Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18
EFK Alm.del Bilag 144
Offentligt
Skræmmende læsning af VVM redegørelsen for Havvindmøller Syd.
Jeg vil starte med at slå fast, jeg er IKKE imod vindmøller eller alternativ energi.
Nedenstående er afsnit og uddrag af sandhedspostulater, fra VVM redegørelsen, foretaget af Energinet
Danmark. Det er skræmmende at projektet er blevet godkendt, når så stærke argumenter er i spil. Især bør
man hæfte sig ved beskrivelsen af de visualiseringer i VVM, hvor det understreges at de ikke er retvisende.
Det store spørgsmål tilbagestår. Hvorfor er der ikke brugt retvisende visualiseringer ?. Dette er da ellers
minimumskrav i for eksempel lokalplansarbejde. Og selve turismeaspektet fylder 3 linjer i VVM
undersøgelsen. Der kan blive opsat op til 33 styk 189 meter høje 6 KW møller i området. Den bedste
visuelle effekt af hvor meget møllerne vil fylde, er at tage til Lyngvig fyr. Fra klitvejen er der 987 meter til
det 30 meter høje fyrtårn mod vest. Og dette vil cirka blive højden på møllehusene (Narceller), som disse vil
opleves ved at placere Hav møllerne, på den 4
8 km tiltænkte afstand.
Gengivelser og udpluk fra VVM undersøgelsen: (Direkte kopieret over, som det er skrevet i VVM).
Netop landskabet omkring Ringkøbing Fjord, Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord afspejler i samspil med
Vestkysten en væsentlig fortælling om dels landskabets dannelse og dels hvordan kystprofilen konstant
ændrer sig, og som præger store dele af Vestkysten. Området er derfor blandt de mest værdifulde
nationale kystlandskaber i Danmark i et nationalt geologisk perspektiv.
Undersøgelsesområdet for havmølleparken har en udstrækning på 14 km langs kysten, og havmøllerne vil
derfor mange steder kunne fylde hele baggrunden, når de særligt værdifulde landskaber opleves. Fra
kysten og de høje klitter er en væsentlig del af landskabsoplevelsen de vide og uforstyrrede udsigter over
havet og langs kysten. Fra stranden opleves landskabet som et velafgrænset kystrum, der mod øst
afgrænses af høje klitter og mod vest åbner sig over Vesterhavet.
Udvalgte visualiseringer er gengivet i nærværende afsnit som eksempler. Det skal understreges, at
billederne her er reduceret væsentligt fra deres oprindelige størrelse (A3), og i denne rapport derfor alene
er til orientering og ikke kan betragtes som udtryk for retvisende visuel påvirkning. Det skal ligeledes
pointeres, at det ikke er det fulde antal havmøller, der kan ses på alle visualiseringer.
Fra stranden ved Nørre Lyngvig vil havmøllerne fylde hele synsfeltet, når man fra samme sted i landskabet
kigger ud over havet mod nordvest og sydvest. Lige bag de høje klitter nærmest kysten vil klitterne have en
afskærmende effekt, men lidt længere tilbage i landskabet vil havmøllerne blive meget synlige over
klitterne.
Både fra kysten og klitterne langs kysten samt i store dele af området omkring Ringkøbing Fjord og Stadil
Fjord vurderes havmøllerne at blive så markante i landskabsbilledet, at de vil tilføre landskabet en høj grad
af forstyrrelse og resultere i en væsentlig påvirkning.
I de store sommerhus- og turistområder, som dominerer kystområdet, vil befolkningen ligeledes opleve en
ændret visuel påvirkning, hvilket potentielt kan have betydning for den rekreative anvendelse af området
og oplevelsen af landskabets rekreative værdier.
Påvirkningen af turismen og de rekreative værdier vil primært være knyttet til det visuelle indtryk.
I forhold til trækkende andefugle er det vurderet, at følgende arter kan blive påvirket af projektet:
Kortnæbbet gås, grågås, bramgås, mørkbuget knortegås, lysbuget knortegås, pibeand, krikand og spidsand.
EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 144: Henvendelse af januar 2018 fra Tonny Lemqvist, Ringkøbing, om VVM-redegørelsen for havvindmølleparken Vesterhav Syd
1852018_0002.png
Afhængigt af arternes følsomhed og fuglenes trækruter kan barriereeffekt og kollisionsrisiko medføre
negative påvirkninger af fugle. Denne risiko gælder også for en del af områdets rastende fugle, som også vil
opleve en øget risiko for kollision med havmøllerne.
Den eventuelle påvirkning er vurderet for trækfuglene: kortnæbbet gås, grågås, bramgås, lysbuget
knortegås, pibeand, krikand og spidsand, samt for følgende havfugle, som også vurderes at kunne påvirkes:
Ederfugl, sortand, toppet skallesluger, rødstrubet lom, almindelig kjove, ride, hættemåge, dværgmåge,
stormmåge, sildemåge, sølvmåge, svartbag, splitterne, fjordterne og havterne.
Min egen kommentar til træfugleproblematikken:
Der er i dag i bl.a. Norge, store problemer med
dødfundne Havørne og et betydeligt antal trækfugle, ved de Kystnære mølleparker. Disse er oftest placeret
oppe i fjeldregioner, nær kystlinjerne. Hvem vil få ansvaret med at fjerne døde, halvdøde lemlæstede
trækfugle langs kysten ?, når disse driver i land.
Uddrag af konklusionen i VVM.
Oplevelsen af landskabet indenfor store dele af nær- og mellemzonen til havmølleparken bliver påvirket af
havmøllerne. Derfor skal følgende afværgeforanstaltninger etableres:
Havmøllerne skal opstilles i et let opfatteligt geometrisk mønster og optræde i landskabet som en
velafgrænset gruppe.
Det må kun rejses møller af samme højde, udseende og type indenfor området.
Havmøllerne bør desuden placeres så langt fra kysten som muligt, for at mindske den visuelle påvirkning
fra det kystnære landskab mest muligt.
Så kan man jo spørge sig selv hvorvidt Vesterhav Syd projektet bør realiseres, som et kystnært projekt i det
hele taget.
Og sidst men ikke mindst: Bør vi opføre kystnære møller i Danmark med så stærke implikationer.
Jeg mener helt klart nej. Og jeg er ikke imod hverken Vindmøller eller alternativ energi. Bare realistisk
omkring påvirkning og miljøet og vores fremtidige udsigt.
Der er snak om 15 km længere el-ledninger. Hvem tør løbe denne enorme risiko, for at spare så få penge ?.
Vi gambler om potentielle omsætningsnedgange på op imod 40% i handels- og turisme erhvervet.
Jeg tror ikke Vattenfall kan gøre erstatning gældende, før de kan redegøre for et tab. Den beregning kan
blive en ganske spændende en af slagsen.
Så hjælp med at stoppe møllerne på denne placering, og få dem ud på ca 20 km, fra kysten. Skriv under på
den igangværende underskriftindsamling, så vi kan påvirke det i den retning. Møllerne skal ikke stoppes, de
skal bare flyttes ud af syne. Noget VVM konklusionen i øvrigt anbefaler.
https://www.skrivunder.net/nej_til_kystnarevindmoller
Tonny Lemqvist.
Velling v. Ringkøbing