Solcellestatistik for januar 2018
Kontor/afdeling
Center for Energiressourcer
Dato
7. februar 2018
J nr.
2014 - 1453
/MMAD
1. Introduktion
Månedsstatistikken redegør for den samlede udbygning med solcelleanlæg fordelt
på forskellige ordninger opgjort pr. 1. februar 2018. I månedsstatistikken fokuseres
der på den overordnede udvikling i udbygningen med solcelleanlæg fordelt på de
forskellige ordninger. For mere detaljerede oplysninger omkring udbygningen på de
forskellige solcelleordninger henvises der til bilaget sidst i denne månedsstatistik.
2. Status for udbygningen med solcelleanlæg fordelt på forskellige ordninger
Pr. 1. februar 2018 er der nettilsluttet 98.791 solcelleanlæg svarende til ca. 907
MW. Hermed er udbygningen med solcelleanlæg steget med ca. 1 MW siden se-
neste månedsstatistik opgjort pr. 1. januar 2018, jf. tabel 1 nedenfor. Den samlede
udbygning opgøres i praksis som summen fra forrige måneds opgørelse plus nye
anlæg, minus afmeldte anlæg.
Tabel 1: Udvikling i antallet af nettilsluttede solcelleanlæg
Antal anlæg
Antal MW
1. januar 2018
98.585
906
1. februar 2018 Difference
98.791
206
907
1
Kilde: Energistyrelsen. Statistikken er opgjort pr.1. februar 2018
De ca. 907 MW solcelleanlæg er fordelt mellem forskellige solcelleordninger, her-
under 60-40-støtteordningen og den årsbaserede nettoafregning. I tillæg til de ca.
907 MW nettilsluttede solcelleanlæg er der givet tilsagn om støtte og/eller nettoaf-
regning til solcelleanlæg, der endnu ikke er blevet nettilsluttet. Udbygningen med
solcelleanlæg på de forskellige ordninger er beskrevet nedenfor, jf. pkt. a.) - f). For
hver ordning er der endvidere redegjort for den af energiforligskredsen aftalte fi-
nansiering målt i MW.
a.) 60-40-støtteordningen (lukket støtteordning)
Pr. 1. februar 2018 er der nettilsluttet ca. 140 MW solcelleanlæg, der er omfattet af
60-40-støtteordningen, jf. den grønne del af søjlen i figur 1 nedenfor. Derudover er
der nettilsluttet ca. 35 MW solcelleanlæg, som har verserende ansøgninger om at
blive omfattet af 60-40-støtteordningen, jf. den gule del af søjlen i figur 1.
Energistyrelsen
Amaliegade 44
1256 København K
T: +45 3392 6700
www.ens.dk
Side 1/9