Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18
EFK Alm.del Bilag 207
Offentligt
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for
Energikonsulenter (HB2016)
§1
I bekendtgørelse nr. 1759 af 15. december 2015 om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016), foretages
følgende ændringer:
1.
Indledningen
affattes således:
»I medfør af § 4 og § 28 a, i lov om fremme af energibesparelser i bygninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 636 af 19.
juni 2012 med senere ændringer, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 4, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1512
af 15. december 2017 om Energistyrelsens opgaver og beføjelser:«
2.
Bilag 1,
affattes som bilag 1 til denne bekendtgørelse.
§2
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2018
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
Bilag 1
Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
Introduktion
Indholdsfortegnelse
Generelle bemærkninger
1
Almindelige bestemmelser
1.1
1.2
Håndbogens anvendelsesområde
Anvendelse af IT-værktøjer
2
3
Energimærkningens indhold
Retningslinjer for udarbejdelse af energimærkninger
3.1
3.2
3.3
Generelt
Flere bygninger i én energimærkningsrapport
Bygningsgennemgang og registrering
Definition af opvarmet areal
Lager
Kældre
Indeliggende trapperum, gange og entre mv.
Udnyttelige tagetager
Udestuer
Uopvarmede rum
3.3.1
3.3.2
3.3.3
3.3.4
3.3.5
3.3.6
3.3.7
3.4
3.5
3.6
3.7
3.8
3.9
3.10
3.11
3.12
3.13
Afgrænsning af bolig og erhvervsareal
Vurdering af oplysninger i BBR
Opdelingen af bygningen i zoner
Bygninger med blandet anvendelse
Energikonsulentens kommentarer til bygningsgennemgangen
Forslag om energibesparelser
Kategorisering af forslag
Beskrivelse af forslag til energiforbedring
Investeringsbehov for kategori 1-forslag
Energipriser
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
3.14 Oplyst varmeforbrug
4
4.1
4.2
4.3
4.4
4.5
Metode til energimærkning
Indgåelse af aftale
Indhentning af data
Bygningsregistrering (faglige vurderinger og forenklinger)
Bestemmelse af varmetransmissionskoefficienter i skjulte konstruktioner
Indberetning af energimærkningen
Energikonsulenter/Assistenter
4.5.1
4.6
Stamdata
Bygningens adresse
Bygningens BBR-nummer
Opførelsesår, årstal for til- og ombygning mv.
Bygningens anvendelse
Foto af bygningen
Energikonsulentens navn
Evt. tilknyttede assistenter
Firmaets navn, registreringsnummer og CVR nummer
4.6.1
4.6.2
4.6.3
4.6.4
4.6.5
4.6.6
4.6.7
4.6.8
5
Energimærkning af nye bygninger
5.1
5.2
5.3
5.4
5.5
5.6
5.7
5.8
Energimærkning af nye bygninger
Energimærkningens indhold
Bygningens energimærke
Dimensionerende transmissionstab
Mindste varmeisolering
Afvigelser i forhold til byggetilladelsen
Energikonsulentens konklusion
Grundlag samt indgåelse af aftale om energimærkning af en ny bygning.
6
Energimærkning uden bygningsgennemgang
6.1
6.2
6.3
Generelt
Bygningens energimærke
Skema og erklæring
7
Klimaskærm
7.1
Bygningens orientering
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
7.2
Vægge, gulve og lofter
Varmetab
Transmissionsareal
Transmissionskoefficient, U-værdi
Linjetab
7.2.1
7.2.2
7.2.3
7.2.4
7.3
Registrering af vinduer og yderdøre
7.3.1
7.3.2
7.3.3
7.3.4
7.3.5
7.3.5.1
7.3.6.
Orientering
Hældning
Måltagning
Transmissionskoefficient, U-værdi
Registrering af skygger
Undtagelser til reglerne om bestemmelse af skyggeforhold
Beskrivelse
7.4.
Bestemmelse af temperaturfaktor (b-faktor) for de dele af klimaskærmen, som vender mod
uopvarmede, delvist opvarmede rum eller mod det fri.
8
Tekniske installationer
8.1
Ventilation
Ventilationsformer
Ventilationszoner
Anlægsbeskrivelse
Driftstid
Luftskifteværdier
Temperaturvirkningsgrad (ƞvgv)
Indblæsningstemperatur (°C)
Elvarmeflader
Specifikt elforbrug til lufttransport (SEL)
8.1.1
8.1.2
8.1.3
8.1.4
8.1.5
8.1.6
8.1.7
8.1.8
8.1.9
8.2
Mekanisk køling
Anlægsbeskrivelse
Kølevirkningsgrad
Forøgelsesfaktoren
8.2.1
8.2.2
8.2.3
8.3
Varmeproducerende anlæg
Kedelanlæg
8.3.1
8.4
Fjernevarmeinstallationer
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
8.5
8.6
8.7
8.8
8.9
Anden rumopvarmning
Varmepumper
Solvarme
Varmefordelingsanlæg
Varmt og koldt vand
Koldt vand
Varmt vand
Varmtvandsrør
8.9.1
8.9.2
8.9.3
8.10
8.11
Belysning
Andet elforbrugende udstyr
Enfamiliehuse
Flerfamiliehuse og erhverv
8.11.1
8.11.2
8.12
8.13
9
Solceller
Vindmøller
Vejledende tekniske anvisninger i tabelform
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
1878820_0007.png
Introduktion
Formålet med energimærkning af bygninger er at fremme energibesparelser i Danmarks bygningsmasse. En
energimærkning består af to dele, der tilsammen belyser en bygnings energimæssige tilstand og dens
besparelsespotentiale:
1. En del hvorved bygningen indplaceres på energimærkeskalaen.
2. En del som indeholder forslag til energiforbedrende og energibesparende tiltag i bygningen.
Energimærkninger giver desuden ejere, lejere og overdragere af bygninger eller bygningsenheder et
sammenligningsgrundlag til at vurdere bygningers energimæssige ydeevne.
Energimærkninger udføres af energikonsulenter, der er ansat i et certificeret energimærkningsfirma. Et
certificeret energimærkningsfirma skal overholde ”bekendtgørelse om energimærkning af bygninger bilag 1
eller bilag 3”, som er offentliggjort på retsinformationen ”www.retsinformation.dk”. Ved udførelse af
energimærkninger skal reglerne i Håndbog for energikonsulenter 2016 (HB2016) følges.
Struktur
Håndbogen er opdelt i to spalter. Spalten til venstre indeholder juridisk bindende regler, der skal overholdes
ved udarbejdelse af energimærkninger, og spalten til højre indeholder vejledende kommentarer til de
bindende regler.
Kapitel 1-6 i HB2016 er regler af almen karakter ved udførelse af energimærkninger efter ”beregnet forbrug”
og for nye bygninger. I kapitel 7-8 findes de regler, der skal følges ved registrering af bygningsdele og
tekniske installationer.
Tekniske bilag og tabeller, der alle er af vejledende karakter fremgår af denne håndbogs kapitel 9.
Yderligere bemærkninger og krav
Energimærkning på baggrund af oplyst forbrug udføres på baggrund af retningslinjer i Håndbog for
energikonsulenter 2012, se:
http://www.maerkdinbygning.dk/handbog/flerfamiliehuse/oplyst-forbrug-2012
http://www.maerkdinbygning.dk/handbog/erhverv/oplyst-forbrug-2012
http://www.maerkdinbygning.dk/handbog/regler/flerfamilie-oplyst-2012
http://www.maerkdinbygning.dk/handbog/regler/erhverv-oplyst-2012
HB2016 rummer ændringer, tilføjelser og forenklinger til Statens Byggeforskningsinstituts anvisning nr. 213
(SBI 213) og skal derfor ses i sammenhæng med denne. Desuden bygger HB2016 på en række forskellige
forskrifter, normer og standarder, som energikonsulenten skal have kendskab til. De steder hvor HB2016
afviger fra andre forskrifter, normer og standarder er det HB2016 der er gældende.
HB2016 kan således ikke stå alene, og hvis der er tvivlspunkter eller områder, som ikke er behandlet i
HB2016, skal energikonsulenten søge oplysninger i andre forskrifter. Det er således en forudsætning for
udarbejdelse af energimærkninger for enfamiliehuse, at energikonsulenten har rådighed over og kendskab
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
til:
•
•
•
•
•
•
SBi-anvisning 213 og til det enhver tid gældende SBi-beregningsprogram
Gældende bygningsreglement og SBi-anvisning 230
DS 418, Beregning af bygningers varmetab
DS 439, Norm for vandinstallationer
DS 452, Termisk isolering af tekniske installationer
DS 469, Varmeanlæg med vand som varmebærende medium
Det er en forudsætning for udarbejdelse af energimærkninger for flerfamiliehuse, at energikonsulenten har
rådighed over og kendskab til ovenstående forskrifter samt:
•
•
DS 447, Norm for mekaniske ventilationsanlæg
DS/EN 12464-1, Lys og belysning - Belysning ved arbejdspladser - Del 1: Indendørs arbejdspladser
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
1. Almindelige bestemmelser
BESTEMMELSE
VEJLEDNING
1.1 Håndbogens anvendelsesområde
Stk. 1. Håndbogens regler gælder for
energimærkning af følgende bygningstyper:
(1.1, stk. 1) Anvendelsesområdet for håndbogen
er således eksisterende og nye bygninger. I
bestemmelsen benyttes anvendelseskoder for
bygningstyper fra BBR.
De særlige regler, som gælder for
energimærkning af nye bygninger er beskrevet i
kapitel 5.
1)
110, 120, 130, 131 og 132 (Stuehus til
landbrugsejendom, fritliggende enfamiliehus
(parcelhus), række-, kæde-, eller dobbelthuse
(lodret adskillelse mellem enhederne)).
140, 150, 160, 185, 190, 331, 332, 333, 334,
339, 520, 521, 522 og 529
(Etageboligbebyggelse, kollegium,
døgninstitution, anden bygning til
helårsformål, hotelværelser, bygning til
ferieformål o. lign. bortset fra sommerhus
(feriekoloni og vandrehjem mv.))
2)
Energimærkningsskalaen for boliger
(boligskalaen) benyttes for disse
anvendelseskoder:
Enfamilie: 110, 120, 130, 131 og 132
Flerfamilie: 140, 150, 160, 185, 190, 331, 332,
333, 334, 339 (hotelværelser), 520, 521, 522 og
529
3)
311, 312, 313, 314, 315, 319, 321, 322, 323,
324, 325, 329, 331, 332, 333, 334, 339,
(bygninger til handel, service og administration
m.v.) og
411, 412, 413, 415, 419
, 421, 422, 429,
431, 432, 433, 439, 441, 442, 443, 444, 449,
531, 532, 533, 534, 535, 539 og 590.(bygninger
til kulturelle formål samt institutioner,
idrætsudøvelse mm).
Energimærkningsskalaen for erhverv
(Erhvervsskalaen) benyttes for disse
anvendelseskoder:
Erhverv: 311, 312, 313, 314, 315, 319, 321, 322,
323, 324, 325, 329, 331, 332, 333, 334, 339
(excl. hotelværelser),
411, 412, 413, 415, 419
,
421, 422, 429, 431, 432, 433, 439, 441, 442,
443, 444, 449, 531, 532, 533, 534, 535, 539 og
590
Ved energimærkning af hoteller anvendes
metoden blandet anvendelse (se kapitel 3.7), da
hotelværelser anses som bolig og f.eks.
reception, restaurant og andre fælleslokaler
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
som erhverv.
Stk. 2. Krav til energikonsulenter og hvilke
anvendelseskoder de må energimærke er følgende:
Enfamilieshuskonsulenter kan kun energimærke:
Bygninger med BBR-anvendelseskoderne 110,
120, 130, 131, 132 og 140 under 500 m
2
Flerfamilieshuskonsulenter kan kun energimærke:
Bygninger med BBR-anvendelseskoderne
140, 150, 160, 185, 190, 311, 312, 313, 314,
315, 319, 321, 322, 323, 324, 325, 329, 331,
332, 333, 334, 339,
411, 412, 413, 415, 419
,
421, 422, 429, 431, 432, 433, 439, 441, 442,
443, 444, 449, 520, 521, 522, 529, 531, 532,
533, 534, 535, 539, og 590
1.2 Anvendelse af IT-værktøjer
Stk. 1. Energimærkninger skal indberettes til
Energistyrelsen ved benyttelse af IT-værktøjer fra
leverandører med godkendte IT-programmer.
(1.2, stk. 1) Energistyrelsen godkender de IT-
værktøjer, der kan bruges til indberetning af
energimærkninger til Energistyrelsen. IT-
værktøjerne følger kravene til beregninger og
indberetningsformater, som beskrevet i
bygningsreglementet, Håndbog for
Energikonsulenter samt de SBI-anvisninger og
standarder der henvises til i bekendtgørelsen.
Energistyrelsen stiller ikke krav til, hvordan
programmerne i øvrigt er opbygget og hvilke
brugerfaciliteter, der i øvrigt stilles til rådighed.
De til enhver tid godkendte IT-programmer
fremgår af Energistyrelsens hjemmeside
2. Energimærkningens indhold
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
1878820_0011.png
BESTEMMELSE
VEJLEDNING
Stk. 1. Energimærkninger for eksisterende bygninger
skal indeholde følgende elementer:
1)
Et energimærke, som er udtryk for
bygningens energimæssige ydeevne beregnet
under standardbetingelser for vejr,
benyttelse, driftstider m.v. Dette tal divideres
med størrelsen af det opvarmede areal, og
resultatet benyttes til at indplacere
bygningen på en energimærkeskala:
(2, stk. 1, nr. 1)
•
A2020 svarer til en ny bygning, der opføres
som bygningsreglementets lavenergiklasse.
•
A2015 svarer til en ny bygning, der er
opført efter bygningsreglement 2015 eller
opføres efter bygningsreglement 2018.
•
A2010 svarer til en bygning opført efter
Bygningsreglement 2010 (BR10).
B svarer til en bygning opført efter kravene
i Bygningsreglement 2008 (BR08) eller
Bygningsreglement 1998 med tillæg
(BR98s).
Indplacering på energimærkningsskalaen
fremkommer ved en beregning af
bygningens behov for energitilførsel udefra
per kvadratmeter opvarmet areal.
Beregningen af energibehovet sker ved
brug af beregningsprogrammer, der
benytter den seneste udgave af
beregningskernen for det gældende
bygningsreglement (SBI’s program til
beregning af energiramme).
De fleste bygninger forsynes med mindst to
forskellige energiformer f.eks. en bygning
med fjernvarme og el til bygningsdrift. Ved
sammenvejningen af disse forskellige
forsyningsformer anvendes de respektive
faktorer.
(2, stk. 1, nr. 2) Mht. afgrænsning af højt
belysningsniveau, ekstra meget ventilation, stort
•
Ved beregning af det samlede energibehov til
brug for indplacering af bygningen på
energimærkeskalaen, skal energiforbruget af
de enkelte energiformer ganges med en
energifaktor, som fremgår af
bygningsreglementet.
Programmerne ganger automatisk med denne
faktor.
For bygninger, anvendes en faktor 1,9 for el og
for fjernvarme en faktor på 0,85. For andre
former for varme anvendes en faktor på 1 og
den relevante nyttevirkning.
2)
Tillæg:
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
Et tillæg gives ved bygninger eller
bygningsafsnit med behov for f.eks. et højt
belysningsniveau, ekstra meget ventilation, et
stort forbrug af varmt brugsvand eller lang
benyttelsestid samt bygninger med stor
rumhøjde forhøjes energirammen med et
tillæg, der modsvarer det beregnede
energiforbrug hertil. Procesenergi som f.eks.
ventilation af stinkskabe indgår ikke i
energirammen.
Et eventuelt tillæg gives kun for andre
bygninger end boliger og kan indgå i
energirammen, i henhold til
bygningsreglementet. Dette gælder for både
nye og eksisterende bygninger.
forbrug af varmt brugsvand, bygninger med stor
rumhøjde eller lang benyttelsestid, se SBi-
anvisning 213 Bygningers energibehov.
I de tilfælde, hvor brugstiden afviger væsentligt
fra 45 timer/uge, foretages der både en
beregning med den aktuelle brugstid og med en
brugstid på 45 timer/uge for at bestemme
tillægget til energirammen. Man kan derfor
også regne med en brugstid der er mindre end
45 timer/uge.
Tillægget regnes som forskellen mellem
energibehovet ved aktuelle forhold minus
energibehovet ved standard-forhold, og kan
dermed blive negativt.
3)
En bygningsbeskrivelse.
Beskrivelsen skal opfylde kravene i kapitel 3.3
"Bygningsgennemgang og registrering”.
4)
Rentable energibesparelsesforslag.
Energimærkningen skal indeholde en
beskrivelse af de rentable energibesparelser,
der kan gennemføres.
Det er de energibesparelser, hvor den simple
tilbagebetalingstid er maksimalt lig med
foranstaltningens levetid, der skal medtages.
5)
Energibesparelsesforslag, som i øvrigt kan
anbefales gennemført.
Energimærkningen skal desuden indeholde en
gennemgang af, hvilke energibesparelsestiltag,
der kan være fordelagtige og bør overvejes i
forbindelse med gennemførelse af renovering
eller ombygning.
Det vil sige, at hvis tilbagebetalingstiden er
længere end foranstaltningens levetid, skal
tiltaget indgå som energibesparelsesforslag
ved renovering eller ombygning. Dette
(2, stk. 1, nr. 4) Foranstaltningens levetider kan
findes i bygningsreglementets kapitel 11.
Tilbagebetalingstiden (Tbt) defineres som
investeringen (I) divideret med den årlige
beregnede energibesparelse (Eb) ved
gennemførelsen af foranstaltningen, det vil sige:
Tbt = I/Eb
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
omfatter de tiltag, der blandt andet er
beskrevet i
bygningsreglementets kapitel 11.
6)
CO₂-udledning og CO₂-besparelse.
(2, stk. 1, nr. 6) Energimærkningen indeholder
en beregning af bygningens CO
2
udledning og
den forventede CO
2
besparelse ved
gennemførelse af de foreslåede rentable
energibesparelser.
CO
2
udledningen ved forbrug af brændsler
beregnes ud fra brændslernes
emissionskoefficienter. CO
2
udledning fra
fjernvarme og elforbruget beregnes ud fra et
landsdækkende gennemsnit.
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
3. Retningslinjer for udarbejdelse af energimærkninger
BESTEMMELSE
VEJLEDNING
3.1 Generelt
Stk. 1. Ved helt eller delvis sammenbyggede
enfamiliehuse med lodret skel (række-, kæde- eller
dobbelthuse) skal hver enhed energimærkes, som
var det én bygning.
(3.1, stk. 1) Dette er bygninger med
anvendelseskode 130, 131 og 132. Ved
nyopførte (række-, kæde- eller dobbelthuse)
kan der udarbejdes en fælles energimærkning
for flere bygninger ved energimærkningen,
hvis der ved færdigmeldingen foreligger en
fælles energiramme for disse se kapitel 5.
Energikonsulenten skal inden besigtigelsen
sende et skema om bygningsoplysninger og
erklæring til boligforening(er) om, at
enheden(ener) ikke har været underkastet
omfattende ombygninger, der forringer den
energimæssige ydeevne, og der har ikke været
foretaget ændringer i forhold til
varmeinstallation og brændsel/forsyning.
Stk. 2. Uanset om de i stk. 1 nævnte boligenheder er
registreret forkert i BBR, skal boligenheden
energimærkes, som anført i BBR. Energikonsulenten
skal i så fald skrive en bemærkning i
energimærkningsrapporten om, at der er fejl i BBR.
(3.1, stk. 2) Dette forekommer især ved
parcelhuse, som er blevet opdelt i to enheder,
og hvor dette ikke fremgår af BBR.
Dette forekommer f.eks. ved parcelhuse, hvor
et udhus
dvs. en BBR-kode, der ikke skal
energimærkes er blevet inddraget til bolig
(3.1, stk. 3) Energimærket vægtes i forhold til
den procentvise størrelse af de to zoner. Dette
er nærmere beskrevet nedenfor i kapitel 3.7
”Bygninger med blandet anvendelse”.
Stk. 3. Bygninger med blandet anvendelse
energimærkes som én bygning med ét energimærke,
men skal i energimærkningsrapporten opdeles i to
zoner. Én for boligdelen og én for erhvervsdelen.
3.2 Flere bygninger i én energimærkningsrapport
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
Stk. 1. En energimærkningsrapport kan indeholde
flere energimærkede bygninger, hvis bygningerne
har samme BBR anvendelseskode,
opvarmningsform, ejer og ejendoms- og
kommunenummer.
(3.2, stk. 1) I energimærkningsrapporten vil
hver bygning være beskrevet for sig og fremstå
med sit eget energimærke, og på forsiden vil
bygningernes samlede vægtede energimærke
fremgå.
3.3 Bygningsgennemgang og registrering
Stk. 1. Bygningsregistreringen skal afspejle
bygningens fysiske karakteristika og de faktiske
forhold. Det betyder blandt andet, at nedennævnte
parametre skal svare til den fysiske bygning på
besigtigelsestidspunktet:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
Den geografiske orientering af bygningen
Afgrænsningen af klimaskærmen
Den overordnede beskrivelse af bygningsdelene
Varmeanlæggets type
Installationer
Brændsel/energiform
(3.3, stk. 2) Det er således f.eks. det
varmeanlæg, der står i bygningen på
besigtigelsestidspunktet, som registreres og
ikke det varmeanlæg, som bygningsejer har
tænkt sig at installere i bygningen.
Stk. 2. Bygningen skal beskrives, således at
bygningsejeren og andre brugere af
energimærkningen kan genkende bygningsdelene og
installationerne samt forstå
energibesparelsesforslagene.
Stk. 3. Bygningsregistreringen skal gennemføres i
henhold til SBI-anvisning 213.
(3.3, stk. 3) Eventuelle forenklinger i forhold til
SBI-anvisning 213 fremgår af denne håndbog.
Regelsættet i SBI-anvisningen dækker alle
forhold, som ikke er beskrevet i denne
håndbog.
Stk. 4. Der må ikke være åbenbare fejl i
registreringen.
Stk. 5. Faglige vurderinger og forenklinger må samlet
set ikke medføre, at det beregnede energibehov for
bygningen afviger mere end + / - 10 % fra det
resultat, som nås ved at følge anvisningerne i
(3.3, stk. 5) Forenklinger kunne f.eks. være:
Sammenlægning af bygningsdele
Anlægning af en gennemsnitsvurdering for
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
håndbogens tekniske del, kapitel 7 og 8.
Stk. 6. Energikonsulentens faglige vurderinger og
forenklinger skal fremgå af
energimærkningsrapporten, samt hvad disse er
baseret på.
Stk. 7. Destruktive undersøgelser i forbindelse med
bygningsgennemgangen kan kun foretages, hvis
bygningsejeren har givet skriftlig tilladelse til dette.
tag, ydervæg og gulv, hvor der er mindre
forskelle i opbygning og isolering.
(3.3, stk. 7) Regler om destruktive
undersøgelser kan ses i kapitel 4.
3.3.1 Definition af opvarmet areal
Stk. 1. Energimærkningen skal baseres på det
opvarmede etageareal.
Stk. 2. Ved det opvarmede etageareal forstås den
del af bygningens samlede areal, der er opvarmet til
mindst 15 °C, inkl. eventuelle glasrum, kældre og
overdækkede rum. En bygnings opvarmede
etageareal beregnes ved sammenlægning af
bruttoarealerne af samtlige opvarmede etager,
herunder opvarmede kældre og tagetager.
Bruttoarealet måles til ydersiden af ydervæggene i
et plan bestemt af oversiden af færdigt gulv.
For tagetagen gælder, at der til arealet medregnes
kun den del af arealet, der i et vandret plan 1,5 m
over færdigt gulv ligger inden for planets skæring
med tagbeklædningens udvendige side.
Rum, der går gennem flere etager medregnes kun til
den etage, i hvilket gulvet er beliggende. Trapper,
trapperum, installationsskakte, altangange og
elevatorskakter medregnes dog for hver etage.
Stk. 3. Energikonsulenten skal i
energimærkningsrapporten beskrive, hvorledes det
opvarmede areal er fremkommet.
Stk. 4. Ved opmåling, skal energikonsulenten
foretage en fuld opmåling af det opvarmede areal.
(3.3.1, stk. 4) Det opvarmede etageareal
bestemmes som beskrevet i
bygningsreglementets § 256, nr. 3. For
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
bestemmelse af det opvarmede areal i kældre
se dog kapitlet 3.3.2 nedenfor.
Stk. 5. Beboelsesrum, som er uden nogen form for
varmekilde og som ikke er i åben forbindelse med
andre opvarmede rum, registreres som el-
opvarmede, uanset at der ingen varmekilde er i
rummet. Rum, som er mindre end 10 m
2
, regnes dog
som opvarmede med samme opvarmningsform,
som resten af bygningen.
(3.3.1, stk. 5) Beboelsesrum kunne for
eksempel være følgende:
Soveværelse
Opholdsrum
Kontorrum
Køkken
Udnyttet tagetage større end 10 m
2
Beboelsesrum skal have en størrelse og
udformning, som gør dem
hensigtsmæssige i forhold til deres brug.
Kælderrum som ifølge BBR er godkendt til
beboelse.
Stk. 6. Det skal tydeligt angives i
energimærkningsrapporten, hvorfor ovennævnte
rum registreres som el-opvarmet.
Stk. 7. Varmetab m.v. fra lager, der opvarmes til
mellem 5 °C og 15 °C beregnes særskilt. Lagerareal
indgår derfor ikke som opvarmet areal i den
almindelige beregning.
(3.3.1, stk. 7) Se kapitel 3.3.2 om lager.
3.3.2 Lager
Stk. 1. Lager betyder her andre bygninger end
boliger og der i BBR er defineret som værende lager
som kun er opvarmet til mellem ”5 og 15 °C”.
Stk. 2. Setpunkt for opvarmning af lager:
Lager opvarmet til mellem 5 og 15 °C skal regnes
med et setpunkt for opvarmning på 15 °C.
Stk. 3. Dimensionerende temperaturer: For lager
opvarmet til mellem 5 og 15 °C anvendes en
dimensionerende rumtemperatur på 15 °C.
(3.3.2, stk. 1)
Det er typisk bygninger uden
faste arbejdspladser, herunder lagre og
værksteder, hvor krav til rumtemperatur
ikke overstiger 15 °C.
3.3.3 Kældre
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
Stk. 1. Hele kælderens opvarmede areal medtages i
bygningens samlede opvarmede areal, hvis arealet
medgår i det samlede bolig-/erhvervsareal, ifølge
BBR.
(3.3.3, stk. 1) Eksempel:
Ved bolig/erhvervsareal forstås et areal
som opfylder byggelovgivnings krav til
beboelsesrum i bygningsreglementets
kapitel 9 og SBi-230. Dvs. rum som er
godkendt til beboelse/erhverv i henhold til
BBR.
Stk. 2. Uanset om kælderen er registreret forkert i
BBR, skal kælderen energimærkes som anført i BBR.
Energikonsulenten skal i så fald skrive en
bemærkning i energimærkningsrapporten om, at der
er fejl i BBR.
Stk. 3. En kælder og dele af en kælder betragtes kun
som opvarmet, hvis der er åben forbindelse til
opvarmede rum, eller hvis der er en permanent
opvarmningskilde.
(3.3.3, stk. 3) F.eks.
Der er ikke tale om åben forbindelse, hvis
kælderens rum er adskilt ved f.eks. en
dør eller der uden væsentlige indgreb
kan indsættes en dør
Som udgangspunkt betragtes hver enkelt
rum i kælderen som selvstændige rum.
Stk. 4. For opvarmede eller delvist opvarmede
kældre, der ikke indgår i bolig-/erhvervsareal i BBR,
men kan opvarmes til mindst 15 °C, indregnes 50 %
af kælderarealet i det opvarmede areal.
Ved beregning af lager i kælderen, hvor dette er
angivet i BBR, vil 35 procent af arealet tælle med i
det opvarmede areal.
(3.3.3, stk. 4) Hele klimaskærmen for den
opvarmede del af kælderen medtages i
energirammen. Den opvarmede del af
kælderarealet medregnes med 50 % i
bygningens samlede opvarmede areal.
I programmerne indtastes det fulde
kælderareal underfølgende felter:
”Opvarmet kælderareal”
Programmerne regner automatisk med 50 %
af kælderarealet ved ikke godkendte
kælderareal ifølge BBR.
Stk. 5. Det samlede kælder areal, der er uegnet til
daglig brug eller udgør mindre end 10 m
2
regnes dog
ikke for opvarmet.
(3.3.3, stk. 5) Uegnede til daglig brug kunne
f.eks. være, hvor adgang/ophold
besværliggøres af loftshøjde, tekniske
installationer, ingen vinduer mv.
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
3.3.4 Indeliggende trapperum, gange og entre mv.
Stk. 1. Indvendige trapperum, gange og entréer
regnes som opvarmede arealer, selvom der ikke er
en varmekilde.
(3.3.4, stk. 1) En bygnings etageareal beregnes
ved sammenlægning af bruttoarealerne af
samtlige etager, herunder kældre og
udnyttelige tagetager samt altanlukninger,
udestuer, forbindelsesgange og lignende.
Stk. 2. For kælder gælder stk. 1 kun i de tilfælde,
hvor hele kælderens øvrige del er betragtet som
opvarmet.
3.3.5 Udnyttelige tagetager
Stk. 1. I udnyttelige tagetager medregnes alene det
areal, der i et vandret plan 1,5 m over færdigt gulv,
ligger inden for planets skæring med
tagbeklædningens udvendige side. Ved fælles vægge
mellem rum, der skal medregnes til hver sin etage,
måles til midten af den fælles væg.
3.3.6 Udestuer
Stk. 1. En udestue betragtes kun som opvarmet, hvis
der er en åben forbindelse til boligen, eller udestuen
har permanent opvarmningskilde og er isoleret i en
sådan grad, at udestuen kan opvarmes til 15 °C hele
året
.
(3.3.6, stk.1) Der er ikke tale om åben
forbindelse, hvis udestuen er adskilt ved
f.eks. en dør eller der uden væsentlige
indgreb kan indsættes en dør.
3.3.7 Uopvarmede rum
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
1878820_0020.png
Stk. 1. Rum, hvis eneste varmekilde er varmerør
(f.eks. udestuer, kældre, tagrum, garager mv.),
betragtes som udgangspunkt som uopvarmede. Hvis
opvarmningskilden er bygningens
varmeproducerende anlæg, betragtes området også
som uopvarmet. Se dog kapitel 3.3.1, stk. 5 for
beboelsesrum uden varmekilde.
3.4 Afgrænsning af bolig og erhvervsareal
Stk. 1. Boligarealer og erhvervsarealer opgøres efter
samme princip som beskrevet ovenfor for opvarmet
areal.
(3.4, stk. 1) Boligarealer og erhvervsarealer
fremgår af BBR, og kan ses via opslag på
www.boligejer.dk.
Boligarealerne/erhvervsarealerne inkluderer
ifølge BBR:
Andel i adgangsarealer, herunder trapper,
elevatorer m.m. I rene beboelsesbygninger
og bygninger, hvor der er fælles indgang til
bolig og erhvervsenheder, er disse fordelt
med lige store andele på de enheder, der
har adgang hertil, uanset størrelse. For
bygninger med altangang er arealet
fordelt på alle bolig og erhvervsenheder,
dvs. også på enheder i stueetagen
Areal af samtlige beboelses- og
erhvervsrum, herunder areal af rum
indenfor enheden (rum, der hænger
sammen via intern trappe) i kælder, og
rum, som lovligt må anvendes til beboelse
eller erhverv
Køkken, baderum og wc-rum i kælderareal,
der er indrettet til beboelse og/eller
erhverv
Areal, der er indrettet til beboelse og/eller
erhverv i udnyttet tagetage. Til tagetagens
samlede areal medregnes både det areal,
som udnyttes, og det areal, der kan
udnyttes til beboelse eller erhverv. Areal,
der f.eks. på grund af blokering med spær
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
eller for lav loftshøjde ikke kan udnyttes til
disse formål, medregnes således ikke.
Boligarealer/erhvervsarealer inkluderer
ikke kælderarealer, der anvendes til
bolig/erhverv og er beliggende adskilt fra
enheden
3.5 Vurdering af oplysninger i BBR
Stk. 1. Energikonsulenten skal vurdere, om der er
store afvigelser mellem det faktiske areal i
bygningen og det registrerede areal i BBR. Hvis dette
er tilfældet, noterer konsulenten dette i feltet
”Kommentarer til bygningsbeskrivelsen”.
Stk. 2. Energikonsulenten skal kun notere, hvis der
er tale om markante og iøjefaldende afvigelser.
Afvigelser under ±10 % i forhold til BBR
kommenteres ikke.
(3.5, stk. 2) Markante og iøjefaldende
afvigelser kan for eksempel være følgende:
En afvigelse på mere end ±10 % mellem
det faktiske areal i bygningen og det
registrerede areal i BBR.
Opvarmede kælderarealer, som ikke er
godkendte jf. BBR
Arealer, som er opvarmede iht. kapitel
3.3.1, men ikke medgår i det samlede
bolig-/erhvervsareal ifølge BBR
Tilbygninger, som ikke er registrerede i
BBR.
3.6 Opdelingen af bygningen i zoner
Stk. 1. Ved bygningsregistreringen kan bygningen
opdeles i flere zoner.
(3.6, stk. 1) Dette kan gøres, hvis der er behov
for en underopdeling af en bygning, for
eksempel ved energimærkning af bygninger
med blandet anvendelse, eller ved zoner med
forskellige temperatursæt, ventilation eller
belysning.
Stk. 2. Ved opdeling af en bygning i zoner, skal de
enkelte zoner beskrives og markeres med et
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
nummer i energimærkningsrapporten.
Stk. 3. Ved en ”zoneopdeling” af en bygning inden
for samme skala, dvs. hvis en erhvervsbygning
indeholder både lager og kontor, opdeles bygningen
i to zoner inden for samme skala med forskellige
setpunkter for temperatur.
(3.6, stk. 3) Hvis en bygning, er opdelt i kontor
og lager, deles bygningen op i to dele, hvor
man udarbejder to energirammer, således at
de korrekte temperatursæt kan benyttes. Der
anvendes stadigvæk samme skala. Dvs. i dette
tilfælde energimærkeskalaen for erhverv.
(3.6, stk. 4) Ved at det er angivet i BBR at der
er tale om lager kan bestemmelse af arealet
f.eks. ske ved oplysninger fra ejer eller
registrering på stedet.
Stk. 4. Lager medregnes, hvis dette er anført ved
anvendelseskode eller separat i BBR.
Energikonsulenten skal tydeligt redegøre for,
hvorledes arealet af lageret er beregnet i
energimærkningsrapporten.
Stk. 5. For en bygning med en tre-zoneopdeling, dvs.
erhverv, bolig og lager skal bygningen opdeles i ”tre
zoner”, ”to zoner” for erhverv, hvor både lager og
kontor/butikker deles op efter temperatursættet, og
”en zone” for boligdelen.
(3.6, stk. 5) Dette gælder kun i de tilfælde, hvor
der i BBR for bygningen er registreret et lager.
Dette skal tydeligt fremgå af
energimærkningsrapporten.
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
3.7 Bygninger med blandet anvendelse
Stk. 1. For bygninger med blandet anvendelse, hvor
hovedanvendelsen udgør mindst 80 % af det
samlede etageareal, regnes bygningens anvendelse
udelukkende som hovedanvendelsen.
(3.7, stk. 1) Eksempelvis regnes en boligejendom
med butikker, der udgør 15 % af etagearealet,
som en boligejendom (bygningsreglementets §
262).
Hvis en bygning på 1000 m
2
for eksempel er
indrettet med 790 m
2
bolig og 210 m
2
erhverv,
bestemmes den samlede energiramme ud fra 79
% af energirammen for boliger plus 21 % af
energirammen for erhverv. Det tilsvarende
gælder ved beregning af energibehovet.
Stk. 2. I Bygninger med blandet anvendelse
skalbygningsafsnit til bolig, mærkes i henhold til
”energimærkeskala for boliger”, og afsnit til erhverv
skal mærkes i henhold til ”energimærkeskala for
erhverv”.
Stk. 3. Ved energimærkning af bygninger med
blandet anvendelse opdeles bygningen i zoner alt
efter hvilken anvendelse disse har.
Stk. 4. Energiforbruget for bygninger med blandet
anvendelse beregnes som et vægtet gennemsnit af
bolig- og erhvervsdelen, hvor det beregnede
energiforbrug per m
2
for bolig- og erhvervsdel
vægtes med de relative arealer for de to
anvendelser. Energimærket for bygningen beregnes
tilsvarende ved at vægte skalaværdierne for bolig-
og erhvervsdelene på samme måde.
(3.7, stk. 2) Se energimærkningsskalaer i kapitel
9.2.
(3.7, stk. 4) Ved beregning af energibehov og
energibesparelser i IT-programmet tages der
hensyn til bygningsanvendelsen af hver zone.
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
3.8 Energikonsulentens kommentarer til bygningsgennemgangen
Stk. 1. Energikonsulenten skal udarbejde kortfattede
beskrivelser af energirelevante forhold om de
enkelte bygningsdele.
Stk. 2. Energikonsulenten skal beskrive relevante
forudsætninger for energimærkningen. Dette skal
blandt andet omfatte følgende:
Hvorledes det opvarmede areal er
fremkommet?
Har der været rum, der ikke har været adgang
til?
Har dele af det opvarmede areal ikke været
opvarmet af nuværende ejer/bruger?
Benyttes bygningen anderledes, end det er
registreret på BBR-meddelelsen?
Passer BBR-meddelelsens oplysninger med det
energikonsulenten har registreret?
Hvad er grundlaget for varmekoefficienterne i
skjulte konstruktioner, og er der benyttet
tegninger, oplysninger tilvejebragt af
bygningsejer, destruktive undersøgelser mv.?
Er der andre forhold, som kan have betydning
for energimærkningen?
Stk. 3. Beskrivelserne i energimærkningsrapporten
skal kunne forstås og genkendes af lægmand.
3.9 Forslag om energibesparelser
Stk. 1. Energikonsulenten skal vurdere muligheden
for energiforbedring i forhold til:
1. Alle dele af klimaskærmen
2. Alle installationer som indgår i beregningen af
energiforbruget, herunder også automatik som
måtte knytte sig hertil
3. Varmtvandsforbrug
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
4. Fælles/alm. belysning (gælder ikke BBR-
anvendelseskoder 110, 120, 130, 131 og 132)
5. Udskiftning af bygningsfaste, stærkt el-
forbrugende komponenter
6. Konvertering til eller supplering med anden
forsyning, herunder vedvarende energi
Stk. 2. Energikonsulenten skal altid tage følgende
tiltag i betragtning:
1. Udbedring af utætheder i klimaskærmen, hvis
der er regnet med øget ventilation som følge af
utætheder i klimaskærmen
2. Udskiftning af kedler ældre end 10 år
3. Varmtvandsinstallation og styring
4. Installation af solvarmeanlæg eller varmepumpe
Stk. 3. Hvis forslagene ikke medtages, skal årsagen til
det angives i energimærkningsrapporten.
Stk. 4. Energimærkningsrapport skal ikke indeholde
forslag til energi-, el- eller vandbesparelser på andre
områder end overnævnte. Forslag vedrørende hårde
hvidevarer, elektronik, butiks- eller procesudstyr
skal for eksempel ikke medtages.
Stk. 5. Energikonsulenten skal desuden altid
vurdere, om der kan findes andre forslag, herunder
mindre vidtgående forslag, som har kortere
tilbagebetalingstid, kræver en mindre investering
eller som af anden grund må formodes at virke mere
motiverende.
Stk. 6. Besparelsesforslagene skal respektere
begrænsningerne for bevaringsværdige bygninger
og må ikke være uforenelige med
bevaringsværdierne. Energikonsulenten skal
beskrive hvilke forslag, der ikke er medtaget af
denne grund i energimærkningsrapporten.
3.10 Kategorisering af forslag
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
Stk. 1. Energibesparelsesforslag skal opdeles i to
kategorier:
1. Kategori 1-forslag (rentable), har en simpel
tilbagebetalingstid som er mindre end eller lig
med foranstaltningens levetid, når forslaget
gennemføres uafhængigt af andre
renoveringstiltag.
(3.10, stk. 1, nr. 1) Tilbagebetalingstiden
(Tbt) defineres som investeringen (I)
divideret med den årlige energibesparelse
(Eb) ved gennemførelsen af foranstaltningen,
det vil sige:
Tbt = l/Eb
Levetiden er det antal år som den ændrede
installation eller bygningsdel må forventes at
kunne fungere.
Levetider kan enten være standardværdier,
som fremgår af de vejledende tabeller i
håndbogen kapitel 9.1.4, eller den levetid,
som leverandøren af den pågældende
komponent kan garantere eller
dokumentere.
2.
Kategori 2-forslag omfatter forslag, som har en
tilbagebetalingstid, der er længere end
levetiden, når de gennemføres uafhængigt af
en renovering eller reparation, hvor den simple
tilbagebetalingstid er maksimalt lig med
foranstaltningens levetid, hvis forslaget
gennemføres i forbindelse med andre
renoveringstiltag, f.eks. ved alm. vedligehold.
Stk. 2. For kategori 2 forslag skal der ikke angives
investeringsbehov eller beregnes tilbagebetalingstid.
Stk. 3. I energimærkningsrapporten er der mulighed
for at gruppere flere forslag, således at de samlet set
bliver rentable, uanset at et eller flere elementer i
gruppen isoleret set ikke er rentabelt/rentable.
Grupperingen kan kun udføres for sammenhængene
bygningsdele. Eller hvor der ikke giver mening at
udfører ét forslag, som er afhængigt af et andet.
Hvis der er mange besparelsesforslag, kan alle ikke
slås samme i én gruppe for at opnå en rentabel
beregning.
(3.10, stk. 3) F.eks.:
Varmepumpe m. integreret
varmtvandsbeholder.
Varmefordelingsanlæg og terrændæk.
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
3.11 Beskrivelse af forslag til energiforbedring
Stk. 1. Alle energibesparelsesforslag skal angives
klart og entydigt, så læseren af
energimærkningsrapporten umiddelbart kan finde
det relevante sted/ den relevante installation i
bygningen. Det skal oplyses, både hvad forslagene
indebærer, og hvilke forudsætninger der er lagt til
grund ved beregning af energibesparelse og evt.
tilbagebetalingstid.
Stk. 2. For forslag i kategori 1 omfatter beskrivelsen:
(3.11, stk. 2) Det kan for eksempel være
komfortforbedring og/eller interesse fra
fremtidige købere og/eller forventning om
stigende energipriser.
En overskrift, som præcist beskriver, hvad
forslaget går ud på.
En uddybende beskrivelse, som skrives ind i
rapporten under rubrikken ”Energikonsulentens
bygningsgennemgang”. Hvis
tilbagebetalingstiden er længere end 10 år, skal
energikonsulenten så vidt muligt fremhæve
andre forhold, som gør forslaget attraktivt.
Stk. 3. For forslag i kategori 2 omfatter beskrivelsen:
En overskrift, som præcist beskriver hvornår
forslaget vil være relevant og hvad forslaget går
ud på. Overskriften skrives ind i rapporten under
rubrikken ”Energiforbedring ved ombygning og
renovering”.
(3.11, stk. 4) For eksempel vil det som regel
kræve konkrete tilbud for at få sikkerhed for,
hvad tiltagene koster.
Stk. 4. For begge typer forslag skal der gøres
opmærksom på de usikkerheder, som måtte vedrøre
forudsætningerne, og det skal fremgå, om der er
behov for yderligere analyse, inden forslagene
gennemføres.
Stk. 5. Alle energibesparelsesforslag skal tilpasses
bygningen.
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
3.12 Investeringsbehov for kategori 1-forslag
Stk. 1. For hvert rentabelt besparelsesforslag skal
energikonsulenten estimere samtlige udgifter til
forslagets gennemførelse. Det skal desuden,
vurderes, om de berørte bygningsdele er vanskeligt
tilgængelige, og i så fald skal der tages hensyn hertil.
(3.12, stk. 1) Det gælder blandt andet udgifter
til:
Materialer
Timeløn – det forudsættes, at projektet
gennemføres af professionelle håndværkere.
Projekteringsomkostninger
Byggepladsomkostninger, herunder stillads
Følgeomkostninger, f.eks. omlægning af el
og vand eller andet, som er nødvendigt, hvis
forslaget gennemføres
Miljøomkostninger – herunder bortskaffelse
af affald
Evt. myndighedsgebyr
Stk. 2. Estimatet skal alt i alt være realistisk og
retvisende. Estimatet skal således baseres på
almindeligt anvendte byggevarer, og alle priser skal
være aktuelle, når energimærket indberettes.
Stk. 3. Både den årlige energibesparelse og
estimatet for investeringsbehovet skal omfatte det
pågældende forslag i sin helhed.
(3.12, stk. 2) Energikonsulenten kan benytte
anerkendte prisbøger og prisoversigter i
elektronisk form.
(3.12, stk. 3) Hvis der f.eks. stilles forslag om
bedre vinduer, omfatter det beregnede
investeringsbehov og den beregnede
energibesparelse alle de berørte vinduer og ikke
blot et enkelt vindue – også selvom alle de
berørte vinduer måtte være ens.
(3.12, stk. 4) Energikonsulenten kan gøre
opmærksom på usikkerheden ved estimeringen
af investeringen, f.eks. ved at bemærke, at det
normalt kræver konkrete tilbud for at få
sikkerhed for hvad et tiltag koster.
Stk. 4. Tallene for energibesparelsestiltaget skal
dække hele opgaven og må ikke opgives som
investering eller besparelse per kvadratmeter.
3.13 Energipriser
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
Stk. 1. Til brug for beregning af besparelsen i
udgiften til energi og til opgørelse af de årlige
energiudgifter skal konsulenten angive den aktuelle
energipris inklusiv afgifter og moms for de
forskellige energiformer, der anvendes i bygningen.
(3.13, stk. 1) Den aktuelle pris kan f.eks.
indhentes på:
elpristavlen.dk
gasprisguiden.dk
eof.dk/Priser-og-Forbrug/Fyringsolie
Stk. 2. Hvis der anvendes fjernvarme, skal der
angives en eventuel fast og variabel tarif samt
eventuel målerleje, effektafgift tilslutningsafgift og
lignende.
