EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 110: Orientering om vejledning i brug af totaløkonomi for danske vandselskaber

Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18
EFK Alm.del Bilag 110
Offentligt

Vejledning i brug

af totaløkonomi

for danske

vandselskaber

Energistyrelsen

20. december 2017

Forfattere:

Sigurd Næss-Schmidt, Partner

Malte Lisberg Jensen, Senior Economist

Sabine Wilke, Economist

Liv Kristine Ravn og

Lærke Kilsdal, Research Assistants

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 110: Orientering om vejledning i brug af totaløkonomi for danske vandselskaber

Vejledning i brug af

totaløkonomi for danske

vandselskaber

Forord

Formålet med denne vejledning er, at give alle vandselskaber (både dem, der er omfattet af

vandsektorloven, og dem, som ikke er) vejledning i og inspiration til at anvende totaløko-

nomiske vurderinger. De er relevante, når der skal foretages indkøb af nyt udstyr, nye løs-

ninger eller gennemføres større udbud. Denne vejledning kan anvendes som et værktøj til

at afgøre, hvilke investeringer og indkøb der er de mest hensigtsmæssige og bedste på lang

sigt set ud fra et totaløkonomisk perspektiv. Materialet gør det muligt at sammenligne al-

ternative investeringer med hinanden og gør det nemt og overskueligt at vurdere levetid,

energieffektivitet og holdbarhed. For vandselskaber omfattet af vandsektorloven er vejled-

ningen endvidere et vigtigt værktøj i TOTEX-reguleringen. TOTEX-reguleringen giver

større fleksibilitet mellem drifts- og anlægsomkostninger, men stiller samtidig højere krav

til fremtidige investeringer og indkøb gennem effektiviseringskrav på de totale omkostnin-

ger. Totaløkonomiske vurderinger kan i denne forbindelse benyttes til at træffe de mest

hensigtsmæssige investeringsbeslutninger på lang sigt og på den måde imødekomme TO-

TEX-reguleringen.

Vejledningen indeholder en beskrivelse af, hvorfor det er en god idé at anvende totaløko-

nomiske vurderinger, og beskriver gennem konkrete og illustrative eksempler hvilke pro-

cesser, man skal igennem. Med vejledningen følger et regneark, som automatisk beregner

de samlede omkostninger, der er forbundet med en investering eller indkøb. Den korte in-

struktion i, hvordan regnearket anvendes, findes i appendikset sidst i vejledningen. Regne-

arket er et hjælpeværktøj til at vurdere totaløkonomien i projekterne.

For mange drikke- og spildevandsselskaber er totaløkonomiske vurderinger allerede en in-

tegreret del af hverdagen. Denne vejledning og det tilhørende regneark er imidlertid mål-

rettet til de danske vandselskaber, og bygger på

–

og er inspireret af

–

andre velfungerende

vejledningsindsatser på området.

Det betyder, at materialet både kan anvendes selvstæn-

digt eller supplere allerede eksisterende materiale og interne processer.

Vandsektoren har testet anvendeligheden af vejledningen

Vi ønsker, at materialet er så brugbart som muligt for både store og små drikke- og spilde-

vandsselskaber. Derfor har vi inddraget seks repræsentative selskaber af forskellig stør-

relse og med forskellige karakteristika. De har testet både vejledningen og regnearket på

investeringer, som de tidligere har gennemført. For at dække vandselskabernes forskellig-

heder i forhold til størrelse, aktiviteter og ejerskab har vi inddraget følgende selskaber:



Tre mindre forbrugerejede vandselskaber (drikkevand)

To mellemstore kommunale vandselskaber (både drikke- og spildevand)

Et stort vandselskab (både drikke- og spildevand)

Greve Vandværk A.m.b.a. fortalte efter gennemlæsningen af denne vejledning, at de står

over for en udfordring om, hvorvidt de skal bygge nyt eller renovere det eksisterende vand-

værk. I den forbindelse oplevede de denne vejledning som et brugbart og konkret værktøj

til at vurdere, om det er totaløkonomisk bedst at bygge nyt eller renovere.

Vi har særligt anvendt Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens, herunder Forsyningssekretariatets, vejledninger etc.

Greve Vandværk A.m.b.a.

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 110: Orientering om vejledning i brug af totaløkonomi for danske vandselskaber

Vejledning i brug af totaløkonomi for danske

vandselskaber

Indholdsfortegnelse

Forord

Sammenfatning

Totaløkonomiske vurderinger

1.1 Hvad er formålet med totaløkonomiske vurderinger?

1.2 Hvornår er det relevant at bruge totaløkonomiske

vurderinger?

Teknikken bag totaløkonomiske

vurderinger

2.1 Hvilke omkostninger skal man inkludere i en

totaløkonomisk beregning?

2.2 Nutidsværdi

2.3 Beregning af nutidsværdi

Totaløkonomiske vurderinger i udbud 17

3.1 Dialog med jeres leverandører og inddragelse af

totaløkonomiske vurderinger

3.2 Hvordan kan man anvende totaløkonomiske vurderinger i

evalueringer af flere forskellige tilbud

3.3 Krav til tilbudsgiver kan give gode rammer for at sikre

totaløkonomien

Litteraturliste

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 110: Orientering om vejledning i brug af totaløkonomi for danske vandselskaber

Vejledning i brug af totaløkonomi for danske

vandselskaber

Sammenfatning

Totaløkonomiske vurderinger er et værktøj, der kan bruges som udgangspunkt for at træffe

mere hensigtsmæssige investeringsbeslutninger. Denne vejledning giver en introduktion

og inspiration til, hvordan der foretages totaløkonomiske vurderinger. Vejledningen er byg-

get op omkring tre kapitler:



Kapitel 1 Totaløkonomiske vurderinger

Dette kapitel beskriver, hvad formålet med totaløkonomiske vurderinger er, og

hvornår det er relevant at anvende.

Kapitel 2 Teknikken bag totaløkonomiske vurderinger

Dette kapitel gennemgår, hvilke omkostninger i et investeringsprojekt, der skal

inkluderes i en totaløkonomisk vurdering. Ved hjælp af konkrete eksempler vises

det, hvordan nutidsværdien af et projekt skal beregnes, og hvorfor nutidsværdien

er relevant at beregne, når der anvendes totaløkonomiske vurderinger.

Kapitel

3 Totaløkonomiske vurderinger i udbud

Dette kapitel beskriver, hvordan dialog med potentielle leverandører kan sikre

den bedst mulige investering givet jeres behov. Endvidere beskrives det, hvordan

totaløkonomiske vurderinger kan anvendes til at evaluere forskellige tilbud og

stille krav til leverandører. På den måde sikres den mest fordelagtige indkøbs- og

investeringsbeslutning.



Vejledningen suppleres af et regneark, så man på egen hånd kan beregne totaløkonomien i

de potentielle investeringsprojekter, som man står over for. Når man indtaster anskaffel-

sessummen og de tilhørende fremtidige betalinger, fortæller regnearket automatisk, hvad

nutidsværdien, og derved totaløkonomien, af de forskellige investeringer eller indkøb er.

Derudover laver regnearket automatisk overskuelige grafer, som viser nutidsværdien for

de forskellige alternativer samt de akkumulerede udgifter over hele brugsperioden. Vejled-

ningen og regnearket giver således et samlet overblik over totaløkonomien i et projekt.

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 110: Orientering om vejledning i brug af totaløkonomi for danske vandselskaber

Vejledning i brug af totaløkonomi for danske

vandselskaber

Kapitel 1

Totaløkonomiske vurderinger

Den totaløkonomiske tankegang udvider perspektivet fra alene at fokusere på anskaffelses-

omkostningerne til at tage udgangspunkt i en helhedsbetragtning. Det omfatter således

både udgifterne til selve investerings- eller indkøbsbeslutningen

og de løbende udgifter

gennem hele brugsperioden. Det vil sige, at totaløkonomien af en investering er summen

af anskaffelsesprisen og nettoudgifterne i hele investeringens brugsperiode.

