EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 119: Talepapir fra åbent samråd den 11/1-18 om udnyttelse af dansk VE-strøm - Viking Link-projektet (samrådsspm. G og H), fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18
EFK Alm.del Bilag 119
Offentligt

Samråd i Folketingets Energi-, Forsynings- og

Klimaudvalg den 11. januar 2018 vedr. udfasning af

kul og udnyttelsen af dansk VE-strøm

_____________________________________

Samrådsspørgsmål G + H

I Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg har Søren Egge

Ramussen (EL) stillet ministeren følgende 2 samrådsspørgsmål G

og H:

Samrådsspørgsmål G:

“Hvad indebærer den indgåede aftale i Bonn om, at en række lande

”vil udfase kul fra deres elforsyninger inden 2030” og ”forpligter sig

til at støtte ren energi gennem investeringer og til at begrænse

finansiering til traditionel kulkraft”, hvad angår udveksling af el

mellem Danmark og udlandet, og hvad betyder aftalen for kilden for

den strøm, der skal passere via Viking Link, i og med at også

Storbritannien har tilsluttet sig aftalen og disse forpligtelser?”

Samrådsspørgsmål H:

”Vil ministeren arbejde for, at udnyttelsen af den stigende mængde

dansk VE-strøm udnyttes samfundsøkonomisk mest fornuftigt, og

dermed også foretage en vurdering af, om en investering på 11 mia.

kr. i Viking Link betalt af forbrugerne er den samfundsmæssigt mest

optimale investering for forbrugerne set i forhold til at foretage en

tilsvarende investering i en elektrificering af varmesektoren og

transportsektoren, som betyder, at VE-strøm, som ellers skulle

eksporteres, i stedet udnyttes i Danmark??”

Energi-,

Forsynings-

Klimaminist

eriet

Stormgade

2-6

1470

København K

T: +45 3392

2800

Side 1/10

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 119: Talepapir fra åbent samråd den 11/1-18 om udnyttelse af dansk VE-strøm - Viking Link-projektet (samrådsspm. G og H), fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Ministerens svartale:

Jeg vil gerne starte med at takke for de 2 spørgsmål, som jeg på

bedste vis vil forsøge at besvare samlet i det følgende.

[Hovedpunkter ved indgåelse af aftale om udfasning af kul]

Da jeg i november var i Bonn for at deltage i COP23, var jeg stolt

over at indmelde Danmark i alliancen om at udfase kul. På baggrund

af denne alliances mål arbejder regeringen for at sende det danske

kul på pension frem mod 2030.

Ved at indgå i et stort internationalt samarbejde med mindst 25

ambitiøse lande, områder og delstater har vi sammen forpligtet os til

at arbejde for, at de sorte kul i el-produktionen skal udfases inden

2030 og erstattes af grønne energikilder. Kul er det fossile

brændsel, der sender mest CO2 ud i atmosfæren, og som dermed er

værst for klimaet. Derfor er jeg som sagt stolt over, at Danmark er

en del af denne aftale, som er en nødvendig vej at gå for at nå 2

graders målet.

Det er et ansvarligt skridt, Danmark har taget. Vi har med aftalen

handlet ansvarligt over for klimaet og ansvarligt over for de

kommende generationer.

Alliancen om kuludfasning har tre direkte forpligtelser. For det første

forpligter landene sig til at udfase eksisterende traditionel kulkraft og

til et stop for nye traditionelle kulkraftværker uden opfangning og

lagring af CO2 – det man kalder CCS.

Side 2/10

For det andet kan virksomheder og ikke-statslige partnere herudover

forpligte sig til ikke at anvende kul i deres virksomhedsdrift

For det tredje forpligter alle parter af aftalen sig til at støtte ren

energi, både offentligt og privat, gennem investeringer og til at

begrænse finansiering til traditionel kulkraft uden CCS.

[Danmark skal fortsat være i verdenseliten indenfor energi]

Energiområdet har i mange år været en dansk styrkeposition, og

dansk energipolitik skal også fremover holde Danmark i den

absolutte verdenselite. Vores mål er, at Danmark bliver

fossiluafhængige i 2050.

I regeringen arbejder vi for, at det grønne kan udkonkurrere det

sorte. Prisen på vedvarende energi rasler ned, og vi er nået til et

punkt, hvor nye havvindmølleparker er billigere end nye

kulkraftværker i Danmark. Kul hører derfor fortiden til i Danmarks el-

produktion.

Det ser vi ved, at mange af de danske kraftværker allerede er godt i

gang med omstillingen. Og med de seneste års tigerspring for prisen

på vedvarende energi kan kullene sendes på pension, uden at

energipriserne stiger, og uden at det koster vækst eller

arbejdspladser.

Side 3/10

Det er også det, vi forfølger internationalt i blandt andet samarbejde

med Kina. Her viser vi med de danske erfaringer, at vedvarende

energi er et omkostningseffektivt alternativ til kul. Det er vejen frem,

hvis man vil hjælpe med udfasning af kul og fremme ren energi.

