Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18
EFK Alm.del Bilag 204
Offentligt
1878280_0001.png
Vind-er-vejen til vækst og velstand
8 anbefalinger til energiaftalen og
13 spørgsmål med fokus på havvind
Folketinget 12. april 2018
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 204: Henvendelse af 10/4-18 fra Vindmølleindustrien om havvind ifm. foretræde for udvalget den 12/4-18
1878280_0002.png
Vindmølleindustriens 8 anbefalinger
De 8 overordnede anbefalinger er:
1.
2.
3.
4.
Hæv målet for andelen af vedvarende energi i 2030 til
omkring 60 pct.
Øg vindens markedsværdi gennem national elektrificering
og internationalt samarbejde om en CO2-pris.
Genindfør energimilliarden til forskning og udvikling.
Skab attraktive vilkår for test og demonstration af
vindmølleteknologi og prioritér nye grønne løsninger som
hybridanlæg og energilagring.
Fastlæg udbudsrunder, der sikrer et vigtigt dansk bidrag
til et nordeuropæisk marked.
Vælg en udbudsmodel, der kan håndtere overgangen til
tilskudsfri vindenergi og sikre, at tilskudsfriheden nås
hurtigst muligt.
Revider planlægningsrammerne for landvind, så nye
incitamenter sikrer, at den nyeste vindteknologi kan
stilles op.
Udarbejd en langsigtet strategi for havvind, der skaber
klare rammer for adgangen til areal og net, og som gør
det muligt at gøre Danmark til Europas grønne kraftværk.
5.
6.
7.
8.
Dette dokument zoomer ind på havvind og giver 13
spørgsmål og svar om energiaftalen med fokus på havvind.
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 204: Henvendelse af 10/4-18 fra Vindmølleindustrien om havvind ifm. foretræde for udvalget den 12/4-18
1878280_0003.png
Spørgsmål
1.
2.
3.
Hvor meget vind og sol har vi brug for frem mod 2030 og 2050?
Hvordan bør udbudsplanen frem til 2025 se ud?
Er det uklogt at låse sig fast på netop 3 GW havvind, og hvad er alternativerne?
4.
5.
6.
7.
Hvad har halveret prisen på havvind siden 2010?
Hvordan bliver havvind endnu billigere?
Hvorfor ikke vente med beslutning om mere havvind?
Hvordan sikrer man en stabil udbygning med havvind frem mod 2030?
8.
9.
Hvor hurtigt kan man bygge næste havmøllepark?
Hvor kan man bygge næste havmøllepark?
10. Hvad er tilskudsfrihed?
11. Bør tilskudsfrihed være en betingelse for VE-udbygning?
12. Hvordan skal man lægge finansieringssnittet mellem park og net?
13. Bør nettilslutningen konkurrenceudsættes, og hvordan kan det gøres?
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 204: Henvendelse af 10/4-18 fra Vindmølleindustrien om havvind ifm. foretræde for udvalget den 12/4-18
1878280_0004.png
1. Hvor meget vind og sol har vi brug for frem mod 2030 og 2050?
Der er brug for, at udbygningen med vind og sol
kommer op i tempo, hvis vi skal være fossilfri
senest i 2050 som også påpeget af Klimarådet.
Vindmølleindustrien anbefaler en udbygning på
ca. 700 MW landvindækvivalenter årligt fra 2021-
2030.
Senest har Energinet i deres rapport
Systemperspektiv 2035
fra marts 2018
underbygget, at der i 2050 er brug for 70-85 TWh
elproduktion fra vind og sol, hvilket er på linje
med
Energistyrelsens vind- og brintscenarier
fra
marts 2014 (2012-energiaftalens scenarie-
analyse). Det vil kræve ca. 900 MW
landvindækvivalenter årligt fra 2031-2050.