Vurderingen af

totalomkostningerne

foretages ved en konkret opgørelse af alle relevante

og væsentlige omkostninger relateret til investeringen i hele brugsperioden. Metoden er

relevant at anvende, når der er tale om udgifter til både anskaffelse og efterfølgende brug.

Ved at benytte totaløkonomiske vurderinger vil I få et værktøj til at træffe den investerings-

beslutning, som giver jer mest værdi for pengene. Der vil ofte kunne spares penge ved at

anvende totaløkonomiske vurderinger og undersøge forskellige alternativer.

1.1

Hvad er formålet med totaløkonomiske vurderinger?

Formålet med at bruge totaløkonomiske vurderinger er at give jer et overblik over en inve-

sterings samlede omkostninger over hele brugsperioden. Hvis I overvejer en eller flere al-

ternative investeringer, er det vigtigt at have for øje, at det ikke altid er investeringen med

den laveste anskaffelsespris, som har den laveste totalomkostning set over hele brugsperi-

oden. Det skyldes, at nogle investeringer er billige i indkøb, men kan være relativt dyrere

at drive, jf. Figur 1.

Figur 1 viser to forskellige investeringer. Investering 1 har en lav indkøbspris men høje lø-

bende driftsomkostninger. Totalomkostningerne udgøres af den samlede søjle for hvert in-

vesteringsprojekt. Det vil sige både indkøbsprisen (den mørkeblå del) og de løbende drifts-

omkostninger (den lyseblå del). Investering 2 er væsentligt dyrere at købe, men har der-

imod lave løbende driftsomkostninger. Samlet set har investering 2 en 17 procent lavere

totalomkostning end investering 1. Spørgsmålet er, hvilken af de to investeringer der er

bedst at gennemføre set med totaløkonomiske briller? Svaret er investering 2, da totalom-

kostningerne samlet set er lavest.

Investerings- og indkøbsbeslutninger bliver fremover omtalt som investering

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 110: Orientering om vejledning i brug af totaløkonomi for danske vandselskaber

Vejledning i brug af totaløkonomi for danske

vandselskaber

Figur 1 Illustration af princippet i totaløkonomi

Note:

Kilde:

Fiktivt eksempel på to alternative investeringers totaløkonomi

Copenhagen Economics

I boksen nedenfor ses et fiktivt eksempel på, hvordan I vurderer købet af et erhvervskøretøj

ud fra en totaløkonomisk betragtning.

Eksempel på totaløkonomiske vurderinger ved indkøb af et erhvervskøretøj

Køb og brug af et nyt erhvervskøretøj medfører en række udgifter samt en indtægt i for-

bindelse med gensalg. For at beregne totalomkostningerne for et nyt erhvervskøretøj er

det nødvendigt at identificere de forventede udgifter og indtægter over den periode,

hvor I ejer og anvender køretøjet. Disse kan fx være:

Formålet med en totaløkonomisk vurdering er at omsætte alle disse løbende udgifter og

indtægter til ét tal, som herefter kan anvendes som baggrund for at sammenligne to eller

flere investeringer.

Kilde: Copenhagen Economics baseret på New

Zealand Government 2013

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 110: Orientering om vejledning i brug af totaløkonomi for danske vandselskaber

Vejledning i brug af totaløkonomi for danske

vandselskaber

1.2

Hvornår er det relevant at bruge totaløkonomiske

vurderinger?

Indkøbsprisen udgør ofte kun en begrænset del af de samlede omkostninger, og det kan

derfor især være relevant at se på totaløkonomien, når de løbende udgifter udgør en stor

andel af totalomkostningerne.

Sidegevinster ved en investering

Udover at give et overblik over den samlede investering giver totaløkonomiske vurderinger

også indblik i eventuelle sidegevinster forbundet med en investering. Boksen nedenfor vi-

ser mulige sidegevinster, og hvad det kan betyde for jeres endelige beslutning. Dette er ikke

en udtømmende liste over sidegevinster men blot en række eksempler.

Eksempler på sidegevinster ved totaløkonomiske vurderinger

Bedre kvalitet

En sidegevinst ved at bruge totaløkonomiske vurderinger kan i nogle tilfælde være, at de

nye investeringer har højere kvalitet end tidligere. Skal varen ofte erstattes med en ny ver-

sion, eller har varen et højt energiforbrug, kan det i mange tilfælde bedre betale sig at

vælge den vare med den højeste kvalitet, også selvom indkøbsprisen er højere end alter-

nativet. Højere kvalitet kan være i form af bedre materialer, men det kan også være i form

af fx bedre indeklima, forbedringer i funktionalitet eller løsninger med færre driftsstop. Hø-

jere kvalitet vil på alle disse områder kunne give sidegevinster i form af større tilfredshed

hos medarbejdere og brugere.

Selvhjulpne brugere

Anvendelse af totaløkonomiske vurderinger kan i nogle tilfælde føre til, at der vælges en

ny løsning, som kan give mere selvhjulpne brugere. Det kan muligvis give jer besparelser

på andre områder i virksomheden.

Bæredygtige løsninger

En anden sidegevinst ved at bruge totaløkonomiske vurderinger kan være, at I vælger en

bæredygtig løsning, fordi energi-, vand- og materialebesparende løsninger i højere grad

kommer i betragtning. En mere udbredt brug af bæredygtige løsninger kan have positive

virkninger for klimaet og miljøet.

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen 2016, side 8

Anvendelsen af totaløkonomiske vurderinger kan derudover være nyttigt i følgende situa-

tioner:



I en konkret business case hvor I skal vurdere omkostninger, fordele og risici i

forbindelse med en ny investering, som kommer til at påvirke selskabets øko-

nomi fremadrettet i en lang periode. Eksempelvis ledningsinvesteringer.

Baseret på Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen 2016, kapitel 1, side 4

Baseret på Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen 2016, kapitel 2, side 8

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 110: Orientering om vejledning i brug af totaløkonomi for danske vandselskaber

Vejledning i brug af totaløkonomi for danske

vandselskaber



I vurderingen af forskellige forretningsmodeller, vedligeholdelsesmuligheder

eller løsninger. Eksempelvis om der skal investeres i tv-overvågning eller vagt-

ordning på pumpestationerne.

Når I vil forstå alle de relevante omkostningsfaktorer i investeringens brugspe-

riode. Det vil sige: Hvor meget betyder de løbende driftsomkostninger på en

anlægsinvestering for selskabers overholdelse af indtægtsrammen?

Når I skal vurdere, hvilken udbyder der tilbyder jer den bedste og billigste løs-

ning. Er det fx bedre at gennemføre

og ”drifte” et renseanlæg selv, eller kan det

betale sig at udlicitere hele eller dele af opgaven til en ekstern leverandør?

I situationer hvor I skal holde faktiske udgifter og indtægter op mod jeres bud-

get, herunder en løbende vurdering af hvor gode I er til at ramme jeres budget

og dermed sikre, at budgettet ikke overskrides. Det er i denne sammenhæng

vigtigt, at de samlede totale omkostninger benyttes. Denne tilgang kan I også

anvende i forbindelse med evaluering af eksterne leverandører og hvad de har

budgetteret med i deres tilbud.

Og endelig i vurderingen af om det bedst kan betale sig at foretage en ny inve-

stering eller forsætte driften af et eksisterende anlægsaktiv. Det vil sige en situ-

ation, hvor de nuværende drifts-, vedligeholdelses- og reparationsomkostnin-

ger skal holdes op mod de samlede omkostninger til en ny investering. Denne

sammenligning er særligt relevant i den nuværende TOTEX-regulering.

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 110: Orientering om vejledning i brug af totaløkonomi for danske vandselskaber

Vejledning i brug af totaløkonomi for danske

vandselskaber

Kapitel 2

Teknikken bag totaløkonomiske vur-

deringer

Når I skal opgøre totalomkostningerne, er det som

udgangspunkt

relevant at medtage alle

de omkostningsposter, der er forbundet med en investerings- eller indkøbsbeslutning.

Uanset om udgifterne er interne (fx jeres eget tidsforbrug i forbindelse med anskaffelsen)

eller eksterne (udgifter til eksterne leverandører). Det er dog ikke altid nødvendigt at med-

tage alle omkostningsposter.