3.14 Oplyst varmeforbrug
Stk. 1. Energikonsulenten skal anføre bygningsejers
oplyste udgifter til varme inkl. moms og afgifter,
varmeforbruget (f.eks. liter olie/år), samt den
periode (normalt 1 år), hvori udgifterne er opgjort.
Hvis ejeren ikke oplyser eller ikke kan oplyse
varmeforbruget eller omkostningerne hertil, anføres
”ej oplyst af ejeren” i energimærkningsrapporten.
Stk. 2. Konsulenten skal i kommentarfeltet anføre
sine kommentarer til det oplyste forbrug og
eventuelle forskelle til det beregnede og det oplyste
forbrug.
Stk. 3. Hvis en af oplysninger i henhold til kapitel
3.14, stk. 1 mangler skal dette beskrives i
energimærkningsrapporten.
4. Metode til energimærkning
BESTEMMELSE
VEJLEDNING
4.1 Indgåelse af aftale
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
Stk. 1. Inden udarbejdelse af en energimærkning
påbegyndes, bør der foreligge en skriftlig aftale
mellem det certificerede energimærkningsfirma og
bygningsejer.
(4.1, stk. 1) Aftalen bør klarlægge følgende
punkter:
At aftalen omfatter energimærkning i
henhold til gældende regler i Håndbog for
energimærkning
Bygningens adresse, BBR-nummer og
opførelsesår
Om der kan foretages destruktive
undersøgelser af de enkelte bygningsdele
Honorar for opgaven
Præcisering af hvilke bilag, der er vedlagt
aftalen
I hvilket omfang, der kan foretages
destruktive undersøgelser af de enkelte
bygningsdele
Evt. udlevering af driftsjournal, der opfylder
kravene flerfamiliehuse/erhverv
Firmaet kan benytte en standardaftaleformular
om energimærkning, som findes på
Energistyrelsens hjemmeside, eller udarbejde sin
egen aftaleformular. Hvis firmaet vælger at
udarbejde sin egen formular, bør denne mindst
indeholde de oplysninger, som fremgår af
Energistyrelsens standardaftaleformular.
Se kapitel 9.
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
1878820_0031.png
4.2 Indhentning af data
Stk. 1. For at udarbejde en retvisende
energimærkning skal energikonsulenten aktivt søge
at indhente følgende oplysninger fra bygningsejeren
eller administrator for ejendommen:
1. Udfyldt ejeroplysningsskema, herunder om der
er givet tilladelse til destruktiv undersøgelse
2. Kopi af årsopgørelse for det seneste års energi-
og vandforbrug og de samlede omkostninger
3. Kopi af hulmursattest og bygningstegninger, hvis
det findes
4. Eventuel dokumentation for tekniske anlæg.
F.eks. kedel, ventilationsanlæg mm
Stk. 2. Hvis ejeren ikke kan eller nægter at udlevere
disse oplysninger, skal det fremgå af
kommentarfeltet i energimærkningsrapporten. Hvis
der er tale om et dødsbo, skal oplysningerne
indhentes hos boet.
Stk. 3. Hvis ejer giver oplysning om isolerings- eller
efterisoleringstilstand af konstruktioner, skal
energikonsulenten ved sin gennemgang af
bygningen kontrollere sandsynligheden for, at det
oplyste er korrekt, eventuelt ved at foretage
målinger. Hvis oplysningerne ikke umiddelbart
forekommer sandsynlige, skal det tydeligt fremgå af
energimærkningsrapporten med en begrundelse.
Stk. 4. Energikonsulenten skal aktivt finde
bygningstegninger via weblageret/filarkiv eller via
digitalt arkiv hos den respektive kommune.
(4.2, stk. 4) Der er tale om at indhente
bygningstegninger digitalt og ikke ved
rekvirering fra de enkelte kommuner. Det
kunne f.eks. være på en af følgende
metoder:
https://www.weblager.dk/
http://www.filarkiv.dk/
El. den respektive kommunes offentlig
tilgængelig arkiv.
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
4.3 Bygningsregistrering (faglige vurderinger og forenklinger)
Stk. 1. Energikonsulenten kan, hvis det er fagligt
forsvarligt forenkle registreringen af bygningen,
f.eks. ved at sammenlægge bygningsdele og ved
anlæggelse af en gennemsnitsvurdering for
bygningsdele i henholdsvis tag, ydervæg og gulv,
hvor der er mindre forskelle i opbygning og isolering.
Hvis energikonsulenten har foretaget faglige
vurderinger og forenklinger, skal det fremgå af
energimærkningsrapporten, hvad de er baseret på.
Stk. 2. Faglige vurderinger og forenklinger må samlet
set ikke medføre, at det beregnede energibehov for
bygningen afviger mere end +/-10 % fra det resultat,
som nås ved at følge anvisningerne i håndbogens
tekniske del kapitel 7 og 8.
Stk. 3. Der skal som udgangspunkt foreligge et
entydigt grundlag for fastlæggelsen af
varmetransmissionskoefficienter af bygningsdele og
installationer, hvor der ikke kan foretages en visuel
inspektion.
Dette grundlag kan foreligge i form af
bygningstegninger, beskrivelser eller anden
dokumentation, som bygningsejeren tilvejebringer.
Hvis dette ikke foreligger, skal der som
udgangspunkt gennemføres destruktive
undersøgelser efter retningslinjerne i afsnittet
nedenfor om ”Bestemmelse af
varmetransmissionskoefficienter i skjulte
konstruktioner”.
Stk. 4. Hvis der ikke foreligger tegninger eller
lignende, og der ikke kan foretages destruktive
undersøgelser, skal energikonsulenten foretage en
faglig vurdering. Den faglige vurdering kan
eksempelvis foretages ud fra gældende byggeskik på
opførelsestidspunktet. Der kan her benyttes opslag i
de tidligere bygningsreglementer, hvorfra relevante
uddrag ses i de vejledende tabeller i denne håndbog
eller der kan beregnes i henhold til DS 418
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
kombineret med visuel undersøgelse og opmåling af
konstruktionstykkelse.
4.4 Bestemmelse af varmetransmissionskoefficienter i skjulte konstruktioner
Stk. 1. Ved bestemmelse af varmetransmissions-
koefficienter i skjulte konstruktioner kan der bruges
en visuel undersøgelsesmetode med mindre der er
givet tilladelse til at foretage destruktive
undersøgelser.
Stk. 2. Hvis der er givet tilladelse til destruktive
undersøgelser, skal der som udgangspunkt foretages
boreprøver.
Stk. 3. Energikonsulenten skal kunne dokumentere,
hvor boreprøverne er foretaget.
Stk. 4. For bygninger opført før 1980, skal der
foreligge et klart og entydigt grundlag for
bestemmelse af varmetransmissionskoefficienter.
Dette kan være i form af bygningstegninger,
hulmursattester eller lignende materiale. Det skal
kontrolleres, om oplysningerne kan anvendes.
Eksempelvis med udgangspunkt i måltagning,
byggeskik i forhold til opførelses- eller
renoveringstidspunkt og det på dette tidspunkt
gældende bygningsreglement samt bygningens
isoleringsniveau.
Stk. 5. Hvis der ikke foreligger et klart og entydigt
grundlag som beskrevet ovenfor, skal der, hvis der
er givet tilladelse til det, foretages en destruktiv
undersøgelse.
Stk. 6. Den destruktive undersøgelse skal afdække
type og, tykkelse af isolering i konstruktionerne.
Stk. 7. Destruktive undersøgelser skal gennemføres
således, at skaden fra den destruktive undersøgelse
kan udbedres på enkel måde.
(4.4, stk. 1) Ved en skjult konstruktion forstås
hulrum, terrændæk, etageadskillelse, lukket
skunk mv.
(4.4, stk. 7) Dette kan f.eks. ske ved at bore hul i
en fuge eller i en pudset overflade, som kan
lukkes med mørtel eller ved at bore hul i en
gipsplade, som kan lukkes med spartelmasse.
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
Alternativt kan der bores på et sted, hvor det
ikke har praktisk eller visuel betydning, at der
efterlades et borehul (f.eks. i skunkrum eller
ubenyttet loftsrum).
Stk. 8. Hvis der ikke foreligger et entydigt materiale
om skjulte konstruktioner, og bygningsejeren ikke
har givet sin tilladelse til, at der kan gennemføres
destruktive undersøgelser, skal der gennemføres en
opmåling og visuel inspektion. Det skal bemærkes i
statusbeskrivelsen for den pågældende bygningsdel,
hvad der er vurderet, hvorledes dette er vurderet,
og hvorvidt der er usikkerhed om værdien.
På grundlag heraf skal konsulenten anlægge en
vurdering af transmissionskoefficienter ud fra
bygningens konstruktion, byggeskik på
opførelsestidspunktet eller tilsvarende.
Stk. 9. For bygninger opført efter 1980 skal der ved
skjulte konstruktioner, hvor der ikke er givet
tilladelse til at foretage destruktive undersøgelser
tages udgangspunkt i bygningsreglementets
minimumskrav for bygningsdelenes U-værdi.
4.5 Indberetning af energimærkningen
Stk. 1. Energimærkningen skal indberettes via et af
de IT-programmer, som opfylder kravene til
indberetningssystemet.
(4.5, stk. 1) Når energimærkningen er
accepteret af indberetningssystemet, får den
tildelt et nummer, og der returneres en rapport
til energikonsulenten.
Stk. 2. Indberetning skal ske indenfor to måneder
efter, at besigtigelsen er afsluttet.
Stk. 3. For ejendomme med et etageareal mellem
10.000 m
2
og 20.000 m
2
skal indberetning afsluttes
inden 3 måneder efter besigtigelsen er afsluttet.
Stk. 4. For ejendomme med et etageareal på 20.000
m
2
og derover skal indberetning afsluttes inden 4
måneder efter besigtigelsen er afsluttet. Fristen for
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
indberetning forlænges med en måned for hver
yderligere 10.000 m
2
etageareal ejendommen måler.
4.5.1 Energikonsulenter/Assistenter
Stk. 1. Energikonsulenten skal altid deltage i
besigtigelsen af bygningen på stedet.
Stk. 2. Energikonsulenten kan inddrage assistenter i
arbejdet. Assistenter må ikke forringe mærkningens
kvalitet. Konsulenten skal derfor overvåge
assistenters arbejde for at sikre dette.
4.6 Stamdata
Stk. 1. Ved indberetning af
energimærkningsrapporter, skal der anføres en
række stamdata. Nedenfor er angivet særlige regler i
forbindelse med indberetningen for visse stamdata.
(4.6, stk. 1) Stamdata er f.eks. bygningens
adresse, BBR-nummer, opførelsesår,
anvendelse, boligareal i følge BBR, erhvervsareal
i følge BBR, boligareal opvarmet, erhvervsareal
opvarmet m.m.
4.6.1 Bygningens adresse
Stk. 1. Bygningens adresse (vejnavn, nummer,
postnummer og by) skal angives. Der skal anvendes
korrekt format.
(4.6.1, stk. 1) Som f.eks. ”Nørregade 7”.
Vejnummeret er altid på 1 til 3 cifre og eventuelt
et bogstav. Betegnelser som ”Nørregade 7–11”
må ikke bruges.
Bygningens adresse er den adresse som er
opgivet på BBR-meddelelsen som
bygningen/moderejendommen.
Stk. 2. Ved energimærkning af en bygning med flere
adresser og/eller opgange/dørnumre skal samtlige
adresser fremgå af flere adresser og/eller
opgange/dørnumre skal samtlige adresser fremgå af
(4.6.1, stk. 2)
I det normale adressefelt anføres som altid
adressen for moderejendommen i.flg. BBR.
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
Energimærkningsrapportens forside.
I feltet, som normalt anvendes til at anføre
bebyggelsens kaldenavn eller lignende, er
der plads til at anføre alle veje/gader og
opgangsnumre, som energimærkningen
dækker.
Feltet nævnt i punkt 2) kan findes i
beregningsprogrammerne og kaldes
”Ejendommes adresse”.
Et eksempel kunne være:
Moder ejendom i det almindelige
adressefelt = Venedigvej 1, 2300 København
S
Det i punkt 2 og 3 nævnte felt =
Venediggaarden på Venedigvej 1-7 og
Øresundsvej 110-112
Stk. 3. Det er ikke tilladt at indberette en bygning
med 0 i ejendomsnummer. Hvis der er tale om en
bygning uden et ejendomsnummer, kan den efter
ansøgning til Energistyrelsen i særlige tilfælde
undtages fra validering ved indberetningen.
Stk. 4. Eksempler på bygninger, der skal undtages fra
validering før indberetning kan gennemføres er:
Nye bygninger, der endnu ikke er fuldt
registreret i BBR.
Bygninger der pga. sikkerhedsklassifikation
optræder uden anvendelse.
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
1878820_0037.png
4.6.2 Bygningens BBR-nummer
Stk. 1. Konsulenten skal sikre, at adresse og BBR-
registreringsnummer for bygningen passer sammen.
Det vil sige, at adressen og det angivne BBR-nummer
skal referere til samme bygning i BBR.
Stk. 2. Ved energimærkning af rækkehuse, hvor den
enkelte boligenhed ikke er registreret som én
bygning i BBR, skal bygningen (rækkehuset)
identificeres ved kommunenummer,
ejendomsnummer og bygningsnummer sammen
med adressen for boligenheden. Adressen angives
med vejnavn, husnummer (evt. i kombination med
et bogstav), og evt. dørplacering (tv, mf eller th).
(4.6.2, stk. 1) BBR-nummeret kan slås op på
www.boligejer.dk
eller i OIS-registeret, hvor der
også er en forklaring af BBR-numres opbygning.
(4.6.2, stk. 2) Den nøjagtige adresse for enheden
kan slås op i OIS via de IT-programmer, der
benyttes til energimærkningen.
4.6.3 Opførelsesår, årstal for til- og ombygning mv.
Stk. 1. Bygningens opførselsår og om/tilbygningsår
skal fremgå af energimærkningen, når dette er
angivet i BBR.
Om/tilbygningsår, som ikke er registreret i BBR, kan
anføres i ”energikonsulentens supplerende
kommentarer”.
Stk. 2. Særlige ændringer af betydning for
energiforbruget (termoruder, energiruder,
efterisolering, nyt varmeanlæg osv.) noteres med
årstal for installation, såfremt oplysninger herom er
tilgængelige.
(4.6.3, stk. 2) Der vil normalt være tale om
energikonsulentens iagttagelser kombineret
med ejers/brugers oplysninger.
4.6.4 Bygningens anvendelse
Stk. 1. Energimærkningen skal indberettes med den
anvendelse som fremgår af BBR.
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
Stk. 2. Anvendelsen fremgår af BBR-meddelelsen.
Hvis anvendelsen i BBR-meddelelsen ikke er korrekt,
skal energikonsulenten gøre bygningsejeren
opmærksom på dette og indsætte en bemærkning i
rapporten om, at der er fejl i BBR-registret og
indberette med den fejlagtige anvendelseskode.
Alternativt kan man bede bygningsejeren om at
ændre anvendelseskode i BBR, hvorefter
energikonsulenten kan indberette
energimærkningen med den korrekte
anvendelseskode.
4.6.5 Foto af bygningen
Stk. 1. Der indsættes et digitalt foto af bygningen i
energimærkningsrapporten. Fotoet skal være i
farver og formatet er b 72 mm x h 50 mm.
Størrelsen af billedfilen må ikke overstige 100 kB.
(4.6.5, stk. 1) Hvis der er flere bygninger i
energimærkningsrapporten bør der anvendes et
billede der beskriver alle bygningerne bedst
muligt. Der kan kun uploades ét billede pr.
rapport.
4.6.6 Energikonsulentens navn
Stk. 1. Navnet på den energikonsulent, som har
udarbejdet energimærkningen, skal fremgå af
rapporten.
4.6.7 Evt. tilknyttede assistenter
Stk. 1. Det skal fremgå af energimærkningen, om der
har været tilknyttet assistenter, og hvilke opgaver de
har udført.
(4.6.7, stk. 1) Dette kan beskrives i
kommentarfeltet i energimærkningsrapporten.
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
4.6.8 Firmaets navn, registreringsnummer og CVR nummer
Stk. 1. Firmaets navn, registreringsnummer og CVR-
nummer på det ansvarlige certificerede
energimærkningsfirma, der står for udarbejdelsen af
energimærkningen, skal fremgå af rapporten.
5. Energimærkning af nye bygninger
BESTEMMELSE
VEJLEDNING
5.1 Energimærkning af nye bygninger
Stk. 1. Ved energimærkning af nye bygninger skal
energikonsulenten kontrollere om bygningen lever
op til kravene i byggetilladelsen i forhold til de
energimæssige krav.
(5.1, stk. 1) Bygningsreglementet fastsætter
med energirammen krav til hvor meget energi,
der må tilføres bygningen udefra ved normal
brug af bygningen.
Derudover fastsætter reglementet
minimumskrav til isoleringsstandarden af
bygningen (varmetab) og til visse
bygningskomponenter og installationer
(mindste varmeisolering, e-ref. og effektivitet
m.v.).
Stk. 2. Det fremgår af byggetilladelsen, hvilket
bygningsreglement bygningen skal leve op til.
Kommunen kan i forbindelse med udstedelse af
byggetilladelsen fastsætte yderligere krav til
bygningen.
Stk. 3. En bygning opfattes ikke som en ny bygning,
hvis bygningen er taget i brug. Der skal således ikke
længere udarbejdes den særlige energimærkning for
nybyggeri.
Stk. 4. Beregningen af energibehovet skal ske ved
brug af beregningskernen for gældende
(5.1, stk. 2) F.eks. kan kommunen bestemme, at
bygningen lever op til kravene for
lavenergibygninger.
(5.1, stk. 3) En bygning der er ældre end 15
måneder efter byggesagens påbegyndelse,
betragtes som udgangspunkt, som en
eksisterende bygning.
(5.1, stk. 4) Hvis byggetilladelsen er f.eks.
udstedt i henhold til BR08, skal beregningen ske
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
bygningsreglement.
Stk. 5. Bygninger med blandet anvendelse skal
energimærkes i henhold til reglerne i
bygningsreglement.
Ved blandet anvendelse skal der være udarbejdet
xml-filer for de respektive anvendelser. I
energimærkningsprogrammerne for
energimærkning skal disse filer opdeles i zoner. En
bygning kan kun få en energimærkningsrapport og
et samlet mærke.
For bygninger med blandet anvendelse vægtes
energibehovene for bolig- og erhvervsdelen med
arealerne for de to anvendelser. Det vil sige, at
energibehovene for boligdelen og erhvervsdelen
beregnes særskilt, hvorefter middelværdien
beregnes ved at vægte de to beregninger med
arealerne for henholdsvis bolig- og erhvervsdelen.
Bygningen overholder bygningsreglementets krav til
energirammen, hvis det vægtede energibehov er
mindre eller lig med den vægtede middelværdi af
energirammerne bolig og erhvervsdelen i henhold til
det relevante bygningsreglement.
Stk. 6. Bygninger, der ikke lever op til kravene i
byggetilladelsen, får ikke noget energimærke.
Stk. 7. En energimærkningsrapport må kun
indeholde energimærkning af én bygning.
Undtagelse er rækkehuse, hvis byggetilladelsen
omfatter flere boligenheder, der er slået sammen til
en bygning, og der foreligger en dokumentation for
energirammen af denne bygning i én xml-fil.
i henhold til beregningskernen Be06 osv..
(5.1, stk. 5) I bygninger med blandet anvendelse,
f.eks. hvor der indenfor samme bygning er både
boliger og butikker, foretages der en
underopdeling af bygningens samlede
opvarmede etageareal i bygningsafsnit med
samme anvendelse. Ved fastlæggelse af
energirammen for bygningen anvendes den
samme opdeling i bygningsafsnit med forskellig
anvendelse.
Hvis en bygning på 1000 m
2
for eksempel er
indrettet med 700 m
2
bolig og 300 m
2
erhverv,
bestemmes den samlede energiramme ud fra 70
% af energirammen for boliger plus 30 % af
energirammen for andre bygninger. Det
tilsvarende gælder ved beregning af
energibehovet.
5.2 Energimærkningens indhold
Stk. 1. Energimærkningsrapporten for nyopførte
bygninger, skal indeholde følgende elementer:
1. Bygningens energimærke
2. En vurdering af, om bygningsreglementets krav
til dimensionerende transmissionstab er
overholdt
3. En vurdering af, om kravene til mindste
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
1878820_0041.png
varmeisolering (herunder e-ref. for vinduer) af
bygningsdele samt effektivitet mv. af
varmefordelings-, ventilations- og fyringsanlæg
mv. er opfyldt
4. En beskrivelse af eventuelle afvigelser mellem
bygningen og byggetilladelsen
5. Energikonsulentens konklusion
5.3 Bygningens energimærke
Stk. 1. Bygningens energimærke udtrykker
bygningens energieffektivitet. Dette beskrives ved at
indplacere bygningen på en energimærkeskala.
Ved beregning af det samlede energibehov til brug
for indplacering af bygningen på
energimærkeskalaen, skal energiforbruget af de
enkelte energiformer ganges med en energifaktor,
som fremgår af bygningsreglementet. Det sker
automatisk i programmerne til indberetning af
energimærker.
(5.3, stk. 1)
A2020 svarer til en bygning, der opføres
som bygningsreglementets lavenergiklasse.
A2015 svarer til en bygning, der er opført
efter bygningsreglement 2015 eller opføres
efter bygningsreglement 2018.
Indplacering på skalaen fremkommer ved en
beregning af bygningens behov for
energitilførsel udefra per kvadratmeter
opvarmet areal (energirammen). Det fremgår af
mærkningsskalaen, hvorledes en bygning
indplaceres afhængig af energibehovet per m
2
.
Beregning af energibehovet sker ved brug af
beregningsprogrammer, der benytter den
seneste udgave af beregningskernen for det
gældende bygningsregelment (SBI’s program til
beregning af energiramme). Et eventuelt tillæg
indgår i energirammen, i henhold til
bygningsreglementet. Retningslinjerne for
beregning af energibehovet fremgår i øvrigt af
SBI-anvisning 213, hvortil der henvises for
yderligere oplysninger.
Stk. 2. Hvis byggetilladelsen er udstedt i henhold til
BR10, skal beregningen af energibehovet ske ved
brug af beregningskernen for dette
bygningsreglement. Hvis byggetilladelsen er udstedt
i henhold til BR08, skal beregningen ske i henhold til
(5.3, stk. 2) Kravene til energirammen fremgår
af det i byggetilladelsen gældende
bygningsreglementet.
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
denne beregningskerne.
Stk. 3. Man kan maksimalt få det energimærke,
som overholder alle de energimæssige krav i
forhold til bygningsklassen.
(5.3, stk. 3) Hvis en bygnings energibehov
overholder kravene til A2020, men overholder
ikke kravene til f.eks. tæthed, dimensionerende
transmissionstab m.v. kan bygningen ikke opnå
et A2020 energimærke.
5.4 Dimensionerende transmissionstab
Stk. 1. Energimærkningsrapporten skal indeholde
energikonsulentens vurdering af, om bygningen
lever op til bygningsreglements krav til det
dimensionerende transmissionstab.
(5.4, stk. 1) Kravene til det dimensionerende
varmetab fremgår af det i byggetilladelsen
gældende bygningsreglement.
5.5 Mindste varmeisolering
Stk. 1. Energimærkningsrapporten skal indeholde
energikonsulentens vurdering af, om bygningen
lever op til bygningsreglements krav til mindste
varmeisolering af bygningsdele,
varmefordelingsanlæg og fyringsanlæg.
(5.5, stk. 1) Kravene til mindstevarmeisolering
fremgår af det i byggetilladelsen gældende
bygningsreglement.
5.6 Afvigelser i forhold til byggetilladelsen
Stk. 1. Energikonsulenten skal registrere afvigelser i
forhold til byggetilladelsen. Det vil sige, om
bygningen overholder følgende:
1. Den energiramme, som er givet i
byggetilladelsen
2. Kravene til det dimensionerende varmetab
3. Bygningsreglementets krav til energiforbrug og
(5.6, stk. 1) Det er ikke alle krav til installationer
som fremgår af bygningsreglementet, men kun
dem der har indflydelse på energiforbruget.
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
installationer.
5.7 Energikonsulentens konklusion
Stk. 1. På grundlag af en gennemgang af bygningen
konkluderer energikonsulenten, om bygningen lever
op til kravene i byggetilladelsen, og dette skal
anføres i energimærkningsrapporten.
Stk. 2. Det skal endvidere anføres i rapporten, om
bygningen overholder energirammen, det
dimensionerende varmetab samt
bygningsreglementets krav til installationer og
energiforbrug.
(5.7, stk. 1) Hvis ovennævnte krav er opfyldt
anføres i energimærkningsrapporten:
”Bygningen lever op til energikravene i
byggetilladelsen”.
(5.7, stk. 2) Bygninger, der ikke lever op til
kravene i byggetilladelsen, får ikke tildelt et
energimærke i rapporten. Rapporten får i stedet
en påtegning om, at bygningen ikke overholder
kravene i byggetilladelsen.
Stk. 3. Hvis der er udført ændringer af bygningen i
forhold til forudsætningerne i byggetilladelsen, skal
dette anføres i energimærkningsrapporten.
Stk. 4. Hvis et eller flere af ovennævnte krav ikke er
opfyldt anføres i energimærkningsrapporten:
”Bygningen lever ikke op til energikravene i
byggetilladelsen”.
I dette tilfælde anføres i energimærkningsrapporten,
hvilket eller hvilke krav, bygningen ikke lever op til.
Endvidere angives en kort beskrivelse af hvilke
forhold, der gør, at bygningen ikke lever op til
kravene i byggetilladelsen.
Stk. 5. Hvis energikonsulenten har afbrudt
gennemgangen, fordi kravene i byggetilladelsen ikke
er opfyldt, og der er sikkerhed for, at bygningen ikke
lever op til disse krav, skal energikonsulenten
redegøre for afvigelserne og begrunde, hvorfor disse
medfører, at bygningen ikke kan leve op til kravene.
(5.7, stk. 5) Hvis konsulenten under
bygningsgennemgangen konstaterer afvigelser,
der samlet set vil indebære, at konsulenten med
stor sikkerhed kan afgøre, at bygningen ikke kan
leve op til kravet i energirammen, kan
energikonsulenten vælge at afbryde
energimærkningen, selv om konsulenten ikke
har vurderet alle elementer i mærkningen.
5.8 Grundlag samt indgåelse af aftale om energimærkning af en ny bygning.
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
Stk. 1. Inden udarbejdelsen af energimærkningen
påbegyndes, skal der mellem det certificerede firma
og rekvirenten eller dennes befuldmægtigede
foreligge en aftale inklusiv grundlaget for
energimærkningen.
Aftalen og grundlaget bør mindst indeholde
følgende punkter:
1. At aftalen omfatter energimærkning i henhold til
gældende retningslinjer
2. Bygningens adresse, BBR-nummer og etageareal
3. At rekvirenten udleverer byggetilladelsen for
bygningen, hvoraf det fremgår, hvilket
bygningsreglement bygningen lever op til, og om
der er givet dispensationer for bygningen
4. At rekvirenten udleverer en opdateret xml-fil,
der dokumenterer om bygningen overholder
kravene til energirammen. Det vil sige, at hvis
der i løbet af byggeriet er lavet ændringer i
byggeriet, skal det rettes til i xml-filen
5. Evt. dokumentation for tæthedsprøve, hvis der
er krav om, eller der er gennemført
blowerdoortest (trykprøvning), skal den
foreligge
6. Opdaterede bygnings- og installationstegninger,
der viser udførte forhold
7. Energidata på vinduer, døre og porte
8. Data på varmeanlæg, brugsvandsanlæg og
cirkulationspumper
9. Indreguleringsrapport på ventilationsanlægget
med energidata som luftmængde,
varmegenvinding og specifikt elforbrug
10. Data på vedvarende energi
(5.8, stk. 1, 6)F.eks. tegninger som plan, snit,
facade osv.
(5.8, stk. 1, 10) Dvs. energidata såsom solceller
solvarmeanlæg, varmepumper osv.
11. Honorar for opgaven
12. Bilag til aftalen f.eks. bygningstegninger
13. Eventuelle ændringer i forhold til
forudsætninger ved ansøgning om
byggetilladelse skal være indeholdt i filen
14. Ved erhvervsbygninger skal der udover
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
ovenstående tillige leveres data på belysning og
eventuelle køleanlæg
Stk. 2. Hvis xml-filen ikke er opdateret, er
fejlbehæftet eller af anden grund ikke overholder
kravene til energirammeberegninger i SBI-anvisning
213, skal energikonsulenten bede om en opdateret
fil.
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
6. Energimærkning uden bygningsgennemgang
BESTEMMELSE
VEJLEDNING
6.1 Generelt
Stk. 1. Bygninger, der kan energimærkes uden
bygningsgennemgang, er bygninger med BBR-
anvendelseskoderne 110 (stuehus til
landbrugsejendom), 120 (fritliggende enfamilieshus)
og 130, 131 og 132 (række-, kæde-, eller
dobbelthus), og bygningerne skal opfylde følgende
kriterier:
1. Er opført efter 1. januar i kalenderåret 25 år
inden energimærkningen finder sted
2. Krav om energimærkning af bygningen ved
nyopførelse er overholdt
3. Varmeforsyningen er olie, naturgas, fjernvarme,
el (herunder varmepumpe) eller biobrændsel
med centralvarmeanlæg
Stk. 2. Hvis ansøgningen om byggetilladelsen er
indsendt til kommunen den 1. april 2006 eller
senere, skal bygningen energimærkes inden
færdigmelding til kommunen. Hvis denne
energimærkning ikke har fundet sted, kan bygningen
ikke energimærkes uden bygningsgennemgang.
Stk. 3. Energimærkningen omfatter:
En standardiseret karakteristik af en bygnings
energimæssige tilstand vurderet ud fra
tilsvarende bygningers energiforbrug til
opvarmning. Heri indgår energiforbruget til
opvarmning og varmt brugsvand
En oversigt over forslag til energibesparende
foranstaltninger ved renovering og ombygning
(6.1, stk. 1) Det forudsættes, at hele
varmeforsyningen hidrører fra en af de nævnte
varmeforsyninger. Der tages ikke hensyn til
supplerende varmeinstallationer som f.eks.
solvarme, brændeovn, pejse og lignende.
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
Stk. 4. Energimærkningsrapporten for nyere
bygninger, der energimærkes uden
bygningsgennemgang, indeholder kun følgende
elementer:
Bygningens energimærke
Bygningens grunddata
En beskrivelse af energibesparelser, der kan
overvejes ved renoveringer eller udskiftning af
bygningsdele
Stk. 5 Bygningsenergimærke: Indplacering på
skalaen afhænger af bygningens opførelselsår og
varmeforsyning.
Stk. 6. Energibesparelsesforslag i energimærkning
uden bygningsgennemgang omfatter:
Energibesparelser ved renovering eller reparation
afhænger af bygningens opførelsesår,
varmeforsyning og muligheder for konvertering.
Teksten til energibesparelserne er standardtekster.
Teksterne vælges automatisk af
energimærkningsprogrammet ud fra:
Bygningens opførelsesår
Bygningens varmeforsyning
Mulighederne for tilslutning til fjernvarme eller
naturgas
6.2 Bygningens energimærke
Stk. 1. Energimærkningsrapporten for nyere
bygninger, der energimærkes uden
bygningsgennemgang, indeholder følgende
elementer:
1. Bygningens energimærke
2. Bygningens grunddata
3. En beskrivelse af energibesparelser, der kan
overvejes ved renoveringer eller udskiftning af
bygningsdele
(6.2, stk. 1) Bygningens energimærke udtrykker
bygningens energieffektivitet. Dette beskrives
ved at indplacere bygningen på en skala
bestående af skalatrinene A2020, A2015,
A2010, B, o.s.v. til G.
Grunddata omfatter:
Bygningens anvendelse
Opførelsesår
Bygningens størrelse
Varmeinstallation og
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
brændsel/forsyning
Energibesparelser ved renovering eller
reparation afhænger af bygningens
opførelsesår, varmeforsyning og muligheder for
konvertering.
6.3 Skema og erklæring
Stk. 1. Energikonsulenten sender skema om
bygningsoplysninger vedlagt en vejledning og
erklæring til ejeren.
Stk. 2. Ejeren skal udfylde og underskrive erklæring
ved energimærkning uden bygningsgennemgang.
Stk. 3. Konsulenten skal sikre, at data, som afleveres
af ejeren, stemmer overens med ejendommens
oplysninger i BBR.
(6.3, stk. 1) Ejeren udfylder skema og
underskriver erklæringen og sender dette til
konsulenten. Se kapitel 9.22.5.
(6.3, stk. 3) Disse data omfatter:
Nøjagtig adresse
Bygningens BBR anvendelseskode
Bygningens opførelsesår
Bygningens størrelse (m² bolig- og
erhvervsareal)
Varmeinstallation og
brændsel/varmeforsyning. Hvis elvarme om
der er varmepumpe til opvarmning og varmt
vand
Erklæring om, at bygningen ikke har været
underkastet omfattende ombygninger, der
forringer den energimæssige ydeevne, og at
eventuelle krav om energimærkning inden
færdigmeldingen af bygningen er overholdt
Ejers navn
Stk. 4. Hvis det viser sig, at der er
uoverensstemmelser mellem ejerens oplysninger og
oplysningerne i BBR for så vidt angår bygningens
anvendelse, opførelsesår samt varmeinstallation og
brændsel/forsyning, kan der ikke udarbejdes en
(6.3, stk. 4) Energikonsulentens vurdering
omfatter følgende forhold:
Bygningens data
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
energimærkning uden bygningsgennemgang.
Erklæring
Disse oplysninger kan hentes fra OIS.
Konsulenten kan lave opslag i OIS via de IT-
programmer, der benyttes til
energimærkningen.
Stk. 5. For så vidt angår bygningens størrelse, må der
maksimalt være en uoverensstemmelse på 10 %
mellem ejerens oplysninger og oplysningerne i BBR.
Energikonsulenten skal kontrollere, at erklæringen
er underskrevet uden forbehold.
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
1878820_0050.png
7. Klimaskærm
BESTEMMELSE
VEJLEDNING
7.1 Bygningens orientering
Stk. 1. Bygningsorientering (rotation) foretages ved
at finjustere orienteringen. Rotationen kan bruges til
at indplacere bygningen i forhold til den orientering,
der i øvrigt er angivet for vinduerne samt for
eventuelle solvarme- eller solcellepaneler.
(7.1, stk. 1) Eks. på finjustering
Finjustering af
bygningsorientering
Nord
Vest
Øst
Syd
Vest
Syd
Er bygningen placeret som på tegningen,
kan det være en fordel at indtaste
bygningens rotation som +8 grader, idet
man så på vinduet/solfangeren/solcellerne
kan taste 0 (eller Nord) for den markerede
nordfacade på tegningen.
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
7.2 Vægge, gulve og lofter
7.2.1 Varmetab
Stk. 1. Alle flader med varmetab i bygningens
konstruktioner skal identificeres og beskrives.
(7.2.1, stk. 1) Fladerne inddeles i følgende dele:
Vægge, gulve og lofter. Der kan være flere typer
inden for hver kategori.
Stk. 2. Fladernes opbygning skal beskrives, herunder
om de varierer i opbygning, såvel inden for samme
etageplan som mellem forskellige etageplaner.
Stk. 3. Energikonsulenten skal angive i
energimærkningsrapporten på hvilket grundlag,
oplysningerne er indhentet, herunder om der er
foretaget destruktive undersøgelser af lukkede
bygningsdele, f.eks. ydermur, eller om data er
baseret på forelagt tegningsmateriale, opmåling,
visuel inspektion eller vurdering ud fra gældende
bygningsskik på opførelsestidspunktet.
Stk. 4. Bygningsdele mod uopvarmede arealer skal
registreres og beskrives.
Stk. 5. Konstruktionsdele med indlagt varme skal
registreres selvstændigt, hvis arealet med indlagt
varme enten udgør over 10 % af det samlede
konstruktionsareal eller er større end 10 m². Uanset
arealet af konstruktionen med varme skal det
angives med en bemærkning, f.eks. at der er
gulvvarme i bad, omklædning, atrier mv.
(7.2.1, stk. 4) Dvs. bygningsdele mod det fri eller
mod uopvarmede rum.
(7.2.1, stk. 5) Det er f.eks. gulvvarme og varme i
vægge eller lofter.
7.2.2 Transmissionsareal
Stk. 1. Transmissionsarealerne for alle de beskrevne
overflader skal opmåles og registreres. Opmålingen
skal ske efter reglerne i DS 418 ”Beregning af
bygningers varmetab”.
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
7.2.3 Transmissionskoefficient, U-værdi
Stk. 1. Transmissionskoefficienter (U-værdi) for alle
de beskrevne overflader skal angives på baggrund af
konstruktionsopbygningen, og der kan som
udgangspunkt bruges en visuel inspektion af
konstruktionen.
(7.2.3, stk. 1) For bestemmelse af
varmetransmissionskoefficienter i skjulte
konstruktioner se kapitel 4.4.
7.2.4 Linjetab
Stk. 1. Anvendes håndbogens U-værdier for
bygningsdele, registreres ved energimærkning af
eksisterende bygninger kun linjetab for
ydervægsfundamenter ved terrændæk og ved
kælderydervægsfundamenter i opvarmede kældre.
Stk. 2. Hvis energikonsulenten beregner sine U-
værdier for bygningsdele ud fra DS 418, skal linjetab
medtages og bestemmes i henhold til DS 418.
Stk. 3. For at kunne beregne linjetab skal
nedenstående forhold registreres:
1. Konstruktion mellem fundament, nederste del af
ydervæg og gulvkonstruktionen
2. Længde af kuldebroer
3. Hvis U-værdien beregnes efter DS 418 foretages
tillige en beregning af samlingen omkring
vinduer og døre
4. B-faktor
Dvs. beregning af blandet andet linjetab
omkring samlingen om vinduer og døre.
(7.2.4, stk. 3) Kuldebroslængden, m, er længden
af ydervægsfundamenter og kælderydervægs-
fundamenter i meter.
For ydervægsfundamenter ved terrændæk og
kældergulve bestemmes kuldebroens længde af
fundamentets ydre omkreds, hvilket ofte er det
samme som bygningens ydre omkreds. Se øvrigt
kapitel 9.
For kuldebroer, hvor konstruktionsdetaljer og
temperaturfaktor varierer, foretages der en
underopdeling af kuldebroens længde.
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
1878820_0053.png
7.3 Registrering af vinduer og yderdøre
Stk. 1. Til brug for beregningen af varmetab og
forslag til besparelser skal der defineres et typisk
vindue for hver facade (referencevindue).
(7.3, stk. 1) Ved at opgøre antallet af vinduer for
hver facade for sig kan der tages hensyn til
solindfald gennem vinduerne. Desuden kan der
tages hensyn til vinduernes størrelse, type og
skyggeforhold mv.
Referencevinduet kan repræsentere vinduer i
samme plan, orientering samt element og
glastype.
En facade kan have flere referencevinduer.
Stk. 2. Referencevinduet skal opmåles og registreres,
og skyggefaktorer for det pågældende vindue
angives.
Stk. 3. Herefter optælles det samlede antal vinduer
på facaden, som svarer til referencevinduet, og
resultatet indtastes i beregningsprogrammet.
Stk. 4. Vinduer, der er placeret i andre planer end
referencevinduerne skal registreres individuelt.
Stk. 5. Under hensyntagen til grupperingen af
vinduerne i henholdsvis referencevinduer og
individuelle glaspartier registreres følgende
oplysninger for hver gruppering:
1. Vinduesareal i overensstemmelse med
retningslinjerne
2. Elementtype, størrelse og solvarmetransmittans
for referencevinduet/glaspartiet
3. Orientering og hældning
4. Solafskærmning, Fc
5. Glasandel, Ff
(7.3, stk. 5) Solvarmetransmittans, g og gw:
Solvarmetransmittans angiver hvor stor en del
af solens varme der når gennem ruden/ruderne.
Ruder har forskellig solvarmetransmittans,
afhængig af antal lag og rudens belægning.
I vinduestabellerne i kapitel 9.5. vises
solvarmetransmittansen som "g".
Solvarmetransmittans, g er forskellige for
forskellige rudetyper. Andre værdier end
tabellerne kan anvendes for nye vinduer, se
www.energivinduer.dk"gw"
er vinduets samlede
g-værdi (rudens g- værdi x glasandel Ff). Gw
findes ikke i beregningsprogrammet.
Solafskærmning, Fc Solafskærmningsfaktoren Fc
bestemmes ved tabelopslag. Hvis der ikke er
solafskærmning eller hvis solafskærmningen
ikke er automatisk, sættes Fc til 1,0.
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
Glasandel, Ff: Glasandelen beregnes som
forholdet imellem rudeareal og murhulareal.
I energimærkning kan tabellernes glasandel (Ff)
anvendes uanset vinduernes størrelse.
7.3.1 Orientering
Stk. 1. Vinduernes orientering i forhold til
verdenshjørnerne skal registreres. Orientering af
hvert vindues retning skal angives mod en af de 8
kompasretninger.
(7.3.1, stk. 1) Nord er 0 grader og syd er 180
grader. I programmerne er disse 8
kompasretninger angivet således:
Nord (0°)
Nordøst (45°)
Øst (90°)
Sydøst (135°)
Syd (180°)
Sydvest (225°)
Vest (270°)
Nordvest (315°)
7.3.2 Hældning
Stk. 1. Vinduernes hældning i forhold til vandret skal
registreres. Hældningen angives som et gradtal, hvor
sidste ciffer er 0 eller 5 (for eksempel 35 grader).
(7.3.2, stk. 1) Et lodret vindue har hældningen
90 grader, og et vandret vindue har hældningen
0 grader.
7.3.3 Måltagning
Stk. 1. Areal af murhul for vindue skal registreres.
Stk. 2. Når der arbejdes med referencevinduer kan
der anvendes en gennemsnitsstørrelse, men det
samlede vinduesareal skal svare til det faktiske areal.
(7.3.3, stk. 2) Data kan tilvejebringes ved
opmåling eller ud fra tegningsmateriale.
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
7.3.4 Transmissionskoefficient, U-værdi
Stk. 1. Baseret på registreringen af referencevinduet
bestemmes vinduernes transmissionskoefficient, U-
værdien, ud fra tabellerne eller dokumentation fra
producenten. Linjetab fra kuldebroer i vindues-
konstruktionen indregnes i den samlede U-værdi for
vinduet.
(7.3.4, stk. 1) Det bemærkes, at U-værdier i
tabellerne i kapitel 9.4. inkluderer typiske
linjetab i de angivne vindueskonstruktioner. U-
værdierne i tabellerne kan anvendes for alle
vinduerne uanset størrelsen.
De første energivinduer blev introduceret på det
danske vinduesmarked i midten af 1980’erne,
men først fra midten 1990’erne blev det mere
almindeligt at anvende vinduer med første
generation af energiruder. Fra ca. 2006 blev den
ældre traditionelle termorude udfaset endeligt
på det danske vinduesmarked.
7.3.5 Registrering af skygger
Stk. 1. Til brug for beregningen skal der registreres
følgende skyggeforhold:
1.
2.
3.
4.
5.
horisont
udhæng
venstreskygge
højreskygge
vindueshul
(7.3.5, stk. 1) Disse skyggeforhold registreres
normalt samlet pr. facade.
Skyggepåvirkningerne vurderes i forhold til faste
objekter, såsom naboejendomme, vinkler,
læmure og udhuse samt i forhold til skov og
blivende større beplantning.
Se Kapitel 9.5.4 og SBi-213 for nærmere
beskrivelse af, hvorledes skyggeforholdende
registreres.
Stk. 2. Hvis facaden har vinkler, fremspring eller
andre skyggegivende faconer, der rager mere end
100 cm vinkelret ud fra facaden, registreres disse
særskilt.
Stk. 3. Sideskygger fra fremspring under 100 cm
medregnes ikke.
Stk. 4. For bygninger med anvendelseskode 110, 120
og 130, 131 og 132 kan der anvendes et standard
(7.3.5, stk. 4) standard-forhold for alle vinduer
og døre kan ændres, såfremt energikonsulenten
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
skyggeforhold svarende til:
Horisont
Udhæng
Højre
Venstre
Vindueshul
20°
20°
20°
20°
10°
vurderer det nødvendigt, f.eks. i forbindelse med
huse med lavt energibehov
og problemer med
overtemperaturtimer.
Stk. 5. For etageboligbyggeri og andre bygninger
anvendes de gældende regler til registrering af de
faktiske skyggeforhold.
7.3.5.1 Undtagelser til reglerne om bestemmelse af skyggeforhold
Stk. 1. Enkeltstående træer i villahaver og lignende
skal ikke registreres til brug for beregningen af
skyggeforholdet.
Stk. 2. For vinkelformede bygninger, hvor vinduerne
sidder i forskellig vandret afstand fra hjørnet, kan
skyggeforholdene bestemmes for et
gennemsnitsvindue tænkt placeret midt i facadens
rudeareal målt vandret fra hjørnet.
Stk. 3. For ikke plane facader med fremspring større
end 100 cm, hvor der sidder vinduer med forskellig
orientering i samme facade, foretages der separat
registrering af skyggeforholdene for vinduer med
afvigende orientering i forhold til facadens
hovedretning.
7.3.6 Beskrivelse
Stk. 1. Referencevinduer beskrives med element og
glastype, for eksempel om det er et
dannebrogsvindue med forsatsramme samt antal
glas og glastype, for eksempel om det er en 2-lags
(7.3.6, stk. 1) Beskrivelsen af vinduer og
glaspartier har til formål at gøre kunden i stand
til, at identificere de glasarealer, der er
besparelsesforslag til, samt med basis i
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
energirude.
referencevinduerne og individuelle vinduer, at
kunne genkende bygningens vinduer.
Stk. 2. Vinduer skal individuelt beskrives i
energimærkningsrapporten med angivelse af
placering og antal, såfremt der er besparelsesforslag
til de pågældende vinduer, således at
bygningsejeren kan genkende vinduerne.
7.4 Bestemmelse af temperaturfaktor (b-faktor) for de dele af klimaskærmen, som vender mod
uopvarmede, delvist opvarmede rum eller mod det fri.
Stk. 1. Temperaturfaktoren (b-faktor) tager hensyn
til to forhold:
At der på den udvendige side af en bygningsdel
kan være en anden temperatur end
udelufttemperaturen.
At der på den indvendige side kan være en
anden temperatur end rumtemperatur.