Gennemsnitlig årlig bruttoudbygning med
vind og sol (MW landvindækvivalenter)
1000
900
800
700
600
500
400
300
200
100
0
2011-2020
2021-2030
2031-2050
Kilde: Vindmølleindustriens beregninger
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 204: Henvendelse af 10/4-18 fra Vindmølleindustrien om havvind ifm. foretræde for udvalget den 12/4-18
1878280_0005.png
2. Hvordan bør udbudsplanen frem til 2025 se ud?
Vindmølleindustrien anbefaler, at Danmark frem mod 2025 årligt udbyder 250 MW landvind (i
konkurrence mellem landvind, sol og havvind efter åben-dør proceduren) svarende til udbygningsniveauet
fra 2012-2017 og herudover udbyder 3.000 MW havvind fordelt på 3 udbudsrunder i hhv. 2020, 2022 og
2024.
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 204: Henvendelse af 10/4-18 fra Vindmølleindustrien om havvind ifm. foretræde for udvalget den 12/4-18
1878280_0006.png
3. Er det uklogt at låse sig fast på netop 3 GW havvind, og hvad er
alternativerne?
Det har været
fremført,
at det er uklogt at låse sig
fast på en bestemt havvindudbygning, og det
forlyder, at regeringen alene vil forpligte sig på én
park frem mod 2030.
Hvis man i stedet for de 3 GW havvind skal bygge
2 af de 3 GW havvind på anden vis, vil det kræve,
at udbygningen med landvind og sol øges til i
gennemsnit ca. 540 MW landvindækvivalenter
årligt i perioden 2021-2030.
Det vil sige i alt yderligere 2.900 MW landvind
oven i de 2.500 MW landvind, som en stabil
udbygning med 250 MW/år fra 2021-2030
vil kræve. Det er ikke nødvendigvis umuligt, men
vil kræve, at man politisk både på Christiansborg
og i kommunerne tager skeen i en helt anden
hånd, og det har vi endnu ikke set politisk vilje til.
Alternativt kan man i stedet for de 2.900 MW
landvind bygge 8.700 MW solceller. De vil fylde et
areal på størrelse med Samsø, hvilket næppe er
hensigtsmæssig brug af landbrugsjord. Det
kommer oven i et areal på størrelse med 85 pct.
af Samsø, hvis sol slår landvind i de
teknologineutrale udbud på 250 MW årligt som
foreslået af Vindmølleindustrien.
Alternativt kan man placere solceller på tage,
hvilket er fint men dyrere. Hertil kommer det
erhvervspolitiske spørgsmål, om man er ligeglad
med, om det er produktions-Danmark (den
danske vindindustri) eller produktions-Kina
(importerede solceller), der skal få fordel af dansk
energipolitik.
Man kan også satse mere på bioenergi. Det bør
dog være en klar 2. prioritet som energikilde efter
vind og sol ift. bæredygtighed, energieffektivitet
såvel som pris.
Endelig kan havvind i teorien erstattes af helt
andre teknologier. Det er dog ikke sandsynligt, at
endnu ukendte teknologier får kommercielt
gennembrud i et 2030-perspektiv.
Derfor giver det mening med energiaftalen at
beslutte udbygning med 3 GW havvind mod 2030.
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 204: Henvendelse af 10/4-18 fra Vindmølleindustrien om havvind ifm. foretræde for udvalget den 12/4-18
1878280_0007.png
4. Hvad har halveret prisen på havvind siden 2010?
Hastig teknologisk udvikling
Prisen på havvind er mere end halveret på en kort
årrække. Det skyldes især tre ting:
Større vindmøller
Markedsvolumen, industrialisering og skala
Intensiveret konkurrence i succesfulde udbud
Levetidsomkostninger for havvind (LCOE*)
Markedsvolumen: Historisk og planlagt udbygning i Europa
Kilde: Vindmølleindustrien
LCOE*: Revenue estimate at final investment decision. LROE: Levelized revenue of electricity
Kilde: Vindmølleindustrien og WindEurope
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 204: Henvendelse af 10/4-18 fra Vindmølleindustrien om havvind ifm. foretræde for udvalget den 12/4-18
1878280_0008.png
5. Hvordan bliver havvind endnu billigere?
Vindindustrien savner sigtbarhed: Besluttet og
forventet udbygning med havvind i Europa
Anbefalet markedsvolumen for at sikre
sund konkurrence og prisfald
MW
Yderligere prisfald afhænger af de samme
tre faktorer: møllestørrelse,
industrialisering og konkurrence. Men det
kommer ikke af sig selv!
