EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 161: Fornyet høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om fremme af vedvarende energi og lov om elforsyning (Afholdelse af udbud af pristillæg, særordning for forsøgsmøller og overgangsordning for landmøller samt udvidelse af værditabsordningen, køberetsordningen og garantifonden for visse solcelleanlæg, m.v.)

Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18
EFK Alm.del Bilag 161
Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi og lov om elforsyning

(Afholdelse af udbud af pristillæg, særordning for forsøgsmøller og overgangsordning for landmøller samt

udvidelse af værditabsordningen, køberetsordningen og garantifonden for visse solcelleanlæg, m.v.)

§1

I lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 1288 af 27. oktober 2016, som ændret bl.a.

ved § 1 i lov nr. 576 af 18. juni 2012, lov nr. 427 af 18. maj 2016, ved § 2 i lov nr. 1756 af 27. december

2016, ved § 1 i lov nr. 1705 af 23. december 2016, ved § 1 i lov nr. 1201 af 15. november 2017 og senest

ved § 2 i lov nr. 1667 af 26. december 2017 foretages følgende ændringer:

[…]

48.

Efter § 35 b indsættes:

»§ 35 c.

Denne bestemmelse omhandler elektricitet produceret på forsøgsvindmøller på land, der opstilles

på de nationale testcentre for store vindmøller i Høvsøre i Lemvig Kommune og Østerild i Thisted Kommu-

ne og opnår tilsagn om pristillæg senest den 31. december 2019.

Stk. 2.

Energi-, forsynings- og klimaministeren kan forud for et projekts påbegyndelse give tilsagn om pristil-

læg for elektricitet fra vindmøller omfattet af stk. 1 inden for en pulje på 100 mio. kr. (2017-priser).

Stk. 3.

Energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter pristillæggets størrelse og støtteperiodens læng-

de. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om loft for den samlede støtte pr. virksomhed pr. projekt.

Stk. 4.

Energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter regler om ansøgning om tilsagn og udbetaling af

pristillæg, om tilsagn og om kriterier for udvælgelse, herunder eventuel lodtrækning, hvis antallet af ansøg-

ninger overstiger budgettet for puljen. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om antallet af vindmøller

pr. ansøgt projekt.

§ 35 d.

Denne bestemmelse omhandler elektricitet produceret på forsøgsvindmøller på land, der opnår

tilsagn om pristillæg senest den 31. december 2019, bortset fra vindmøller, som er nettilsluttet i egen for-

brugsinstallation, jf. § 41, og vindmøller, der opstilles på de nationale testcentre for store vindmøller i

Høvsøre i Lemvig Kommune og Østerild i Thisted Kommune.

Stk. 2.

Energi-, forsynings- og klimaministeren kan forud for et projekts påbegyndelse give tilsagn om pristil-

læg for elektricitet fra vindmøller omfattet af stk. 1 inden for en pulje på 10 MW i 2018 og inden for en

pulje på 25 MW i 2019.

Stk. 3.

Energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter pristillæggets størrelse og støtteperiodens læng-

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 161: Fornyet høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om fremme af vedvarende energi og lov om elforsyning (Afholdelse af udbud af pristillæg, særordning for forsøgsmøller og overgangsordning for landmøller samt udvidelse af værditabsordningen, køberetsordningen og garantifonden for visse solcelleanlæg, m.v.)

de.

Stk. 4.

Energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter regler om ansøgning om tilsagn og udbetaling af

pristillæg, om tilsagn og om kriterier for udvælgelse, herunder eventuel lodtrækning, hvis antallet af ansøg-

ninger overstiger mængden af megawatt i puljen. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om antallet af

vindmøller pr. ansøgt projekt.

§ 35 e.

Denne bestemmelse omhandler elektricitet produceret på vindmøller på land, der opfylder kriteri-

erne i stk. 3, og som nettilsluttes senest den 31. december 2020, bortset fra vindmøller, som er nettilsluttet

i egen forbrugsinstallation, jf. § 41.

Stk. 2.

Energi-, forsynings- og klimaministeren kan yde pristillæg for elektricitet fra vindmøller omfattet af

stk. 1 inden for en pulje på i alt 37 MW.

Stk. 3.

Der kan alene ydes pristillæg til projekter, der opfylder følgende kriterier:

1) Projektet skal være påbegyndt inden den 1. januar 2017.

2) Støttemodtager skal have modtaget bekræftelse på støtte inden den 1. januar 2017.

3) Der skal i 2017 have været behandling af en klagesag vedrørende projektet i Planklagenævnet eller Miljø-

og Fødevareklagenævnet.

Stk. 4.

Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte andre kriterier for projektets påbegyndelse

end dem, der fremgår af § 5, stk. 1, nr. 6.

Stk. 5.

Energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter pristillæggets størrelse og støtteperiodens læng-

de.

Stk. 6.

Energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter regler om kriterier og procedurer for ansøgning

om og udbetaling af pristillæg, fastsætter kriterier for bekræftelse på støtte inden den 1. januar 2017, fast-

sætter nærmere kriterier for behandling af klagesagerne i Planklagenævnet eller Miljø- og Fødevareklage-

nævnet, og fastsætter kriterier for udvælgelse, herunder eventuel lodtrækning, hvis antallet af ansøgninger

overstiger mængden af megawatt i puljen.

§ 35 f.

Denne bestemmelse omhandler elektricitet produceret på vindmøller på land, der opfylder kriterier-

ne i stk. 3, og som nettilsluttes senest den 31. december 2020, bortset fra vindmøller, som er nettilsluttet i

egen forbrugsinstallation, jf. § 41.

Stk. 2.

Energi-, forsynings- og klimaministeren kan forud for et projekts påbegyndelse og senest den 31.

december 2019 give tilsagn om pristillæg for elektricitet fra vindmøller omfattet af stk. 1 inden for en pulje

på 39 mio. kr. (2017-priser).

Stk. 3.

Der kan alene ydes tilsagn om pristillæg til projekter, der opfylder følgende kriterier:

1) Der skal i 2017 have været behandling af en klagesag vedrørende projektet i Planklagenævnet eller Miljø-

og Fødevareklagenævnet.

2) Projektet skal have opnået en godkendt lokalplan inden den 1. januar 2017.

3) Projektet udgør maksimalt til og med seks vindmøller.

Stk. 4.

Energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter pristillæggets størrelse og støtteperiodens læng-

de.

Stk. 5.

Energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter regler om ansøgning om tilsagn og udbetaling af

pristillæg, om tilsagn, fastsætter nærmere kriterier for behandling af klagesagerne i Planklagenævnet eller

Miljø- og Fødevareklagenævnet, og fastsætter kriterier for udvælgelse, herunder eventuel lodtrækning, hvis

antallet af ansøgninger overstiger budgettet i puljen.«

49.

§ 43, stk. 1

ændres », 35 b« til: »-35 f«.

[…]

51.

§ 51, stk. 1, 1. pkt.,

ændres », 35 b« til: »-35 f«.

52.

§ 51, stk. 2, nr. 1,

indsættes efter »35 b«: »-35 f«.

[…]

54.

§ 55, stk. 1

ændres », 35 b« til: »-35 f«.

55.

§ 56, stk. 1,

ændres », 35 b« til: »-35 f«.

[…]

§3

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 2018, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af lovens § 1, nr. 48-

52, 54 og 55. Ministeren kan herunder fastsætte, at bestemmelserne træder i kraft på forskellige tidspunk-

ter.

Stk. 3.

§ 1, nr. 46 og 47 og § 2, nr. 1, finder ikke anvendelse for anlæg, hvor der er indgået en aftale om net-

tilslutning inden den 1. juli 2018. For sådanne anlæg finder de hidtil gældende regler anvendelse.

1. Indledning

Lovforslaget indeholder forslag til ændring af lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse

nr. 1288 af 27. oktober 2016 med senere ændringer (i det følgende benævnt VE-loven) […].

Den 26. september 2017 blev der indgået Stemmeaftale mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance, Det

Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti om ny støttemodel for vind og sol i 2018-2019 (herefter be-

nævnt Stemmeaftalen). Baggrunden for Stemmeaftalen var, at den nuværende støtteordning for land-

vindmøller, åben dør-havvindmøller og forsøgsvindmøller skulle udløbe den 21. februar 2018, og at den

åbne støtteordning til solcelleanlæg blev ophævet i 2016. Der afsættes med Stemmeaftalen sammenlagt

1,165 mia. kr. (2017-priser) til støtte for vind og sol i 2018 og 2019. Der blev bl.a. indgået aftale om afhol-

delse af to teknologineutrale udbud med vind og sol i 2018 og 2019, indførelse af en særordning for for-

søgsvindmøller og en overgangsordning for landvindmøller. I februar 2018 traf parterne bag Stemmeaftalen

beslutning om, at der i stedet for en ny ordning for forsøgsvindmøller, som først aftalt, skulle indføres to

nye ordninger for forsøgsvindmøller, at der skulle foretages en ændring af den overgangsordning for land-

vindmøller, som blev besluttet med Stemmeaftalen af 27. september 2017, og at der skulle indføres en ny

særordning for landvindmøller.

[…]

Lovforslaget skaber for det første grundlag for, at der kan afholdes udbud af pristillæg for elektricitet pro-

duceret på solcelleanlæg, landvindmøller og åben dør-havvindmøller (teknologineutrale udbud). Formålet

med de teknologineutrale udbud er at lade VE-teknologierne konkurrere imod hinanden og på den måde

sikre, at Danmark får mest vedvarende energi for pengene. Med de teknologineutrale udbud går man fra

teknologispecifikke støttesystemer til en støttemodel med konkurrence mellem teknologierne, hvor man

samtidig sikrer en tilnærmelsesvis harmonisering af vilkårene. Dette skal gøre udbygningen med vedvaren-

de energi mere markedsbaseret, hvilket har til formål at skabe den samfundsøkonomisk mest hensigts-

mæssige grønne omstilling.

Det fremgår af Stemmeaftalen, at hensigten med udbuddene er, at den fortsatte udbygning med anlæg,

der producerer vedvarende energi, herunder vindmøller og solceller, er ét af de centrale håndtag, der skal

skrues på, hvis Danmark skal bevare sin globale førerposition i den grønne omstilling.

Med forslaget forpligtes energi-, forsynings- og klimaministeren til at afholde op til to udbud af pristillæg

for elektricitet produceret på landvindmøller, åben dør-havvindmøller og solcelleanlæg, herunder til udbe-

taling af pristillæg. Udbuddene forventes afholdt i 2018 og 2019.

[…]

Med lovforslaget foreslås det derudover at indføre to særordninger for forsøgsvindmøller på land, en over-

gangsordning for landvindmøller og en særordning for landvindmøller.

Med Stemmeaftalen er der således truffet beslutning om, at der i stedet for én særordning for forsøgs-

vindmøller oprettes to. Den ene ordning omfatter forsøgsvindmøller, der opstilles på de nationale testcen-

tre for store vindmøller i Høvsøre i Lemvig Kommune og Østerild i Thisted Kommune (herefter benævnt

testcentrene). Den anden særordning omfatter forsøgsvindmøller, der opstilles uden for testcentrene.

I særordningen for forsøgsvindmøller på testcentrene er der afsat 100 mio. kr. (2017-priser) i en pulje, hvor

midlerne skal søges efter ”først-til-mølle-princippet”. Det forventes, at støtteperioden for disse forsøgs-

vindmøller fastsættes til tre år.

Den anden særordning for forsøgsvindmøller, omfatter forsøgsvindmøller opstillet uden for testcentrene.

Der afsættes en pulje på 10 MW i 2018 og en pulje på 25 MW i 2019. Det forventes, at støtteperioden for

denne ordning fastsættes til 20 år.

Det foreslås at indføre en overgangsordning for landvindmøller, hvor der afsættes 37 MW samt en særord-

ning for landvindmøller, hvor der afsættes et budget på 39 mio. kr. (2017-priser). For begge ordninger gæl-

der det bl.a., at for, at projekter kan omfattes af ordningerne, skal der have været behandling af en klage-

sag i 2017 hos Planklagenævnet og/eller Miljø- og Fødevareklagenævnet.

[…]

2. Lovforslagets hovedpunkter

2. 1. Bemyndigelse til afholdelse af teknologineutrale udbud

2.1.1. Gældende ret

VE-loven indeholder bl.a. regler om pristillæg for elektricitet produceret på anlæg, som anvender vedva-

rende energikilder.

