EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 175: Henvendelse af 1/3-18 fra Geotermisk Operatørselskab ApS om geotermi og den kommende energiaftale

Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18
EFK Alm.del Bilag 175
Offentligt

Til

Energi-, Forsynings- og Klimaministeren

Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg

26. februar 2018

Hvorfor skal geotermi med i den kommende energiaftale?

Den 19. februar 2018 afholdt Geotermisk Operatørselskab geotermikonference på

Christiansborg. Temaet for årets geotermikonference var at sætte geotermi på dagsordenen i

den kommende energiaftale.



Geotermi er en vedvarende energikilde på linie med sol og vind. Geotermi kan anvendes

til varmeforsyning og varmelagring, hvilket gør geotermi til et meget fleksibelt valg.

Geotermi som kilde til varmepumper er et samfundsøkonomisk godt valg.

Geotermi er et solidt bidrag til forsyningssikkerheden.

Danmarks undergrund er yderst velegnet til geotermi. Den væsentligste årsag til, at geotermi

endnu ikke har en betydende rolle i varmeforsyningen er konkurrencen med ikke-afgiftsbelagt

biomasse.

Geotermi kan med gode rammevilkår få en betydende rolle i den grønne omstilling, således at

investorer finder det attraktivt at deltage. Investorer har brug for sikkerhed for en aftalt pris i

en lang kontrakt.

Hvis politikerne sætter sig for, at geotermiressourcerne skal udnyttes, er vejen til at blive en

moden teknologi og industri ganske kort set i forhold til, hvor lang tid det har taget at gøre vind

til en industri. Der er allerede en hel industri, som står klar til at gennemføre geotermiprojekter

professionelt, innovativt og omkostningseffektivt.

De væsentligste anbefalinger til de kommende forhandlinger om energiaftalen er:



Energiaftalen skal udtrykke visionen for energipolitikken de næste 20-30 år

–

det er

vigtigt, at energiaftalen udstikker rammerne

Geotermi er dårligt stillet afgiftsmæssigt i forhold til biomasse

Energistyrelsens

i vitatio sskrivelse ”I dkaldelse af a søg i ger o tilladelse til

efterforskning og indvinding af geotermisk energi med henblik på

fjer var eforsy i g” skal udvides til a det e d fjer var eforsy i g, bl.a.

varmelagring

Geoop Aps

| Lokesvej 2, Torkildstrup, 4060 Kirke Såby

Tlf. +45 3810 0919 |

[email protected]

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 175: Henvendelse af 1/3-18 fra Geotermisk Operatørselskab ApS om geotermi og den kommende energiaftale



Pulje til en yderligere afdækning af potentialet i top 10 byer fra den landsdækkende

screening af 28 fjernvarmeområder

Såfremt der er spørgsmål eller behov for uddybning, står Geoop til rådighed. Kontakt: Direktør

Lars Andersen, tlf. 40109002, email: [email protected].

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 175: Henvendelse af 1/3-18 fra Geotermisk Operatørselskab ApS om geotermi og den kommende energiaftale

Geotermi, den oversete vedvarende energiressource

Hvorfor geotermi, - og hvordan?

Geotermi står for CO2-neutralitet, omkostningseffektivitet og forsyningssikkerhed

Geotermi er varme, der kommer fra undergrunden; jo længere man kommer ned, jo varmere

bliver det. I

ogle la de USA, Isla d, Ne Zeala d år det ar e a d ”fra u dergru de ” helt

op til jordoverfladen og kan bruges til opvarmning, i visse tilfælde endda til el-produktion.

Danmark har store mængder geotermisk energi i undergrunden, men mulighederne for, eller

omkostningerne ved, at udnytte den varierer fra sted til sted, først og fremmest afhængig af,

hvor dybt man skal ned, og hvor let eller svært det er, rent geologisk, at få varmen op som varmt

vand. I nogle tilfælde kan den geotermiske varme anvendes direkte (hvis ca. 50 grader varmt

vand er tilstrækkeligt), men i mange tilfælde vil geotermisk energi især være interessant i

forbindelse med en varmepumpe, der forsyner et fjernvarmenet med varme.

