Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18
EFK Alm.del Bilag 151
Offentligt
1854591_0001.png
13
BIDRAG
til en sammenhængende energipolitik
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 151: Henvendelse af 8/2-18 fra Dansk Fjernvarme om publikationen "13 bidrag til en sammenhængende energipolitik" ifm. foretræde for udvalget
1854591_0002.png
Fjernvarmesektoren vil øge andelen af vedvarende
energi fra de nuværende mere end 53 % til at være
CO2-neutral i 2030.
Samtidig vil de danske fjernvarmeselskaber fortsat
reducere i omkostningerne, hvilket vil komme de
mange fjernvarmekunder direkte til gavn.
Det kræver dog, at fjernvarmens
rammebetingelser understøtter dette.
Dansk Fjernvarme giver her sit bud på,
hvordan vi når i mål.
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 151: Henvendelse af 8/2-18 fra Dansk Fjernvarme om publikationen "13 bidrag til en sammenhængende energipolitik" ifm. foretræde for udvalget
1854591_0003.png
El
4,7 %
Olie
9,6 %
Andre
5,9 %
Naturgas
15,6 %
Fjernvarme
64 %
DEN DANSKE FJERNVARME
I dag får 1,7 mio. husstande leveret varme som fjernvarme. Det svarer til, at ca. 64 % af alle
husstande får leveret sin varme fra et af de 400 fjernvarmeselskaber, der spænder fra de
mindre lokale varmeselskaber med blot et par hundrede forbrugere, til de store selskaber
med op til 600.000 forbrugere. Over de seneste 5 år er der netto tilsluttet ca. 20.000 nye
fjernvarmekunder til hvert år.
60 % af fjernvarmeleverancen foretages i en af de 20 største byer i Danmark. 38 % leveres i
mindre byer og i landdistrikterne. De resterende 4 % leveres af barmarksværker.
Den grønne omstilling i fjernvarmen har dels været drevet af centrale statslige målsætninger
og dels krav fra ejerne af de enkelte selskaber, det være sig både de forbruger­ og kommu­
naltejede selskaber. De seneste 10 år er andelen af vedvarende energi i fjernvarmen steget
fra 34 % i 2006 til ca. 53 % i 2016. Medtages den bionedbrydelige del af affaldet er stignin­
gen gået fra 42 % til 62 %.
De seneste tre år er prisen på fjernvarme blevet reduceret med 11 %, hvormed det for en
almindelig husstand hvert år er blevet ca. 1.250 kroner billigere at være fjernvarmeforbruger.
Dette prisfald er realiseret på trods af at brændselspriserne, der ellers udgør lige omkring
halvdelen af fjernvarmeselskabernes samlede omkostninger, det seneste år er steget.
4.000 kr.
3.000
2.000
.000
0.000
64 % har fjernvarme
84 % af fjernvarmeselskaberne er forbruger­
ejede. De står for ca. 36 % af fjernvarme­
leverancen.
12 % er kommunalt ejede og står for ca. 60 %
af leverancen.
De resterende 4 % er enten kommercielle
selskaber eller mindre andelsboligforeninger.
2014
2015
2016
2017
Fjernvarmen bliver billigere
De seneste tre år er prisen på fjernvarme
faldet med 11 % for en gennemsnitlig
husstand.
FJERNVARMENS SAMFUNDSANSVAR
Når de danske fjernvarmeselskaber er lykkedes med at reducere omkostninger, samtidig med, at de har gået forrest i den grønne omstilling og
fastholdt en høj forsyningssikkerhed, så skyldes det i vid udstrækning, at de har fastholdt fokus på kerneopgaven. Indenfor fjernvarmens ram-
mer, hvor fjernvarmeforbrugernes penge skal gå til at udvikle fjernvarmen, har de danske selskaber fastholdt fokus på kerneopgaven. Opkræves
der for mange penge fra forbrugerne, bliver de sendt retur til forbrugerne. Er der behov for at lave supplerende investeringer, er det ligeledes
selskaberne og deres ejere, der træffer de nødvendige beslutninger. Et aktivt ejerskab af selskaberne, hvor det enten er det lokale byråd eller
forbrugerne selv, der har den direkte kontakt til selskabet, sikrer at selskaberne handler ansvarligt overfor, hvad deres ejere kræver af dem.