[Kuludfasningsaftalens konsekvenser for Viking Link]

Alliancen om kuludfasning, som blev indgået i Bonn, er altså rigtig

godt nyt. Der er spurgt til, om aftalen påvirker den strøm, som skal

løbe gennem den kommende Viking Link-forbindelse.

Hertil må jeg sige, at det ikke er til at se på den strøm, der løber

gennem kablet, hvordan den er produceret. Men alliancen forventes

ikke at få konsekvenser for den danske el-udveksling.

Den britiske regering annoncerede allerede i 2016, at de ville udfase

kul uden opfangning eller lagring (altså CCS) inden 2025. Denne

beslutning har ikke ændret den britiske regerings holdning til

hverken Viking Link eller andre udlandsforbindelser. Og alliancen fra

Bonn skal ses som et forsøg på at udbrede denne politik og få andre

med på vognen.

Som jeg tidligere skriftligt har svaret udvalget, så følger det af de

beregninger, som er lavet i forbindelse med behandlingen af

Energinets ansøgning om at etablere Viking Link, at forbindelsen vil

få el-produktionen i Storbritannien til at gå ned med ca. 8-10 TWh

[terra-watt] årligt i perioden 2023-2030.

Det svarer til ca. 3 pct. af den årlige britiske elproduktion i perioden.

Denne reduktion sker på kulværker, der i Storbritannien ofte er

ældre og ineffektive, samt på gasfyrede værker.

Side 4/10

Reduktionen erstattes af produktion fra en række lande, navnlig

Tyskland. Den tyske el-produktion beregnes til at stige

omkring 5-6 TWh [terra-watt], hvilket svarer til lige under 1 pct. af

den årlige tyske elproduktion i perioden 2023-2030.

Denne ekstra produktion på den tyske side sker på nyere og mere

effektive kulfyrede værker sammenholdt med de britiske – samt i et

vist omfang på gasfyrede værker.

Tyskerne er dog i høj grad også fortalere for en grøn omstilling af

Europas energiforsyning og har i de seneste år selv udbygget

kraftigt med vedvarende energi. Således udgør vedvarende energi

efterhånden en stor andel af deres el-miks.

Og kigger vi på længere sigt, er internationale el-forbindelser en

central forudsætning for omstillingen af hele det europæiske

energisystem og nedbringelsen af CO2-udledningerne. Et mere

integreret europæisk elmarked vil gøre det nemmere og billigere at

integrere større mængder fluktuerende vedvarende energi, og

dermed bidrage til at udfase elproduktion på kul.

[Viking Link er en god investering]

Danmark har som nævnt sikret sig, at vi stadig er i verdenseliten

inden for energipolitikken og går forrest med den grønne omstilling

ved at være med til at sende kullene på pension i 2030.

Side 5/10

Det er på samme tid vigtigt for regeringen, at den grønne omstilling

sker på en bæredygtig og effektiv måde, der ikke gør det dyrere at

være dansker eller at drive virksomhed i Danmark.

Der er ingen tvivl om, at vi fremover skal drive en større del af vores

energisystem på el. Jeg er derfor enig med spørger i, at vi kommer

til at få stigende mængder dansk VE-strøm, og denne danske VE-

strøm skal udnyttes samfundsmæssigt mest fornuftigt.

Men jeg ser ikke udlandsforbindelser og national elektrificering som

alternativer til hinanden. Begge kan understøtte den grønne

omstilling og en fleksibel brug af vores ressourcer.

Vi er i disse år vidne til, at der bygges mere og mere vind og sol

rundt om i EU. Samtidig reduceres kapaciteten af kul og kernekraft.

Det øger værdien af at dele kapacitet på tværs af grænser til at

opretholde elforsyningssikkerheden, så vi trækker på ressourcerne,

dér hvor de er.

Vore el-forbindelser sikrer, at den billigste produktion kan komme

ind på markedet. Her er det vigtigt for mig at understrege, at tiden er

løbet fra, at vi ser energi- og klimapolitik som et strengt nationalt

emne. Vi lever ikke længere på isolerede ”energipolitiske øer”. Vores

energisystemer og energimarkeder er allerede koblede. Og det er

vigtigt, hvis vi skal opnå en optimal udnyttelse af vores ressourcer.

Side 6/10

Handel med el over grænserne er billigere, end hvis alle lande skal

forsyne sig selv. Det er ikke økonomisk rationelt, hvis hvert enkelt

land skal bygge fuld reserve for tidspunkter, hvor f.eks. vinden ikke

blæser, og foretage fuld indpasning af egen vindkraft. EU har faktisk

beregnet gevinsten ved et mere forbundet europæisk el-marked,

hvor reserver deles over grænser. Disse beregninger viser, at

omkostningsniveauet til el i EU kan reduceres med op til 40 mia.

euro årligt omkring 2030.

