EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 172: Præsentation fra mødet 28/2-18 med Det Miljøøkonomiske Råd om rapporten for 2018

Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18
EFK Alm.del Bilag 172
Offentligt

Økonomi og Miljø, 2018

Fremlagt på møde i Det Miljøøkonomiske Råd

Tirsdag d. 27. februar 2019

De Økonomiske Råd’

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 172: Præsentation fra mødet 28/2-18 med Det Miljøøkonomiske Råd om rapporten for 2018

Ikke-kvotesektoren frem mod 2030

C02e-reduktion på 39 pct. i forhold til emissionsniveau i 2005

Samfundsøkonomisk gevinst ved at reducere udledningen af

drivhusgasser i 2030 på Ca. 380 mio. kr. pr. år

—

Gevinsten afspejler afledte miljøgevinster ud over C02e

Gevinst forudsætter, at det er de rigtige sektorer, som bidrager

•

Dyrt at reducere udledningen af CO2 fra personbiler

—

Personbiler allerede højt beskattet i forvejen

•

Billigt at reducere udledning af C02e fra landbruget

—

Afledte miljøgevinster (f.eks. kvælstof og ammoniak)

I dag ingen direkte regulering af C02e fra landbruget

Omkostning ved fortsat at friholde landbruget fra regulering (310 mio. kr. pr. år)

De Økonomiske Råds”

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 172: Præsentation fra mødet 28/2-18 med Det Miljøøkonomiske Råd om rapporten for 2018

Ikke-kvotesektoren frem mod 2030

C02e-reduktion på 39 pct. i forhold til emissionsniveau i 2005

Samfundsøkonomisk omkostning

pr. ton C02e-reduktion i 2030

kr. pr. ton

1.000

-1.000

—2.000

-——

——-—--—

0,0

0,5

1,0

1,5

2,0

3,0

Mio, ton C02e

Personbiler

—4

2,5

—---

—-——-—-

3,5

4,0

4,5

—Landbrug

—øvrig

De Økonomiske Rådb1

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 172: Præsentation fra mødet 28/2-18 med Det Miljøøkonomiske Råd om rapporten for 2018

Landbrugets udledning af drivhusgasser

Forslag til regulering af landbrugets udledning

Afgift på beregnet C02e-udledning fra landbrugsaktiviteter, som

medfører udledning af drivhusgasser:

—

Afgifter på dyr, kunstgødning og forskellige afgrøder

Afgifter skal afspejle udledning af C02e

•

Kræver ikke nødvendigvis flere oplysninger fra bed rifterne end i dag

—

C02-afgiften kan relativt enkelt kombineres med afgifter på betegnet udledning

af anden forurening som f.eks. ammoniak og kvælstof

•

Reduktion i landbrugets udledning af drivhusgasser, hvis kvælstof

reduceres i henhold til EU’s vandrammedirektiv

—

Fjerner 2 ud af 11 mio. ton C02e fra landbruget i 2030

Reducerer behov for yderligere regulering af drivhusgasser i ikke-kvotesektor

De Økonomiske Råd”

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 172: Præsentation fra mødet 28/2-18 med Det Miljøøkonomiske Råd om rapporten for 2018

Landbrugets ud ledning af drivhusgasser

Kvælstofregulering afgørende for omkostningerne

Samfundsøkonomisk C02e-reduktionsomkostning i 2030

afhængig af opnåelse af 2027 mål for kvælstof

Kr. pt. ton C02e

5.000

4.000

2.000

2,5

3,0

3,5

4,0

4,5

-‘-

0,0

0,5

1,0

1,5

2,0

Mio, ton C02e

—Kvælstofmål ikke opfyldt

Kvælstofmål opfyldt

De Økonomiske Råd

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 172: Præsentation fra mødet 28/2-18 med Det Miljøøkonomiske Råd om rapporten for 2018

Personbiler og 002

Nuværende beskatning for høj og ikke målrettet miljøeffekter

•

Tredobbelt C02-beskatning på biler

—

Afgift på benzin og diesel

(-i-)

Difterentiering af registreringsafgift

(±)

Difterentiering af ejerafgift (±)

•

Største miljøproblemer fra biler er trængsel, ulykker og støj

—

I mindre grad CO2

•

Beskatning af personbiler bør sænkes og omlægges

—

Kørselsafgifter i stedet for registrerings- og ejerafgifter

Brændstofafgifter bør reduceres

De Økonomiske Råd

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 172: Præsentation fra mødet 28/2-18 med Det Miljøøkonomiske Råd om rapporten for 2018

Personbiler og CO2

Nuværende beskatning for høj og ikke målrettet miljøeffekter

Beskatning og eksterne omkostninger pt. km

Kr. pt. km

0,9

0,8

0,7

0,6

0,5

0,4

0,3

0,2

0,1

0,0

cl)

Benzin

Afgifter

Diesel

(bil)

(brændstof)

o Eksterne effekter (kørsel)

o Eksterne effekter (brændstof)

De Økonomiske Råd

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 172: Præsentation fra mødet 28/2-18 med Det Miljøøkonomiske Råd om rapporten for 2018

Nationalt mål om VE-andel på 50 pct. i 2030

Er et selvvalgt delmål for VE-andel fornuftigt?

Hvis langsigtet mål er et lavemissionssamfund bør delmål også

være på emissionsniveauer

—

Mål for VE-andel

skævt

(f.eks indgår landbruget ikke og VE-mål sikrer ikke, at

udledningen af drivhusgasser reduceres)

Dyrere at mindske udledning af drivhusgasser via mål for VE-andel (og

energisparremål)

•

Delmål på vej til 2050

—

Vanskeligt at sætte omkostningseffektivt

Bør være fleksibelt

•

Hvis mål for VE-andel fastholdes:

—

Bør opfattes som pejlemærke

Politik bør tilrettelægges efter omkostningseffektiv reduktion af

drivhusgasudledningen

De Økonomiske Råd1”

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 172: Præsentation fra mødet 28/2-18 med Det Miljøøkonomiske Råd om rapporten for 2018

Kvotesektoren frem mod 2030

Ny aftale om 4. fase af EU’s C02-kvotesystem

Ny aftale fra november2017 ændrer p EU’s C02-kvotesystem

—

Kvoter fjernes permanent, når kvoteoverskuddet bliver stort

Mindsker C02-udledning i kvotesektor i hele EU med

4-16

pct. på langt sigt

Øger kvoteptis med Ca. 9 pct.

•

Ændrer effekt af nationale tiltag i kvotesektoren:

—

Før ny aftale:

Ingen langsigtet effekt af f.eks. VÉ støtte og 100% effekt af

kvoteannullering

Efter ny aftale:

Langsigtet effekt af både VÉ støtte og kvoteannullering (men ikke

fuld effekt)

Kvoteannullering gennem fleksibilitetsmekanismen har mere end 100% effekt

•

Ny aftale gør kvotesystemet mere komplekst

—

Usikker effekt af nationale tiltag (VÉ, kvoteannullering m.v.)

Usikker effekt af overflytning til kvotesektor (elbiler i stedet for benzinbiler

øger

udledning i kvotesektoren i EU)

Økonomiske Råd’