VE-lovens § 35 a indeholder regler om pristillæg til landvindmøller og åben dør-havvindmøller, der er nettil-

sluttet i perioden fra og med den 1. januar 2014 til og med den 20. februar 2018. Bestemmelsen omfatter

ikke vindmøller, som er tilsluttet i egen forbrugsinstallation (husstandsvindmøller) og havvindmøller etable-

ret efter udbud.

Der er ikke i VE-loven hjemmel til afholdelse af teknologineutrale udbud af pristillæg for elektricitet produ-

ceret på landvindmøller, åben dør-havvindmøller og solcelleanlæg.

For åben dør-havvindmøller, hvor der er indsendt ansøgning om forundersøgelsestilladelse efter den 1.

januar 2017, gælder en betinget kommunal indsigelsesret. Den betingede kommunale indsigelsesret gælder

således ikke for projekter, hvor der er indsendt ansøgning om forundersøgelsestilladelse inden den 1. janu-

ar 2017.

Den betingede kommunale indsigelsesret blev indført ved ændring af lov om fremme af vedvarende energi,

jf. lov nr. 1705 af 23. december 2016. Med lovændringen blev det indført, at kommunalbestyrelser kan

gøre indsigelse mod, at der gives forundersøgelsestilladelse for åben dør-projekter. Kommuner, som kan

gøre brug af indsigelsesretten, skal have kyststrækning inden for 8 km fra den ansøgte placering af åben

dør-havvindmøller.

Det, at den kommunale indsigelsesret er betinget, indebærer, at klima- og miljømæssige samt samfunds-

økonomiske hensyn, herunder eksempelvis hensyn til at nedbringe afhængigheden af fossile brændstoffer,

reducere udledning af CO

i den kvoteomfattede sektor og hensynet til forsyningssikkerheden i det konkre-

te tilfælde kan være så afgørende, at et projekt gennemføres trods kommunal indsigelse.

2.1.2. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Regeringen (Venstre, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti har den 26. sep-

tember 2017 indgået Stemmeaftale om ny støttemodel for vind og sol i 2018-2019. Det er besluttet, at der

afholdeles årlige teknologineutrale udbud med vind og sol fordelt på årene 2018 og 2019 inden for et for-

ventet budget på 813 mio. kr. (2017-priser).

[…]

2.5. Særordninger for forsøgsvindmøller på land

2.5.1. Gældende ret

VE-lovens kapitel 6 indeholder regler om pristillæg for elektricitet produceret på anlæg, som anvender ved-

varende energikilder, herunder for elektricitet produceret på hhv. landvindmøller og åben dør-

havvindmøller.

VE-lovens § 35 a indeholder regler om pristillæg for elektricitet fra vindmøller, der er nettilsluttet i perioden

fra og med den 1. januar 2014 til og med den 20. februar 2018 bortset fra vindmøller, som er tilsluttet i

egen forbrugsinstallation, havvindmøller som er udbudt efter bestemmelserne i VE-lovens § 23 og hav-

vindmøller, som indgår i forsøgsprojekter på søterritoriet, jf. VE-lovens § 35 b.

Forsøgsvindmøller kan modtage pristillæg efter bestemmelsen i § 35 a, dog kun hvis vindmøllen nettilslut-

tes inden den 21. februar 2018. Der er efter gældende ret ikke mulighed for pristillæg til forsøgsvindmøller,

som nettilsluttes efter denne dato.

2.5.2. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

I Stemmeaftale mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folke-

parti om ny støttemodel for vind og sol i 2018-2019 blev det aftalt at etablere en særordning for forsøgs-

vindmøller i årene 2018-2019.

I forlængelse af Stemmeaftalen er der indgået aftale om ændringer i den oprindelige særordning for for-

søgsvindmøller og indgået aftale om endnu en særordning for forsøgsvindmøller.

Det foreslås med lovforslaget at indføre to særordninger for forsøgsvindmøller. Den ene særordning omfat-

ter forsøgsvindmøller inden for testcentrene og den anden særordning omfatter forsøgsvindmøller uden

for testcentrene.

Særordning for forsøgsvindmøller inden for testcentrene

I særordningen, der omfatter forsøgsvindmøller inden for testcentrene afsættes i alt 100 mio. kr. (2017-

priser). Midlerne skal søges efter først-til-mølle-princippet. Det er endvidere aftalt, at der kan modtages

støtte i en treårig periode, svarende til den maksimale levetid for et prototypecertifikat, og at støtteperio-

den ikke forlænges ud over tre år, selv om møllen recertificeres inden udløbet af det oprindelige prototype-

certifikat.

Forsøgsvindmøller omfattet af særordningen, der opnår tilsagn i 2018, modtager et pristillæg på 13,00 øre

pr. kWh, svarende til budloftet i udbuddet, mens forsøgsvindmøller, der opnår tilsagn i 2019, modtager et

pristillæg svarende til det højst accepterede bud i det teknologineutrale udbud, der forventes afholdt i

2018.

Det vurderes mest hensigtsmæssigt, at pristillægget og de nærmere krav for at blive omfattet af særord-

ningen ikke indsættes i loven, men fastsættes ved udstedelse af en bekendtgørelse. Dette skyldes bl.a., at

pristillægget skal ændres efter det første teknologineutrale udbud er afgjort, hvilket først sker efter vedta-

gelsen af dette lovforslag. For at skabe mest mulig overskuelighed vurderes det, at begge pristillæg bør

fremgå ved bekendtgørelse. De endelige rammer for særordningen vil blive udarbejdet i overensstemmelse

med Europa-Kommissionen godkendelse af ordningen, hvorfor der tages forbehold for de vilkår, som Euro-

pa-Kommissionen må stille til ordningen. Endvidere vil der ved bekendtgørelse bl.a. blive fastsat frist for

nettilslutning og frist for ansøgning om udbetaling af pristillæg.

Det bemærkes hertil, at ordningen først kan sættes i kraft, når og i det omfang Europa-Kommissionen god-

kender ordningen. Der tages således blandt andet forbehold for, at Europa-Kommissionen kan stille vilkår i

forhold til indretning af støtteordningen, herunder hvilke anlæg som kan omfattes af ordningen og bereg-

ningsgrundlaget for støttesatsen. Såfremt ordningen vil kunne omfattes af den generelle gruppefritagelses-

forordning (Kommissionens forordning (EU) Nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støtte-

forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108), vil ikrafttræden af ordnin-

gen dog ikke skulle afvente Europa-Kommissionens godkendelse.

Særordning for forsøgsvindmøller på land uden for testcentre

I særordningen uden for testcentrene oprettes der puljer i årene 2018 og 2019. I 2018 indeholder puljen 10

MW, og i 2019 indeholder puljen 25 MW.

Forsøgsvindmøller omfattet af denne særordning, der opnår tilsagn om pristillæg i 2018, modtager et pris-

tillæg på 11,00 øre pr. kWh, mens forsøgsvindmøller, der opnår tilsagn om pristillæg i 2019, modtager et

pristillæg svarende til gennemsnittet af de vindende bud i det teknologineutrale udbud, der forventes af-

holdt i 2018. Det forventes, at støtteperioden fastsættes til 20 år.

Det vurderes mest hensigtsmæssigt, at pristillægget og de nærmere krav for at blive omfattet af særord-

ningen ikke indsættes i loven, men fastsættes ved udstedelse af en bekendtgørelse. Dette skyldes bl.a., at

pristillægget skal ændres efter, det første teknologineutrale udbud er afgjort, hvilket først sker efter vedta-

gelsen af dette lovforslag. For at skabe mest mulig overskuelighed vurderes det derfor, at begge pristillæg

bør fremgå ved bekendtgørelse. De endelige rammer for særordningen vil blive udarbejdet i overensstem-

melse med Europa-Kommissionens godkendelse af ordningen, hvorfor der tages forbehold for de vilkår,

som Europa-Kommissionen må stille til ordningen. Endvidere vil der ved bekendtgørelse bl.a. blive fastsat

frist for nettilslutning og frist for ansøgning om udbetaling af pristillæg.

Det bemærkes hertil, at ordningen først kan sættes i kraft, når og i det omfang Europa-Kommissionen god-

kender ordningen. Der tages således blandt andet forbehold for, at Europa-Kommissionen kan stille vilkår i

forhold til indretning af støtteordningen, herunder hvilke anlæg som kan omfattes af ordningen og bereg-

ningsgrundlaget for støttesatsen.

2.6. Overgangsordning for landvindmøller og særordning for landvindmøller

2.6.1. Gældende ret

VE-lovens kapitel 6 indeholder regler om pristillæg for elektricitet produceret på anlæg, som anvender ved-

varende energikilder, herunder for elektricitet produceret på hhv. landvindmøller og åben dør-

havvindmøller.

VE-lovens § 35 a indeholder regler om pristillæg for elektricitet fra vindmøller, der er nettilsluttet i perioden

fra og med den 1. januar 2014 til og med den 20. februar 2018 bortset fra vindmøller, som er tilsluttet i

egen forbrugsinstallation, havvindmøller som er udbudt efter bestemmelserne i VE-lovens § 23 og hav-

vindmøller, som indgår i forsøgsprojekter på søterritoriet, jf. VE-lovens § 35 b.

Der er ikke i VE-loven eller i anden gældende lovgivning regler om pristillæg til vindmøller, der nettilsluttes

efter den 20. februar 2018.

2.6.2. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

I Stemmeaftale mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folke-

parti om ny støttemodel for vind og sol i 2018-2019 blev der aftalt en såkaldt overgangsordning for land-

vindmølleprojekter. Aftalen om overgangsordningen blev indgået for at tage hensyn til de landvindmølle-

projekter, der risikerer at komme i klemme ved overgangen fra ét støtteregime til et andet.

I forlængelse af Stemmeaftalen er der truffet beslutning om, at der indføres en særordning for landvind-

mølleprojekter.

Overgangsordningen omfatter projekter, der er påbegyndt inden den 1. januar 2017, mens særordningen

omfatter projekter, der endnu ikke er påbegyndt. Dertil skal en række yderligere betingelser desuden være

opfyldt.

Overgangsordning for landvindmøller

Det blev i Stemmeaftalen aftalt, at for at kunne modtage støtte gennem overgangsordningen skal projektet

have fået godkendt lokalplan og VVM-redegørelse inden den 1. januar 2017. Derudover skal der have været

behandlet en klagesag ved Planklagenævnet eller Miljø- og Fødevareklagenævnet eller begge steder i 2017,

hvor landvindmølleprojektet ikke er ændret væsentligt, og hvor godkendelsen af lokalplanen således er

fastholdt. Derudover fremgår det af Stemmeaftalen, at vindmøllerne senest skal nettilsluttes den 31. de-

cember 2020 for at modtage støtte igennem ordningen, og at projektet skal være påbegyndt inden den 1.

januar 2017. Overgangsordningen indeholder en pulje på i alt 37 MW, der fordeles efter først-til-mølle-

princippet.

Overgangsordningen for landvindmøller forventes at blive udarbejdet og anmeldt i henhold til note 66 i

retningslinjerne for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020 (2014/C 200/01), hvoraf det frem-

går, at projektet skal være påbegyndt, og støttemodtager skal have modtaget bekræftelse på støtte inden

den 1. januar 2017.

Det foreslås, at ministeren med dette lovforslag får mulighed for at fastsætte nærmere regler om ansøg-

ningskriterier og -procedure, at fastsætte bekræftelse på støtte inden den 1. januar 2017, at fastsætte

nærmere kriterier for behandling af klagesagerne i Planklagenævnet eller Miljø- og Fødevareklagenævnet

og at fastsætte pristillæg, støtteperiode og kriterier for udvælgelse, herunder eventuel lodtrækning, hvis

antallet af ansøgninger overstiger det afsatte antal megawatt.

Det forventes, at støttesatsen i overgangsordningen fastsættes efter det højeste accepterede bud i første

udbudsrunde af de teknologineutrale udbud. Hvis nogle projekter opnår en afgørelse om støtte efter over-

gangsordningen inden udbuddet i 2018 er afgjort, opnår de en støttesats, der svarer til budloftet i udbud-

det, som er 13,00 øre pr. kWh.

Det vurderes mest hensigtsmæssigt, at pristillægget og de nærmere krav for at blive omfattet af over-

gangsordningen ikke indsættes i loven, men fastsættes ved udstedelse af en bekendtgørelse. Dette skyldes,

at pristillægget skal ændres efter det første teknologineutrale udbud er afgjort, hvilket først sker efter ved-

tagelsen af dette lovforslag. For at skabe mest mulig overskuelighed vurderes det, at begge pristillæg bør

fremgå ved bekendtgørelse. De endelige rammer for overgangsordningen vil blive udarbejdet i overens-

stemmelse med Europa-Kommissionens godkendelse af ordningen, hvorfor der tages forbehold for de vil-

kår, som Europa-Kommissionen må stille til ordningen. Endvidere vil der ved bekendtgørelse bl.a. blive fast-

sat frist for ansøgning om udbetaling af pristillæg.