Den næste generation af havmøller i +10
MW-klassen kræver investeringer i ny
teknologi og løbende læringskurve i
industrien via serieproduktion i industriel
skala. Tommelfingerreglen for at kunne
retfærdiggøre etablering af
produktionslinje for ny generation af
havvindmøller er serieproduktion på
mindst 200 enheder pr. år. Sund
konkurrence kræver mindst 2-3
møllefabrikanter. Med 12 MW-møller
kræver det årligt markedsvolumen på
5.000-8.000 MW/år.
Derfor er det vigtigt, at energiaftalen
leverer sigtbarhed om en markeds-
volumen, som sikrer stabil udbygning
mellem 2020 og 2030.
8000
7000
6000
5000
4000
3000
2000
1000
0
Med 3 parker á ca. 1 GW vil Danmarks bidrag svare
til ca. 10% af det europæiske marked i installations-
årene svarende til niveauet som 2012-energiaftalen
bidrog med.
2018
Øvrige Europa besluttet
Øvrige Europa forventet
Kilde: Vindmølleindustrien, WindEurope og Bloomberg New Energy Finance
2019
2020
2021
2022
2023
2024
Danmark besluttet 2012-aftalen
Danmark ønske til 2018-aftalen
2025
2026
2027
2028
2029
2030
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 204: Henvendelse af 10/4-18 fra Vindmølleindustrien om havvind ifm. foretræde for udvalget den 12/4-18
1878280_0009.png
6. Hvorfor ikke vente med beslutning om mere havvind?
1 park giver ingen grønne guldmedaljer
Mediedækningen over påsken indikerer, at
regeringen i sit forhandlingsudspil
tøver
med at
forpligte sig på mere end 1 park frem mod 2030.
Er dette korrekt, må det siges at være særdeles
beskedent, ikke mindst i lyset af at Danmarks
nabolande fastlægger klare udbygningsplaner til
2030. Senest fremlagde Holland i påsken plan om
1 GW havvind årligt 2024-2030!
Prisfald kræver investeringer, og investerings-
beslutninger tages på denne side af 2020 ud fra
den politisk givne sigtbarhed. Hvis man venter
flere år med at træffe konkrete beslutning om
større ambitioner, stiller man Danmark dårligt i
konkurrencen om investeringer og jobs.
Havvind er billigere end nogensinde, så hvorfor
tøve nu, når få lande har så god en erhvervs- og
industripolitisk grund til at gå forrest som
Danmark?
Danmark er ikke ‘free rider’ men ‘front
runner’ på havvind
Danmarks position på havvind giver os en særlig
interesse i at bidrage til teknologiudviklingen og
prisfaldet.
Det er inden 2020, der skal foretages
investeringsbeslutninger for at mølleproducenter
og underleverandører kan have de nye +10 MW
havmøller klar til nye parker fra 2023/24.
Beslutninger i industrien tages med fast blik på
politiske beslutninger. Samtidig presses
virksomhederne hårdt for at etablere
produktionen i andre lande. Danske politiske
beslutninger om ambitioner for havvind bør derfor
træffes nu og ikke vente flere år.
Et politisk ønske om en ’ambitionsmekanisme’ må
ikke for havvind resultere i, at man venter med at
træffe konkrete beslutninger idet man så gambler
med Danmarks styrkeposition som grøn
vindernation. Energiaftalen er erhvervspolitik med
betydning for tusindvis af danske jobs.
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 204: Henvendelse af 10/4-18 fra Vindmølleindustrien om havvind ifm. foretræde for udvalget den 12/4-18
1878280_0010.png
7. Hvordan sikrer man en stabil udbygning med havvind frem mod
2030?
Det er vigtigt for Danmarks industrielle styrkeposition på havvind, at energiaftalen stiller en stabil
pipeline af udbudsrunder i udsigt.
En stabil udbygning kræver afholdelse af første udbud i 2020 til idriftsættelse af første park fra 1.1.2024.
To yderligere udbudsrunder til afholdelse i 2022 og 2024 med idriftsættelse fra hhv. 2026 og 2028 bør
endvidere stilles klart i udsigt med energiaftalen.