En varmepumpe er et apparat, der ved hjælp af elektricitet overfører varme fra omgivelserne til

f.eks et fjernvarmenet eller til radiatorerne i et individuelt parcelhus. Små varmepumper til

parcelhuse o.lign. er i dag standardvare, mens store varmepumper til fjernvarmeforsyninger

stadig er nicheprodukter.

Varmepumper og geotermi er af overordentlig stor interesse for bolig- og bygningsopvarmning

på mellemlangt sigt. Der er udbredt enighed om, at det voldsomme forbrug af importeret

biomasse i form af træpiller og træflis, som vi for øjeblikket er i gang med, er en

”o erga gsløs i g” fre

od e

ere CO2-neutral

og bæredygtig energisektor i de kommende

årtier.

Overgangen til elektrificering af bolig- og bygningsopvarmningen kan i princippet gennemføres

alene ved hjælp af (store) varmepumper. Uden geotermi vil varmepumpen typisk levere en

energimængde på tre gange energien i den tilførte elektricitet. Med geotermi vil varmepumpen

kunne levere op til ti gange energien i elforbruget. Geotermien er således, populært sagt, en

teknologi, der øger energieffektiviteten i fjernvarmeforsyningen. Geotermi er kun af interesse i

forbindelse med varmeforbrug over en vis størrelse. Omkostningerne til boring(er) er alt for høje

til at retfærdiggøre det i forbindelse med små varmepumper.

Som vedvarende energiressource er geotermisk e

ergi i praksis ”ue delig” og de har ikke træ-

biomassens CO2- og bæredygtigheds-problemer. Forsyningssikkerhed og klimapåvirkning

placerer den på niveau med sol og vind.

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 175: Henvendelse af 1/3-18 fra Geotermisk Operatørselskab ApS om geotermi og den kommende energiaftale

Udfordringen

Geotermi er stadig en relativt uprøvet teknologi i Danmark. Så længe fjernvarmesystemerne blev

forsynet med køleenergien fra el-produktionen (kraftvarme) var der ikke megen interesse i

geotermi. Med afkoblingen af varmeforsyningen fra el-produktionen og omlægning til træpiller

og flis har situationen ændret sig. I forhold til en overvejende biomasseforsynet

opvarmningssektor bliver kombinationen af geotermi og varmepumper interessant som et

omkostningseffektivt alternativ. Det kræver imidlertid, at man accepterer, at geotermi og store

varmepumper er en langt mindre etableret teknologi, - og dermed også umiddelbart dyrere (som

al y tek ologi i ” i he-fase ” .

Hvad skal der til?

For at fremme udbredelsen af geotermi og varmepumper er det nødvendigt med et klart politisk

signal fra parterne i en kommende energiaftale, at de ser teknologien som en afløser på sigt af

det alt for høje forbrug af træpiller og flis i opvarmningssektoren.

Dernæst er det, ikke mindre, vigtigt at lovgivningen omkring varmeforsyning justeres, så der ikke

er lovmæssige barrierer for en gradvis indføring af geotermi de steder i landet, hvor forholdene

gør det muligt, og hvor det er samfundsøkonomisk attraktivt.

Endelig, og måske allervigtigst, skal det sikres, at afgiftssystemet ikke stiller geotermi dårligere

end det (biomasse), der skal afløses (medmindre der er konkrete argumenter for en sådan

favorisering af biomassen). Kort sagt: hvis ikke det også bliver

privatøkonomisk

attraktivt at

omstille til geotermi og varmepumper er det vanskeligt at forestille sig, at der i dagens

markedsstyrede energisektor vil ske meget på området; ikke mindst fordi en relativt uprøvet

løsning som oftest i starten har en række læringsomkostninger, som ingen, eller få, har lyst til at

påtage sig.

