Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18
EFK Alm.del Bilag 163
Offentligt
1858938_0001.png
Bekendtgørelse om beredskab for oliesektoren
1
I medfør af § 3, § 13, stk. 3, § 16, stk. 3, § 17, stk. 5, § 21, stk. 5 og § 23, stk. 2 i lov om
olieberedskab, jf. lov nr. 354 af 24. april 2012, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 4,
stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1512 af 15. december 2017 om Energistyrelsens opgaver og
beføjelser:
Generelle bestemmelser
§ 1.
Denne bekendtgørelse har til formål at fastsætte regler om beredskab, herunder it-
beredskab, for virksomheder, der er kritiske for forsyning af råolie og olieprodukter til slutbrug i
Danmark i en beredskabssituation og andre ekstraordinære situationer, således at forsyningen i
videst muligt omfang kan opretholdes og videreføres.
§ 2.
Denne bekendtgørelse finder anvendelse på:
1) Lagringspligtige virksomheder efter olieberedskabsloven, som har en lagringspligtig
omsætning større end nul.
2) Den centrale lagerenhed efter olieberedskabsloven.
Stk. 2.
Virksomheder omfattet af stk. 1, nr. 1, og den centrale lagerenhed skal have det
fornødne beredskab. Herved forstås, at virksomheden skal foretage planlægning og træffe
foranstaltninger for at sikre forsyningen af råolie og olieprodukter til slutbrug i en
beredskabssituation og andre ekstraordinære situationer. I denne planlægning skal indgå alle
forsyningskritiske processer og forsyningskritisk infrastruktur, der har betydning for, at
virksomhedens produkt når til slutbrug i Danmark.
Stk. 3.
Virksomhedernes og den centrale lagerenheds beredskabsarbejde skal indgå i
planlægnings- og driftsopgaver vedrørende virksomhedernes olieforsyning med henblik på;
1) at reducere olieforsyningens sårbarheder og risici,
2) at sikre et hensigtsmæssigt beredskab over for disse sårbarheder og risici,
3) at sikre en koordineret og effektiv krisehåndtering og
4) at sikre den nødvendige kommunikation og informationsudveksling i forbindelse hermed.
Definitioner
§ 3.
I denne bekendtgørelse forstås ved:
1) Beredskab: Foranstaltninger, processer og det arbejde, der skal forhindre, begrænse eller
håndtere forsyningssvigt som resultat af nedbrud eller forstyrrelser, herunder fjendtlige
handlinger, i forsyningskritiske processer eller forsyningskritisk infrastruktur, herunder it-
systemer.
2) Slutbrug: Råolie eller olieprodukter anvendt til forbrug i Danmark.
3) Forsyningskritiske processer: Processer, der er nødvendige for forsyning til slutbrug.
4) Forsyningskritisk it-system: Et it-system, der styrer eller i væsentligt omfang påvirker
forsyningskritiske processer.
5) Hændelse: En hændelse, hvor et nedbrud i eller angreb på et fysisk forsyningskritisk
anlæg i væsentligt omfang aktiverer virksomhedens almene beredskab.
6) It-sikkerhedshændelse: En hændelse, hvor et nedbrud i eller angreb på et
forsyningskritisk it-system i væsentligt omfang aktiverer virksomhedens it-beredskab.
7) Varsel: Melding om forhold af betydning for lagringspligtige virksomheders forsyning af
olieprodukter til slutbrug, uagtet hvem der er afsenderen. Afsenderen af varslet kan være
en anden lagringspligtig virksomhed, private sikkerhedsvirksomheder eller en myndighed.
8) Forsyningskritisk infrastruktur: Lagre, rørledninger eller terminaler, som anvendes af de
lagringspligtige virksomheder eller den centrale lagerenhed til olieforsyning til slutbrug.
9) Råolie: Mineralolie af naturlig oprindelse, der består af kulbrinter og forskellige urenheder
såsom svovl. Råolie forekommer i flydende form ved normal temperatur og normalt tryk.
og har varierende fysiske egenskaber. Råolie omfatter også kondensat, der udvindes af
associeret og ikkeassocieret gas i tilknytning til indvindingen og blandes med råolie, og
halvfabrikata, der har gennemgået en raffineringsproces og skal gennemgå yderligere
processer, inden de bliver til endelige olieprodukter.