Det bemærkes hertil, at ordningen først kan sættes i kraft, når og i det omfang Europa-Kommissionen god-

kender ordningen. Der tages således blandt andet forbehold for, at Europa-Kommissionen kan stille andre

vilkår i forhold til indretning af støtteordningen end dem, som fremgår af Stemmeaftalen, herunder hvilke

anlæg som kan omfattes af ordningen og beregningsgrundlaget for støttesatsen.

Særordning for landvindmøller

I forlængelse af Stemmeaftalen er det besluttet, at der indføres en særordning for landvindmølleprojekter,

der endnu ikke er påbegyndte, men alligevel er kommet i klemme i overgangen fra et støtteregime til et

andet.

For at blive omfattet af særordningen for ikke-påbegyndte projekter, skal vindmøller nettilsluttes senest

den 31. januar 2020, og der skal have været behandlet en klagesag ved Planklagenævnet eller Miljø- og

Fødevareklagenævnet eller begge steder i 2017, hvor landvindmølleprojektet ikke er ændret væsentligt, og

hvor godkendelsen af lokalplanen således er fastholdt. Derudover forventes det, at der stilles krav om, at

tilsagn om støtte skal være opnået inden udgangen af 2019, og projektet skal være lokalplansgodkendt før

1. januar 2017.

Særordningen indeholder en pulje på i alt 39 mio. kr. (2017-priser), der fordeles efter først-til-mølle-

princippet.

Særordningen vil blive anmeldt til Europa-Kommissionen i medfør af punkt 127 i Europa-Kommissionens

retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020 (2014/C 200/01).

Det forventes, at støttesatsen i særordningen fastsættes efter det højeste accepterede bud i første udbuds-

runde af de teknologineutrale udbud. Hvis nogle projekter opnår en afgørelse om støtte efter særordnin-

gen inden udbuddet i 2018 er afgjort, opnår de en støttesats, der svarer til budloftet i udbuddet, som er

13,00 øre pr. kWh.

Det vurderes mest hensigtsmæssigt, at pristillægget og de nærmere krav for at blive omfattet af særord-

ningen ikke indsættes i loven, men fastsættes ved udstedelse af en bekendtgørelse. Dette skyldes, at pristil-

lægget skal ændres efter det første teknologineutrale udbud er afgjort, hvilket først sker efter vedtagelsen

af dette lovforslag. For at skabe mest mulig overskuelighed vurderes det, at begge pristillæg bør fremgå ved

bekendtgørelse. De endelige rammer for særordningen vil blive udarbejdet i overensstemmelse med Euro-

pa-Kommissionens godkendelse af ordningen, hvorfor der tages forbehold for de vilkår, som Europa-

Kommissionen må stille til ordningen. Endvidere vil der ved bekendtgørelse bl.a. blive fastsat frist for an-

søgning om udbetaling af pristillæg.

Det bemærkes hertil, at ordningen først kan sættes i kraft, når og i det omfang Europa-Kommissionen god-

kender ordningen. Der tages således blandt andet forbehold for, at Europa-Kommissionen kan stille andre

vilkår i forhold til indretning af støtteordningen end dem, som fremgår af aftalen, herunder hvilke anlæg

som kan omfattes af ordningen og beregningsgrundlaget for støttesatsen.

[…]

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Bemyndigelsen til at afholde udbud af støtte til elproduktion fra solcelleanlæg, landvindmøller og åben dør-

havmøller med kommunal indsigelsesret vil øge de statslige udgifter til VE-støtte. I Stemmeaftalen af 26.

september 2017 mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folke-

parti blev det aftalt at afsætte i alt 1,015 mia. kr. (2017-priser) til afholdelse af teknologineutrale udbud

fordelt over 2018 og 2019. I forlængelse af Stemmeaftalen er der truffet beslutning om at omfordele mid-

lerne i aftalen, så den ekstra støtteordning til forsøgsvindmøller og særordning for landvindmøller bl.a.

finansieres af midler fra udbudsbudgettet. Det samlede budget for de teknologineutrale udbud 2018-2019

er således 813 mio. kr. (2017-priser). Støtten gives til den faktiske produktion i 20 år fra anlæg omfattet af

de vindende bud. Den faktiske produktion fra de vindende anlæg i udbuddet kendes ikke på forhånd, bl.a.

pga. placering, tekniske specifikationer og vejrforhold, og de faktiske støtteudgifter kendes derfor ikke ek-

sakt på forhånd.

Udbuddene forventes afgjort i henholdsvis december 2018 og 2019, og støtteudbetalingerne begynder ved

nettilslutning af de vindende anlæg. Landvindmøller og solcelleanlæg skal i medfør af Stemmeaftalen være

nettilsluttet senest to år efter afgørelsen af udbuddet, mens åben dør-havmøller skal være nettilsluttet

senest fire år efter afgørelsen af udbuddet. Der er betydelig usikkerhed omkring nettilslutningstidspunktet

og dermed tidspunktet for støtteudbetalingen, der også afhænger af bl.a. lokale forhold omkring netud-

bygning. Der skønnes ikke nogen støtteudgifter i 2018, da det første udbud først forventes afgjort ultimo

2018. Det kan ikke udelukkes, at nogle anlæg vil kunne nå at nettilslutte inden for det første år efter afgø-

relsen af udbuddet, hvorfor der skønnes ca. 5 pct. indfasning i 2019 og derefter 2/3 i 2020 som følge af

2018-udbuddet og tilsvarende forskudt med et år for 2019-udbuddet. De forventede årlige støtteudgifter

fremgår af

tabel 1.

Bemærk, at udgifterne i

tabel 1

er beregnet i 2018-priser og derfor afviger fra værdierne

i den politiske aftale, der er i 2017-priser.

Der afsættes i alt 100 mio. kr. (2017-priser) til særordningen for forsøgsvindmøller inden for testcentrene.

Støtten gives til den faktiske elproduktion i op til tre år fra anlæggene nettilsluttes. Det forventes, at sær-

ordningen godkendes af Europa-Kommissionen, så der kan søges om tilsagn om støtte fra 2018. Det kan

ikke udelukkes, at eventuelle støttemodtagere vil kunne nå at nettilslutte og begynde at modtage støtte i

2018. De forventede årlige støtteudgifter fremgår af

tabel 1.

Særordning for forsøgsvindmøller, der omfatter forsøgsvindmøller uden for testcentrene er opdelt i to pul-

jer, 10 MW i 2018 og 25 MW i 2019, svarende til forventede støtteudgifter på ca. 213 mio. kr. (2017-priser).

Støtten gives til den faktiske elproduktion i op til 20 år fra tidspunkt for nettilslutning. Det forventes, at

særordningen godkendes af Europa-Kommissionen, så der kan søges om tilsagn om støtte fra ultimo 2018.

Tidspunktet for påbegyndelsen af støtteudbetalinger via ordningen er behæftet med usikkerhed, da det

afhænger af nettilslutningstidspunkt. De forventede årlige støtteudgifter fremgår af

tabel 1.

Det forventes, at den foreslåede særordning for landvindmøller vil medføre støtteudgifter på 39 mio. kr.

(2017-priser). Støtten gives til den faktiske elproduktion i op til 20 år fra tidspunkt for nettilslutning. Det

forventes, at særordningen godkendes af Europa-Kommissionen, så der kan søges om tilsagn om støtte fra

ultimo 2018. Tidspunktet for påbegyndelsen af støtteudbetalinger via ordningen er behæftet med usikker-

hed, da det afhænger af nettilslutningstidspunkt. De forventede årlige støtteudgifter fremgår af

tabel 1.

Støtteudgifterne til den foreslåede overgangsordning for landmøller, der er begrænset til 37 MW, skønnes

under betydelig usikkerhed i alt at være ca. 250 mio. kr. (2018-priser). De forventede årlige støtteudgifter

fremgår af

tabel 1.

Tabel 1. Forventede støtteudgifter,

mio. kr., 2018-priser

alt

2018-

2041

2018-udbud

305

2019-udbud

521

Teknologineutrale udbud i alt

825

Forsøgsmøller inden for testcentre

102

Forsøgsmøller uden for testcentre

216

Særordning for landvind

Overgangsordning for landvind

249

I alt

1.431

2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029

1 12 18 18 17 17 17 16 16 16 15

2 21 31 30 30 29 28 28 27 27

1 14 39 48 47 47 46 45 44 43 42

6 24 34 27 10 -

8 13 12 12 12 12 12 11 11 11 11

7 15 14 14 14 14 13 13 13 13 12

8 40 76 95 88 76 74 73 71 70 69 67

2030 2031 2032 2033 2034 2035 2036 2037 2038 2039 2040 2041

2018-udbud

15 15 14 14 14 14 13 13 13 12

4 -

2019-udbud

26 26 25 25 24 24 23 23 22 22 21

Teknologineutrale udbud i alt

41 41 40 39 38 37 37 36 35 34 25

Forsøgsmøller inden for testcentrene

Forsøgsmøller uden for testcentrene

10 10 10 10 10

3 -

Særordning for landvind

1 -

Overgangsordning for landvind

12 12 12 11 11 11 11 11 10

5 -

I alt

66 65 63 62 61 60 59 57 55 44 25

Note: Afrundet. Beregninger er behæftet med betydelig usikkerhed. De faktiske udgifter vil afhænge af fuldlasttimer

for de vindende projekter (teknologineutrale udbud), nettilslutningstidspunkt mv. For de teknologineutrale udbud

er der regnet med en budpris på 11 øre/kWh og 3.400 fuldlasttimer (landvindækvivalenter). For særordninger for

forsøgsmøller er der regnet med 3.400 fuldlasttimer. For overgangsordningen og særordningen for landvind er der

regnet med 3.150 fuldlasttimer.

Energistyrelsen forventes at få en forøgelse af opgaver i forbindelse med administration, tilretning af it-

systemer og udbetaling af pristillæg til de vindende tilbudsgivere i henhold til de indgåede kontrakter i de

teknologineutrale udbud, landvindmøller på overgangsordningen og særordningen og landvindmøller, der

opnår pristillæg igennem særordningerne for forsøgsvindmøller.

Udvidelsen af køberetsordningen, værditabsordningen og garantifonden til også at omfatte solceller i ud-

buddet forventes at medføre en forøgelse af sagsbehandlingen i forbindelse med ordningerne, som bl.a.

indebærer deltagelse i informationsmøder om ordningerne, besigtigelse af ejendomme med taksations-

myndigheden, besvarelse af spørgsmål om ordningerne, m.v. Udvidelsen foreslås tilrettelagt, så kun evt.

vindende solcelleopstillere vil være forpligtet til at udbyde andele i køberetsordningen, betale værditab,

afholde informationsmøder om ordningerne, m.v.

Forøgelsen af Energistyrelsens opgaver forventes at kræve 3 årsværk samt ca. 500.000 kr. til tilretning af it-

systemer under forudsætning af, at tilretningen kan ske som forventet. Der afsættes ikke særskilte midler

til dækning af de øgede administrative omkostninger i Energistyrelsen i forbindelse med dette lovforslag,

idet omkostningerne forudsættes afholdt inden for de eksisterende rammer.

Lovforslaget skønnes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for regioner og kommu-

ner.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

De foreslåede udbud af pristillæg træder i stedet for den eksisterende støtteordning til landvind og åben

dør-havvind, som udløber i februar 2018, og genindfører mulighed for støtte til nye solcelleanlæg. De virk-

somheder, der deltager i udbuddene vil have administrative omkostninger ved at deltage i udbuddene. Alle

bydere skal udarbejde tilbudsmateriale, og vindere af udbuddene vil derudover have administrative om-

kostninger i forbindelse med den efterfølgende håndtering af den kontrakt, som skal indgås, herunder ved-

rørende opfyldelse af vilkår i kontrakten.

Vindere af udbuddene opnår pristillæg på op til 13,00 øre pr. produceret kWh elektricitet i 20 år. Hvor stort

et beløb, der vil skulle udbetales i form af pristillæg til vindende tilbudsgivere, vil først være kendt efter

afholdelse af de teknologineutrale udbud. Der kan udbetales pristillæg ud fra et samlet budget på 813 mio.

kr. (2017-priser) i medfør af de teknologineutrale udbud.

Forslaget om udvidelse af køberetsordningen og værditabsordningen til også at omfatte solcelleanlæg i

udbuddene, forventes at medføre administrative omkostninger for disse solcelleopstillere. Det foreslås, at

forpligtelsen til at betale værditab og udbyde andele i projektet ikke omfatter de solcelleopstillere, der ikke

vinder udbuddet.