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 204: Henvendelse af 10/4-18 fra Vindmølleindustrien om havvind ifm. foretræde for udvalget den 12/4-18
1878280_0011.png
8. Hvor hurtigt kan man bygge næste havmøllepark?
Tidsplanen for første udbud bør fremrykkes mest
muligt for dermed at undgå lang flerårig pause for
havvind efter Kriegers Flak står færdig i 2021.
Det er vigtigt for vindindustriens muligheder for at
levere prisfald, at der er et tilstrækkeligt marked
for +10 MW-møllerne i 2024-26. Det har derfor
høj prioritet for vindindustrien med et vindue for
nettilslutning, som starter 1.1.2024. Men også
bagkanten har betydning og bør fastsættes til
31.12.2026. Fleksibilitet er godt, men kan også
blive for meget, da der er et
´trade
off’ mellem
fleksibilitet og sigtbarhed.
Der skal være en balance mellem fleksibilitet og
sigtbarhed:
Fleksibiliteten opnås via udbudsdesignet,
herunder et fornuftigt nettilslutningsvindue
(2024-26)
Sigtbarheden opnås via planlægning af
tidsplan med pipeline af udbudsrunderne (3
parker stabilt mod 2030)
Et nettilslutningsvindue på 2 år er fint, hvis
Energinet står for ilandføring (hidtil har Danmark
anvendt 1,5-2 år), mens 3 år kan benyttes, hvis
det er opstillers ansvar.
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 204: Henvendelse af 10/4-18 fra Vindmølleindustrien om havvind ifm. foretræde for udvalget den 12/4-18
1878280_0012.png
9. Hvor kan man bygge næste havmøllepark?
For at etablering af første park kan ske i 2024-26
er det nødvendigt, at udbuddet gennemføres med
budfrist ultimo 2020 (til nød primo 2021), hvilket
Vindmølleindustrien vurderer er realistisk, såfremt
der indgås politisk aftale i sommeren 2018.
Da regeringen ikke har igangsat den i
regeringsgrundlaget bebudede screening, kan vi
ikke vente på denne ift. udpegning af areal til
første park. Folketinget må derfor vælge placering
på det foreliggende vidensgrundlag (havmølle-
udvalgets rapporter, VVM-rapporter og nyere
viden i Energistyrelsen).
Danmark har arealer velegnede til at gennemføre
et hurtigt udbud. Det er ikke nødvendigt at bruge
et år på screening og fugletællinger forud for
udvælgelse af areal, da fugleundersøgelser vil
være en del af selve VVM-undersøgelsen, og der
allerede foreligger betydelig eksisterende viden
omkring fugle fra tidligere VVM-undersøgelser.
(1/2)
Vindmølleindustrien forstår, at det er uklart,
hvorvidt forhold omkring fugle står i vejen for
yderligere udbygning ved Horns Rev området. På
den baggrund vurderer Vindmølleindustrien, at
det reserverede areal ved Vesterhavet 20 km ud
for Ringkøbing skiller sig ud som det mest
attraktive område ud fra en samlet vurdering af
vindforhold, rummelighed, synergieffekter ift.
eksisterende og fremtidige parker i området samt
kendskab til miljøforhold pba. eksisterende
VVM’er. Derfor anbefaler Vindmølleindustrien, at
dette område udvælges med indgåelsen af
energiaftalen, for derved at muliggøre en tidsplan
med hurtig etablering af første park.
Et hurtigt udbud er muligt ved at vælge et enkelt
og velkendt ´single
site’ udbudsdesign, hvor VVM-
undersøgelser hurtigt afklarer relevante
miljøforhold og fastlægger kabelføring og
nettilslutningspunkt på land, så Energinet ved,
hvor elnettet skal kunne modtage strømmen.
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 204: Henvendelse af 10/4-18 fra Vindmølleindustrien om havvind ifm. foretræde for udvalget den 12/4-18
1878280_0013.png
9. Hvor kan man bygge næste havmøllepark?
(2/2)
Der er stort overlap mellem 2011-
screeningens udpegning af
område i Vesterhavet ud for
Ringkøbing (grøn markering) og
fugleundersøgelses-området i VVM
for Vesterhav Syd (rød firkant
tilføjet af Vindmølleindustrien).
Derfor er det ikke nødvendigt med
ny screening og fugletælling til
brug for arealudpegning af første
havvindpark i ny energiaftale.