(7.4, stk. 2) Dele af klimaskærmen, som ikke
vender mod det fri (for eksempel terrændæk
mod jord), har mindre varmetab end de arealer,
som vender mod det fri. Dele, som vender mod
et uopvarmet rum med solindfald (for eksempel
en udestue), kan desuden få et varmetilskud
herfra.
For uopvarmede rum med tekniske
installationer, vil b-faktoren for den del af
klimaskærmen, der vender mod det opvarmede
rum, være den samme som b-faktoren for den
tekniske installation.
Stk. 3. Temperaturfaktoren 1,0 skal anvendes for de
bygningsdele der vender mod det fri.
(7.4, stk. 3) Standardværdier for
temperaturfaktoren (b) for klimaskærmen kan
ses i kapitel 9.6.2.
Stk. 2. Temperaturfaktoren, b, skal for de dele af
klimaskærmen, som ikke vender mod det fri eller de
dele, som vender mod uopvarmede eller kun delvist
opvarmede rum benyttes for at korrigere
varmetabet. B-faktoren er da altid mindre end 1 og
multipliceres på transmissionskoefficienten (U-
værdien).
Stk. 4. Temperaturfaktoren 0,7 skal anvendes for:
Terrændæk uden gulvvarme
Kældergulve uden gulvvarme
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
Kælderydervægge i mere end 2 m's dybde
Kælderydervægge inde under bygninger
Kælderydervægsfundamenter i mere end 2 m's
dybde, forudsat at der ikke er gulvvarme i
rummene
Kælderydervægsfundamenter inde under
bygninger, forudsat at der ikke er gulvvarme i
rummene.
(7.1.7, stk. 5) Beregning af b-faktoren kan
foretages i programmerne under skemaet
uopvarmede rum. Beregning af
temperaturfaktorer fremgår også af kapitel 9.6.
(7.1.7, stk. 6) Beregning af b-faktoren kan
foretages som angivet under faneblad
"Uopvarmede rum" i de beregningsprogrammer,
som er udviklet til brug for energimærkningen.
Stk. 5. B-faktoren kan udregnes for kældre, der
indeholder varmeproducerende og
varmefordelende anlæg eller man kan anvende
tabelværdierne i kapitel 9.
Stk. 6. For de dele af klimaskærmen, som ikke
vender mod det fri, kan b-faktoren beregnes ud fra
at følgende data registreres, på samme måde som
under afsnittet vægge, gulve og lofter:
1)
2)
Hvilken type uopvarmet rum, der er tale om.
Arealet af den pågældende del af
klimaskærmen (arealer, hvor forholdene er
ens, kan slås sammen).
U-værdi og areal af bygningsdel(e), som giver
varmetab fra uopvarmet rum til omgivelserne.
Ventilationsforhold og udluftningsforhold.
4)
5)
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
8. Tekniske installationer
BESTEMMELSE
VEJLEDNING
8.1 Ventilation
Stk. 1. Der ses bort fra varmetabet fra
ventilationskanaler og -aggregater inden for
klimaskærmen. Ventilationskanaler og -aggregater
uden for klimaskærmen beregnes som den øvrige
klimaskærm, idet de forudsættes opvarmet til
normal rumtemperatur.
(8.1, stk. 1) I beregningsprogrammerne til
energimærkning er der et særligt felt til
indtastning af ventilationskanaler og
aggregater, således at disse ikke påvirker
beregningen af det dimensionerende
transmissionstab. Varmetabet fra
ventilationsaggregater- og kanaler kan angives
pr. arealenhed eller pr. længdeenhed.
(8.1, stk. 2) Rum med ens ventilationsforhold og
rum der betjenes af samme ventilationssystem,
kan beregnes samlet.
Stk. 2. Ved beregningerne skal der anvendes de
aktuelle ventilationsforhold i rummene dog mindst
svarende til bygningsreglementets minimumskrav.
Ventilationen bestemmes på grundlag af
ventilationssystemernes gennemsnitsydelse i de
enkelte rum i bygningens brugstid, henholdsvis om
vinteren og om sommeren i de varme perioder, f.
eks. i juli og august. Ved fastlæggelse af den
gennemsnitlige ydelse skal der tages hensyn til en
eventuel behovsstyring og belastningerne i
rummene.
Stk. 3. Registrering af ventilation skal omfatte:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
11.
Ventilationsform(er)
Areal af ventilerede lokaler (zoner)
Driftstid
Luftskifteværdier
Virkningsgrad for varmegenvinding
Indblæsningstemperatur
Elvarmeflade/anden varmeflade
Ventilationskanaler
SEL-værdi
Alder
Dato for seneste eftersyn
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
12. Er der indgået aftale om løbende serviceeftersyn
af ventilationsanlægget (ja/nej)
13. Automatik
14. Effekt af anlægget
Stk. 4. Det skal undersøges, om der foreligger målte
værdier for de data, der er nævnt i stk. 3, i form af
en rapport, der højst er 4 år gammel.
(8.1, stk. 4) Hvis dette ikke foreligger, kan
værdierne i håndbogens kapitel 9.7 anvendes til
beregning af ventilation.
8.1.1 Ventilationsformer
Stk. 1. Der skelnes mellem naturlig ventilation,
mekanisk ventilation og mekanisk udsugning:
Ved naturlig ventilation sker luftudskiftningen i
boligen gennem udeluftventiler, aftrækskanaler
og tilfældige utætheder i klimaskærmen samt
ved åbning af vinduer og døre.
Ved mekanisk ventilation forstås
ventilationssystemer, hvor luften både
indblæses og udsuges ved hjælp af ventilatorer.
Ved mekanisk udsugning forstås
ventilationssystemer, hvor luften udsuges ved
hjælp af ventilatorer, mens udeluften tilføres
gennem udeluftventiler i ydervæggene, ved
åbning af vinduer og døre samt gennem
utætheder i klimaskærmen.
(8.1.1, stk. 1) Ved en ventilationszone forstås et
område (zone) i en bygning, der hænger
ventilationsmæssigt sammen via ensartede
ventilationsmæssige forhold. Et område (zone)
kan bestå af flere rum, eventuelt fordelt på flere
etager.
Stk. 2. Hvis en bygning er forsynet med
udeluftsventiler, oplukkelige vinduer, aftrækskanaler
eller tilsvarende regnes den for at være med naturlig
ventilation. Selv om der er nogle mindre
ventilatorer, som ikke er i konstant drift (for
eksempel i toiletrum, baderum eller køkken),
herunder også emhætter, regnes bygningen fortsat
med naturlig ventilation.
Stk. 3. Mindre ventilatorer, hvis formål er at
opretholde et bestemt indeklima og som er i
konstant drift, skal medregnes som mekanisk
udsugning.
(8.1.1, stk. 2) Naturlig ventilation omfatter også
den luftmængde, der trænger ind gennem
tilfældige utætheder i klimaskærmen.
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
Stk. 4. Hvis der benyttes ventilatorer både til
udsugning og indblæsning regnes bygningen for at
have mekanisk ventilation.
(8.1.1, stk. 4) Den mekaniske ventilation kan
være forsynet med varmegenvinding, normalt i
form af en kryds-, rotor eller
modstrømsvarmeveksler.
Stk. 5. En bygning har mekanisk udsugning, hvis
inde-luften suges ud, f.eks. fra baderum, toiletrum
og køkken, ved hjælp af ventilator(er), som er i
konstant drift, mens der tilføres udeluft (ofte kaldet
erstatningsluft) gennem utætheder i klimaskærmen
og ved åbning af vinduer og døre.
8.1.2 Ventilationszoner
Stk. 1. Et enfamiliehus regnes primært som én
ventilationszone. Hvis der er flere forskellige
ventilationsforhold, som hver for sig ventilerer en
del af bygningen, betragtes de dog som
selvstændige ventilationszoner.
(8.1.1, stk. 1) Ved en ventilationszone forstås et
område (zone) i en bygning, der hænger
ventilationsmæssigt sammen via ensartede
ventilationsmæssige forhold. Et område (zone)
kan bestå af flere rum, eventuelt fordelt på flere
etager.
(8.1.1, stk. 2) Det kan være vanskeligt at opdele
bygningen i flere ventilationszoner på stedet.
Derfor kan det være en fordel at rekvirere
etageplaner og ventilationsdiagrammer før det
planlagte besøg i bygningen.
Stk. 2. For flerfamiliehuse/erhvervsbygninger gælder
det, at bygningen opdeles i ventilationszoner. Hver
ventilationszone registreres og beskrives ved sin
funktion, og på hvilken måde zonen ventileres.
Stk. 3. En zones areal opgøres efter samme
retningslinjer som opvarmet etageareal jf. kapitel 3.
Summen af arealer for ventilationszoner skal svare
til bygningens samlede opvarmede areal.
Stk. 4. Data, der benyttes ved beregningen af
ventilationszoner skal findes enten ved opmåling på
stedet for hver ventilationszone eller ved opmåling
på etageplaner for bygningen.
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
8.1.3 Anlægsbeskrivelse
Stk. 1. For hver ventilationszone registreres og
beskrives ventilationsanlægget og dets funktion,
således at ejeren kan genkende installationen.
Beskrivelsen skal omfatte:
1.
2.
3.
4.
Ventilationszone med navn
Ventilationsanlæg med navn
Ventilationsanlægstype
Placering i bygningen
8.1.3, stk. 1) Ventilationsanlæg kan bestå af
flere typer komponenter, jf. SBI-anvisning nr.
196 ”Indeklimahåndbogen”.
Den gennemsnitlige luftstrøm beregnes på
forskellig måde afhængigt af anlæggets type:
CAV-anlæg (Constant Air Volume)
Man kan
benytte den dimensionerende eller målte
luftstrøm
VAV-anlæg (Variable Air Volume)
Temperaturen, fugt eller CO2 regulerer den
variable luftstrøm. Man kan benytte den
dimensionerende eller målte maksimale
luftstrøm ganget en reduktionsfaktor, som
typisk vil ligge mellem 0,55 og 0,85.
Anlæg med recirkulering
Man kan benytte den dimensionerende eller
målte maksimale luftstrøm i forsyningskanalen
for friskluft ganget det gennemsnitlige forhold
mellem den recirkulerede luftmængde og
friskluftsmængden.
8.1.4 Driftstid
Stk. 1. Ventilationen i boliger skal registreres i
konstant drift uafhængigt af, om der er naturlig
ventilation, mekanisk udsugning eller mekanisk
ventilation.
Stk. 2. Driftstiden for mindre ventilatorer, som ikke
er i konstant drift (for eksempel i toiletrum,
baderum eller køkken), herunder også emhætter,
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
sættes til nul.
Stk. 3. For flerfamiliehuse/erhverv skal driftstiden,
F
0
, for ventilationsanlægget angives for hver
ventilationszone.
(8.1.4, stk. 3) F
0
= 1 betyder at
ventilationsanlægget er i funktion i hele
bygningens driftstid. Det er muligt at indtaste
driftstider, som er forskellige fra 1, da et
ventilationsanlæg godt kan have driftstid, som
er længere eller kortere end bygningens
brugstid.
8.1.5 Luftskifteværdier
Stk. 1. Hvis der er data for luftskifteværdier for den
konkrete bygning skal disse anvendes. Hvis disse
data ikke findes, benyttes tabelværdier fra kapitel 9.
8.1.6 Temperaturvirkningsgrad (ƞ
vgv
)
Stk. 1. Varmegenvindingens
temperaturvirkningsgrad (ƞ
vgv
) bestemmes ud fra
udeluftens temperaturstigning i varmegenvinderen.
Temperaturvirkningsgraden angives for veksleren
alene uden bidrag fra andre kilder f.eks. motorvarme
fra ventilatorerne. Ved bestemmelse af
temperaturvirkningsgraden regnes der ikke med
kondensation i afkastluften.
Temperaturvirkningsgraden er 0 for systemer, hvor
varmegenvindingen alene går til opvarmning af
varmt brugsvand.
(8.1.6, stk. 1) Indsamling af data til beregning af
temperaturvirkningsgraden foretages ved
besigtigelsen og beregnes i henhold til
beregningsmodeller i kapitel 9.
Der henvises i øvrigt til beregningsskema i
Ventilations Ståbi.
8.1.7 Indblæsningstemperatur (C)
Stk. 1. I ventilationsanlæg med både temperatur-
reguleret varmegenvinder og temperaturreguleret
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
varmeflade skal der antages en
indblæsningstemperatur på 18 °C.
Stk. 2. I anlæg, hvor varmegenvinderen er uden
regulering, angives det under indtastning i
beregningsprogrammet ved at sætte et minus foran
indblæsningstemperaturen.
Stk. 3. Hvis anlægget er uden varmeflade og med
ureguleret varmegenvinder angives
indblæsningstemperaturen til 0 °C.
Stk. 4. For anlæg med reguleret varmegenvinder,
men uden varmeflade angives en
indblæsningstemperatur på 18 °C, som for
tilsvarende anlæg med reguleret varmeflade.
8.1.8 Elvarmeflader
Stk. 1. Det skal registreres, om ventilationsanlægget
har en elvarmeflade. Hvis der er elvarmeflade i
ventilationsanlægget skrives der "1" i feltet i
beregningsprogrammet. I modsat fald angives
værdien "0” i samme felt i beregningsprogrammet.
8.1.9 Specifikt elforbrug til lufttransport (SEL)
Stk. 1. Det specifikke elforbrug til lufttransport er
elforbruget til ventilatorerne inklusive
reguleringsudstyr og lignende divideret med det
transporterede luftvolumen.
Det specifikke elforbrug bestemmes med
udgangspunkt i den gennemsnitlige volumenstrøm
gennem ventilationsanlægget. For anlæg med både
indblæsning og udsugning bestemmes SEL'en ud fra
summen af de to ventilatorers elforbrug. SEL-
værdien skal om muligt aflæses på mærkepladen.
(8.1.9, stk. 1) SEL-værdien kan eventuelt findes
på producentens hjemmeside, Hvis dette ikke er
muligt, kan værdien vurderes med støtte fra
beregningsmodeller i kapitel 9.7.
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
8.2 Mekanisk køling
Stk. 1. Køleanlæg skal registreres for at kunne
anskueliggøre eventuelle forslag til
energiforbedringer og finde frem til det el-forbrug,
der teoretisk vil gå til at nedbringe en eventuel
beregnet overtemperatur i bygningen.
(8.2, stk. 1) Kølevirkningsgraden registreres som
en vægtet gennemsnitsværdi for driftsperioden.
Er viden herom ikke tilgængelig, benyttes to
teoretiske faktorer - en kølevirkningsgrad, EER-
anlæg og en forøgelsesfaktor (der hidrører fra
vandafslag på kølefladen).
(8.2, stk. 2) I de tilfælde hvor der anvendes
naturlig køling - "frikøling" - anbefales det, at
justere EER og forøgelsesfaktoren kunstigt for at
tilgodese udnyttelsen.
For eldrevne, mekaniske køleanlæg registreres
anlægstypen, og anlægget beskrives, hvorefter
elforbruget kan beregnes.
Stk. 2. Der skelnes mellem to former for køleanlæg:
1. Elektrisk drevet mekanisk køling til klimaanlæg
(reduktion af beregnet overtemperatur)
2. Alle andre køleanlæg til processer, drift af
bygningens installationer mv.
Stk. 3. Køling til processer, såsom kølemøbler,
frostrum, serverrum, skøjtehaller, køkkener mv.,
indgår ikke i bygningens energimæssige ydeevne,
men skal registreres i de tilfælde, hvor der kan være
rentable besparelsesforslag, således at der kan
udarbejdes energispareforslag for disse
installationer.
8.2.1 Anlægsbeskrivelse
Stk. 1. Alle væsentlige anlægskomponenter
registreres og beskrives ud fra
mærkeplader/dokumentation på de tilgængelige
dele af systemet.
(8.2.1, stk. 1) Eventuelle målte værdier i form af
en rapport fra lovpligtige eftersyn,
indreguleringsrapport, servicerapport eller
lignende, som højst er 4 år gammel, kan også
anvendes.
Stk. 2. For hver zone registreres og beskrives anlæg
og funktion entydigt, således at ejer kan genkende
installationen.
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
Stk. 3. Anlæggene navngives entydigt med navnet
fra anlægsdokumentationen. Hvis den ikke angiver
et navn, gives et entydigt navn, f.eks. et bogstav
eller et tal.
8.2.2 Kølevirkningsgrad
Stk. 1. Køleanlæggets kølevirkningsgrad skal
bestemmes. Kølevirkningsgraden bestemmes på
samme måde, som det gøres for varmeanlæg. Ved
bestemmelse af kølevirkningsgraden anvendes
relevante europæiske standarder. For
fabriksfremstillede units angives
kølevirkningsgraden i henhold til relevante
europæiske standarder, f.eks. EN 14511.
(8.2.2, stk. 1) Kølevirkningsgrad angives
inklusive alt hjælpeudstyr, dvs. f.eks. pumper,
blæsere og automatik. Elbehovet er den
samlede optagne el-energi i forhold til
køleydelsen afleveret i den opvarmede
(klimatiserede) del af bygningen.
El-behovet bør i princippet angives som en
vægtet gennemsnitsværdi for driftsperioden.
Som alternativ kan el-behovet i stedet
bestemmes som den reciprokke værdi af
kølevirkningsgraden (EER'en) ved
dimensionerende forhold.
EERanlæg kan defineres som anlæggets
køleydelse i kW divideret med optaget el til
kompressor, evt. brinepumpe, evt. ventilator til
kondensator, styring, afrimning mv. ud fra en
gennemsnitlig betragtning over året mht. drift,
udetemperatur, fugtighed, varmebelastning mv.
Denne virkningsgrad er det muligt at beregne,
hvis der er sket en registrering af alle
ovenstående effekter gennem flere år.
Hvis dette ikke er tilfældet, kan EERanlæg
sættes til 3,5, såfremt det skønnes, at
køleanlægget ikke afviger væsentligt fra en
gennemsnitlig betragtning.
Den bedst tænkelige (højeste) EERanlæg vil
være ved et korrekt dimensioneret og reguleret
anlæg, som har direkte ekspansion og køling af
kondensatoren via vand eller køletårn. Det
dårligste (laveste) EERanlæg kan forekomme
ved splitanlæg med en lille
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
fordamper/kondensator, on/off styring og
kondensator placeret med dårlig
varmeafgivelse.
8.2.3 Forøgelsesfaktoren
Stk. 1. Køleanlæggets forøgelsesfaktor skal vurderes.
(8.2.3, stk. 1) Forøgelsesfaktoren defineres som
den samlede gennemsnitlige våde køleeffekt
(inklusiv effekt til vandudfældning) divideret
med den samlede tørre køleeffekt.
Forøgelsesfaktoren for vandudslag angiver, hvor
meget kølebehovet forøges på grund af
vandudslag i kølefladen. Forøgelsesfaktoren for
vandudslag opgøres som den samlede
nødvendige køleeffekt inklusive vandudslag
divideret med den tørre, effektive køleeffekt.
Forøgelsesfaktoren er større end eller lig med 1
og kan kun fastslås, hvis en række driftsforhold
for anlægget er blevet registret over en længere
periode. Derfor kan forøgelsesfaktoren sættes til
1,1, med mindre det vurderes, at der slås
væsentligt mere vand af end denne
gennemsnitlige betragtning er udtryk for. I de
tilfælde anbefales det at vurdere anlæggets drift
og køleflade.
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
1878820_0068.png
8.3 Varmeproducerende anlæg
8.3.1 Kedelanlæg
Stk. 1. Kedlen skal registreres og beskrives entydigt
ved at angive type, fabrikat, almindelig eller
kondenserende og placering i bygningen.
(8.3.1, stk. 1) Der skelnes mellem følgende
typer:
Olie, herunder bioolie
Gas
Biobrændsel eller andet brændsel, herunder
koks
Stk. 2. Den nominelle effekt for kedlen skal
registreres fra typeskilt, CE-mærkning eller datablad,
hvis det forefindes. Det er altid den nominelle effekt
herfra, der skal anvendes, selvom der køres med en
anden (typisk mindre) effekt.
Stk. 3. Registreringen skal endvidere omfatte
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
Brændselstype
Varmeydelse(r)
Nominel(le) virkningsgrad(er)
Tomgangstab
Driftsforhold
Kedlens fremstillingsår
Isoleringsgrad
(8.3.1, stk. 2) Hvis disse data ikke findes, kan
værdierne i kapitel 9 anvendes.
Stk. 4. Energikonsulenten skal gennemføre
energimærkning ved at anvende standardværdier
for kedlens egenskaber.
Der skal ikke foretages egentlige målinger af kedlens
driftsforhold.
(8.3.1, stk. 4) Som inddata til programmet kan
benyttes:
Fabrikantens data
Data fra CE-mærkning
Data fra
http://www.dgc.dk/
(kan benyttes
til gaskedler)
Værdier fra eftersyn af kedlen
Data fra
http://www.teknologisk.dk/kedelliste/3541
2
Hvis disse data ikke findes, kan værdierne i
håndbogens kapitel 9 anvendes
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
Stk. 5. Ved hjælp af oplysninger fra mærkepladen
skal, hvis muligt, indhentes oplysninger om
opstillingsåret for kedlen fra producenten eller
leverandøren.
Stk. 6. Energikonsulenten skal særligt være
opmærksomhed på mulighederne for at opnå
energiforbedring ved:
1.
2.
3.
4.
5.
Udskiftning af kedel
Installation af kedel til biobrændsel
Installation af solvarme og varmepumpe
Andre ændringer af varmeanlægget
Tilslutning til kollektiv forsyning
(8.3.1, stk. 7) I mindre anlæg kan kedeltypen
være:
Kedel med påmonteret brænder, et-trin, to-
trin, modulerende
Kedel med integreret brænder, typisk til
enfamiliehus. Kedlerne kan være
kondenserende
Stk. 7. Følgende skal undersøges i forbindelse med
vurderingen af oliefyrede kedler:
1.
2.
3.
4.
Alder (angivet ved årstalsinterval)
Isoleringsgrad
Støbejerns- eller pladejernskedel
Kedelanlæggets type
I større anlæg kan der være tale om:
Kedler med påmonteret brænder, et-trin, to-
trin eller modulerende. Der kan være
påmonteret kondenserende røggaskøler
Stk. 8. Følgende skal undersøges i forbindelse med
vurderingen af gasfyrede kedler:
1.
2.
3.
4.
Alder (angivet ved årstalsinterval)
Isoleringsgrad
Støbejerns eller pladejernskedel
Kedelanlæggets type
(8.3.1, stk. 8) I større anlæg kan der være tale
om:
Kedel med påmonteret brænder, et-trin, to-
trin, modulerende. Kedler kan være udført
med integreret røggaskøler for
kondenserende drift eller med efterkoblet
røggaskøler, ligeledes for kondenserende
drift
Flerkedelanlæg udformet som:
Flere mindre kedler i kaskadedrift
(automatisk ind/udkobling) vil typisk være
gaskedler i størrelsen 10-60 kW
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
2-3 kedler, evt. forskellig størrelse anlæg
kan være med automatik for kaskadedrift
eller ind og udkobling af kedler gøres
manuelt af driftspersonalet
Om nødvendigt kan gasdistributionsselskabet
oplyse hvilken type kedel, der er registreret i
bygningen.
Stk. 9. Fastbrændselskedler skal registreres efter
samme retningslinjer som oliekedler og opdeles i
type efter det brændsel, der primært fyres med.
(8.3.1, stk. 9) Ved fastbrændselskedler forstås
kedler, der leverer varme til centralvarmeanlæg
og fyres med fast brændsel.
De mest almindelige typer er:
Brændekedler med manuel fyring
Træpillekedler med automatisk fyring
Andet brændsel som kul, koks, korn, halm
m.m
Flisfyret kedel.
Stk. 10. Hvis der er flere kedler, angives
gennemsnittet for de nominelle effekter. I de
tilfælde, hvor kedel og brænder er selvstændige
komponenter f.eks. traditionelle kedler med
blæseluftbrænder, angives den nominelle
kedeleffekt for den aktuelle kombination af kedel og
brænder.
Stk. 11. I mindre anlæg med én kedelunit med
kombipumpe eller såkaldt varmtvandsprioritering,
hvor vandstrømmen skifter mellem rumopvarmning
og opvarmning af varmt brugsvand, benyttes ved
indtastning i beregningsprogrammet værdien ”1”
som angivelse af andelen af nomineleffekt til
varmtvandsproduktion.
Stk. 12. I kaskadekoblede småkedelanlæg (typisk
gaskedelenheder op til ca. 60 kW), hvor
vandstrømmen fra den ene kedel skifter mellem
rumopvarmning og opvarmning af varmt brugsvand,
sættes andelen af nomineleffekt til
varmtvandsproduktion til 1 for én kedel, når der er
fire kedler eller derunder. Ved flere end fire kedler
(8.3.1, stk. 11) Det bemærkes, at der er
sammenhæng i beregningsdata for
”ladepumpen” til varmtvandsbeholderen.
Værdierne for andel af nominel effekt til
varmtvandsproduktion har kun betydning, når
der angives ”styring” af ladepumpen.
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
koblet i kaskade sættes andelen til 1 for to kedler.
Stk. 13. I traditionelle flerkedelanlæg med to eller
tre kedler, sættes andelen af nomineleffekt til
varmtvandsproduktion til ”1” for den mindste kedel
og til ”0” for de øvrige.
Stk. 14. Der skal bruges en
temperaturkorrektionsfaktor til at beregne, hvordan
virkningsgraden ved fuldlast henholdsvis dellast
varierer med kedeltemperaturen. Ved mangel af
prøvningsdata anvendes en korrektionsfaktor på
0,002 pr °C for kondenserende gaskedler ved både
fuldlast og dellast samt for kondenserende
oliekedler ved dellast. For alle andre kombinationer
af kedeltyper og prøvningsbelastninger skal der
anvendes en korrektionsfaktor på 0,001 pr. °C.
Stk. 15. Kedlens driftsbetingelser herunder elforbrug
til blæser og automatik skal registreres.
(8.3.1, stk. 15) Hvis kedlen kører med fast
temperatur, angives den fast indstillede
kedeltemperatur som minimumstemperaturen.
Ellers benyttes fabrikantens anvisninger.
Stk. 16. Det skal angives, hvilken
minimumstemperatur kedlen kan operere ved. For
pladejernskedler vil det typisk være 55-60 °C. For
kedler, hvor der ikke er nogen nedre
temperaturgrænse, bortset fra at de ikke må fryse,
angives temperaturen til 0 °C. Hvis der ikke er
udetemperaturkompensering angives blot
kedeltemperaturen.
Stk. 17. Den optagne blæsereffekt og effekt til
olieforvarmer i kedelunit eller separat brænder skal
angives.
Mærkeeffekten på kedlens blæser og olieforvarmer
skal angives. Hvis der også er en olieforvarmer,
summeres de to værdier.
(8.3.1, stk. 17) For biobrændselsanlæg kan også
tænding mv. give stort elforbrug. Dette forbrug
indregnes som ”blæsereffekt”.
Kedler kan forbruge el til tænding og automatik,
brænderens blæser og til olieforvarmer.
Energikonsulenten beregner ikke elforbrug til
anlæg fyret med svær fuelolie.
(8.3.1, stk. 18) Effektbehov til automatik kan
sættes til 5 W, hvis data for den konkrete kedel
ikke findes.
Stk. 18. Mærkeeffekten på kedlens automatik skal
angives.
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
Stk. 19. Temperaturfaktor for opstillingsrum skal
bestemmes som beskrevet for varmerørene i
varmefordelingssystemet.
Stk. 20. Fordeling af kedel imellem flere bygninger.
Forskellige kedeltyper skal sammenvejes efter
installeret effekt til en ækvivalent kedel.
(8.3.1, stk. 19) Se i kapitlet
”Varmefordelingsanlæg”.
(8.3.1, stk. 20) Eksempel: Hvis en kedel betjener
to bygninger på 300 m
2
hhv. 700 m
2
sættes
faktoren til 0,3 i beregningen for førstnævnte
bygning.
Hvis to bygninger, ligeledes med arealer på 300
m
2
og 700 m
2
, betjenes af en kaskade på tre ens
kedler, bliver faktoren 0,9 ved beregning af
førstnævnte bygning og 2,1 ved beregning af
bygningen på 700 m
2
.
8.4. Fjernevarmeinstallationer
Stk. 1. Ved direkte anlæg er der ikke tab fra
installationen.
Stk. 2. Der skal tages hensyn til fjernvarmeselskabets
krav til bygningens driftsforhold i både status og
forslag.
(8.4, stk. 1) Der ses bort fra rør og diverse
installationer før måleren.
Se specifikke regler for fordelingssystemet i
kapitel 8.8 ”Varmefordelingsanlæg”.
(8.4, stk. 2) De enkelte fjernvarmeselskaber kan
have krav til bygningens driftsforhold som for
eksempel forbud mod natsænkning eller krav til
afkøling.
Stk. 3. Registreringen af fjernvarmeinstallationen
skal omfatte:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
Anlægstype (direkte/indirekte)
Type/Navn/Fabrikat ifølge mærkeskilt
Alder ifølge mærkningsskilt
Opbygning (sommer/vinter veksler, reserve,
kaskadekobling), hvis der er flere vekslere
Angivelse af, om veksleren er forsynet med
isoleringskappe
Angivelse af eventuel isoleringskappes tilstand
Isoleringstykkelse mv.
Placering
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
Stk. 4. Fjernvarmevekslerens varmetab skal angives.
For units skal det samlede varmetab fra unitten
inklusive tabet fra f.eks. rør, ventiler og fittings
angives. For fjernvarmevekslere sammenbygget med
varmtvandsbeholder eller
gennemstrømningsvandvarmer til én unit skal her
alene angives forøgelsen af varmetabet fra unitten,
når der også er rumopvarmning. Vedrørende
angivelse af varmetabet fra varmtvandsbeholder
eller gennemstrømningsvandvarmer henvises til
afsnittet om varmtvandsbeholder.
Hvis værdien ikke er opgivet på veksleren, skal tabet
beregnes i henhold til beregningsmodellen for
”Varmetab fra vekslere i W/m² K” i kapitel 9, hvor
tabet fra f.eks. rør, ventiler og fittings adderes.
Stk. 5. Den nominelle varmeeffekt, kW, skal angives.
(8.4, stk. 4) Hvis værdien ikke er opgivet på
veksleren for enfamiliehuse kan værdierne
angivet i kapitel 9, anvendes hvor vekslerens
areal multiplicere, da disse værdier er opgivet i
W/m
2
K og i programmerne indtastes disse i
W/K.
(8.4, stk. 5) Hvis det dimensionerende
varmebehov ikke kendes, kan det antages
ækvivalent med transmissions- og
ventilationstab ifølge SBI-213 tillagt
varmebehov til rørtab og opvarmning af
brugsvand.
Værdien svarer til bygningens dimensionerende
varmebehov, inklusive behov til varmt
brugsvand, hvis vandet opvarmes i veksleren.
Hvis en del af bygningen opvarmes på anden vis,
tages der hensyn til det ved fastsættelse af den
nominelle effekt.
Hvis opvarmning af varmt brugsvand sker
gennem fjernvarmeveksleren, kan den nominelle
effekt dog ikke være mindre end ladeeffekten til
varmtvandsbeholderen.
Stk. 6. Det skal registreres, om der er automatik,
som styrer fremløbstemperaturen efter
udetemperaturen.
For centralvarmevekslere med udetemperatur-
kompensering, angives en minimums
vekslertemperatur på 20 °C, medmindre anlægget
kræver en højere værdi for at sikre tilstrækkelig
(8.4, stk. 6) Hvis veksleren kører med fast
temperatur, angives den fast indstillede
vekslertemperatur som
minimumstemperaturen.
Hvis den faktiske værdi ikke kan registreres,
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
opvarmning af varmt brugsvand.
antages 65 °C.
Stk. 7. Mærkeeffekten på fjernvarmens automatik,
standby (W), skal angives.
(8.4, stk. 7) Hvis oplysningen mangler, kan
værdien 5 W anvendes.
Stk. 8. Temperaturfaktoren, b, for opstillingsrummet
skal bestemmes som beskrevet for varmerørene i
varmefordelingssystemet.
(8.4, stk. 8) Temperaturfaktoren afhænger af
om fjernvarmeveksleren er placeret i et
opvarmet rum, i et uopvarmet rum eller i det fri,
eventuelt i et skur eller en garage. Se kapitel 9.6.
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
8.5. Anden rumopvarmning
Stk. 1. Når bygningen har anden rumopvarmning
end et vandbårent varmefordelingssystem eller
opvarmning via forvarmeflader på
ventilationsanlæg, skal dette registreres og
beskrives. Installationen skal beskrives, så ejer kan
genkende forholdene.
Stk. 2. I bygninger med udelukkende vandbåren
centralvarme indgår bidrag fra brændeovn eller
pejseindsats ikke i det beregnede varmeforbrug.
Stk. 3. I de områder af bygningen, hvor der anvendes
andre opvarmningskilder, angives for hver af disse:
1. Virkningsgrad
2. Luftstrømsbehov
3. Andel af etageareal, som opvarmes med den
pågældende varmekilde.
Stk. 4. Luftstrømsbehovet i det etageareal, som
opvarmningsformen dækker, skal registreres.
(8.5, stk.1) Der kan være tale om direkte el til
rumopvarmning eller andre opvarmningskilder.
Der skelnes mellem:
Direkte el til rumopvarmning
Brændeovne, gasstrålevarmere og lignende
(8.5, stk.3) Data til beregning af virkningsgrad
kan findes:
I varmekildens driftsvejledning
Via fabrikant/leverandør.
(8.5, stk.4) For en traditionel ovn eller pejs vil
der være behov for tilførsel af forbrændingsluft.
For en gasstrålevarmer vil der være behov for
aftræk af forbrændingsluft.
Hvis ikke der foreligger data for
luftstrømsbehovet, kan der antages et
luftstrømsbehov på 0,005 m
3
/s m² i det
etageareal som opvarmningsformen dækker.
Hvis dette dominerer ventilationen i zonen, skal
ventilationsværdierne korrigeres svarende til
luftstrømsbehovet til brændeovnen eller
gasstrålevarmeren.
Ved korrektionen tages der hensyn til eventuel
udsugning i mekaniske udsugnings- eller
ventilationsanlæg.
Stk. 5. Når en ovn, uanset type, er tilsluttet
centralvarmeanlægget eller har indbygget
varmtvandsbeholder, skal den registreres som en
kedel med den virkningsgrad, som fremgår af
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
tabellerne i kapitel 9.
Stk. 6. Når der er et anlæg (ventilator- eller
kanalsystem), der flytter luften fra rum med ovn til
rum uden varmekilde, skal disse rum medtages som
opvarmet af ovnen.
Stk. 7. En ovn kan som udgangspunkt kun opvarme
det rum, den står i samt tilstødende rum, hvis der er
åben adgang til disse rum uden døre, der blokerer
for den varme lufts passage.
Stk. 8. I bygninger, hvor ovne er den primære
varmekilde, skal rum uden varmekilde registreres
som el-opvarmede rum, selvom der ikke er el-
radiatorer i rummet.
Stk. 9. I rum med elvarme, som også har brændeovn
eller pejseindsats skal bidrag herfra indgå som
supplerende varme med 15 % af det beregnede
energibehov i bygningen til varme og varmt vand.
Uanset antal ovne og størrelsen på det rum ovnen er
placeret i.
Stk. 10. I rum med radiatorer til centralvarme skal
der ses bort fra andre opvarmningskilder. Dette
gælder dog ikke varmepumper
Stk. 11. I bygninger med flere forskellige varmekilder
skal etagearealandelen beregnes for hver type. Det
skal angives, hvor stor en andel systemet dækker i
forhold til bygningens samlede, opvarmede
etageareal. Der tages hensyn til, om isolerings- og
ventilationsniveau i det dækkede område er
anderledes end i resten af bygningen. Arealandelen
angives som et decimaltal i intervallet 0 - 1.
(8.5, stk.10) I rum med centralvarme ses der
således bort fra varmeovne.
(8.5, stk.8) Se ovenfor i kapitel 3.3.1 ”Definition
af opvarmet areal”.
8.6. Varmepumper
Stk. 1. Varmepumper skal registreres og beskrives
entydigt f.eks. med opstillingsår og fabrikantens
typebetegnelse.
(8.6, stk. 1) Hvis der er flere forskellige typer
varmepumper i bygningen, kan der oprettes
flere varmepumpeskemaer. Varmepumperne
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
antages at bidrage til opvarmningen i samme
rækkefølge, som skemaerne står i programmet.
Stk. 2. Det skal tydeligt fremgå, hvilken af
nedenstående typer varmepumper der er tale om:
1.
Væske/vand
(optager energi fra jordslange eller
grundvand og afgiver til centralvarmeanlæg)
2.
Luft/vand
(optager energi fra udeluft eller
afkastluft og afgiver til centralvarmeanlæg)
3.
Luft/luft
(optager energi fra udeluft eller afkast
og afgiver det via indblæsning)
4.
Luft/brugsvand
og luft (optager energi fra
udeluft eller afkast og afgiver det via
vandladekreds og indblæsning)
5.
Duo anlæg
(to varmepumper der dækker hhv.
rumopvarmning og brugsvand)
6.
Varmegenvinding
og
boligventilationsvarmepumper (mange
muligheder med overskudsvarme eller mekanisk
luftskifte)
Stk. 3. Beskrivelsen skal omfatte, om varmepumpen
alene er til produktion af varmt brugsvand, alene er
til rumopvarmning, eller om varmepumpen kan
producere både varmt brugsvand og
rumopvarmning i kombination, alternativt om der er
en duoløsning med en varmepumpe, som kan
producere varmt brugsvand og en anden
varmepumpe til rumopvarmning.
Stk. 4. Oplysninger om drift og anvendelse af
varmepumpen/varmepumperne skal registreres,
idet varmepumpeanlæg også kan benyttes som
køleanlæg om sommeren.
Stk. 5. For varmepumper til rumopvarmning skal det
angives, hvor stor en andel varmepumpen dækker i
forhold til bygningens samlede opvarmede
etageareal. Andelen fastlægges på samme måde
som ved direkte el-opvarmning. For varmepumper,
der leverer varme til indblæsningen i et
ventilationsanlæg, skal der angives et negativt tal
under andel af etageareal, hvis der også er anden
opvarmning i rummene. Arealandelen angives som
et decimaltal i intervallet 0-1.
Det er nødvendigt at spørge bygningsejeren
herom.
(8.6, stk. 2-3) Som datakilde kan benyttes:
Tegningsmateriale
Beskrivelse
Vurdering på stedet
Mærkeplade eller data fra producenten
(8.6, stk. 5) Metoder til bestemmelse af
arealandelen:
Findes i projekteringsmateriale
Vægtes i forhold til varmetab beregnet i det
til enhver tid gældende SBi-
beregningsprogram
Beregnes ved hjælp af nedenstående
tommelfingerregler
Skønnes på baggrund af varmepumpens
størrelse, antal og type af andre
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
opvarmningskilder samt eventuelt
oplysninger fra bruger
En luft-luft varmepumpe kan som
udgangspunkt kun opvarme det rum, den
står i samt tilstødende rum, hvis der er åben
adgang til disse rum uden døre, der blokerer
for den varme lufts passage.
Stk. 6. Data for varmepumpens nominelle ydelse og
virkningsgrad skal angives.
(8.6, stk.6) Dataene angives for henholdsvis
rumopvarmning og produktion af varmt
brugsvand.
(8.6, stk. 7) Som datakilde kan benyttes:
Datablad, beskrivelse
Mærkeplade
Vurdering baseret på anlæg af lignende type,
størrelse, alder mv.
Nominel COP kan beregnes efter formlen:
Nominel COP = afgivet effekt / tilført effekt.
Stk. 7. Nominel COP skal registreres.
Stk. 8. Relativ COP skal registreres.
(8.6, stk.8) Relativ COP er en skønnet eller målt
virkningsgrad ved 50 % last.
Som datakilde kan benyttes:
Datablad, beskrivelse
Styring af varmepumpen er afgørende for
virkningsgraden ved 50 % last, og
styringsmetoden kan bedst findes via datablad.
Hvis dette ikke er muligt, må konsulenten
vurdere det ud fra anlæggets alder, type mv.
En inverter sidestilles med anlæg, der har
elektronisk ekspansionsventil og
kapacitetsreguleret kompressor. Den relative
COP ved 50 % dellast er ikke aktuel ved
varmepumper til brugsvand, eftersom det kan
antages, at de kører med 100 % last.
Stk. 9. Testtemperaturerne på den kolde side, den
varme side og medie på kold og varm side skal
registreres.
(8.6, stk. 9) Temperaturerne skal
grundlæggende registreres, for at man kan
kompensere, hvis pumpen anvendes med anden
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
opsætning end den er testet ved.
Testtemperaturerne er fastsat efter EN 14511
og kan normalt aflæses via databladet.
Testtemperaturen på den varme side skal være
større end eller eventuelt lig med
testtemperaturen på den kolde side.
Som datakilde kan benyttes:
Stk. 10. Mediet på varmepumpens kolde side skal
angives, dvs. kilden, og hvilket medie varmen leveres
til på den varme side.
Datablad, beskrivelse
Mærkeplade
Bilag
(8.6, stk.10) På den kolde side er der mulighed
for at vælge mellem:
Jordslanger
Aftræk
Udeluft
Anden kilde
På den varme side er der mulighed for at vælge
mellem:
Rumluft
Indblæsning
Varmeanlæg
For varmepumper udelukkende til produktion af
varmt brugsvand er valgmuligheden ikke aktuel.
Stk. 11. Hvis varmepumpen har hjælpeudstyr, som
ikke har været med i test til bestemmelse af nominel
effekt og/eller nominel COP, skal effektbehov til
hjælpeudstyret angives
(8.6, stk. 11) Eksempler på hjælpeudstyr:
Blæser i varmefordelingssystem
Pumpe i fordelingssystem til gulvvarme
forsynet fra varmepumpe.
(8.6, stk. 12) Det kan for eksempel være
effektbehov til ur og datalog, cirkulationspumpe
til jordslange eller el-tracing af føringsveje.
(8.6, stk. 13) Følgende data hentes i afsnit om
ventilation:
Temperaturvirkningsgrad for
varmegenvinding
Dimensionerende indblæsningstemperatur
Stk. 12. Den effekt, der tilgår varmepumpesystemet i
perioder, hvor det ikke er i drift skal
registreres.(Standby.forbrug)
Stk. 13. For varmepumper, som er knyttet til
ventilationssystemet, skal desuden angives
virkningsgraden for en evt. varmegenvinder, den
dimensionerende indblæsningstemperatur og
luftstrømmen i ventilationssystemet. Hvis der sker
varmegenvinding, før ventilationsluften når
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
varmepumpen, skal genvindingens
temperaturvirkningsgrad registreres.
Luftmængde.
Hvis der ikke er varmegenvinding indtastes
værdien 0.
Stk. 14. Når varmepumpen bruges til opvarmning via
indblæsningsluften i ventilationssystemet, skal den
dimensionerende indblæsningstemperatur
registreres.
(8.6, stk.14) Den dimensionerende
indblæsningstemperatur angives til 20 °C, hvis
anlægget betjener flere rum med fælles
indblæsningstemperatur. Dette gælder også for
varmepumper, der alene fungerer som
varmegenvinder i et ventilationsanlæg.
For luftvarmeanlæg, der betjener rum med
individuelt reguleret indblæsningstemperatur,
kan der angives en højere
indblæsningstemperatur.
Ved fastlæggelse af den dimensionerende
indblæsningstemperatur kan der tages hensyn
til eventuel ekstra recirkulation af luft gennem
fordamperen ved lav udetemperatur. El behovet
til en eventuel boostventilator i den forbindelse
skal angives under særligt hjælpeudstyr, se
ovenfor. Parameteren er ikke relevant for
varmepumper alene til brugsvandsopvarmning.
Stk. 15. Luftstrømsbehovet til varmepumpen skal
registreres i m³/s.
Stk. 16. Hvis der anvendes en anden varmekilde til
varmepumpen end jordslange, aftræk eller udeluft
f.eks. grundvand, søvand eller havvand, angives
månedsmiddeltemperaturerne for varmekilden
under ”Anden varmekilde”. Desuden angives
temperaturdifferencen over veksleren ved
henholdsvis rumopvarmning og opvarmning af
varmt brugsvand.
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
8.7. Solvarme
Stk. 1. Solvarmeanlægget skal registreres og
beskrives entydigt med anvendelse, størrelse,
placering, opstillingsår og fabrikantens
typebetegnelse.
(8.7, stk. 1) Registreringen omfatter, om
solvarmeanlægget alene er til produktion af
varmt brugsvand, alene er til rumopvarmning,
eller om det er et kombineret anlæg, der både
kan producere varmt brugsvand og
rumopvarmning afhængigt af ydelsen.
Solvarmeanlæg der anvendes til andre formål
og således ikke kommer en bygning til gode,
registreres ikke.
Solvarmeanlæg til opvarmning af varmt
brugsvand antages altid tilsluttet den først
angivne varmtvandsbeholder, hvis der er flere
varmtvandsbeholdere i bygningen.
Stk. 2. For hvert delafsnit med solfangerpaneler skal
der registreres:
1.
2.
3.
4.
Areal, hældning, orientering og skygger
Det samlede solfangerareal
Placering på bygning og i terræn
Orientering efter de otte kompasretninger
angivet under vinduer
5. Hældning i forhold til vandret
6. Skygger fra både højre og venstre
(8.7, stk. 2) Data for orientering, hældning,
horisontafskæring, skygge til venstre og for
skygge til højre angives på samme måde som
vinduer. Vinklerne bør angives med en præcision
på + / - grader.
Som datakilder til arealberegning kan benyttes:
Driftsvejledning fra leverandør
Datablad for solfanger
Oplysning fra fabrikanten
Opmåling på stedet.
Opmåling på tegninger, hvis de stemmer
overens med de aktuelle forhold på stedet.
Stk. 3. Såvel solvarmeanlæggets starteffektivitet som
solfangerkredsens effektivitet skal registreres.
(8.7, stk. 3) Som datakilde for andre anlæg kan
benyttes:
Stk. 4. Der skal angives 1. ordens og 2. ordens
varmetabskoefficient.
Driftsvejledning fra leverandør
Datablad for solfanger
(8.7, stk. 4) Solvarmeanlæggets varmetabs-
koefficient, udtrykt i W/m
2
K kan sjældent
aflæses på stedet. Derfor kan som datakilde
benyttes:
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
Stk. 5. Rørstrækninger mellem solfangeranlæg og
forbrugssted som for eksempel solvarmebeholder
eller varmeveksler skal registreres i W/K pr. m.