For køberetsordningen forventes solcelleopstillere, der byder ind i udbuddene, ikke at have væsentlige

administrative omkostninger. Solcelleopstillere, der vinder udbuddene, forventes at have administrative

omkostninger i forbindelse med udbud af ejerandele til salg (bl.a. udarbejdelse af udbudsmateriale, der

beskriver de økonomiske forhold ved projektet, afholdelse af informationsmøde, mv.). Udgifterne til udar-

bejdelse af informationsmateriale samt annoncering og afholdelse af informationsmøde skønnes under

betydelig usikkerhed at være ca. 50.000 kr. pr. projekt, dog højere for større projekter.

Det er opstillerens ansvar, at andele udbydes til købsberettigede i henhold til køberetsordningen. Det fore-

slås, at ejere af fritidsboliger omfattes af ordningen også ved landmølleprojekter, hvilket kan betyde, at

opstillere af landmøller vil få ekstra administration af ordningen ved eksempelvis at skulle kontrollere, om

et større antal potentielle købere er købsberettigede end efter gældende regler. Det vurderes ikke at have

væsentlige erhvervsøkonomiske konsekvenser for opstilleren.

En forholdsmæssig del af omkostningerne til køberetsordningen kan dækkes gennem salg af ejerandelene.

Yderligere omkostninger, som solcelleejeren forventer at have ved at være omfattet af køberetsordningen,

forventes indregnet i budprisen.

For værditabsordningen forventes solcelleopstillere, der byder ind i udbuddene, ikke at have væsentlige

administrative omkostninger. Solcelleopstillere, der vinder udbuddene, forventes at have omkostninger til

afholdelse af informationsmøde om ordningen samt udarbejdelse af materiale til mødet i form af bl.a. visu-

aliseringer af projektet. Derudover forventes de at have udgifter til udbetaling af evt. tilkendt værditab og

administrative omkostninger ved ordningen i form af deltagelse i besigtigelse af naboejendomme sammen

med taksationsmyndigheden, udarbejdelse af materiale til brug for taksationsmyndighedens vurdering

(bl.a. visualiseringer fra naboejendomme) m.v. Udgifterne til værditab vil bl.a. afhænge af, hvor tæt på be-

boelse anlægget placeres. Opstillerens forventede udgifter til værditab samt administrative omkostninger

ved ordningen forventes indregnet i budprisen.

Udvidelsen af garantifonden til også at omfatte solcellelav forventes ikke at have væsentlige administrative

eller erhvervsøkonomiske effekter. Solcellelav kan få stillet garanti op til 500.000 kr. for lån til bl.a. forun-

dersøgelser.

Der forventes at være en tilvænningsperiode for solcelleopstillere ved udvidelsen af ordningerne. Nogle

aktører kan have både vind- og solprojekter og kan derfor i forvejen have kendskab til administration af

ordningerne.

Etablering af vindmøller eller solcelleanlæg, der har vundet pristillæg i udbuddene, vil derudover have af-

ledte effekter for leverandører af vindmøller og solcelleanlæg, men også for underleverandører. Efter an-

lægsfasen aftager den positive effekt for underleverandører, der vil dog stadig i driftsfasen være en ser-

viceaktivitet.

De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet som følge af de foreslåede bemyndigelser

til at udforme regler for to særordninger for forsøgsvindmøller, en overgangsordning for landvindmøller og

en særordning for landvindmøller vil blive undersøgt i forbindelse med udarbejdelsen af bekendtgørelser,

samt forelagt Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER). De økonomiske og administrative konse-

kvenser forventes udelukkende at berøre virksomheder, der søger støtte gennem ordningerne.

Den foreslåede bemyndigelse til at ændre nettilslutningsvilkår på bekendtgørelsesniveau forventes at have

økonomiske og administrative konsekvenser for opstillere af vindmøller og solceller og netvirksomheder.

Modellen for nettilslutning er endnu ikke fastlagt, men det forventes, at reglerne bliver ændret, så omkost-

ningerne til nettilslutning bliver sammenlignelig på tværs af teknologier. Bekendtgørelsen vil blive forelagt

TER for vurdering af de administrative konsekvenser for erhvervslivet.

De økonomiske og administrative konsekvenser berører udelukkende virksomheder, som selv vælger at

deltage i udbuddene. Hvis en virksomhed vinder i udbuddene, øges dennes indtægter svarende til pristil-

lægget og markedsværdien af elektricitet.

TER har modtaget forslaget i præhøring. TER vurderer, at lovforslaget medfører administrative konsekven-

ser under 4 mio. kr. årligt. De bliver derfor ikke kvantificeret yderligere.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes at have samme administrative konsekvenser for borgere, der deltager i udbuddet,

som for virksomheder. Da udbuddet ikke omfatter anlæg, som er tilsluttet i egen forbrugsinstallation, vur-

deres det dog, at borgere ikke vil deltage i udbuddet i samme omfang som virksomheder.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget forventes at være medvirkende til opfyldelse af regeringens målsætning om, at Danmark i

2030 får dækket mindst 50 pct. af sit energibehov af vedvarende energi.

På kortere sigt er Danmark forpligtet til at reducere drivhusgasudledningerne uden for kvotesektoren med

20 pct. i 2020 sammenlignet med 2005. Danmarks internationale klimaforpligtelser for 2030 er endnu ikke

fastlagt, men forventes at udgøre en reduktion på 36-40 pct. uden for kvotesektoren som en del af EU’s

målsætninger for 2030. Disse mål berøres ikke umiddelbart af udbuddet af pristillæg til elektricitet produ-

ceret på vindmøller og solcelleanlæg, da elproduktion altovervejende er omfattet af kvotesystemet.

Etablering af vindmøller og solcelleanlæg i forbindelse med udbud af pristillæg vil først og fremmest have

betydning for det nationale danske CO

-udslip inden for kvotesektoren, idet elektricitet produceret fra par-

kerne bl.a. vil erstatte elektricitet produceret ved fossile brændsler i kvoteomfattede kraftværker. Det

skønnes under betydelig usikkerhed, at udbygningen som følge af de teknologineutrale udbud med en ka-

pacitet svarende til ca. 140 MW landvind vil reducere den nationale danske CO

-udledning i 2030 med ca.

133.000 tons pr. år inden for kvotesektoren. Den nationale CO

-udledning vil dermed blive reduceret, men

på grund af kvotesystemet vil en del af eller hele klimaeffekten på lang sigt kunne blive neutraliseret gen-

nem øgede udledninger et andet sted i EU.

7. Forholdet til EU-retten

7.1. Bemyndigelse til afholdelse af teknologineutrale udbud

Lovforslaget etablerer hjemmel til, at energi-, forsynings- og klimaministeren kan afholde teknologineutrale

udbud af pristillæg for elektricitet produceret på vindmøller eller solcelleanlæg. Efter lovforslaget udbydes

der et budget på 813 mio. kr. (2017-priser).

Udbuddene vil blive anmeldt til Europa-Kommissionen i medfør af Europa-Kommissionens retningslinjer for

statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020 (2014/C 200/01). De teknologineutrale udbud vil heref-

ter først kunne afholdes, når og i det omfang Europa-Kommissionen godkender ordningen, hvorfor det

foreslås, at energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter tidspunktet for bestemmelsens ikrafttræden.

[…]

7.4. Særordninger for forsøgsvindmøller på land

Særordningerne for forsøgsvindmøller vil blive anmeldt til Europa-Kommissionen i medfør af Europa-

Kommissionens retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020 (2014/C 200/01). Der

vil herefter først kunne udbetales pristillæg efter ordningerne, når og i det omfang Europa-Kommissionen

godkender ordningerne, hvorfor det foreslås, at energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter tids-

punktet for lovens ikrafttræden. Såfremt særordningen for forsøgsvindmøller opstillet på testcentrene vil

kunne omfattes af den generelle gruppefritagelsesforordning (Kommissionens forordning (EU) Nr.

651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til

traktatens artikel 107 og 108), vil ikrafttræden af ordningen dog ikke skulle afvente Europa-Kommissionens

godkendelse.

7.5. Overgangsordning for landvindmøller og særordning for landvindmøller

Overgangsordningen for landvindmøller og særordningen for landvindmøller vil blive anmeldt til Europa-

Kommissionen i medfør af Europa-Kommissionens retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og ener-

gi 2014-2020 (2014/C 200/01). Der vil herefter først kunne udbetales pristillæg efter ordningerne, når og i

det omfang Europa-Kommissionen godkender ordningerne, hvorfor det foreslås, at energi-, forsynings- og

klimaministeren fastsætter tidspunktet for bestemmelsens ikrafttræden. Der tages således blandt andet

forbehold for, at Europa-Kommissionen kan stille vilkår i forhold til indretning af støtteordningerne, herun-

der hvilke anlæg som kan omfattes af ordningerne og beregningsgrundlaget for støttesatsen.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har været i høring i perioden fra den 17. november til den 15. december 2017, og

lovforslagets forslag om særordninger for forsøgsmøller og overgangsordninger for landmøller, jf. lovforsla-

gets § 1, nr. 48 har været sendt i høring fra den 21. februar til den 26. februar, hos nedenstående myndig-

heder og organisationer m.v.:

Advokatrådet – Advokatsamfundet, Akademisk Arkitektforening, Ankenævnet på Energiområdet, Arbejder-

bevægelsens Erhvervsråd, Biofos A/S, Brancheforeningen for Biogas, Brancheforeningen for Decentral

Kraftvarme, Brancheforeningen for Husstandsvindmøller, Bygge-, Anlægs- og Trækartellet (BATT-kartellet),

Byggecentrum, Byggeskadefonden, CO-industri, Copenhagen Merchants, DANAK (Den Danske Akkredite-

rings- og Metrologifond), DANICA RESOURCES APS, Danmarks Almene Boliger (BL), Danmarks Naturfred-

ningsforening, Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Danmarks Vindmølleforening, Dansk Arbejdsgiverfor-

ening (DA), Dansk Biotek, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme,

Dansk Gas Distribution, Dansk Gas Forening, Dansk Gasteknisk Center (DGC), Dansk Miljøteknologi, Dansk

Shell A/S, Dansk, Solcelleforening, Danske Advokater, Danske Regioner, DANVAK, De frie Energiselskaber,

Debra – Energibranchen, Det Økologiske Råd, DI – Organisation for erhvervslivet, DONG Energy A/S, DTU –

Institut for Vindenergi, DTU – Myndighedsbetjening, Energi- og olieforum.dk, Energiforbrugeren, Energifo-

rum Danmark, Energiklagenævnet, Energisammenslutningen, Energitilsynet, Eniig, Eurowind Energy A/S,

Fagligt Fælles Forbund (3F), Fonden Kraka, Forbrugerrådet Tænk, Foreningen af Rådgivende Ingeniører

(FRI), Foreningen Danske Kraftvarmeværker, Foreningen for Slutbrugere af Energi, Frederiksberg Kommu-

ne, FSR Danske revisorer, Green Network, Greenpeace, GreenTech Advisor, GreenWays, HOFOR Vind A/S,

Ingeniørforeningen i Danmark (IDA), Intelligent Energi, Kjærgaard A/S, KlimaEnergi A/S, Kommunernes

Landsforening, Kooperationen (Den Kooperative arbejdsgiver- og interesseorganisation i Danmark), Køben-

havns Kommune - Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune – Økonomiforvaltningen, Køben-

havns Universitet, Landsforeningen af Solcelleejere, Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller, Miljø-

partiet De Grønne, NEAS Energy A/S, NGF Nature Energy, NOAH Energi og Klima, Nordisk Folkecenter for

Vedvarende Energi, Nævnenes Hus, Offshoreenergy.dk, Reel Energi Oplysning (REO), SE, Solar Elements

A/S, Solar Lightning Consultants ApS, Solenergi Danmark A/S, Solar Lightning Consultants ApS, Solaropti,

Spyker Energy ApS, Statoil A/S, Syd Energi, Tekniq, Vattenfall A/S, Vedvarende Energi, Verdens Skove, Ve-

stas Wind systems A/S, Vindenergi Danmark, Vindmølleindustrien, WWF Verdensnaturfonden, Østkraft,

Aalborg Universitet og Aarhus Universitet.

9. Sammenfattende skema

Økonomiske konsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Positive konsekvenser/mindre

udgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,

anfør »ingen«)

Ingen.

Negative konsekven-

ser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,

anfør »ingen«)

Støtten til de teknologineutrale

udbud udgør i alt 813 mio. kr.