I dette kapitel kigger vi nærmere på forskellige typer omkost-

ninger samt hvilke omkostninger, der er relevante at tage med i beregningen af totaløko-

nomien.

Herudover kommer vi med eksempler på, hvordan I rent praktisk beregner nutidsværdien

af fremtidige betalinger, når I skal opgøre en investerings totaløkonomi.

2.1

Hvilke omkostninger skal man inkludere i en

totaløkonomisk beregning?

Forarbejdet i forbindelse med beregning af totaløkonomien ligger i at fastsætte de fremti-

dige omkostninger. Omkostningerne kan både opgøres som de faktiske fremtidige omkost-

ninger eller som et skøn heraf, hvis I ikke kender de præcise omkostninger. Hvem, der fo-

retager opgørelsen af omkostningerne, kan variere. Det kan være jer selv, leverandøren el-

ler med fordel en kombination.

Medtag kun relevante omkostninger

Som udgangspunkt kan det være en god idé at medtage alle omkostninger for at skabe et

overblik over de forskellige investeringsmuligheder, som I står over for. Når I skal foretage

den endelige beregning, er det dog kun nødvendigt at se på de omkostningsposter, der kan

variere mellem løsningerne

–

og ikke dem, der er ens. Figur 2 viser et eksempel på en op-

gørelse af totalomkostningerne ved to alternative bud på et minirenseanlæg. Figuren viser,

at flere af omkostningsposterne kan være ens, og i dette tilfælde er det ikke nødvendigt at

medtage omkostninger til

udgifter til rørarbejde, årlig spildevandsafgift

service og an-

den vedligeholdelse,

da disse er identiske i de to bud. Når I undlader at tage omkostnings-

poster med, som er ens, bliver den endelige beregning mere simpel.

Hvis I foretager en

sammenligning af omkostningerne i et nuværende aktiv med en ny investering, er det dog

vigtigt at alle omkostninger tages med.

Baseret på Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen 2016, kapitel 2, side 9

Procentuelt kan den relative størrelse på totalomkostninger påvirkes, når omkostningsposter, som er ens, udelades. Det er

dog standard, at man udelader ens omkostningsposter i totaløkonomiske vurderinger.

Baseret på Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen 2016, kapitel 6, side 23, afsnit 6.1

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 110: Orientering om vejledning i brug af totaløkonomi for danske vandselskaber

Vejledning i brug af totaløkonomi for danske

vandselskaber

Figur 2 Eksempel på opgørelse af omkostningerne ved to alter-

native bud på minirenseanlæg

Note:

Eksempel på ensartede omkostninger i to alternative investeringer. Der tages forbehold for priserne.

Den årlige spildevandsafgift er ens for de to alternative investeringer, da det antages, at anlæggene

renser ens.

Baseret på Odsherred Kommune 2013

Kilde:

Forskellige typer af omkostninger

Der er ofte en lang række omkostninger forbundet med en investerings- eller indkøbsbe-

slutning. Indkøbsprisen er typisk blot toppen af isbjerget, når der er tale om de totale om-

kostninger forbundet med beslutningen. For at identificere alle relevante omkostninger og

indtægter i investeringens brugsperiode er det vigtigt ikke kun at se på indkøbsprisen, da

der under overfladen ligger omkostninger, som er vigtige at tage med i den totaløkonomi-

ske vurdering. Ikke alle investerings- og indkøbsbeslutninger er ens, og det vil være for-

skelligt hvilke omkostninger og indtægter, der er relevante at inkludere i beregningen af

totaløkonomien i jeres konkrete projekter.

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 110: Orientering om vejledning i brug af totaløkonomi for danske vandselskaber

Vejledning i brug af totaløkonomi for danske

vandselskaber

Figur 3 Eksempel på en investerings samlede omkostninger i

brugsperioden

Note:

Kilde:

Dette er blot et eksempel og ikke en udtømmende liste

Copenhagen Economics baseret på New Zealand Government (2013)

Af Figur 3 fremgår det, at indkøbsprisen normalt blot er toppen af isbjerget. For at kunne

vurdere alle relevante omkostningsposter i forbindelse med et investeringsprojekt er det

vigtigt også at undersøge hvilke omkostninger, som gemmer sig under overfladen. Over-

ordnet kan omkostninger i forbindelse med en investering deles op i to forskellige typer, og

de kan vedrøre alt fra en hel fabriksenhed til en enkelt vareenhed:



Direkte/åbenlyse omkostninger

er den type omkostninger, som er forbundet

direkte til et produkt eller afdeling. Udover selve indkøbsprisen kan de direkte

omkostninger fx inkludere materialeforbrug og arbejdskraft ved fremstilling el-

ler installation af et bestemt produkt, herunder udbudsskrivning.

Indirekte/mindre åbenlyse omkostninger

er omkostninger, der ikke er forbun-

det direkte til produktet. Det er fx omkostninger relateret til skatter og afgifter,

administration, elektricitet mm.



I Tabel 1 ses et eksempel på en oversigt over forskellige typer af omkostninger, der kan

indgå i totalomkostninger. Oversigten er fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vejled-

ning om totalomkostninger fra november 2016 og viser ud over de forskellige typer af om-

kostninger også, i hvilke faser omkostningerne fremkommer, og hvor ofte de fremkommer.

Baseret på New Zealand Government 2013

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 110: Orientering om vejledning i brug af totaløkonomi for danske vandselskaber

Vejledning i brug af totaløkonomi for danske

vandselskaber

Tabel 1 Forskellige typer af omkostninger i en totaløkonomisk

vurdering

Omkostning

Indkøbspris for anskaffelsen

Omkostninger tilknyttet anskaffelsen

Omkostninger ved at skifte leverandør/ny løsning

Omkostninger ved at eje eller råde over anskaffelsen

Forbrugsafhængige omkostninger

Omkostninger tilknyttet afhændelsen

Note:

Kilde:

Vedr.

Indkøb

Brug

Tidspunkt

Anskaffelsestidspunkt

Brugsperiode

Afhændelsestidspunkt

Type

Engangsudgift

Løbende

Engangsudgift/-indtægt

Dette er blot et eksempel og ikke en udtømmende liste

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen 2016, side 8

Tabellen viser som nævnt hvilke forskellige typer af omkostninger, som indgår i en total-

økonomisk vurdering:

Omkostninger tilknyttet anskaffelsen:

Ud over selve anskaffelsesprisen omhandler denne

kategori også udgifter, der knytter sig til selve anskaffelsen. Dette kan fx være udgifter til

finansiering, fragt, installation og ibrugtagning. Det kan også være udgifter til skrivning af

udbud og udvælgelse af leverandør.

Omkostninger ved at skifte leverandør/ny løsning:

Disse omkostninger kaldes også

skif-

teomkostninger.

Dette er udgifter, der følger af at skifte leverandør eller skifte til en ny type

løsning, som hidtil ikke er blevet brugt. Vælges en ny leverandør, kan der ofte være omkost-

ninger forbundet hermed. Skiftes der til en ny løsning, kan det føre til ændringer i tilrette-

læggelsen af selskabets interne arbejde. Dette kan medføre at noget arbejdstid frigøres, og

at brugerne kan blive mere selvhjulpne, hvilket i sidste ende medfører besparelser. Det kan

også være tilfældet, at der er behov for at personale og brugere bliver efteruddannet, hvilket

medfører ekstraudgifter.

Omkostninger ved at eje eller råde over produktet:

Dette er omkostningerne i brugsperio-

den, dvs. de løbende udgifter, der er ved at eje eller råde over et produkt. Det kan fx være

en bygning, vandværk, renseanlæg, pumpestation, spildevands- eller forsinkelsesbassin,

hvor der er udgifter til fx licenser, forsikringer, skatter og afgifter. Ved en længere brugspe-

riode vil der ofte også være udgifter til service, vedligeholdelse, rengøring, reparationer etc.

I nogle situationer kan der i forbindelse med anskaffelsen tilkøbes tjenesteydelser i form af

en tilhørende serviceordning eller lignende.