På den baggrund anbefaler
Vindmølleindustrien, at området
”Nordsøen 1” ca. 20 km fra land
anvendes ved udbuddet af næste
havmøllepark. Gul stiplet linje
tilføjet af Vindmølleindustrien
indikerer mulig omtrentlig
placering af ny havmøllepark.
”Nordsøen 1”
Kilde: ”Stor-skala
havmølleparker i Danmark
–
Opdatering af fremtidens hav-
mølleplaceringer. April 2011”.
Side 22. Gule cirkler indikerer udvalgets vurdering
af potentielt særligt attraktive placeringer á 200 MW. Hele det reserverede
område (område indrammet med grøn) er dog attraktivt for havvind.
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 204: Henvendelse af 10/4-18 fra Vindmølleindustrien om havvind ifm. foretræde for udvalget den 12/4-18
1878280_0014.png
10. Hvad er tilskudsfrihed?
Det er naturligvis et stort ønske både for
industrien og politisk at nå frem til et punkt, hvor
grøn energi ikke behøver tilskud.
Når Vindmølleindustrien taler om at nå
tilskudsfriheden så hurtigt som muligt, og
forventeligt fra midt i 2020’erne, mener vi en
situation, hvor vindenergien ikke belaster
finansloven. Her tager vi udgangspunkt i den
gældende danske udbudsmodel, hvor det er
elproduktionen fra parken, der er tilskudsfri, mens
transmissionen af strømmen fra parken til land
hidtil har været bygget af Energinet og finansieret
via el-tariffen. Det er også sådan man gør i
Holland og Tyskland, hvor man bliver de første til
at bygge tilskudsfri havvind fra hhv. 2023 og ‘24.
Men hvad er tilskudsfrihed præcist? Et anlæg kan i
bund og grund anses for at være tilskudsfrit, når
det ikke modtager nogen form for offentlige
tilskud, enten direkte i form af eksempelvis
elproduktionstilskud eller indirekte eksempelvis i
form af kunstig lav CO
2
-pris eller betalt net.
Det handler altså om
1.
Hvorvidt den ‘markedspris’, som et tilskudsfrit
anlæg skal kunne klare sig med, er
retvisende.
2.
Hvad der indgår i definitionen af ”anlæg” eller
sagt på en anden måde
– hvor går ”hegnet”
rundt om anlægget? Er det med eller uden
nettilslutning? Og hvor i nettet defineres
tilslutningspunktet?
Dermed er tilskudsfrihed et definitionsspørgsmål,
og i sidste ende ikke mindst et fordelingspolitisk
spørgsmål.
Det gælder for det første ‘markedsprisen’. Hvis der
var en retvisende CO
2
-pris, ville markedsprisen
være højere og vindenergi være tilskudsfri
allerede i dag. Den mangelfulde pris på CO
2
-
forurening udgør en politisk bestemt omfordeling
mellem samfundet/borgerne og producenterne af
sort energi. Det er et politisk valg, om man vil
lægge afgift på sort energi eller betale tilskud til
grøn energi, men konsekvensen er at ‘tilskudsfri’
energi i stort omfang er noget, der konstrueres og
defineres politisk.
Det gælder for det andet definitionen af snitflader
for betaling ift. ‘net-delen’, og om det er elfor-
brugerne eller skatteborgerne der skal betale, og
for hvilke dele. Også det er et fordelingspolitisk
spørgsmål.
Disse to forhold uddybes på de næste tre sider.
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 204: Henvendelse af 10/4-18 fra Vindmølleindustrien om havvind ifm. foretræde for udvalget den 12/4-18
1878280_0015.png
11. Bør tilskudsfrihed være en betingelse for VE-udbygning?
Danmark og EU støtter sort energi ved med
for lave CO
2
-kvotepriser at lade
kulkraftværker tørre regningen for
klimaforureningen af på samfundet. Det
forvrider prisdannelsen i elmarkedet og
holder markedsværdien af vindenergien
kunstig lav.
Det vil derfor ikke være meningsfuldt at
have som politisk mål at udfase tilskud til
grøn energi uden samtidig at udfase
tilskuddet til den sorte energi.