(2017-priser).

Der er afsat i alt 100 mio. kr.

(2017-priser) til særordningen for

forsøgsvindmøller inden for test-

centrene og 213 mio. kr. for sær-

ordningen uden for testcentrene.

Støtteudgifterne til den foreslåe-

de overgangsordning for landmøl-

ler, skønnes under usikkerhed i

alt at være 250 mio. kr. (2018-

priser).

Der forventes støtteudgifter på

ca. 39 mio. kr. (2017-priser) til

særordningen for landvindmøller.

Energistyrelsen forventes at få en

forøgelse af opgaver i forbindelse

med administration, tilretning af

it-systemer og udbetaling af pris-

tillæg til de vindende tilbudsgive-

re i henhold til de indgåede kon-

trakter.

Forøgelsen af Energistyrelsens

opgaver forventes at kræve 3

årsværk samt ca. 500.000 kr. til

tilretning af it-systemer under

forudsætning af, at tilretningen

kan ske som forventet. Der afsæt-

tes ikke særskilte midler til dæk-

ning af de øgede administrative

Administrative konsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Ingen.

omkostninger i Energistyrelsen i

forbindelse med dette lovforslag,

idet omkostningerne forudsættes

afholdt inden for de eksisterende

rammer.

Økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet

Vindere af udbuddene opnår

pristillæg på op til 13,00 øre pr.

produceret kWh elektricitet i 20

år. Hvor stort et beløb, der vil

skulle udbetales i form af pristil-

læg til vindende tilbudsgivere, vil

først være kendt efter afholdelse

af de teknologineutrale udbud.

Der kan udbetales pristillæg ud

fra et samlet budget på 813 mio.

kr. (2017-priser).

Ingen.

Administrative konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative konsekvenser for

borgerne

Ingen.

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Det skønnes under betydelig

usikkerhed, at udbygningen med

en kapacitet svarende til ca. 140

MW landvind vil reducere den

nationale danske CO2-udledning

med ca. 133.000 tons årligt i

2030.

Udbuddene vil blive anmeldt til Europa-Kommissionen i medfør af

Europa-Kommissionens retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttel-

se og energi 2014-2020 (2014/C 200/01).

Udvidelsen af køberetsordningen vurderes at være i overensstemmel-

se med TEUF artikel 49, idet udvidelse af ordningen vurderes at være

egnet til at fremme udbygningen med solcelleanlæg, og dermed øge

andelen af vedvarende energi i overensstemmelse med regeringens

nationale og internationale forpligtelser.

Særordningerne for forsøgsvindmøller, overgangsordningen for land-

vindmøller og særordningen for landvindmøller vil blive anmeldt til

De virksomheder, der deltager i

udbuddene, vil have administrati-

ve omkostninger ved at deltage i

udbuddene.

Lovforslaget vurderes at have

samme administrative konse-

kvenser for borgere, der deltager

i udbuddet, som for virksomhe-

der. Da udbuddet ikke omfatter

anlæg, som er tilsluttet i egen

forbrugsinstallation, vurderes det

dog, at borgere ikke vil deltage i

udbuddet i samme omfang som

virksomheder.

Ingen.

Europa-Kommissionen i medfør af Europa-Kommissionens retningslin-

jer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020 (2014/C

200/01).

Såfremt særordningen for forsøgsvindmøller opstillet på testcentrene

vil kunne omfattes af den generelle gruppefritagelsesforordning

(Kommissionens forordning (EU) Nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om

visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i hen-

hold til traktatens artikel 107 og 108), vil ikrafttræden af ordningen

dog ikke skulle afvente Europa-Kommissionens godkendelse.

NEJ

Overimplementering af EU-retlige

minimumsforpligtelser

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

[…]

Til nr. 48

Som nye bestemmelser foreslås indsat

§§ 35 c, 35 d, 35 e og 35 f

i VE-loven.

§ 35 c

Det fremgår af det foreslåede til

§ 35 c, stk. 1,

at bestemmelsen omhandler elektricitet produceret på for-

søgsvindmøller på land, der opstilles på de nationale testcentre for store vindmøller i Høvsøre i Lemvig

Kommune og Østerild i Thisted Kommune og opnår tilsagn om pristillæg senest den 31. december 2019.

Forsøgsmøller er vindmøller, der opstilles med henblik på at udvikle nye vindmølletyper eller til test og

afprøvning af ændringer af forhold, der optimerer møllens design og kan forbedre vindmøllens driftssikker-

hed og udnyttelse af vindenergien. Forsøgsvindmøller har enten et prototypecertifikat eller et certifikat til

vindmøller, der ombygges til forsøg og demonstration, og hvor der foreligger en forsøgsplan. Reglerne for

vindmøllers certificering fremgår af bekendtgørelse om teknisk certificeringsordning for vindmøller, jf. be-

kendtgørelse nr. 73 af 25. januar 2013.

Et projekt skal have opnået afgørelse om tilsagn inden projektet påbegyndes. Definition af projektets påbe-

gyndelse følger af § 5, stk. 1, nr. 6.

Det fremgår af

stk. 2,

at energi-, forsynings- og klimaministeren forud for et projekts påbegyndelse kan give

tilsagn om pristillæg for elektricitet fra vindmøller omfattet af stk. 1 inden for en pulje på 100 mio. kr.

(2017-priser).

Puljen vil blive fordelt efter først-til-mølle-princippet. Puljens budget på 100 mio. kr. er i 2017-priser. For

tilsagn givet i 2018 og 2019 vil budgettet blive indekseret til henholdsvis 2018-priser og 2019-priser. Pristil-

lægget er betinget af energi-, forsynings- og klimaministerens tilsagn forud for projektets påbegyndelse.

Ordningen gælder således for etablering af nye anlæg. Projekter må derfor ikke være påbegyndt, dvs. ar-

bejdet på investeringsprojektet må ikke være påbegyndt, eller der må ikke være indgået bindende tilsagn

om køb af udstyr eller indgåelse af andre forpligtelser, som gør investeringen irreversibel forud for, at der

gives tilsagn om pristillæg i medfør af ordningen.

Det fremgår af

stk. 3,

at energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter pristillæggets størrelse og støt-

teperiodens længde, og at ministeren endvidere kan fastsætte regler om loft for den samlede støtte pr.

virksomhed pr. projekt.

Bemyndigelsen i forslaget til stk. 3 bemyndiger energi-, forsynings- og klimaministeren til at fastsætte pris-

tillæggets størrelse ved udstedelse af bekendtgørelse. Det forventes, at energi-, forsynings- og klimamini-

steren vil fastsætte pristillægget til 13,00 øre pr. kWh for forsøgsvindmøller, der opnår tilsagn i 2018, sva-

rende til budloftet i det teknologineutrale udbud, der forventes afholdt i 2018. Forsøgsvindmøller, der op-

når tilsagn i 2019, forventes at kunne modtage et pristillæg svarende til højeste accepterede bud i første

udbudsrunde af de teknologineutrale udbud, der forventes afholdt i 2018. Det vurderes mest hensigtsmæs-

sigt, at pristillægget ikke indsættes i loven, men fastsættes ved udstedelse af en bekendtgørelse. Dette

skyldes, at pristillægget forventes at skulle ændres fra budloftet til højeste accepterede bud efter det første

teknologineutrale udbud er afgjort, hvilket først vil ske efter vedtagelsen af dette lovforslag.

Derudover bemyndiges energi-, forsynings- og klimaministeren til at fastsætte støtteperioden. Det forven-

tes, at støtteperioden fastsættes til tre år.

Hvis der i 2018 gives tilsagn om pristillæg for hele beløbet i puljen, vil der ikke blive givet tilsagn om pristil-

læg i 2019.

Udbetaling af pristillæg vil være betinget af, at vindmøllen er nettilsluttet, og at energi-, forsynings- og kli-

maministeren har modtaget fyldestgørende ansøgning om udbetaling inden for en fastsat frist.

Forslaget til stk. 3 giver endvidere ministeren mulighed for at fastsætte regler om loft for den samlede støt-

te pr. virksomhed pr. projekt. Bemyndigelsen skal anvendes, såfremt særordningen for forsøgsvindmøller

opstillet på testcentrene vil kunne omfattes af den generelle gruppefritagelsesforordning (Kommissionens

forordning (EU) Nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre

marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108). Det følger af den generelle gruppefritagelsesforordning,

at den samlede støtte pr. virksomhed pr. projekt maksimalt kan udgøre et beløb svarende til 15 mio. euro.

Det fremgår af

stk. 4,

at energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter regler om ansøgning om tilsagn

og udbetaling af pristillæg, regler om tilsagn og om kriterier for udvælgelse, herunder eventuel lodtræk-

ning, hvis antallet af ansøgninger overstiger budgettet for puljen, og at ministeren endvidere kan fastsætte

regler om antallet af vindmøller pr. ansøgt projekt.

Bestemmelsen giver energi-, forsynings- og klimaministeren mulighed for at fastsætte regler om ansøgning

om tilsagn og udbetaling af pristillæg. Det forventes, at ministeren vil fastsætte regler om, hvilke oplysnin-

ger ansøgninger om tilsagn og ansøgninger om udbetaling af pristillæg skal indeholde, herunder om hvilken

form for dokumentation ansøgningerne skal ledsages af. Derudover forventes det, at der fastsættes frister

for at ansøge om tilsagn og frister for at ansøge om udbetaling.

Herudover bemyndiges energi-, forsynings- og klimaministeren til at fastsætte regler om tilsagn. Det for-

ventes, at energi-, forsynings- og klimaministeren i medfør af bemyndigelsen vil fastsætte regler om, at hvis

vindmøller ikke er nettilsluttet inden to år fra tidspunktet for afgivelse af tilsagnet, vil tilsagnet bortfalde.

Energi-, forsynings- og klimaministeren vil derudover fastsætte regler om, hvad der vil ske med uudnyttede

tilsagn, herunder om de bortfalder eller tilbageføres til puljen. Energi-, forsynings- og klimaministeren har

også i medfør af bestemmelsen mulighed for at fastsætte regler om dispensation fra udgangspunktet om

en realiseringsperiode på to år.

Endelig fastsætter energi-, forsynings- og klimaministeren i henhold til bemyndigelsen kriterier for udvæl-

gelse, herunder eventuel lodtrækning, hvis antallet af ansøgninger overstiger budgettet for puljen. Det for-

ventes, at energi-, forsynings- og klimaministeren vil fastsætte regler om, at der træffes afgørelse om til-

sagn om pristillæg inden for puljen i den rækkefølge, som ansøgningerne modtages i, dvs. efter først-til-

mølle-princippet. Derudover forventes det, at der fastsættes regler om, at der trækkes lod om den række-

følge, der skal træffes afgørelse om ansøgninger, hvis flere ansøgninger modtaget samme dag overstiger

mængden af resterende midler i puljen.

§ 35 d

Det fremgår af forslaget til

§ 35 d, stk. 1,

at bestemmelsen omhandler elektricitet produceret på forsøgs-

vindmøller på land, der opnår tilsagn om pristillæg senest den 31. december 2019, bortset fra vindmøller,

som er nettilsluttet i egen forbrugsinstallation, jf. § 41, og vindmøller, der opstilles på de nationale testcen-

tre for store vindmøller i Høvsøre i Lemvig Kommune og Østerild i Thisted Kommune.

Forsøgsmøller er vindmøller, der opstilles med henblik på at udvikle nye vindmølletyper eller til test og

afprøvning af ændringer af forhold, der optimerer møllens design og kan forbedre vindmøllens driftssikker-

hed og udnyttelse af vindenergien. Forsøgsvindmøller har enten et prototypecertifikat eller et certifikat til

vindmøller, der ombygges til forsøg og demonstration, og hvor der foreligger en forsøgsplan. Reglerne for

vindmøllers certificering fremgår af bekendtgørelse om teknisk certificeringsordning for vindmøller, jf. be-

kendtgørelse nr. 73 af 25. januar 2013.

Det fremgår af

stk. 2,

at energi-, forsynings- og klimaministeren forud for et projekts påbegyndelse kan give

tilsagn om pristillæg for elektricitet fra vindmøller omfattet af stk. 1 inden for en pulje på 10 MW i 2018 og

inden for en pulje på 25 MW i 2019.

Puljerne vil blive fordelt efter først-til-mølle-princippet. Ordningen gælder for etablering af nye anlæg. Pro-

jekter må derfor ikke være påbegyndt, dvs. arbejdet på investeringsprojektet må ikke være påbegyndt, eller

der må ikke være indgået bindende tilsagn om køb af udstyr eller indgåelse af andre forpligtelser, som gør

investeringen irreversibel, forud for, at der gives tilsagn om pristillæg i medfør af ordningen.