Konklusion

Geotermi, oftest i forbindelse med store varmepumper, har potentiale til at bidrage med et

ekstra, CO2-neutralt og omkostningseffektivt ben til dansk (og europæisk) energipolitik. Hvis

potentialet skal realiseres, kræver det, at en kommende energiaftale erkender dette og i

forlængelse heraf beslutter,

hvordan

potentialet realiseres. I princippet vil det kunne sikres ved

at fjer e lo gi i gs æssige arrierer og afgifts æssig ligestilli g. I praksis il e ”geoter ipla ”

ed ål for eta leri g af et a tal ”test- ases”

i stor skala (25-50 MW) være en oplagt måde at

komme videre på.

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 175: Henvendelse af 1/3-18 fra Geotermisk Operatørselskab ApS om geotermi og den kommende energiaftale

Hvordan bliver geotermi en etableret del af varmeforsyningen?

Der er i Danmark etableret 3 geotermianlæg, hvor det ældste ligger i Thisted og har været i

produktion siden 1984. De 2 andre anlæg ligger i Sønderborg og i København.

Anlæggene i Sønderborg og København er desværre ikke repræsentative for, hvordan en

operatør vil etablere og drive geotermianlæg. Det er en barriere for accept, at der i Danmark er

2 geotermianlæg, der ikke yder optimalt, fordi anlæggene grundlæggende ikke er, som en

professionel operatør i dag ville designe og drive dem.

En operatør med geotermi som forretningsområde vil tænke langsigtet (30+ år) og vil sikre, at

planlægningen og udførelsen hænger sammen med driften.

Varmeforsyning er en kompleks størrelse med finmasket regulering

–

af gode grunde.

Undergrundens beskaffenhed indebærer, at geotermi har en fremtid, men hvis man skal lykkes

med geotermi, skal det, der vedrører undergrunden, håndteres af en professionel operatør

–

ligesom forsyningsselskaberne er de professionelle, når det kommer til overfladeanlæggene.

Fremme af geotermien som en del af den grønne dagsorden nødvendiggør, at der både er

nogle barrierer og ønskværdige tiltag, som man må tage stilling til fra politisk hold, bl.a.:

Barrierer



Geotermi er dårligt stillet afgiftsmæssigt i forhold til biomasse

Fjern kraftvarmekravet

E ergistyrelse s i vitatio sskrivelse ”I dkaldelse af a søg i ger o tilladelse til

efterforskning og indvinding af geotermisk energi med henblik på

fjer var eforsy i g” skal udvides til a det e d fjer var eforsy i g

Kravene til sikkerhedsstillelse skal tilpasses indholdet i arbejdsprogrammet for den

konkrete tilladelse til efterforskning efter og produktion af geotermi



Ønskværdige tiltag



Der skal stilles krav til operatøren, der er med i projekter under geotermiordningen

Pulje til en nærmere afdækning af potentialet i top 10 byer fra den landsdækkende

screening af 28 fjernvarmeområder

_______________________________________________________________________

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 175: Henvendelse af 1/3-18 fra Geotermisk Operatørselskab ApS om geotermi og den kommende energiaftale

Barrierer



Geotermi er dårligt stillet afgiftsmæssigt i forhold til biomasse

Det er en grundlæggende barriere, at geotermi konkurrerer mod en afgiftsfri energikilde

som biomasse.

Favorisering af biomasse i kraft af fuld afgiftsfritagelse i forhold til geotermi og eldrevne

varmepumper betyder, at det er vanskeligt / umuligt for forsyningsselskaberne at få

økonomi i geotermi i forbindelse med eldrevne varmepumper. Denne forskel i

beskatning er specielt graverende, når man tager i betragtning, at der er enighed om, at

biomasse i opvarmningssektoren er en (halvgod/halvdårlig) overgangsløsning, mens

ingen anfægter nødvendigheden af at komme ud af biomasseforbruget over mod

geotermi/varmepumper.



Fjern kraftvarmekravet

Kraftvarmekravet har efterhånden overlevet sig selv. Det, at Energistyrelsen på deres

hjemmeside gør opmærksom på, at der kan dispenseres fra kraftvarmekravet, er et tegn

på, at kraftvarmekravet har overlevet sig selv.