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 151: Henvendelse af 8/2-18 fra Dansk Fjernvarme om publikationen "13 bidrag til en sammenhængende energipolitik" ifm. foretræde for udvalget
1854591_0004.png
FJERNVARMEN
I 2030
En stor del af fjernvarmeselskabernes ejere har allerede lokalt forankrede strategier for, hvordan
og hvornår de ønsker at blive CO2­neutrale. For sektoren samlet set er der ligeledes et stort
ønske om fortsat at gå forrest og bidrage til at indfri de klimapolitiske målsætninger i perioden
efter 2020.
En samlet målsætning om at øge andelen af vedvarende energi fra de nuværende 53 % til en
fremtid i 2030 uden fossile brændsler er en realistisk målsætning. For de fleste varmeselskaber
vil det være muligt at indfri samtidig med at selskaberne fortsat reducerer deres samlede
omkostninger og dermed også gør det billigere at være fjernvarmeforbruger.
For at give fjernvarmeselskaberne de bedst mulige betingelser for at indfri de overordnede
politiske målsætninger om fortsat at reducere forbrugernes betaling for varme og uden at gå
på kompromis med forsyningssikkerheden følger her en række forslag, der hver for sig og sam­
let set vil understøtte målsætningen.
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 151: Henvendelse af 8/2-18 fra Dansk Fjernvarme om publikationen "13 bidrag til en sammenhængende energipolitik" ifm. foretræde for udvalget
1854591_0005.png
1
Giv fjernvarmeselskaberne mulighed for
selv at vælge miljøvenligt brændsel
Da de store naturgasreserver i Nordsøen blev
fundet, gav det god mening at sikre en fornuftig
gen til naturgas ophæves. Alt for mange steder er der hindringer
for at anvende de billigste og miljøvenlige brændsler.
Dansk Fjernvarme anbefaler
at reducere
den statslige afgift på naturgas og at
fjernvarmeselskaberne skal have
frit brændselsvalg, så de selv
kan beslutte hvilket brænd­
sel, der for dem giver den
mest miljøvenlige og
omkostningseffektive
varmeproduktion.
afsætning, så vi som samfund kunne udnytte ressourcerne. Det
skulle fjernvarmeselskaberne hjælpe til med, hvorfor en række
selskaber blev pålagt at bruge dette brændsel.
I dag er naturgas blevet et dyrt brændsel som følge af svingende
priser og afgift til staten. Naturgassen kan fastholdes som et
overgangsbrændsel mod den grønne biogas, men det kræver en
lavere statsafgift. Sænkes afgiften på gas kan kraftvarmeværker i
en periode undgå store prisstigninger på varmen og gennemføre
grøn omstilling. Fjernvarmeselskaberne skal imidlertid have fri­
hed til at vælge andre brændsler og derfor skal brændselsbindin­
2
Giv fjernvarmeselskaberne mulighed for at
fokusere på fjernvarmeproduktion
Da den danske energiforsyning i 1980’erne gik
fra en primær central energiforsyning med nogle få
billig varme til sine forbrugere, fordi de samtidig skal opretholde
et el­produktionsapparat, der sjældent benyttes – og som derfor
er en udgift for dem.
Dansk Fjernvarme anbefaler
at kraftvarme­
kravet ophæves, under hensyntagen
til allerede foretagne investerin­
ger, sådan at selskaberne og
deres ejere i fællesskab kan
beslutte sig for den billig­
ste og mest klimavenlige
løsning.
store centralt placerede kraftværker til en decentral energiforsy­
ning, med mange mindre værker, blev de nye værker af myndig­
hederne pålagt et kraftvarmekrav. De skulle både producere el
og varme. Kraftvarmen har været afgørende for, at vi har et af
verdens mest energieffektive energisystemer, hvilket har medført
en betydelig miljømæssig gevinst ved den høje udnyttelse af
brændslet.
