EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 131: Talepapir fra samrådet den 18. januar 2018 om erhvervslivets kritik af regeringens kurs på klima- og energiområdet, jf. EFK alm. del - samrådsspm. I, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18
EFK Alm.del Bilag 131
Offentligt

Samråd i Folketingets Energi-, Forsynings- og Klima-

udvalg d. 18. januar vedr. samrådsspørgsmål I

Kontor

Energikontor I

Dato

15. januar 2018

J nr.

497-2017

/ANMJE

Samrådsspørgsmål I

De to store danske virksomheder Danfoss og Grundfos ud-

trykker i

en artikel i Børsen den 6. december 2017: ”Dan-

foss: Danmark sakker bagud i klimaræs” en alvorlig bekym-

ring for, at regeringens kurs på klima- og energiområdet er

for uambitiøs og vil forringe Danmarks konkurrenceevne på

området for grønne teknologier, varer og tjenester. Vil mini-

steren redegøre for, hvorfor ministeren i artiklen, hvor be-

kymringerne beskrives, ikke tager kritikken mere alvorligt,

og om det skyldes, at erhvervslivet efter ministerens opfat-

telse tager fejl?

Ministerens svartale:

Jeg vil gerne starte med at takke for spørgsmålet, som jeg

på bedste vis vil forsøge at besvare i det følgende.

Side 1/13

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 131: Talepapir fra samrådet den 18. januar 2018 om erhvervslivets kritik af regeringens kurs på klima- og energiområdet, jf. EFK alm. del - samrådsspm. I, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Siden regeringen tiltrådte, er der taget en lang række initia-

tiver, der bidrager væsentligt til, at Danmark fortsat står i en

stærk førerposition på energi- og klimapolitikken og er en

central spiller på både den europæiske og internationale

scene. Det er en førerposition, som i høj grad er til fordel

for de danske virksomheder, der udvikler og afsætter grøn

teknologi og tjenester på de internationale markeder.

Der bliver løbende lavet rapporter og vurderinger af, hvor-

dan verdens lande klarer sig i den grønne omstilling. Her

ligger Danmark helt fremme i feltet. Hvis vi kaster et blik på

nogle af de rapporter, der er blevet fremlagt i løbet af det

sidste års tid, så er jeg faktisk ganske stolt og optimistisk

på Danmarks vegne:

Lige inden nytår blev Danmarks energisystem for fjerde år i

træk kåret som verdens bedste af

FN’s World Energy

Council. Danmarks

fik ”triple A”-rating,

fordi vi er det land i

verden, der bedst balancerer forsyningssikkerhed, grøn

omstilling og billig energi.

Kort tid forinden havde Danmarks energi- og klimapolitik

været til femårigt gennemsyn af Det Internationale Energi-

agentur, der fremhævede Danmark som et internationalt

forbillede, fordi vi bygger vindmøller til rekordlav pris, og

har gode elkabler til vores nabolande.

Side 2/13

I sommer udgav Verdensnaturfonden i samarbejde med en

andre NGO’er en rapport, der viste, at

Danmark er verdens

bedste land til at fostre grønne start-up virksomheder.

I foråret 2017 udgav World Economic Forum sin årlige rap-

port over, hvor godt verdens lande klarer omstillingen af

deres energisektor. Her er Danmark gået fra en 8. plads i

2013 til en 4. plads i 2017. Det er den hidtil bedste place-

ring for Danmark, hvilket særligt skyldes udviklingen inden-

for bæredygtighed.

Endelig kårede Verdensbanken i vinter Danmark til det land

i verden, der har de bedste investeringsvilkår og adgang til

energi, energieffektivitet og vedvarende energi.

Det nye år er også startet med en flot verdensrekord til

Danmark. For i 2017 var vi det land i verden, der kunne

dække den største andel af vores el-produktion med grøn

strøm fra vindmøller.

Så jeg er grundlæggende optimistisk og mener, at Dan-

mark står solidt på den internationale scene, når det gælder

grøn omstilling.

