30. oktober 2016
Åbent brev til folketingets Energi, Forsynings- og Klimaudvalg
Kystnære havmøller vil ødelægge danske kyster.
Regeringen har i sin 2025 plan fremlagt forslag til fjernelse af PSO afgiften. Dette indebærer, at Regeringen
ønsker at opgive planerne om de kystnære havmøller, som både skæmmer kysterne og som vil belaste
økonomien i den grønne omstilling.
Ikke uventet reagerer den magtfulde vindmølleindustri kraftigt imod planerne om at opgive de kystnære
havmøller. Dele af Folketinget ønsker – ukritisk – at tromle videre med den grønne omstilling, koste hvad det
vil økonomisk for den danske stat og uden hensyn til ødelæggelser af naturværdier, som kystnære havmøller
giver anledning til.
Vi savner en objektiv debat hos de politiske partier, om man virkelig ønsker at bruge samfundsmidler på at
ødelægge de danske kyster. Hvor er objektiviteten hos de politiske partier – er det kun regeringen, der har
fokus på fremtiden og værdierne i samfundet?
Lokale tilhængere af de kystnære havmøller ser med rosenrøde briller på det projekt, som vinderen af den
statslige udbudsrunde Vattenfall nu søger at markedsføre overfor de politiske beslutningstagere på
Christiansborg og den brede offentlighed. Vi vil nedenfor sætte fokus på, hvordan Vattenfall søger at påvirke
beslutningsprocessen ved at tegne et rosenrødt billede af, hvordan møllerne vil tage sig ud i deres projekt.
Om Vattenfalls projekt
Vattenfall anfører i en pressemeddelelse den 12. september 2016:
”vi har brugt rigtig mange kræfter på at udforme de to anlæg (Vesterhav Syd og Nord), så de syner mindst
muligt fra kysten. Hel konkret placerer vi en stor del af møllerne otte-ni kilometer fra kysten mod den afstand
på 4 fire km, der ellers var mulighed for. Samtidig planlægger vi mølletyper, der måler højest 190 m i højden,
hvor Energistyrelsens udbud angav en max højde på 220 meter.”
Figur 1: Vattenfalls placering af Vesterhav Syd