egen boring. Kommunen forespurgte det almene
vandværk, som protesterede, og kommunen gav herefter afslag på landmandens
ansøgning. Vandværkets bestyrelse tilbød en reduktion i kubikmeterprisen på 20
Øre, men det tilbud blev trukket tilbage, da kommunen traf afgørelse med afslag.
Landmanden har indklaget afgørelsen.
Det må desværre forventes, at klagenævnet vil følge kommunen.
Det giver forskelsbehandling efter den samme lov, og det giver ikke en brugbar
retningslinje for afgørelser, som borgeren og myndigheden kan forholde sig til.
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 21: Materiale fra Dansk Brøndejerforenings foretræde den 26/10-17
1808967_0005.png
Følgende skrivelse ligger på Dansk Brøndejerforenings hjemmeside
Vandværkernes monopol
Er man først blevet tilsluttet et vandværk kan man ikke komme ud igen. Er det virkelig holdbart i et
moderne konkurrencesamfund
Vi har ofte medlemmer der spørger, hvordan de kommer fri af vandværkets lange ledningsforløb med
såkaldt “dovent vand” og med meget høje temperaturer om sommeren helt op til 17 grader.
—
En enkelt, to eller få personer i en husstand bruger ofte meget lidt vand, som man fra samfundets side
gentagne gange har opfordret til, hvilket vil sige, at deres vand til husholdningsformål konstant henstår i en
lang plastikledning og kun rykker sig ganske lidt dagligt ved et så lavt forbrug.
Under vedtagelsen af Vandforsyningsloven i 1980 udtalte den daværende Miljøminister under 3.
behandling
i folketingssalen, at
vedtagelse af denne lov ikke var ensbetydende med, at der skulle udlægges
lange ledninger til ejendomme på landet.
Kommunernes politikere eller vel nærmere deres forvaltninger har vedtaget planer, der går stik imod
Vandforsyningslovens oprindelige intention for disse spredte bebyggelser på landet.
—
—
Rent økonomisk ser vi, at de almene vandværker ikke kan levere vand på markedsvilkår, når landbrug med
animalsk produktion kan spare op mod 200.000 kr. årligt ved brug af vand fra deres egne erhvervsboringer.
Ved ansøgning om at komme Lid af vandværkerne med vand til staldformål får de afslag fra vandværkets
bestyrelse, og det bliver bakket op af deres kommuners politikere/forvaltningsmedarbejdere med
henvisning til kommunens vandforsyningsplan.
Det synes tilmed at være samfundsmæssigt meget ufornuftigt at belægge store landbrugsarealer med
restriktioner i dyrkningsretten for at indvinde godt drikkevand for derefter tvangsmæssigt at sende det
tilbage til staldformål eller til anden erhvervsmæssig brug, der ikke kræver drikkevandskvalitet.
Der ses endvidere i udstrakt grad en forskelsbehandling af borgerne i de enkelte kommuner, som ikke giver
erhvervsvirksomhederne lige vilkår.
De erhvervsdrivende, der bliver nægtet tilladelse til etablering og brug af vand fra egen boring eller nægtet
udtræden af et vandværk er således økonomisk væsentligt ringere stillet end dem, der har egen
vandforsyning eller som får deres kommuners tilladelse til at udtræde af et vandværk.
Foreningens bestyrelse vil arbejde for, at vore landspolitikere får øjnene op for disse urimelige forhold, og
at de ved lovændring fjerner vandværkernes monopol.
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 21: Materiale fra Dansk Brøndejerforenings foretræde den 26/10-17
1808967_0006.png
Postadt.: Rdhuspassaqcri
;
.1
-
6600
‘Jejen
R1
VANDMILJØ TEKNIK & MILJØ
Jandm[jo
Teknik
& Miljø
—
Dato:
Sagsnr.:
6. juni 2016
11/141.65
Kontaktperciri:
Iben K. Nilsson
Hans Jørgen Hansen
Ribevej 100
6630 Rødding
Dir. Uf.:
E-mai:
7996 6273
kn@vjen,dk
Vandforsyning på ejendommen Ribevej 100, 6630 Rødding
Du har skrevet til Vejen Kommune vedr, din private vandforsyning, da du ønsker at
vedtigeholde dit anlæg og fortsat have privat vandforsyning også efter 2030.