Det fremgår af

stk. 3,

at energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter pristillæggets størrelse og støt-

teperiodens længde.

Bemyndigelsen i forslaget til stk. 3 bemyndiger energi-, forsynings- og klimaministeren til at fastsætte pris-

tillæggets størrelse ved udstedelse af bekendtgørelse. Det forventes, at energi-, forsynings- og klimamini-

steren vil fastsætte pristillægget til 11,00 øre pr. kWh for forsøgsvindmøller, der opnår tilsagn i 2018. For-

søgsvindmøller, der opnår tilsagn i 2019, forventes at kunne modtage et pristillæg svarende til gennemsnit-

tet af de vindende bud i første udbudsrunde af de teknologineutrale udbud, der forventes afholdt i 2018.

Det vurderes mest hensigtsmæssigt, at pristillægget ikke indsættes i loven, men fastsættes ved udstedelse

af en bekendtgørelse. Dette skyldes, at pristillægget forventes at skulle ændres fra budloftet til gennem-

snittet af vindende bud efter, det første teknologineutrale udbud er afgjort, hvilket først vil ske efter vedta-

gelsen af dette lovforslag.

Derudover bemyndiges energi-, forsynings- og klimaministeren til at fastsætte støtteperioden. Det forven-

tes, at støtteperioden fastsættes til 20 år.

Det fremgår af forslaget til

stk. 4, at

energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter regler om ansøgning

om tilsagn og udbetaling af pristillæg og regler om tilsagn og om kriterier for udvælgelse, herunder eventu-

el lodtrækning, hvis antallet af ansøgninger overstiger mængden af megawatt i puljen. Ministeren kan end-

videre fastsætte regler om antallet af vindmøller pr. ansøgt projekt.

Det forventes, at ministeren vil fastsætte regler om, hvilke oplysninger ansøgninger om tilsagn og ansøg-

ninger om udbetaling af pristillæg skal indeholde, herunder om hvilken form for dokumentation ansøgnin-

gerne skal ledsages af. Derudover forventes det, at der fastsættes frister for at ansøge om tilsagn og frister

for at ansøge om udbetaling. Derudover forventes der fastsat regler om, hvilke oplysninger ansøgninger

skal indeholde, herunder om hvilken form for dokumentation ansøgningen skal ledsages af.

Herudover bemyndiges energi-, forsynings- og klimaministeren til at fastsætte regler om tilsagn. Det for-

ventes, at energi-, forsynings- og klimaministeren i medfør af bemyndigelsen vil fastsætte regler om, at hvis

vindmøller ikke er nettilsluttet inden to år fra tidspunktet for afgivelse af tilsagnet, vil tilsagnet bortfalde.

Energi-, forsynings- og klimaministeren vil derudover fastsætte regler om, hvad der vil ske med uudnyttede

tilsagn, herunder om de bortfalder eller tilbageføres til puljen. Energi-, forsynings- og klimaministeren har

også i medfør af bestemmelsen mulighed for at fastsætte regler om dispensation fra udgangspunktet om

en realiseringsperiode på to år.

Udbetaling af pristillæg vil være betinget af, at vindmøllen er nettilsluttet, og at energi-, forsynings- og kli-

maministeren har modtaget fyldestgørende ansøgning om udbetaling af tilskud inden for en fastsat frist.

Energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter endvidere i henhold til bemyndigelsen kriterier for ud-

vælgelse, herunder eventuel lodtrækning, hvis antallet af ansøgninger overstiger mængden af megawatt i

puljen. Det forventes, at energi-, forsynings- og klimaministeren vil fastsætte regler om, at der træffes afgø-

relse om tilsagn om pristillæg inden for puljen i den rækkefølge, som ansøgningerne modtages i, dvs. efter

først-til-mølle-princippet. Derudover forventes det, at der fastsættes regler om, at der trækkes lod om den

rækkefølge, der skal træffes afgørelse om ansøgninger, hvis flere ansøgninger modtaget samme dag over-

stiger mængden af resterende megawatt i puljen.

Endelig kan ministeren fastsætte regler om antallet af vindmøller pr. ansøgt projekt. I medfør af forslaget til

stk. 3 bemyndiges energi-, forsynings- og klimaministeren endvidere til at fastsætte regler om antallet af

vindmøller pr. ansøgt projekt. Det forventes, at ministeren vil fastsætte et maksimalt antal forsøgsvindmøl-

ler pr. projekt for, at projektet kan omfattes at støtteordningen. Ofte vil forsøgsprojekter kun bestå af gan-

ske få møller. Ved at begrænse ordningen til et maksimalt antal vindmøller vil man kunne undgå, at store

parker, der reelt er produktionsmøller, kan omfattes af ordningen.

§ 35 e

Det fremgår af forslaget til

stk. 1,

at bestemmelsen omhandler elektricitet produceret på vindmøller på

land, der opfylder kriterierne i stk. 3, og som nettilsluttes senest den 31. december 2020, bortset fra vind-

møller, som er nettilsluttet i egen forbrugsinstallation, jf. § 41.

Det følger af § 5, stk. 1, nr. 4, at nettilslutningstidspunktet er det tidspunkt, hvor et VE-elproduktionsanlæg

første gang leverer elektricitet til det kollektive elforsyningsnet.

Det fremgår af forslaget til

stk. 2,

at energi-, forsynings- og klimaministeren kan yde pristillæg for elektrici-

tet fra vindmøller omfattet af stk. 1 inden for en pulje på i alt 37 MW.

Puljen på 37 MW fordeles efter først-til-mølle-princippet.

Det fremgår af forslaget til

stk. 3,

at der alene ydes pristillæg til projekter, der opfylder en række kriterier.

Det fremgår af stk. 3, nr. 1, at projektet være påbegyndt inden den 1. januar 2017. Af stk. 3, nr. 2, fremgår

det, at støttemodtager skal have modtaget bekræftelse på støtte inden den 1. januar 2017. Af stk. 3, nr. 3,

fremgår det, at der i 2017 skal have været behandling af en klagesag vedrørende projektet i Planklagenæv-

net eller Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Overgangsordningen for landvindmøller forventes at blive udarbejdet og anmeldt i henhold til note 66 i

retningslinjerne for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020 (2014/C 200/01), hvoraf det frem-

går, at projektet skal være påbegyndt, og støttemodtager skal have modtaget bekræftelse på støtte inden

den 1. januar 2017.

Det fremgår af forslaget til

stk. 4,

at energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte andre kriterier for

projektets påbegyndelse end dem, der fremgår af § 5, stk. 1, nr. 6.

Det er først i forbindelse med Europa-Kommissionens godkendelse af ordningen, at det vil være endeligt

afklaret, hvordan projektets påbegyndelse skal defineres i henhold til note 66 i retningslinjerne for stats-

støtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020 (2014/C 200/01). Det foreslås derfor, at ministeren i medfør

af stk. 4 kan fastsætte andre kriterier for projektets påbegyndelse end dem, der fremgår af § 5, stk. 1, nr. 6.

Det fremgår af forslaget til

stk. 5,

at energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter pristillæggets stør-

relse og støtteperiodens længde.

Det forventes, at energi-, forsynings- og klimaministeren vil fastsætte støttesatsen i overgangsordningen

efter det højeste accepterede bud i første udbudsrunde af de teknologineutrale udbud. Hvis nogle projek-

ter når at tilslutte, inden udbuddet er afgjort, forventes det, at de kan opnå en støttesats, der svarer til

budloftet i det udbud, der forventes afholdt i 2018, som er 13,00 øre pr. kWh. Det vurderes mest hensigts-

mæssigt, at pristillægget ikke indsættes i loven, men fastsættes ved udstedelse af en bekendtgørelse. Dette

skyldes, at pristillægget skal ændres efter, det første teknologineutrale udbud er afgjort, hvilket først sker

efter vedtagelsen af dette lovforslag.

Derudover bemyndiges energi-, forsynings- og klimaministeren til at fastsætte støtteperioden. Det forven-

tes, at støtteperioden fastsættes til 20 år.

Det fremgår af forslaget til stk. 6, at energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter regler om kriterier

og procedurer for ansøgning– om og udbetaling af pristillæg, fastsætter kriterier for bekræftelse på støtte

inden den 1. januar 2017, fastsætter nærmere kriterier for behandling af klagesagerne i Planklagenævnet

eller Miljø- og Fødevareklagenævnet og fastsætter kriterier for udvælgelse, herunder eventuel lodtrækning,

hvis antallet af ansøgninger overstiger mængden af megawatt i puljen.

Bemyndigelsen i forslaget til stk. 6 giver energi-, forsynings- og klimaministeren mulighed for at fastsætte

regler om kriterier og procedurer for ansøgning om og udbetaling af pristillæg. Det forventes, at energi-,

forsynings- og klimaministeren vil fastsætte en regel om, at for at blive omfattet af overgangsordningen

skal et projekt være godkendt i en lokalplan inden den 1. januar 2017. Derudover forventes det, at ministe-

ren vil fastsætte en frist for hvornår, der senest kan indsendes en ansøgning for udbetaling af pristillæg

Energi-, forsynings- og klimaministeren kan endvidere fastsætte regler om ansøgningsprocedure, som f.eks.

kan være regler om, hvilke oplysninger ansøgninger skal indeholde, herunder om og hvilken form for do-

kumentation ansøgningen skal ledsages af.

Herudover bemyndiges energi-, forsynings- og klimaministeren til at fastsætte kriterier for bekræftelse på

støtte inden den 1. januar 2017. Den nærmere definition af bekræftelse på støtte vil blive fastlagt i forbin-

delse med Europa-Kommissionens godkendelse af ordningen.

Endvidere bemyndiges energi-, forsynings- og klimaministeren til at fastsætte nærmere kriterier for be-

handling af klagesagerne i Planklagenævnet eller Miljø- og Fødevareklagenævnet i 2017.

Endelig fastsætter energi-, forsynings- og klimaministeren i henhold til bemyndigelsen kriterier for udvæl-

gelse, herunder eventuel lodtrækning, hvis antallet af ansøgninger overstiger mængden af megawatt i pul-

jen. Det forventes, at energi-, forsynings- og klimaministeren vil fastsætte regler om, at der træffes afgørel-

se om pristillæg inden for puljen i den rækkefølge, som ansøgningerne modtages i. Derudover forventes

det, at der fastsættes regler om, at der trækkes lod om den rækkefølge, der skal træffes afgørelse om an-

søgninger, hvis flere ansøgninger modtaget samme dag overstiger mængden af resterende megawatt i pul-

jen.

Det bemærkes, at de endelige rammer for overgangsordningen vil blive udarbejdet i overensstemmelse

med Europa-Kommissionens godkendelse af ordningen, hvorfor der tages forbehold for de vilkår, som Eu-

ropa-Kommissionen må stille til ordningen.

§ 35 f

Det fremgår af forslaget til § 35 f,

stk. 1,

at bestemmelsen omhandler elektricitet produceret på vindmøller

på land, der opfylder kriterierne i stk. 3, og som nettilsluttes senest den 31. december 2020, bortset fra

vindmøller, som er nettilsluttet i egen forbrugsinstallation, jf. § 41.

Det følger af § 5, stk. 1, nr. 4, at nettilslutningstidspunktet er det tidspunkt, hvor et VE-elproduktionsanlæg

første gang leverer elektricitet til det kollektive elforsyningsnet.

Det fremgår af forslaget til

stk. 2,

at energi-, forsynings- og klimaministeren forud for et projekts påbegyn-

delse og senest den 31. december 2019 kan give tilsagn om pristillæg for elektricitet fra vindmøller omfat-

tet af stk. 1 inden for en pulje på 39 mio. kr. (2017-priser).

Puljen på 39 mio. kr. fordeles efter først-til-mølle-princippet. Ordningen gælder desuden for etablering af

nye anlæg. Projekter må derfor ikke være påbegyndt, dvs. arbejdet på investeringsprojektet må ikke være

påbegyndt, eller der må ikke være indgået bindende tilsagn om køb af udstyr eller indgåelse af andre for-

pligtelser, som gør investeringen irreversibel forud for, at der gives tilsagn om pristillæg i medfør af ordnin-

gen.

Det fremgår af forslaget til

stk. 3, nr. 1,

at der alene ydes tilsagn om pristillæg til projekter, hvor der i 2017

har været behandling af en klagesag vedrørende projektet i Planklagenævnet eller Miljø- og Fødevarekla-

genævnet. Det fremgår af forslaget til

stk. 3, nr. 2,

at projektet skal have opnået en godkendt lokalplan in-

den den 1. januar 2017. Af forslaget til

stk. 3, nr. 3,

fremgår det, at projektet udgør maksimalt til og med

seks vindmøller.