Driftsvejledning fra leverandør
Datablad for solfanger
Oplysninger fra fabrikanten
Standardværdier
Egen beregning
(8.7, stk. 5) Data bestemmes på samme måde
som for andre varmerør, dog tages der ikke
hensyn til, om solvarmerør er placeret indenfor
eller udenfor opvarmede rum.
Som datakilde for andre anlæg kan benyttes:
Driftsvejledning fra leverandør
Datablad for solfanger
Egen opmåling på stedet
Stk. 6. Elforbrug til pumpe(r) i solfangerkreds(e),
samt elforbrug til eventuel automatik (i standby-
mode) skal registreres.
(8.7, stk. 6) Som datakilde for anlæg kan
benyttes:
Driftsvejledning fra leverandør
Datablad for solfanger
Aflæsning af mærkeplade
Stk. 7. Solvarmebeholderens samlede volumen i liter
skal registreres.
(8.7, stk. 7) Som datakilde kan benyttes:
Driftsvejledning fra leverandør
Datablad for solvarmebeholder
Aflæsning på mærkeplade
En eventuel akkumuleringstanks volumen
tillægges solvarmebeholderens volumen.
8.8. Varmefordelingsanlæg
Stk. 1. Varmefordelingsanlæggets opbygning og
temperaturforhold samt varmetab fra rørnettet skal
registreres og beskrives. Anlægget skal beskrives, så
det er genkendeligt for ejeren.
Stk. 2. Det skal registreres, om anlægget er et 1-
strengsanlæg eller et 2-strengsanlæg. Ved
gulvvarme angives anlægget at være 2-
(8.8, stk. 1) Fjernvarmerør før
fjernvarmemåleren er ikke en del af bygningen.
(8.8, stk. 2) Hvis kun dele af anlægget er 1-
strengsanlæg og disse er forsynet med lokale
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
strengsanlæg.
Stk. 3. Det dimensionerende temperatursæt skal
registreres.
blandeanlæg, angives anlægget som 2-strengs.
(8.8, stk. 3) Det dimensionerende
temperatursæt er fremløbs- og
returtemperaturen ved en udetemperatur på- -
12 °C.
(8.8, stk. 4) Fra 1995 stiller
Bygningsreglementet, BR95, krav til
begrænsning af fremløbstemperaturen til højst
70 °C i større bygninger. Det samme gælder for
småhuse opført efter 1998 jfr. BR-S 98.
Det kan eventuelt være ved f.eks. gulvvarme og
radiatorer i samme bygning.
Stk. 4. Hvis der ikke gælder samme temperatursæt
overalt, angives det vægtede gennemsnit af
værdierne i de forskellige dele af anlægget.
Stk. 5. Den dimensionerende returløbstemperatur
skal registreres.
(8.8, stk. 5) For den dimensionerende
returløbstemperatur gælder samme forhold som
for den dimensionerende fremløbstemperatur.
Den dimensionerende afkøling er forskellen
mellem dimensionerende fremløbstemperatur
og dimensionerende returløbstemperatur.
Stk. 6. Hvis bygningen er efterisoleret, bør det
vurderes, om der til beregningen skal anvendes
lavere frem- og returløbs- temperaturer.
(8.8, stk. 6) I bygninger, hvor det er indlysende,
at frem- og returløbstemperaturer afviger fra
ovenstående, for eksempel hvis der er
dampvarme, hedtvand eller blandesløjfer, skal
temperaturerne fastsættes efter forholdene.
Stk. 7. For bygninger med gulvvarmeanlæg angives
temperaturer for rørstrækningen fra
opvarmningsenhed til blandesløjfe.
Stk. 8. Rørtilslutninger til for eksempel gulvvarme,
som konstant er holdt på lavere temperatur end
resten af varmefordelingssystemet skal angives som
havende udetemperaturkompensering.
(8.8, stk. 8) Ved udetemperaturkompensering
forstås kontinuerlig, automatisk justering af
fremløbstemperaturen efter udetemperaturen,
således at fremløbstemperaturen er høj ved lav
udetemperatur og reduceres efter
rumvarmebehovet, når udetemperaturen stiger.
Udetemperaturkompenseringen kan være i form
af en blandesløjfe eller indbygget som en del af
styringen i for eksempel en kedel eller en
fjernvarmeveksler. Mindre justeringer i
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
fremløbstemperaturen i for eksempel
fjernvarmeforsyningen, som også skal bruges til
for eksempel brugsvandsopvarmning, anses ikke
som udetemperaturkompensering.
Stk. 9. Det skal angives, om opvarmningen af
rørstrækningen stoppes om sommeren dvs. uden for
opvarmningssæsonen.
(8.8, stk. 9) Stikrør, som kun forbinder en enkelt
radiator, en enkelt varmeflade, en enkelt
gulvvarmeflade eller lignende, hvor
varmetilførslen fra radiator, varmeflade eller
gulvvarme reguleres automatisk efter rum eller
indblæsningstemperaturen, således at
vandstrømmen i stikrøret stopper ved høj rum-
eller indblæsningstemperatur, anses altid som
havende sommerstop. Tilsvarende gælder dele
af det overordnede varmefordelingssystem, som
alene forsyner stikrør med sommerstop.
Sommerstoppets længde afhænger af
opvarmningssæsonen længde i den pågældende
bygning, og beregnes automatisk af det til
enhver tid gældende SBi-beregningsprogram.
Sommerstoppet er minimum 3 måneder.
(8.8, stk. 10) Hvis rørene er placeret i
uopvarmede rum er temperaturfaktoren for
rørplacering den samme som de uopvarmede
rums temperaturfaktor.
(8.8, stk. 11) Varmerør i terrændæk, som er
udført i henhold til BR77 eller hvor u-værdien af
terrændækket er højst 0,3, kan antages at ligge i
opvarmet rum og registreres derfor ikke.
Bemærk at BR77 først trådte i kraft per 01.
februar 1979.
Stk. 10. Alle varmerør uden for den opvarmede del
af bygningen skal registreres.
Stk. 11. Varmerør ført i opvarmede rum skal ikke
registreres. Dette gælder for alle bygningstyper.
Varmerør der skal registreres er:
Alle varmerør uden for den opvarmede del
af bygningen
Varmerør ført i kældre, skunkrum eller
loftrum, der er uopvarmet eller opvarmet til
mindre end 15 °C
Varmerør ført i skakter uden for den
opvarmede del af bygningen
Varmerør, der forsyner
ventilationsvarmeflader eller lign. uden for
den opvarmede del af bygningen
Stk. 12. Opmåling af rørlængder:
Tilgængelige varmerør opmåles altid.
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
Til opmåling af utilgængelige rørlængder kan
anvendes det forenklede beregningsudtryk for
rørlængder som ses i kapitel 9.14.
(8.8, stk. 13) Rørlængderne for de enkelte
rørstrækninger opgøres inklusive tillæg i form af
”ækvivalente rørlængder”, som f.eks. ventiler,
flanger mm.
De ækvivalente rørlængder for ventiler, flanger
og pumper kan ses under varmefordelingsanlæg
kapitel 9.
I beregningen kan benyttes den gennemsnitlige
rørdimension.
Stk. 13. Rørstrækningerne skal ved opmålingen
opdeles i hensigtsmæssige sektioner afhængig af
dimensionerende temperaturer, således at
beregning af varmetabet kan ske på en enkel måde.
Uisolerede rør skal registreres særskilt.
Stk. 14. Gulvvarmeslanger og koblingsledninger til
radiatorer som samles i fordelerrør, skal ikke
registreres.
Stk. 15. Varmetabet fra rørene skal registreres.
(8.8, stk. 15) Tykkelse af rørisolering kan anslås
som en gennemsnitsværdi for den målte
rørstrækning.
Varmetab fra rørene kan beregnes i henhold til
DS 452 ”Termisk isolering for tekniske
installationer”.
Alternativt kan der benyttes anerkendte U-værdi
tabeller eller beregningsprogrammer.
Der kan anvendes standardværdierne fra kapitel
9.15.
For andre rør anvendes beregninger efter DS
452: Termisk isolering af tekniske installationer,
eventuelt ved at slå op i andre tabelværker
baseret på DS 452.
For rør i jord medregnes jordens isolerende evne
ved bestemmelse af varmetabet fra rørene.
Stk. 16. Temperaturfaktor for rørplacering skal
registreres.
(8.8, stk. 16) Rør placeret i det fri eller i jord har
temperaturfaktor 1,0. Temperaturfaktoren for
rør i uopvarmede rum er den samme som for
den del af klimaskærmen, der vender mod det
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
pågældende uopvarmede rum.
Stk. 17. Det skal registreres og beskrives, om der er
automatik på varmerør.
Stk. 18. Der skal registreres og beskrives, om der er
sommerstop.
(8.8, stk. 18) Hvis der er sommerstop, er der ikke
tab fra varmerørene i den periode, hvor
bygningen ikke har behov for varme i henhold til
det til enhver tid gældende SBi-
beregningsprogram. Perioden er altid på 3
måneder.
(8.8, stk. 19) Cirkulationspumper registreres i
følgende typer:
Konstant drift året rundt
Konstant drift i opvarmningssæsonen
Tidsstyret drift i opvarmningssæsonen
Kombipumpe
Stk. 19. Samtlige pumper i varmefordelingssystemet
skal beskrives og registreres, inklusive pumper på/i
kedler.
Kombipumper antages at være i konstant drift.
Stk. 20. Pumpens nominelle effekt skal registreres.
(8.8, stk. 20) Den nominelle effekt er den
optagne el-effekt på højeste trin. Værdien kan
normalt aflæses på pumpen (værdi for højeste
trin anvendes). Kombipumper er ofte indbygget i
kedelunits til enfamiliehuse, det vil sige pumper
der fungerer som både centralvarmepumper og
pumper til brugsvandscirkulation.
(8.8, stk. 21) Reduktionsfaktoren angiver
forholdet mellem faktisk, gennemsnitlig (målt
over et helt år) og nominel optagen effekt. Hvis
der ikke er reducerende regulering på anlægget,
er F
p
altid 1.
Stk. 21. Pumpens reduktionsfaktor (F
p
) skal
registreres.
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
8.9. Varmt og koldt vand
8.9.1. Koldt vand
Stk. 1. Koldtvandsforbrug skal ikke registreres, og
der registreres ikke enkeltkomponenter som
toiletter, armaturer eller lignende. Der skal ikke
stilles forslag til koldtvandsbesparelser.
8.9.2 Varmt vand
Stk. 1. Registrering af anlæg til varmt brugsvand skal
give grundlag for:
At energiforbrug til varmt vand kan indgå ved
beregning af bygningens samlede forbrug
At potentiale for energibesparelser vedrørende
varmt vand kan kortlægges og beregnes korrekt
Stk. 2. Anlæg til varmt brugsvand skal registreres
entydigt. Registreringen skal omfatte:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
Varmtvandsforbrug
Varmt brugsvandstemperatur
Varmtvandsbeholder/varmtvandsveksler
Varmetab fra tilslutningsrør se dog stk. 3 og 4
Ladepumpekreds
Cirkulationspumpe til varmt brugsvand
Varme brugsvandrør med cirkulation og
eltracing.
(8.9.2, stk. 2) Varmetabet fra tilslutningsrør
under 5 meter medtages i
indberetningsprogrammet til energimærkning
ved at der anvendes et default værdisæt for
rørlængde og isoleringsniveau svarende til:
4 meter med 30 mm isolering (U-værdi =
0,16 W/m²K).
b-faktoren for tilslutningsrørene antages at
være den samme, som for
varmtvandsbeholderen (svarende til et
opvarmet rum, b = 0).
(8.9.2, stk. 3) Illustration af definitionen af
tilslutningsrør mellem varmeforsyning og
varmtvandsbeholderen.
Stk. 3. Fælles rørstrækninger fra varmeforsyningen
til varmtvandsbeholder og varmefordelingsanlægget
medregnes altid som tilslutningsrør.
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
1878820_0088.png
Tilslutningsrør mellem varmeforsyning
og varmtvandsbeholder
Fælles rør mellem varmeforsyning og
varmtvandsbeholder regnes som tilslutningsrør
Varme-
forsyning
VVB
Varme-
forsyning
VVB
Varmerør
Varmerør
Tilslutningsrør
Tilslutningsrør
Stk. 4. Tilslutningsrør placeret i opvarmede rum og
med en samlet længde under 5 meter svarende til at
varmeforsyningen og varmtvandsbeholderen er
placeret i umiddelbar nærhed af hinanden skal ikke
registreres. Den samlede længde er inkl. omregning
af ækvivalent længde for ventiler, målere og andre
komponenter.
(8.9.2, stk. 4) Varmetabet fra tilslutningsrør
under 5 meter medtages i
indberetningsprogrammet til energimærkning
ved at der anvendes et standard værdisæt for
rørlængde og isoleringsniveau svarende til:
4 meter med 30 mm isolering (U-værdi =
0,16 W/m²K).
b-faktoren for tilslutningsrørene antages at
være den samme, som for
varmtvandsbeholderen (svarende til et
opvarmet rum, b = 0).
Hvor varmeforsyningen og
varmtvandsbeholderen er sammenbygget, og
der således ikke kan registreres synlige
tilslutningsrør, medregnes disse ikke.
Stk. 5. For tilslutningsrør med en samlet ækvivalent
længde over 5 meter foretages registreringen af
varmetabet.
Stk. 6. For boliger, hoteller og sygehuse/hospitaler
anvendes et årligt forbrug af varmt brugsvand på
250 liter pr. m² opvarmet etageareal.
Stk. 7. I andre bygninger end boliger antages et årligt
forbrug af varmt brugsvand på 100 liter pr. m²
opvarmet etageareal.
Stk. 8. For specielle bygninger som f.eks.
sportshaller, svømmehaller og skøjtehaller avendes
Håndbogens tabel 9.17.4. Værdierne i Håndbogens
tabel 9.17.4 er gældende for det totale vandforbrug
(dvs. både koldt og varmt vand). 1/3 heraf skal
regnes som forbrug af varmt vand.
Stk. 9. Varmt brugsvand skal antages opvarmet til
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
mindst 55 °C ved enfamiliehuse. Hvis der anvendes
andre temperatur skal reglerne fra DS 439
overholdes.
Stk. 10. Ved flerfamilie- og erhvervsbygninger skal
varmt brugsvand registreres som opvarmet til
mindst 58 °C.
Stk. 11. Centrale varmtvandsbeholdere og gennem-
strømningsvandvarmere registreres ved angivelse af
følgende data:
1.
2.
3.
4.
5.
Beholdervolumen i liter
Isoleringstype, tykkelse- og tilstand
Placering i bygningen
Beholdertype
Ved flere beholdere angives, hvilket
bygningsafsnit de hver især dækker
(8.9.2, stk.11) Ved beskrivelse og beregning
skelnes der mellem følgende 4 typer:
Præisolerede beholdere
Traditionelt isolerede varmtvandsbeholdere
Varmeveksler og beholder (system med
ladekreds)
Gennemstrømningsveksler (uden beholder)
Stk. 12. Beholdervolumens ydre mål registreres og
benyttes til at estimere det indvendige volumen.
Gennemstrømningsvandvarmere registreres som
beholdere med et volumen på 0 liter.
Når en varmtvandsbeholder virker som buffer i
solvarmesystem eller lignende, skal bufferdelen
inkluderes i det registrerede volumen.
I bygninger med flere varmtvandsbeholdere eller
gennemstrømningsvandvarmere skal det
gennemsnitlige beholdervolumen benyttes.
Stk. 13. Det skal registreres om central
varmtvandsbeholder er el-opvarmet, og hvis den er
det, skal man desuden registrere, om der altid
benyttes el, eller om der kun benyttes el i perioder.
Stk. 14. Til brug for anlægsbeskrivelsen skal det
registreres, om varmtvandsbeholderen indgår i et
solvarme- og/eller varmepumpesystem.
(8.9.2, stk. 12) Hvis volumen fremgår af
mærkeplade på beholderen skal denne værdi
benyttes.
(8.9.2, stk. 14) Det bør desuden vurderes, om
varmtvandsbeholderen kan benyttes ved
nyetablering af et sådan system.
Stk. 15. Varmetab fra varmtvandsbeholdere.
Beholderens isolering skal registreres og beskrives.
(8.9.2, stk. 15) Varmetab fra typiske
varmtvandsbeholdere fremgår af tabellerne i
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
kapitel 9.
Stk. 16. Varmetab fra tilslutningsrør over 5 meter.
Rørstrækningen til varmtvandsbeholderen
registreres. Registreringen omfatter følgende
punkter:
1. Rørlængde
2. Gennemsnitlig dimension
3. Antal ventiler, målere og andre komponenter,
som giver øget varmetab
4. Gennemsnitlig isoleringsstand
(8.9.2, stk. 16) Rørlængderne kan opgøres
samlet for frem og returløb. I så fald benyttes
middelværdien for fremløbs- og returtemperatur
ved varmetabsberegningen.
Varmetab fra tilslutningsrør fremgår af
tabellerne i kapitel 9.
Alternativt kan varmetabet beregnes i henhold
til DS 452 ”Termisk isolering af tekniske
installationer”.
Tabellerne angiver også, hvordan komponenter
kan omregnes til ”meter rør”, således at
varmetabsberegningen forenkles.
Betegnelserne lille, middel og stor henviser til
komponenternes overfladeareal og ikke til deres
dimensioner i øvrigt.
Stk. 17. Ladekredspumper og deres styring skal
registreres.
(8.9.2, stk. 17) Ladekredsanlæg benyttes typisk i
bygninger med høj spidsbelastning på det varme
brugsvand. Vandet forvarmes i en buffertank før
varmtvandsbeholderen/gennemstrømningsveksl
eren. Nogle solvarmeanlæg og
biobrændselsanlæg er opbygget på denne
måde.
(8.9.2, stk. 18) Hvis der ikke er nogen
ladekredspumpe, eller hvis ladning sker med en
kombipumpe, skal der ikke angives nogen værdi
for den optagne effekt.
Stk. 18. Ladekredspumpens nominelle effekt skal
registres ifølge mærkepladen eller i databladet.
Stk. 19. Det skal registreres, om ladekredspumpen er
styret, så den kun kører, når der er behov for
brugsvandsopvarmning.
Stk. 20. Ladeeffekten ved opvarmning af
varmtvandsbeholdere skal registreres.
(8.9.2, stk. 20) Hvis ladeeffekten ikke er oplyst,
kan det antages, at der er en ladeeffekt på 0,1
kW pr. liter beholdervolumen. Ladeeffekten kan
også antages at være lige så stor som
kedeleffekten.
(8.9.2, stk. 21) Drifttid kan sættes til 1 = 100 %.
Stk. 21. Hvis bygningen har cirkulationspumpe(r) til
varmt brugsvand skal følgende data for pumpen
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
registreres.
1.
2.
3.
4.
Pumpens nominelle effekt
Styring
Placering
Fabrikat/type
Der kan ikke beregnes varmetab i IT-
programmerne fra varmtvandsrør, hvis der ikke
er en cirkulationspumpe.
8.9.3 Varmtvandsrør
Stk. 1. Alle fordelings- og cirkulationsrør med
cirkulation eller eltracing skal registreres, også dem i
opvarmede rum inden for klimaskærmen.
Stk. 2. Varmtab for varmtvandsrør med tvungen
cirkulation eller eltracing beregnes på samme måde
som varmerør (se kapitel 8.8 varmefordelingsanlæg).
Stk. 3. Rørstrækninger med samme dimension,
isolering og placering registreres og beskrives
samlet.
(8.9.3, stk. 3) Ventiler og andre armaturer
medtages i beregningen som en ækvivalent
rørlængde.
Der er ikke forskel på frem- og retur ledning, da
de har samme temperatur som angivet under
kapitel 8.9.2 om Varmt vand.
Stk. 4. Rørisoleringens tykkelse skal registreres og
beskrives. For rør i jord medregnes jordens
isolerende evne ved bestemmelse af varmetabet fra
rørene.
(8.9.3, stk. 4)Tykkelse af rørisolering kan anslås
som en gennemsnitsværdi for den målte
rørstrækning.
Varmetab fra rørene kan beregnes i henhold til
DS 452 ”Termisk isolering for tekniske
installationer”.
Alternativt kan der benyttes anerkendte U-værdi
tabeller eller beregningsprogrammer.
Primært anvendes standardværdierne fra de
tabellerne i kapitel 9.17.
For andre rør anvendes beregninger efter DS
452: Termisk isolering af tekniske installationer,
eventuelt ved at slå op i andre tabelværker
baseret på DS 452.
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
8.10. Belysning
Stk. 1. I erhvervsbygninger indgår elforbruget og
dermed også varmetilskuddet fra almen- og
arbejdsbelysning i beregningen af energimærket,
hvorfor dette skal registreres. Registreringen skal
ske for hvert enkelt rum i erhvervsbygninger.
(8.10, stk. 1) Belysningen forudsættes baseret
på DS/EN 12464-1, Lys og belysning - Belysning
ved arbejdspladser - Del 1: Indendørs
arbejdspladser. Almenbelysningen i loftet
forudsættes normalt suppleret med
arbejdslamper. Elforbruget til almenbelysning
bestemmes ud fra den installerede effekt og
driftstiden under hensyn til styringen af
belysningen. Ved bestemmelse af den
installerede effekt indgår også elforbruget til
f.eks. forkoblinger og automatik. Den faktiske
driftstid for almenbelysningen antages at
afhænge af dagslystilgang. Ved bestemmelse af
elforbruget kan rummene opdeles i
belysningszoner med forskellig dagslystilgang,
f.eks. afhængigt af arbejdspladsernes placering
og belysningsanlæggets zoneopdeling. Rum med
ens belysning, styring og dagslystilgang kan
beregnes samlet.
Stk. 2. I flerfamiliehuse skal belysning i fælleslokaler,
trappeopgange og gangarealer mv. registreres.
Belysning i de enkelte boligenheder skal ikke
registreres.
Stk. 3. Belysning skal ikke registreres i enfamiliehuse.
Stk. 4. Elforbrug til belysning opdeles i
almenbelysning og særbelysning. For hver type skal
følgende registreres:
1. Forbrug i benyttelsestiden
2. Forbrug uden for benyttelsestiden
3. Standby-forbrug
(8.10, stk. 4) Der skelnes mellem to former for
belysning:
Almenbelysningen er den belysning, der
giver den generelle belysning i lokalet
Det mest typiske er et symmetrisk net af
lysrørsarmaturer monteret på loft eller
nedhængt - eventuelt downlights,
armaturer for lavvolthalogenlamper,
damplamper eller kompaktlysrør.
Særbelysning omfatter arbejdslamper og
anden særbelysning, spots mv. Særbelysning
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
består ofte af mindre armaturer med
lyskilder som glødelamper,
lavvolthalogenlamper, damplamper,
kompaktlysstofrør og LED
Stk. 5. Udvendig belysning skal registreres på samme
måde som andet elforbrugende udstyr.
Stk. 6. Ved udformning af forslag til energiforbedring
kan alle former for belysning tages i betragtning,
herunder belysning udendørs og i uopvarmede
arealer.
(8.10, stk. 5) Se kapitel 8.11.2
(8.10, stk. 6) For flerfamiliehuse skal eventuelle
forslag til energiforbedring ikke omfatte
belysning i de enkelte boliger, men kun
fællesbelysning som f.eks. festlokaler, trappelys,
loftslys i gangarealer og kælderlys.
Forslag til effektivisering af flerfamilieboligers
fælles belysningsanlæg kan også omfatte
parkeringsarealer, kældre, almenbelysning i
fælleslokaler og facadebelysning.
I bygninger med blandet anvendelse omfatter
energimærkningen kun belysning i de arealer,
der ikke anvendes til bolig.
Stk. 7. Der skal foretages en entydig registrering af
belysningen omfattende:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
11.
12.
13.
Anlægsbeskrivelse af belysningsanlæg
Zone
Areal
Almen belysning, installeret effekt i brugstiden
(P-lys, alm)
Almen belysning, minimumseffekt i brugstiden
(P-lys, alm, min)
Belysningsniveau, Elux
Dagslysfaktor, DF
Dagslysstyring, U, M, A, K
Benyttelsesfaktoren, F
0
Særbelysning - arbejdslamper, effekt i
brugstiden (P-lys, arb)
Anden særbelysning, effekt i brugstiden (P-lys,
sær)
Almenbelysning, standby effekt udenfor
brugstiden (P-lys, standby)
Almenbelysning, effekt udenfor brugstiden (P-
(8.10, stk. 7) Det er de aktuelle forhold, der
registreres. Hvis det er vanskeligt at
gennemføre, kan der benyttes standardværdier,
som angivet i tabellen ”Standard
belysningsanlæg” i kapitel 9.
Både de enkelte komponenter, samspillet
mellem dem og farvevalg i lokalet har betydning
for anlæggets energieffektivitet.
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
lys, ej brugstid).
Stk. 8. Bygningen skal opdeles i zoner med ensartede
belysnings- og dagslysforhold.
(8.10, stk. 8) Opdelingen i belysningszoner vil
afhænge af de aktuelle omstændigheder,
herunder både af, om der er en relevant
dagslysadgang midt eller bag i rummet, og
hvordan belysningsstyringen er opdelt. I f.eks.
kontorer med begrænset dagslysadgang vil det
typisk være tilstrækkeligt med to zoner: en langs
facaden og en dækkende resten af rummet. Hvis
der er rimelig dagslystilgang midt i rummet eller
evt. bag i rummet (f.eks. fra et atrium), vil tre
zoner være relevant.
Det kortlægges hvilke belysningszoner
bygningen indeholder. Arbejdet vil ofte kunne
lettes betydeligt, hvis man før besigtigelsen har
rekvireret opdaterede etageplaner.
Ensartede rum af samme kategori, og som er
bestykket med samme anlægskonfiguration for
belysning, kan beskrives som én fælles zone.
I ældre bygninger opdeles de enkelte lokaler ikke
i zoner med mindre andet taler for det. Således
opnås der mulighed for at anvende en
gennemsnitlig dagslysfaktor for hele rummet og
dermed hele zonen.
Ved ny-anlæg anvendes ofte zoneopdeling i de
enkelte rum. Eksempelvis således, at arealet tæt
ved vinduer udgør én zone og det øvrige areal
en anden.
Der kan være betydeligt besparelsespotentiale
ved etablering af zoneopdelt belysning. I så fald
bør de pågældende zoner kortlægges.
En entydig belysningszonebeskrivelse hjælper
ejeren til at forstå, hvilke anlæg og rum der er
tale om.
Stk. 9. Arealet af hver zone skal angives og opgøres
på samme måde som for opvarmede etagearealer jf.
kapitel 3.
(8.10, stk. 9) Som datakilde kan benyttes:
Opmåling på stedet for hver zone
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
Summen af bruttoarealer for zoner skal svare til
bygningens samlede opvarmede etageareal.
Stk. 10. For hver belysningszone skal
belysningsanlægget registreres og dets funktion
entydigt beskrives, således at ejer kan genkende
installationen.
Stk. 11. Hvert enkelt
belysningsanlæg/belysningszone skal navngives.
Opmåling på etageplaner for bygningen
(8.10, stk. 11) Navngivningen holdes så vidt
muligt i overensstemmelse med allerede
eksisterende navngivning - f.eks. i
dokumentationen for anlægget.
(8.10, stk. 12) Almenbelysningen består typisk af
et net af armaturer monteret på loft eller
nedhængt, som kan være bestykket med
lysstofrør, kompaktlysrør eller
lavvolthalogenlamper.
Som datakilde kan benyttes:
Vurdering af antal armaturer på stedet for
hver zone.
Direkte vurdering af (P-lys alm) i W/m² for
hver zone.
Stk. 12. For almenbelysning skal installeret effekt i
brugstiden (P-
lys
, alm) bestemmes.
Ved vurdering af antal armaturer for hver zone
beregnes den installerede effekt ud fra effekt pr.
armatur. Dette kan gøres ud fra lyskildens
påtrykte mærkeeffekt.
Tillæg for eventuelt forkoblingsudstyr kan
beregnes ud fra:
Konventionelle forkoblinger til lysrør og
kompaktrør: 25 %
Elektroniske forkoblinger til lysrør: 10 %
Transformere til lavvolthalogenlamper: 10 %
Forkoblingsudstyr til og køling af LED: 0, 10-
50 %
(”0” hvis indeholdt i lyskildens mærkeeffekt)
Ved en direkte vurdering, kan vurderingen
baseres på erfaringer/optællinger fra lignende
belysningsanlæg i samme eller andre bygninger.
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
Der henvises til datablade fra
lyskildefabrikanter.
Den installerede effekt til almenbelysning er den
samlede maksimale effekt, inklusive f.eks.
transformatorer, forkoblinger og automatik.
Hvis belysningsanlægget ikke er fastlagt,
antages en installeret effekt for lyskilderne på
10 W/m² pr. 200 lux i større lokaler. I mindre
lokaler (under 15 m²) antages den installerede
effekt forøget med 30 %. Hvis effekten til
transformatorer, forkoblinger og automatik ikke
kendes, antages en værdi på 1,0 W/m² for
elektroniske forkoblinger og 2,0 W/m² for andre
forkoblinger, som skal lægges oven i selve
lyskildernes effektbehov.
Stk. 13. Effekten (P-
lys
, alm, min), som
almenbelysningsanlægget optager, når det er helt
nedreguleret i brugstiden, skal registreres.
(8.10, stk. 13) Effekten er den samlede
minimumseffekt til anlægget inklusive
forkoblinger, transformatorer,
bevægelsesmeldere mm.
Følgende værdier kan antages:
Hvis anlægget afbrydes helt (f.eks. ved
afbryder på væg): 0
Hvis anlægget ikke afbrydes fuldstændigt:
25 % af (P-lys, alm)
Stk. 14. Det belysningsniveau, Elux som
almenbelysningen bidrager med, skal vurderes. Den
registrerede værdi skal svare til middelværdien for
hele zonen.
(8.10, stk. 14) Hvis vurderingen ikke er relevant i
forbindelse med forslag til energiforbedring, kan
der benyttes standardværdier.
Som datakilde kan benyttes:
Måling med luxmeter (skal ofte kalibreres)
Beregning
DS/EN 12464-1, Lys og belysning - Belysning
ved arbejdspladser - Del 1: Indendørs
arbejdspladser
Standardværdier:
Gange & trapper: 50 lux
Andre zoner: 200 lux
Stk. 15. Dagslysfaktoren vurderes i de zoner, hvor
almenbelysningen styres i forhold til dagslysforhold.
(8.10, stk. 15) Dagslysfaktoren angiver forholdet
mellem belysningen indendørs, normalt på
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
Desuden bør dagslysfaktoren vurderes for de zoner,
hvor der stilles forslag til etablering af dagslysstyring.
arbejdsborde og lignende, i forhold til den
diffuse belysning udendørs på et vandret frit
plan.
Ved bestemmelse af dagslysfaktoren tages der
ikke hensyn til bevægelig solafskærmning.
Som datakilde kan benyttes:
Måling på stedet for hver zone med
luxmeter
Vurdering og beregning
Der kan antages en dagslysfaktor på 2 %
indenfor en vinkel på 45º målt fra vinduets
(glassets) overkant og ind i rummet i alle
retninger fra vinduet
For ovenlysvinduer kan der antages en
dagslysfaktor på 2 % indenfor en vinkel på
45º målt fra vinduets (glassets) kant og ned
i rummet i alle retninger fra vinduet
Inde i rummet, dvs. udenfor de ovenfor
beskrevne arealer, anvendes en
dagslysfaktor på 1 %
Se også By og Byg anvisning 203 "Beregning
af dagslys i bygninger".
Stk. 16. Dagslysstyring, U, M, A, K.
Der skelnes mellem følgende 4 kategorier:
1. U - Uden dagslysstyring
2. M - Manuel betjening i forhold til dagslyset i
zonen
3. A - Automatisk on-off regulering efter dagslyset i
zonen
4. K - Kontinuert automatisk regulering efter
dagslyset i zonen
Den relevante kategori skal angives for hver zone.
Stk. 17. Driftstid (t,
alm
), lys & benyttelsesfaktor (F
0
).
Belysningsanlæggets gennemsnitlige driftstid i timer
pr. år skal vurderes og registreres. Herunder
vurderes samtidighedsforhold og eventuelle
(8.10, stk. 16) Eksempel på fremgangsmåde ved
registrering:
Hvis belysningsanlægget tænder automatisk,
når konsulenten træder ind i lokalet, er der
bevægelsesmelderstyring.
Hvis der rettes lys mod sensorer, og belysningen
i et område dernæst dæmpes eller slukkes, er
det tegn på dagslysstyring.
(8.10, stk. 17) Driftstiden kan også registreres
ved benyttelsesfaktoren Fo, som er belysningens
driftstid i forhold til bygningens brugstid.
Som datakilde kan benyttes:
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
bevægelsesmelderes indflydelse på driftstiden.
Aktuel og dokumenteret driftstid
Faglig vurdering. Kontrollere om det
resulterende elforbrug er foreneligt med det
faktiske, målte og oplyste elforbrug
Stk. 18. Arbejdspladsbelysning indgår i beregningen
af bygningens energiforbrug. Effektbehovet skal
bestemmes ved en af følgende to metoder:
1. P-lys, arb kan bestemmes eksakt ved at optælle
antal arbejdslamper og vurdere effekten pr.
lampe i Watt
2. P-lys, arb kan antages som en standardværdi =
1,2 W/m
2
Stk. 19. Hvis zonen er forsynet med anden belysning,
f.eks. tavlebelysning, spot på udstillinger, belysning i
montre og lignede, skal den installerede effekt i
denne belysning opgøres.
(8.10, stk. 18) På mange arbejdspladser er
almenbelysningen suppleret med særbelysning
ved arbejdspladserne.
(8.10, stk. 19) Anden særbelysning indgår ikke i
bygningens energiforbrug, men effektbehovet
indgår ved beregning af intern varmebelastning.
Effektbehovet kan bestemmes ved vurdering af
antal lyskilder og gennemsnitlig effekt pr.
lyskilde inkl. effekt i forkobling eller transformer.
(8.10, stk. 20) Standby effekt til belysning uden
for brugstiden er det effektforbrug, der er til
eksempelvis:
Bevægelsesmeldere
Relæer
Lyssensorer
Transformatorer – f.eks. i forbindelse med
arbejdslamper, hvor der sædvanligvis
slukkes på selve lampen efter arbejdstids
ophør, men ikke for transformeren.
Stk. 20. Effektbehovet for standby skal opgøres for
almenbelysning
Effektbehovet kan bestemmes ved:
Optælling af komponenter og aflæsning af
mærkeeffekter på komponenter eller i
datablade.
Vurdering af antal komponenter og brug af
standard effekt på 3 W pr. stk.
Stk. 21. Effektbehovet til belysning uden for
brugstiden (Plys)(typisk om natten) skal registreres.
(8.10, stk. 21) Behovet vurderes ved at optælle
antallet af armaturer i drift uden for brugstid og
fastsætte effektbehovet for hvert af
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
1878820_0099.png
armaturerne. Se i øvrigt kapitel 9.
Stk. 22. Erhvervsbygninger uden belysningsanlæg
skal som minimum beregnes med et
belysningsanlæg svarende til nedenstående anlæg.
Nr.
Gruppe Type
min
inst
Belys-
df
ning
lux
200
%
1,5
0,9
fo
arb
andet
Stand-
by
W/m²
0
nat
W/m²
0
U
Styring
W/m² W/m²
48
Kontor
1-rørs, mid, U.
bev. melder
0
10
W/m² W/m²
3
0
Stk. 23. Hvis et enkelt lokale er uden
belysningsanlæg eller hvis et eller flere armaturer er
uden lyskilder skal belysningen antages minimum
som ovenstående med angivelse i
energimærkningsrapporten om forholdet.
8.11. Andet elforbrugende udstyr
8.11.1 Enfamiliehuse
Stk. 1. Andet el-forbrugende udstyr i enfamiliehuse
indgår ikke i beregningen af energimærket, og det
skal derfor som udgangspunkt ikke registreres.
(8.11.1, stk. 1) Bygningens elforbrug til andet
end bygningsdrift, dvs. apparatur og udstyr, der
alene betjener ejer, lejer eller brugerens interne
formål skal således ikke registreres.
(8.11.1, stk. 2) Dette skyldes, at et ikke
ubetydeligt forbrug påvirker bygningens
samlede forbrug og dermed energiudgifterne.
Det kan derfor være relevant at udarbejde
forslag til energiforbedring vedrørende dette
forbrug.
Stk. 2. Andet el-forbrugende apparatur og udstyr
skal dog identificeres og registreres, hvis det må
antages at have et ikke ubetydeligt forbrug, som
sauna, swimmingpool eller lignende.
8.11.2. Flerfamiliehuse og erhverv
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
Stk. 1. Andet el-forbrugende udstyr i flerfamiliehuse
og erhvervsbygninger indgår ikke i beregningen af
energimærket og skal derfor som udgangspunkt ikke
registreres.
(8.11.2, stk. 1) Det drejer sig om bygningens
elforbrug til andet end belysning,
varmeinstallation, ventilation, køling, varmt
vand, solvarme og varmepumper. Apparatur og
udstyr, der alene betjener lejeres og brugeres
interne formål, skal således ikke registreres.
(8.11.2, stk. 2) Dette skyldes, at et ikke
ubetydeligt forbrug påvirker bygningens
samlede forbrug og dermed energiudgifterne.
Det kan derfor være relevant at udarbejde
forslag til energiforbedringer vedrørende dette
forbrug.
Registreringen omfatter eksempelvis (men er
ikke begrænset til):
Maskineri i fællesvaskerier,
f.eks.vaskemaskiner, tørretumblere,
centrifuger, strygeruller
Elevatorer
Springvand
Svømmebassiner
Saunaer
Varmeblæsere
Affugtere
Snesmeltningsanlæg
Terrassevarmere
Trykluftkompressorer
Salgsautomater
Dekorationsbelysning
Udvendig belysning (på facader og P-pladser
mv.)
Stk. 2. Andet el-forbrugende apparatur og udstyr
skal dog identificeres og registreres, hvis det må
antages at have et ikke ubetydeligt forbrug.
Registreringen skal alene omfatte apparatur og
udstyr, som indgår i bygningens drift og ikke forbrug
til processer o.lign.
Hvis der ikke foreligger dokumentation for
andet, kan det antages, at maskiner i
fællesvaskerier benyttes 2 gange om ugen for
hver lejlighed.
Stk. 3. Det registrerede apparatur og udstyr skal
beskrives entydigt i energimærkningsrapporten.
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
8.12 Solceller
Stk. 1. Solcelleanlægget skal registreres éntydigt.
(8.12, stk. 1) Solcelleanlægget registreres
således, at man opnår det bedst mulige
udgangspunkt for en korrekt beregning og
beskrivelse.
I energimærkningen indgår alene den andel af
solcellestrømmen som benyttes i bygningen.
Oplagring på forsyningsselskabets net betragtes
som indkøb af energienheder.
Den del af solcellestrømmen som indgår i
beregning af bygningens energiforbrug vil
således være den installerede effekt
*udnyttelsesprocenten* systemvirkningsgraden
Udnyttelsesprocenten beregnes i henhold til
beregningsmodellen i håndbogens kapitel 9.
Stk. 2. Registreringen af solceller skal omfatte
følgende:
1.
2.
3.
4.
5.
Anlægsbeskrivelse
Panelareal
Peak Power
Systemvirkningsgrad
Orientering, hældning, horisontafskæring og
skygger (alt svarende til, hvad der skal
registreres for vinduer)
6. Hvilken zone solcelleanlægget er tilknyttet
(8.12, stk. 2) Formålet med at registrere solceller
er at beregne, hvor stor en andel af elforbruget
til bygningsdrift, der dækkes af solcellerne.
Panelareal målt i m
2
er det samlede areal
inklusiv eventuelle ikke aktive arealdele, som
ikke er dækket af solceller, f. eks. rammer og
sprosser. For solcelleanlæg med flere afsnit
beregnes panelarealet for hvert afsnit.
Som datakilde kan benyttes:
Driftsvejledning fra leverandør
Opmåling på stedet
Oplysninger fra fabrikanten
Opmåling på tegninger, hvis de stemmer
overens med de aktuelle forhold
Peak Power, der måles i kW/m
2
, angiver
solcellepanelernes maksimale ydelse ved en
solindstråling på 1000 W/m
2
vinkelret på
panelerne.
Peak Power angives i forhold til panelarealet og
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
ikke i forhold til det aktive solcelleareal.
Som datakilde kan benyttes:
l driftsvejledning fra leverandør
l oplysninger fra fabrikanten solcelleanlæg
Systemvirkningsgraden Rp varierer fra 0,65-
0,85, de fleste nye veldimensionerede anlæg
ligger i intervallet 0,75-0,8. Nye anlæg er bedre
end gamle pga. den teknologiske udvikling af
invertere.
Rp er systemvirkningsgraden for det samlede
solcelleanlæg inklusiv omformer og andet
hjælpeudstyr. Hvis værdien ikke kendes kan der
normalt anvendes en virkningsgrad på 0,75.
Som datakilde kan benyttes:
Driftsvejledning fra leverandør
Beregning ud fra virkningsgraden på de
enkelte delkomponenter
Standardværdi på 0,75
Orientering, hældning, horisontafskæring og
skygger angives som beskrevet for skygger i
forbindelse med vinduer og døre mod det fri.
Stk. 3. Solcelleanlæg, der anvendes til andre formål
og ikke kommer bygningen til gode, skal ikke
registreres.
Stk. 4. Ved placering af et solcelleanlæg på flere dele
af klimaskærmen, hvor der er forskel i bl.a.
orientering, hældning, horisont afskæring og skygge,
opdeles anlægget i afsnit, der bedst muligt beskriver
de aktuelle forhold.
(8.12, stk. 4) Driftsvejledning for de enkelte
delafsnit benyttes som grundlag for at finde
data til brug for beregningen.
Hvis der er flere solcelleanlæg med forskellige
data, kan der oprettes flere solcelleskemaer.
Hvis en bygning er opdelt i flere zoner
registreres hvilken zone anlægget er tilknyttet.
Et solcelleanlæg kan alene komme den zone til
gode, hvor det er tilsluttet.
Stk. 5. Anlæggets beskrivelse skal omfatte:
(8.12., stk.5) Solcelletypen kan findes i
leverandørens driftsvejledning eller ved kontakt
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
1. Type solcelleanlæg
2. Hvad solcelleanlægget forsyner
3. Placering på bygning
til fabrikanten. Solcelleanlægget kan fungere
som stand-alone anlæg eller med nettilslutning
via en vekselretter. Ved beregning af
energimærker og besparelsesforslag betragtes
alle solcelleanlæg som nettilsluttet.
(8.12, stk. 6) Vinklerne bør angives med en
præcision på + / 5 °C.
Som datakilde kan benyttes:
Driftsvejledning fra leverandør
Opmåling og registrering på stedet for de
enkelte solcelleafsnit
Stk. 6. Solcelleanlæggets placering skal angives ved:
1. Orientering i forhold til de 8 kompasretninger
som angivet under vinduer
2. Hældning i forhold til vandret (angives i grader)
3. Horisontafskæring (vinklen mellem det
vandrette plan og skyggende genstande foran
solvarmepanelerne, målt ud fra midten af
solvarmepanelet)
4. Skygger til højre eller venstre (bestemmes på
samme måde som for vinduer)
Stk. 7. Økonomi
Ved beregning af rentabilitet for forslag om
solcelleanlæg indgår den udnyttede solcellestrøm
med en variabel pris pr. kWh, jf. hosstående
vejledning.
I beregningen skal en eventuel fast afgift indgå på
samme måde, som den gør for fjernvarme. Den del
af strømmen, som sælges til nettet, indregnes til den
salgspris, som bygningsejeren får i henhold til sin
afregning.
(8.12, stk. 7) Eksempel:
Der stilles forslag om etablering af et 2 kW
anlæg, hvor den faste afgift på
solcellestrømmen er 700 kr. pr. år og den
udnyttede solcellestrøm udgør 922 kWh pr. år.
Udnyttet strøm: 922 kWh*2,1 kr. pr. kWh =
1936,20 kr.
Fast afgift til forsyningsselskabet= 700 kr.
Strøm der sælges til nettet = ((2000*0,87)-922
kWh *1,3 kr. = (1740-922)*1,3 kr. = 1063,40 kr.
Besparelse i kr. = 1936,20 kr. +1063,40 kr. -700
kr. = 2299,60 kr. pr. år
Det er denne besparelse, som indgår i beregning
af rentabiliteten og tilbagebetalingstiden
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
8.13 Vindmøller
Stk. 1. Vindmøller skal registreres éntydigt.
(8.13, stk. 1) Vindmøller registreres således, at
man opnår det bedst mulige udgangspunkt for
en korrekt beregning og beskrivelse.
Stk. 2. Vindmøller der anvendes til andre formål, og
som således ikke kommer bygningen til gode, skal
ikke registreres.
Stk. 3. Når der ved eller på en bygning er etableret
vindmølle(r) registreres følgende:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
Nominel ydelse
Nominel vindhastighed
Start vindhastighed
Møllehøjde
Omgivelseshøjde
Ruhed
(8.13, stk. 3) Formålet med at registrere
vindmøller er at beregne, hvor stor en andel af
elforbruget til bygningsdrift der dækkes af
vindmøller. Vindmøller registreres således, at
man opnår det bedst mulige udgangspunkt for
en korrekt beskrivelse.
Driftsvejledning for de enkelte delafsnit benyttes
som grundlag for at finde data til brug for
beregningen.
Nominel vindhastighed (m/s)
Den nominelle vindhastighed er
vindhastigheden, hvor vindmøllen opnår den
nominelle ydelse. Den nominelle vindhastighed
for vindmøllen refererer til vindhastigheden i
vindmøllens navhøjde.
Vindhastigheden måles normalt i 10 meters
højde. Hvis den nominelle ydelse er målt med 20
meter navhøjde, skal vindhastigheden tillægges
10 % for at omsætte den til 20 meters navhøjde.
Hvis den nominelle ydelse tilsvarende er målt
ved 50 meter navhøjde, skal vindhastigheden
tillægges 25 %, og hvis den er målt ved 100
meter navhøjde, skal den tillægges 33 %.
Startvindhastighed (m/s)
Startvindhastigheden er vindhastigheden, hvor
vindmøllen netop begynder at producere. Større
møller vil ofte være bremset ved lave
vindhastigheder, for at reducere støjgenerne.