Men i takt med at der er blevet opført flere og flere vindmølle­
parker og at Danmark med kabler er blevet forbundet endnu
tættere til vores nabolande, er behovet for kraftvarmeproduceret
el faldet. I dag er kravet en hæmsko for, at selskaberne kan levere
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 151: Henvendelse af 8/2-18 fra Dansk Fjernvarme om publikationen "13 bidrag til en sammenhængende energipolitik" ifm. foretræde for udvalget
1854591_0006.png
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 151: Henvendelse af 8/2-18 fra Dansk Fjernvarme om publikationen "13 bidrag til en sammenhængende energipolitik" ifm. foretræde for udvalget
1854591_0007.png
3
Miljøvenlig varmeforsyning i hele Danmark
I de store byer forsynes forbrugerne primært
med fjernvarme produceret på bæredygtig
biomasse. På de decentrale værker gennemføres den
gerne, og for forbrugerne udenfor fjernvarmens nuværende
forsyningsområde. Samtidig sikrer eldrevne varmepumper og
elpatroner essentiel fleksibilitet for elsystemet ved at binde de
forskellige energigrene tættere sammen og ikke mindst sikre en
lagereffekt for den svingende elproduktion.
Dansk Fjernvarme anbefaler
bedre vilkår for eldrevne var­
mepumper og for elpatroner
i fjernvarmen, herunder at
el­tarifsystemer under­
støtter fleksibilitet og
lagring via omkostnings­
ægte afregningsformer.
grønne omstilling ligeledes med bæredygtig biomasse, men også
med solvarme og i mindre grad udnyttelse af overskudsvarme.
Når de decentrale kraftvarmeværker ved udgangen af 2018 ikke
længere modtager grundbeløbet, der fungerer som betaling for
at stå til rådighed med elkapacitet, vil det betyde, at forbrugerne
hos en række selskaber kan forvente prisstigninger på helt op til
10.000 kr. om året pr. husstand.
Bedre vilkår for både eldrevne varmepumper og elpatroner vil
kunne sikre en fortsat billig varmeforsyning fjernvarmeforbru­
4
rende med energi.
Bygningsreglementet bør afspejle
reel varmeefterspørgsel
Energiforbrug i bygninger udgør næsten 40 %
af det samlede energiforbrug i Danmark. Såvel
blot har oplevet en begrænset energimæssig gevinst ved at stille
skærpede krav.
Dansk Fjernvarme anbefaler,
at
bygningsreglementet opdate­
res, så forbrugerne får reelle
lavenergihuse med miljø­
venlig varme, der matcher
deres forbrug uden brug
af uøkonomisk egen­
produktion.
bygningsreglementet BR15 som BR20 stiller skærpede energi­
krav til nybyggeri. De skærpede krav har sikret en mere moderne
bygningsmasse, der foruden at udnytte energiressourcerne bedre
også mange steder har sikret boliger, der er blevet selvproduce­
Imidlertid vælger beboerne ofte at udnytte en del af gevinsten
ved boligens energioptimering til at øge efterspørgslen efter
komforten i stedet for at reducere forbruget, så forbruget er ofte
markant højere end forventet. Det er medvirkende til, at Danmark
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 151: Henvendelse af 8/2-18 fra Dansk Fjernvarme om publikationen "13 bidrag til en sammenhængende energipolitik" ifm. foretræde for udvalget
1854591_0008.png
5
Biomasse er en trædesten på vej mod 100 %
vedvarende energi i varmeproduktionen
Størstedelen af de centrale kraftvarmeværker og
en række decentrale kraftvarmeværker har allerede
Dansk Fjernvarme anbefaler,
at de politisk fastsatte investe­
ringsvilkår med elproduktionstilskud fremtids­
sikres, og at fremtidige ændringer i
skatter og afgifter som minimum
ikke ændrer på konkurrence­
dygtigheden overfor fossile
brændsler eller giver
ulige vilkår til indivi­
duel opvarmning med
biomasse, eksempelvis
træpiller.
omstillet deres varmeproduktion fra kul til bæredygtig biomasse.
