Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18
EFK Alm.del Bilag 202
Offentligt
1877956_0001.png
Danmark bør gøre klar til bio-brændstof
De kommende års største energipolitiske udfordring er udfasning af olien. En del af olieforbruget – specielt
det til opvarmning og persontransport – kan erstattes med el. Noget kan erstattes med VE-gas. Men til
skibe, fly og lastvogne på langfart er flydende brændstof uundværligt. Det er på tide, vi begynder at
forberede os på den virkelighed.
Energistrømmene i Danmark i 2013. Olie tegner sig for et betydeligt input. På sigt skal en del af olien erstattes af el som
energibærer, men der vil også i fremtiden være brug for flydende brændstof.
Vi har vigtige kort på hånden
Vi får stort overskud af vindmøllestrøm – en forudsætning for økonomisk produktion af brint og ilt, der i
kombination med forgasningsgas giver et højt brændstofudbytte.
Vi har et veludbygget fjernvarmesystem med transmissionsledninger ført frem til egnede placeringer af
brændstoffabrikker – fx ved eksisterende kraftværker.
Vi har en velfungerende forsyning med energiflis, et let tilgængeligt skovterræn og god infrastruktur.
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 202: Henvendelse af 10/4-18 fra Dansk Skovforening og Partnerskabet for Termisk Forgasning ifm. foretræde for udvalget den 12/4-18
1877956_0002.png
Flydende brændstof forudsætter kulstof
Kulstof til bio-brændstof skal komme fra skovene – de dyrkede skove. Vi skal naturligvis også bruge
restprodukter fra fødevareproduktionen (fx halm) til energi, men behovet for fødevarer stiger. De arealer, der
allerede er drænet og reguleret til landbrugsproduktion, bliver der hårdt brug for til det formål. Skovene kan,
uden negative konsekvenser for deres mange andre formål, let øge produktionen af vedmasse, såfremt den
kun skal anvendes til energi. Men det kræver tid, og det kræver investeringer.
Vi skal investere med tanke på fremtiden – også i de tekniske anlæg
Flydende brændstof baseret på træ fremstilles ved termisk forgasning og efterfølgende syntese. Der er
allerede udviklet effektive forgassere, der også kan benyttes til kraftvarme. Kulfyrede danske kraftværkskedler
udskiftes i disse år til biomassekedler. Et alternativ kan være at investere i et forgasningsanlæg og i første fase
afbrænde gassen i den eksisterende kedel i stedet for kul. Herved har vi taget første skridt mod en fremtidig
brændstoffabrik. Investeringen bliver langtidssikret, vi kan optimere første led i processen, og bruge noget af
forgasningsgassen til videreudvikling af brændstofprocessen.
Overskuds vindmøllestrøm er afgørende
For at blive optimal skal det bio-baserede brændstof forstærkes med brint. Ved at kombinere de to
brændstoffer forbedres nyttevirkningen af begge. For at være økonomisk skal brint produceres af
overskudsstrøm fra vindmøller. Ilt, der frigives ved brintproduktionen, er nødvendig for at producerer syntese-
gas af egnet kvalitet.
Kraftværker bliver til brændstoffabrikker
Flere af de eksisterende kraftværksgrunde har en perfekt placering til en brændstoffabrik.
En betydende del af biomassens energiindhold resulterer i varme i forbindelse med brændstoffremstilling. Det
er derfor afgørende for økonomien, at varmen kan udnyttes som fjernvarme, og at de kostbare
transmissionsledninger til fjernvarmesystemet allerede er etableret.
Energiflis er en international handelsvare. En storforbruger af flis skal have egen havnekaj, så der kan indkøbes
globalt. Endvidere er det en væsentlig fordel at have direkte adgang til udskibning af det færdige produkt. På
kraftværkerne er havnen etableret.
Af hensyn til den langsigtede forsyning er det også vigtigt at stimulere udbygningen af den danske
træproduktion gennem løbende aftag. God forbindelse til det overordnede vejnet er derfor afgørende.
Øget kulstof i skovene - og i jorden
Ved at øge skovenes vedmasseproduktion nu med henblik på en kommende anvendelse til energi har vi
allerede taget et sikkert skridt til at øge kulstoflageret i skoven og samtidig producere 2. generations
biobrændstof uden CO2-gæld. Hertil kommer at restproduktet fra forgasning er en kulstofholdig bio-koks, der
kun omsættes meget langsomt i jorden. Foreløbige forsøg ved DTU viser, at bio-koks er et velegnet
jordforbedringsmiddel, der – ud over at tilbageføre næringsstoffer - bl.a. tilbageholder vand og næringsstoffer
på grovkornede jorder. Holder resultaterne langsigtet, vil den meget langsomme nedbrydning af kulstoffet
indebære, at vi kan anvende træ til energi og samtidig ”deponere” kulstof i dyrkningsjorden – en lavpris
carbon capture storage model.
Ebbe Leer
Konsulent, ”Træ til Energi”
Telefon +45 20 45 39 19
[email protected]
Marie-Louise Bretner
”Træ til Energi”
Telefon +45 33 78 52 17
[email protected]
Jesper Ahrenfeldt
Formand for
Partnerskab for Termisk Forgasning
[email protected]