Jeg kan oplyse, at Vejen Kommunes Byråd
i
2011 vedtog en vandforsyningspian, der
beskriver, hvordan borgere og erhverv skat forsynes med vand.
Vandforsyningsplanen udpeger, hvilke områder, der ska] forsynes fra alment vandværk
og hvilke områder, der fortsat skal forsynes fra egne anlæg.
Det bærende princip i denne udpegning er en vurdering af, hvor det samlet set vil
være billigst at etablere en fælles vandforsyning.
Din ejendom ligger
i
et område, hvor en fælles vandforsyning samlet set er den mest
økonomiske, og kommunen skal understøtte denne forsyningstøsning.
Det betyder f.eks., at såfremt dit private anlæg ikke længere kan overholde kravene til
drikkevand, har du to muligheder, enten desinficering og almindeligt vedligehold af
egen boring eller tilslutning til byvand. Større ændringer herunder etablering af nye
private boringer kan vi normalt ikke tillade i vandværkernes forsyningsområder.
Det betyder endvidere, at vi ikke meddeler nye indvindingstilladelser til
husholdningsboringer gældende tit
efter
2030 i vandværkernes forsyningsområder.
-
Venlig hilsen
Iben 1<. Nilsson
Teleton: +45 7996 5000
I
mail: [email protected]
I
[email protected]
I
www.vejen.dk
I
CVR: 29 18 98 38
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 21: Materiale fra Dansk Brøndejerforenings foretræde den 26/10-17
1808967_0007.png
Postadr.: Rdhuspassagen
3
-
6600 *Jen
TEKNIK & MILJØ
Administration
Dato
Sagsnr.:
12042016
11/14165
Kontaktperson:
Kirsten Frandsen
Hans Jørgen Hansen
Ribevej 100, Sdr Hygum
6630 Rødding
E-mail:
[email protected]
Vandforsyning på ejendommen
—
Ribevej 100, Sdr. Hygum, 6630 Rødding
Du har fået taget en analyse af ejendommens drikkevand. Vi har fået analyserapporten
fra laboratoriet. Analyserapporten har nr. $48124 og er fra Agrolab Group.
Analysen viste at:
Vandets kvalitet er i orden. Vandet overholder bekendtgørelsens’ krav til drikkevand.
Din fremtidige vandforsyning
I Vejen Kommunes vandforsyningsplan kan du se, hvor man skal være tilsluttet alment
vandværk senest i 2030.
P kommunens hjemmeside kan du se, om din ejendom ligger indenfor et alment
vandværks forsyningsomrde (byvand). Link: htto://veiendk/borger/natur,-rniljoe-og
enerqi/vandforsynini/vandforsvnirjgpn
Hvis din ejendom ligger ïndenfor et sådant område skal du forvente, at din ejendom
senest i 2030 skal forsynes med byvand. Derfor vil vi anbefale, at du overvejer om du
skal investere større summer i din private vandforsyning. Indtil 2030 kan du blive ved
med at bruge din egen boring s længe, vandet overholder kravene til drikkevand.
Hvis din ejendom ligger udenfor de områder, der planlægges forsynet fra et alment
vandværk, vil du også efter 2030 skulle bruge din private drikkevandsforsyning.
Fremtidig kontrol
Du skal tage analyse af ejendommens drikkevand igen om 5 r dvs, i 2021. Du fr et
brev fra kommunen, nr du skal bestille analysen.
Venlig hilsen
Kirsten Frandsen
8ekendtgerelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg, nr. 1310 af 25. november 2015
Telefon: 79965000
I
mdl: [email protected]
I
[email protected]
I
www.vejendk
CVR: 29 189838
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 21: Materiale fra Dansk Brøndejerforenings foretræde den 26/10-17
1808967_0008.png
DTU Elektro
DTU
UDTALELSE
Til
SEGES, LANDBONORD
Esben Larsen, CEE, DTU-Elektro
9.
januar 2017
esla
Fra
Vedr vandforsyning på ejendommen Hovmarksgård, Landbolystvej
11,
Dronninglund.