Omstillingen betyder, at de i alt ca. 250 anlæg i 2020 vil have
foretaget store investeringer i en omstilling til biomasse. En
omstilling, der sparer klimaet for 7,4 mio. tons CO₂ i forhold til
1990 og erstatter 1,6 mio. tons kul. Den udvikling vil fjernvarme­
selskaberne gerne fortsætte, da bæredygtig biomasse er et
brændsel, der ikke er afhængig af sol og vind, men derimod
understøtter integration af vind og sol.
6
Danmark.
Overskudsvarmen skal varme i stuerne
I dag kommer ca. 3 % af den samlede mængde
fjernvarme fra overskudsvarme. Analyser viser, at
der er potentiale til at firedoble dette, så mere end
Skal det fulde potentiale udnyttes, er der behov for yderligere
justeringer i vilkårene for varmepumper i fjernvarmen.
Dansk Fjernvarme anbefaler
at fjerne dobbeltbeskatningen af
overskudsvarme, fritage overskudsvarmen fra varmeforsynings­
lovens prisbestemmelser, sikre afgiftsfrihed for de virksomheder,
der vil forære varmen væk, og sikre
halvering af elafgiften til varme­
pumper i fjernvarmen – også
efter 2021.
12 % af varmen i fremtiden kommer fra overskudsvarme. Dette
potentiale vokser i takt med, at flere datacentre finder vej til
Overskudsvarmen udnyttes ved, at temperaturen i overskuds­
varmen løftes op til opvarmningsniveau ved hjælp af en varme­
pumpe, der drives af el. Elafgifter og ­tarifferne spiller derfor
en stor rolle for økonomien ved udnyttelse af overskudsvarme,
og i dag skrinlægges mange projekter netop på grund af disse
afgifter. Med den trinvise afskaffelse af PSO’en og reduktionen
af elafgiften til varme, der løber frem til 2021, er der for en stund
sikret rentabilitet i de bedste overskudsvarmeprojekter.
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 151: Henvendelse af 8/2-18 fra Dansk Fjernvarme om publikationen "13 bidrag til en sammenhængende energipolitik" ifm. foretræde for udvalget
1854591_0009.png
7
Bind el- og fjernvarmenettet
tættere sammen
Da elsektoren i højere og højere grad udgøres af
vind og solenergi, er der stadig større behov for, at
Når elkedlerne i dag kun bruges i begrænset omfang, skyldes det
de meget høje tariffer, som fjernvarmeselskaberne skal betale for
at få transporteret den nødvendige el.
Dansk Fjernvarme anbefaler,
at
der sikres omkostningsægte
eltariffer for fjernvarmen, så
betaling for transport og
levering af energien afspej­
ler den reelle omkostning,
som fjernvarmeselska­
berne giver anledning til.
fjernvarmen udgør et solidt lager for den, set fra et forsynings­
sikkerhedsperspektiv, usikre vedvarende energiproduktion. En
fortsat høj udnyttelse af ressourcerne kan sikres ved at binde
el­ og varmeteknologierne tættere sammen og udnytte fjernvar­
mens store muligheder for at levere den nødvendige fleksibilitet.
Det kan gøres med varmepumper, eller ved at sikre udnyttelse
af de store elkedler, der allerede i dag udgør en betydelig del af
varmeproduktionen.
8
Naturgasforsyningen skal omstilles
til miljøvenlig forsyning
Naturgas dækker i dag ca. 16 % af det danske
energiforbrug og forsyner ca. 390.000 kunder. Indivi­
forbrugerne, da fjernvarmeselskaberne derfor ofte skal genbe­
regne og genindsende deres projektforslag til kommunen.
Dansk Fjernvarme anbefaler
en ændring af de samfundsøko­
nomiske forudsætninger, så de bidrager til
at sikre en bæredygtig omstilling af
varmeforsyningen, og at løbende
ændringer i teknologikataloget
ikke betyder, at selskaberne
skal ændre deres projekt­
forslag med tilbagevir­
kende kraft.
duel gasopvarmning skal med tiden konverteres til grøn forsyning,
hvis Danmark skal være uafhængig af fossile brændsler i 2050.