For god ordens skyld skal det her bemærkes, at de igangværende ombygninger af

værker i Danmark i virkeligheden ikke er kraftvarmeværker i den forstand, de blev

forstået, da man indførte kravet. De er varmeværker med mulighed for at producere lidt

elektricitet, når elpriserne igen bliver meget høje, hvis det overhovedet sker.

Kravet har med andre ord overlevet sig selv. Hvis man vil bane vejen for geotermi, vil

det klart være en fordel at fjerne kraftvarmekravet helt.



E ergistyrelse s i vitatio sskrivelse ”I dkaldelse af a søg i ger o tilladelse til

efterforskning og indvinding af geotermisk energi med henblik på

fjer var eforsy i g” skal udvides til a det e d fjer var eforsy i g

Energistyrelsens invitationsskrivelse

”Indkaldelse

af ansøgninger om tilladelse til

efterforskning og indvinding af geotermisk energi med henblik på fjernvarmeforsyning”,

dateret oktober 2010 og revideret februar 2013 vedrører udelukkende geotermi til

fjernvarmeforsyning. Geotermi har imidlertid stor berettigelse i forhold til eksempelvis

varmelagring, og det vil derfor være befordrende, hvis invitationsskrivelsen udvides til at

omfatte andet end fjernvarmeforsyning.

Kravene til sikkerhedsstillelse skal tilpasses indholdet i arbejdsprogrammet for den

konkrete tilladelse til efterforskning efter og produktion af geotermi

Energi-, Klima- og Forsyningsministeren kan I henhold til undergrundsloven § 24 f og

modeltilladelsen § 14 stille krav om sikkerhedsstillelse i forbindelse med tildeling af



EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 175: Henvendelse af 1/3-18 fra Geotermisk Operatørselskab ApS om geotermi og den kommende energiaftale

tilladelse til indvinding og produktion af geotermi. Bestemmelsen er en kan-

bestemmelse, men praksis er, at der stilles krav om sikkerhedsstillelse.

Den nuværende praksis favoriserer forsyningsselskaber, der har adgang til billig

finansiering. Investorer har ikke tilsvarende mulighed.

Opfordringen til politikerne skal være, at kravet om sikkerhedsstillelse gradueres i

forhold til faserne i det konkrete arbejdsprogram. Behovet for sikkerhedsstillelse vil

være mindre i de indledende og undersøgende faser, hvor der ikke foregår fysisk

aktivitet, f.eks. seismik og prøveboring.

Ønskværdige tiltag



Der skal stilles krav til operatøren, der er med i projekter under geotermiordningen

Loven om en ordning for økonomisk risikoafdækning i forbindelse med

geotermiboringer blev gennemført i 2015. Ordningen er udmøntet i 2 bekendtgørelser.

Signalværdien er rigtig

–

at vi som samfund vil geotermi, så længe dårlige projekter ikke

finder deres vej igennem ordningen. Der bør derfor stilles krav om, at operatøren har

den fornødne tekniske og finansielle kapacitet til at gennemføre projekterne

–

som der

også stilles krav om i undergrundsloven. Det er vigtigt, at interesserne i et

geotermiprojekt har ensrettede interesser forankret i partnerskaber og ikke i en

bygherre-leverandør konstellation. Det viser erfaringer fra Danmark og udlandet med al

tydelighed.

Den reelle værdi af geotermiordningen (i alt kr. 80 mill.) vil være begrænset.



Pulje til en nærmere afdækning af potentialet i top 10 byer fra den landsdækkende

screening af 28 fjernvarmeområder

I energiaftalen fra 2012 blev det besluttet at gennemføre en undersøgelse af

mulighederne for indpasning af geotermi i udvalgte fjernvarmeområder i Danmark. Det

resulterede i, at Energistyrelsen iværksatte en landsdækkende screening af geotermi i

28 fjernvarmeområder i Danmark. Man kunne med fordel i den kommende energiaftale

tage det næste skridt og allokere midler til at se nærmere på eksempelvis top 10 byer

fra den landsdækkende screeningsrapport for at undersøge, om der er en business case.

Geoops direktør Lars Andersen står til rådighed for en nærmere uddybning efter behov.

Email:

[email protected], tlf.

40109002