Stk. 4. Ved anlægsbeskrivelse skal registreringen
omfatte:
1. Hvad vindmøllen forsyner
2. Hvad vindmøllens nominel ydelse, nominal
vindhastighed, start vindhastighed, møllehøjde,
omgivelseshøjde og ruhed er
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
Startvindhastigheden refererer til
vindhastigheden i vindmøllens navhøjde. Hvis
startvindhastigheden er målt i en anden højde
end navhøjden omsættes den til navhøjden som
beskrevet for nominel vindhastighed.
Møllehøjde, z (m)
Møllehøjden måles fra terræn ved møllen til
møllens nav. For møller med lodret nav måles
navhøjden til vægtet centrum af det bestrøgne
areal.
Omgivelseshøjde, d
0
(m)
Omgivelseshøjden måles i forhold til den højeste
lægiver i nærheden af møllen. Højden måles fra
terræn ved møllen. Denne metode kan
undervurdere møllens produktion, hvis der er
væsentligt mere åbent i andre retninger med
større betydning for møllen produktion.
Som alternativ kan metoden til at bestemme
større vindmøllers produktion beskrevet i
European Wind Atlas benyttes til at bestemme
en vægtet middel omgivelseshøjde, der giver
samme samlet produktion for møllen, som
beregning med de individuelle omgivelseshøjder
i forskellig retning i forhold til møllen.
Ruhed, z
0
(m)
Ruheden afhænger af terræntypen ved møllen,
se tabel i håndbogens kapitel 9.
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
9. Vejledende tekniske anvisninger i tabelform
9.1 Generelt
9.1.1 Inden energimærkningen påbegyndes
Før en bygning energimærkes, skal det bestemmes, hvilken BBR-anvendelseskode bygningen har, da visse
bygningskategorier er undtaget fra energimærkningspligten. Find BBR-anvendelseskoder i skemaerne på de
følgende sider.
Derudover skal man være opmærksom på, at hvis bygningen ejes eller bruges af det offentlige (250 m
2
),
gælder der særlige regler om regelmæssig energimærkning, se bekendtgørelse om energimærkning af
bygninger.
at fritliggende bygninger under 60 m² ikke skal energimærkes, se bekendtgørelse om energimærkning
af bygninger.
at man på en ejendom kan have flere bygninger med forskellige anvendelseskoder. Hvis en ejendom
består af flere bygninger med forskellige BBR-koder, er det fortsat den type energikonsulent, som
opfylder kravene for den givne bygningstype, som skal energimærke den enkelte bygning.
at en bygning i visse tilfælde kan være angivet med status som ejerlejlighed i BBR-registreringen. Også i
disse tilfælde er det BBR-anvendelseskoden, der afgrænser om (og hvorledes) bygningen skal
energimærkes. F.eks. kan en bygning være udskilt som ejerlejlighed og have BBR-anvendelseskode
"række-, kæde- og dobbelthus", dvs. svarende til kode 130, 131 og 132.
9.1.2 Anvendelseskoder der energimærkes
Hvilke anvendelseskoder, der skal energimærkes, og af hvilken type energikonsulent, kan udover i kapitel
1.1 også ses i bekendtgørelse om energimærkning af bygninger.
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
1878820_0107.png
9.1.3 Koder for bygningsdele
Ved udførelse af energimærkning identificeres de enkelte bygningsdele og tekniske anlæg. For at
systematisere informationer ved indberetningen af energimærker er hver bygningsdel og teknisk anlæg
blevet tildelt en kode. Koderne kan endvidere benyttes til at gruppere forslag af energibesparelser, så disse
optræder mere overskueligt i energimærkningsrapporten.
Oversigt over tekniske anlæg og bygningsdeles koder
Kode
1-0-0-0
1-1-0-0
1-1-1-0
1-1-2-0
1-2-0-0
1-2-1-0
1-2-2-0
1-2-3-0
1-2-1-1
1-2-2-1
1-2-3-1
1-2-4-0
1-3-0-0
1-3-1-0
1-3-2-0
1-3-3-0
1-4-0-0
1-4-1-0
1-4-2-0
Type
Bygningen
Tag og loft
Loft
Fladt tag
Ydervægge
Hule ydervægge
Massive ydervægge
Lette ydervægge
Hule vægge mod uopvarmet rum
Massive vægge mod uopvarmet rum
Lette vægge mod uopvarmet rum
Kælder ydervægge
Vinduer, ovenlys og døre
Vinduer
Ovenlys
Yderdøre
Gulve
Terrændæk
Etageadskillelse
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
1878820_0108.png
1-4-3-0
1-4-4-0
1-4-1-1
1-4-2-1
1-4-3-1
1-4-4-1
1-4-5-0
1-5-0-0
1-5-1-0
1-5-2-0
1-5-3-0
1-6-0-0
1-6-1-0
2-0-0-0
2-1-0-0
2-1-1-0
2-1-2-0
2-1-3-0
2-1-4-0
2-1-5-0
2-1-6-0
2-2-0-0
2-2-1-0
2-2-2-0
2-2-3-0
Krybekælder
Kældergulv
Terrændæk med gulvvarme
Etageadskillelse med gulvvarme
Krybekælder med gulvvarme
Kældergulv med gulvvarme
Linjetab
Ventilation
Ventilation
Ventilationskanaler
Køling
Internt varmetilskud
Internt varmetilskud
Varmeanlæg
Varmeanlæg
Varmeanlæg
Kedler
Fjernvarme
Ovne
Varmepumper
Solvarme
Varmefordeling
Varmefordeling
Varmerør
Varmepumper
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
1878820_0109.png
2-2-4-0
3-0-0-0
3-1-0-0
3-1-1-0
3-1-2-0
3-1-3-0
3-1-4-0
3-1-5-0
3-2-0-0
3-2-1-0
4-0-0-0
4-1-0-0
4-1-1-0
4-1-2-0
4-1-3-0
4-1-4-0
El
El
Automatik
Varmt og koldt vand
Varmt brugsvand
Varmt brugsvand
Armaturer
Varmtvandsrør
Varmtvandspumper
Varmtvandsbeholder
Koldt vand
Koldt vand
Belysning
Apparater
Solceller
Vindmøller
Koderne identificerer alle bygningsdele og alle dele af det tekniske anlæg. Koderne kan bruges ved
gruppering af flere forslag til energibesparelser. Herudover indberettes koderne til Energistyrelsen, så data
for energimærkningen bliver entydigt systematiseret.
9.1.4 Levetider for energibesparende foranstaltninger
Levetider der kan anvendes ved beregning af rentabiliteten efter bygningsreglementets vejledning til
kapitel 11.
Energibesparende tiltag
Efterisolering af bygningsdele
Vinduer samt forsatsrammer og koblede rammer
År
40
30
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
1878820_0110.png
Varmeanlæg, radiatorer og gulvvarme samt ventilationskanaler
Varmeproducerende anlæg mv., f.eks. kedler, varmepumper, solvarmeanlæg
Belysningsarmaturer
Automatik til varme og klimaanlæg
Fugetætningsarbejder
30
20
15
15
10
Som levetid kan benyttes enten standardværdierne i ovenstående tabel eller den levetid, som leverandøren
af den pågældende komponent kan dokumentere/garantere. Krav ved ombygning og andre forandringer i
bygningen kan ses i bygningsreglementets kapitel 11
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
9.1.5 GUF-værdier
GUF %
Beboelse
Døgninstitution med og uden catering
Anden helårsbeboelse
Garageanlæg
Kontor og handel
Hotel, restaurant, vaskeri, frisør ol
Kulturbygninger
Undervisning og forskning, herunder efterskoler,
kostskoler, højskoler, gymnasium, erhvervsskoler,
universiteter og lignende.
Hospital, sygehjem fødeklinik o.l.
Daginstitution
Anden institution, herunder fængsel, kaserne,
Bygning til idrætsformål herunder klubhus, idrætshal,
svømmehal, skøjtehal
19
29
28
26
36
30
31
22
15
18
28
14
Når en bygnings årsforbrug er registreret, kan man beregne, hvor stort forbruget ville have været i et
klimamæssigt normal-år. Dette tal kaldes det klimakorrigerede forbrug og beregnes således:
Klimakorrigeret forbrug = GUFreg.år + (GAFreg.år x GDnormal/GDreg.år)
hvor:
GDnormal er antallet af graddage i et klimamæssigt normal-år
”GDreg.år” er antallet af graddage i registreringsåret
”GUFreg.år” står for graddage-uafhængigt forbrug i et helt registreringsår
”GAF år” står for graddage-afhængigt forbrug i registreringsåret
Begreberne GUF og GAF forklares nærmere nedenfor.
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
1878820_0112.png
GUF kaldes også basisforbruget og består af følgende:
•Varmtvandsforbrug
•Varmetab fra cirkulationsledninger for varmt brugsvand
•Varmetab fra rørinstallationer
•Komfortgulvvarme i badeværelser og lignende
•Tomgangstab fra kedler og varmtvandsbeholdere
•Tomgangstab fra tilslutningsanlæg til fjernvarme
•Opvarmning af åben ekspansionsbeholder, f.eks. på loft
Som det fremgår, består GUF af forbrug, som må forventes at være
nogenlunde det samme, uanset om det er varmt eller koldt udendørs.
9.2 Energimærkeskala for bygninger
9.2.1. Skala for boliger
Energimærkningsskala for en- og flerfamiliehuse - gældende
Skalatrin
A2020
A2015
A2010
B
C
D
E
F
G
A er det opvarmede areal i m
2
.
Grænseværdi i kWh/m
2
år
27,0
< 30,0 + 1000/A
< 52,5 + 1650/A
< 70,0 + 2200/A
< 110 + 3200/A
< 150 + 4200/A
< 190 + 5200/A
< 240 + 6500/A
> 240 + 6500/A
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
1878820_0113.png
9.2.2 Skala for erhverv
Energimærkningsskala for handel, service og offentlige bygninger
Skalatrin
A2020
A2015
A2010
B
C
D
E
F
G
Grænseværdi i kWh/m
2
år
33,0
< 41 + 1000/A
< 71,3 + 1650/A
< 95,0 + 2200/A
< 135 + 3200/A
< 175 + 4200/A
< 215 + 5200/A
< 265 + 6500/A
> 265 + 6500/A
A er det opvarmede areal i m
2
.
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
1878820_0114.png
9.2.3 Skala for blandet anvendelse
Skala for blandet anvendelse benyttes, når større bygningsafsnit har en anden anvendelse end
hovedanvendelsen for bygningen. Bygninger med blandet anvendelse har en del som skal mærkes i
henhold til ”Skala for boliger” og ”Skala for erhverv m.v.”. Ved større bygningsafsnit forstås bygningsafsnit,
som enten er på mindst 1.000 m
2
opvarmet etageareal, eller som udgør mindst 20 % af det samlede,
opvarmede etageareal i bygningen.
Energimærkeskala for blandet anvendelse
Skalatrin
A2020
A2015
A2010
B
C
D
E
F
G
Grænseværdi i kWh/m² år
E
blandet anv.
< (27 x a
bolig
+ 33 x a
erhverv
) / A
E
blandet anv.
< (a
bolig
x (30 + 1000/a
bolig
) + a
erhverv
x (41 + 1000/a
erhverv
)) / A
E
blandet anv.
< (a
bolig
x (52,5 + 1650/a
bolig
) + a
erhverv
x (71,3 +1650/a
erhverv
)) / A
E
blandet anv.
< (a
bolig
x (70 + 2200/a
bolig
) + a
erhverv
x (95 + 2200/a
erhverv
)) / A
E
blandet anv.
< (a
bolig
x (110 + 3200/a
bolig
) + a
erhverv
x (135 +3200/a
erhverv
)) / A
E
blandet anv.
< (a
bolig
x (150 + 4200/a
bolig
) + a
erhverv
x (175 + 4200/a
erhverv
)) / A
E
blandet anv.
< (a
bolig
x (190 + 5200/a
bolig
) + a
erhverv
x (215 + 5200/a
erhverv
)) / A
E
blandet anv.
< (a
bolig
x (240 + 6500/a
bolig
) + a
erhverv
x (265 + 6500/a
erhverv
)) / A
E
blandet anv.
> (a
bolig
x (240 + 6500/a
bolig
) + a
erhverv
x (265 + 6500/a
erhverv
)) / A
Hvor a
bolig
er opvarmet areal som skal energimærkes i henhold til "Skala for boliger"
og a
erhverv
er opvarmet areal som skal energimærkes i henhold til "Skala for erhverv". A er det
samlede opvarmede areal.
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
1878820_0115.png
9.2.4 Omregningstabeller
Omregningstabel for en- og flerfamiliehuse
Følgende tabel viser gyldighedsdatoerne for de seneste energimærkeskalaer:
Skala
2004
2006
2008V1
2008V2
2008V3
2012
2013
Fra dato:
01-11-2004
01-09-2006
01-01-2008
01-01-2009
01-10-2009
01-06-2012
08-09-2013
30-06-2018
2018
01-07-2018
-
Til dato:
31-08-2006
31-12-2007
31-12-2008
30-09-2009
09-09-2012
07-09-2013
Det bemærkes, at både skalaen 2008V3 og 2012 har været gældende i en periode fra d. 01-06-2012 til d.
09-09-2012. For at afgøre hvilken skala energimærket er udført efter, skal man se på feltet
”Programversion” på forsiden af energimærkerapporten. Hvis der i rapporter fra denne periode i dette felt
står Energy08 eller Ek-pro, er rapporten udført efter 2008V3-skalaen, ellers er rapporten udført efter 2012-
skalaen.
Med kendskab til hvilken skala det enkelte energimærke hører under, kan følgende omregningstabel
benyttes til at finde ud af, hvad mærket svarer til på 2018 skalaen:
2006
skalatrin
-
-
-
-
A1,A2
B1
-
A
B
-
-
A1,A2
B
-
A1
A2
B
-
A2015
A2015
A2010
A2010
B
B
≤ 70,0 + 2200/A
≤ 52,5 + 1650/A
A2020
≤ 27,0
≤ 30,0 + 1000/A
2008V1
Skalatrin
-
2008V2
Skalatrin
-
2012
Skalatrin
-
2013
Skalatrin
A2020
-
2018
Grænseværdi i kWh/m²/år
Skalatrin
20,0
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
1878820_0116.png
B2,C1
C2,D1
D2,E1
E2,F1
F2,G1,G2
C
D
E
F
G
C
D
E
F
G
C
D
E
F
G
C
C
D
D
E
E
F
F
G
G
≤ 110 + 3200/A
≤ 150 + 4200/A
≤ 190 + 5200/A
≤ 240 + 6500/A
> 240 + 6500/A
Hvor A er det opvarmede areal i m
2
.
Det bemærkes, at der i omregningstabellen, kun er medtaget skalaer for håndbog 2006, 2008, 2012, 2013
og 2018. Dette skyldes at mærker udført før 2006-skalaen ikke længere er gyldige i dag, hvormed en
omregning fra ældre skalaer ofte ikke vil være relevant at medtage. Hvis mærket er udført i 2004 skalaens
gyldighedsperiode, henvises der til afsnittet ”Historiske skalaer” hvori de enkelte skalatrin fremgår.
Omregningstabel for Handel, service og offentlige bygninger
Følgende tabel viser gyldighedsdatoerne for de seneste energimærkningsskalaer:
Skala
2004
2006
2008V1
2008V2
2008V3
2012
2013
Fra dato:
01-11-2004
01-09-2006
01-01-2008
01-01-2009
01-10-2009
01-06-2012
08-09-2013
Til dato:
31-08-2006
31-12-2007
31-12-2008
30-09-2009
09-09-2012
07-09-2013
30-06-2018
2018
01-07-2018
-
Det bemærkes, at både skalaen 2008V3 og 2012 har været gældende i en periode fra d. 01-06-2012 til d.
09-09-2012. For at afgøre hvilken skala energimærket er udført efter, skal man se på feltet
”Programversion” på forsiden af energimærkerapporten. Hvis der i rapporter fra denne periode i dette felt
står Energy08 eller Ek-pro, er rapporten udført efter 2008V3-skalaen, ellers er rapporten udført efter 2012-
skalaen.
Med kendskab til hvilken skala det enkelte energimærke hører under, kan følgende omregningstabel
benyttes til at finde ud af hvad mærket svarer til på 2018 skalaen:
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
1878820_0117.png
2006
Skalatrin
-
-
A1
A2
B1
B2, C1
C2, D1
D2,E1
E2, F1
F2,G1,G2
2008V1
Skalatrin
-
2008V2
2012
2013
2018
Skalatrin
Skalatrin Skalatrin Skalatrin
-
-
A2020
Grænseværdi i
kWh/m²/år
25,0
-
-
-
A
B
C
D
E
F
G
-
-
A1, A2
B
C
D
E
F
G
-
A1
A2
B
C
D
E
F
G
-
A2015
A2015
A2010
A2010
B
B
C
C
D
D
E
E
F
F
G
G
Hvor A er det opvarmede areal i m
2
.
Det bemærkes, at der i omregningstabellen, kun er medtaget skalaer for håndbog 2006, 2008, 2012 og
2018. Dette skyldes at mærker udført før 2006-skalaen ikke længere er gyldige i dag, hvormed en
omregning fra ældre skalaer ofte ikke vil være relevant at medtage. Hvis mærket er udført i 2004 skalaens
gyldighedsperiode, henvises der til afsnittet ”Historiske
skalaer”
nedenfor, hvori de enkelte skalatrin
fremgår.
> 265 + 6500/A
≤ 265 + 6500/A
≤ 175 + 4200/A
≤ 215 + 5200/A
≤ 95,0 + 2200/A
≤ 135 + 3200/A
≤ 71,3 + 1650/A
A2020
≤ 33,0
≤ 41,0 + 1000/A
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
1878820_0118.png
9.2.5 Historiske energimærkningsskalaer for bygninger
Forneden ses samtlige skalaer for bygninger, som har været gældende ved energimærkning siden 01-11-
2004, foruden den i dag gældende 2018-skala, som kan ses under "Skala for boliger".
2013 skalaen
2013-skalaen har været gældende i perioden 08-09-2013 til 30-06-2018, og er blevet brugt i forbindelse
med Håndbog for energikonsulenter 2014 og 2016.
Skalatrin
A2020
20,0
A2015
A2010
B
C
D
E
F
< 30,0 + 1000/A
< 52,5 + 1650/A
< 70,0 + 2200/A
< 110 + 3200/A
< 150 + 4200/A
< 190 + 5200/A
< 240 + 6500/A
Grænseværdi i kWh/m
2
år
G
> 240 + 6500/A
A er det opvarmede areal i m
2
.
2008V2 + V3 og 2012 skalaen
2008V2-skalaen har været gældende i perioden 01-01-2009 til 07-09-2013 og er blevet brugt i forbindelse
med Håndbog for energikonsulenter 2008 version 2 og 3.
Skalatrin
A1
A2
B
C
Grænseværdi i kWh/m²/år
≤ 35 + 1100/A
≤ 50 + 1600/A
≤ 70 + 2200/A
≤ 110 + 3200/A
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
1878820_0119.png
D
E
F
G
Hvor A er det opvarmede areal i m
2
.
2008V1 skalaen
≤ 150 + 4200/A
≤ 190 + 5200/A
≤ 240 + 6500/A
> 240 + 6500/A
2008V1-skalaen har været gældende i perioden 01-01-2008 til 31-12-2008 og er blevet brugt i forbindelse
med Håndbog for energikonsulenter 2008 version 1.
Skalatrin
A
B
C
D
E
F
G
Hvor A er det opvarmede areal i m
2
.
2006-skalaen
2006-skalaen har været gældende i perioden 01-09-2006 til 31-12-2007 og blev brugt i forbindelse med
Håndbog for energikonsulenter 2006.
Skalatrin
A1
A2
B1
B2
Grænseværdi i kWh/m²/år
≤ 35 + 1100/A
≤ 50 + 1600/A
≤ 70 + 2200/A
≤ 90 + 2700/A
Grænseværdi i kWh/m²/år
≤ 50 + 1600/A
≤ 70 + 2200/A
≤ 110 + 3200/A
≤ 150 + 4200/A
≤ 190 + 5200/A
≤ 240 + 6500/A
> 240 + 6500/A
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
1878820_0120.png
C1
C2
D1
D2
E1
E2
F1
F2
G1
G2
Hvor A er det opvarmede areal i m
2
.
≤ 110 + 3200/A
≤ 130 + 3700/A
≤ 150 + 4200/A
≤ 170 + 4700/A
≤ 190 + 5200/A
≤ 210 + 5700/A
≤ 240 + 6500/A
≤ 280 + 7500/A
≤ 330 + 9000/A
> 330 + 9000/A
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
1878820_0121.png
2004 skalaen
Energimærkningen af boliger efter 2004-skalaen var anderledes end de senere skalaer. Denne skala var
opdelt for små boliger (op til 1500 m
2
), som blev energimærket jf. den såkaldte EM-skala og store boliger
(over 1500 m
2
) som blev energimærket jf. ELO-skalaerne. Trinkravene for ELO-skalaen afhang af hvilken
anvendelseskode bygningen havde. I dette afsnit er kun medtaget ELO-skalaen for anvendelseskode 140. På
hver af skalaerne fremgår skalatrin for det totale energiforbrug, samt de primære miljøbelastende
elementer for huse. 2004-skalaen var gældende fra d. 01-11-2004 til d. 31-08-2006.
2004 skala – små boliger
2004 skalaen for små boliger (boliger på under 1500 m
2
) havde følgende trinkrav for det totale
energiforbrug, alt efter om det var opvarmet med fjernvarme, olie, gas eller biobrændsel/fastbrændsel:
Skalaer for varme udregnet i kWh/m
2
El/netto:
kWh/m
2
Mærke
A1
A2
A3
A4
A5
B1
B2
B3
B4
B5
C1
C2
C3
Interval
0-64,0
64,1-76,0
76,1-88,0
88,1-100,0
100,1-112,0
112,1-124,0
124,1-136,0
136,1-148,0
148,1-160,0
160,1-172,0
172,1-184,0
184,1-196,0
196,1-208,0
Olie
kWh/m
2
Interval
0-92,0
92,1-109,0
109,1-126,0
126,1-143,0
143,1-160,0
160,1-177,0
177,1-194,0
194,1-211,0
211,1-229,0
229,1-246,0
246,1-263,0
263,1-280,0
280,1-297,0
Gas
kWh/m
2
Interval
0-85,0
85,1-101,0
101,1-117,0
117,1-133,0
133,1-149,0
149,1-165,0
165,1-181,0
181,1-197,0
197,1-213,0
213,1-229,0
229,1-245,0
245,1-261,0
261,1-277,0
Fjernvarme
kWh/m
2
Interval
0-67,0
67,1-80,0
80,1-93,0
93,1-105,0
105,1-118,0
118,1-131,0
131,1-143,0
143,1-156,0
156,1-168,0
168,1-181,0
181,1-194,0
194,1-206,0
206,1-219,0
Bio.br/fastbr.
m
3
/m
2
Interval
0-107,0
107,1-127,0
127,1-147,0
147,1-167,0
167,1-187,0
187,1-207,0
207,1-227,0
227,1-247,0
247,1-267,0
267,1-287,0
287,1-307,0
307,1-327,0
327,1-347,0
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
1878820_0122.png
C4
C5
208,1-220,0
220,1-
297,1-314,0
314-
277,1-293,0
293,1-
219,1-232,0
232,1-
347,1-367,0
367,1-
Skalaer for energimærke for varme – indgangsværdi Q
BEF
/A
e
(kWh/m
2
).
Udover ovenstående skala, blev skalaer for vandforbrug, elforbrug og CO
2
belastning også oplyst.
En bygnings el-forbrug blev registreret ved at observere nedenstående apparater i bygningen og ud fra
deres alder angive en korrektionsværdi:
Korrektioner i kWh/år
Apparat
Vaskemaskine
Tørretumbler
Opvaskemaskine
Køl m/frost
Køl u/frost
Kombiskab
Kummefryser
Skabsfryser
Elbageovn
Elkogeplader
Cirk.-pumpe
Olie-/gasfyr
Middelværdi i
kWh/år
1)
345
394
357
353
277
542
453
483
122
180
294
212
Gammel (> 15 år) Ældre (5-15 år) Nyere (0-5 år)
115
62
165
80
47
170
262
99
12
20
174
88
34
53
34
22
17
45
56
43
1
20
57
38
-34
-53
-34
-23
-17
-46
-57
-43
-2
0
-99
-37
Lavenergi
-112
-60
-91
-105
-147
-162
-203
-191
-15
-80
2)
-
3)
-202
4)
1) Middelværdi af forbrug i ”ældre” og ”nyere” apparater.
2) Induktionskomfur. Mikrobølgeovn og emhætte er ikke medtaget under kogeudstyr. Emhætter skal
registreres, men de skal ikke indgå i beregningerne. Grunden er dels, at der ikke findes nogen mærkning
eller prøveresultater til klassificering af disse apparater, dels at deres årsforbrug (ca. 70-80 kWh for hvert)
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
1878820_0123.png
er relativt beskedent. Et valgt ”fiktivt” el-forbrug for et gaskomfur på 60 kWh/år sikrer, at man får en lavere
energimærkning med gaskomfur. Der skal anføres en bemærkning om dette i Energiplan & dokumentation.
3) Cirkulationspumper anvendes i centralvarmeinstallationer med olie- eller gasfyr samt i nogle tilfælde ved
fjernvarmetilslutning. De anførte tre korrektioner svarer til pumper på 60 W (korr. 174 kWh), 45 W (korr.
57kWh) og 25 W (korr. -99 kWh).
4) Forbrug og korrektioner gælder for såvel olie- som naturgasfyr. Lavenergi dog alene naturgasfyr med
åbent forbrændingskammer.
Ved addition af samtlige korrektionsværdier for alle apparaturer i det aktuelle hus, blev faktoren k fundet.
Værdien af k afgjorde hvilket El-mærke bygningen fik, som det fremgår af følgende tabel:
Skala El-mærke
Lejlighed
Korrektion kWh/år
Enfamiliehus
Korrektion kWh/år
k < -299
-299 ≤ k ≤ 299
299 < k
A
B
C
k < -169
-169 ≤ k ≤ 169
169 < k
Vandforbruget i en bygning blev registreret ved registrering af samtlige armaturers type og alder. For hvert
armatur var der et bidrag til den samlede korrektionssum, som det fremgår af følgende tabel:
Armatur mm.
Middel
Højt
vandforbrug
10
3
2
-
-
Lavt vandforbrug
Gml. (>15
år)
-
-
-
6
4
Ældre (5-
15 år)
-
-
-
3
2
Nyere
(0-5
år)
-
-
-
0
0
Lavenergi
Toilet
Armatur i bad
Armatur i køkken
Vaskemaskine
Opvaskemaskine
30
40
16
12
4
-10
-3
-2
-
-
-
-
-
-4
-2
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
1878820_0124.png
Ved addition af samtlige korrektionsværdier for alle armaturer i det aktuelle hus, blev faktoren k fundet.
Værdien af k afgjorde hvilket vand-mærke bygningen fik, som det fremgår af følgende tabel:
Skala Vand-mærke
Lejlighed
Korrektion m
3
/år
Enfamiliehus
Korrektion m
3
/år
k < -10
-10 ≤ k ≤ 10
10 < k
A
B
C
k < -10
-10 ≤ k ≤ 10
10 < k
Skala til bestemmelse af Energimærke for CO
2
i boliger, blev alene afgjort af det udledte mængde CO
2
som
det fremgår af følgende tabel:
Skala CO
2
-mærke
Lejlighed
Udledning kg/m
3
/år
A
B
C
u < 50
50 ≤ u ≤ 90
90 < u
Enfamiliehus
Udledning kg/m
2
/år
u < 50
50 ≤ u ≤ 90
90 < u
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
1878820_0125.png
2004 skala – store boliger
2004 skalaen for store boliger (boliger på over 1500 m
2
), også kaldet ELO-skalaen, afhang af hvilken
anvendelseskode bygningen havde. Der er i dette afsnit kun medtaget ELO-skalaen for anvendelseskode
140, som havde nedenstående trinkrav for det totale energiforbrug, alt efter om det var opvarmet med
fjernvarme, olie, gas eller elvarme. Ud over skalatrin for det totale energiforbrug fremgår også skalatrin for
husets vandforbrug, elforbrug og CO
2
belastning:
ELO-skala for anvendelseskode 140
Fjernvarme
kWh/m
2
/år
Mærke
A
B
C
Interval
0-86
86-92,72
92,72-99,45
Olie
kWh/m
2
/år
Interval
0-108
108-11,55
119,55-131,09
Gas
kWh/m
2
/år
Interval
0-106
106-114,18
114,18-
122,36
122,36-
130,55
130,55-
138,73
138,73-
146,91
146,91-
155,09
155,09-
163,27
163,27-
171,46
171,46-
179,64
Elvarme
kWh/m
2
/år
Interval
0-86
86-92,73
92,73-99,45
Vand
El
CO
2
kg/m
2
/år
Interval
0-12
12-14,73
14,73-17,45
m
3
/m
2
/år kWh/m
2
/år
Interval
0-0,54
0,54-0,61
0,61-0,69
Interval
0-1,6
1,6-2,85
2,85-4,09
D
9,45-106,18
131,09-142,63
99,45-106,18 0,69-0,76
4,09-5,33
17,45-20,18
E
106,18-112,91 142,63-154,18
106,18-112,91 0,76-0,84
5,33-6,58
20,18-22,91
F
112,91-119,64 154,18-165,72
112,91-119,64 0,84-0,91
6,58-7,83
22,91-25,64
G
119,64-126,36 165,72-177,27
119,64-126,36 0,91-0,99
7,83-9,07
25,64-28,36
H
126,36-113,09 177,27-188,81
126,36-133,09 0,99-1,06 9,07-10,32
28,36-31,09
I
113,09-139,82 188,81-200,36
133,09-139,82 1,06-1,14 10,32-11,56
31,09-33,82
J
139,82-146,54
200,36-211,9
139,82-146,54 1,14-1,21 11,56-12,81
33,82-36,54
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
1878820_0126.png
K
L
M
146,54-153,27
153,27-160
160-
211,9-223,45
179,64-
187,82
146,54-153,27
1,21-1,29 12,81-14,05
1,29-1,36 14,05-15,3
1,36-
15,3-
36,54-39,27
39,27-42
42-
223,45-234,99 187,82-196
234,99-
196-
153,27-160
160-
Historiske skalaer for erhverv m.v.
Forneden ses samtlige skalaer for erhverv m.v., som har været gældende ved energimærkning af bygninger
siden 01-11-2004, foruden den i dag gældende 2012-skala, som kan ses under "Skala for erhverv m.v.".
2013 skalaen
2013-skalaen har været gældende i perioden 08-09-2013 til 30-06-2018, og er blevet brugt i forbindelse
med Håndbog for energikonsulenter 2014 og 2016.
Skalatrin
A2020
Grænseværdi i kWh/m
2
år
25,0
< 41 + 1000/A
< 71,3 + 1650/A
< 95,0 + 2200/A
< 135 + 3200/A
< 175 + 4200/A
< 215 + 5200/A
< 265 + 6500/A
> 265 + 6500/A
A2015
A2010
B
C
D
E
F
G
A er det opvarmede areal i m
2
.
2008V2 skalaen
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
1878820_0127.png
2008V2-skalaen har været gældende i perioden 01-01-2009 til 01-09-2012, og er blevet brugt i forbindelse
med Håndbog for energikonsulenter 2008 version 2 og 3.
Skalatrin
A1
A2
B
C
D
E
F
G
Hvor A er det opvarmede areal i m
2
.
Grænseværdi i kWh/m²/år
≤ 50 + 1100/A
≤ 70 + 1600/A
≤ 95 + 2200/A
≤ 135 + 3200/A
≤ 175 + 4200/A
≤ 215 + 5200/A
≤ 265 + 6500/A
> 265 + 6500/A
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
1878820_0128.png
2008V1 skalaen
2008V1-skalaen har været gældende i perioden 01-01-2008 til 31-12-2008, og er blevet brugt i forbindelse
med Håndbog for energikonsulenter 2008 version 1.
Skalatrin
A
B
C
D
E
F
G
Hvor A er det opvarmede areal i m
2
.
2006-skalaen
Grænseværdi i kWh/m²/år
≤ 70 + 1600/A
≤ 95 + 2200/A
≤ 135 + 3200/A
≤ 175 + 4200/A
≤ 215 + 5200/A
≤ 265 + 6500/A
> 265 + 6500/A
2006-skalaen har været gældende i perioden 01-09-2006 til 31-12-2007, og blev brugt i forbindelse med
Håndbog for energikonsulenter 2006.
2006 Skalatrin
A1
A2
B1
B2
C1
C2
D1
D2
Grænseværdi i kWh/m²/år
≤ 35 + 1100/A
≤ 50 + 1600/A
≤ 95 + 2200/A
≤ 115 + 2700/A
≤ 135 + 3200/A
≤ 155 + 3700/A
≤ 175 + 4200/A
≤ 195 + 4700/A
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
1878820_0129.png
E1
E2
F1
F2
G1
G2
≤ 215 + 5200/A
≤ 235 + 5700/A
≤ 265 + 6500/A
≤ 305 + 7500/A
≤ 355 + 9000/A
> 355 + 9000/A
Hvor A er det opvarmede areal i m
2
.
2004 skalaen
Til at energimærke Handel, service og offentlige bygninger på over 1500 m
2
, benyttede man i perioden d.
01-11-2004 til d. 31-08-2006 ELO-skalaerne. Trinkravene for ELO-skalaen afhang af hvilken
anvendelseskode bygningen havde. I dette afsnit er kun medtaget ELO-skalaen for anvendelseskode 320.
Skalaen, havde trinkrav for det totale energiforbrug, alt efter om det var opvarmet med fjernvarme, olie,
gas eller elvarme. Herudover var den enkelte bygnings vandforbrug, elforbrug og CO
2
belastning også
mærket som det fremgår af nedenstående tabel:
ELO-skala for anvendelseskode 320
Fjernvarme
kWh/m /år
Mærke
A
B
C
Interval
0-57
57-66,09
66,09-75,18
2
Olie
kWh/m /år
Interval
0-75
75-87,45
87,45-99,91
2
Gas
kWh/m /år
Interval
0-55
55-65
65-75
2
Elvarme
kWh/m /år
Interval
0-28
28-34
34-40
2
Vand
El
CO
2
kg/m
2
/år
Interval
0-13
13-22,91
22,91-32,82
m
3
/m
2
/å
kWh/m
2
/år
r
Interval
0-0,1
0,1-0,14
0,14-
0,17
0,17-
0,21
0,21-
Interval
0-3,2
3,2-13,73
13,73-24,2
D
E
75,18-84,27
84,27-93,36
99,91-112,36
112,36-124,82
75-85
85-95
40-46
46-52
24,2-34,7
34,7-45,3
32,82-42,73
42,73-52,64
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
1878820_0130.png
0,25
F
93,36-102,45 124,82-137,28
95-105
52-58
0,25-
0,29
0,29-
0,32
0,32-
0,36
0,36-0,4
0,4-0,43
0,43-
0,47
0,47-
0,51
0,51-
45,3-55,8
52,64-62,54
G
102,45-111,55 137,28-149,73
105-115
58-64
55,8-66,3
62,54-72,45
H
I
J
K
111,55-120,64 149,73-162,19
120,64-129,73 162,19-174,64
129,73-138,82 174,64-187,1
138,82-147,91
187,1-199,55
115-125
125-135
135-145
145-155
64-70
70-76
76-82
82-88
66,3-76,8
76,8-87,4
87,4-97,9
97,9-
108,47
108,47-119
72,45-82,36
82,36-92,27
92,27-102,18
102,18-112,09
112,09-122
L
M
147,91-157
157-
199,55-212,01
155-165
88-94
212,01-
165-
94-
119-
122-
9.3 Brændsel
9.3.1 Brændværdier og CO
2
emissionsfaktorer
(CO
2
*
Brændsel/energiform
Enhed
Vægt i kg
kWh/enhed
(CO
2
* kg)/enhed
kg)/kWh
Affald
Brænde, Klv.
Brænde, Skr.
Brænde, Rm.
Træpiller
Træpiller
ton
Kløvet og
stablet rm
Skov rummeter
Kasse
rummeter
m
3
ton
1.000
ca. 550
ca. 430
ca. 250
660
1.000
2.917,00
2.200,00
1.700,00
1.200,00
3.208,00
4.861,00
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
1878820_0131.png
Træ flis
Træ flis
Halm
Halm
Halmpiller
Fuelolie
Fuelolie
Fyringsgasolie
Fyringsgasolie
Naturgas
Bygas
Biogas
LPG (flydende flaskegas)
Petroleum
Petroleum
Koks
Koks
Kul (stenkul)
Fjernvarme
Fjernvarme
Fjernvarme
Fjernvarme
Fjernvarme
Fjernvarme
m
3
ton
m
3
ton
ton
kg
liter
kg
liter
m
3
m
3
m
3
ton
ton
liter
ton
Hl
ton
m
3
kWh
MWh
Gcal
GJ
MJ
250
1.000
125
1.000
1.000
1
0,98
1
0,85
0,84
0,76
-
1.000
1.000
0,8
1.000
40
1.000
-
-
-
-
-
-
780,00
2.600,00
503,00
4.028,00
4.440,00
11,30
11,10
11,90
10,10
11,00
5,90
6,39
12.800,00
12.080,00
9,70
8.140,00
224,00
7.360,00
40,60
1,00
0,065
1.000,00
1.163,00
278,00
0,28
0,065
2995,176
3131,111
2,514
3164,807
87,091
0,234
0,259
0,259
0,389
0,389
3,173
3,117
3,170
2,691
2,245
1,204
0,281
0,281
0,266
0,266
0,204
0,204
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
1878820_0132.png
El
kWh
-
1,00
0,197
0,197
*) CO
2
-emission for el og fjernvarme er beregnet ud fra et landsgennemsnit. Det antages, at effektivitet for
fjernvarmeproduktion fra kraftvarme er 200 %.
9.3.2 Omsætning mellem energienheder
9.3.3 Energifaktorer
Ved beregning af det samlede energibehov til brug for indplacering af bygningen på energimærkeskalaen,
skal energiforbruget af de enkelte energiformer ganges med en energifaktor, som fremgår af det gældende
bygningsreglement
Energifaktorer
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
1878820_0133.png
Fra
El
01-07-2018
1,9
Fjernvarme
For andre former for varme
0,85
1,0 og den relevante nyttevirkning
9.4 Bygningsdele
9.4.1 U-værdier for typiske konstruktioner
Loftkonstruktioner
Type
Spær eller bjælkelag
U-værdi
[W/m²K]
L1
L2
L3
L4
L5
L6
L7
L8
L9
L10
L11
L12
L13
L14
L15
L16
Spær eller bjælkelag, uisoleret
Spær eller bjælkelag, indskudsbrædder og lerindskud
Spær eller bjælkelag, indskudsbrædder, lerindskud og loftbrædder
Spær eller bjælkelag, 25 mm isolering
Spær eller bjælkelag, 50 mm isolering
Spær eller bjælkelag, 75 mm isolering
Spær eller bjælkelag, 100 mm isolering
Spær eller bjælkelag, 125 mm isolering
Spær eller bjælkelag, 150 mm isolering
Spær eller bjælkelag, 175 mm isolering
Spær eller bjælkelag, 200 mm isolering
Spær eller bjælkelag, 225 mm isolering
Spær eller bjælkelag, 250 mm isolering
Spær eller bjælkelag, 275 mm isolering
Spær eller bjælkelag, 300 mm isolering
Spær eller bjælkelag, 325 mm isolering
1
,
47
0
,
93
0
,
78
0
,
82
0
,
57
0
,
44
0
,
35
0
,
29
0
,
25
0
,
21
0
,
18
0
,
16
0
,
15
0
,
13
0
,
12
0
,
113
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
1878820_0134.png
L17
L18
L19
L20
L21
L22
L23
L24
L25
L26
L27
L28
L29
L30
Spær eller bjælkelag, 350 mm isolering
Spær eller bjælkelag, 375 mm isolering
Spær eller bjælkelag, 400 mm isolering
Spær eller bjælkelag, 425 mm isolering
Spær eller bjælkelag, 450 mm isolering
Spær eller bjælkelag, 475 mm isolering
Spær eller bjælkelag, 500 mm isolering
Spær eller bjælkelag, 100 mm fast isolering og 200 mm granulat isolering
Spær eller bjælkelag, 100 mm fast isolering og 300 mm granulat isolering
Spær eller bjælkelag, 100 mm fast isolering og 400 mm granulat isolering
Spær eller bjælkelag, med dimension på 200 mm (8") eller større, 50 mm isolering
Spær eller bjælkelag, med dimension på 200 mm (8") eller større, 100 mm isolering
Spær eller bjælkelag, med dimension på 200 mm (8") eller større, 150 mm isolering
Spær eller bjælkelag, med dimension på 200 mm (8") eller større, 200 mm isolering
0
,
105
0
,
098
0
,
092
0
,
086
0
,
082
0
,
077
0
,
074
0
,
13
0
,
10
0
,
081
0
,
65
0
,
42
0
,
31
0
,
24
Note: Værdierne kan anvendes for følgende tagkonstruktioner: Gitterspær, Hanebåndsloft, Skrålofter, Skunkvægge, Skunkgulve, Fladt tag - buildt up
og Mandsard tage
Type
L50
L51
L52
L53
L54
L55
L56
Massivt betondæk mod loftrum
Massivt betondæk mod loftrum, uisoleret
Massivt betondæk mod loftrum, 25 mm isolering
Massivt betondæk mod loftrum, 50 mm isolering
Massivt betondæk mod loftrum, 75 mm isolering
Massivt betondæk mod loftrum, nedhængt loft, uisoleret
Massivt betondæk mod loftrum, nedhængt loft, 25 mm isolering
Massivt betondæk mod loftrum, nedhængt loft, 50 mm isolering
2.02
0.92
0.59
0.44
1.36
0.75
0.52
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
1878820_0135.png
L57
L58
L59
L60
L61
L62
L63
L64
L65
L66
L67
L68
L69
L70
L71
L72
L73
L74
Massivt betondæk mod loftrum, nedhængt loft, 75 mm isolering
Massivt betondæk mod loftrum, 100 mm isolering
Massivt betondæk mod loftrum, 125 mm isolering
Massivt betondæk mod loftrum, 150 mm isolering
Massivt betondæk mod loftrum, 175 mm isolering
Massivt betondæk mod loftrum, 200 mm isolering
Massivt betondæk mod loftrum, 225 mm isolering
Massivt betondæk mod loftrum, 250 mm isolering
Massivt betondæk mod loftrum, 275 mm isolering
Massivt betondæk mod loftrum, 300 mm isolering
Massivt betondæk mod loftrum, 325 mm isolering
Massivt betondæk mod loftrum, 350 mm isolering
Massivt betondæk mod loftrum, 375 mm isolering
Massivt betondæk mod loftrum, 400 mm isolering
Massivt betondæk mod loftrum, 425 mm isolering
Massivt betondæk mod loftrum, 450 mm isolering
Massivt betondæk mod loftrum, 475 mm isolering
Massivt betondæk mod loftrum, 500 mm isolering
0.40
0.33
0.27
0.24
0.21
0.19
0.16
0.15
0.13
0.12
0.115
0.108
0.101
0.095
0.090
0.085
0.081
0.077
Note: Ved 100 mm isolering eller mere anvendes samme værdier for loftkonstruktioner med/uden nedhængte lofter.
Type
L75
L76
L77
Massivt betondæk under fladt tag
Massivt betondæk under fladt tag, uisoleret
Massivt betondæk under fladt tag, 25 mm isolering
Massivt betondæk under fladt tag, 50 mm isolering
2.25
0.96
0.61
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
1878820_0136.png
L78
L79
L80
L81
L82
L83
L84
L85
L86
L87
L88
L89
L90
L91
L92
L93
L94
L95
Massivt betondæk under fladt tag, 75 mm isolering
Massivt betondæk under fladt tag, 100 mm isolering
Massivt betondæk under fladt tag, 125 mm isolering
Massivt betondæk under fladt tag, 150 mm isolering
Massivt betondæk under fladt tag, 175 mm isolering
Massivt betondæk under fladt tag, 200 mm isolering
Massivt betondæk under fladt tag, 225 mm isolering
Massivt betondæk under fladt tag, 250 mm isolering
Massivt betondæk under fladt tag, 275 mm isolering
Massivt betondæk under fladt tag, 300 mm isolering
Massivt betondæk under fladt tag, 325 mm isolering
Massivt betondæk under fladt tag, 350 mm isolering
Massivt betondæk under fladt tag, 375 mm isolering
Massivt betondæk under fladt tag, 400 mm isolering
Massivt betondæk under fladt tag, 425 mm isolering
Massivt betondæk under fladt tag, 450 mm isolering
Massivt betondæk under fladt tag, 475 mm isolering
Massivt betondæk under fladt tag, 500 mm isolering
0.45
0.36
0.30
0.25
0.21
0.19
0.17
0.15
0.14
0.13
0.12
0.11
0.104
0.098
0.092
0.087
0.083
0.080
Type
L100
L101
L102
Letbetondæk af elementer mod loftrum
Letbetondæk af elementer mod loftrum, uisoleret
Letbetondæk af elementer mod loftrum, 25 mm isolering
Letbetondæk af elementer mod loftrum, 50 mm isolering
1.45
0.78
0.53
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
1878820_0137.png
L103
Letbetondæk af elementer mod loftrum, 75 mm isolering
0.41
L104
L105
L106
L107
L108
L109
L110
L111
L112
L113
L114
L115
L116
L117
L118
L119
L120
L121
L122
L123
L124
Letbetondæk af elementer mod loftrum, nedhængt loft, uisoleret
Letbetondæk af elementer mod loftrum, nedhængt loft, 25 mm isolering
Letbetondæk af elementer mod loftrum, nedhængt loft, 50 mm isolering
Letbetondæk af elementer mod loftrum, nedhængt loft, 75 mm isolering
Letbetondæk af elementer mod loftrum, 100 mm isolering
Letbetondæk af elementer mod loftrum, 125 mm isolering
Letbetondæk af elementer mod loftrum, 150 mm isolering
Letbetondæk af elementer mod loftrum, 175 mm isolering
Letbetondæk af elementer mod loftrum, 200 mm isolering
Letbetondæk af elementer mod loftrum, 225 mm isolering
Letbetondæk af elementer mod loftrum, 250 mm isolering
Letbetondæk af elementer mod loftrum, 275 mm isolering
Letbetondæk af elementer mod loftrum, 300 mm isolering
Letbetondæk af elementer mod loftrum, 325 mm isolering
Letbetondæk af elementer mod loftrum, 350 mm isolering
Letbetondæk af elementer mod loftrum, 375 mm isolering
Letbetondæk af elementer mod loftrum, 400 mm isolering
Letbetondæk af elementer mod loftrum, 425 mm isolering
Letbetondæk af elementer mod loftrum, 450 mm isolering
Letbetondæk af elementer mod loftrum, 475 mm isolering
Letbetondæk af elementer mod loftrum, 500 mm isolering
1.08
0.66
0.48
0.37
0.31
0.26
0.23
0.20
0.18
0.16
0.14
0.13
0.12
0.113
0.106
0.099
0.094
0.089
0.084
0.080
0.076
Note: Ved 100 mm isolering eller mere anvendes samme værdier for loftkonstruktioner med/uden nedhængte lofter.