Svinebesætningen på Hovmarksgård har i flere år været plaget af adfærdsproblemer, som hr
reduceret svinenes velbefindende. Dette har været udlagt som forårsaget af vagabonderende
elektriske strømme, som kunne give ubehag mm. I løbet af de seneste to år er der gennemført et
projekt i samarbejde med SEGES og DTU-Elektro. Problemet er ikke blevet løst, men der er peget på
flere årsagssammenhænge, som kunne have indflydelse på grisenes manglende velbefindende. Efter
projektets afslutning ved rapport [1] fik svineavleren udarbejdet en produktionsstatistik fra LanboNord,
Fig 1, som antyder en sammenhæng med forsyning af vand fra centralt vandværk, byvand, fremfor
egen boring, som de seneste år kun sporadisk har været anvendt. Denne statistik resulterede i, at
svineavleren afbrød for byvand til fordel for egen boring, hvilket ifølge svineavleren har givet en
markant ændring svarende til tidligere tiders velfærd for såvel mennesker som dyr.
,kuk. Stk
,COX
Sflt’b
2D
jSOO
2OO
Fig 1. Produktionsstatistik visende nedgang i produktivitet efter indførsel af byvand
Ved et besøg på gården den 10-11. november 2016 blev der foretaget orienterende målinger dels på
den reviderede forsyning af byvand fra Dronninglund Vandværk l/S og egen boring. Vandværket har i
deres vandforsyning tæt på gården indlagt elektroder, som gav mulighed for diverse
spændingsmålinger målt i forhold til ejendommens forsyningstransformers nul og jordingspunkt.
Baseret på disse
orienterende
målinger udført på nyinstallerede elektroder i forsyningen af byvand til
Hovmarksgård kan det foreløbigt konkluderes, at der tilsyneladende løber elektriske strømme i vandet.
Der er dog kun målt små spændinger relateret til 50Hz. Desuden ses en del harmoniske spændinger,
som ikke er analyseret nøjere. Endelig ses et stort antal transienter, som synes synkroniseret med de
Danmarks Tekniske Universitet
Institut for
Elektroteknologi
Elektrovej
Bygning 325
2800 Kgs. Lyngby
Tlf.
45 25 25 25
Mob. 3031 67 29
[email protected]
www.elektro.dtu.dk
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 21: Materiale fra Dansk Brøndejerforenings foretræde den 26/10-17
1808967_0009.png
v
50Hz typist 3 store transienter på henholdsvis den opadgående og den nedadgående flanke på
50Hz sin ussignalet. Hvor dette kommet fra, er ikke analyseret nøjere.
—
Endeligt blev der udført en spændingsmåling mellem vandrørsstudssen, hvor vandmåleren havde
siddet, og et nedbanket jordspyd ca 5m fra vandmålerbrønden.
Fig. 2 Et meget markant 50Hz signal måles mellem studs og jordspyd i brønd (scopel 10) eller i
marken fScopeii2). Spændingens størrelse varierer over tid.
Her blev målt markante 50 Hz spændinger (Fig. 2) på op til ca lOV, som dog varierer en del over tid.
Vandledningen ligger relativt tæt på den nærtliggende 10/0,4kV transformerstation og formentligt
paralletløbende med det tilhørende i 0kV-kabel. Der er ikke fremskaffet nøjagtige kort for placering af
vandledning og elkabler. En hypotese kunne være, at den målte spænding er afledt af en ikke
galvanisk kobling til 10kV kablet, således der induceres
(?)
spændinger i det strømmende vand.
Svineavleren betegner vandet som opladt. Vandets tilstand er ikke nærmere undersøgt. Denne
hypotese bør undersøges nærmere dels for test af vandets egenskaber efter denne påvirkning dels
ved kortvarig afbrydelse af spændingen på i 0kV kablet.
Ifølge gårdejeren opstår der uro og ubehag for dyr og mennesker, så snart byvandet tilsluttes gårdens
vandfordelingssystem.
At hensyn til dyr og menneskers velbefindende skal det derfor anbefales, at ejendommen
fortsat vandforsynes fra egen boring mindst indtil den nævnte hypotese er af- eller bekræftet.
[1] E. Larsen, E. Damsted: “Fejistrømme og unormal adfærd i svinebesætning”,
Seges og DTU, 1. juli 2016
2
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 21: Materiale fra Dansk Brøndejerforenings foretræde den 26/10-17
1808967_0010.png
Vandet fra et alment vandværk ved en stor gård i Nordjylland med
svineproduktion er strømførende.
Nedenstående artikel er skrevet på grundlag af oplysninger fra ejeren ved mange telefoniske samtaler og
ved gennemlæsning af en 37-siders undersøgelsesrapport fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU).