Og vi har i Danmark allerede i dag god gavn af vores

udlandsforbindelser. De er med til at sikre, at vi for det første har en

af de laveste markedspriser på el i Europa, for det andet en af de

højeste forsyningssikkerheder, og for det tredje en af de højeste

andele af vedvarende energi i elsystemet.

Når vi fortsætter udbygningen, er det for, at vi også fremadrettet kan

gennemføre en grøn omstilling af vores og Europas energisektor, og

samtidig sikre billig og pålidelig strøm til både private og

virksomheder i Danmark.

Følsomhedsberegningerne understøtter også, at Viking Link

understøtter grøn omstilling.

Fx vil en stigningen i vindkraftskapacitet mellem år 2020 og 2030

med 50 pct. i alle modellerede områder i forhold til Energinets

analyseforudsætninger, medføre en stigende værdi af Viking Link og

Vestkystforbindelsen med ca. 3,5 mia. DKK.

Side 7/10

Viking Link-projektpakken er altså en god investering for

forsyningssikkerheden og elmarkedet i Danmark. Grundige

beregninger af Viking Link-projektpakken har vist, at vi står med en

samfundsøkonomisk god investering med en absolut robust

business case. Viking Link-kablet forbinder Danmark til et område

med anderledes profiler inden for både vind, sol og for elforbrug. Det

bidrager positivt til forsyningssikkerheden i både Danmark og

Storbritannien.

Og lad mig nu en gang for alle slå fast. Regeringen står IKKE med

en pose penge med 11 mia. kr., som frit kan investeres. Selve

investeringen i Viking Link-projektet tjener sig selv hjem med

fortjenesten på køb og salg af strøm til Storbritannien, samt betaling

for den transit af strøm, der vil være gennem Danmark fra Tyskland.

Fortjenesten fra denne øgede handel med el forventes at blive så

stor, at der også bliver råd til at sænke de tariffer, som vi alle betaler

over elregningen, og som dækker omkostninger til drift og

vedligeholdelse af elnettet.

Den øgede handel med el vil også betyde, at selve prisen på el

(spotprisen) stiger en smule som følge af større efterspørgsel.

Samlet set betyder det, at projekterne isoleret vil medføre en

stigning i den samlede elregning for en almindelig husholdning på

ca. 8-40 kr. ekskl. moms om året.

Hér er det vigtigt at huske, at de nye forbindelser sparer os for

udgifter til back-up-kapacitet, og at de reducerer behovet for støtte til

Side 8/10

vores vedvarende energi. Alt sammen noget, som vil gøre det

billigere at være dansker.

Endeligt skal vi huske, at vi ikke er de eneste, som overvejer kabler

til Storbritannien. Norge er i gang med at bygge ét kabel, og de

overvejer ét mere. Hvis de bygger, og vi ikke gør, så vil prisen på

strøm også stige, uden vi får del i de samme gevinster ved handlen

med el.

[Flere elementer i regeringens energipolitik]

Tillad mig her til sidst at understrege, at regeringens energipolitik er

mere end blot et enkelt eller to initiativer. Vi skal skrue på mere end

ét håndtag for at nå vores mål om, at Danmark i 2050 skal være et

lavemissions samfund, der er uafhængig af fossile brændsler.

Vi har allerede med vækstaftalen sænket elvarmeafgiften pr. 1.

januar 2019. Det vil komme mange forbrugere til gode og være med

til at fremme anvendelsen af varmepumper i fjernvarmen. Og det er

et vigtigt skridt i retning af en elektrificering af vores energisystem.

Det er regeringens vision, at Danmark skal have det mest

integrerede, markedsbaserede og fleksible energisystem i Europa,

der kan håndtere stigende mængder vedvarende energi på en

omkostningseffektiv måde. Der skal ske en integration af

energisystemer på tværs af lande og sektorer – el, varme, gas,

transport og forsyning – og en effektiv udnyttelse af ressourcerne.

Side 9/10

Derfor er Viking Link-projektpakken et centralt element i regeringens

kommende energiudspil.

Men det er selvsagt langtfra det eneste initiativ. Udspillet til en ny

energiaftale vil sætte retningen for Danmarks grønne omstilling frem

mod 2030. Her er en central målsætning blandt andet, at mindst 50

pct. af Danmarks energibehov dækkes af vedvarende energi til den

tid.

Det kommende energiudspil skal være med til at sikre, at Danmark

fremadrettet kan bibeholde det bedste energisystem i verden, som vi

netop, for andet år i træk, er blevet kåret til at besidde af FN-

organisationen World Energy Council. Denne kåring er netop et

bevis på, at vi fra dansk side har fundet en stærk kombination af

forsyningssikkerhed, grøn omstilling og billig energi.

Det er en kombination, som jeg agter at videreføre i mit fremtidige

arbejde med energi-, forsynings- og klimapolitikken i Danmark.

Tak for ordet.

Side 10/10