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
1878820_0138.png
Type
L150
L151
L152
L153
L154
L155
L156
L157
Stråtag
Stråtag, uisoleret
Stråtag, 50 mm isolering
Stråtag, 75 mm isolering
Stråtag, 100 mm isolering
Stråtag, 125 mm isolering
Stråtag, 150 mm isolering
Stråtag, 175 mm isolering
Stråtag, 200 mm isolering
1.47
0.57
0.44
0.35
0.30
0.26
0.23
0.20
Ydervægskonstruktioner
Type
Hulmur
U-værdi
[W/m²K]
Y1
Y2
Y3
Y4
Y5
Y6
Y7
Y8
Y9
Y10
Y11
Hulmur, 30 cm, tegl-tegl, uisoleret
Hulmur, 30 cm, tegl-tegl, efterisoleret med brændte klinker
Hulmur, 30 cm, tegl-tegl, efterisoleret opskummet celleplast
Hulmur, 30 cm, tegl-tegl, efterisoleret med papirulds løsfyld / cellulosefibre
Hulmur, 30 cm, tegl-tegl, efterisoleret med ekspanderet perlite eller polystyren kugler
Hulmur, 30 cm, tegl-tegl, efterisoleret med mineraluldsgranulat
Hulmur, 30 cm, tegl-tegl, isoleret ved opførelsen
Hulmur, 30 cm, tegl-letbeton, uisoleret
Hulmur, 30 cm, tegl-letbeton, efterisoleret med brændte klinker
Hulmur, 30 cm, tegl-letbeton, efterisoleret med mineralduldsgranulat
Hulmur, 30 cm, tegl-letbeton, isoleret ved opførelsen
1.63
1.04
0.89
0.83
0.77
0.77
0.76
1.22
0.83
0.62
0.54
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
1878820_0139.png
Y12
Y13
Y14
Y15
Y16
Y17
Y18
Y19
Y20
Y21
Y22
Y23
Y24
Y25
Hulmur, 33 cm, tegl-letbeton, isoleret ved opførelsen
Hulmur, 36 cm, tegl-tegl, uisoleret
Hulmur, 36 cm, tegl-tegl, efterisoleret med brændte klinker
Hulmur, 36 cm, tegl-tegl, efterisoleret opskummet celleplast
Hulmur, 36 cm, tegl-tegl, efterisoleret med papirulds løsfyld / cellulosefibre
Hulmur, 36 cm, tegl-tegl, efterisoleret med ekspanderet perlite eller polystyren kugler
Hulmur, 36 cm, tegl-tegl, efterisoleret med mineraluldsgranulat
Hulmur, 36 cm, tegl-tegl, isoleret ved opførelsen
Hulmur, 36 cm, tegl-letbeton, uisoleret
Hulmur, 36 cm, tegl-letbeton, efterisoleret med brændte klinker
Hulmur, 36 cm, tegl-letbeton, efterisoleret med mineraluldsgranulat
Hulmur, 36 cm, tegl-letbeton, isoleret ved opførelsen
Hulmur, 40 cm, tegl-tegl, isoleret ved opførelsen
Hulmur, 40 cm, tegl-letbeton, isoleret ved opførelsen
0.47
1.60
0.81
0.69
0.65
0.60
0.60
0.44
1.25
0.66
0.46
0.34
0.30
0.26
Note: For hulmure er værdierne inkl. korrektion for udmuring omkring vinduer og døre og linjetab ved samlingen. Værdierne anvendes også for
rene ydervægge uden vinduer og døre.
Type
Y30
Y31
Y32
Y33
Y34
Y35
Y36
Skalmur
Skalmur, bindingsværk
Skalmur, 12 cm tegl (�½ sten), uisoleret
Skalmur, 12 cm tegl (�½ sten), 50 mm isolering
Skalmur, 12 cm tegl (�½ sten), 100 mm isolering
Skalmur, 12 cm tegl (�½ sten), 150 mm isolering
Skalmur, 12 cm tegl (�½ sten), 200 mm isolering
Skalmur, 12 cm tegl (�½ sten), 250 mm isolering
2.42
2.97
0.63
0.37
0.26
0.20
0.16
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
1878820_0140.png
Y37
Skalmur, 12 cm tegl (�½ sten), 300 mm isolering
0.14
Type
Y42
Y43
Y44
Y45
Y46
Y47
Y48
Y49
Y50
Y51
Y52
Y53
Y54
Y55
Y56
Y57
Massiv ydervæg
Massiv ydervæg, 24 cm tegl (1 sten)
Massiv ydervæg, 24 cm tegl (1 sten), 50 mm isolering
Massiv ydervæg, 24 cm tegl (1 sten), 100 mm isolering
Massiv ydervæg, 36 cm tegl (1�½ sten), uisoleret
Massiv ydervæg, 36 cm tegl (1�½ sten), 50 mm isolering
Massiv ydervæg, 36 cm tegl (1�½ sten), 100 mm isolering
Massiv ydervæg, 48 cm tegl (2 sten), uisoleret
Massiv ydervæg, 48 cm tegl (2 sten), 50 mm isolering
Massiv ydervæg, 48 cm tegl (2 sten), 100 mm isolering
Massiv ydervæg, 60 cm tegl (2�½ sten), uisoleret
Massiv ydervæg, 60 cm tegl (2�½ sten), 50 mm isolering
Massiv ydervæg, 60 cm tegl (2�½ sten), 100 mm isolering
Massiv ydervæg, 72 cm tegl (3 sten), uisoleret
Massiv ydervæg, 72 cm tegl (3 sten), 50 mm isolering
Massiv ydervæg, 72 cm tegl (3 sten), 100 mm isolering
Massiv ydervæg, 30 cm massiv tegl (Ældre murværk med store teglsten som f.eks.
munkesten)
1.87
0.61
0.37
1.38
0.53
0.34
1.08
0.47
0.31
0.89
0.43
0.29
0.76
0.40
0.27
1.60
Y58
Y59
Y60
Y61
Massiv ydervæg, 19 cm letbeton, uisoleret
Massiv ydervæg, 19 cm letbeton, 50 mm isolering
Massiv ydervæg, 19 cm letbeton, 100 mm isolering
Massiv ydervæg, 29 cm letbeton, uisoleret
1.06
0.53
0.37
0.75
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
1878820_0141.png
Y62
Y63
Y64
Y65
Y66
Y67
Y68
Y69
Y70
Y71
Massiv ydervæg, 29 cm letbeton, 50 mm isolering
Massiv ydervæg, 29 cm letbeton, 100 mm isolering
Massiv ydervæg, 30 cm beton, over jord
Massiv ydervæg, 30 cm beton, over jord, 100 mm isolering
Massiv ydervæg, 30 cm letklinkebeton, over jord, uisoleret
Massiv ydervæg, 30 cm letklinkebeton, over jord, 100 mm isolering
Massiv ydervæg, 19 cm ældre letbeton (før 1970), uisoleret
Massiv ydervæg, 19 cm ældre letbeton (før 1970), 50 mm isolering
Massiv ydervæg, 29 cm ældre letbeton (før 1970), uisoleret
Massiv ydervæg, 29 cm ældre letbeton (før 1970), 50 mm isolering
0.45
0.33
3.47
0.39
0.82
0.28
1.64
0.62
1.19
0.55
Type
Y80
Y81
Y82
Y83
Y84
Y85
Y86
Y87
Y88
Y89
Y90
Let ydervæg med træskelet
Let ydervæg med træskelet, ud- og indvendig beklædning, uisoleret
Let ydervæg med træskelet, ud- og indvendig beklædning, 50 mm isolering
Let ydervæg med træskelet, ud- og indvendig beklædning, 75 mm isolering
Let ydervæg med træskelet, ud- og indvendig beklædning, 100 mm isolering
Let ydervæg med træskelet, ud- og indvendig beklædning, 125 mm isolering
Let ydervæg med træskelet, ud- og indvendig beklædning, 150 mm isolering
Let ydervæg med træskelet, ud- og indvendig beklædning, 175 mm isolering
Let ydervæg med træskelet, ud- og indvendig beklædning, 200 mm isolering
Let ydervæg med træskelet, ud- og indvendig beklædning, 225 mm isolering
Let ydervæg med træskelet, ud- og indvendig beklædning, 250 mm isolering
Let ydervæg med træskelet, ud- og indvendig beklædning, 275 mm isolering
1.89
0.61
0.46
0.37
0.30
0.25
0.22
0.20
0.18
0.16
0.15
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
1878820_0142.png
Y91
Let ydervæg med træskelet, ud- og indvendig beklædning, 300 mm isolering
0.14
Type
Y100
Y101
Kælderydervæg mod jord, hvor kældergulv er 1 - 2 m under terræn
Kælderydervæg mod jord, hvor kældergulv er 1 - 2 m under terræn, 30 cm beton
Kælderydervæg mod jord, hvor kældergulv er 1 - 2 m under terræn, 30 cm beton, 50 mm
isolering
1.11
0.49
Y102
Kælderydervæg mod jord, hvor kældergulv er 1 - 2 m under terræn, 30 cm beton, 100
mm isolering
0.32
Y103
Kælderydervæg mod jord, hvor kældergulv er 1 - 2 m under terræn, 30 cm beton, 150
mm isolering
0.23
Y104
Kælderydervæg mod jord, hvor kældergulv er 1 - 2 m under terræn, 30 cm beton, 200
mm isolering
0.18
Y105
Y106
Kælderydervæg mod jord, hvor kældergulv er 1 - 2 m under terræn, 30 cm letklinkebeton
Kælderydervæg mod jord, hvor kældergulv er 1 - 2 m under terræn, 30 cm letklinkebeton
+ 50 mm
0.55
0.34
Y107
Kælderydervæg mod jord, hvor kældergulv er 1 - 2 m under terræn, 30 cm letklinkebeton
+ 100 mm
0.25
Y108
Kælderydervæg mod jord, hvor kældergulv er 1 - 2 m under terræn, 30 cm letklinkebeton
+ 150 mm
0.19
Y109
Kælderydervæg mod jord, hvor kældergulv er 1 - 2 m under terræn, 30 cm letklinkebeton
+ 200 mm
0.16
Y110
Y111
Kælderydervæg mod jord, hvor kældergulv er 1 - 2 m under terræn, 35 cm letklinkebeton
Kælderydervæg mod jord, hvor kældergulv er 1 - 2 m under terræn, 35 cm letklinkebeton
+ 50 mm
0.50
0.32
Y112
Kælderydervæg mod jord, hvor kældergulv er 1 - 2 m under terræn, 35 cm letklinkebeton
+ 100 mm
0.24
Y113
Y114
Kælderydervæg mod jord, hvor kældergulv er 1 - 2 m under terræn, 39 cm letklinkebeton
Kælderydervæg mod jord, hvor kældergulv er 1 - 2 m under terræn, 39 cm letklinkebeton
+ 50 mm
0.47
0.31
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
1878820_0143.png
Y115
Kælderydervæg mod jord, hvor kældergulv er 1 - 2 m under terræn, 39 cm letklinkebeton
+ 100 mm
0.23
Note: U-værdierne er gældende for kælderydervægge, hvor kældergulvet er placeret 1 til 2 m under terræn. For kælderydervægge, hvor
kældergulvet er placeret mindre end 1 m under terræn, anvendes U-værdierne for ydervægge vendende mod udeluften.
Type
Y116
Y117
Kælderydervæg mod jord, hvor kældergulv er 2 m eller mere under terræn
Kælderydervæg mod jord, hvor kældergulv er 2 m eller mere under terræn, 30 cm beton
Kælderydervæg mod jord, hvor kældergulv er 2 m eller mere under terræn, 30 cm beton,
50 mm isolering
0.44
0.30
Y118
Kælderydervæg mod jord, hvor kældergulv er 2 m eller mere under terræn, 30 cm beton,
100 mm isolering
0.23
Y119
Kælderydervæg mod jord, hvor kældergulv er 2 m eller mere under terræn, 30 cm beton,
150 mm isolering
0.17
Y120
Kælderydervæg mod jord, hvor kældergulv er 2 m eller mere under terræn, 30 cm beton,
200 mm isolering
0.15
Y121
Kælderydervæg mod jord, hvor kældergulv er 2 m eller mere under terræn, 30 cm
letklinkebeton
0.31
Y122
Kælderydervæg mod jord, hvor kældergulv er 2 m eller mere under terræn, 30 cm
letklinkebeton + 50 mm
0.24
Y123
Kælderydervæg mod jord, hvor kældergulv er 2 m eller mere under terræn, 30 cm
letklinkebeton + 100 mm
0.19
Y124
Kælderydervæg mod jord, hvor kældergulv er 2 m eller mere under terræn, 30 cm
letklinkebeton + 150 mm
0.15
Y125
Kælderydervæg mod jord, hvor kældergulv er 2 m eller mere under terræn, 30 cm
letklinkebeton + 200 mm
0.13
Y126
Kælderydervæg mod jord, hvor kældergulv er 2 m eller mere under terræn, 35 cm
letklinkebeton
0.30
Y127
Kælderydervæg mod jord, hvor kældergulv er 2 m eller mere under terræn, 35 cm
letklinkebeton + 50 mm
0.23
Y128
Kælderydervæg mod jord, hvor kældergulv er 2 m eller mere under terræn, 35 cm
0.19
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
1878820_0144.png
letklinkebeton + 100 mm
Y129
Kælderydervæg mod jord, hvor kældergulv er 2 m eller mere under terræn, 39 cm
letklinkebeton
Y130
Kælderydervæg mod jord, hvor kældergulv er 2 m eller mere under terræn, 39 cm
letklinkebeton + 50 mm
Y131
Kælderydervæg mod jord, hvor kældergulv er 2 m eller mere under terræn, 39 cm
letklinkebeton + 100 mm
Note: U-værdierne er kun gældende for den del af kælderydervæggen, der ligger 2 m eller mere under terræn. For den del af kælderydervæggen
der ligger mellem 1 og 2 meter under terræn anvendes værdier fra konstruktionerne Y100 til Y115.
0.29
0.22
0.18
Gulvkonstruktioner
Gulvvarme
Ifølge beregningsreglerne i DS 418 skal der for konstruktioner med gulvvarme kun medtages de materialelag, der ligger
under det varmeafgivende lag. Denne korrektion er normalt ubetydelig for den samlede U-værdi. De beregnede U-
værdier kan derfor også anvendes for konstruktioner med gulvvarme.
Type
Træbjælkelag mod kælder eller krybekælder
U-værdi
[W/m²K]
G1
G2
G3
G4
G5
G6
G7
G8
FG9
G10
Træbjælkelag mod kælder eller krybekælder, uisoleret
Træbjælkelag mod kælder eller krybekælder, lerindskud på brædder
Træbjælkelag mod kælder eller krybekælder, 25 mm isolering på brædder
Træbjælkelag mod kælder eller krybekælder, 50 mm isolering
Træbjælkelag mod kælder eller krybekælder, 75 mm isolering
Træbjælkelag mod kælder eller krybekælder, 100 mm isolering
Træbjælkelag mod kælder eller krybekælder, 125 mm isolering
Træbjælkelag mod kælder eller krybekælder, 150 mm isolering
Træbjælkelag mod kælder eller krybekælder, 200 mm isolering
Træbjælkelag mod kælder eller krybekælder, 300 mm isolering
1.96
1.13
0.58
0.57
0.43
0.35
0.30
0.26
0.19
0.14
Note: Værdierne kan også anvendes for gulve med klinker/fliser lagt på en træplade.
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
1878820_0145.png
Type
G11
G12
Massivt betondæk mod kælder eller krybekælder
Massivt betondæk mod kælder eller krybekælder, trægulv på strøer på beton, uisoleret
Massivt betondæk mod kælder eller krybekælder, trægulv på strøer på beton, 25 mm
isolering
1.30
0.76
G13
Massivt betondæk mod kælder eller krybekælder, trægulv på strøer på beton, 50 mm
isolering
0.54
G14
Massivt betondæk mod kælder eller krybekælder, trægulv på strøer på beton, 75 mm
isolering
0.45
G15
Massivt betondæk mod kælder eller krybekælder, trægulv på strøer på beton, 100 mm
isolering
0.31
G16
Massivt betondæk mod kælder eller krybekælder, trægulv på strøer på beton, 125 mm
isolering
0.26
G17
Massivt betondæk mod kælder eller krybekælder, trægulv på strøer på beton, 150 mm
isolering
0.22
G18
Massivt betondæk mod kælder eller krybekælder, trægulv på strøer på beton, 175 mm
isolering
0.20
G19
Massivt betondæk mod kælder eller krybekælder, trægulv på strøer på beton, 200 mm
isolering
0.18
G20
Massivt betondæk mod kælder eller krybekælder, trægulv på strøer på beton, 300 mm
isolering
0.13
G21
G22
Massivt betondæk mod kælder eller krybekælder, klinker/fliser eller linoleum, uisoleret
Massivt betondæk mod kælder eller krybekælder, klinker/fliser eller linoleum, 50 mm
isolering
2.47
0.56
G23
Massivt betondæk mod kælder eller krybekælder, klinker/fliser eller linoleum, 75 mm
isolering
0.41
G24
Massivt betondæk mod kælder eller krybekælder, klinker/fliser eller linoleum, 100 mm
isolering
0.33
G25
Massivt betondæk mod kælder eller krybekælder, klinker/fliser eller linoleum, 125 mm
0.27
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
1878820_0146.png
isolering
G26
Massivt betondæk mod kælder eller krybekælder, klinker/fliser eller linoleum, 150 mm
isolering
G27
Massivt betondæk mod kælder eller krybekælder, klinker/fliser eller linoleum, 175 mm
isolering
G28
Massivt betondæk mod kælder eller krybekælder, klinker/fliser eller linoleum, 200 mm
isolering
G29
Massivt betondæk mod kælder eller krybekælder, klinker/fliser eller linoleum, 300 mm
isolering
Note: Tykkelse af betondækket påvirker den samlede U-værdi minimalt. Værdierne kan derfor anvendes for typisk forekommende dimensioner.
0.23
0.20
0.18
0.13
Type
G30
G31
Terrændæk
Terrændæk, trægulv på strøer/bjælkelag, uisoleret mod jord
Terrændæk, trægulv på strøer på beton, uisoleret på jord
0.49
0.48
Note: Mod jord
G32
Terrændæk, trægulv på strøer på beton, uisoleret på grus eller stenlag
0.47
G33
Terrændæk, trægulv på strøer på beton, 50 mm isolering og grus eller stenlag
0.31
G34
Terrændæk, trægulv på strøer på beton, 75 mm isolering og grus eller stenlag
0.27
G35
Terrændæk, trægulv på strøer på beton, 100 mm isolering og grus eller stenlag
0.23
G36
Terrændæk, trægulv på strøer på beton, 125mm isolering og grus eller stenlag
0.21
G37
Terrændæk, trægulv på strøer på beton, 150 mm isolering og grus eller stenlag
0.19
G38
Terrændæk, trægulv på strøer på beton, 175 mm isolering og grus eller stenlag
0.17
G39
Terrændæk, trægulv på strøer på beton, 200 mm isolering og grus eller stenlag
0.15
Note: Grus eller stenlag
G40
Terrændæk, trægulv på strøer på beton direkte på letklinker, uisoleret
0.24
G41
Terrændæk, trægulv på strøer på beton, 50 mm isolering og letklinker
0.19
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
1878820_0147.png
G42
Terrændæk, trægulv på strøer på beton, 75 mm isolering og letklinker
0.17
G43
Terrændæk, trægulv på strøer på beton, 100 mm isolering og letklinker
0.16
G44
Terrændæk, trægulv på strøer på beton, 125 mm isolering og letklinker
0.14
G45
Terrændæk, trægulv på strøer på beton, 150 mm isolering og letklinker
0.13
G46
Terrændæk, trægulv på strøer på beton, 200 mm isolering og letklinker
0.12
G47
Terrændæk, trægulv på strøer på beton, 250 mm isolering og letklinker
0.093
G48
Terrændæk, trægulv på strøer på beton, 300 mm isolering og letklinker
0.083
G49
Terrændæk, trægulv på strøer på beton, 350 mm isolering og letklinker
0.075
G50
Terrændæk, trægulv på strøer på beton, 400 mm isolering og letklinker
0.068
G51
Terrændæk, trægulv på strøer på beton, 450 mm isolering og letklinker
0.063
G52
Terrændæk, trægulv på strøer på beton, 500 mm isolering og letklinker
0.058
Note: Letklinker
G60
Terrændæk, klinker/fliser eller linoleum på beton direkte på jord, uisoleret
0.58
Note: Mod jord
G61
Terrændæk, klinker/fliser eller linoleum på beton direkte på grus eller stenlag, uisoleret
0.55
G62
Terrændæk, klinker/fliser eller linoleum på beton, 100 mm isolering og grus eller stenlag
0.24
G63
Terrændæk, klinker/fliser eller linoleum på beton, 125 mm isolering og grus eller stenlag
0.21
G64
Terrændæk, klinker/fliser eller linoleum på beton, 150 mm isolering og grus eller stenlag
0.19
G65
Terrændæk, klinker/fliser eller linoleum på beton, 175 mm isolering og grus eller stenlag
0.17
G66
Terrændæk, klinker/fliser eller linoleum på beton, 200 mm isolering og grus eller stenlag
0.15
Note: Grus eller stenlag
G67
Terrændæk, klinker/fliser eller linoleum på beton direkte på letklinker, uisoleret
0.26
G68
Terrændæk, klinker/fliser eller linoleum på beton, 50 mm isolering og letklinker
0.20
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
1878820_0148.png
G69
Terrændæk, klinker/fliser eller linoleum på beton, 75 mm isolering og letklinker
0.18
G70
Terrændæk, klinker/fliser eller linoleum på beton, 100 mm isolering og letklinker
0.16
G71
Terrændæk, klinker/fliser eller linoleum på beton, 125 mm isolering og letklinker
0.15
G72
Terrændæk, klinker/fliser eller linoleum på beton, 150 mm isolering og letklinker
0.14
G73
Terrændæk, klinker/fliser eller linoleum på beton, 200 mm isolering og letklinker
0.12
G74
Terrændæk, klinker/fliser eller linoleum på beton, 250 mm isolering og letklinker
0.10
G75
Terrændæk, klinker/fliser eller linoleum på beton, 300 mm isolering og letklinker
0.084
G76
Terrændæk, klinker/fliser eller linoleum på beton, 350 mm isolering og letklinker
0.076
G77
Terrændæk, klinker/fliser eller linoleum på beton, 400 mm isolering og letklinker
0.069
G78
Terrændæk, klinker/fliser eller linoleum på beton, 450 mm isolering og letklinker
0.063
G79
Terrændæk, klinker/fliser eller linoleum på beton, 500 mm isolering og letklinker
0.058
Note: Letklinker
Type
Kældergulv dybere end 0,5 m under terræn
G80
Kældergulv dybere end 0,5 m under terræn, betondæk mod jord, uisoleret
0.45
G81
Kældergulv dybere end 0,5 m under terræn, betondæk på grus eller stenlag, uisoleret
0.43
G82
Kældergulv dybere end 0,5 m under terræn, betondæk på letklinker, 50 mm isolering
0.18
G83
Kældergulv dybere end 0,5 m under terræn, betondæk på letklinker, 75 mm isolering
0.17
G84
Kældergulv dybere end 0,5 m under terræn, betondæk på letklinker, 100 mm isolering
0.15
Note: For kældergulve mindre end 0,5 m over terræn anvendes værdierne for terrændæk.
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
1878820_0149.png
9.4.2 Ældre bygningsreglementers krav til U-værdier
BR
61
BR 77
BR 67 BR 72 (til 1.2-
79)
1,1
0,5
-
1,7
0,4
1
0,6
-
2
0,45
0,4
0,3
-
0,5
0,3
BR
82
BR-S
85
BRS 85
1.4.85 -
1.4.86
0,40-0,35
0,3
0,4
0,5
0,3
BR 95
BR
og BR-S
2008
98
0,3
0,2
0,3
0,4
0,2
0,4
0,4
0,4
0,5
0,3
BR 2010
og BR
2015
0,3
0,3
0,3
0,4
0,2
Bygningsdele
Ydervæg > 100 kg./m² +
mod jord
Ydervæg < 100 kg/m²
Kælderydervæg
Skillevæg - uopv. rum
Terrændæk
Terrændæk mv.
1,1
0,5
-
1,7
0,4
0,4
0,3
-
0,5
0,3
0,4
0,3
0,4
0,5
0,3
-
med gulvvarme
Gulve mod venti-
0,5
lerede kryberum
Etageadskillelser over/
mod det fri
Etageadskillelse mod
uopvarmet rum
Loft- og tagkonstrukt.
Flade tage / skråvægge
Yderdør, port og lem
Vinduer mm.
0,4
-
-
-
-
-
-
0,15
0,3
0,2
0,5
0,6
0,6
0,3
0,3
0,3
0,2
0,3
0,2
0,4
-
0,45
0,2
-
-
0,2
0,3
0,2
0,5
0,4
0,4
-
-
0,5
0,4
0,4
-
-
0,6
0,45
-
-
2,9
0,4
0,2
-
2
2,9
0,2
0,2
-
2
2,9
0,5
0,2
-
2
2,9
-
0,2
-
2
2,9
0,4
0,15
0,2
1,8
1,8
0,4
0,25
0,25
2
2
0,4
0,2
0,2
1,8
1,8
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
1878820_0150.png
9.4.3 Linjetab
Linjetab for ydervægsfundamenter ved terrændæk
Beskrivelse
Betonvæg på betonfundamenter
Tegl-, letbeton- eller skeletvæg på betonfundament
Tegl-, letbeton- eller skeletvæg på letklinkefundament
Tegl-, letbeton- eller skeletvæg på letklinkefundament m. midterisolering
BR08 vægisolering
Højisoleret væg
Kælderydervægsfundament i letbeton
ψ psi Note
0,80 Klinke-/trægulv
0,70 Klinke-/trægulv
0,24 Klinke-/trægulv
0,18 Klinke-/trægulv
0,15 Klinke-/trægulv
0,12 Klinke-/trægulv
0,30 Klinke-/trægulv
Linjetab for kælderydervægsfundamenter, kælderydervæg i beton - uopvarmet kælder.
Jorddækning 2,0 meter.
Beskrivelse
Betongulv i niveau med betonfundament
Betongulv hævet mere end 20 cm over
betonfundament
Betongulv hævet mere end 40 cm over
betonfundament
ψ psi
0,42 / 0,28
0,37 / 0,26
Note
Uisoleret / Isoleret 75 mm
Uisoleret / Isoleret 75 mm
0,34 / 0,24
Uisoleret / Isoleret 75 mm
Linjetab for kælderydervægsfundamenter, kælderydervæg i letbeton - uopvarmet kælder.
Jorddækning 2,0 meter
Beskrivelse
Betongulv i niveau med betonfundament
Betongulv hævet mere end 20 cm over betonfundament
ψ psi
0,32 / 0,29
0,17 / 0,15
Note
Uisoleret / Isoleret 75 mm
Uisoleret / Isoleret 75 mm
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
1878820_0151.png
Betongulv hævet mere end 40 cm over betonfundament
0,13 / 0,13
Uisoleret / Isoleret 75 mm
I huse med opvarmet kælder bruges i princippet den samme systematik som i huse med terrændæk, men
med den ændring, at der i stedet beregnes transmissionstab gennem hhv. kældergulvet,
kælderydervægsfundamentet og kældervæggen.
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
1878820_0152.png
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
1878820_0153.png
9.5 Vinduer og yderdøre
9.5.1 Solafskærmningsfaktor
Solafskærmningsfaktoren Fc bestemmes ved tabelopslag.
Hvis der ikke er solafskærmning, eller hvis solafskærmningen ikke er automatisk, sættes Fc til 1,0.
Placering
Type
Indvendigt
Persienne
Rullegardin
Gardin
Mellem glas
Persienne
Gardin (screen)
Udvendigt
Persienne
Gardin (screen)
0,10 - 0,20
0,10 - 0,20
0,10 - 0,20
0,10 - 0,20
0,30
0,30
0,50
0,50
0,25/0,40
0,25/0,40
0,45/0,60
0,45/0,60
0,60
0,30
0,60
0,80
0,70
0,80
0,70
0,45
0,70
0,85
0,80
0,85
Lys
Dobbeltrude
Mørk
Lys
Energiruder og -glas
Mørk
For solafskærmning mellem glaslag afhænger solafskærmningsfaktoren af placeringen af energibelægning-
en. Hvis den er på det inderste glaslag, gælder de lave værdier i ovenstående skema - ellers de høje.
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
1878820_0154.png
9.5.2 Inddata for forskellige vinduestyper
De første energivinduer blev introduceret på det danske vinduesmarked i midten af 1980’erne, men først fra
midten 1990’erne blev det mere almindeligt at anvende vinduer med første generation af energiruder. Fra
ca. 2006 blev den ældre traditionelle termorude udfaset endeligt på det danske vinduesmarked.
Vinduer med én fast eller én oplukkelig ramme og uden poster og sprosser
Typiske eksempler:
Energiklasse
1 lag glas
1+1 lag glas
2-lags termorude kold kant
3-lags termorude kold kant
1 lag glas + 1 energiglas
2-lags energirude med kold kant
2-lags energirude med varm kant (BR 10 vindue,
hvor E
ref
> -33 kWh/m
2
)
3-lags energirude (E
ref
> -17 kWh/m
2
)
3-lags energirude (E
ref
> 0 kWh/m
2
)
1
Note: 1 Kræver dokumentation af E
ref
eller Energimærkning.
LT
g
g
w
g
g
F
f
U-værdi
4,7
2,4
2,8
2,2
1,8
1,42
1,3
E
ref
kWh/m
2
-308
-114
-150
-109
-73
-39
-31
-15
2
F
F
F
F
F
D
C
B
A
0,87 0,60 0,85 0,7
0,81 0,53 0,75 0,7
0,78 0,53 0,75 0,7
0,74 0,46 0,65 0,7
0,74 0,46 0,65 0,7
0,74 0,46 0,65 0,7
0,80 0,44 0,63 0,7
0,73 0,45 0,62 0,73 1,15
0,72 0,38 0,51 0,74 0,80
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
1878820_0155.png
Vinduer med flere oplukkelige rammer og evt. sprosser
Typiske eksempler:
Energiklasse
1 lag glas
1+1 lag
2-lags termorude med kold kant
3-lags termorude med kold kant
1 lag glas +1 energiglas
2-lags energirude med kold kant
2-lags energirude med varm kant
(BR10 vindue, hvor E
ref
> -33
kWh/m
2
)
3-lags energirude (E
ref
> -17
kWh/m
2
)
3-lags energirude (E
ref
> 0
kWh/m
2
)
1
F
F
F
F
F
D
LT
g
0,87
0,81
0,78
0,74
0,74
0,74
g
w
0,48
0,43
0,43
0,37
0,37
0,37
g
g
0,85
0,75
0,75
0,65
0,65
0,65
F
f
0,57
0,57
0,57
0,57
0,57
0,57
U-værdi
4,10
2,20
2,70
2,1
1,70
1,50
E
w2
kWh/m2
-276
-114
-160
-117
-81
-63
C
0,80
0,38
0,63
0,60
1,40
-52
B
0,73
0,39
0,62
0,63
1,20
-32
A
0,72
0,33
0,51
0,64
1,00
-26
Note: 1) Kræver dokumentation af E
ref
eller Energimærkning.
2) Bemærk forskellen mellem Eref og Ew. Eref er et udtryk for produktsystemets energibalance i fyringssæsonen (solindfald minus varmetab) for et
1-fløjet vindue i den europæiske standardstørrelse 1,23 x 1,48 m, og forsynet med producentens standardrude.
Ew er et udtryk for vinduets energibalance i den faktiske udformning og størrelse. Energiklassen følger Eref værdien.
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
1878820_0156.png
Ovenlysvinduer
Energiklasse
1 lag glas
1+1 lag
2-lags termorude med kold kant
3-lags termorude med kold kant
1 lag glas +1 energiglas
2-lags energirude med kold kant
2-lags energirude med varm kant
(BR10 vindue, hvor E
ref
> -33
kWh/m
2
)
3-lags energirude (BR15 vindue,
hvor E
ref
> -17 kWh/m
2
)
3-lags energirude (BR20 vindue,
hvor E
ref
> 0 kWh/m
2
)
1
LT
g
0,87
0,81
0,78
0,74
0,74
0,80
g
w
0,60
0,53
0,53
0,46
0,46
0,42
g
g
0,85
0,75
0,75
0,65
0,65
0,60
F
f
0,70
0,70
0,70
0,70
0,70
0,70
U-værdi
4,70
2,40
2,80
2,20
2,00
1,80
E
ref
kWh/m2
-218
-34
-70
-40
-22
-18
0,80
0,42
0,60
0,70
1,70
-9
0,73
0,44
0,63
0,70
1,60
8
0,72
0,35
0,50
0,70
1,1
21
Note: 1) Kræver dokumentation af E
ref
. Ovenlysvinduer er ikke omfattet af energimærkningsordningen for vinduer.
9.5.3 Solvarmetransmittans, g
Typisk solvarmetransmittans, g for forskellige rudetyper. Andre værdier kan anvendes for nye vinduer, se
www.energivinduer.dk
Rudetype
1 lag klart glas
2 lag klart glas
3 lag klart glas
2-lags energirude
3-lags energirude
Solvarmetransmittans
(g)
0,85
0,75
0,65
0,65
0,55
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
1878820_0157.png
9.5.4 Skygger
For bygninger med anvendelseskode 110, 120, 130, 131 og 132 anvendes et standard skyggeforhold for alle
vinduer og døre i fritliggende enfamiliehuse, uanset de faktiske forhold, men kan ændres, såfremt
energikonsulenten vurderer det nødvendigt, f.eks. i forbindelse med huse med lavt energibehov og
problemer med overtemperaturtimer.
For etageboligbygninger og andre bygninger anvendes de gældende regler til registrering af det faktiske
skyggeforhold:
Horisont
Udhæng
Højre
Venstre
Vindueshul
20°
20°
20°
20°
10°
Horisontvinklen er vinklen mellem vandret plan og skyggende genstande foran vinduet for eksempel andre
bygninger og beplantning målt fra midten af vinduet.
Ved vinkelbygninger beregnes facadens sideskygge efter følgende formel:
V/F = Vinkelbygningens fremspring i meter/facadelængden.
Når V/F er bestemt, kan facadens sideskygge i grader beregnes på baggrund af de faktiske forhold på
stedet.
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
1878820_0158.png
Sideskygger fra fremspring under 100 cm medregnes ikke.
Udhænget i procent er vinklen til forkanten af udhænget målt fra midten af vinduet. Vinklen måles til
vinduets plan.
Vindueshulprocent
Som standard kan benyttes en vindueshulprocent på 10.
Såfremt der ønskes en mere nøjagtig beregning, registreres vindueshulprocenten som falsens dybde i
forhold til det mindste mål af enten vinduets bredde eller højde. Falsdybden er afstanden fra facadens
yderside til yderside af rudens plan som illustreret herunder.
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
1878820_0159.png
9.5.5 Standardskygger for vinduer og yderdøre
Horisont
Åbent terræn
Bebygget område (bygninger i samme højde)
Skyggefuldt (højere bygninger eller træer lille afstand)
5
o
20
o
60
o
Udhæng
Lille udhæng
Normalt udhæng, facade 1 etage
Normalt udhæng, facade i 3 eller flere etager
Stort udhæng, facade i 1 etage
Under altan eller lignende
10
o
30
o
10
o
60
o
60
o
Sideskygge (opgjort samlet for en facade)
Lille vinkelbygning, V/F = 0,10
Mellemstor vinkelbygning, V/F = 0,50
Stor vinkelbygning, V/F = 1,0
10
o
45
o
60
o
Vindueshul
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
1878820_0160.png
Normalt vindueshul
I standardskygger er V og F:
V: Vinkelbygningens fremspring i meter
F: Længden af facaden hvor vinduerne sidder i meter
9.6 Temperaturfaktor ”b-faktor”
9.6.1 Beregningseksempler
Eksempel 1
10
o
Bygning på 163 m² med fuld uopvarmet kælder. Etageadskillelse mod kælder er isoleret og vinduer i kælder
er udskiftet til nye med lavenergiruder, så ejendommen fremstår ensartet.
Kælderens areal = 163 m². Ventilationstabet fra kælder er 0,5 l/sek./m²
Transmissionstab fra bygningen
Bygningsdel
Uisoleret dør mod kælder
Isoleret bjælkelag mod kælder
Trappevæg mod kælder
m²
2
145
45
u-værdi
3,2
0,37
2,1
Ht (W/K)
6,40
53,65
94,50
Transmissionstab til omgivelserne
Bygningsdel
30 cm beton kældervæg
Uisoleret yderdør
Betongulv mod jord
Vinduer lavenergi
m²
100
2
145
20
u-værdi
0,88
3,2
0,48
1,5
Ht (W/K)
90,0
6,4
72,5
30,0
B-faktor for installationer i uopvarmet kælder, samt bygningsdele mod kælderen er beregnet til
0,65.
Eksempel 2
Bygning på 226 m², hvor kun 50 % er opvarmet. Adskillelse imellem opvarmet og uopvarmet rum er en ny
let skillevæg med 250 mm isolering og en ny isoleret dør.
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
1878820_0161.png
Uopvarmet rum = 113 m². Ventilationstabet fra uopvarmet rum er 0,3 l/sek./m²
Transmissionstab fra bygningen
Bygningsdel
Væg mod lager + 250mm isol.
Isoleret dør mod lager
m²
78
6
u-værdi
0,26
1,2
Ht (W/K)
20,28
7,20
Transmissionstab til omgivelserne
Bygningsdel
Ydervæg i lager
Tag, letbeton + 100mm isolering
Gulv mod jord i lager
Uisoleret yderdør
Termovinduer i lager
m²
78
113
113
6
10
u-værdi
0,6
0,47
1
3,2
3
Ht (W/K)
46,80
53,11
113,00
19,20
30,00
B-faktor for installationer i uopvarmet rum samt bygningsdele mod uopvarmet rum er beregnet til
0,92.
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
1878820_0162.png
9.6.2 Standardværdier for temperaturfaktor, b, for klimaskærmen
Bygningsdel
Terrændæk og kældergulve uden gulvvarme
Terrændæk
Etageadskillelse mod uopvarmet, uisoleret kælder
Uisoleret etageadskillelse
Isoleret etageadskillelse
Etageadskillelse mod uopvarmet, isoleret kælder
Uisoleret etageadskillelse
Isoleret etageadskillelse
Gulv mod krybekælder
Uisoleret etageadskillelse
Isoleret etageadskillelse
Gulvvarme
Tillæg for gulve med indlagt gulvvarme
Bygningsdele mod uopvarmet rum
Garager og udhuse
Tag- og loftrum
Udeliggende trappeopgange og lign.
Udestue
Kældervæg mod uopvarmet kælder
Kælderydervægge mere end 2 m’s dybde og inde under bygninger uden gulvvarme
Kælderydervæg mod jord
Kælderydervægsfundamenter i mere end 2 m’s dybde, forudsat der ikke er gulvvarme i rummene
Kælderydervægsfundamenter
Temperaturfaktoren er 1 mod det fri.
0,7
0,7
1,0
1,0
1,0
0,7
Som for etageadskillelsen
+ 0,3
0,5
0,7
0,3
0,6
0,5
0,7
0,7
Temperaturfaktor, b
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
1878820_0163.png
9.7 Ventilation
9.7.1 Normtal for naturlig ventilation i enfamiliehuse
Nr.
1
2
3**
4**
Tilstand
Normalt tæt
Infiltrationstab ved mekanisk balanceret ventilationsanlæg
Væsentlig ekstra luftskifte pga. utætheder i klimaskærmen***
Væsentlig ekstra luftskifte pga. utætheder i og omkring vinduer og døre
qn*
0,3
0,13
+ 0,1
+ 0,1
qn,s
2,4
Note: *Værdien anvendes normalt for hele huset.
**3 og 4 lægges sammen, hvis det vurderes at der haves et væsentligt ekstra luftskifte pga. af både en utæt klimaskærm og utætheder i og omkring vinduer.
***Ekskl. utætheder i og omkring vinduer og døre.
9.7.2 Indblæsningstemperatur
Anlægstype
Temperaturreguleret varmeflade og temperaturreguleret varmegenvinding
Temperaturreguleret varmeflade og ureguleret varmegenvinding
Ingen varmeflade
X
18°C
X
X
0°C
-0°C
-18°C
9.7.3 Temperaturvirkningsgrad for varmegenvinding
Nr.
Alder
1 Før 1995
2 Før 1995
3 Før 1995
4 Før 1995
5 Fra 1995-2006
6 Fra 1995-2006
7 Fra 1995-2006
8 Fra 1995-2006
9 Fra 1995-2006
10 Fra 2007-
11 Fra 2007-
12 Fra 2007-
Veksler
Væskekoblede batterier
Heatpipes
Krydsvarmeveksler
Roterende veksler
Væskekoblede batterier
Heatpipes
Krydsvarmeveksler
Roterende veksler
Modstrømsveksler
Krydsvarmeveksler
Roterende veksler
Modstrømsveksler
ηt
0.40
0.45
0.55
0.65
0.50
0.55
0.60
0.75
0.85
0.65
0.80
0.88
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
1878820_0164.png
9.7.4 Standard ventilationsanlæg
Ventilationen opgøres for hele huset samlet inklusiv trapperum - også selv om der måtte være forskellige
lejlighedsstørrelser. Særlige rum som opvarmede kældre og tørrelofter skal dog opgøres separat.
Hvis der kan fremskaffes data for det aktuelle anlæg, skal de bruges i stedet for standardværdierne. Det
samme gælder, hvis der ved besigtigelsen kan konstateres afvigelser i forhold til standardværdierne f.eks.
særlig effektiv varmegenvinding med modstrømsveksler eller gamle ineffektive motorer på ventilatorerne.
Standard ventilationsanlæg i flerfamiliehuse
1
Vinter
Note
Nr.
Anlægstype
Fo
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
0.3
0.3
0.3
0.3
0.3
0.3
0.3
0.3
0.55
0.60
0.65
0.70
0.75
18
18
18
18
18
1
1
1
1
1
0.13
0.13
0.13
0.13
0.13
6
qm
ηvgv
9
ti °C
7
El-Vf
5
qn
0.3
0.3
2.0
1.5
1.0
2.5
2.0
1.8
1.8
1.5
0.3
0.3
0.3
0.3
0.3
0.3
0.3
0.3
8
qi,n
SEL
Sommer
6
qm,s
qn,s
2.4
2.4
2.4
2.4
2.4
2.4
2.4
2.4
2.4
2.4
8
qm,n
Nat
8
qn,n
1 Naturlig ventilation u aftrækskanaler
2,4
2 Naturlig ventilation + aftrækskanaler
3,4
3 Mekanisk udsugning fra før 1995
4 Mekanisk udsugning 1996-2006
5 Mekanisk udsugning fra efter 2006
6 Mekanisk ventilation fra før 1995
7 Mekanisk ventilation 1995-2006
8 Mekanisk ventilation 2007-2010
9 Mekanisk ventilation 2011-2015
10 Mekanisk ventilation fra efter 2015
Note:
1. Ventilationen opgøres for hele huset samlet.
2. Naturlig ventilation uden aftrækskanaler forudsætter gode muligheder for at kunne åbne vinduer samt nogen utæthed i klimaskærmen f.eks. i og omkring vinduer.
3. Naturlig ventilation med aftrækskanaler forudsætter udeluftventiler eller nogen utæthed i klimaskærmen f.eks. en vis utæthed i og omkring vinduer.
4. Konsulenten må ikke foreslå tætning af klimaskærmen i bygninger, hvor det kan medføre for lille ventilation, med mindre der samtidig foreslås andre
foranstaltninger til at forbedre ventilationen og udtrykkeligt gøres opmærksom på problemstillingen i energimærkningsrapporten.
5. qn forøges i bygninger med særligt utæt klimaskærm f.eks. utætte vinduer eller kalfatringsfuger.
6. I flerfamiliehuse med lejligheder under 100 m² forøges den mekaniske ventilation eller udsugning forholdsmæssigt. Hvis der f.eks. i et flerfamiliehus med et samlet
opvarmet etageareal på 800 m² er 10 lejligheder af varierende størrelse ganges den mekaniske ventilationen eller udsugning i tabel 5.1.1 med 1,25.
7. Feltet er ikke aktuelt for boliger
10. Standardværdi for indblæsningstemperatur på 18 °C skal altid anvendes, med mindre varmegenvinderen er ureguleret (angives i det tilfælde som -18 °C).