1
Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)
2016/1148 af 6. juli 2016 om foranstaltninger, der skal sikre et højt fælles sikkerhedsniveau for net-og
informationssystemer i hele Unionen, EU-Tidende 2009, nr. L 194, s. 1
Side 1/6
EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 163: Høring over udkast til bekendtgørelse om beredskab for oliesektoren samt ændringsbekendtgørelse til bekendtgørelse nr. 515 af 23/5-17 om it-beredskab i el- og naturgassektorerne
1858938_0002.png
10) Olieprodukter: Produkter, der er fremstillet ved raffinering af råolie, og additiver eller
biobrændstoffer, der tilsættes eller iblandes disse produkter.
11) Virksomheder: Virksomheder omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1.
Koordinerende og operative forhold omkring beredskabet
§ 4.
Virksomhederne og den centrale lagerenhed, er ansvarlige for eget beredskab, herunder
at omsætte, planlægge og administrere tiltag i egen organisation og indgå aftaler med andre
virksomheder, der har indflydelse på virksomhedens beredskab efter § 2 stk. 2.
Stk. 2.
Virksomheder og den centrale lagerenhed, der af geografiske eller tekniske årsager er
afhængige af andre virksomheders eller tredjeparters infrastruktur i varetagelsen af sin egen
tjeneste skal sikre, at denne afhængighed ikke medfører komplikationer for virksomhedens
operative og planlægningsmæssige opgaver, der skal sikre den fortsatte drift af forsyningskritiske
processer og forsyningskritiske it-systemer.
Stk. 3. Virksomheder, der alene er afhængige af andre virksomheders forsyningskritiske
infrastruktur kan ved ansøgning til Energistyrelsen fritages for beredskabsplanlægning efter denne
bekendtgørelse, såfremt det kontraktmæssigt kan godtgøres, at den pågældende virksomhed
varetager denne opgave i overensstemmelse med reglerne i denne bekendtgørelse.
Organisatoriske forhold
§ 5.
Virksomhederne og den centrale lagerenhed skal sikre, at beredskabsarbejdet baseres på
alle risici, således at virksomhedens ledelse har et samlet risikobillede, der repræsenterer kendte
og mulige risici, og som kan forhindre, at virksomhedens produkt når til slutbrug.
§ 6.
Virksomhederne og den centrale lagerenhed skal organisere beredskabet, således at det
sikres, at virksomheden kan modtage varsler af teknisk karakter fra andre virksomheder og
myndighederne. Virksomhederne skal på baggrund af egne risiko- og sårbarhedsvurderinger
etablere den fornødne organisering, der kan iværksætte relevante tiltag ved modtagelse af et
varsel.
Stk. 2.
Virksomhederne og den centrale lagerenhed skal sikre, at beredskabsarbejdet
organiseres, således at de i akutte situationer er i stand til at kommunikere med relevante
samarbejdsparter for at genoprette forsyningen af eget produkt til slutbrug.
Stk. 3.
Såfremt virksomheden eller den centrale lagerenhed er afhængig af anden
virksomheds eller tredjeparts ydelser eller bistand for at organisere beredskabet eller sikre
forsyningen, skal virksomheden eller den centrale lagerenhed tilsikre at have etableret de
fornødne procedurer og aftaler med denne virksomhed eller tredjepart.
§ 7.
Energistyrelsen kan vejlede virksomhederne i forbindelse med etablering af procedurer for
modtagelse af varsler og etablering af tiltag.
Risiko- og sårbarhedsvurderinger
§ 8.
Virksomheder og den centrale lagerenhed skal udarbejde en vurdering af de risici og
sårbarheder, der kan påvirke virksomhedens forsyning fra egne beredskabslagre til slutbrug i en
beredskabssituation eller anden ekstraordinær situation, første gang senest 1. september 2018.
Stk. 2.