Kulkraftværkers CO2-betaling - CO2-kvoteprisernes
betydning for elprisen*
40
* Kulmarginalen, dvs. den
pris kulkraftværkerne byder
ind i markedet med.
30
øre/kWh
20
Indirekte støtte til
kulkraft i 2020 på
ca. 15-35 øre/kWh
10
Tilsvarende vil det utvivlsomt krænke
mange danskeres retfærdighedsfølelse, hvis
man lod grønne ambitioner ift. VE-mål og
udbygningsplaner være betinget af
tilskudsfri grøn energi uden samtidigt at
gøre op med støtten til kul og gas via EU’s
kvotemarked.
0
Med retvisende Med forventet CO2-
CO2-pris (250-500 pris i 2020 (ca. 50
kr./ton)
kr./ton)
Gennemsnitligt
forventet tilskud til
landvind (hele
flåden) i 2020
I rapporten
”Report of the High-Level Commission on Carbon Prices”
fra maj
2017 vurderes det, at CO
2
-kvoteprisen i 2020 bør ligge på ca. 250-500
kr./ton, for at temperatur-målsætningen i Paris-aftalen kan nås. I
Energistyrelsens Basisfremskrivning 2017 (BF2017) Grundforløb ligger
kvoteprisen på knap 50 kr./ton i 2020, hvilket svarer nogenlunde til det
faktiske niveau 2016 og 2017 på lidt over 40 kr./ton. Til sammenligning
vurderede de økonomiske vismænd i 2016, at skadesomkostningen ved at
udlede CO
2
ligger på omkring 450 kr./ton.
Med et mere retvisende niveau for kvoteprisen vil den elpris
kulkraftværkerne byder ind i markedet med blive øget med ca. 15-35
øre/kWh i 2020 ift. BF2017 Grundforløbet. Dette vil også i betydeligt
omgang slå igennem på den elpris vindmøllerne opnår i elmarkedet.
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 204: Henvendelse af 10/4-18 fra Vindmølleindustrien om havvind ifm. foretræde for udvalget den 12/4-18
1878280_0016.png
12. Hvordan kan man lægge finansieringssnittet mellem park og
net?
Det skal besluttes, om man skal fastholde
nuværende snit ift. finansiering af park-del
(Finansloven, skatten) og net-del (elregning,
tarif). Beslutning er forudsætningen for at kunne
fastsætte forventet budgetlinje til havvind på
finansloven ved aftaleindgåelse.
Hvis man flytter net-delen over på finansloven,
udskyder man tidspunktet, hvor havvind kan klare
sig uden tilskud fra finansloven.
Hertil kommer spørgsmålet om fairness på
elmarkedet. I årtier har samfundet bygget
elnetinfrastruktur tilpasset den fossile
energiproduktion ved at føre transmissionsnettet
frem til kraftværkerne. Nettet er ‘kommet til
producenterne’. Det har således været en
samfundsopgave at sørge for infrastrukturen på
lige fod med anden infrastruktur som eksempelvis
vejnettet.
I fremtiden vil nettet skulle udbygges til at kunne
håndtere en stadig stigende decentral udbygning
med vedvarende energi på både land og vand. For
havvinds vedkommende eksisterer der (endnu)
ikke et net på havet, hvorfor nettilslutningen
udgør en betydelig del af de samlede
omkostninger.
Det er ikke lige vilkår, hvis man nu vil lade grønne
vindkraftværker selv betale for noget, som de
eksisterende kulkraftværker har fået gratis leveret
fra samfundet. I Tyskland og Holland, hvor man
fra 2023/24 kan bygge havmølleparkerne uden
tilskud, fastholder man således også finansiering
af net hos elforbrugerne over el-tariffen.
Der er ikke nogen rigtig eller forkert måde at
lægge snittet ift. betaling for ‘net-delen’.
Finansieringsspørgsmålet er i udgangspunktet
vindindustrien uvedkommende, idet der
grundlæggende er tale om et fordelingspolitisk
spørgsmål ift., om man vil flytte betalingen for
transmissionsinfrastrukturen fra el-forbrugerne,
hvoraf erhvervslivet tegner sig for ca. 60% af
elforbruget, og over til skatteborgerne. Men givet
at det økonomiske råderum via finansloven er
begrænset og ønskerne til brugen heraf nærmest
ubegrænsede, kunne det tale for at fastholde
nuværende snit mellem finanslov og el-tarif.