Ordningen anmeldes i medfør af punkt 127 i Europa-Kommissionens retningslinjer for statsstøtte til miljø-

beskyttelse og energi 2014-2020 (2014/C 200/01), hvoraf det fremgår, at projektet maksimalt må udgøre til

og med seks MW eller til og med seks vindmøller eller anlæg med en installeret elkapacitet på 6 MW.

Det fremgår af forslaget til

stk. 4,

at energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter pristillæggets stør-

relse og støtteperiodens længde.

Derudover bemyndiges energi-, forsynings- og klimaministeren til at fastsætte pristillæggets størrelse ved

udstedelse af bekendtgørelse. Det forventes, at energi-, forsynings- og klimaministeren vil fastsætte støtte-

satsen i særordningen efter det højeste accepterede bud i første udbudsrunde af de teknologineutrale ud-

bud. Hvis nogle projekter opnår tilsagn, inden udbuddet er afgjort, forventes det, at de kan opnå en støtte-

sats, der svarer til budloftet i det udbud, der forventes afholdt i 2018, som er 13,00 øre pr. kWh. Det vurde-

res mest hensigtsmæssigt, at pristillægget ikke indsættes i loven, men fastsættes ved udstedelse af en be-

kendtgørelse. Dette skyldes, at pristillægget skal ændres efter, det første teknologineutrale udbud er af-

gjort, hvilket først sker efter vedtagelsen af dette lovforslag.

Endvidere bemyndiges energi-, forsynings- og klimaministeren til at fastsætte støtteperioden. Det forven-

tes, at støtteperioden fastsættes til 20 år.

Det fremgår af forslaget til

stk. 5,

at energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter regler om ansøgning

om tilsagn og udbetaling af pristillæg, om tilsagn, fastsætter nærmere kriterier for behandling af klagesa-

gerne i Planklagenævnet eller Miljø- og Fødevareklagenævnet, og kriterier for udvælgelse, herunder even-

tuel lodtrækning, hvis antallet af ansøgninger overstiger budgettet i puljen.

Bemyndigelsen i forslaget til stk. 5 giver energi-, forsynings- og klimaministeren mulighed for at fastsætte

regler om ansøgning om tilsagn og udbetaling af pristillæg. Det forventes, at ministeren vil fastsætte regler

om, hvilke oplysninger ansøgninger om tilsagn og ansøgninger om udbetaling af pristillæg skal indeholde,

herunder om hvilken form for dokumentation ansøgningerne skal ledsages af. Derudover forventes det, at

der fastsættes frister for at ansøge om tilsagn og frister for at ansøge om udbetaling. Derudover forventes

der fastsat regler om, hvilke oplysninger ansøgninger skal indeholde, herunder om hvilken form for doku-

mentation ansøgningen skal ledsages af.

Herudover bemyndiges energi-, forsynings- og klimaministeren til at fastsætte regler om tilsagn. Det for-

ventes, at energi-, forsynings- og klimaministeren i medfør af bemyndigelsen vil fastsætte regler om, at hvis

vindmøller ikke er nettilsluttet inden to år fra tidspunktet for afgivelse af tilsagnet, vil tilsagnet bortfalde.

Energi-, forsynings- og klimaministeren vil derudover fastsætte regler om, hvad der vil ske med uudnyttede

tilsagn, herunder om de bortfalder eller tilbageføres til puljen.

Herudover bemyndiges energi-, forsynings- og klimaministeren til at fastsætte nærmere kriterier for be-

handling af klagesagerne i Planklagenævnet eller Miljø- og Fødevareklagenævnet i 2017.

Endelig fastsætter energi-, forsynings- og klimaministeren i henhold til bemyndigelsen kriterier for udvæl-

gelse, herunder eventuel lodtrækning, hvis antallet af ansøgninger overstiger mængden af megawatt i pul-

jen. Det forventes, at energi-, forsynings- og klimaministeren vil fastsætte regler om, at der træffes afgørel-

se om pristillæg inden for puljen, i den rækkefølge som ansøgningerne modtages i, dvs. efter først-til-mølle-

princippet. Derudover forventes det, at der fastsættes regler om, at der trækkes lod om den rækkefølge,

der skal træffes afgørelse om ansøgninger, hvis flere ansøgninger modtaget samme dag overstiger mæng-

den af resterende megawatt i puljen.

Ordningen vil blive anmeldt til Europa-Kommissionen i medfør af punkt 127 i Europa-Kommissionens ret-

ningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020 (2014/C 200/01).

Det bemærkes hertil, at de endelige rammer for ordningen vil blive udarbejdet i overensstemmelse med

Europa-Kommissionens godkendelse af ordningen, hvorfor der tages forbehold for de vilkår, som Europa-

Kommissionen må stille til ordningen.

Til nr. 49

Det fremgår af den gældende § 43, stk. 1, at bestemmelsen indeholder fælles regler for pristillæg og andre

ydelser efter §§ 35 a, 35 b og 36-42.

Af den gældende § 43, stk. 2, fremgår det, at energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte nærme-

re regler om adgangen til at modtage pristillæg og andre ydelser efter §§ 35 a, 35 b og 36-42, om beregnin-

gen af vindmøllers installerede effekt og produktion og om andre forhold af betydning for fastsættelsen af

pristillæg og andre ydelser. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan endvidere fastsætte regler om,

hvordan produktionsomkostninger for energiproduktion til elektricitet fra anlæg omfattet af §§ 35 a, 35 b

og 41 skal opgøres.

Det foreslås, at

§ 43, stk. 1 og stk. 2,

ændres således, at §§ 35 c-35 f også omfattes af bestemmelsen.

Der er tale om konsekvensændringer som følge af, at der med lovforslaget foreslås indsat bestemmelser,

der bemyndiger energi-, forsynings- og klimaministeren til at fastsætte nærmere regler for to særordninger

for forsøgsvindmøller, en overgangsordning for landvindmøller og en særordning for landvindmøller, her-

under at fastsætte pristillæg til vindmøller omfattet af de med dette lovforslag foreslåede ordninger.

Pristillægget, der fastsættes ved bekendtgørelse på baggrund af forslaget til §§ 35 c-35 f, jf. lovforslagets §

1, nr. 48, skal være omfattet af de fælles bestemmelser for pristillæg og derfor fremgå af henvisningerne i

§§ 43, stk. 1 og stk. 2.

Til nr. 50

[…]

Der er afsat 813 mio. kr. (2017-priser) til årlige teknologineutrale udbud med vind og sol i 2018 og 2019. For

udbud afholdt i 2018 og 2019 vil budgettet blive indekseret til henholdsvis 2018-priser og 2019-priser.

[…]

Til nr. 51

Det fremgår af den gældende § 51, stk. 1, at netvirksomhederne indberetter på timebasis til Energinet

mængden af den elektricitet, der er produceret på anlæg omfattet af §§ 35 a, 35 b, 36-43, 43 a, 44-47, 49

og 50. Energinet fastsætter retningslinjer for opgørelse og indberetning af elproduktionen.

Det foreslås, at

§ 51, stk. 1, 1. pkt.,

ændres således, at §§ 35 c og 35 d også omfattes af bestemmelsen.

Der er tale om konsekvensændringer som følge af, at der med lovforslaget foreslås indsat bestemmelser,

der bemyndiger energi-, forsynings- og klimaministeren til at fastsætte nærmere regler for to særordninger

for forsøgsvindmøller, en overgangsordning for landvindmøller og en særordning for landvindmøller, her-

under at fastsætte pristillæg til vindmøller omfattet af de med dette lovforslag foreslåede ordninger.

Pristillæg, der fastsættes ved bekendtgørelse på baggrund af forslaget til §§ 35 c-35 f, jf. lovforslagets § 1,

nr. 48, skal omfattes af § 51, der vedrører netvirksomhedernes indberetning til Energinet om mængden af

elektricitet.

Til nr. 52

Det fremgår af den gældende § 51, stk. 2, nr. 1, at markedsprisen for elektricitet produceret på anlæg om-

fattet af §§ 35 b, 37 og 39-41, § 43 a, stk. 2 og 7, § 44, stk. 2, og §§ 46 og 47 fastsættes på timebasis som

spotprisen, jf. stk. 3, for elektricitet i det pågældende område.

Det foreslås, at

§ 51, stk. 2, nr. 1,

ændres således, at også §§ 35 c-35 f omfattes af bestemmelsen.

Der er tale om konsekvensændringer som følge af, at der med lovforslaget foreslås indsat bestemmelser,

der bemyndiger energi-, forsynings- og klimaministeren til at fastsætte nærmere regler for to særordninger

for forsøgsvindmøller, en overgangsordning for landvindmøller og en særordning for landvindmøller, her-

under at fastsætte pristillæg til vindmøller omfattet af de med dette lovforslag foreslåede ordninger.

Pristillægget, der fastsættes ved bekendtgørelse på baggrund af forslaget til §§ 35 c-35 f, jf. lovforslagets §

1, nr. 48, skal være omfattet af § 51, stk. 2, nr. 1, der vedrører fastsættelsen af markedsprisen for elektrici-

tet.

[…]

Til nr. 54

Det fremgår af den gældende § 55, stk. 1, at udbetaling af pristillæg og andre ydelser for elektricitet omfat-

tet af §§ 35 a, 35 b, 36-43, 43 a, 44-47, 49 og 50 og regler fastsat i medfør af disse bestemmelser sker på

grundlag af måling af elektricitet, der afregnes som leveret til det kollektive elforsyningsnet. Af § 55, stk. 2,

fremgår det, at udbetaling af pristillæg og andre ydelser efter bestemmelserne i §§ 35 a, 35 b, 36-43, 43 a-

43 e, 44-47, 49, 50 og 50 a og regler fastsat i medfør af disse bestemmelser kan tilbageholdes, hvis elprodu-

centen uanset anmodning ikke inden for en fastsat frist meddeler fyldestgørende oplysninger til brug for en

afgørelse om udbetaling af pristillægget eller anden ydelse eller tilsyn og kontrol med udbetalingen.

Det foreslås, at

§ 55, stk. 1 og stk. 2,

ændres således, at §§ 35 c-35 f også omfattes af bestemmelsen.

Der er tale om konsekvensændringer som følge af, at der med lovforslaget foreslås indsat bestemmelser,

der bemyndiger energi-, forsynings- og klimaministeren til at fastsætte nærmere regler for to særordninger

for forsøgsvindmøller, en overgangsordning for landvindmøller og en særordning for landvindmøller, her-

under at fastsætte pristillæg til vindmøller omfattet af de med dette lovforslag foreslåede ordninger.

Pristillægget, der fastsættes ved bekendtgørelse på baggrund af forslaget til §§ 35 c-35 f, jf. lovforslagets §

1, nr. 48, skal være omfattet af § 55, der vedrører udbetaling af pristillæg og andre ydelser.

Til nr. 55

Det fremgår af den gældende § 56, stk. 1, at energi-, forsynings- og klimaministeren udbetaler beløb til

berigtigelse af for lidt udbetalt pristillæg og andre ydelser til elektricitet og anvendelse af biogas, hvortil der

ydes pristillæg og andre ydelser efter bestemmelserne i §§ 35 a, 35 b, 36-43, 43 a-43 e, 44-47, 49, 50 og 50

a og regler fastsat i medfør af disse bestemmelser, og opkræver beløb til dækning af for meget udbetalt

pristillæg eller anden ydelse.

Det foreslås, at

§ 56, stk. 1,

ændres således, at §§ 35 c-35 f også omfattes af bestemmelsen.

Der er tale om konsekvensændringer som følge af, at der med lovforslaget foreslås indsat bestemmelser,

der bemyndiger energi-, forsynings- og klimaministeren til at fastsætte nærmere regler for to særordninger

for forsøgsvindmøller, en overgangsordning for landvindmøller og en særordning for landvindmøller, her-

under at fastsætte pristillæg til vindmøller omfattet af de med dette lovforslag foreslåede ordninger.

Begge pristillæg, der fastsættes ved bekendtgørelse på baggrund af forslaget til §§ 35 c-35 f, jf. lovforsla-

gets § 1, nr. 48, skal være omfattet af § 56, der vedrører regulering af udbetaling af pristillæg bl.a. i tilfælde

af, at der er udbetalt for meget eller for lidt.

Til § 2

(…)

Til § 3

Det foreslås i

stk. 1,

at loven, som er erhvervsrettet, træder i kraft den 1. juli 2018 med henblik på at sikre

overensstemmelse med ikrafttrædelsestidspunktet for øvrig erhvervsrettet lovgivning, der som udgangs-

punkt træder i kraft den 1. juli eller den 1. januar.