I dag spænder projektbekendtgørelsen ben for, at naturgaskun­
derne kan få lov til at konvertere til miljøvenlig fjernvarme, selvom
konverteringerne er blandt de billigste CO₂­reduktionsmåder uden
for den CO₂­regulerede forsyning. Det skyldes, at de klima­ og
miljøøkonomiske omkostninger ikke følger de reelle omkostninger,
men i stedet baserer sig på den kunstigt lave pris på CO₂­kvoter.
Samtidig er der krav om, at projektforslag skal baseres på nyeste
viden, hvilket betyder, at de hyppige delopdateringer af teknolo­
gikataloget påfører store forsinkelser og ekstraomkostninger for
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 151: Henvendelse af 8/2-18 fra Dansk Fjernvarme om publikationen "13 bidrag til en sammenhængende energipolitik" ifm. foretræde for udvalget
1854591_0010.png
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 151: Henvendelse af 8/2-18 fra Dansk Fjernvarme om publikationen "13 bidrag til en sammenhængende energipolitik" ifm. foretræde for udvalget
1854591_0011.png
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 151: Henvendelse af 8/2-18 fra Dansk Fjernvarme om publikationen "13 bidrag til en sammenhængende energipolitik" ifm. foretræde for udvalget
1854591_0012.png
9
Fair regulering af miljøomkostningerne
i varmeforsyningen
Hvor fjernvarmeselskaberne i dag betaler for
CO₂­belastningen gennem kvoter på det regulerede
Dansk Fjernvarme anbefaler,
at konkurrenceforholdet mellem
privat opvarmning og fjernvarme sidestilles, så der i begge
tilfælde betales for de miljømæssige
omkostninger, som varmeproduktio­
nen medfører.
CO₂­marked og i øvrigt er omfattet af stram regulering, er der i
dag ingen miljøomkostninger for de husejere, hvis hus opvarmes
med brændeovn. Det på trods af at undersøgelser viser, at miljø­
belastningen fra brændeovne langt overstiger den øvrige del af
varmesektoren målt pr. kWh.
10
Stærk tværkommunal myndighed
i energiplanlægningen
I dag er kommunerne både planlægnings­ og
godkendelsesmyndighed i de enkelte fjernvarme­
der bliver øget behov for varmeforsyning og hvor de eksiste­
rende forsyninger ikke dækker en udbygning.
Dansk Fjernvarme anbefaler
at myndig­
hedsbeføjelsen, i de områder, hvor
varmeforsyningen går på tværs
af kommuneskel, løftes til en
ny tværkommunal myn­
dighed.
projekter. I takt med at transmissionsselskaber får en stærkere og
stærkere rolle i varmeforsyningen, der i stigende grad udbygges
på tværs af kommuneskel, er der ligeledes behov for en myndig­
hed, der påtager sig planlægnings­ og godkendelsesansvaret på
tværs af grænserne. Det kunne være en opgave, som regionerne
eller en anden tværkommunal myndighed påtog sig for at sikre
en helhedsbetragtning i udvidelsen af den miljøvenlige varme­
forsyning. Samtidig skal det sikres, at energiplanlægning på et
tidligt tidspunkt inddrages i byplanlægning, så der ikke forekom­
mer uhensigtsmæssige løsninger i bl.a. tætte byområder, hvor
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 151: Henvendelse af 8/2-18 fra Dansk Fjernvarme om publikationen "13 bidrag til en sammenhængende energipolitik" ifm. foretræde for udvalget
1854591_0013.png
11
Forskning og udvikling skal styrkes
Eksporten af fjernvarmeteknologi og rådgivning
er steget fra ca. 6 mia. kr. om året i 2013 til ca. 6,7
mia. kr. ved udgangen af 2016. Fjernvarmeindustrien
et bedre samspil mellem særligt el og varme samt lagring af de
fluktuerende energikilder nødvendiggør øget viden og udvikling
af teknologiske løsninger.