Det betyder selvfølgelig ikke, at vi kan læne os tilbage og

hvile på laurbærrene. For det må selvfølgelig ikke blive en

sovepude. Og det er det heller ikke for regeringen.

Side 3/13

Derfor har regeringen sat ambitiøse mål. Vi har gennemført

en række tiltag og har planer om yderligere initiativer i den

kommende tid.

[Ambitiøse mål]

Hvis vi starter med målsætningerne, så har regeringen sat

ambitiøse mål, som kun få andre lande kan matche. Vi har

mål om:



Mindst 50 pct. vedvarende energi 2030.



Udfasning af kul i elsektoren i 2030.



Uafhængighed af fossil energi i 2050.



Lavemission med 80-95 pct. CO2-reduktion i 2050.

Derudover har Danmark påtaget sig et af de højeste kli-

mamål i hele EU på 39 pct. CO2-reduktion i 2030 for de

sektorer, der ligger uden for kvoteområdet.

[Resultaterne]

Hvis vi kaster et hurtigt blik på nogle af resultaterne på den

hjemlige bane, så vil jeg fremhæve den store og politisk

bredt funderede PSO-aftale, som vi lavede i efteråret 2016.

Aftalen igangsætter investeringer i nye havvindmølleparker,

der tilsammen vil kunne forsyne omkring 900.000 danske

husstande med grøn strøm om året og sænke Danmarks

CO2-udledning markant.

Side 4/13

Aftalen giver erhvervslivet den største økonomiske lettelse i

nyere tid til gavn for konkurrence, vækst og arbejdspladser.

Og aftalen letter elregningen for de danske husholdninger,

så familierne får flere penge mellem hænderne, når PSO-

afgiften er fuldt udfaset. Aftalen er socialt afbalanceret, så

en typisk LO-familie får en forøgelse af rådighedsbeløbet

på 2.500 kr. i 2025.

I efteråret skrev regeringen og Dansk Folkepart energipoli-

tisk danmarkshistorie ved at lave en aftale om for første

gang nogensinde at lade solceller og vindmøller konkurrere

om at levere mest grøn strøm til forbrugerne for sammen-

lagt ca. 1 mia. kr. i årlige udbud i 2018 og 2019.

For de penge forventer vi, at der vil kunne opføres i alt ca.

190 MW vedvarende energi svarende til ca. 140.000 dan-

ske husstandes årlige elforbrug, ligesom Danmarks CO2-

udledning vil blive reduceret.

Denne aftale valgte samrådsspørgerens parti Socialdemo-

kratiet desværre at stå udenfor.

Socialdemokratiet valgte også at stå udenfor den erhvervs-

aftale, som regeringen lavede i efteråret sammen med

Dansk Folkeparti og Radikale Venstre.

Side 5/13

Her tog vi ellers nogle markante grønne skridt ved at sæn-

ke elvarmeafgiften med 15 øre pr. kWh i 2019 og 20 øre pr.

kWh i 2020, hvilket næsten en halvering.

Dermed styrker vi anvendelse af eldrevne varmepumper i

fjernvarmeproduktionen såvel som i husholdninger og er-

hvervene. Vi gør det også mere attraktivt at udnytte over-

skudsvarme og dermed fremme elektrificeringen i varme-

forsyningen til gavn for Danmarks grønne omstilling.

Sammen med Socialdemokratiet og resten af energiforligs-

kredsen har vi også lavet en innovativ ny ordning, der skal

erstatte oliefyr med varmepumper, hvor Energistyrelsen i

samarbejde med en række virksomheder gør det muligt at

skrotte oliefyret og få varmen leveret fra en varmepumpe

på abonnement. Ordningen vil sikre, at 1.800 husstande i

hele landet får mulighed for at sende oliefyret på pension

og få grøn og klimavenlig varme.

Jeg kunne nævne flere resultater, men jeg vil også gerne

fremhæve nogle af de ting, regeringen har gjort på den in-

ternationale scene. For grænseoverskridende problemer

som klimaforandringer kan kun løses ved stærkt internatio-

nalt samarbejde og en global indsats.