Risiko- og sårbarhedsvurderinger skal indeholde alle relevante forhold, herunder egne
erfaringer fra øvelser og hændelser, jf. §§, 13 og 15, samt varsler og det aktuelle trusselsniveau
vurderet af myndighederne inden for såvel it-trusler, terrortrusler og andre trusler.
Stk. 3. Risiko- og sårbarhedsvurderinger skal som minimum indeholde:
1) En vurdering af sandsynligheden af alle hændelser, der kan få konsekvenser for
forsyningen, specificeret på hvilke trusler, forhold eller situationer, der kan afstedkomme
sådan en hændelse.
2) En vurdering af konsekvenserne for virksomheden og slutforbrug ved en hændelse.
Stk. 3.
Risiko- og sårbarhedsvurderinger skal udarbejdes med inddragelse af relevante
personer i organisationen.
Stk. 4.
Risiko- og sårbarhedsvurderingen skal opdateres senest 3 måneder efter, at nye trusler
erkendes samt ved væsentlige ændringer af forsyningskritiske anlæg, processer eller it-systemer.
Virksomhederne skal på forlangende kunne dokumentere, hvordan og hvornår risiko- og
sårbarhedsvurderingen er opdateret.
Side 2/6
EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 163: Høring over udkast til bekendtgørelse om beredskab for oliesektoren samt ændringsbekendtgørelse til bekendtgørelse nr. 515 af 23/5-17 om it-beredskab i el- og naturgassektorerne
1858938_0003.png
sårbarhedsvurderinger efter konkrete scenarier eller trusler, der vurderes relevante på baggrund
af erfaringer eller meddelelser fra andre virksomheder, myndigheder eller sektorer.
§ 9.
Virksomheder og den centrale lagerenhed skal, såfremt de under risiko- og
sårbarhedsvurderingen efter § 8 har konstateret;
1) at være afhængige af et forsyningskritisk it-system, og
2) en hændelse i dette forsyningskritiske it-system vil få væsentlige forstyrrende virkninger
for leveringen af råolie eller olieprodukter i en beredskabssituation eller anden
ekstraordinær situation,
underrette Energistyrelsen herom senest 2 måneder efter gennemførelsen af deres risiko- og
sårbarhedsvurdering, dog første gang inden 1. september 2018.
Stk. 5
. Energistyrelsen kan meddele virksomhederne, at der skal foretages risiko- og
Planmateriale for forsyningskritiske it-systemer
§ 10.
Virksomheder og den centrale lagerenhed, der opfylder kriterierne beskrevet i § 9 stk. 1,
skal udarbejde planmateriale over egne forsyningskritiske it-systemer. Planmaterialet skal
indeholde:
1) Beskrivelse af afhængighed af andre virksomheder, den centrale lagerenhed og
tredjeparter.
2) Identificering af den driftskritiske kommunikation eller informationsudveksling, med andre
virksomheder, den centrale lagerenhed, andre tredjeparter eller slutbrug.
3) Beskrivelse af forsyningskritiske it-systemer, herunder hvilke systemer de forsyningskritiske
it-systemer er afhængige af.
4) Mulighed for redundans af systemerne, enten ved backup-systemer eller ved anvendelse af
andre systemer eller metoder.
Stk. 2.
Planmaterialet skal opdateres ved ændringer i eller tilføjelse af nye forsyningskritiske it-
systemer eller forsyningskritiske processer.
Stk. 3.
Planmaterialet skal efter anmodning udleveres til Energistyrelsen. Virksomhederne skal
ved udlevering af planmateriale vurdere materialets fortrolighed.
Beredskabsplanlægning
§ 11.
Virksomhederne og den centrale lagerenhed skal udarbejde beredskabsplaner baseret
på risiko- og sårbarhedsvurderingerne, jf. § 8, seneste 3 måneder efter gennemførelse af disse.
Stk. 2.
beredskabsplanerne skal indeholde følgende:
1) En identificering af forsyningskritiske anlæg og processer, samt afhængighed af andre
systemer uden for virksomheden.
