Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18
EFK Alm.del Bilag 18
Offentligt
1806888_0001.png
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
24. oktober 2017
J nr. 2017-1073
Orientering om afsluttet høring over ændring af
indtægtsrammebekendtgørelsen for gas
Til udvalgets orientering fremsendes hermed Energistyrelsens høringsnotat, der
sammenfatter høringssvar, som er modtaget i forbindelse med høring over
ændringsbekendtgørelse til bekendtgørelse om indtægtsrammer og
åbningsbalancer for naturgasdistributionsvirksomheder
(indtægtsrammebekendtgørelsen for gas).
Ændringerne i indtægtsrammebekendtgørelsen for gas er en del af udmøntningen
af energispareaftalen af 16. december 2016. Ændringerne er konsekvensrettelser
som følge af ændringer i bekendtgørelse om energispareydelser i net- og
distributionsvirksomheder (840 af 28. juni 2017) (energisparebekendtgørelsen)
samt bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder og regionale
transmissionsvirksomheder (830 af 28. juni 2017) (indtægtsrammebekendtgørelsen
for el), der trådte i kraft i juni 2017.
Erhvervsstyrelsen har angivet i et præhøringssvar, at de administrative
konsekvenser vurderes til at være under 4 mio. kr. årligt. De bliver derfor ikke
kvantificeret yderligere.
Bekendtgørelsesudkastet har været sendt i høring fra 18. september til og med 9.
oktober. Der er modtaget et høringssvar, der indeholdt bemærkninger til udkastet.
Dette er fra Energitilsynet omhandlende én henvisningsfejl samt en
uhensigtsmæssighed i henvisningen til en anden bekendtgørelse. Der er foretaget
rettelser i overensstemmelse med Energitilsynets kommentarer.
Bekendtgørelsen forventes at træde i kraft den 1. november 2017.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
Side 1/1
www.efkm.dk