Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18
EFK Alm.del Bilag 113
Offentligt
Kære Energiudvalg,
Velling v. Ringkøbing julen 2017.12.25
Jeg vil med dette brev appellere til jer, som ansvarlige politikkere, om at genoverveje
placeringen af Havmøller i kystnære områder. Havmøller hører til ude i havet.
Her i Vestjylland, nærmere betegnet kyststrækningen fra Hvide Sande til Søndervig,
og længre oppe nordpå, er vi havnet i en grim situation. Der blev i 2012 vedtaget et
«Energipolitisk CO2 forlig» omkring opførelse af såkaldte Kystnære Havvindmøller.
Dette afstedkom et projektudbud langs ovennævnte kysstrækning, som Vattenfall
vandt udbuddet på. Der var fra start stor modstand og meget blandet opbakning til
projektet, som indeholder et 20 tal vindmøller på 189 m størrelse, placeret inde på 4
km afstand fra kysten. En bue syd for Hvide Sande op i mod Lyngvig Fyr. Og så
videre mod Søndervig med samme afstand, dog sluttende ude på 8 km fra kysten.
Disse møller kommer til at ligge i et af de områder med højest antal sommerhuse
langs klitten. Og det er med garanti at de kommer til at få svært ved at leje disse ud
efter opstillingen af omtalte møller. Det har adskillige Tyske gæster allerede
bekræftet i diverse tv interviews. Ingen gæster i sommerhuse = ingen ansatte i
butikkerne.. eller service erhverv tilknyttet samme sommerhuse. Noget af det sidste
vi har tilbage i området er netop en uspoleret natur og en superflot horisont ud over
havet mod vest.
Disse turister udgør en årlig omsætning op imod 3 miliiarder kroner, og en
beskæftigelse på 400
600 menesker på mere eller mindre årsbasis nu. Sat i
relation til at nu næsten uddøde fiskererierhverv, har efterladt området i et vacuum,
ud fra et beskæftigelsesmæssigt udgangspunkt.
Hele miseren med placeringen nu, er en havnemester i Hv. Sande og den tidligere
Borgmester, som mente dette var en god ide. Hele forundersøgelsen, og den
tilhørende VVM undersøgelse, er ekstremt overfladisk. Man troede det ville
afstedkomme beskæftigelse på de lokale fabrikker og flere ansatte på havnen. Men
nu er møllerne i ordre hos Siemens i Tyskland, og arbejdskraften bliver formentlig af
udenlandsk herkomst, som tilfældet er i de fleste større danske anlægsarbejder.
Siden 2012 har store dele af teknologien ændret sig, og nogle af hovedargu-
menterne for kystnære Havmøller er nærmest ikke eksisterende mere. Jeg har
vedhæftet en saglig redegørelse for dette i form af en kronik fra JP. Samt ydereligere
en opfordring fra en lokal Revisor, som opfordrer det nye Byråd til at omgøre VVM
undersøgelsen, og revurdere projektet i et mere neutralt lys.
EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 113: Henvendelse af 26/12-17 fra Tonny Lemqvist om kystnære havvindmøller
1840916_0002.png
Det er så helt indlysende en fejldisponering, som aldrig burde have fundet sted i
dette projekt. Især Havmøllerne Syd og Nord, vil blive danmarkshistoriens største
fejltagelser. Og alle ved hvor svært det er at ændre på historien, når det er foregået.
Samtidigt har Vattenfall’s visualiseringer, været decideret fejlbehæftet og toltalt
misledende. Det er ikke en seriøs måde at vinde gehør for sin sag. Det er nærmest
bedragerisk.
DET ER IKKE for sent i dette tilfælde,
tværtimod syntes jeg det ville være 100%
rigtigt at få en second opinion på dette.
Hvor er Naturstyrelsen og Danmarks Naturfredning henne i disse projekter.
Da jeg ville rense en sø op på 150 m2, måtte jeg igennem en papirmølle med
biologer og netop DN, i over 2 år. Og det foregik i min egen baghave.
Hav nu modet til at vise hvad i er gjort af og sig stop for disse projekter.
Det forlyder at Horns Rev 1 bliver ledigt for nye Havvindmøller. Det ville være den
perfekte placering for mølleparker af denne størrelse. Hele lednings- og
infrastrukturen er på plads. Møllerne på Horns rev ligger ca 25 km fra land.
Hvis man lader dette projekt gå sin gang, så er man 100% oppe i skandaleskalaen
på højde med IC4 togene.
Mvh
Tonny Lemqvist.
Velling v. Ringkøbing.
CC: Energiminister Lars Lilleøre.
CC: Miljøminister Esben Lunde Larsen
https://jyllands-posten.dk/debat/kronik/ECE10108243/groen-energi-skal-da-ikke-
oedelaegge-naturen
https://dagbladetringskjern.dk/laeserbrev/Vesterhav-Syd-kan-reelt-
omgoeres/artikel/313093