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
1878820_0165.png
Ventilationsanlæg erhverv
Kontor til 1-2 personer
Kontor til 1-2 personer
Note
Anlægstype
Naturlig ventilation,
1
Mekanisk ventilation, uden genvinding
Mekanisk ventilation, Bygning fra før
1995
Mekanisk ventilation, Bygning 1996 -
2006
Mekanisk ventilation 2007-2010
Mekanisk ventilation 2011-2015
Mekanisk ventilation fra efter 2015
Storrumskontor, undervisningslokaler og
børneinstitutioner
Note
Anlægstype
Naturlig ventilation,
1
Mekanisk ventilation, uden genvinding
Mekanisk ventilation, Bygning fra før
1995
Mekanisk ventilation, Bygning 1996 -
2006
Mekanisk ventilation 2007-2010
Mekanisk ventilation 2011-2015
Mekanisk ventilation fra efter 2015
Fo
1
1
1
1
1
1
1
1.8
1.8
1.8
1.8
1.8
1.8
0
0.55
0.6
0.65
0.70
0.75
18
18
18
18
18
5
Qm
7
ηvgv
8
ti °C
Fo
1
1
1
1
1
1
1
1.2
1.2
1.2
1.2
1.2
1.2
0
0.55
0.6
0.65
0.70
0.75
18
18
18
18
18
5
qm
7
ηvgv
8
ti °C
Vinter
4
El-Vf
2.3
qn
0.6
0
0
0
0
0
0
Vinter
4
El-Vf
2.3
qn
0.9
0
0
0
0
0
0
0.13
0.13
0.13
0.13
0.13
0.13
qi,n
0.09
0.09
0.09
0.09
0.09
0.09
0.09
2.5
3.5
2.5
2.1
2.1
2.1
SEL
0.13
0.13
0.13
0.13
0.13
0.13
qi,n
0.09
0.09
0.09
0.09
0.09
0.09
0.09
2.5
3.5
2.5
2.1
2.1
2.1
SEL
Sommer
5
qm,s
qn,s
2.4
1.2
1.2
1.2
1.2
1.2
1.2
2.4
2.4
2.4
2.4
2.4
2.4
Nat
qm,n
qn,n
0.09
0.09
0.09
0.09
0.09
0.09
0.09
Sommer
5
qm,s
qn,s
2.4
1.8
1.8
1.8
1.8
1.8
1.8
2.4
2.4
2.4
2.4
2.4
2.4
Nat
qm,n
qn,n
0.09
0.09
0.09
0.09
0.09
0.09
0.09
Mødelokaler og kantiner med reduceret
driftstid ift. bygningens brugstid
Note
Anlægstype
Naturlig ventilation,
1
Mekanisk ventilation, uden genvinding
Mekanisk ventilation, Bygning fra før
1995
Mekanisk ventilation, Bygning 1996 –
2006
Mekanisk ventilation 2007-2010
Mekanisk ventilation 2011-2015
Mekanisk ventilation fra efter 2015
Udenfor driftstiden
Fo
0.5
0.5
0.5
0.5
0.5
0.5
0.5
0.5
1.8
1.8
1.8
1.8
1.8
1.8
0
0.55
0.6
0.65
0.70
0.75
18
18
18
18
18
5
Qm
7
ηvgv
8
ti °C
Vinter
4
El-Vf
2.3
qn
0.9
0
0
0
0
0
0
0.13
0.13
0.13
0.13
0.13
0.13
0.3
qi,n
0.09
0.09
0.09
0.09
0.09
0.09
0.09
0.09
2.5
3.5
2.5
2.1
2.1
2.1
SEL
Sommer
5
qm,s
qn,s
2.4
1.8
1.8
1.8
1.8
1.8
1.8
2.4
2.4
2.4
2.4
2.4
2.4
2.4
Nat
qm,n
qn,n
0.09
0.09
0.09
0.09
0.09
0.09
0.09
0.09
Butikker, restauranter m.v.
Vinter
Sommer
Nat
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
1878820_0166.png
Note
Anlægstype
Naturlig ventilation,
1
Mekanisk ventilation, Uden genvinding
Mekanisk ventilation, Bygning fra før
1995
Mekanisk ventilation, Bygning 1996 -
2006
Mekanisk ventilation 2007-2010
Mekanisk ventilation 2011-2015
Mekanisk ventilation fra efter 2015
Fo
1
1
1
1
1
1
1
5
qm
7
ηvgv
8
ti °C
4
El-Vf
2.3
qn
0.9
qi,n
0.09
0.09
0.09
0.09
0.09
0.09
0.09
2.5
3.5
2.5
2.1
2.1
2.1
SEL
5
qm,s
qn,s
2.4
1.8
1.8
1.8
1.8
1.8
1.8
2.4
2.4
2.4
2.4
2.4
2.4
qm,n
qn,n
0.09
0.09
0.09
0.09
0.09
0.09
0.09
1.8
1.8
1.8
1.8
1.8
1.8
0
0.55
0.6
0.65
0.70
0.75
18
18
18
18
18
0
0
0
0
0
0
0.13
0.13
0.13
0.13
0.13
0.13
Baderum og toiletter
Note
Anlægstype
Naturlig ventilation,
aftrækskanaler
2,4
Vinter
5
Fo
uden
1
1
1
1
1
1
1
1.8
1.8
1.8
1.8
1.8
qm
7
ηvgv
8
ti °C
4
El-Vf
2.3
qn
0.9
1.2
0
0
0
0
0
qi,n
0.09
0.09
0.09
0.09
0.09
0.09
0.09
2
1.5
1
1
1.0
SEL
Sommer
5
qm,s
qn,s
2.4
2.4
1.8
1.8
1.8
1.8
1.8
2.4
2.4
2.4
2.4
2.4
Nat
qm,n
qn,n
0.09
0.09
0.09
0.09
0.09
0.09
0.09
Naturlig ventilation,
3,4
med
aftrækskanaler
Mekanisk udsugning, Bygning fra før
1995
Mekanisk udsugning, Bygning 1996 –
2006
Mekanisk ventilation 2007-2010
Mekanisk ventilation 2011-2015
Mekanisk ventilation fra efter 2015
Gangarealer, oplagsrum og lignende
Note
Anlægstype
Naturlig ventilation,
1
Note:
1)
2)
Fo
1
5
qm
7
ηvgv
8
ti °C
Vinter
4
El-Vf
2.3
qn
0.3
qi,n
0.09
SEL
Sommer
5
qm,s
qn,s
2.4
Nat
qm,n
qn,n
0.09
Naturlig ventilation forudsætter gode muligheder for at kunne åbne vinduer.
Konsulenten må ikke foreslå reduktion af ventilationen eller tætning af klimaskærmen i bygninger, hvor det kan medføre for lille
ventilation, med mindre der samtidig foreslås andre foranstaltninger til at forbedre ventilationen og der udtrykkeligt gøres opmærksom
på problemstillingen i energimærkningsrapporten.
3)
4)
5)
6)
qn forøges i bygninger med særligt utæt klimaskærm f.eks. utætte vinduer eller kalfatringsfuger.
Hvis der er elvarmeflade i ventilationsanlægget skal feltet til elvarme markeres.
Den mekaniske ventilation skal altid mindst svare til Bygningsreglementets krav.
Hvis der kan fremskaffes data for det aktuelle anlæg, skal de bruges i stedet for standardværdierne. Det samme gælder, hvis der ved
besigtigelsen kan konstateres afvigelser i forhold til standardværdier f.eks. varmegenvinding med roterende veksler eller gamle
ineffektive motorer på ventilatorerne.
7)
8)
Varmegenvinding med krydsveksler. Roterende veksler kan antages 0,10 bedre end krydsveksler.
Standardværdi for indblæsningstemperatur på 18° C skal altid anvendes, med mindre varmegenvinderen er ureguleret (angiv da -18 °C)
eller anlæg også er uden varmeflade (angiv da 0° C).
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
9.8 Mekanisk køling
Det mekaniske køleanlægs effektivitet skal angives og dokumenteres. Ved opgørelsen ses der bort fra
eventuel proceskøling, f.eks. af servere og lignende. Der kan både regnes på eldrevne køleanlæg,
absorptionskøleanlæg og fjernkøling samt frikøling.
Elbehov [kWh
el
/kWh
køl
]
For eldrevne køleanlæg er elbehovet den reciprokke værdi af kølevirkningsgraden. Elbehovet angives
inklusive alt hjælpeudstyr, dvs. f.eks. pumper, blæsere og automatik. Elbehovet er den samlede optagne
elenergi i forhold til køleydelsen afleveret i den opvarmede (klimatiserede) del af bygningen. Elbehovet bør
i princippet angives som en vægtet gennemsnitsværdi for driftsperioden. Som alternativ kan elbehovet i
stedet bestemmes som den reciprokke værdi af kølevirkningsgraden (EER'en) ved dimensionerende
forhold. Kølevirkningsgraden skal i princippet bestemmes på samme måde, som det gøres for varmeanlæg.
Ved bestemmelse af kølevirkningsgraden anvendes relevante europæiske standarder. For
fabriksfremstillede units angives kølevirkningsgraden i henhold til relevante europæiske standarder, f.eks.
EN 14511.
For absorptionskøleanlæg angiver elbehovet, hvor meget el der skal bruges til at frembringe og levere
kølingen i rummene i kWh
el
/kWh
køl
. For fjernkøling angiver elbehovet summen af elbehovet på værket og
ved transport og distribution af kølingen. Elbehovet måles altid i forhold til kølingen leveret i de kølede rum
i bygningen. Hvis der indgår flere produktionsmetoder for kølingen, skal elbehovene sammenvægtes efter
produktionens fordeling.
Varmebehov [kWh
varme
/kWh
køl
]
Varmebehovet ved absorptionskøling angiver varmebehovet ved at levere 1 kWh køl i de kølede rum i
bygningen. Ved bestemmelse af varmebehovet skal der tages hensyn til køletabet ved transport og
distribution af kølingen. Værdien er nul for andre typer køling.
Belastningsfaktoren
Belastningsfaktoren angiver den gennemsnitlige interne varmebelastning i W/m² i de kølede rum i
bygningen i forhold til den interne varmebelastning i de ikke kølede rum i bygningen. Faktoren har kun
betydning, hvis der både er kølede og ikke kølede arealer i bygningen.
Varmekapacitet faseskiftende materialer [Wh/m²]
Varmekapacitet af faseskiftende materialer i bygningen angiver, hvor meget bygningens varmekapacitet er
forøget ved indlæggelse af faseskiftende materiale i bygningens konstruktioner. Forøgelsen af
varmekapaciteten opgøres i forhold til det samlede etageareal. De faseskiftende materialer antages kun
aktive i forhold til bygningens rumtemperatur på varme dage. Anvendelse af faseskiftende materialer er
stadig på forsøgsstadiet.
Vandudslag
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
1878820_0168.png
Forøgelsesfaktoren for vandudslag angiver, hvor meget kølebehovet forøges på grund af vandudslag i
kølefladen. Forøgelsesfaktoren for vandudslag opgøres som den samlede nødvendige køleeffekt inklusive
vandudslag divideret med den tørre, effektive køleeffekt. Forøgelsesfaktoren er altid større end én.
9.9 Varmeproducerende anlæg
Kedelanlæg
Små gaskedler
Små gaskedler
Type
Ældre, uisoleret, før 1970
Ældre, delvist isoleret, før 1970
Ældre, isoleret, før 1970
1970 - 1990, indbygget i kabinet
Ældre kondenserende (mere end 10 år)
Nyere, kondenserende
kW
20
20
20
20
20
20
Fuldlast
Vk
0.82
0.85
0.87
0.90
0.96
0.98
Korr
0.001
0.001
0.001
0.001
0.003
0.002
Dellast
Vk 2
0.79
0.83
0.86
0.88
1.06
1.08
Korr 3
0.004
0.003
0.002
0.002
0.003
0.003
Tomgangstab
Tf
0.030
0.020
0.015
0.007
0.007
0.005
Andel
0.85
0.85
0.85
0.80
0.80
0.80
Ældre, uisoleret, før 1970
Ældre, delvist isoleret, før 1970
Ældre, isoleret, før 1970
1970 - 1990, indbygget i kabinet
Ældre kondenserende (mere end 10 år)
Nyere, kondenserende
Belastning = 1,0
Belastning = 0,3
Belastning = 0,0
70
70
70
70
70
70
0.84
0.87
0.88
0.90
0.96
0.97
Kedeltemperatur = 70°
0.001
0.001
0.001
0.001
0.003
0.002
0.82
0.86
0.88
0.89
1.06
1.08
0.002
0.002
0.001
0.001
0.003
0.002
0.02
0.015
0.010
0.004
0.007
0.001
0.70
0.70
0.70
0.65
0.80
0.80
Kedeltemperatur = 50° (kondenserende = 40°)
Temperaturdifferens = 30°
Små oliekedler
Små oliekedler
Type
Ældre, uisoleret, før 1970
Ældre, delvist isoleret, før 1970
Ældre, isoleret, før 1970
1970 - 1990, indbygget i kabinet
Ældre kondenserende (mere end 10 år)
Nyere, kondenserende
kW
20
20
20
20
20
20
Fuldlast
Vk
0.82
0.85
0.87
0.91
0.96
0.99
Korr
0.001
0.001
0.001
0.001
0.002
0.001
Dellast
Vk 2
0.79
0.83
0.86
0.91
1.00
1.05
Korr 3
0.004
0.003
0.002
0.001
0.002
0.001
Tomgangstab
Tf
0.030
0.020
0.015
0.007
0.007
0.002
Andel
0.85
0.85
0.85
0.80
0.80
0.80
Ældre, uisoleret, før 1970
70
0.84
0.001
0.82
0.002
0.020
0.70
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
1878820_0169.png
Ældre, delvist isoleret, før 1970
Ældre, isoleret, før 1970
1970 - 1990, indbygget i kabinet
Ældre kondenserende (mere end 10 år)
Nyere, kondenserende
Belastning = 1,0
Belastning = 0,3
Belastning = 0,0
70
70
70
70
70
0.87
0.88
0.92
0.96
0.97
Kedeltemperatur = 70°
0.001
0.001
0.001
0.002
0.002
0.86
0.88
0.92
1.01
1.08
0.002
0.001
0.001
0.002
0.002
0.015
0.010
0.004
0.004
0.003
0.70
0.70
0.65
0.65
0.65
Kedeltemperatur = 50° (kondenserende = 40°)
Temperaturdifferens = 30°
Store olie- og gaskedler
Store
olie- og gaskedler
Type
Ældre, uisoleret
Ældre, delvist isoleret
Ældre, isoleret
1970 - 1990, indbygget i kabinet
Ældre olie kondenserende (mere end 10 år)
Nyere olie kondenserende
Ældre gas kondenserende (mere end 10 år)
Nyere gas kondenserende
kW
200-1000
200-1000
200-1000
200-1000
200-1000
200-1000
200-1000
200-1000
Fuldlast
Vk
0.85
0.87
0.89
0.92
0.97
0.98
0.97
0.98
Korr
0.001
0.001
0.001
0.001
0.002
0.001
0.003
0.001
Dellast
Vk
0.88
0.90
0.92
0.94
1.01
1.03
1.07
1.08
Korr
0.002
0.001
0.001
0.001
0.002
0.001
0.003
0.001
Tomgangstab
Tf
0.010
0.010
0.005
0.003
0.003
0.001
0.003
0.001
Andel
0.70
0.70
0.70
0.65
0.65
0.65
0.65
0.65
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
1878820_0170.png
9.10 Fjernvarmeinstallationer
Fjernvarmevekslere i enfamiliehuse
Veksler
før 1970 uden forbedringer
1970-1980 uden forbedringer
efter 1980 uden forbedringer
W/K
10
8
5
Varmetab fra vekslere i W/m² K
Uisoleret
20 mm
PUR
7,69
1,15
30 mm
mineraluld
1,14
0,72
50 mm mineraluld
50 mm
PUR
0,5
100 mm
mineraluld
0,38
Pladeveksler
Vekslerens bredde, dybde og højde (A, B og C) opmåles i meter - hvis veksleren er
isoleret er det ydersiden af isoleringen som giver målene, hvis veksleren er uisoleret
opmåles vekslerens ydersider.
Vekslerens overfladeareal beregnes herefter som:
Areal = 2•(A•B + B•C + A•C)
Herefter vælges den passende isolering i ovenstående tabel - evt. kan der
interpoleres.
Vekslens varmetab i W/K findes ved at gange U-værdi og areal
Rørveksler
Vekslerens diameter og højde (D og B) opmåles i meter - hvis veksleren er isoleret er
det ydersiden af isoleringen som giver målene, hvis veksleren er uisoleret opmåles
vekslerens ydersider.
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
1878820_0171.png
Vekslerens overfladeareal beregnes herefter som:
Areal = �½ • π • D² + π • D • B
Eksempel
Lille uisoleret loddet pladeveksler med 12 plader:
A: 120 mm
B: 290 mm
Areal = 2•(0,12•0,29 + 0,29•0,034 + 0,12•0,034) =
0,097 m²
Varmetab: 0,097 m² • 7,69 W/m²•K =
0,75 W/K
9.11 Anden rumopvarmning
Virkningsgrad for ovne
Type
Petroleumsovn
Oliekamin
Gasradiator fast
Kakkelovn
Åben pejs
Brændeovn uden certificering
Brændeovn med certificering
Masseovn
Virkningsgrad
0,80
0,80
0,85
0,50
0,30
0,50
0,80
0,80
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
1878820_0172.png
9.12 Varmepumper
9.12.1 Luftstrømsbehov
Luftstrømsbehovet til varmepumpen skal registreres i m³/s. Ved dimensionering af varmepumpen skal der
tages højde for energibalancen, med mindre varmepumpen kan optage eller afgive effekt på anden vis.
Genvinding af afkastluft fra udsugningsanlæg via varmepumpe
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
1878820_0173.png
Omregning fra l/(s*m
2
) til m
3
/s, gøres under antagelse af at rummet har en højde på 2,5 m, som det
fremgår af følgende udtryk:
x l/(s*m
2
) = A * x * 2,5 / 1000 m
3
/s
hvor
A = det opvarmede etageareal [m
2
]
x = ventilationsbehovet angivet i zonen [l/(s*m
2
)]
Eksempel:
En bygning med et ventilationsbehov på 0,3 l/(s*m
2
) og et opvarmet etageareal på 100 m
2
, ses ud fra
ovenstående formel at have et ventilationsbehov, i enheden m
3
/s, som følger:
100 * 0,3 * 2,5 / 1000 = 0,075 m
3
/s
9.12.2 Formler
Nominel COP
Kan beregnes efter formlen:
Nominel COP = afgivet effekt / tilført effekt
Areal-andelen
Kan som tommelfingerregel beregnes således:
Varmepumpens nominelle effekt / bygningens dimensionerende effektbehov
9.12.3 Standardværdier for eksisterende varmepumper i enfamiliehuse
Før 2010
Nr.
Anlægstype
1
Jordvarme
Varmeanlæg
Varme
Andel af opv. -areal
Nom. effekt ², kW
Nom. COP
1
5
2.5
VBV
-
5
2.5
2
Udeluft
Varmeanlæg
Varme
1
5
2.5
VBV
-
5
2.5
3
Udeluft
Indeluft
Varme
0,x
3.0
2.0
3
4
Aftræk
Indblæsning
VBV
-
-
-
Varme
1
2
2.5
2
2.5
VBV
Varme
-
-
-
5
Aftræk
vbv
VBV
1.5
2
Relativ COP ved 50 % belastning
On – off. -styret
Omdrejningsstyret
0.9
1.1
-
-
0.9
1.1
0.8
1.2
Test-temperaturer
Kold side °C
Varm side °C
0
45
0
45
2
45
2
45
2
20
Medie
-
-
0.8
1.2
-
-
-
-
-
-
-
-
20
20
20
20
-
-
20
50
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
1878820_0174.png
Kold side
Varm side
Hjælpeudstyr W
Automatik W
Jordslange
Varmeanl.
50
5
Jordslange
-
50
0
Udeluft
Varmeanl.
0
5
Udeluft
-
0
0
Udeluft
Indeluft
0
5
-
-
-
-
Aftræk
Indblæsn.
0
5
Aftræk
-
0
0
-
-
-
-
Aftræk
-
0
5
Varmepumper tilknyttet ventilationen
VGV før VP
Dim. indbl. temp °C
Luftstrøm, m³/s
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
0.6
40
0.07
0.6
40
0.07
-
-
-
-
-
0.07
2010-2015 (nye data)
Nr.
Anlægstype
1
Jordvarme
Varmeanlæg
Varme
Andel af opv. -areal
Nom. effekt ², kW
Nom. COP
On
–
off. -styret
Omdrejningsstyret
Kold side °C
Varm side °C
Kold side
Varm side
Hjælpeudstyr W
Automatik W
VGV før VP
Dim. indbl. temp °C
Luftstrøm, m³/s
Nr.
Anlægstype
1
6
3
0.95
1.0
0
45
Jordslange
Varmeanl.
10
5
-
-
-
1
Jordvarme
Varmeanlæg
Varme
Andel af opv. -areal
Nom. effekt ², kW
Nom. COP
On
–
off. -styret
Omdrejningsstyret
1
7
4
0.95
1.0
VBV
-
7
4
-
-
1
7
2.7
0.95
1.0
Varme
VBV
-
6
3
-
-
0
45
Jordslange
-
10
0
-
-
-
1
6
2.5
0.95
1.0
2
45
Udeluft
Varmeanl.
0
3
-
-
-
2
Udeluft
Varmeanlæg
VBV
-
7
2.7
Varme
0,x
5
4.0
0.95
1.0
Test-temperaturer
2
45
Udeluft
-
0
0
-
-
-
Medie
Udeluft
Indeluft
0
7
-
-
-
3
Udeluft
Indeluft
VBV
-
-
-
-
-
0,x
0.6
2.5
0.95
1.0
0.7
2.5
-
-
Varme
-
-
-
-
-
-
-
Aftræk
Indblæsn.
0
5
0.75
30
0.045
4
Aftræk
Indblæsning
VBV
Varme
-
-
-
-
-
0.2
3
-
-
Aftræk
-
0
0
-
-
-
-
-
-
-
5
Aftræk
vbv
VBV
Aftræk
-
0
1
-
-
0.2
Varme
2
Udeluft
Varmeanlæg
VBV
-
6
2.5
Varme
0,x
3.0
2.7
0.95
1.0
Test-temperaturer
2
20
-
-
2
20
2
50
-
-
20
50
3
Udeluft
Indeluft
VBV
-
-
-
-
-
0,x
0.6
2.5
0.95
1.0
0.7
2.5
-
-
Varme
4
Aftræk
Indblæsning
VBV
Varme
-
-
-
-
-
0.2
3
-
-
5
Aftræk
vbv
VBV
Relativ COP ved 50 % belastning
3
Varmepumper tilknyttet ventilationen
Efter 2015 (nye data)
Relativ COP ved 50 % belastning
3
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
1878820_0175.png
Kold side °C
Varm side °C
0
45
0
45
2
45
2
45
2
20
Medie
-
-
2
20
2
50
-
-
20
50
Kold side
Varm side
Hjælpeudstyr W
Automatik W
VGV før VP
Dim. indbl. temp °C
Luftstrøm, m³/s
Jordslange
Varmeanl.
10
5
-
-
-
Jordslange
-
10
0
-
-
-
Udeluft
Varmeanl.
0
3
-
-
-
Udeluft
-
0
0
-
-
-
Udeluft
Indeluft
0
5
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
Aftræk
Indblæsn.
0
5
0.75
30
0.045
Aftræk
-
0
0
-
-
-
-
-
-
-
Aftræk
-
0
1
-
-
0.2
Varmepumper tilknyttet ventilationen
Noter:
1. Erstattes af aktuelle data for varmepumpe og installation, hvis de foreligger.
2. Inklusive evt. produktion af VBV
3. Ved on-off styring. Ved omdrejningstalsregulering (også kaldet inverterstyring eller kapacitetsregulering) antages i stedet 1,2
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
1878820_0176.png
9.13 Temperaturfaktor, b for varmeanlæg
Placering
I jord
Rør i jord
Terrændæk
Rør under gulvbelægning men over isolering
Rør under isolering
Uopvarmet uisoleret kælder
Uisoleret etageadskillelse
Isoleret etageadskillelse
Uopvarmet isoleret kælder
Uisoleret etageadskillelse
Isoleret etageadskillelse
Krybekælder
Uisoleret
Isoleret
Andre rum
Garager og udhuse
Tag og skunkrum
Udeliggende trappeopgange
Note: Temperaturfaktoren for rør i uopvarmede rum er den samme som for den del af klimaskærmen, der vender mod det pågældende
uopvarmede rum. Rør placeret i det fri eller i jord har temperaturfaktor b = 1,0.
b
1,0
0,0
0,6
0,5
0,7
0,3
0,6
0,5
0,7
1,0
1,0
1,0
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
1878820_0177.png
9.14 Varmefordelingsanlæg
9.14.1 Anlægstyper
Det skal registreres, om anlægget er et 1-strengsanlæg eller 2-strengsanlæg.
Opmåling af rørlængder
Tilgængelige varmerør opmåles altid.
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
1878820_0178.png
Med hensyn til opmåling af utilgængelige rørlængder kan den forenklede beregningsudtryk for rørlængder
anvendes:
Varmefordelingsrør i enfamiliehuse – ført utilgængeligt*
Rør ført i terrændæk under isoleringslaget
1-streng
2-streng
2
x
Bygningslængde + 2
x
Bygningsbredde**
4
x
Bygningslængde + 2
x
Bygningsbredde**
Terrændæk
2-stregs
Rør ført i krybekælder/loft
1-streng
2-streng
2
x
Bygningslængde + 2
x
Bygningsbredde**
2
x
Bygningslængde + 4
x
Bygningsbredde**
Krybekælder
2-stregs
Rør ført i fordelingsgrav (rørgrav)
2
x
Længde af rørgrav
Rør i skunkrum
2
x
Længde af skunkrum
*Varmerør ført utilgængeligt er rør, der ikke uden destruktiv indgriben i en konstruktion kan opmåles præcist eller rør der er ført i
rum med begrænset adgangsmulighed.
**Bygningslængde og bygningsbredde opmåles ved udvendige mål.
Varmefordelingsrør i etageejendomme
–
ført utilgængeligt*
Rør ført i terrændæk under isoleringslaget
1-streng
2-streng
2
x
Bygningslængde + 2
x
Bygningsbredde**
4
x
Bygningslængde + 2
x
Bygningsbredde**
Krybekælder
2-stregs
Terrændæk
2-stregs
Rør ført i krybekælder/loft
1-streng
2-streng
2
x
Bygningslængde + 2
x
Bygningsbredde**
2
x
Bygningslængde + 4
x
Bygningsbredde**
Rør ført i kælder (2-streng)
Uopvarmet
kælder
2
x
Bygningslængde +
Bygningsbredde**
x
Antal stigestrengesæt***
Rør ført i fordelingsgrav (rørgrav)
2
x
Længde af rørgrav
Rør i skunkrum
2
x
Længde af skunkrum
*Varmerør ført utilgængeligt er rør, der ikke uden destruktiv indgriben i en konstruktion kan opmåles præcist eller rør der er ført i
rum med begrænset adgangsmulighed.
** Bygningslængde og bygningsbredde opmåles ved udvendige mål
*** Frem + retur
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
1878820_0179.png
Rørlængderne for de enkelte rørstrækninger opgøres inklusive tillæg i form af ”ækvivalente rørlængder”.
De ækvivalente rørlængder er følgende
Ækvivalente rørlængder for ventiler, flanger og pumper
Ventil
Ventil med flange
Pumpe
0,5 m
1,5 m
2,0 m
9.14.2 Dimensionerende frem- og returtemperaturer
Nr.
1
4
5
6
Beskrivelse
Radiatoranlæg
Radiatoranlæg
Radiator/delvis gulvvarme**
Gulvvarme (ingen radiatorer)
Type
1-streng
2-streng
2-streng
2-streng
Dim.frem²
80
70
60
40
Dim.retur²
70
40
40
30
Note: * For bygninger der forsynes med et kedelanlæg påvirkes virkningsgraden også, men betydningen er dog marginal. Virkningsgraden for varmepumpeanlæg
påvirkes dog i højere grad af temperatursættet.
** Der kan ses bort fra gulvvarme i rum der samlet udgør mindre en 10 % af det opvarmede areal eller i rum under 10 m² (f.eks. badeværelser).
9.14.3 Automatik enfamiliehuse
For enfamiliehuse skal der være mindst 1/4 eller flere ventiler, der ikke er termostatventiler, før der laves
en korrektion af rumtemperaturen jf. tabellerne 9.14.3. I tilfælde af at flere end 1/4 af ventilerne ikke er
termostatiske foretages en arealvægtet korrektion af rumtemperaturen.
9.14.3 Automatik til rumtemperaturstyring i enfamiliehuse
Korrektion af
rumtemperatur
(20 °C)
0 °C
+ 1 °C
+ 1 °C
+ 1 °C
+ 2 °C
Termostatisk rumtemperaturstyring (radiatorer
1
eller rumføler
2
)
Ingen termostatisk rumtemperaturstyring (radiatorer
3
eller rumføler)
Rum der reguleres ved returventiler (
f.eks.
gulvvarme)
4
Luftvarmeanlæg med én rumføler
5
Luftvarmeanlæg, manuelt styret
Note:
1) Radiatorer med termostatventiler
2) F.eks. et typisk gulvvarmesystem med individuelle rumfølere
3) Der skal være mindst ¼ eller flere ventiler, der ikke er termostatventiler, før der laves en korrektion af
rumtemperaturen. I disse tilfælde foretages en arealvægtet korrektion af rumtemperaturen.
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
1878820_0180.png
4) Der skal være mindst ¼ af rummene, der har returventiler, før der laves en korrektion af
rumtemperaturen. I disse tilfælde foretages en arealvægtet korrektion af rumtemperaturen.
5) Luftvarmeanlæg med fælles indblæsningstemperatur styret af én fælles rumføler. Korrektionen
foretages for hele huset.
9.14.4 Automatik flerfamiliehuse og erhverv
For flerfamiliehuse og erhverv skal der altid foretages en arealvægtet korrektion af rumtemperaturen
svarende til tabellerne 9.14.4. Korrektionen skal ikke foretages for arealer der udgør mindre end 10 % af
det samlede opvarmede areal.
Korrektion af
rumtemperatu
r
(20 °C)
0 °C
Termostatisk rumtemperaturstyring (radiatorer
1
eller rumføler) og
centralstyring
2
Ingen termostatisk rumtemperaturstyring (radiatorer eller rumføler)
3
+ 1 °C
2,3
Ingen automatik til centralstyring
+ 1 °C
2,3
Ingen termostatisk rumtemperaturstyring og ingen centralstyring
+ 2 °C
Note:
1) Radiatorer med termostatventiler
2) For boliger omfatter centralstyring f.eks. styring af fremløbstemperaturen efter udetemperaturen. For
erhverv omfatter centralstyring både fremløbstemperaturstyring og tidsstyring som f.eks. natsænkning.
3) Der foretages en arealvægtet korrektion af rumtemperaturen, hvis arealet udgør mere end 10 % af det
opvarmede areal.
9.15 Varmerør
Varmetab fra kobberrør/pex-rør/plastrør og rustfri stålrør i W/mK
mm isolering/Diameter
12
15
18
22
28
35
42
51
0
0,61
0,74
0,87
1,03
1,27
1,54
1,81
2,25
10
0,20
0,23
0,26
0,30
0,35
0,42
0,48
0,59
15
0,17
0,20
0,22
0,25
0,29
0,34
0,38
0,46
20
0,15
0,17
0,19
0,21
0,25
0,29
0,33
0,39
30
0,13
0,15
0,16
0,18
0,20
0,23
0,26
0,31
40
0,12
0,13
0,14
0,16
0,18
0,20
0,22
0,26
50
0,11
0,12
0,13
0,14
0,16
0,18
0,20
0,23
60
0,10
0,11
0,12
0,13
0,15
0,16
0,18
0,21
100
0,08
0,08
0,08
0,08
0,10
0,10
0,12
0,12
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
1878820_0181.png
Varmetab fra stålrør i W/m K
mm isolering/ Diameter
3/8
�½
¾
1
1¼
1�½
2
Varmetab fra præisolerede rør i jord
Varmetab fremløb
Rørdiameter
Kappediameter
= 80°
Mm
DN 20
DN 25
DN 32
DN 40
DN 50
DN 65
DN 80
DN 100
DN 125
DN 150
26,9
33,7
42,4
48,3
60,3
76,1
88,9
114,3
139,7
168,2
mm
90
90
110
110
125
140
160
200
225
250
W/m
10,1
12,4
12,5
14,5
16,2
19,4
20,0
21,0
24,6
29,5
returløb = 40°
W/m
4,3
5,2
5,3
6,1
3,8
8,0
8,3
8,8
10,2
12,1
W/m K
0,14
0,17
0,17
0,20
0,22
0,26
0,27
0,29
0,33
0,40
Varmetab
Gns. varmetab
0
0,83
1,01
1,23
1,49
1,82
2,04
2,47
10
0,25
0,29
0,34
0,40
0,48
0,54
0,64
15
3,21
0,24
0,28
0,33
0,39
0,43
0,51
20
0,19
0,21
0,24
0,28
0,33
0,36
0,42
30
0,16
0,17
0,20
0,23
0,26
0,28
0,33
40
0,14
0,15
0,17
0,19
0,22
0,24
0,28
50
0,13
0,14
0,16
0,17
0,20
0,21
0,24
60
0,12
0,13
0,14
0,16
0,18
0,19
0,22
100
0,08
0,08
0,10
0,10
0,14
0,14
0,16
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
1878820_0182.png
Tab fra ventiler, flanger og pumper
Ækvivalente rørlængder for ventiler, flanger og pumper
Ventil
Ventil med flange
Pumpe
0,5 m
1,5 m
2,0 m
9.16 Cirkulationspumper varme
9.16.1 Driftstyper
Nr.
1
2
3
4
Type
Konstant drift året rundt
Konstant drift i opvarmningssæsonen
Tidsstyret drift i opvarmningssæsonen
Kombipumpe (konstant i opvarmningssæsonen)
9.16.2 Typiske værdier for cirkulationspumper i store bygninger
Varmeanlæg
Reduktions-
Nominel
faktor
effekt
(styring)
P
nom
[W]
F
p
Registreres
Registreres
Registreres
Registreres
Registreres
1.0
0.8
0.6
0.4
0.3
Brugsvandscirkulation
Reduktions-
Nominel
faktor for
effekt
drifttid
1
P
nom
[W]
F
o
Registreres Registreres
Registreres Registreres
Registreres Registreres
Registreres Registreres
Registreres Registreres
Nr.
1
2
3
4
5
Type
Pumper med kun et trin (før 2000)
Pumper med manuel indstilling af 2 eller flere
driftstrin (før 2000)
Automatisk trinstyrede pumper (2000 - 2005)
Automatisk styrede/elektronisk styrede pumper
(2006 - 2015)
Automatisk styrede/elektronisk styrede pumper
(efter 2015)
Note:
1
Reduktionsfaktoren for drifttid angiver cirkulationens relative driftstid set i forhold til konstant drift.
For cirkulationspumper i konstant drift er reduktionsfaktoren F0 = 1,0.
Cirkulationspumper, som betjener mere end to boligenheder, antages at være i konstant drift (F0 = 1,0).
Cirkulationspumper til andre bygninger end boliger kan antages stoppet uden for bygningens brugstid,
forudsat at pumperne er forsynet med den nødvendige automatik.
For cirkulationspumper, som kun betjener en eller eventuelt to boligenheder, kan der ligeledes antages
reduceret driftstid, forudsat at pumperne er forsynet med den nødvendige automatik.
For tids- eller termostatstyrede cirkulationspumper kan det i så fald antages, at de kun kører halvdelen af
tiden (F0 = 0,5).
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
1878820_0183.png
9.16.3 Reduktionsfaktorer
Nr.
1
2
3
4
Type
Pumper med kun et trin
Pumper med manuel indstilling af 2 eller flere driftstrin
Automatisk trinstyrede pumper
Automatisk styrede/elektronisk styrede pumper
Fp
1,0
0,8
0,6
0,4
9.17 Varmt brugsvand
9.17.1 Tab fra mindre varmtvandsbeholdere i W/K ekskl. tilslutninger
VVB, liter
Isolering
50
100
110 Metro
150
200
250 sol
300 sol
Ingen
6,1
9,7
-
14,8
20,0
-
-
30 mm
1,2
1,8
-
2,2
2,6
-
-
30 mm PUR
50 mm
1,0
1,5
1,14
1,9
2,3
-
-
50 mm PUR
75 mm
0,9
1,3
-
1,6
1,9
1,65
2,9
100 mm
0,8
1,2
-
1,5
1,7
-
-
9.17.2 Tab fra store varmtvandsbeholdere i W/K ekskl. tilslutninger
VVB, liter
Isolering
300
500
750
1.000
1.500
Ingen
20
27,4
35,3
42,1
54,3
30 mm
3,5
4,7
6
7,1
9
30 mm PUR
50 mm
3
4
5,1
6,1
7,7
50 mm PUR
75 mm
2,5
3,3
4,1
4,9
6,2
100 mm
2,2
2,9
3,7
4,3
5,4
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
1878820_0184.png
2.000
2.500
3.000
5.000
10.000
65,6
73,1
82,6
112,6
181,8
10,8
12
13,5
17,5
28,7
9,2
10,2
11,5
14,7
24,2
7,3
8,1
9,1
11,4
18,9
6,4
7,1
7,9
9,7
16,2
9.17.3 Varmetab fra kobberrør/pexrør/plastrør og rustfri stålrør i W/mK
Isolering/Diameter mm
12
15
18
22
28
35
42
51
9.17.4 Standard vandforbrug
Standard vandforbrug
lavt forbrug
m3/m2 pr. år
Butik m. fødevarer
Butik u. fødevarer
Butikscenter
Hotel, motel
Kontor
Undervisning
Sygehus
Børnehave
Sportshal
Svømmehal
0,7
0,8
0,2
0,8
0,2
0,2
0,6
0,6
0,3
1,5
gennemsnits forbrug
m3/m2 pr. år
0,8
1
0,4
1,1
0,2
0,2
0,7
0,7
0,4
3
højt forbrug
m3/m2 pr. år
1
1,2
0,5
1,4
0,3
0,3
0,9
0,9
0,5
4,3
0
0,61
0,74
0,87
1,03
1,27
1,54
1,81
2,25
10
0,20
0,23
0,26
0,30
0,35
0,42
0,48
0,59
15
0,17
0,20
0,22
0,25
0,29
0,34
0,38
0,46
20
0,15
0,17
0,19
0,21
0,25
0,29
0,33
0,39
30
0,13
0,15
0,16
0,18
0,20
0,23
0,26
0,31
40
0,12
0,13
0,14
0,16
0,18
0,20
0,22
0,26
50
0,11
0,12
0,13
0,14
0,16
0,18
0,20
0,23
60
0,10
0,11
0,12
0,13
0,15
0,16
0,18
0,21
100
0,08
0,08
0,08
0,08
0,10
0,10
0,12
0,12
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
1878820_0185.png
Skøjtehal
0,6
0,7
0,9
9.17.5 Opmåling af varmtvandsrør i store bygninger
Rørstrækningerne opmåles samlet, da de har samme temperatur som angivet under
Varmt vand.
Ventiler og andre armaturer medtages i beregningen som en ækvivalent rørlængde.
Eksempel på forenklet opmåling af varmtvandsrør:
Brugsvand:
Varme brugsvandsrør (cirkulationsledninger) i uopvarmede kældre = husets længde + �½ x husets bredde x
antal lodrette strenge = (18,4 + 9,4) m + �½ x 8,4 x 5 m= 49 m
Dimensionerne varierer fra 28 til 35. Gennemsnitlig vælges 35 x 1,2.
Varmt brugsvand i opvarmede arealer = afstand fra kælderloft til øverste gulv i det opvarmede areal x antal
lodrette strenge = 15m x 5 lodrette strenge = 75 meter.
Dimensionen varierer fra 28 til 18, gennemsnit vælges 22 mm.
For at få hele systemet med skal brugsvandscirkulationen opmåles på samme måde.
Brugsvandscirkulationens længde = Varmt brugsvand.
Dimensionen varierer fra 15 til 18, gennemsnitlig vælges 15 x 1,0.
9.18 Solvarme
9.18.1 Solfangeranlæg
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
1878820_0186.png
Solfanger
Areal
m²
Reg.
1
Reg.
1
Reg.
1
Reg.
1
1.
[W/m²K]
2.50
3.50
3.76
0.85
2.
[W/m²K]
0.049
0.017
0.011
0.010
Vinkel-
afhængighed
0.89
0.93
0.96
0.95
rør
2
[m]
15/20
15/20
15/20
15/20
Solfanger kreds
Rørtab
[W/mK]
0.25
0.25
0.17
0.17
Veksler
eff.
0.9
0.9
0.9
0.9
Elforbrug små
anlæg
(< 10 m²)
Pumpe
3
[W]
40/50
30/40
20/30
20/30
Aut.
[W]
10
10
5
5
Elforbrug
større anlæg
(>10 m²)
Pumpe
[W]
Reg.
1
Reg.
1
Reg.
1
Reg.
1
Aut.
[W]
20
20
10
10
Beskrivelse
Panelsolfanger
før 1990
Panelsolfanger
1990 - 2000
Panelsolfanger
efter 2000
Vakuumrørs-
solfanger efter
2000
Start eff.
0.70
0.80
0.81
0.61
Note:
1) Den faktiske værdi skal registreres.
2) Den laveste værdi anvendes for brugsvandsanlæg og den højeste værdi anvendes for kombinerede anlæg til brugsvand og rumvarme. For
større solvarmeanlæg over 10 m² registreres de faktiske længder.
3) Den laveste værdi anvendes for brugsvandsanlæg og den højeste værdi anvendes for kombinerede anlæg til brugsvand og rumvarme.
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
1878820_0187.png
9.19 Solcelleanlæg
Direkte årlig udnyttelse af solcellestrøm
Det forudsættes at den teoretiske virkningsgrad for solcellerne beregnes i BE10 ud fra solcellernes placering
i forhold til omgivelserne (horisont, hældning, orientering og skygger).
9.19.1 Boliger uden el opvarmning
Solcellestrøm ift.
hele bygningens
årlige elforbrug
Udnyttelses-%
u. el opvarmning
0,10 0,20
0,30
0,40
0,50
0,60
0,70
0,80
0,90
1,00
1,10
1,20
1,50
2,00
3,00
4,00 5,00
0,69 0,67
0,60
0,53
0,47
0,42
0,38
0,35
0,32
0,30
0,28
0,26
0,22
0,18
0,13
0,10 0,08
Eksempel med parcelhus med 2 kW anlæg
•Årligt samlet elforbrug på 4500 kWh
•Solcelleanlæg 2kW
•Solcelleanlæggets virkningsgrad er 0,87
Bygningens andel af samlet solcellestrøm =
Solcelleanlæggets forventede ydelse (størrelse x
virkningsgrad)
bygningens årlige elforbrug
I dette tilfælde er bygningens andel af samlet solcellestrøm =
2000
kWh*0,87
= 0,39
4500
kWh
Solcellestrøm ift.
hele bygningens
årlige elforbrug
Udnyttelses-%
u. el opvarmning
0,10 0,20
0,30
0,40
0,50
0,60
0,70
0,80
0,90
1,00
1,10
1,20
1,50
2,00
3,00
4,00 5,00
0,69 0,67
0,60
0,53
0,47
0,42
0,38
0,35
0,32
0,30
0,28
0,26
0,22
0,18
0,13
0,10 0,08
Ved aflæsning i tabellen betyder det at udnyttelsesprocenten i beregningen skal være 0,53
Eller med andre ord at 53 % af den producerede solcellestrøm vil blive anvendt i bygningen og dermed
indgå i beregningen svarende til 2000 kWh*0,87*0,53 = 922 kWh pr. år.
Eksempel med parcelhus med 6 kW anlæg
•Årligt samlet elforbrug på 4500 kWh
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
1878820_0188.png
•Solcelleanlæg 6kW
•Solcellens virkningsgrad er 0,87
Bygningens andel af samlet solcellestrøm =
Solcelleanlæggets forventede ydelse (størrelse x
virkningsgrad)
bygningens årlige elforbrug
I dette tilfælde
Bygningens andel af samlet solcellestrøm =
6000
kWh*0,87
= 1,18
4500
kWh
Solcellestrøm ift.
hele bygningens
årlige elforbrug
Udnyttelses-%
u. el opvarmning
0,10 0,20
0,30
0,40
0,50
0,60
0,70
0,80
0,90
1,00
1,10
1,20
1,50
2,00
3,00
4,00 5,00
0,69 0,67
0,60
0,53
0,47
0,42
0,38
0,35
0,32
0,30
0,28
0,26
0,22
0,18
0,13
0,10 0,08
Ved aflæsning i tabellen betyder det at udnyttelsesprocenten i beregningen skal være 0,26
Eller med andre ord at 26 % af den producerede solcellestrøm vil blive anvendt i bygningen og dermed
indgå i beregningen svarende til 6000 kWh*0,87*0,26 =
1357 kWh pr. år.
9.19.2 Boliger med el opvarmning
Solcellestrøm ift. 0,10 0,20 0,30 0,40 0,50 0,60 0,70 0,80 0,90 1,00 1,10 1,20 1,50 2,00 3,00 4,00 5,00
hele bygningens
årlige elforbrug
Udnyttelses-% u. 0,69 0,67 0,60 0,53 0,47 0,42 0,38 0,35 0,32 0,30 0,28 0,26 0,22 0,18 0,13 0,10 0,08
el opvarmning
Udnyttelses-%
0,50 0,44 0,40 0,36 0,33 0,30 0,28 0,25 0,24 0,22 0,21 0,20 0,17 0,13 0,10 0,08 0,06
m. el
opvarmning
Eksempel med parcelhus med 6kW anlæg
•Årligt samlet elforbrug på 12000 kWh
•Solcelleanlæg 6kW
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
1878820_0189.png
•Solcelleanlæggets virkningsgrad er 0,87
Bygningens andel af samlet solcellestrøm =
Solcelleanlæggets forventede ydelse (størrelse x
virkningsgrad)
bygningens årlige elforbrug
I dette tilfælde er bygningens andel af samlet solcellestrøm =
6000
kWh*0,87
= 0,44
12000
kWh
Da boligejeren kun afregner et tal - nemlig det samlede elforbrug, må det forventes at bygningen har et
standardforbrug til anden el på 4000 kWh.
Elforbrug til opvarmning = det samlede elforbrug - standard elforbrug til andet end opvarmning = 12000
kWh - 4000 kWh =
8000 kWh pr. år.