Baseret på Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen 2016, kapitel 2, side 9, afsnit 2.2, linje 1-3

Baseret på Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen 2016, kapitel 2, side 9, afsnit 2.2, linje 4-10

Baseret på Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen 2016, kapitel 2, side 9, afsnit 2.2, linje 10-17

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 110: Orientering om vejledning i brug af totaløkonomi for danske vandselskaber

Vejledning i brug af totaløkonomi for danske

vandselskaber

Forbrugsafhængige omkostninger:

Det vil sige omkostninger, som stiger som følge af, at

forbruget stiger. Især gælder dette omkostninger til fx el, brændstof, varme, gas, vand osv.

Det gælder fx også sideprisen (klikprisen) ved brug af printere og multifunktionsmaskiner,

som også er forbrugsafhængige.

Omkostninger knyttet til afhændelsen:

Det vil sige de udgifter eller indtægter, I vil få, når

I skal skille jer af med aktivet efter brugsperioden. Ved nogle typer produkter kan der være

udgifter forbundet med fx bortskaffelse af slam og filtersand. I andre tilfælde kan der være

indtægter fra fx salg af et gammelt støbejernsrør eller en bygning.

2.2

Nutidsværdi

Når I sammenligner forskellige alternative investeringer ud fra en totaløkonomisk analyse,

vil det ofte være tilfældet, at alternativerne har forskellige omkostningsprofiler over brugs-

perioden, herunder at omkostningerne falder på forskellige tidspunkter. Længden af inve-

steringens brugsperiode (levetid) kan være forskellig eller ens mellem alternativerne. For

at foretage den korrekte sammenligning af alternativerne skal man beregne nutidsværdien

af omkostningerne.

Metoden til beregning af nutidsværdi er afhængig af, om I sammenligner alternativer med

forskellig levetid eller ens levetid. Afsnit 2.3 redegør for de konkrete beregningsmetoder. I

dette afsnit forklares begrebet nutidsværdi.

Et eksempel på forskellige omkostningsprofiler med samme levetid ses i Figur 4 nedenfor.

Søjlediagrammerne viser omkostningsprofilen over de tre alternativers brugsperiode. Cir-

keldiagrammerne viser den procentuelle fordeling af henholdsvis udgifter til anskaffelsen

og løbende udgifter, hvilket gør det enklere at sammenligne. Det er dog ikke nemt at gen-

nemskue, hvilken af de tre alternativer der er den mest optimale løsning. I appendikset er

det beskrevet, hvordan det er muligt med det supplerende regneark at sammenligne total-

økonomien i tre alternative investeringer, når de har samme levetid.

Baseret på Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen 2016, kapitel 2, side 9, afsnit 2.2, linje 18-21

Baseret på Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen 2016, kapitel 2, side 9, afsnit 2.2, linje 22-25

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 110: Orientering om vejledning i brug af totaløkonomi for danske vandselskaber

Vejledning i brug af totaløkonomi for danske

vandselskaber

Figur 4 Tre alternative investeringers omkostningsprofiler

Kilde:

Energistyrelsen 2015

For at gøre sammenligningen overskuelig og korrekt beregnes nutidsværdien af alle frem-

tidige betalinger (fx over en periode på 30 eller 50 år) for de pågældende investeringer. At

beregne nutidsværdien svarer til at henføre alle fremtidige omkostninger til samme tids-

punkt

–

hvilket typisk er anskaffelsestidspunktet.

Omregningen af fremtidige omkostninger til anskaffelsestidspunktet kaldes

diskontering.

Diskontering er i princippet simpel rentesregning, hvor beløbet reguleres til et andet tids-

punkt ud fra en forudsætning om en årlig rente for ændringen i penges værdi. Den fastsatte

rente kaldes

kalkulationsrenten.

Figur 5 illustrerer, hvordan en nutidsværdi skal forstås. I

den sammenhæng er det vigtigt at holde sig for øje, at penge i fremtiden normalt har lavere

værdi end i dag, hvilket kan betegnes som

tidsværdien af penge.

Derfor foretrækker vi ge-

nerelt at modtage penge i dag frem for om fx et år.

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 110: Orientering om vejledning i brug af totaløkonomi for danske vandselskaber

Vejledning i brug af totaløkonomi for danske

vandselskaber

Figur 5 Nutidsværdi

Note:

Kilde:

Dette er et forsimplet eksempel af en investerings fremtidige omkostninger

Erhvervs- og Byggestyrelsen 2009

2.3

Beregning af nutidsværdi

Nutidsværdimetode

I nogle tilfælde vil man som ordregiver ved sammenligning af alternative investeringer med

ens levetid kende de faktiske beløb, der skal betales på senere tidspunkter i løbet af brugs-

perioden. I disse tilfælde kan opgørelsen af nutidsværdierne ske ved brug af den opgørel-

sesmetode, der er gennemgået i boksen nedenfor.

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 110: Orientering om vejledning i brug af totaløkonomi for danske vandselskaber

Vejledning i brug af totaløkonomi for danske

vandselskaber

Eksempel på opgørelse af nutidsværdien

Når I kender de faktiske beløb, der skal betales i løbet af investeringens brugsperiode,

kan nutidsværdien af den årlige betaling i år x opgøres ved brug af følgende formel:

Nutidsværdien af årlig betaling i år x =

Nedenstående figur illustrerer, hvordan formlen fungerer i et konkret eksempel.

Eksempel på beregning af nutidsværdi: Indkøb af renseanlæg

Renseanlæggets anskaffelsesværdi er 100.000 kr. og har en brugsperiode på 30 år. Drifts-

omkostningerne er 2.000 kr. per år. Kalkulationsrenten er 3 procent. Kalkulationsrenten kan

med andre ord udtrykkes som den nominelle

rente ”fratrukket” inflation, hvilket er infor-

mationer, der benyttes i regnearksværktøjet. Det antages, at anlægget ikke har en rest-

værdi.

Beregningen af nutidsværdien fremgår af figuren nedenfor. Som I kan se, bliver den sam-

lede nutidsværdi af investeringen: anskaffelsesværdien + sum af fremtidige driftsomkost-

ninger = 139.201 kr.

Note: Dette er et simpelt eksempel på, hvordan nutidsværdien beregnes

Kilde: ORBICON 2010, Corporate Finance 2008 og Copenhagen Economics

Den årlige ækvivalente annuitetsmetode

Det kan være vanskeligt at sammenligne totaløkonomien af to alternative investeringer,

som har forskellige levetider, ved at anvende nutidsværdimetoden. Der kan fx være til-

fælde, hvor den ene investering løber over flere år med tilhørende driftsomkostninger end

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 110: Orientering om vejledning i brug af totaløkonomi for danske vandselskaber

Vejledning i brug af totaløkonomi for danske

vandselskaber

den anden investering. I en sådan situation skal man bruge den årlige ækvivalente annui-

tetsmetode, som er en udvidelse af nutidsværdimetoden beskrevet ovenfor.

Teknikken bag den årlige ækvivalente annuitetsmetode (på engelsk Equivalent Annual An-

nuity

–

også kaldet EAA-metoden) er, at den beregner den årlige betaling til et projekt un-

der den antagelse, at projektet gentages et uendeligt antal gange. Med denne estimations-

teknik er det projektet med den laveste årlige ækvivalente annuitet, der er det mest om-

kostningseffektive.

I appendiksets step 11 er det beskrevet, hvordan det er muligt at sammenligne totaløkono-

mien i to alternative investeringer, hvor levetiden er forskellig, ved at bruge EAA-meto-

den.

Den årlige ækvivalente annuitetsmetode anvendes også af Forsyningssekretariatet, når se-

kretariatet skal vurdere, om spildevandsselskabernes medfinansiering af klimatilpasnings-

projekter er omkostningseffektive.

