Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg
Dato
7. januar 2018
Meddelelse om styrkelse af EU’s energinet, KOM (2017) 718
Notatet oversendes tillige til Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg
1. Resumé
Kommissionen har den 23. november 2017 fremsat en meddelelse om styrkelse af
EU’s energinet. Meddelelsen gør status over fremskridt i integreringen og moderni-
seringen af de europæiske energitransmissionsnet og skitserer indsatsområder i
2018 med henblik på udbygning og udnyttelse af infrastrukturen for at bidrage til
opfyldelsen af klima- og energipolitikkens mål for 2030 og frem.
Meddelelsen vurderes ikke at have lovgivningsmæssige eller økonomiske konse-
kvenser for Danmark.
Regeringen lægger generelt stor vægt på rettidig udbygning af energiinfrastruktur i
Europa for at fremme det indre marked og regionalt samarbejde, øge forsynings-
sikkerheden og fremme integration af vedvarende energi.
2. Baggrund
Det Europæiske Råd vedtog i 2002 en målsætning om at opnå en sammenkobling
af EU’s medlemslandes
energitransmissionsnet svarende til mindst 10 procent af
den installerede el-produktionskapacitet for alle medlemsstater i 2020. I 2011 ved-
tog Rådet, at ingen EU-medlemsstater bør forblive isoleret fra de europæiske gas-
og elektricitetsnet efter 2015. Med forordningen om retningslinjer for den transeu-
ropæiske energiinfrastruktur (vedtaget den 21. marts 2013) og den dertilhørende
finansieringsdel (Connecting Europe Facility, CEF)) er der skabt bedre rammer for
en hurtigere udbygning af el- og gasinfrastrukturerne i EU.
Konklusionerne fra Det Europæiske Råd oktober 2014 understregede vigtigheden
af det fuldt udfoldede og forbundne indre energimarked, samt at det fremadrettet
ville være en prioritet at undgå ineffektive interkonnektorer (dvs. interkonnektorer,
der ikke udnyttes effektivt). Det Europæiske Råd støttede som følge heraf, at mål-
sætningen blev øget til 15 procent interkonnektivitet i 2030. Det blev herunder også
konkluderet, at Kommissionen jævnligt skulle rapportere til Det Europæiske Råd
om udviklingen med det formål at opnå et mål på 15 procent i 2030. Målet for inter-
konnektion skal nås gennem implementering af PCI-projekter (Projekter af Fælles
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2805
Side 1/4
www.efkm.dk