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 204: Henvendelse af 10/4-18 fra Vindmølleindustrien om havvind ifm. foretræde for udvalget den 12/4-18
1878280_0017.png
13. Bør nettilslutningen konkurrenceudsættes, og hvordan kan det
gøres?
Elproduktion fra park +
opsamlingsnet
Transmission fra park til
land
At konkurrenceudsætte nettilslutning har fordele
og ulemper:
Det giver bedre mulighed for et integreret
og optimalt kombineret park- og netdesign
(kræver understøttelse ift. fleksibilitet af
parkstørrelse).
Omvendt tilfører det øget risiko og kan
reducere konkurrencen ved at udelukke
aktører uden erfaring med net-delen.
Anbefaling: Tilfør konkurrence ved at lade
markedet byde på, om de kan give samfundet
rabat på net-del.
Selskaber kan afgive et todelt bud på park og
net eller kun et bud på park-delen. Muligheden
for et todelt bud udelukker ikke aktører, som
kun vil byde på park-delen.
Et todelt bud giver mulighed for at fastholde
nuværende snit mellem finansiering over
finansloven og elregning.
Net-del:
Park-del:
Markedet får lov at byde på at
Der afgives et bud på park-
etablere, eje og drive net-delen.
delen
Der fastsættes et budloft
Bud afgives enten som CFD
svarende til Energinets
eller fast tillæg, hvor
forventede omkostninger ved
førstnævnte giver billigst grøn
etablering og drift i øre/kWh
energi til samfundet, mens
over 20 år.
sidstnævnte giver større
Med ejerskab følger ansvar ved
budgetsikkerhed.
nedbrud.
Vinder
er det selskab, hvis bud giver den lavest samlede
pris for park og net. For selskaber, som kun byder på
park-delen, anvendes budloftet for net-del med
Energinet som ansvarlig.
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 204: Henvendelse af 10/4-18 fra Vindmølleindustrien om havvind ifm. foretræde for udvalget den 12/4-18
1878280_0018.png
Vindenergi i Danmark
Vindenergi dækker i dag over 43 pct. af det danske elforbrug,
men blot 8 pct. af det samlede danske energiforbrug.
Ved udgangen af 2017 stod der 4.178 vindmøller (>25 kW)
på land med en samlet kapacitet på 4.211 MW og frem mod
2030 forventes over halvdelen af møllerne at blive nedtaget
pga. alder.
Havvindmøller havde ved udgangen af 2017 en samlet
kapacitet på 1.264 MW, og frem mod 2022 stiger kapaciteten
med ca. 1.380 MW som følge af initiativerne i energiaftalen
fra 2012.
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 204: Henvendelse af 10/4-18 fra Vindmølleindustrien om havvind ifm. foretræde for udvalget den 12/4-18
1878280_0019.png
Den danske vindmølleindustri
Den danske vindmølleindustri beskæftigede i 2016 næsten
33.000 personer, svarende til 2,2 pct. af det private
erhvervsliv i Danmark. 86 pct. af vindmølleindustriens
medarbejdere er ansat uden for Region Hovedstaden.
Samme år havde branchen en omsætning på 118,1 mia. kr.
og en eksport på 55,6 mia. kr., svarende til 4,1 pct. af den
totale danske eksport. Vindmølleindustriens virksomheder og
medarbejdere havde i 2016 et skattebidrag på 13,3 mia. kr.
Branche- og netværksorganisationen Vindmølleindustrien er
etableret i 1981 og repræsenterer i dag mere end 200
virksomheder, der er aktive i den danske vindmølleindustri.
Foreningen har kontorer i København og Silkeborg.
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 204: Henvendelse af 10/4-18 fra Vindmølleindustrien om havvind ifm. foretræde for udvalget den 12/4-18
1878280_0020.png
Kontakt
Vindmølleindustrien
Vodroffsvej 59
1900 Frederiksberg C
Tlf. 3373 0330
[email protected]
www.windpower.org
@vindmoller
Danish Wind Industry Association