Boksen nedenfor viser et eksempel på beregning af den årlige ækvivalente annuitetsme-

tode, som gør sammenligningen mellem to investeringer med forskellig levetid mulig.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen 2014 (Forsyningssekretariatet)

Metoden beregner, hvad den årlige betaling til et projekt ville være, hvis projektet gentages et uendeligt antal gange

Forsyningssekretariatets EAA-beregner

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 110: Orientering om vejledning i brug af totaløkonomi for danske vandselskaber

Vejledning i brug af totaløkonomi for danske

vandselskaber

Eksempel på opgørelse af den årlige ækvivalente annuitet

Når I kender de faktiske omkostninger, der skal betales i løbet af de to investeringers

brugsperioder, kan den årlige ækvivalente annuitet beregnes for hver investering ved at

bruge følgende formel:

Årlig ækvivalent annuitet =

Nutidsværdien af betalingerne i formlen beregnes som tidligere gennemgået i boksen i

afsnit 2.3. Levetiden er i denne formel inklusive det første år, hvor investeringen foretages.

Kalkulationsrenten skal være ens for begge investeringer.

Eksempel på beregning af den årlige ækvivalente annuitet: Valg mellem to renseanlæg

Følgende beregning bygger videre på eksemplet i boksen i afsnit 2.3, hvor der beregnes

en nutidsværdi af en konkret investering. Denne kaldes i det følgende investering 1:

Investering 1

Renseanlæggets anskaffelsesværdi er 100.000 kr., og det har en brugsperiode på 30 år.

Driftsomkostningerne er 2.000 kr. per år. Kalkulationsrenten er 3 %, og det antages, at an-

lægget ikke har en restværdi.

Den årlige ækvivalente annuitet for investering 1 er: 6.960 kr.

Investering 2

Renseanlæggets anskaffelsesværdi er 125.000 kr., og det har en brugsperiode på 50 år.

Driftsomkostningerne er 1.500 kr. per år. Kalkulationsrenten er 3%, og det antage, at an-

lægget ikke har en restværdi.

Den årlige ækvivalente annuitet for investering 2 er: 6.304 kr.

Konklusion

Da den årlige ækvivalente annuitet er lavest for investering 2, er denne den mest total-

økonomisk fordelagtige investering.

Note: Forsyningssekretariatet anvender en lignende EAA-beregner i forbindelse med medfinansiering af

klimatilpasningsprojekter. Forsyningssekretariatets model bygger på andre forudsætninger end denne

model, hvorfor der forekommer mindre forskelle i de præcise estimater.

Kilde: Copenhagen Economics

Drift af eksisterende anlæg versus ny investering

Nutidsværdimetoden og den årlige ækvivalente annuitetsmetode er velegnede til at sam-

menligne to relativt ens investeringsbeslutninger.

Hvis I derimod ønsker at sammenligne en ny investering med et aktiv, som I allerede har i

drift, skal I fortsat anvende de totaløkonomiske principper beskrevet i denne vejledning,

dog skal beregningsmetoderne anvendes med en vis varsomhed. Vi bemærker i den sam-

menhæng, at regnearket ikke decideret er udviklet til at foretage denne sammenligning, da

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 110: Orientering om vejledning i brug af totaløkonomi for danske vandselskaber

Vejledning i brug af totaløkonomi for danske

vandselskaber

det vil kræve meget konkrete og situationsspecifikke oplysninger. Det vil fx være oplysnin-

ger omkring den fremadrettede teknologiske udvikling, hertil udviklingen i efterspørgsels-

forhold på markedet.

Vurderingen af drift versus en ny investering vil også afhænge af

risikoen

for ”stranded assets”,

hertil optionsværdien ved ikke at investere nu men i stedet

vente på en ny og bedre teknologi, hertil eventuelle scrapværdier af de gamle versus de nye

investeringer.

Ovenstående betyder, at vurderingen af om man skal forsætte med at drifte et eksisterende

anlæg eller investere i et nyt, vil bero på en estimering, som er helt konkret for jeres inve-

steringssituation. Det vil derfor kræve en beregningsmetode og regneark, der er tilpasset

den konkrete investeringssituation, som I står overfor.

Dixit, A.K., Pindyck, R.S. and Davis, G.A 1996

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 110: Orientering om vejledning i brug af totaløkonomi for danske vandselskaber

Vejledning i brug af totaløkonomi for danske

vandselskaber

Kapitel 3

Totaløkonomiske vurderinger i ud-

bud

I forbindelse med et udbud kan det være en god idé at undersøge, om det er relevant for jer

at benytte totaløkonomiske vurderinger. Særligt afhænger det af, om der er tale om et pro-

dukt eller ydelse, hvor der er omkostninger forbundet med både selve anskaffelsen og i an-

skaffelsens brugsperiode. Det afhænger også af, om det er praktisk muligt at opgøre om-

kostningerne.

Første skridt er en grundig undersøgelse af, hvilke muligheder der findes på markedet. Un-

dersøgelsen kan foretages i dialog med jeres leverandører i vand- og spildevandssektoren

og ved at kontakte andre vand- og spildevandsselskaber, som har lavet samme eller lig-

nende udbud. Dialogen skal tilrettelægges, så ingen af parterne får en væsentlig konkur-

rencefordel som følge af dialogen. Endvidere er det vigtigt, at I beslutter jer for, hvilke kri-

terier I ønsker at vurdere et tilbud på baggrund af. I er som ordregiver forpligtet til i ud-

budsmaterialet at skabe gennemsigtighed om de kriterier, forhold, vægte og metode, som

vil blive anvendt ved evalueringen. Det skal herunder gøres klart for tilbudsgiver, at tilbud-

dene vil blive evalueret ud fra en totaløkonomisk vurdering samt hvilke omkostninger, som

vil indgå.

For oplysninger om den formelle gennemførelse af et udbud og de juridiske rammer for

udbud, herunder tilrettelæggelsen af dialogen med jeres leverandører og valg af udvælgel-

seskriterier etc., henvises blandt andet til eksisterende udbudsvejledninger, vandselska-

bernes brancheorganisationer og udbuds- og indkøbskonsulenter i øvrigt.

3.1

Dialog med jeres leverandører og inddragelse af

totaløkonomiske vurderinger

I kan med fordel indgå i en dialog med potentielle leverandører før et udbud. Det vil ofte

være med til at give jer et indtryk af, om der er udviklet nye måder at løse opgaven på og

hvilke andre løsningsmodeller, der kan være relevante for jer. Dialogen kan også give jer et

indblik i, om der fx findes mere energieffektive løsninger. Endvidere kan potentielle leve-

randører give jer den nødvendige viden om, hvilke forskellige omkostningstyper der findes

i forbindelse med anskaffelse af et nyt anlægsaktiv og i brugsperioden.

Herudover kan

dialog med potentielle leverandører gøre det lettere at fastsætte den faktiske levetid for for-

skellige investeringer. Fx kan dialog med en konkret pumpeleverandør gøre det muligt at

få en relativ præcis vurdering af den tekniske levetid, som herefter kan bruges i den total-

økonomiske vurdering. Alt i alt vil et selskabs identifikation af de relevante omkostnings-

poster og tekniske levetider, herunder den relevante diskonteringsrente, være en konkret

vurdering fra investering til investering.

Baseret på Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen 2016, kapitel 3, side 12, afsnit 3.1

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 110: Orientering om vejledning i brug af totaløkonomi for danske vandselskaber

Vejledning i brug af totaløkonomi for danske

vandselskaber

Når I gennem dialog har indsamlet den nødvendige information fra potentielle leverandø-

rer, kan I bruge informationen til at overveje og vurdere:



Hvilket anlægsaktiv, der skal anskaffes

Om I skal bruge totaløkonomiske vurderinger i jeres udbudsmateriale

Hvordan I skal bruge totaløkonomiske vurderinger i jeres udbudsmateriale

Eksempel på forbedret udbud gennem dialog

BlueKolding

BlueKolding blev i 2017 hædret for Danmarks Bedste Udbud 2016 af Foreningen for Of-

fentlige Indkøbere. Udbuddet, som indbragte prisen, er et eksempel på brug af totaløko-

nomiske betragtninger i dialogen med tre mulige leverandører. Selve projektet handlede

om at reducere energiforbruget på renseanlægget i Agtrup, og det lykkedes at spare

ca. 700.000 kWh årligt ved at finde en ny metode til at ilte de mikroorganismer, der er

med til at rense vandet.