2) Beskrivelse af forebyggende foranstaltninger til at imødegå utilsigtede hændelser, herunder
muligheder for alternative driftsformer.
3) Beskrivelse af intern ansvars- og rollefordeling under krisestyring.
4) Overordnet beskrivelse af intern beredskabsorganisering, der kan iværksættes for at
håndtere en beredskabssituation, som f. eks. en krisestab eller skærpet driftsbemanding.
5) Beskrivelse af kommunikation med andre virksomheder, den centrale lagerenhed,
Energistyrelsen og andre myndigheder i en akut krisesituation.
6) Beskrivelse af procedurer for etablering af alternativ drift ved nedbrud på forsyningskritiske
anlæg og processer.
7) Plan for genoprettelse af forsyningskritisk infrastruktur og processer.
8) Plan for dokumentation og opfølgning på hændelser.
9) Beskrivelse af den operative ansvarsfordeling mellem virksomheden og dennes
samarbejdsparter.
Stk. 3.
Virksomheder og den centrale lagerenhed skal, såfremt de opfylder kriterierne
beskrevet i § 9 stk. 1 tilsikre, at it-forhold integreres i beredskabsplanlægningen, således at
følgende elementer indarbejdes i deres beredskabsplaner efter stk. 1:
1) beskrivelse af forsyningskritiske it-systemer, samt afhængighed af andre it-systemer uden
for virksomheden på baggrund af planmateriel efter § 10.
2) Beskrivelse af forbyggende foranstaltninger til at imødegå utilsigtede hændelser i it-
systemerne identificeret i punkt 1, herunder muligheder for segmentering af it-systemer
og alternative driftsforme. Anvendes fjernadgang til forsyningskritiske it-systemer, skal
beredskabsplanen indeholde en plan for, hvordan angreb på disse systemer opdages og
håndteres.
Side 3/6
EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 163: Høring over udkast til bekendtgørelse om beredskab for oliesektoren samt ændringsbekendtgørelse til bekendtgørelse nr. 515 af 23/5-17 om it-beredskab i el- og naturgassektorerne
1858938_0004.png
Beskrivelse af procedurer for etablering af alternativ drift ved nedbrud på
forsyningskritiske it-systemer.
4) Plan for genoprettelse af forsyningskritiske it-systemer.
5) Benyttes ekstern opkobling til virksomhedens forsyningskritiske it-systemer, skal
beredskabsplanen beskrive procedurer for, hvordan it-sikkerhed sikres i disse forbindelser.
6) Relevante forhold der i medfør af afhængigheden af it-systemer påvirker elementer
beskrevet i stk. 2, nr. 3, 4, 5, 8 og 9.
Stk. 4.
Beredskabsplaner skal opdateres senest 3 måneder efter gennemførelse af en risiko- og
sårbarhedsvurdering, jf. § 8, stk. 4.
Stk. 5.
Beredskabsplaner skal være versionsstyret med en kort beskrivelse af ændringer i
forhold til tidligere versioner.
Stk. 6.
Energistyrelsen skal vejlede virksomhederne i udarbejdelse af beredskabsplaner.
3)
Øvelser, rapportering mv.
§ 12.
Virksomheder og den centrale lagerenhed skal sikre, at de medarbejdere, der indgår i
håndteringen af beredskabet, løbende modtager den fornødne instruktion, uddannelse og træning
i håndtering af en beredskabssituation og andre ekstraordinære situationer som planlagt efter §
11.
§ 13.
Virksomheder og den centrale lagerenhed skal afholde beredskabsøvelser med
udgangspunkt i egne beredskabsplaner, jf. § 11 stk. 1.
Stk. 2.
Virksomhederne og den centrale lagerenhed skal udarbejde og vedligeholde en
øvelsesplan, der beskriver, hvilke øvelser virksomheden påregner at gennemføre de næste tre år.
Denne øvelsesplan skal sikre, at alle væsentlige elementer i virksomhedens øvelsesplan øves
jævnligt.
Stk. 3.
Virksomheder og den centrale lagerenhed skal minimum afholde én årlig
beredskabsøvelse.
Stk. 4.
