Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18
EFK Alm.del Bilag 186
Offentligt
1869184_0001.png
Landsforeningen af Solcelleejere
Tlf 3150 0075
CVR 34149682
Maglekildevej 1, 3. tv
1853 Frederiksberg C
www.lfase.dk
[email protected]
Til
Folketingets Energiudvalg
16. marts 2018
Medlemsundersøgelse over transportafgiftens indflydelse på elregningerne i 2016 og 2017
Baggrund
Landsforeningen af Solcelleejere (LFASE) modtog i begyndelsen af 2018 en række klager fra medlemmer over
årsopgørelserne for 2017. Indførelsen af en række tiltag, herunder rådighedsbeløb og transportafgifter, har
længe været kendt. Vi foretog derfor en medlemsundersøgelse for at se forskellen mellem åropgørelserne for
2016 og 2017 med særligt fokus på transportafgiften. Undersøgelsen er gennemgået på side 2 og 3.
Konklusion
Ved gennemgangen af medlemmernes årsopgørelser stod det hurtigt klart, at opgørelserne ikke var lige lette
at læse, ej heller umiddelbart sammenlignelige. Dertil kom, at undersøgelsen ikke fik så stor besvarelses-
procent som håbet. Alligevel ses en klar tendens, som bekræfter vores tidligere formodninger:
-
Årsopgørelserne udviser et stort hop fra 2016 til 2017
grundet transportafgifterne
-
Særligt hårdt ramt
er solcelleejere med
varmepumpe, jodvarme og/eller elvarme
Elregningen for solcelleejere er steget med ca. 1800 kr i gennemsnit - langt mere end frygtet. En del af for-
højelsen skyldes abonnement og rådighedsbeløb, men langt den største del skyldes transportafgiften (især
nettarif C). Stigningen koster solcelleejerne 117 mio kroner årligt - vi regner med 65.000 anlæg. Det fjerner alt
overskud, der skulle bruges til tilbagebetaling af solcelleejernes investering. Grænsen på 6 kW for solcelle-
anlæg bør justeres, så større anlæg tillades og for derved at få økonomien til at hænge bedre sammen.
Anbefaling
Ud fra medlemsundersøgelsen vil vi anbefale, at
årsopgørelser som minimum skal gøre det muligt for
elkunden selv at efterkontrollere elleverandørens tal!
Vi medgiver, at mange data gør årsopgørelsen
uigennemskuelig, men det er netop problemet: Elregningen er alt for kompleks! Elleverandører har ringe
chance for at kunne fremsende en overskuelig opgørelse. En elkunde, der modtager et tilsyneladende for-
delagtigt tilbud fra en anden elleverandør, har kun elregninger og årsopgørelser at sammenligne med for at
kontrollere, om den nye elleverandør holder ord. LFASE anbefaler en
standardisering
af elregningers og
årsopgørelsers indhold, og hvis ikke elleverandørerne frivilligt standardiserer, bør det offentlige træde til.
Oven på indførelsen af transportafgiften er der intet at sige til, hvis solcelleejere ser udsigten til flexafregning
som endnu et "plyndringstogt fra oven". Energiministerens indgriben er ingen garanti for et stop for en yder-
ligere byrde med flexafregning . Vi mener, flexafregning bryder politikernes aftale fra 2012 om 20 års
"fredning" af solcelleejere. Vi forventer en fortsat afregning på hhv. 60 og 40 øre pr kWh som lovet i 2012.
Venlig hilsen
Sven Kristiansen
Landsforeningen af Solcelleejere
EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 186: Henvendelse af 16/3-18 fra Landforeningen af Solcelleejere om indførelse af transportafgiften for solcelleejere
1869184_0002.png
Medlemsundersøgelse
Da vi startede på medlemsundersøgelsen, konstaterede vi hurtigt, at årsopgørelserne fra de forskellige
selskaber ikke er umiddelbart sammenlignelige. Det gjorde naturligvis undersøgelsen sværere, at indholdet
veksler fra selskab til selskab.
Nogle opgørelser opsummerer udelukkende årets elregninger i kWh, andre i kroner. Nogle opgørelser angiver
kun nettoforskellen mellen købt og solgt kWh, andre inkluderer egetforbrug det ene år, men ikke næste år.
For 1. kvartal 2016 angiver SEAS-NVE måleraflæsninger på opgørelserne. Det er desværre ikke tilfældet for
resten af 2016. Her angives blot nettoforskellen. Elkunden kan hverken efterkontrollere regningen og kan
heller ikke se, hvad der er leveret FRA nettet eller leveret TIL nettet.
Et andet selskab, Vindstød, angiver i 2017-opgørelsen nul kr for PSO, elafgift og reduceret elafgift og "smider"
i stedet alt ind under "Tariffer, skatter og afgifter". Der er blot anført 1268 kr + moms. Ingen aflæsninger.
Et medlem klagede over opgørelsen fra Forsyning Helsingør. Ved selvsyn kunne vi konstatere, at opgørelsen
var noget "rigtigt rod"! Medlemmet har selvfølgelig klaget, men har reelt ingen indflydelse på at få det rettet.
Elkunder skal være opmærksom på, at årsopgørelserne angives i beløb inkl. moms, men de enkelte
posteringer angives uden moms. Det er der intet forkert i, men det øger opgørelsernes uigennemskuelighed.
Diagram 1 (herover) viser beløbet for de gennemsnitlige årsopgørelser - beløb i rød oval er inkl. moms. Som
eksempel har vi for 2017 udregnet den gennemsnitlige årsopgørelse til 4312 kr. Beløbet er fremkommet ved
en summation af alle opgørelser divideret med antallet. Den laveste årsopgørelse lød på 1721 kr, mens den
højeste lød på 9298 kr. De øvrige søjler angiver på samme måde "spredningen" fra min til max.
Til sammenligning lød den gennemsnitlige årsopgørelse på 2544 kr i 2016, så elregningerne er altså steget
knap 1800 kr fra 2016 til 2017.
For solcelleejere uden ekstra anlæg som varmepumper (de 2 søjler i midten) lød opgørelsen for 2016 på 1115
kr, men 2540 kr for 2017. Altså en stigning på ca. 1400 kr. For solcelleejere med varmepumpe og/eller
elvarme (eller jordvarme) udgjorde stigningen fra 2016 til 2017 knap 2000 kr.
2
EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 186: Henvendelse af 16/3-18 fra Landforeningen af Solcelleejere om indførelse af transportafgiften for solcelleejere
1869184_0003.png
Diagram 2 (herover) viser solcelleejernes udgift til transportafgift, inkl. system tarif og nettarif C. For 2016
gælder især, at mange af opgørelserne var svære at gennemskue - specielt skiftet fra 31. marts til 1. april 2016
har givet anledning til forskelligartede opgørelser. Nogle opgørelser angav klare tal, andre angav ingenting, og
en enkelt opgørelse angav simpelthen tallet 0 (nul). Samtidig nåede vi ikke så høj besvarelses-procent som
håbet. Man skal derfor tage tallene med et gran salt, hvad 2016 angår. Alligevel er tendensen klar.
Diagram 3 (herover). Alle tal angiver beløb inkl. moms. Diagrammet viser transportafgiften (mørk grøn) og
dens andel af den samlede årsopgørelse (lys grøn). For opgørelserne samlet (se venstre kolonne) kan man se,
at transportandelen udgør ca. en fjerdedel af elregningerne i 2016 (637 kr af 2544 kr samlet), men er steget til
ca. halvdelen (48 %) i 2017 (2246 kr af samlet 4312 kr).
3