I udbudsmaterialet blev der, ud over en samlet entreprisesum, blandt andet stillet krav

om angivelse af elforbrug for 15, beskrivelse af vedligeholdelse og service (daglig, ugent-

lig, månedlig og årlig), samt omfang og omkostninger til reservedele op til 5 års drift. Det

fremgik også, at konstruktioner og materialer, der sikrer en lang levetid med få driftsstop

og udskiftninger, ville blive foretrukket. Udbudsmaterialet satte dermed krav til oplysnin-

ger, som kan benyttes i en totaløkonomisk vurdering.

Efter valg af tilbud gik BlueKolding i dialog med tre mulige leverandører og forsøgte at

optimere tilbuddene og finde ud af, om opgaven kunne løses bedre og billigere, end det

leverandørerne umiddelbart havde regnet sig frem til. I sidste ende blev udbuddet mere

optimalt end et traditionelt udbud, blandt andet ved hjælp af totaløkonomiske betragt-

ninger.

BlueKoldning vil også fremadrettet anvende de totaløkonomiske principper ved at ind-

bygge krav om, at deres tilbudsgivere i fremtidige udbudsforretninger skal give forslag til,

hvordan BlueKolding kan forbedre projekternes totale økonomi.

Kilde: BlueKolding

3.2

Hvordan kan man anvende totaløkonomiske vurderinger i

evalueringer af flere forskellige tilbud

Når I skal evaluere og udvælge ét af en række tilbud, kan I anvende totaløkonomiske vur-

deringer som hjælp på følgende to måder:

Baseret på Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen 2016, kapitel 3, side 13, afsnit 3.3

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen 2016, kapitel 6

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 110: Orientering om vejledning i brug af totaløkonomi for danske vandselskaber

Vejledning i brug af totaløkonomi for danske

vandselskaber

1. I kan lave en opgørelse af totalomkostningerne og bruge denne opgørelse som det

økonomiske

kriterium,

når I evaluerer, hvor attraktivt et konkret tilbud er.

2. I kan inddrage totaløkonomiske hensyn som en del af kvalitetskriterierne i til-

budsevalueringen. Dette kan gøres ved at fastsætte et kvalitetskriterium, som fx

omhandler en af de væsentlige omkostninger i brugsperioden. I kan således tildele

de indkomne tilbud point efter, hvor godt I synes de pågældende produkter bidra-

ger til at nedbringe udgifterne på den pågældende omkostningspost. Denne me-

tode er særdeles velegnet, når de pågældende omkostninger udgør en væsentlig

del af totalomkostningerne.

Det vil sige, at I har mulighed for enten at tildele kontrakten til en leverandør på baggrund

et økonomisk kriterium

eller på baggrund af

bedste forhold mellem pris og kvalitet.

De to metoder er kort beskrevet nedenfor. For yderligere beskrivelse af de to metoder hen-

vises til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen,

”Totalomkostninger –

Praktisk vejledning til

offentlige indkøbere”, november 2016.

Et økonomisk kriterium

Hvis det er et økonomisk kriterium, der er udvælgelseskriteriet, skal tilbuddene udeluk-

kende evalueres på baggrund af hvilken leverandør, som har de laveste totalomkostninger.

I skal derfor opstille en metode for hvilke omkostningsposter, der skal indgå i opgørelsen,

og hvordan de vil blive opgjort. Med metoden opgøres totalomkostningerne ud fra de til-

bud, som I modtager. Det er leverandøren bag tilbuddet med de laveste totalomkostninger,

som får lov til at underskrive kontrakten.

Et eksempel på en metode for hvilke omkostningsposter, der skal indgå i opgørelsen, og

hvordan de vil blive opgjort, kan illustreres med Greve Vandværk A.m.b.a.s vurdering af

hvilke erhvervskøretøjer, de skal indkøbe. Dette eksempel kan ses i boksen nedenfor.

Baseret på Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen 2016, kapitel 6, side 22, linje 2-5

Baseret på Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen 2016, kapitel 6, side 22, linje 6-12

Baseret på Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen 2016, kapitel 6, side 24, afsnit 6.2, linje 6-10

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 110: Orientering om vejledning i brug af totaløkonomi for danske vandselskaber

Vejledning i brug af totaløkonomi for danske

vandselskaber

Eksempel på en metode for hvilke omkostningsposter, der skal indgå i opgø-

relsen

Greve Vandværk A.m.b.a.

Helt konkret udvælger Greve Vandværk A.m.b.a. deres erhvervskøretøjer ved at sammen-

ligne forskellige køretøjer på følgende omkostningsposter:



Den konkrete bils forventede levetid

Den konkrete bils forventede antal serviceeftersyn pr. år

Den konkrete bils forventede vægtafgift pr. år

Den konkrete bils forventede brændstofforbrug pr. år

Den konkrete bils forventede indkøbspris

Den konkrete bils garanti og længden af denne

Med denne metode har Greve Vandværk A.m.b.a. erfaret, at det for dem bedre kan be-

tale sig at investere i en relativt billigere køretøj, som udskiftes oftere, end et relativt dyrere

køretøj, som er dyrere at servicere og holde kørende i mange år. Greve Vandværk

A.m.b.a. har købt køretøjer ud fra devisen, at køretøjet skal kunne dække 95 procent af op-

gaverne. Det betyder, at Greve Vandværk A.m.b.a. har købt små køretøjer. Skal der bru-

ges en større kapacitet, må det planlægges. For eksempel ved at leje et køretøj med en

større kapacitet i en kortere periode.

Kilde: Greve Vandværk A.m.b.a.

Bedste forhold mellem pris og kvalitet

Hvis det er bedste forhold mellem pris og kvalitet, der er udvælgelseskriteriet, skal I

–

ud-

over at opstille en metode for opgørelsen af totalomkostningerne

–

også fastsætte et eller

flere kriterier for kvaliteten af anskaffelsen, som tilbuddene skal konkurrere på. I kan an-

vende denne metode, hvis I vurderer at andre forhold end totaløkonomien også har en be-

tydning, fx kvalitetsmæssige, servicemæssige, sundhedsmæssige og forsyningssikkerheds-

mæssige kriterier.

I boksen nedenfor kan I se, hvordan Fredericia Spildevand og Energi A/S har anvendt to-

taløkonomiske betragtninger i deres investeringsbeslutninger.

Greve Vandværk A.m.b.a.

Baseret på Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen 2016, kapitel 6, side 24, afsnit 6.2, linje 11-15

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 110: Orientering om vejledning i brug af totaløkonomi for danske vandselskaber

Vejledning i brug af totaløkonomi for danske

vandselskaber

Eksempel på investeringsbeslutninger ved brug af totaløkonomi

Fredericia Spildevand og Energi A/S

Fredericia Spildevand og Energi A/S (FRSE) har implementeret en business case-metode,

som anvendes, når rentabiliteten af konkrete investeringsprojekter skal vurderes. Det bety-

der, at FRSE opstiller den konkrete business case for alle potentielle projekter med henblik

på at vurdere hvert projekts totalomkostning. Det betyder blandt andet, at der foretages

en vurdering af, om de sparede driftsomkostninger ved en ny investering er tilstrækkelige i

forhold til at gennemføre investeringen. FRSE udfører totaløkonomiske vurderinger for alle

strategiske og større investeringsprojekter og har haft stor succes med dette.

Det beror naturligvis på en konkret vurdering fra gang til gang, om der skal foretages en

totaløkonomisk vurdering af det pågældende projekt. Fx foretager FRSE ikke denne vurde-

ring i mindre investeringsprojekter, fx når der er tale om udskiftning af en almindelig pumpe,

som blot skal erstattes med en ny. Det skyldes, at FRSE netop har overblikket på disse mindre

investeringsprojekters totaløkonomi.

To konkrete investeringer foretaget på baggrund af totaløkonomi

To af FRSEs tidligere investeringsprojekter, som er foretaget på baggrund af totaløkonomi-

ske vurderinger, er henholdsvis en opgradering af selskabets SRO-anlæg og selskabets tur-

bokompressor. FRSE investerede i en opgradering af det eksisterende SRO-anlæg, hvilket

har resulteret i besparelser på telefoni og vagtudkald. Opgraderingen betyder, at selska-

bet i dag får bedre informationer fra pumpestationerne og bedre kan vurdere alarmud-

kald og behov for udkørsel til pumpestationen. Baseret på selskabets business case-me-

tode besluttede selskabet at investere i turbokompressorer til selskabets to blæserbygnin-

ger, hvorfra der blæses luft ind i spildevandstankene som et nødvendigt led i den biologi-

ske rensning. Denne teknologi er en dyrere investering men væsentlig billigere at vedlige-

holde og drifte, og investeringen har medført lavere el- og vedligeholdelsesomkostninger.