Dansk Fjernvarme anbefaler,
at det politiske ambitionsniveau
indenfor forskning og udvikling af energi­
teknologi hæves til en millard kroner,
og at de afsatte midler sikres en
bred anvendelse i hele udvik­
lingskæden samt får en
mere permanent status, så
der ikke hvert år forhand­
les om beløbets størrelse.
forventer, at eksporten vil være stigende til 8,1 mia. kr. i 2020 og
10,7 mia. kr. i 2025, hvilket er ca. 60 % mere end i dag.
Det er imidlertid vurderingen, at potentialet kan hæves, såfremt
der i endnu højere grad fokuseres på forskning og udvikling
indenfor sektoren.
Hvor de offentlige midler inden for forskning og udvikling af
energiteknologi i dag ligger på årligt knap en halv mia. kr., var
det for blot et par år siden oppe på 1 mia. kr. om året. En evalue­
ring af den offentlige forskningsstøtte til energi viser, at for hver
tilskudskrone forøges eksporten med 2 kr. Det øgede behov for
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 151: Henvendelse af 8/2-18 fra Dansk Fjernvarme om publikationen "13 bidrag til en sammenhængende energipolitik" ifm. foretræde for udvalget
1854591_0014.png
12
Fjernkøling skal udbredes
Udbygning med fjernkøling er i Europa alene
vokset med 23 % over de seneste fire år. Selvom
der i Danmark er en relativ høj efterspørgsel efter
Dermed kan produktionen af fjernkøling ligestilles med kraft­
varme og bør derfor også have adgang til kraftvarmeområderne.
Dansk Fjernvarme anbefaler,
at der
fastsættes klare rammer, der vil
sikre udbredelse af fjernkøling
i Danmark.
køleløsninger, er det endnu ikke særligt udbredt. Det hænger
bl.a. sammen med manglende faste rammer for investeringer og
manglende referencepunkter for fjernkøling herhjemme. I ener­
gisektoren er der bred anerkendelse af et stort eksportpotentiale
i fjernkøling, hvor den danske industri står stærkt, hvilket bør
udnyttes.
Fremtidens fjernkøling vil ske i samproduktion med fjernvarme,
hvor varmepumper er med til at sikre høj brændselsudnyttelse.
13
Reduktion af CO₂ bør være i højsædet
med ny energispareordning
Energiselskabernes frivillige energispareordning
er i dag Danmarks eneste virkemiddel til at opfylde
varmepumper går fri. Fjernvarmen har brugt 2,4 mia. kr. på
energispareindsatsen de seneste seks år, så denne inkonsekvente
tildeling af ansvar for den danske energireduktion medfører kon­
kurrenceforvridning.
Dansk Fjernvarme anbefaler,
at
energispareindsatsen placeres
hos en central, skattefinansie­
ret enhed mens fjernvarmen
får mulighed for at foku­
sere på omlægning og
optimering af produktio­
nen og distribution.
EU's energieffektiviseringskrav. Energispareaftalen fastlægger
reglerne for energibesparelsernes realisering, men reglerne har
vist sig åbne for fortolkning, og ordningen har været udsat for
hård kritik på grund af en række tvivlsomme energispareprojek­
ter, et svigtende tilsyn med ordningen og omkostninger, der er
steget i takt med de politiske mål. Det er således ikke længere
billigere at reducere forbrug i forhold til at omlægge produktion,
hvilket ordningen ikke afspejler.
Ordningen finansieres primært af el, gas og fjernvarme­
forbrugere, mens det meste af transportsektoren og individuel
opvarmning i form af brændeovne og pillefyr samt individuelle
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 151: Henvendelse af 8/2-18 fra Dansk Fjernvarme om publikationen "13 bidrag til en sammenhængende energipolitik" ifm. foretræde for udvalget
1854591_0015.png
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 151: Henvendelse af 8/2-18 fra Dansk Fjernvarme om publikationen "13 bidrag til en sammenhængende energipolitik" ifm. foretræde for udvalget
1854591_0016.png
Merkurvej 7, 6000 Kolding
[email protected]
@DkFjernvarme
Dansk Fjernvarme
76 30 80 00
danskfjernvarme.dk
/danskfjernvarme