Virksomhederne og den centrale lagerenhed skal udarbejde en evaluering af hver
afholdt beredskabsøvelse. Øvelsesevalueringen skal angive øvelsens forløb, opnåede erfaringer
samt planlagt opfølgning og tidsplan herfor. Evalueringen skal indeholde en vurdering af, hvilke
læringspunkter der er relevante at dele med andre virksomheder eller myndigheder.
Hændelser
§ 14.
Hændelser, der i væsentlig grad reducerer virksomhedens eller den centrale
lagerenheds funktionalitet eller funktionaliteten af andre dele af oliesektoren, skal uden ugrundet
ophold meddeles Energistyrelsen.
Stk. 2.
Virksomhederne og den centrale lagerenhed skal uden ugrundet ophold underrette
Center for Cybersikkerhed om it-sikkerhedshændelser i forsyningskritiske it-systemer gennem en
af Erhvervsstyrelsen dertil indrettet internetbasseret portal, såfremt de opfylder kriterierne
beskrevet i § 9 stk. 1.
§ 15.
Virksomheder og den centrale lagerenhed skal udarbejde evaluering af hændelser
meddelt i medfør af § 14 stk. 1, der i væsentligt omfang aktiverer eget beredskab. Der skal
minimum udarbejdes en evaluering på baggrund af følgende situationer:
1) Hændelser, der har aktiveret beredskabsorganiseringen om beskrevet i § 11 stk. 2.
2) Hændelser, hvor nedbrud i it-systemer har afstedkommet behov for manuel drift af
forsyningskritiske systemer, eller situationer, hvor en reduktion i it-styring har haft negative
konsekvenser for driften af forsyningssystemer.
3) Hændelser, der har krævet bistand til situationsudredning, udbedring eller reetablering af
systemer eller funktionalitet i virksomhedens it-systemer, f.eks. fra en it-sikkerhedstjeneste
eller Center for Cybersikkerhed.
4) Hændelser, der vurderes at kunne give anledning til læring internt i egen organisation eller
ved andre virksomheder.
Stk. 2.
Hændelsesevalueringen skal angive hændelsens forløb, opnåede erfaringer samt
planlagt opfølgning og tidsplan herfor samt en vurdering af, hvilke læringspunkter der er
relevante at dele med andre virksomheder eller myndigheder.
Side 4/6
EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 163: Høring over udkast til bekendtgørelse om beredskab for oliesektoren samt ændringsbekendtgørelse til bekendtgørelse nr. 515 af 23/5-17 om it-beredskab i el- og naturgassektorerne
1858938_0005.png
Energistyrelsen.
Stk. 3.
Hændelsesevalueringen skal fremsendes senest tre måneder efter hændelsen til
Sikringsforanstaltninger
§ 16.
Virksomheder og den centrale lagerenhed skal sikre, at forsyningskritiske anlæg og it-
systemer beskyttes i forhold til deres kritikalitet.
Stk. 2.
Virksomhederne skal sikre forsyningskritiske anlæg og forsyningskritiske it-systemer
mod uautoriseret adgang.
Leverandørstyring
§ 17.
Virksomheder og den centrale lagerenhed har ansvar for sikkerheden i egen
forsyningskritisk infrastruktur og egne forsyningskritiske it-systemer, ved anvendelse af eksterne
leverandører til foretagelse af installation, vedligehold og opdatering.
Stk. 2.
Virksomhederne og den centrale lagerenhed skal etablere procedurer for leverandørers
adgang til forsyningskritisk infrastruktur og forsyningskritiske it-systemer eller dele heraf. Såfremt
der er behov for fjernadgang til forsyningskritiske it-systemer, skal procedurer for denne
fjernadgang beskrives i kontrakter, der på anmodning skal forevises ved tilsyn.
Stk. 3.
Virksomhederne og den centrale lagerenhed sikrer, at data, der er følsomme af hensyn
til forsyningen, håndteres med den fornødne sikkerhed. Den fornødne sikkerhed omfatter
minimum:
1) at virksomhederne og den centrale lagerenhed i relation til leverandører bevarer ejerskab af
forsyningskritisk data,
2) at adgangen til disse data logges, med mulighed for henføring til specifikke medarbejdere
ved leverandører og
3) at disse data opbevares i lokaler, der er fysisk sikret mod uvedkommendes adgang.