Solcellestrøm ift. 0,10 0,20 0,30 0,40 0,50 0,60 0,70 0,80 0,90 1,00 1,10 1,20 1,50 2,00 3,00 4,00 5,00
hele bygningens
årlige elforbrug
Udnyttelses-% u. 0,69 0,67 0,60 0,53 0,47 0,42 0,38 0,35 0,32 0,30 0,28 0,26 0,22 0,18 0,13 0,10 0,08
el opvarmning
Udnyttelses-%
0,50 0,44 0,40 0,36 0,33 0,30 0,28 0,25 0,24 0,22 0,21 0,20 0,17 0,13 0,10 0,08 0,06
m. el
opvarmning
Ved aflæsning i tabellen betyder det at udnyttelsesprocenten uden el opvarmning vil være 0,5 og at
udnyttelsesprocenten for opvarmning vil være 0,35
Den samlede udnyttelsesprocent for solcelleanlægget =
udnyttelsesprocenten uden
elopvarmning*elforbrug uden
opvarmning
Det samlede elforbrug
udnyttelsesprocenten for
opvarmning*elforbrug til
opvarmning
Det samlede elforbrug
+
I dette tilfælde er den totale udnyttelses-%
0,5*40
8000
+
= 0,40
00
kWh kWh*0,
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
1878820_0190.png
for solcelleanlægget =
12000
kWh
35
12000
kWh
Eller med andre ord at 40 % af den producerede solcellestrøm vil blive anvendt i bygningen og dermed
indgå i beregningen svarende til 6000 kWh*0,87*0,40 =
4176 kWh pr. år.
9.19.3 Erhvervsbygning der benyttes på hverdage kl. 8-17
Solcellestrøm ift.
0,10 0,20 0,30 0,40 0,50 0,60 0,70 0,80 0,90 1,00 1,10 1,20 1,50 2,00
hele
bygningens årlige
elforbrug
Udnyttelses-% u. el 0,65 0,65 0,65 0,65 0,65 0,64 0,62 0,59 0,57 0,54 0,51 0,49 0,42 0,35
opvarmning
Udnyttelses-% m. el 0,50 0,44 0,40 0,36 0,33 0,30 0,28 0,25 0,24 0,22 0,21 0,20 0,17 0,13
opvarmning
Eksempel med kontorbygning med 6kW anlæg
•Årligt samlet elforbrug på 90000 kWh
•Solcelleanlæg 6kW
•Bygning på 1500 m²
•Solcelleanlæggets virkningsgrad er 0,87
Bygningens andel af samlet solcellestrøm =
Solcelleanlæggets forventede ydelse (størrelse x
virkningsgrad)
bygningens årlige elforbrug
I dette tilfælde er bygningens andel af samlet solcellestrøm =
6000
kWh*0,87
= 0,06
90000
kWh
Da bygningsejeren kun afregner et tal - nemlig det samlede elforbrug, må det forventes at bygningen har et
standardforbrug til anden el på 49 kWh/m².
Elforbrug til opvarmning = det samlede elforbrug - standard elforbrug til andet end opvarmning = 90000
kWh – (49*1500) kWh =
16500 kWh pr. år.
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
1878820_0191.png
Solcellestrøm ift.
hele bygningens
årlige elforbrug
Udnyttelses-% u. el
opvarmning
Udnyttelses-% m.
el opvarmning
0,10
0,20
0,30
0,40
0,50
0,60
0,70
0,80
0,90
1,00
1,10
1,20
1,50
2,00
3,00
4,00
5,00
0,69
0,50
0,67
0,44
0,60
0,40
0,53
0,36
0,47
0,33
0,42
0,30
0,38
0,28
0,35
0,25
0,32
0,24
0,30
0,22
0,28
0,21
0,26
0,20
0,22
0,17
0,18
0,13
0,13
0,10
0,10
0,08
0,08
0,06
Ved aflæsning i tabellen betyder det at udnyttelsesprocenten uden el opvarmning vil være 0,69 og at
udnyttelsesprocenten for opvarmning vil være 0,5
Den samlede udnyttelsesprocent for solcelleanlægget =
udnyttelsesprocenten uden elopvarmning*elforbrug uden
opvarmning
+
Det samlede elforbrug
udnyttelsesprocenten for opvarmning*elforbrug til
opvarmning
Det samlede elforbrug
I dette tilfælde er den totale udnyttelses-% for solcelleanlægget =
0,69*87000
+ 16500
kWh*0,5
= 0,66
kWh
12000
kWh
90000
kWh
Eller med andre ord at 66 % af den producerede solcellestrøm vil blive anvendt i bygningen og dermed
indgå i beregningen svarende til 6000 kWh*0,87*0,66 =
3445 kWh pr. år.
9.19.4 Erhvervsbygning der benyttes alle dage kl. 8-17
Solcellestrøm ift. hele
bygningens årlige
elforbrug
Udnyttelses-% u. el
opvarmning
Udnyttelses-% m. el
opvarmning
0,10
0,20
0,30 0,40
0,50
0,60 0,70
0,80
0,90 1,00
1,10
1,20 1,50 2,00 3,00
4,00
5,00
0,93
0,50
0,93
0,44
0,86 0,80
0,40 0,36
0,74
0,33
0,68 0,62
0,30 0,28
0,58
0,25
0,53 0,50
0,24 0,22
0,47
0,21
0,43 0,37 0,29 0,21
0,20 0,17 0,13 0,10
0,16
0,08
0,13
0,06
Eksempel med museum med 6kW anlæg
•Årligt samlet elforbrug på 70000 kWh
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
1878820_0192.png
•Solcelleanlæg 6kW
•Bygning på 700 m²
•Solcellevirkningsgraden er 0,87
Bygningens andel af samlet solcellestrøm =
Solcelleanlæggets forventede ydelse (størrelse x
virkningsgrad)
bygningens årlige elforbrug
I dette tilfælde er bygningens andel af samlet solcellestrøm =
6000
kWh*0,87
= 0,07
70000
kWh
Da bygningsejeren kun afregner et tal - nemlig det samlede elforbrug, må det forventes at bygningen har et
standardforbrug til anden el på 52 kWh/m².
Elforbrug til opvarmning = det samlede elforbrug - standard elforbrug til andet end opvarmning = 70000
kWh – (52*700) kWh =
33600 kWh pr. år.
Solcellestrøm ift.
hele bygningens
årlige elforbrug
Udnyttelses-% u. el
opvarmning
Udnyttelses-% m.
el opvarmning
0,10
0,20
0,30
0,40
0,50
0,60
0,70
0,80
0,90
1,00
1,10
1,20
1,50
2,00
3,00
4,00
5,00
0,93
0,93
0,86
0,80
0,74
0,68
0,62
0,58
0,53
0,50
0,47
0,43
0,37
0,29
0,21
0,16
0,13
0,50
0,44
0,40
0,36
0,33
0,30
0,28
0,25
0,24
0,22
0,21
0,20
0,17
0,13
0,10
0,08
0,06
Ved aflæsning i tabellen betyder det at udnyttelsesprocenten uden el opvarmning vil være 0,93 og at
udnyttelsesprocenten for opvarmning vil være 0,5
Den samlede udnyttelsesprocent for solcelleanlægget =
udnyttelsesprocenten uden elopvarmning*elforbrug
uden opvarmning
Det samlede elforbrug
+
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
1878820_0193.png
udnyttelsesprocenten for opvarmning*elforbrug til
opvarmning
Det samlede elforbrug
I dette tilfælde er den totale udnyttelses-% for solcelleanlægget =
0,93*36400
33600
kWh*0,5
kWh
+
= 0,72
70000
kWh
70000
kWh
Eller med andre ord at 72 % af den producerede solcellestrøm vil blive anvendt i bygningen og dermed
indgå i beregningen svarende til 6000 kWh*0,87*0,72 =
3758 kWh pr. år.
9.19.5 Fordeling af el forbrug
Enfamiliehus
Husholdning
Elvarme
Belysning
Andet
varmtvand
3% 1%
20%
55%
21%
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
1878820_0194.png
Række-, kæde-, dobbelthuse
Husholdning
Elvarme
Belysning
2%
14%
14%
54%
16%
Andet
Varmtvand
Etageboliger
Husholdning
Elvarme
Belysning
0%
21%
Andet
Varmtvand
14%
65%
0%
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
1878820_0195.png
9.19.6 Fordeling af el forbrug efter anvendelse
Normalt elforbrug fordelt efter bygningens anvendelse
Elforbrug pr. kvm
parcelhuse
Række kæde dobbelthuse
Etageboliger
Sociale institutioner
Daginstitution
Transportvirksomhed
Liberalt erhverv
Offentlig administration
Hotel
Restauranter
Handel og service
Supermarked
Forlystelser kultur sport
Museer, biblioteker, udstillinger
mv.
Sportsanlæg
Undervisning
Hospitaler
Døgninstitutioner
kWh pr m² pr år–
excl. el til opvarmning
35
41
38
66
37
206
49
49
51
473
112
334
82
52
67
46
93
48
9.20 Vindmøller
Ruhed, z
0
[m]
Ruheden afhænger af terræntypen ved møllen, se tabellen:
Terræntype
By eller skov
Forstad
Villakvarter
Beplantning
Landskab med beplantninger
Åbent landskab
Ruhed, z
0
i meter
1,00
0,50
0,30
0,20
0,10
0,05
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
1878820_0196.png
Lufthavn, græsmark
0,10
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
1878820_0197.png
9.21 Belysning i flerfamiliehuse og erhvervsbygninger
Gang uden dagslys
Nr.
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
Gruppe
Gang u dagslys
Gang u dagslys
Gang u dagslys
Gang u dagslys
Gang u dagslys
Gang u dagslys
Gang u dagslys
Gang u dagslys
Gang u dagslys
Gang u dagslys
Gang u dagslys
Gang u dagslys
Gang u dagslys
Gang u dagslys
Gang u dagslys
Gang u dagslys
Gang u dagslys
Gang u dagslys
Type
Glødelampe, med bevægelsesmelder
Trappe uden dagslys
2-rørs, gl., M bev. -melder
2-rørs, gl., U bev. -melder
1-rørs, M bevægemelder
1-rørs, U bevægemelder
1-rørs HF, M bevægemelder
1-rørs HF, U bevægemelder
kompaktrør, M bev. -melder
kompaktrør, U bev. -melder
kompaktrør HF, M bev. -meld
kompaktrør HF, U bev. - meld
2016 belysningsanlæg, kompaktrør HF, med
bevægelsesmelder
2016 belysningsanlæg, kompaktrør HF, uden
bevægelsesmelder
2016 belysningsanlæg, LED panel, M. bev.-meld
2016 belysningsanlæg, LED panel, U. bev.-meld
2016 belysningsanlæg, LED spot, M. bev.-meld
2016 belysningsanlæg, LED spot, U. bev.-meld
min
W/m
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
2
inst
W/m
20
20
10
10
5
5
4
4
6
6
5
5
7.5
7.5
4
4
7.5
7.5
2
Belysning
lux
50
50
50
50
50
50
50
50
50
50
50
50
100
100
100
100
100
100
df
%
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
f
o
0.7
0.9
0.7
0.9
0.7
0.9
0.7
0.9
0.7
0.9
0.7
0.9
0.7
0.9
0.7
0.9
0.7
0.9
arb
W/m
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
2
andet
W/m
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
2
Stand-by
W/m
0.05
0
0.05
0
0.05
0
0.05
0
0.05
0
0.05
0
0.05
0
0.05
0
0.05
0
Stand-
by
W/m
2
0.05
0
0.05
0
2
nat
W/m
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
2
Styring
U
U
U
U
U
U
U
U
U
U
U
U
U
U
U
U
U
U
Gang med dagslys
Nr.
19
20
21
22
Gruppe
Gang m dagslys
Gang m dagslys
Gang m dagslys
Gang m dagslys
Type
Glødelampe, M bev. -meld
Glødelampe, U bev. -meld
2-rørs, gl., M bev. -melder
2-rørs, gl., U bevægemelder
min
W/m
2
0
0
0
0
inst
W/m
2
20
20
10
10
Belysning
lux
50
50
50
50
df
%
1.5
1.5
1.5
1.5
0.7
0.9
0.7
0.9
f
o
arb
0
0
0
0
andet
0
0
0
0
nat
W/m
2
1
1
1
1
U
U
U
U
Styring
W/m
2
W/m
2
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
1878820_0198.png
23
24
25
26
27
28
29
30
31
32
33
34
35
36
37
38
39
40
41
Gang m dagslys
Gang m dagslys
Gang m dagslys
Gang m dagslys
Gang m dagslys
Gang m dagslys
Gang m dagslys
Gang m dagslys
Gang m dagslys
Gang m dagslys
Gang m dagslys
Gang m dagslys
Gang m dagslys
Gang m dagslys
Gang m dagslys
Gang m dagslys
Gang m dagslys
Gang m dagslys
Gang m dagslys
1-rørs, M bevægemelder
1-rørs, U bevægemelder
1-rørs HF, M bev. -melder
1-rørs HF, U bev. -melder
1-rørs, HF ny M reg + bevægemelder
kompaktrør, M bev. -meld
kompaktrør, U bev. -meld
kompaktrør HF, M b. -meld
kompaktrør HF, U b. -meld
kompaktrør HF ny M reg. + bev. -meld
2016 belysningsanlæg, kompaktrør HF, M b.-meld
2016 belysningsanlæg, Kompaktrør HF, U b.-meld
2016 belysningsanlæg Kompaktrør HF ny M reg. + bev.meld
2016 belysningsanlæg, LED panel, M b.-meld
2016 belysningsanlæg, LED panel, U b.-meld
2016 belysningsanlæg, LED panel, ny M reg. + bev.meld
2016 belysningsanlæg, LED spot, M b.-meld
2016 belysningsanlæg, LED spot, U b.-meld
2016 belysningsanlæg, LED spot, ny M reg. + bev.meld
0
0
0
0
1
0
0
0
0
1
0
0
1
0
0
1
0
0
1
5
5
4
4
3
6
6
5
5
4
7.5
7.5
7.5
4
4
4
7.5
7.5
7.5
50
50
50
50
50
50
50
50
50
50
100
100
100
100
100
100
100
100
100
1.5
1.5
1.5
1.5
2
1.5
1.5
1.5
1.5
1.5
1.5
1.5
1.5
1.5
1.5
1.5
1.5
1.5
1.5
0.7
0.9
0.7
0.9
0.7
0.7
0.9
0.7
0.9
0.7
0.7
0.9
0.7
0.7
0.9
0.7
0.7
0.9
0.7
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0.05
0
0.05
0
0.1
0.05
0
0.05
0
0.1
0.05
0
0.1
0.05
0
0.1
0.05
0
0.1
Stand-
by
W/m
0
0
0.05
0
0
0.05
0
0
0
2
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
U
U
U
U
k
U
U
U
U
K
U
U
K
U
U
K
U
U
K
Trappe uden dagslys
Nr.
42
43
44
45
46
47
48
49
50
51
Gruppe
Trappe u dagslys
Trappe u dagslys
Trappe u dagslys
Trappe u dagslys
Trappe u dagslys
Trappe u dagslys
Trappe u dagslys
Trappe u dagslys
Trappe u dagslys
Trappe u dagslys
Type
Glødelamper, M b. -meld eller trappeautomat
Glødelamper manuel styr.
Glødelamper tændt konst.
Kompaktrør, M b. -meld eller trappeautomat
Kompaktrør manuel styring
Kompaktrør tændt konstant
Kompaktrør HF, M bevæge-melder eller trappeautomat
Kompaktrør HF manuel styr.
Kompaktrør HF tændt konst.
2016 belysningsanlæg, kompaktrør HF, manuel styring
min
W/m
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
2
inst
W/m
20
20
20
6
6
6
5
5
5
7.5
2
Belysning
lux
50
50
50
50
50
50
50
50
50
100
df
%
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
f
o
0.2
0.4
1
0.2
0.4
1
0.2
0.4
1
0.4
arb
W/m
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
2
andet
W/m
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
2
nat
W/m
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
2
Styring
U
U
U
U
U
U
U
U
U
U
0.05
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
1878820_0199.png
52
53
54
55
56
57
58
59
60
Trappe u dagslys
Trappe u dagslys
Trappe u dagslys
Trappe u dagslys
Trappe u dagslys
Trappe u dagslys
Trappe u dagslys
Trappe u dagslys
Trappe u dagslys
2016 belysningsanlæg, kompaktrør HF, tændt konstant
2016 belysningsanlæg, kompaktrør HF, M b.-meld
2016 belysningsanlæg, Kompaktrør HF, U b.-meld
2016 belysningsanlæg Kompaktrør HF ny M reg. + bev.meld
2016 belysningsanlæg, LED spot, manuel styring
2016 belysningsanlæg, LED spot, tændt konstant
2016 belysningsanlæg, LED spot, M b.-meld
2016 belysningsanlæg, LED spot, U b.-meld
2016 belysningsanlæg, LED spot, ny M reg. + bev.meld
0
0
0
1
0
0
0
0
1
7.5
7.5
7.5
7.5
7.5
7.5
7.5
7.5
7.5
100
100
100
100
100
100
100
100
100
0
0
0
0
0
0
0
0
0
1
0.7
0.9
0.7
0.4
1
0.7
0.9
0.7
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0.05
0
0.1
0
0
0.05
0
0.1
Stand-
by
W/m
0
0
0.05
0
0
0.05
0
0
0.1
0
0
0.05
0
0.1
0
0
0.05
0
0.1
2
0
0
0
0
0
0
0
0
0
U
U
U
K
U
U
U
U
K
Trappe med dagslys
Nr.
61
62
63
64
65
66
67
68
69
70
71
72
73
74
75
76
77
78
79
80
Gruppe
Trappe m dagslys
Trappe m dagslys
Trappe m dagslys
Trappe m dagslys
Trappe m dagslys
Trappe m dagslys
Trappe m dagslys
Trappe m dagslys
Trappe m dagslys
Trappe m dagslys
Trappe m dagslys
Trappe m dagslys
Trappe m dagslys
Trappe m dagslys
Trappe m dagslys
Trappe m dagslys
Trappe m dagslys
Trappe m dagslys
Trappe m dagslys
Trappe m dagslys
Type
Glødelamper, M bevæge-melder eller trappeaut.
Glødelamper manuel styr.
Glødelamper on konstant
Kompaktrør, M bevæge-melder eller trappeaut.
Kompaktrør manuel styring
Kompaktrør tændt konstant
Kompaktrør HF, M bev. -melder eller trappeautom.
Kompaktrør HF med manuel styring
Kompaktrør HF tændt konstant
Kompaktrør HF, M reg+be- vægemelder ell. trappeaut.
2016 belysningsanlæg, kompaktrør HF, med manuel styring
2016 belysningsanlæg, kompaktrør HF, tændt konstant
2016 belysningsanlæg, kompaktrør HF, M b.-meld
2016 belysningsanlæg, Kompaktrør HF, U b.-meld
2016 belysningsanlæg Kompaktrør HF ny M reg. + bev.meld
2016 belysningsanlæg, LED spot, med manuel styring
2016 belysningsanlæg, LED spot, tændt konstant
2016 belysningsanlæg, LED spot, M b.-meld
2016 belysningsanlæg, LED spot, U b.-meld
2016 belysningsanlæg, LED spot, ny M reg. + bev.meld
min
W/m
0
0
0
0
0
0
0
0
0
1
0
0
0
0
1
0
0
0
0
1
2
inst
W/m
20
20
20
6
6
6
5
5
5
5
7.5
7.5
7.5
7.5
7.5
7.5
7.5
7.5
7.5
7.5
2
Belysning
lux
50
50
50
50
50
50
50
50
50
50
100
100
100
100
100
100
100
100
100
100
df
%
1.5
1.5
1.5
1.5
1.5
1.5
1.5
1.5
1.5
1.5
1.5
1.5
1.5
1.5
1.5
1.5
1.5
1.5
1.5
1.5
f
o
0.2
0.4
1
0.2
0.4
1
0.2
0.4
1
0.05
0.4
1
0.7
0.9
0.7
0.4
1
0.7
0.9
0.7
arb
W/m
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
2
andet
W/m
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
2
nat
W/m
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
2
Styring
U
U
U
U
U
U
U
U
U
K
U
U
U
U
K
U
U
U
U
K
0.05
Undervisning
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
1878820_0200.png
Nr.
Gruppe
Type
min
W/m
2
inst
W/m
2
Belysning
lux
200
200
200
200
200
200
200
200
200
200
200
200
200
200
200
df
%
1.5
1.5
1.5
1.5
1.5
1.5
1.5
1.5
1.5
1.5
1.5
1.5
1.5
1.5
1.5
f
o
arb
W/m
2
andet
W/m
2
5
5
2.5
2.5
2.5
2.5
2.5
2.5
2
2
2
2
2
2
2
Stand-
by
W/m
2
0.05
0
0.05
0
0.05
0
0.05
0
0.1
0.05
0
0.1
0.05
0
0.1
nat
W/m
2
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
Styring
81
82
83
84
85
86
87
88
89
90
91
92
93
94
95
Undervisning
Undervisning
Undervisning
Undervisning
Undervisning
Undervisning
Undervisning
Undervisning
Undervisning
Undervisning
Undervisning
Undervisning
Undervisning
Undervisning
Undervisning
2-rørs, gl, M bevægemelder
2-rørs, gl, U. bevægemelder
2-rørs, ældre, M b. -melder
2-rørs, ældre, U. b. -melder
1-rørs, mid, M bev. -melder
1-rørs, mid, U. bev. -melder
1-rørs, HF mid, bev. -melder
1-rørs, HF mid, U. b. -melder
1-rørs, HF ny M reg+b. -meld
2016 belysningsanlæg, 2-rørs, HF, bev. -meld
2016 belysningsanlæg, 2-rørs, HF, U. bev. -meld
2016 belysningsanlæg, 2-rørs, HF, M reg + bev. -meld
2016 belysningsanlæg, LED panel, bev. -meld
2016 belysningsanlæg, LED panel, U bev. -meld
2016 belysningsanlæg, LED panel, M reg + bev.-meld
0
0
0
0
0
0
0
0
1
0
0
1
0
0
1
20
20
15
15
10
10
7.5
7.5
6
6
6
6
4
4
4
0.7
0.9
0.7
0.9
0.7
0.9
0.7
0.9
0.7
0.7
0.9
0.7
0.7
0.9
0.7
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
U
U
U
U
U
U
U
U
K
U
U
K
U
U
K
Reception
Nr.
Gruppe
Type
min
W/m
2
96
97
98
99
100
101
102
103
104
105
106
Reception
Reception
Reception
Reception
Reception
Reception
Reception
Reception
Reception
Reception
Reception
Glødelamper
Lavvolthalogen
Kompaktlysrør
Kompaktlysrør HF m dæmp
1-rørs
1-rørs HF
1-rørs HF + dæmp
2016 belysningsanlæg, kompaktlysrør HF
2016 belysningsanlæg, kompaktlysrør HF m dæmp
2016 belysningsanlæg, LED spot
2016 belysningsanlæg, LED spot m dæmp
0
0
0
1.5
0
0
1
0
1.5
0
1.5
inst
W/m
2
Belysning
lux
100
100
100
100
100
100
100
300
300
300
300
df
%
1.5
1.5
1.5
1.5
1.5
1.5
1.5
1.5
1.5
1.5
1.5
f
o
arb
W/m
2
andet
W/m
2
5
5
5
5
5
5
5
5
5
5
5
Stand-
by
W/m
2
0
0
0
0.05
0
0
0.05
0
0.05
0
0.05
nat
W/m
2
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
Styring
25
20
9
7
7
5
5
10.5
10.5
10.5
10.5
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
U
U
U
K
U
U
K
U
K
U
K
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
1878820_0201.png
107
108
109
110
Reception
Reception
Reception
Reception
2016 belysningsanlæg, 2 -rørs HF
2016 belysningsanlæg, 2 -rørs HF + dæmp
2016 belysningsanlæg, LED panel
2016 belysningsanlæg, LED panel + dæmp
0
1.5
0
1.5
8
8
5.5
5.5
300
300
300
300
1.5
1.5
1.5
1.5
1
1
1
1
0
0
0
0
5
5
5
5
0
0.05
0
0.05
Stand-
by
W/m
2
0.05
0
0.05
0
0.05
0
0.05
0
0.1
0.05
0
0.05
0
0.1
0.05
0
0.1
0.05
0
0.1
0.05
0
0.1
0.05
0
1
1
1
1
U
K
U
K
Kontor
Nr.
Gruppe
Type
min
W/m
2
111
112
113
114
115
116
117
118
119
120
121
122
123
124
125
126
127
128
129
130
131
132
133
134
135
Kontor
Kontor
Kontor
Kontor
Kontor
Kontor
Kontor
Kontor
Kontor
Kontor
Kontor
Kontor
Kontor
Kontor
Kontor
Kontor
Kontor
Kontor
Kontor
Kontor
Kontor
Kontor
Kontor
Kontor
Kontor
2-rørs, gl, M bevægemelder
2-rørs, gl, U. bevægemelder
2-rørs, ældre, M bev. meld
2-rørs, ældre, U. bev. meld
1-rørs, mid, M bev. melder
1-rørs, mid, U. bev. melder
1-rørs, HF mid, bev. melder
1-rørs, HF mid, U. bev. meld
1-rørs, HF ny M reg+b. meld
kompaktrør, M bev. melder
kompaktrør, U bevægemelder
kompaktrør HF, M bev. meld
kompaktrør HF, U bev. -meld
kompaktrør HF ny M reg + bevægemelder
Lysrør Uplight, M bev. -melder
Lysrør Uplight, U bev. -melder
Lysrør Uplight, M reg+b. -meld
kompaktrør uplight, M b. -meld
kompaktrør uplight, U b. -meld
kompaktrør uplight, M reg + bevægemelder
gløde Uplight, M bev. -melder
gløde Uplight, U bev. -melder
gløde Uplight, M reg+b. - meld
2016 belysningsanlæg, 2 -rørs HF, M bev. Melder
2016 belysningsanlæg, 2 -rørs HF, U. bev. Melder
0
0
0
0
0
0
0
0
1.5
0
0
0
0
2
0
0
2.5
0
0
3
0
0
15
0
0
inst
W/m
2
Belysning
lux
200
200
200
200
200
200
200
200
200
200
200
200
200
200
200
200
200
200
200
200
200
200
200
300
300
df
%
1.5
1.5
1.5
1.5
1.5
1.5
1.5
1.5
1.5
1.5
1.5
1.5
1.5
1.5
1.5
1.5
1.5
1.5
1.5
1.5
1.5
1.5
1.5
1.5
1.5
f
o
arb
andet
nat
W/m
2
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
Styring
W/m
2
W/m
2
0.7
0.9
0.7
0.9
0.7
0.9
0.7
0.9
0.7
0.7
0.9
0.7
0.9
0.7
0.7
0.9
0.7
0.7
0.9
0.7
0.7
0.9
0.7
0.7
0.9
3
3
3
3
3
3
3
3
2
3
3
3
3
2
3
3
2
3
3
2
4
4
4
1
1
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
20
20
15
15
10
10
7.5
7.5
6
12
12
9
9
8
12
12
12
14
14
14
50
50
50
8
8
U
U
U
U
U
U
U
U
K
U
U
U
U
K
U
U
K
U
U
K
U
U
K
U
U
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
1878820_0202.png
136
137
138
139
Kontor
Kontor
Kontor
Kontor
2016 belysningsanlæg, 2 -rørs HF, M reg + b. -meld
2016 belysningsanlæg, LED panel, M bev. Melder
2016 belysningsanlæg, LED panel, U. bev. Melder
2016 belysningsanlæg, LED panel M reg+b.-meld
1.5
0
0
1.5
8
5.5
5.5
5.5
300
300
300
300
1.5
1.5
1.5
1.5
0.7
0.7
0.9
0.7
1
1
1
1
0
0
0
0
0.1
0.05
0
0.1
0
0
0
0
K
U
U
K
Note: Belysningsstyrken for
2016 belysningsanlæg
baseres på DS/EN 12464-1. Den installerede effekt (W/m²) er baseret på udvalgte eksempel-produkter og belysningsstyrkeberegninger (fra DiaLux).
Desuden antages samme effekt for LED drivere som for elektroniske forkoblinger.
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
1878820_0203.png
9.22 Aftaler om energimærkning
9.22.1 Aftale om energimærkning af enfamiliehus
Denne aftale omfatter udførelsen af en energimærkning af enfamiliehus med BBR anvendelseskode 110,
120 eller 130, 131 og 132 (stuehus, parcelhus eller række/kædehus), der er taget i brug.
Energimærkningen udføres i henhold til Lov om fremme af energibesparelser i bygninger og regler udstedt i
medfør heraf og udgør den lovpligtige energimærkning, som skal foreligge ved salg, udleje eller
overdragelse af bygningen.
1. Aftalen omfatter
(og kan ikke omfatte andre ydelser)
•udarbejdelse af en energimærkning efter de gældende regler
•elektronisk indberetning af energimærkningen til Energistyrelsen og udlevering af rapport for
energimærkningen til rekvirenten.
2. Bygningens adresse, BBR-nummer og opførelsesår
Vej og nr.
Postnr. og by
Kommune
BBR-nr.
Etageareal iht. BBR (m
2
)
Bygningen er opført år:
3. Destruktive undersøgelser
Skal udfyldes for bygninger opført før 1980.
Sæt kryds
Rekvirenten af energimærkningen tillader, at der foretages destruktive undersøgelser
Ja
Nej
Destruktive undersøgelser indebærer, at der bores huller med diameter på ca. 10 mm i vægge,
etageadskillelser eller lofter for at bestemme isoleringsstandarden. Hullerne placeres således, at de kan
udbedres på en enkelt måde.
Hvis rekvirenten ikke tillader, at der udføres destruktive undersøgelser, kan det medføre, at energimærket
bliver mangelfuldt, uden at energimærkningsfirmaet efterfølgende kan holdes ansvarlig herfor.
4. Honorar
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
1878820_0204.png
Kr. i alt inkl. moms
Honorar for energimærkningen
Der er fastsat maksimumhonorarer for udførelsen af en energimærkning, hvis bygningen er mindre end 300
m
2
. Disse fremgår af ens.dk/ansvarsomraader/energimaerkning-af-bygninger. Maksimumhonoraret
reduceres, hvis bygningen er opført efter 1980, der foreligger en energimærkning af bygningen, som er
udarbejdet efter den 1. september 2006, eller hvis det certificerede energimærkningsfirma modtager
målfaste bygningstegninger, som indeholder information om rørlængder og -dimensioner samt om
isoleringstykkelser i skjulte konstruktioner (se nedenfor afsnit om bilag til aftalen).
Afkryds
5. Bilag til aftalen
Ejeroplysningsskema
Udskrift til BBR-ejermeddelelse
Eventuel rapport vedrørende energimåling af oliefyr
Kopi af årsopgørelse for varme
Kopi af årsopgørelse for el
Kopi af årsopgørelse for vand
Bygningstegninger
Hulmursattest for isolering af hulmur
Elektronisk fil for tidligere energimærkning indberettet efter 1. september 2006
Målfaste bygningstegninger med information om rørlængder og isoleringstykkelser
Øvrige bilag:
Dato:
Energimærkningsfirma:
Firmanavn:
Underskrift:
Rekvirent:
Navn:
Ja
Nej
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
1878820_0205.png
Underskrift:
9.22.2 Aftale om energimærkning ad flerfamiliehus, institution, erhverv mv. beregnet
Denne aftale omfatter udførelsen af en energimærkning af bygning med BBR anvendelseskode 140, 150,
185, 190, 311, 312, 313, 314, 315, 319,
321, 322, 323, 324, 325, 329
,
331, 332, 333, 334, 339
,
411, 412, 413,
415, 419
, 421, 422, 429, 431, 432, 433, 439, 441, 442, 443, 444, 449, 520, 521, 522, 529, 531, 532, 533, 534,
535, 539 og 590, der er taget i brug.
Energimærkningen udføres i henhold til Lov om fremme af energibesparelser i bygninger og regler udstedt i
medfør heraf og udgør den lovpligtige energimærkning, som skal foreligge ved salg, udleje eller
overdragelse af bygningen.
1. Aftalen omfatter
(og kan ikke omfatte andre ydelser)
•udarbejdelse af en energimærkning efter gældende regler
•elektronisk indberetning af energimærkningen til Energistyrelsen og udlevering af rapport for
energimærkningen til rekvirenten.
2. Bygningens adresse, BBR-nummer og opførelsesår
Vej og nr.
Postnr. og by
Kommune
BBR-nr.
Etageareal iht. BBR (m
2
)
Bygningen er opført år:
3. Destruktive undersøgelser
Skal udfyldes for bygninger opført før 1980.
Sæt kryds
Rekvirenten af energimærkningen tillader, at der foretages destruktive undersøgelser
Ja
Destruktive undersøgelser indebærer, at der bores huller med diameter på ca. 10 mm i vægge,
etageadskillelser eller lofter for at vurdere isoleringsstandarden. Hullerne skal placeres således, at de kan
udbedres på en enkelt måde.
Hvis rekvirenten ikke tillader, at der udføres destruktive undersøgelser, kan det medføre, at energimærket
bliver mangelfuldt, uden at energimærkningsfirmaet efterfølgende kan holdes ansvarlig herfor.
4. Honorar
Kr. i alt inkl. moms
Nej
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
1878820_0206.png
Honorar for energimærkningen
Der er fastsat maksimumshonorarer for bygninger med anvendelseskode 140 (etageboliger) under 300 m².
Se disse på ens.dk/ansvarsomraader/energimaerkning-af-bygninger. Maksimumshonoraret reduceres, hvis
bygningen er opført efter 1980, der foreligger en energimærkning af bygningen, som er udarbejdet efter
den 1. september 2006, eller hvis det certificerede energimærkningsfirma modtager målfaste
bygningstegninger, som indeholder information om rørlængder og -dimensioner samt om
isoleringstykkelser i skjulte konstruktioner (se afsnit nedenfor om bilag til aftalen).
Afkryds
5. Bilag til aftalen
Ejeroplysningsskema
Udskrift til BBR-ejermeddelelse
Eventuel rapport vedrørende energimåling af oliefyr
Kopi af årsopgørelse for varme
Kopi af årsopgørelse for el
Kopi af årsopgørelse for vand
Bygningstegninger
Hulmursattest for isolering af hulmur
Elektronisk fil for tidligere energimærkning indberettet efter 1. september 2006
Målfaste bygningstegninger med information om rørlængder og isoleringstykkelser
Øvrige bilag:
Dato:
Energimærkningsfirma:
Firmanavn:
Underskrift:
Rekvirent:
Navn:
Underskrift:
Ja
Nej
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
1878820_0207.png
9.22.3 Aftale om energimærkning af flerfamiliehus, institution, erhverv mv. - oplyst forbrug
Denne aftale omfatter udførelsen af en energimærkning af bygning med BBR anvendelseskode 140, 150,
185, 190, 311, 312, 313, 314, 315, 319,
321, 322, 323, 324, 325, 329
,
331, 332, 333, 334, 339
,
411, 412, 413,
415, 419
, 421, 422, 429, 431, 432, 433, 439, 441, 442, 443, 444, 449, 520, 521, 522, 529 531, 532, 533, 534,
535, 539 og 590, der er taget i brug.
Energimærkningen udføres i henhold til Lov om fremme af energibesparelser i bygninger og regler udstedt i
medfør heraf og udgør den lovpligtige energimærkning, som skal foreligge ved salg, udleje eller
overdragelse af bygningen.
1. Aftalen omfatter
(og kan ikke omfatte andre ydelser)
•udarbejdelse af en energimærkning efter gældende retningslinjer
•elektronisk indberetning af energimærkningen til Energistyrelsen og udlevering af rapport for
energimærkningen til rekvirenten.
2. Bygningens adresse, BBR-nummer og opførelses år
Vej og nr.
Postnr. og by
Kommune
BBR-nr.
Etageareal iht. BBR (m
2
)
Bygningen er opført år:
3. Destruktive undersøgelser
Feltet skal udfyldes for bygninger opført før 1980.
Sæt kryds
Rekvirenten af energimærkningen tillader, at der foretages destruktive undersøgelser
Ja
Destruktive undersøgelser indebærer, at der bores huller med diameter på ca. 10 mm i vægge,
etageadskillelser eller lofter for at vurdere isoleringsstandarden. Hullerne skal placeres således, at de kan
udbedres på en enkelt måde.
Hvis rekvirenten ikke tillader, at der udføres destruktive undersøgelser, kan det medføre, at energimærket
bliver mangelfuldt, uden at energimærkningsfirmaet efterfølgende kan holdes ansvarlig herfor.
4. Driftsjournal
Rekvirenten af energimærkningen har udleveret en driftsjournal for bygningen for mindst et helt år med
månedlige aflæsninger af energiforbruget, der opfylder kravene i henhold til Håndbog for
energikonsulenter.
Nej
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
1878820_0208.png
5. Honorar
Honorar for energimærkningen
Kr. i alt inkl. moms
Der er fastlagt maksimumshonorarer for bygninger med anvendelseskode 140 (etageboliger) under 300 m².
Se disse på ens.dk/ansvarsomraader/energimaerkning-af-bygninger. Maksimumshonoraret reduceres, hvis
bygningen er opført efter 1980, der foreligger en energimærkning af bygningen, som er udarbejdet efter
den 1. september 2006, eller hvis det certificerede energimærkningsfirma modtager målfaste
bygningstegninger, som indeholder information om rørlængder og -dimensioner samt om
isoleringstykkelser i skjulte konstruktioner (se nedenfor afsnit om bilag til aftalen).
Sæt kryds
6. Bilag til aftalen
Ejeroplysningsskema
Udskrift af BBR-ejermeddelelse
Eventuel rapport vedrørende energimåling af oliefyr
Kopi af årsopgørelse for varme
Kopi af årsopgørelse for el
Kopi af årsopgørelse for vand
Bygningstegninger
Hulmursattest for isolering af hulmur
Elektronisk fil for tidligere energimærkning indberettet efter 1. september 2006
Målfaste bygningstegninger med information om rørlængder og isoleringstykkelser
Ja
Nej
Øvrige bilag:
Dato:
Energimærkningsfirma:
Firmanavn:
Underskrift:
Rekvirent:
Navn:
Underskrift:
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
1878820_0209.png
9.22.4 Aftale om energimærkning af nyopført bygning
Denne aftale omfatter udførelsen af en energimærkning af en nyopført bygning med BBR anvendelseskode
110, 120, 130, 131, 132, 140, 150, 185, 190, 311, 312, 313, 314, 315, 319,
321, 322, 323, 324, 325, 329
,
331,
332, 333, 334, 339
,
411, 412, 413,415,419
, 421, 422, 429, 431, 432, 433, 439, 441, 442, 443, 444, 449, 520,
521, 522, 529, 531, 532, 533, 534, 535, 539 og 590, der ikke er taget i brug (se vedlagte vejledning for en
forklaring af BBR-anvendelseskoderne).
Energimærkningen udføres i henhold til Lov om fremme af energibesparelser i bygninger og regler udstedt i
medfør heraf og udgør den lovpligtige energimærkning, som skal foreligge ved salg, udleje eller
overdragelse af bygningen.
1. Aftalen omfatter
(og kan ikke omfatte andre ydelser)
•udarbejdelse af en energimærkning efter gældende regler
•elektronisk indberetning af energimærkningen til Energistyrelsen og udlevering af rapport for
energimærkningen til rekvirenten
2. Bygningens adresse, BBR-nummer og opførelses år
Vej og nr.
Postnr. og by
Kommune
BBR-nr.
Etageareal iht. BBR (m
2
)
Bygningen er opført år:
3. Byggetilladelse
Rekvirenten har udleveret kommunens byggetilladelse til det certificerede energimærkningsfirma.
4. Opdateret xml-fil
Rekvirenten har udleveret en opdateret xml-fil, der dokumenterer bygningens klimaskærm og tekniske
anlæg.
5. Honorar
Kr. i alt inkl. moms
Honorar for energimærkningen
Der er fastsat maksimumshonorarer for bygninger med anvendelseskode 110, 120, 130, 131, 132 og 140
(etageboliger) under 300 m
2
. Se disse på ens.dk/ansvarsomraader/energimaerkning-af-bygninger.
Maksimumshonoraret reduceres, hvis det certificerede energimærkningsfirma modtager målfaste
bygningstegninger, som indeholder information om rørlængder og -dimensioner samt om
isoleringstykkelser i skjulte konstruktioner (se nedenfor afsnit om bilag til aftalen).
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
1878820_0210.png
6. Bilag til aftalen
Sæt kryds
Ja
Byggetilladelse
Blowerdoor test (tæthedsprøvning)
Opdateret xml-fil fra energirammeberegning foretaget af bygherrens rådgiver
Udskrift af BBR-ejermeddelelse
Tekniske data for det varmeproducerende anlæg samt andre tekniske anlæg i bygningen
Målfaste bygningstegninger med information om rørlængder og -dimensioner samt
isoleringstykkelser i skjulte konstruktioner (f.eks. ydermure, gulve, skråvægge og lukkede tage)
Nej
Øvrige bilag:
Dato:
Energimærkningsfirma:
Firmanavn:
Underskrift:
Rekvirent:
Navn:
Underskrift:
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
1878820_0211.png
9.22.5 Ejeroplysningsskema til brug ved energimærkning af bygninger
Ejeroplysningsskema til brug ved energimærkning af bygninger
Ejers oplysninger om bygningen til brug for energimærkning.
Bygningens BBR nummer
Ejers navn
Ejers adresse
Ejers e-mail
Navn og adresse på kontaktperson på ejendommen
(administrator, varmemester el. lign.)
Tlf. og/eller e-mail for kontaktperson på ejendommen
Rekvirenten af en energimærkningsrapport skal i egen interesse give konsulenten så fyldestgørende
oplysninger om bygningens konstruktioner og installationer som muligt.
Såfremt rekvirenten ikke bidrager med oplysninger til brug for energimærkningen, kan det resultere i en
ukorrekt energimærkningsrapport.
Det er derfor hensigtsmæssigt at udlevere følgende dokumenter til energikonsulenten forud for energi-
mærkningen. I det omfang intet andet er nævnt, gælder dokumentationen for alle kategorier af bygninger.
•Oplysninger om bygningens anvendelse samt bruttoareal og opvarmet areal
•Kopi af seneste rapport vedrørende oliekedeltest (findes i bygninger som har fået foretaget lovpligtigt
kedeleftersyn i perioden 2006-2013)
•Kopi af seneste rapport vedrørende energimærkning
•Kopi af tidligere varmesynsrapport eller rapport fra varmekonsulent (VKO)
•Kopi af driftsjournal for bygninger der ønskes energimærket efter målt forbrug, jf.
energimærkningsbekendtgørelsens § 12, stk. 3 og 4
•Navn og adresse mv. samt oplysninger om evt. administrator (flerfamiliehuse, handel, service og
offentlige bygninger)
•Kopi af årsopgørelse inklusive udgifter for det seneste års varmeforbrug eller oplysninger om det
seneste års varmeforbrug og udgifterne hertil
•Eventuelt varmeregnskab (flerfamiliehuse)
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
1878820_0212.png
•Årsopgørelser for el og vand, også hvis det er en lejer, som betaler for forbruget inkl. aktuelle priser
for el og vand
•Bygningstegninger (plan, snit og facader med beskrivelse af isoleringsmængder)
•Særlige oplysninger eller eftersynsrapporter vedrørende ventilations- og køleanlæg
•Oplysninger om ombygninger og andre bygningsforandringer, som enten allerede er planlagt eller
som overvejes af bygningsejer.
Øvrigt materiale af relevans for energimærkningen
Rekvirenten bedes endvidere give følgende oplysninger med eventuel foreliggende dokumentation til
konsulenten, i det omfang rekvirenten har kendskab til disse:
Hulmurs-/gulvisolering
Del af mur/gulv
Hulmur
Terrændæk
Krybekælder
Tagisolering
Del af tag
Hanebåndsloft
Skråvæg
Lodret skunk
Vandret skunk
Planlagte bygningsændringer
Rekvirenten kan med fordel oplyse om evt. overvejede bygningsforandringer, nye belysningsanlæg mv.
Energikonsulenten kan derved tage stilling til, om der i forbindelse med disse kan stilles særlige krav om
energieffektivitet. For mange energibesparelser gælder, at de er særlig rentable i forbindelse med at der
alligevel foretages bygningsforandringer. Og energikonsulenten skal derfor konkret oplyse om
besparelsesforslag, der med fordel kan gennemføres i forbindelse med renovering eller lignende.
Driftstider (kun for bygninger indenfor handel, service og den offentlige sektor)
Konsulenten har brug for oplysninger om driftstider i forbindelse med bygningens tekniske installationer
herunder ventilationsanlæg, varmeanlæg og belysningsanlæg
Uisoleret
Isoleringstykkelse (mm)
Dato for tegning
Uisoleret
Isoleringstykkelse (mm)
Dato for evt. attest
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
1878820_0213.png
Undertegnede bekræfter hermed, at jeg i videst muligt omfang har udleveret ovenstående oplysninger, og
at jeg er opmærksom på, at manglende oplysninger kan medføre en ukorrekt energimærkningsrapport.
Rekvirent
Navn:
Underskrift:
Dato for oplysninger:
9.23 Driftsjournaler
Eksempel på driftsjournal i bygning med fjernvarme
Fjernvarmestik
Blandeanlæg
Varmtvandsbeh.
Primær
°C
Tryk
Sekundær
FF
Nr.
1
2
FR
3
FF
4
FR
5
UT
6
C
o
VF
7
C
o
VR
8
C
o
°C
9
BV °C
10
11
12
m
3
13
m
3
14
MWh
15
m
3
16
kWh
Måleraflæsninger
Varmt Koldt
Fjernvarme
vand vand
el
Md. Dato
dec
jan
feb
mar
apr
maj
jun
jul
aug
sep
okt
Fre Retu
Retu
Frem
m
r
r
Retur Frem Cirk.
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Orientering om udsendelse i høring af udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2016)
1878820_0214.png
nov
dec
Eksempel på minimumsdata på driftsjournaler for fjernvarmeanlæg
De nummererede rubrikker skal forstås således:
1. Dato for aflæsning
2. Fjernvarmetemperatur fra værk FF
3. Fjervarmereturtemperatur til værk FR
4. Fjernvarmetryk fra værk (ikke et krav)
5. Fjernvarmetryk retur til værk (ikke et krav)
6. Udetemperatur målt i skyggen - f.eks. aflæst på vejrkompenseringsanlæg
7. Centralvarme fremløbstemperatur til radiatoranlægget, VF
8. Centralvarme returtemperatur fra radiatoranlægget, VR
9. Fjernvarmereturtemperatur retur til værk fra varmtvandsbeholder
10. Temperatur på varmt brugsvand når det forlader beholderen
11. Temperatur på brugsvandscirkulationen, når det kommer retur til beholderen
12. Aflæsning af vandmåler på varmtvandsbeholder
13. Aflæsning af hovedvandmåleren.
14. Fjernvarmemålerens visning - Enhed indskrives f.eks. MWh eller GJ
15. Fjernvarmemålerens m³-visning
16. Aflæsning af bygningens fælles elmåler