Det foreslås i

stk. 2,

at energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af

lovforslagets § 1, nr. 48-52, 54 og 55. § 1, nr. 48, der vedrører en overgangsordning for landvindmøller, en

særordning for landvindmøller og to særordninger for forsøgsvindmøller, mens § 1, nr. 50, vedrører de

teknologineutrale udbud. Både de fire ordninger og de teknologineutrale udbud er betinget af, at ordnin-

gerne kan godkendes af Europa-Kommissionen. Reglerne kan derfor tidligst træde i kraft, når Europa-

Kommissionens afgørelse i forhold til statsstøtteretningslinjerne foreligger. Dette gælder også forslaget til

lovforslagets § 1, nr. 49, 51-52, 54 og 55, der alle er konsekvensrettelser på baggrund af forslaget om en

overgangsordning for landvindmøller, en særordning for landvindmøller og to særordninger for forsøgs-

vindmøller. Disse bestemmelser skal først sættes i kraft, når og hvis Europa-Kommissionen godkender ord-

ningerne. Det foreslås endvidere i stk. 2, at ministeren kan fastsætte, at bestemmelserne træder i kraft på

forskellige tidspunkter. Dette skyldes, at Europa-Kommissionens godkendelser af de fire ordninger og ud-

bud af pristillæg i teknologineutrale udbud kan foreligge på forskellige tidspunkter, og det vil derfor kunne

blive nødvendigt, at bestemmelserne træder i kraft på forskellige tidspunkter.

Det foreslås i

stk. 3,

at VE-lovens § 30 og elforsyningslovens § 67, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 46-47

og § 2, nr. 1, ikke finder anvendelse for anlæg, hvor der er indgået en aftale om nettilslutning inden den 1.

juli 2018. Den foreslåede bestemmelse sikrer, at anlægsejere, der har indgået nettilslutningsaftaler inden

den 1. juli 2018 i tiltro til de dagældende regler, fortsat kan nettilslutte efter de hidtil gældende regler.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Dette gælder også for hovedlovene, jf. lov om fremme af

vedvarende energi og lov om elforsyning.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende love

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 1288 af 27. oktober 2016, som

ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 576 af 18. juni 2012,

lov nr. 427 af 18. maj 2016, ved § 2 i lov nr. 1756 af

27. december 2016, ved § 1 i lov nr. 1705 af 23.

december 2016, ved § 1 i lov nr. 1201 af 15. no-

vember 2017 og senest ved § 2 i lov nr. 1667 af 26.

december 2017 foretages følgende ændringer:

[…]

48.

Efter § 35 b indsættes:

»§ 35 c.

Denne bestemmelse omhandler elektricitet

produceret på forsøgsvindmøller på land, der opstil-

les på de nationale testcentre for store vindmøller i

Høvsøre i Lemvig Kommune og Østerild i Thisted

Kommune og opnår tilsagn om pristillæg senest den

31. december 2019.

Stk. 2.

Energi-, forsynings- og klimaministeren kan

forud for et projekts påbegyndelse give tilsagn om

pristillæg for elektricitet fra vindmøller omfattet af

stk. 1 inden for en pulje på 100 mio. kr. (2017-

priser).

Stk. 3.

Energi-, forsynings- og klimaministeren fast-

sætter pristillæggets størrelse og støtteperiodens

længde. Ministeren kan endvidere fastsætte regler

om loft for den samlede støtte pr. virksomhed pr.

projekt.

Stk.4.

Energi-, forsynings- og klimaministeren fast-

sætter regler om ansøgning om tilsagn og udbeta-

ling af pristillæg, om tilsagn og om kriterier for ud-

vælgelse, herunder eventuel lodtrækning, hvis an-

tallet af ansøgninger overstiger budgettet for pul-

jen. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om

antallet af vindmøller pr. ansøgt projekt.

§ 35 d.

Denne bestemmelse omhandler elektricitet

produceret på forsøgsvindmøller på land, der opnår

tilsagn om pristillæg senest den 31. december 2019,

bortset fra vindmøller, som er nettilsluttet i egen

forbrugsinstallation, jf. § 41, og vindmøller, der

[…]

opstilles på de nationale testcentre for store vind-

møller i Høvsøre i Lemvig Kommune og Østerild i

Thisted Kommune.

Stk. 2.

Energi-, forsynings- og klimaministeren kan

forud for et projekts påbegyndelse give tilsagn om

pristillæg for elektricitet fra vindmøller omfattet af

stk. 1 inden for en pulje på 10 MW i 2018 og inden

for en pulje på 25 MW i 2019.

Stk. 3.

Energi-, forsynings- og klimaministeren fast-

sætter pristillæggets størrelse og støtteperiodens

længde.

Stk. 4.

Energi-, forsynings- og klimaministeren fast-

sætter endvidere regler om ansøgning om tilsagn og

udbetaling af pristillæg, om tilsagn og om kriterier

for udvælgelse, herunder eventuel lodtrækning,

hvis antallet af ansøgninger overstiger mængden af

megawatt i puljen. Ministeren kan endvidere fast-

sætte regler om antallet af vindmøller pr. ansøgt

projekt.

§ 35 e.

Denne bestemmelse omhandler elektricitet

produceret på vindmøller på land, der opfylder kri-

terierne i stk. 3, og som nettilsluttes senest den 31.

december 2020, bortset fra vindmøller, som er net-

tilsluttet i egen forbrugsinstallation, jf. § 41.

Stk. 2.

Energi-, forsynings- og klimaministeren kan

yde pristillæg for elektricitet fra vindmøller omfat-

tet af stk. 1 inden for en pulje på i alt 37 MW.

Stk. 3.

Der kan alene ydes pristillæg til projekter,

der opfylder følgende kriterier:

1) Projektet skal være påbegyndt inden den 1. janu-

ar 2017.

2) Støttemodtager skal have modtaget bekræftelse

på støtte inden den 1. januar 2017.

3) Der skal i 2017 have været behandling af en kla-

gesag vedrørende projektet i Planklagenævnet eller

Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Stk. 4.

Energi-, forsynings- og klimaministeren kan

fastsætte andre kriterier for projektets påbegyndel-

se end dem, der fremgår af § 5, stk. 1, nr. 6.

Stk. 5.

Energi-, forsynings- og klimaministeren fast-

sætter pristillæggets størrelse og støtteperiodens

længde.

Stk. 6.

Energi-, forsynings- og klimaministeren fast-

sætter regler om kriterier og procedurer for ansøg-

ning om og udbetaling af pristillæg, fastsætter krite-

rier for bekræftelse på støtte inden den 1. januar

2017, fastsætter nærmere kriterier for behandling

af klagesagerne i Planklagenævnet eller Miljø- og

Fødevareklagenævnet, og fastsætter kriterier for

udvælgelse, herunder eventuel lodtrækning, hvis

antallet af ansøgninger overstiger mængden af me-

gawatt i puljen.

§ 35 f.

Denne bestemmelse omhandler elektricitet

produceret på vindmøller på land, der opfylder kri-

terierne i stk. 3, og som nettilsluttes senest den 31.

december 2020, bortset fra vindmøller, som er net-

tilsluttet i egen forbrugsinstallation, jf. § 41.

Stk. 2.

Energi-, forsynings- og klimaministeren kan

forud for et projekts påbegyndelse og senest den

31. december 2019 give tilsagn om pristillæg for

elektricitet fra vindmøller omfattet af stk. 1 inden

for en pulje på 39 mio. kr. (2017-priser).

Stk. 3.

Der kan alene ydes tilsagn om pristillæg til

projekter, der opfylder følgende kriterier:

1) Der skal i 2017 have været behandling af en kla-

gesag vedrørende projektet i Planklagenævnet eller

Miljø- og Fødevareklagenævnet.

2) Projektet skal have opnået en godkendt lokalplan

inden den 1. januar 2017.

3) Projektet udgør maksimalt til og med seks vind-

møller.

Stk. 4.

Energi-, forsynings- og klimaministeren fast-

sætter pristillæggets størrelse og støtteperiodens

længde.

Stk. 5.

Energi-, forsynings- og klimaministeren fast-

sætter regler om ansøgning om tilsagn og udbeta-

ling af pristillæg, om tilsagn, fastsætter nærmere

kriterier for behandling af klagesagerne i Planklage-

nævnet eller Miljø- og Fødevareklagenævnet, og

fastsætter kriterier for udvælgelse, herunder even-

tuel lodtrækning, hvis antallet af ansøgninger over-

stiger budgettet i puljen.«

§ 43.

Denne bestemmelse indeholder fælles regler

for pristillæg og andre ydelser efter §§ 35 a, 35 b og

36-42.

Stk. 2.

Energi-, forsynings- og klimaministeren kan

fastsætte nærmere regler om adgangen til at mod-

tage pristillæg og andre ydelser efter §§ 35 a, 35 b

og 36-42, om beregningen af vindmøllers installere-

de effekt og produktion og om andre forhold af

betydning for fastsættelsen af pristillæg og andre

ydelser. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan

endvidere fastsætte regler om, hvordan produkti-

onsomkostninger for energiproduktion til elektrici-

tet fra anlæg omfattet af §§ 35 a, 35 b og 41 skal

49.

§ 43, stk. 1

ændres », 35 b« til: »-35 f«.

opgøres.

Stk. 3. ---

50.

Efter § 50 a indsættes før overskriften før § 51:

»Udbud

af pristillæg

§ 50 b.

Denne bestemmelse omhandler udbud af

pristillæg for elektricitet produceret på havvindmøl-

ler omfattet af § 25, jf. § 23, stk. 4, landvindmøller

og solcelleanlæg bortset fra anlæg, som er tilsluttet

i egen forbrugsinstallation.

Stk. 2.

Energi-, forsynings- og klimaministeren af-

holder maksimalt to udbud i perioden 2018-2019.«

§ 51.

Netvirksomhederne indberetter på timebasis

til Energinet.dk mængden af den elektricitet, der er

produceret på anlæg omfattet af §§ 35 a, 35 b, 36-

43, 43 a, 44-47, 49 og 50. Energinet.dk fastsætter

retningslinjer for opgørelse og indberetning af el-

produktionen.

Stk. 2.

Energinet.dk fastsætter markedsprisen for

elektricitet produceret på anlæggene nævnt i stk. 1

som følger:

1) Markedsprisen for elektricitet produceret på

anlæg omfattet af §§ 35 b, 37 og 39-41, § 43 a,

stk. 2 og 7, § 44, stk. 2, og §§ 46 og 47 fastsættes

på timebasis som spotprisen, jf. stk. 3, for elek-

tricitet i det pågældende område.

2) ---

Stk. 3.

---

51.

§ 51, stk. 1, 1. pkt.,

ændres », 35 b« til: »-35 f«.

52.

§ 51, stk. 2, nr. 1,

indsættes efter »35 b«: »-35

f«.

[…]

§ 55.

Udbetaling af pristillæg og andre ydelser for

54.

§ 55, stk. 1

ændres », 35 b« til: »-35 f«.

elektricitet omfattet af §§ 35 a, 35 b, 36-43, 43 a,

44-47, 49 og 50 og regler fastsat i medfør af disse

bestemmelser sker på grundlag af måling af elektri-

citet, der afregnes som leveret til det kollektive

elforsyningsnet.

Stk. 2.

Udbetaling af pristillæg og andre ydelser

efter bestemmelserne i §§ 35 a, 35 b, 36-43, 43 a-43

e, 44-47, 49, 50 og 50 a og regler fastsat i medfør af

disse bestemmelser kan tilbageholdes, hvis elpro-

ducenten eller tilskudsmodtageren uanset anmod-

ning ikke inden for en fastsat frist meddeler fyldest-

gørende oplysninger til brug for en afgørelse om

udbetaling af pristillægget eller anden ydelse eller

tilsyn og kontrol med udbetalingen.

Stk. 3. ---

§ 56.

Energi-, forsynings- og klimaministeren udbe-

taler beløb til berigtigelse af for lidt udbetalt pristil-

læg og andre ydelser til elektricitet og anvendelse af

biogas, hvortil der ydes pristillæg og andre ydelser

55.

§ 56, stk. 1,

ændres », 35 b« til: »-35 f«.

efter bestemmelserne i §§ 35 a, 35 b, 36-43, 43 a-43

e, 44-47, 49, 50 og 50 a og regler fastsat i medfør af

disse bestemmelser, og opkræver beløb til dækning

af for meget udbetalt pristillæg eller anden ydelse.

Stk. 2. ---

[…]