Der er tale om en stor gård med mange søer og slagtesvin. Gården blev for $ år siden tilsluttet et alment
vandværk på grund af, at vandet fra gårdens egen erhvervsboring medbragte nogle små partikler, som ville
stoppe drikkeniplerne i svinestalden.
I september 2016 fortalte ejeren, at Danmarks Tekniske Universitet (DTU) i nu næsten to år havde foretaget
undersøgelser på gården. Der havde været opsat overvågning med videooptagelser og forskellige tekniske
foranstaltninger, som havde dokumenteret (det som han selv havde konstateret) at grisene i forskellige og
skiftende dele af stalden pludselig udstødte høje skrig og for sammen i et hjørne af stien.
Ejeren og hans kone havde også følt så stort ubehag i boligen, at de i januar måned (2016) havde flyttet
deres senge ud
i
en beboelsesvogn.
Ejeren fik en aftale med vandværket om forsøgsvis frakobling og foretog tilkobling til egen boring den 23.
september 2016. Den følgende mandag kunne han meddele, at der havde været ro i svinestalden hele
weekenden. De normale tilstande i svinestalden fortsatte.
Dødeligheden hos grisene er faldet i størrelsesordenen faktor 8 til 1. Familien er flyttet tilbage i boligen og
har nu ingen gener.
Ved ejerens kontakt til undersøgerne fra DTU med oplysninger om resultatet af frakobling af vandværkets
ledning og over til egen boring i efteråret 2016, hvor ejeren udtrykte ønske om, at der blev foretaget
målinger for strøm/elspændinger i vandet fra vandværkets ledning, var det umiddelbare svar fra DTU:
“Der findes ikke godkendte målemetoder til måling at eventuelleelspændinger ved vandværksiedninger”.
Ejeren foretog imidlertid målinger med eget fremskaffet udstyr, der viste 50,1 hertz i strålen fra
vandværkets ledning, mens udstyret viste 0 ved vandet fra egen boring. Ejeren var ikke i tvivl:
Elspændinger i svinestaldens inventar kommer via vandet fra vandværkets forsyningsledning.
DTU foretog derefter målinger ved vandværkets forsyningsledning den 10. november 2016 og fremsendte
resultatet i en mail med en vedhæftet UDTALELSE, dateret den 9. januar 2017.
Det fremhæves her, at udtalelsen er baseret på orienterende målinger, I korte uddrag af udtalelsen kan
nævnes:
At der tilsyneladende løber elektriske strømme i vandet
At der er målt markante 50Hz spændinger op til
lov
At vandledningen ligger relativt tæt på den nærliggende 10/0,4kv transformerstation
•
At vandledningen formentlig er parallelløbende med det tilhørende 10kV-kabel
•
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 21: Materiale fra Dansk Brøndejerforenings foretræde den 26/10-17
1808967_0011.png
Det bliver påpeget, at der skal foretages flere undersøgelser. Udtalelsen afsluttes med fremhævet tekst:
“Af hensyn til dyr og menneskers velbefindende skal det derfor anbefales, at ejendommen fortsat
vandforsynes fra egen boring mindst indtil den nævnte hypotese er af- eller bekræftet.”
Kommunen er gået ind i sagen på grund af det helt generelle problem for eventuelle andre borgere, der er
tilsluttet det pågældende vandværks forsyningsledning.
Der har været afholdt møder med deltagelse af andre interessenter, herunder landbrugsorganisation,
Vandværket og projektlederen fra DTU, med henblik på at komme videre med opsporing af, hvor og
hvordan el er overført til vandværkets forsyningsledning.
Kommunen har presset på for at komme videre og har flere gange anmodet DTU om at foretage
opfølgende målinger og udarbejde et projekt.
DTU fremkom med et overslag over udgifter til DTU’s fortsatte deltagelse, der beløber sig til 54.000 kr.
Kommunen har sammen med andre interessenter bevilget pengene, hvilket blev meddelt DTU omkring 1.
juni.
DTU’s målinger blev gentaget, men ikke før den 6. og 7. september 2017. Her kunne fortsat konstateres
periodevis netspændinger på op til 9 volt fra vandværksvandet.
Gården bliver fortsat forsynet med vand til såvel besætning som husholdning fra egen boring.