EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 202: Henvendelse af 10/4-18 fra Dansk Skovforening og Partnerskabet for Termisk Forgasning ifm. foretræde for udvalget den 12/4-18

Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18
EFK Alm.del Bilag 202
Offentligt

Danske skove kan fordoble produktionen af træ til energi

Med en målrettet produktion af træ til energi kan dansk

skovbrug øge landets egen-forsyning betydeligt. Det kan

gøres ved at dyrke særlige energitræer (hjælpetræer)

mellem de kommende tømmer- og møbeltræer, der

ikke udnytter bevoksningens areal fuldt ud i de første le-

veår. Hjælpetræerne vokser hurtigt i starten og fjernes

efter 10-20 år for at give plads til de langsomt startende

tømmer- og møbeltræer. Produktionen er bæredygtig,

og modellen har kun gode konsekvenser:

Ingen problemer for natur og miljø

•

Skovenes naturværdier og rekreative værdier beva-

res.

•

Ingen produktion på naturarealer eller i urørt skov.

•

Samme lave forbrug af sprøjtemidler som dansk

skovbrug er kendt for.

•

Ingen gødning.

Nye jobs i landdistrikterne

•

Den større mængde træ skaber ca. 1.000 nye bli-

vende jobs i og omkring den direkte forsyningskæde.

•

I opbygningsfasen skabes endvidere 1.500-2.000 eks-

tra årsværk.

Bedre klima

•

Modellen vil først bidrage til en øget absorption af

og varig øgning af skovens totale kulstofpulje.

•

Derefter vil den fortrænge fossilt brændsel, når hjæl-

petræerne udnyttes til energi – begrebet ”kulstof-

gæld” er ikke relevant.

Nuværende skovdyrkningsmodel

Ung bevoksning med få hjælpetræer

Bevoksningen efter 20 år

Første tynding, lille høst til energi

Den nye skovdyrkningsmodel

Ung bevoksning med mange hjælpetræer

Bevoksningen efter 20 år

Første tynding, stor høst til energi

Den nye skovdyrkningsmodel øger skovenes samlede vedmasseproduktion. Københavns Universitet, Institut for Geoviden-

skab og Naturforvaltning, har beregnet, at man med velkendte dyrkningsmetoder kan øge mængden af træ til energi fra 14

PJ i dag til 35-45 PJ om året i 2050

–

uden at mindske udbuddet af træ til træindustrien og uden at mindske biodiversiteten.

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 202: Henvendelse af 10/4-18 fra Dansk Skovforening og Partnerskabet for Termisk Forgasning ifm. foretræde for udvalget den 12/4-18

Derfor bør der satses på træ

Danmark har stærke grunde til at satse maksimalt på

bioenergi. Kraftvarme på biobrændsler kan reguleres ef-

ter forbruget. Biobrændsler er derfor en af de bedste

vedvarende energikilder til at erstatte fossilt brændsel.

Af hensyn til forsyningssikkerhed, beskæftigelse og kon-

trol af oprindelsen har vi stor interesse i selv at produ-

cere mest muligt af vort forbrug af biobrændsel.

Træer hører til de mest effektive planter til at udnytte

fotosyntesen og giver derfor en meget høj biomassepro-

duktion pr. ha. Skov kan vokse på alle typer jord, så de

bedste jorder kan fortsat bruges til fødevareproduktion.

Skovene er derfor et af de mest oplagte steder at øge

biomasseproduktionen. Dansk produceret skovflis er

konkurrencedygtigt på biomassemarkedet.

Den nye produktion indebærer en betydelig risiko for

skovejeren. Hvis hjælpetræerne ikke fjernes i tide, øde-

lægger de den kommende tømmerbevoksning. Derfor

skal hjælpetræerne fældes. Hvis de så ikke kan afsættes

til energi, får skovejeren omkostninger som den mulige

gevinst slet ikke retfærdiggør.

Skrækscenariet er en massiv satsning på hjælpetræer

som ender i en økonomisk katastrofe hvis der ikke er af-

sætning for træerne når de skal fældes om 10-20 år.

Skovbrugets organisationers ansvar

70 % af Danmarks skov ejes af 28.000 private skovejere.

Skovbrugets organisationer er aktive i udvikling og for-

midling af dyrkningsmetoder og løbende information til

ejerne om mulighederne for afsætning af energitræ.

Det nytter ikke at gemme på energitræet

Myndighederne har et stort ansvar

Hvis Danmark i 2050 skal have mest muligt energitræ til

både varme, el og transport, nytter det ikke at gemme

på energitræet nu. Tværtimod gælder det om at moti-

vere skovejerne til at plante flere og mere hurtigvok-

sende træer der er egnet til energi.

Skovene bør allerede nu indarbejde energitræ i de lang-

sigtede produktionsplaner og investeringer. De investe-

ringer forudsætter stabil afsætning for energitræet der

plantes. Og den afsætning må i årtierne frem til 2050

især ske til varme- og kraftvarmeværker. Der er forelø-

big ikke andre parter der kan udnytte træ i de mængder.

Hvis skovejerne skal foretage de nødvendige langsigtede

investeringer i øget produktion af energitræ, kræver det

egnede rammevilkår og troværdige planer fra de cen-

trale myndigheder for den langsigtede udnyttelse af

træflis i energiforsyningen.

Og tilsvarende kræver det, at kommunerne giver træ en

central placering i klima- og energiplanlægningen.

Kontakt

Ebbe Leer

Konsulent, ”Træ til Energi”

Telefon +45 20 45 39 19

[email protected]

Marie-Louise Bretner

”Træ til Energi”

Telefon +45 27 80 14 69

[email protected]

Planen er realistisk og metoden velkendt,

men økonomisk risikabel for skovejeren

Plantning af hjælpetræer for at producere energi er un-

der indfasning. De relevante træarter er velkendte som

hjælp ved skovdyrkningen. Den nye produktion kræver

derfor ikke grundlæggende ny viden, blot optimering af

metoden for at nå den optimale produktionsforøgelse

uden at skade den blivende bevoksning.

Skovbrugets økonomi er grundlæggende baseret på pro-

duktion af tømmer- og møbeltræer. Hidtil har fokus væ-

ret på at optimere denne produktion uden unødige in-

vesteringer i fx hjælpetræer. Skovbruget har bevidst mi-

nimeret produktionen af ringere trækvaliteter. Derfor er

næsten al energitræet hidtil kommet fra nødvendige ud-

tyndinger og andre rester (grene, toppe og døde træer)

fra tømmerbevoksninger.

3. december 2015