Begge investeringer har reduceret selskabets samlede omkostninger. Selskabet foretager

typisk en totaløkonomisk vurdering, når det skal vurderes, om en ny og dyrere teknologi

med lavere løbende driftsomkostninger samlet set er rentabel.

Kilde: Fredericia Spildevand og Energi A/S

3.3

Krav til tilbudsgiver kan give gode rammer for at sikre

totaløkonomien

I forskellige tilfælde kan totaløkonomien i et projekt sikres ved at stille krav til tilbudsgiver.

I det følgende vil vi beskrive, hvordan dette kan ske gennem

mindstekrav til anskaffelsen

indkøb af samlet ydelse.

For yderligere beskrivelse af totaløkonomi gennem mindstekrav samt indkøb af samlet

ydelse henviser vi til Konkurrence-

og Forbrugerstyrelsen, ”Totalomkostninger –

Praktisk

vejledning til offentlige indkøbere”, november 2016.

Baseret på Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen 2016, kapitel 4

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 110: Orientering om vejledning i brug af totaløkonomi for danske vandselskaber

Vejledning i brug af totaløkonomi for danske

vandselskaber

Mindstekrav til anskaffelsen

er det krav, som den efterspurgte investering som minimum

skal opfylde. Såfremt dette krav ikke opfyldes, er tilbuddet ikke relevant og må derfor ikke

accepteres. I nogle tilfælde vil der være en enkelt eller få typer af omkostninger i brugspe-

rioden, som har betydning for de samlede totalomkostninger. Dette kan være tilfældet, når

størstedelen af den samlede omkostning er forbrugsafhængig. Det vil sige, at jo mere et

anlægsaktiv bliver brugt, jo mere stiger omkostningerne, som fx ved energiforbrug. Når

størstedelen af omkostningerne er forbrugsafhængige, kan det være en god idé at gøre brug

af mindstekrav for at kontrollere totaløkonomien.

Nedenfor illustreres det med et eksem-

pel på, hvordan mindstekrav til anskaffelsen kan bruges i forbindelse med indkøb af et er-

hvervskøretøj.

Eksempel på mindstekrav til anskaffelsen af erhvervskøretøj

Hensyn til totaløkonomien kan sikres ved at gøre brug af mindstekrav. Det er relevant for

jer at gøre brug af mindstekrav, når kun én eller få omkostningsposter udgør en stor andel

af de samlede omkostninger.

Eksemplet herunder viser omkostninger forbundet med anskaffelse af en ny bil. Det ses, at

brændstof til bilen udgør en stor andel af de samlede omkostninger. Hvis I afgør, at det er

vigtigt, at jeres bil kører langt på literen, kan det sikres ved at stille et mindstekrav til biler-

nes brændstoføkonomi.

I skal dog være opmærksomme på, at mindstekrav er et meget restriktivt krav. Mindste-

krav kan medføre, at nogle produkter udelukkes, idet de ikke lever op til jeres krav. Det

kan fx være, at Mulighed A vil blive udelukket grundet det relativt højde brændstoffor-

brug og på den måde mindske konkurrencen. I vil ofte kunne øge konkurrencen mellem

tilbudsgiverne ved ikke at sætte omfattende mindstekrav og dermed opnå en mere opti-

mal kombination mellem pris og kvalitet (lavere pris eller bedre kvalitet).

Kilde: Copenhagen Economics baseret på Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen 2016, side 15

Indkøb af samlet ydelse

I nogle tilfælde udgør tjenesteydelser knyttet til brugsperioden størstedelen af omkostnin-

gerne. Hvis det er muligt at indkøbe selve produktet samt tjenesteydelsen som en samlet

Baseret på Konkurrence of Forbrugerstyrelsen 2016, kapitel 4, side 15, linje 1-11

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 110: Orientering om vejledning i brug af totaløkonomi for danske vandselskaber

Vejledning i brug af totaløkonomi for danske

vandselskaber

pakke,

indkøb af samlet

ydelse, kan I lade det være op til tilbudsgiver at sammensætte et

tilbud med de laveste totalomkostninger. Ansvaret for at sikre totaløkonomien overlades

således til tilbudsgiver.

I har især mulighed for at overlade ansvaret når



en væsentlig del af omkostningerne i brugsperioden er tjenesteydelser. Det

kan fx være service, vedligeholdelse, rengøring, reparationer og andre former

for driftsopgaver

leverandøren også selv eller i samarbejde med andre kan levere de pågæl-

dende tjenesteydelser.

Hvis I gør brug af denne metode, vil det mest hensigtsmæssige for jer være at vælge den

løsning med den laveste samlede ydelse (nutidsværdien af anskaffelsen og de tilknyttede

serviceydelser i brugsperioden).

Baseret på Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen 2016, kapitel 5

Baseret på Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen 2016, kapitel 5, side 19, afsnit 5.1, linje 3-6

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 110: Orientering om vejledning i brug af totaløkonomi for danske vandselskaber

Vejledning i brug af totaløkonomi for danske

vandselskaber

Eksempel på hvordan arbejdet med bedre udbud kan lede til en bedre total-

økonomi

Herning Vand A/S

Herning Vand har de seneste år forøget sit fokus på at opnå besparelse gennem bedre

udbud, som skal være af den rigtige størrelse og med en mere langsigtet planlægning af

selskabets projekter. Fx er Herning Vand i dag blevet væsentligt bedre til at præcisere,

hvad de ønsker at købe, herunder efter hvilke krav og kriterier.

Konkret har Herning Vand udviklet en strategi for at udvælge entreprenører til afgivelse

af tilbud på anlægsopgaver. I den forbindelse har selskabet forbedret sit udbudsmateri-

ale væsentligt. Fx opstiller selskabet i dag klare kriterier for udvælgelsen af entreprenører

til deres anlægsprojekter, hvilket har forøget kvaliteten af tilbuddene. Hertil er der blevet

udviklet en udbudstilgang, hvor der for mindre opgaver, som typisk er under 3 mio. kr.,

indbydes 2-5 entreprenører til at afgive tilbud. Ved større opgaver over 3 mio. kr. indby-

des typisk 5-7 entreprenører til at afgive tilbud. Det er selskabets oplevelse, at denne til-

budstilgang har øget tilbuddenes kvalitet og reduceret prisen gennem mere konkurrence

blandt entreprenørerne.

Herudover indebærer selskabets fokus på at lave bedre udbud, at Herning Vand i dag

laver en mere sammenhængende og langsigtet planlægning af alle anlægsprojekter,

hvilket er en del af selskabets 40-årige investeringsplan. Det omfatter fx bedre planlæg-

ning af renovering og udskiftning af gamle ledninger, som er en stor post. Den bedre

planlægning medfører også, at Herning Vand i dag laver udbud efter en mere systemati-

seret proces, som blandt andet tilrettelægges efter, hvor mange opgaver de entrepre-

nører, som normalt byder på selskabets opgaver, har det pågældende tidspunkt. På den

måde sikrer selskabet, at der kun gennemføres udbud, når der er mange entreprenører til

at byde på opgaver. Det giver bedre tilbud med lavere pris.

Herudover vurderer Herning Vand, at de vil kunne øge udbyttet af den totaløkonomiske

tænkning via øget brug af regnearket. Selskabet arbejder i dag på mange områder de-

dikeret med Asset Management, hvor de anvender totaløkonomiske betragtninger til at

identificere, hvornår det er optimalt at investere i den konkrete investering i forhold til en

alternativ investering. Selskabet vurderer i den totaløkonomiske vurdering de løbende

driftsudgifter, og prissætter risici samt tilbagediskonterer alle udgifter og indtægter til nu-

tidsværdier.

