Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18
EFK Alm.del Bilag 197
Offentligt
1875633_0001.png
Notat om regeringens høringssvar til Europa-Kommissionens
høring vedr. etableringen af Innovationsfond for CO
2
-reduce-
rende energiteknologier
under EU’s CO
2
-kvotesystem (ETS)
Dato
3. april 2018
Baggrund
Europa-Kommissionen iværksatte den 15. januar 2018 en offentlig høring vedr.
etableringen af en ny Innovationsfond til fremme af kommercialiseringen af nye
teknologier, som kan reducere CO2-udledningen fra energisektoren og industrien i
EU. Fonden indgår som ét af initiativerne under den netop vedtagne revision af
EU’s CO2-kvotesystem
(ETS) for perioden 2021-2030.
Innovationsfonden vil kunne støtte både etablering og drift af primært stor-skala
demonstrations- og ´first-of-a-kind´ anlæg inden for tre hovedindsatsområder, her-
under vedvarende energi, lavemissionsteknologier inden for energiintensiv industri
og CO2-lagring (CCS - Carbon Capture and Storage). Fonden finansieres i perio-
den 2021-2030 ved salg af 450-500 mio. CO2-kvoter, svarende til i størrelsesorde-
nen 34-38 mia. DKK ved dagens kvotepris på 75 DKK/ton.
Kommissionen har på denne baggrund iværksat en offentlig høring som bidrag til
sit kommende forslag til fondens bestemmelser. Fristen for høringen er den 10.
april 2018. Regeringen har udarbejdet vedlagte høringssvar, som fremsendes til
Kommissionen.
Regeringens høringssvar
Regeringen støtter grundlæggende etablering af Innovationsfonden, idet den vur-
deres at kunne få stor betydning som finansieringskilde for den danske energisek-
tors og energiindustriens innovationsaktiviteter i forhold til etablering af større, om-
kostningstunge demonstrations- og nærkommercielle anlæg. De danske styrkepo-
sitioner flugter således med de teknologiske indsatsområder, som der lægges op til
med Fonden. Herudover vil fonden være et vigtigt instrument til at fremme den
nødvendige teknologiske udvikling, som sikrer fremtidige reduktioner af CO2-
emissioner fra energisektoren og den energiintensive industri i EU i overensstem-
melse med EU´s målsætninger og forpligtigelser.
Hvad angår udmøntningen af fonden, fremhæver regeringen i høringssvaret, at der
bør lægges stor vægt på finansielle instrumenter, som anvender direkte tilskud, der
ikke skal tilbagebetales. Det vurderes, at direkte tilskud vil være et stærkere incita-
ment end ex. lån og garantier til at fremme private investeringer i projekter
ikke
mindst for danske projekter.
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.efkm.dk
Side 1/2
EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 197: Regeringens høringssvar vedr. etablering af Innovationsfonden under EU’s CO2-kvotesystem (ETS)
1875633_0002.png
Regeringen peger også på, at udmøntningen af støtten til konkrete projekter bør
konkurrenceudsættes med et relativt teknologineutralt udgangspunkt. Høringen
omfatter imidlertid også forslag til konkrete prioriterede teknologiindsats-områder.
Her peger regeringen på 5 teknologier, som flugter med de danske behov og styr-
kepositioner inden for vindenergi, indpasning af vedvarende energi i det samlede
energisystem og energieffektivisering.
Endelig anbefaler regeringen, at ansøgningsproceduren struktureres i en to-trins
proces med en indledende prækvalifikation, således at brugervenligheden øges
mest muligt.
Side 2/2