Side 6/13

I EU arbejder vi fra dansk side først og fremmest på at hæ-

ve ambitionsniveauet. Senest har jeg på energirådsmødet i

december forsøgt at få

hævet EU’s mål for vedvarende

energi fra 27 til 30 procent i 2030.

Det lykkedes som bekendt desværre ikke, men vi fortsætter

ufortrødent arbejdet med at sikre en ambitiøs energipolitik i

EU.

Det lykkedes så til gengæld at få en beslutning om en re-

form af EU’s kvotehandelssystem efter lange forhandlinger.

Her var Danmark i front i arbejdet med at sikre opbakning til

en ambitiøs reform. Beslutningen udgør en væsentlig mile-

pæl, da reformen vil bidrage til et mere markedsbaseret

energisystem med lavere støtte til vedvarende energi.

Ligeledes er det i EU lykkedes at få lovgivningen for EU’s

2030-klimamål forhandlet på plads. Det er den lovgivning,

der skal gøre EU’s bidrag til

Parisaftalen til virkelighed.

Konkret er det lykkedes at nå til enighed med de øvrige

EU-lande og Europa-Parlamentet om både byrdefordeling-

saftalen for de sektorer, der ligger udenfor kvoteområdet,

dvs. populært sagt biler, bønder og boliger. Desuden er der

opnået enighed om, hvordan vi skal integrere CO2-

udledningen fra jord og skov i EU’s klimaregulering.

Side 7/13

Det har været svære forhandlinger. Jeg er derfor stolt af, at

vi er kommet i mål med gode resultater for EU, Danmark og

klimaet.

Med Parisaftalen har vi den internationale ramme, som er

nødvendig for at kunne håndtere den globale klimaudfor-

dring. Regeringen støtter helhjertet op om Parisaftalen, og

regeringen tager aktivt lederskab for at drive den grønne

dagsorden frem efter Parisaftalen.

Statsministeren har sat sig i spidsen for en international

koalition af lande, byer, stater og virksomheder, der skal

levere konkrete grønne løsninger. Danmark lægger hus til

det første topmøde i kredsen til efteråret.

I foråret bliver Danmark sammen med Sverige vært for ver-

dens største energikonference i 2018, hvor ministre fra

G20-landene og en repræsentanter fra en lang række af

verdens førende virksomheder gæster København og

Malmö.

Her skal vi kort fortalt levere konkrete løsninger og drive det

internationale arbejde frem efter Paris.

Side 8/13

Parisaftalen skaber samtidig en stor efterspørgsel efter

netop de teknologier, løsninger og serviceydelser, som den

danske energibranche er verdensførende i at levere, og det

skal vi udnytte.

Hvis vi skal løse den globale klimaudfordring er det helt af-

gørende, at vi får vækstøkonomierne og de store CO2-

udledere med.

Danmark samarbejder med energimyndighederne i vækst-

økonomier som Kina, Mexico, Sydafrika, Vietnam, Indone-

sien og Tyrkiet. Vi stiller vores erfaring og viden til rådighed

og hjælper vækstøkonomierne med at lave planer for deres

grønne omstilling og føre dem ud i livet.

På den måde påvirker Danmark potentielt op til 2 mia.

energiforbrugere, som står for en tredjedel af verdens CO2-

udledning.

Vi udbreder den danske energimodel fra 5 mio. danskere til

2 mia. energiforbrugere i nogle af verdens største økono-

mier.

Et konkret eksempel er vores gode samarbejde med Kina.

Side 9/13

I Kina har vi mange projekter, og et af dem er at gøre Kinas

kraftværker mere fleksible. I dag er det kort fortalt sådan, at

Kina har svært ved at få den grønne strøm fra vindmøllerne

ind i energisystemet, når det blæser meget, og så slår de

over på kulkraft i stedet.

Derfor hjælper vi Kina med at få et mere fleksibelt energi-

system, hvor man kan skrue op og ned for kulkraftværker-

ne.

