Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18
EFK Alm.del Bilag 163
Offentligt
1858935_0001.png
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
21. februar 2018
Orientering om at bekendtgørelse sendes i høring
J nr. 2018-538
Til udvalgets orientering fremsendes høringsbrev, udkast til bekendtgørelse om
beredskab for oliesektoren samt ændringsbekendtgørelse til bekendtgørelse nr. 515
af 23. maj 2017 om it-beredskab i el- og naturgassektorerne.
Formålet med bekendtgørelsen om beredskab for oliesektoren er at fastsætte regler
om beredskabet i oliesektoren, således at olieforsyningen til slutbrug i Danmark kan
opretholdes i tilfælde af en beredskabssituation eller anden ekstraordinær situation.
Bekendtgørelsen implementerer net- og informationssikkerheds direktivet (EU)
2016/1148 (NIS-direktivet ) i oliesektoren, som foreskriver, at der skal foretages den
nødvendige planlægning for at opretholde kritiske samfundsfunktioner i tilfælde af svigt
af vitale it-systemer.
Ændringsbekendtgørelse til bekendtgørelse om it-beredskab i el- og
naturgassektorerne sker ved tilføjelse af en EU-note og krav om
rapporteringsforpligtigelse for Energinet til Center for Cybersikkerhed, for derved at
tilsikre en korrekt implementering af NIS-direktivet for el- og naturgassektorerne.
Ændringerne til bekendtgørelsen vil blive indarbejdet i bekendtgørelsen efter
høringsperioden med henblik på udstedelse af en ny hovedbekendtgørelse.
Bekendtgørelsen sendes i ekstern høring d.d. med frist for afgivelse af høringssvar
den 20. marts 2018. Jeg vil ved udstedelsen af bekendtgørelserne oversende endelige
bekendtgørelser samt høringsnotat til udvalget.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
Side 1/1
www.efkm.dk