Tilsyn
§ 18.
Energistyrelsen fører tilsyn over for virksomhederne og den centrale lagerenhed om
overholdelsen af §§ 2 stk. 2, 4, 6, 8, 11, 13, 15, 17.
Stk. 2.
Virksomhederne og den centrale lagerenhed skal til en hver tid kunne forevise følgende
materiale til Energistyrelsens tilsyn:
1) Risiko- og sårbarhedsvurderinger udarbejdet efter § 8, stk. 1 - 3 og opdateret efter § 8
stk. 4.
2) Planmateriale efter § 10, stk. 1 og opdateret efter § 10 stk. 2.
3) Beredskabsplaner efter § 11, stk. 1 og § 11 stk. 2, opdateret efter § 10 stk. 3 og § 10 stk.
4.
4) Øvelsesplaner og øvelsesrapporter efter § 13.
Stk. 3.
Energistyrelsen udarbejder en rapport om tilsynet. Rapporten skal forelægges
virksomheden til kommentering inden færdiggørelse.
Andre bestemmelser
§ 19.
Virksomheder, den centrale lagerenhed og Energistyrelsen skal sikre, at følsomme
oplysninger behandles med fortrolighed.
Stk. 2.
Ved følsomme oplysninger forstås:
1) Oplysninger om konkrete risici- og sårbarheder, jf. § 8.
2) Planmateriale, jf. § 10.
3) Kritiske dele af beredskabsplaner, jf. §§ 11, indeholdende beskrivelse af, hvordan
virksomheden eller sektoren vil agere i givne beredskabssituationer.
4) Materiale af tilsvarende karakter, der af virksomheden vurderes at være følsomt.
Stk. 3.
Forsendelse og håndtering af følsomt materiale skal ske på en måde, der sikrer
fortrolighed og integritet af materialet.
Stk. 4.
Følsomt materiale, som ikke længere benyttes, skal destrueres.
§ 20.
Energistyrelsen kan efter ansøgning dispensere fra bestemmelser i denne
bekendtgørelse, hvor ansøgeren har godtgjort, at en dispensation fra den konkrete bestemmelse i
væsentligt omfang har mindre betydning eller reduceret effekt for beredskabet.
Side 5/6
EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 163: Høring over udkast til bekendtgørelse om beredskab for oliesektoren samt ændringsbekendtgørelse til bekendtgørelse nr. 515 af 23/5-17 om it-beredskab i el- og naturgassektorerne
1858938_0006.png
Håndhævelse og klageadgang
§ 21.
Afgørelser truffet af Energistyrelsen, jf. §§ 4, 18 og 20 kan ikke påklages til anden
administrativ myndighed.
Stk. 2.
Afgørelser efter stk. 1 kan dog påklages til Energiklagenævnet, for så vidt angår retlige
spørgsmål.
Stk. 3.
Klagen skal være indgivet skriftligt inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt til
pågældende.
Straf
§ 22.
Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den der:
1) Undlader at meddele Energistyrelsen efter § 9, stk. 2.
2) Undlader at underrette Energistyrelsen efter § 1, stk. 1 eller Center for Cybersikkerhed
efter § 1, stk. 2.
3) Undlader at udarbejde evalueringer efter hændelser efter § 16, stk. 1 og 2 eller
fremsende disse til Energistyrelsen efter § 16, stk. 3.
4) Undlader at udlevere materiale til grundlag for Energistyrelsens tilsyn med denne
bekendtgørelse § 19. der er fastsat i medfør af § 18 stk. 2 i olieberedskabsloven.
Stk. 2.
Der kan pålægges juridiske personer strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel
for overtrædelse af reglerne i bekendtgørelsen.
Ikrafttrædelse
§ 23.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 8. maj 2018.
Energistyrelsen, den 8. april 2018
Martin Hansen
Side 6/6