Hvis det lykkes, kan vi hjælpe Kina med at nedbringe deres

CO2-udledninger med hvad der svarer til over 75 pct. af

Danmarks samlede CO2-udledninger. Det er en kæmpe

klimagevinst og en meget effektiv måde at nedbringe de

globale CO2-udledninger.

Vi støtter også op om den globale indsats for at udfase kul.

Prisen på vedvarende energi rasler ned, og vi er nået til et

punkt, hvor nye havvindmølleparker er billigere end nye

kulkraftværker i Danmark. Kul hører derfor fortiden til i

Danmarks el-produktion.

Regeringen har derfor ved COP23 indmeldt Danmark i alli-

ancen om at udfase kul. Det er ansvarligt over for klimaet

og ansvarligt over for de kommende generationer.

Side 10/13

Jeg er nu gået i dialog med ejerne af de tre store kraftvær-

ker, der stadigvæk benytter kul, om at sende kullene på

pension.

Vores stærke europæiske og internationale engagement er

med til at åbne vigtige døre for de mange danske virksom-

heder, der lever af at eksportere grøn energiteknologi og

know-how.

For at understøtte denne indsats yderligere har regeringen

lanceret Danmarkshistoriens første eksportstrategi for

energi i samarbejde med energisektoren og energiindustri-

en.

Eksportstrategien indeholder en ambitiøs målsætning om at

fordoble eksporten af energiteknologi i 2030 til mindst 140

mia. kr.

Vi har med eksportstrategien styrket indsatsen og den dan-

ske tilstedeværelse på centrale eksportmarkeder som

Tyskland, Storbritannien og USA, hvor vi gennem vores

samarbejder med myndighederne er helt inde i landenes

maskinrum og derfor ved, hvad landene tænker.

Den viden er værdifuld for danske virksomheder og kan

være med til at udvide centrale eksportmarkeder og øge

kendskabet til danske energiteknologiske løsninger.

Side 11/13

[Kommende initiativer]

Og regeringens initiativer stopper ikke her.

Regeringen vil i den kommende tid præsentere et energi-

udspil, der fastholder Danmarks styrkeposition.

Energiudspillet skal udmønte ambitionerne i regerings-

grundlaget. Ikke mindst vil regeringens målsætning om

mindst 50 pct. vedvarende energi i 2030 være et centralt

omdrejningspunkt.

Det vil kræve milliardinvesteringer i de kommende år at nå

dertil. Med den energipolitik, som vi kender i dag, og de be-

slutninger, der allerede er truffet, så når Danmark op på, at

ca. 40 pct. af vores energiforbrug vil være dækket af vedva-

rende energi i 2030.

Hvis der ikke træffes yderligere beslutninger frem mod

2030, vil mankoen til 50 pct. målet formentlig stige lidt, da

energiforbruget forventes øget. For at nå regeringens mål,

skal vi altså have ca. 11 pct. point mere vedvarende energi

i 2030.

Det vil kræve store investeringer. Hvis vi skulle nå målet

alene ved at bygge nye havvindmølleparker, så skal vi

Side 12/13

bygge ca. 8 meget store havvindmølleparker på størrelse

med Kriegers Flak fra 2020-2030.

Det er ikke regeringens politik at nå målet alene ved at

bygge nye havvindmølleparker. For vi skal gøre det på en

måde, som er mest muligt omkostningseffektivt. Vi skal gø-

re flere ting samtidig såsom at udbygge med mere vedva-

rende energi, spare på energien og sætte energiafgifter

ned for at fremme brugen af grøn el til opvarmning og i

transportsektoren.

Men det viser udfordringens størrelse rent billedligt.

[Afslutning]

Jeg ser frem til at fremlægge regeringens udspil til en ny

energiaftale i løbet af den kommende tid, og jeg vil gerne

invitere alle Folketingets partier med til forhandlingerne.

Indtil da vil jeg slutte af for nu.

Jeg ser frem til en god drøftelse her i dag, om hvordan vi

kan samarbejde om at fastholde Danmark som et grønt fo-

regangsland.

Tak for ordet.

Side 13/13