Kilde: Herning Vand A/S

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 110: Orientering om vejledning i brug af totaløkonomi for danske vandselskaber

Vejledning i brug af totaløkonomi for danske

vandselskaber

Litteraturliste

BlueKolding, http://bluekolding.dk/bluekolding-

haedret-for-danmarks-bedste-udbud/

Dixit, A.K., Pindyck, R.S. and Davis, G.A., 1996. In-

vestment under uncertainty. Resources Policy,

22(3), p.217.

Energistyrelsen,

Introduktion til LCC på bygninger,

2015

Erhvervs- og Byggestyrelsen,

Bedste-praksis manua-

len om totaløkonomi i forbindelse med offentligt

byggeri,

2009

Forsyningssekretariatets EAA-beregner,

https://www.kfst.dk/vandtilsyn/vejledninger/ga

eldende-vejledninger/

Fredericia Spildevand og Energi A/S (samtale)

Greve Vandværk A.m.b.a. (samtale)

Herning Vand A/S (samtale)

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

(Forsyningssekretariatet),

Spildevandsselskabernes medfinansiering af

klimatilpasningsprojekter i 2014 og frem

–

Forsyningssekretariatets

indberetningsvejledning,

2014

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen,

Totalomkost-

ninger - Praktisk vejledning til offentlige indkø-

bere,

2016

Odsherred Kommune,

Faktaark

–

Minirenseanlæg,

2013

New Zealand Government,

Total Cost of Ownership,

An introduction to whole-of-life costing, 2013

ORBICON,

Økonomisk sammenligning af renseløs-

ninger i det åbne land i Faxe Kommune,

2010

Welch. Ivo,

Corporate Finance, An Introduction,

Brown University, 2009

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 110: Orientering om vejledning i brug af totaløkonomi for danske vandselskaber

Bilag A

Appendiks om brug af regnearket

I dette appendiks får I en guide i 12 steps til, hvordan I benytter jer af regnearket.

Nu kan I på egen hånd beregne totaløkonomien i de investeringsprojekter, som I står over-

for. Regnearket beregner automatisk nutidsværdien for hvert af de projekter, som I indta-

ster, og I kan sammenligne de forskellige projekter ud fra både tal og illustrative grafer.

I regnearket har vi delt omkostningerne op i tre overordnede kategorier:

anlægsomkost-

ninger, driftsomkostninger og vedligeholdelse.

Vi har indtastet et fiktivt eksempel i guiden, så I bedre kan få et overblik over, hvordan I

skal indtaste jeres oplysninger.

Når I selv skal indtaste jeres potentielle investeringer, skal alle de gule felter udfyldes. Hvis

ikke I afholder en omkostning for alle omkostningsposterne, skal I blot indtaste værdien

”0”, hvorefter regnearket automatisk vil angive en ”-”.

Det bemærkes, at Energistyrelsen og Copenhagen Economics ikke har ansvar for den kon-

krete anvendelse af regnearket, der om nødvendigt kan tilpasses det enkelte vandselskabs

behov.

Step 1: Start

Åben regnearket og vær klar med alle de informationer om omkostninger I har for de på-

gældende investeringsprojekter, som I vil sammenligne.

I regnearket er der to faner med hver deres regneark. I skal anvende det ene regneark frem-

for det andet når:



Investeringerne har

samme levetid:

brug regnearket i fanen ”Nutidsværdi-

beregningen”.

Brug step 2-10.

Investeringerne har

forskellig levetid:

brug regnearket i fanen ”Årlig ækvi-

valent annuitet”.

Brug step 2 og 11.

Step 2: Generelle antagelser

I disse felter skal I indtaste informationer om den nominelle rente og inflationen. Disse

informationer bruges af regnearket til at beregne kalkulationsrenten og dermed nutidsvær-

dien af de indtastede muligheder. Konkret skal I indtaste den rente og inflation, som I for-

venter vil være gældende i brugsperioden for den nye investering. Den præcise inflation og

rente er naturligvis svært at forudsige, hvorfor det vil være en konkret vurdering og jeres

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 110: Orientering om vejledning i brug af totaløkonomi for danske vandselskaber

Vejledning i brug af totaløkonomi for danske

vandselskaber

bedste skøn for den pågældende investering. Vi anbefaler imidlertid, at man bruger Dan-

marks Nationalbanks officielle rentesatser.

Hertil anbefaler vi, at man anvender Forsy-

ningssekretariatet pristalsregulering for inflationen.

Generelt er der usikkerhed forbundet med de generelle antagelser herunder især fremtidige

renteniveauer og energipriser. Grundet denne usikkerhed skal I blot benytte jeres bedste

skøn for disse og evt. lave følsomhedsanalyser ved at prøve at ændre på antagelserne.

Step 3: Information om investeringsalternativerne

Øverst i regnearket kan I vælge at indtaste navnene på de investeringsprojekter/leveran-

dører I vil sammenligne. På den måde er det lettere for jer at holde projekterne adskilt.

Step 4: Projektets levetid

Her indtaster I projektets levetid (brugsperiode). Som tidligere beskrevet skal levetiden

være den samme, når I sammenligner alternativerne i nutidsværdiberegningen. I skal ind-

taste den fælles levetid i antal år, i det gule felt (levetiden kan i øvrigt afvige fra den tekniske

levetid i pris- og levetidskataloget). Den maksimale levetid I kan indtaste er 100 år.

Step 5: Scrapværdi og anlægsomkostninger

Scrapværdien indtastes, hvis dette er aktuelt. Hvis der er tale om en nedtagningsomkost-

ning, indtastes denne som et negativt tal under scrapværdi.

Anlægsomkostningerne er de omkostninger som relaterer sig til indkøbet og installationen

af investeringen. Det vil sige, at det er omkostninger, som indtræffer én gang. Hvis I har

http://www.nationalbanken.dk/da/markedsinfo/officiellerentesatser/Sider/default.aspx

Forsyningssekretariatet pristalsregulerer årligt indtægtsrammerne, jf. lovens § 6, og de regnskabsmæssige kontrolrammer,

jf. lovens § 6 a, med et indeks, der er sammenvejet af 35 pct. af omkostningsindeks for anlæg (BYG 6, undergruppen »Jord-

arbejde mv.«), 15 pct. af omkostningsindeks for anlæg (BYG 6, undergruppen »Asfaltarbejde.«), 30 pct. af byggeomkostnings-

indeks for boliger (BYG 4) og 20 pct. af et simpelt gennemsnit af prisindeks for indenlandsk vareforsyning (PRIS 11, under-

gruppe »Væskepumper også med målere; væskeelevatorer« samt »Haner, ventiler og lignende tilbehør til rørledninger, ked-

ler, kar o.l.«). Pristalsreguleringen kan findes her: https://www.kfst.dk/vandtilsyn/økonomiske-rammer/analyser/

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 110: Orientering om vejledning i brug af totaløkonomi for danske vandselskaber

Vejledning i brug af totaløkonomi for danske

vandselskaber

andre omkostninger forbundet med anskaffelsen, skal I

blot indtaste det i feltet ”Andet”

herunder. Priserne skal indtastes i årets priser, hvilket vil sige 2017-priser i år 2017, 2018-

priser i år 2018 osv. Ved et årsskifte skal I selv opdatere selve årstallet, som står i regnear-

ket.

Step 6: Driftsomkostninger

Disse omkostninger er inddelt i hhv. løbende omkostninger (direkte omkostninger) og in-

direkte omkostninger. I kan læse mere om forskellen på disse to i afsnit 2.1 i vejledningen.

De omkostninger I skal indtaste her, er omkostninger som skal betales hvert år. Hvis I har

andre driftsomkostninger end dem der er angivet i regnearket, indtaster I dem blot i feltet

”Andre løbende omkostninger” herunder.

Nogle investeringer kan være mere sikre end an-

dre, og en eventuel pris på risiko inkluderes som en del af driftsomkostningerne. Prisen på

risiko er jeres eget bedste skøn, da denne varierer fra investering til investering. Priserne

skal indtastes i årets priser, hvilket vil sige 2017-priser i år 2017, 2018-priser i år 2018 osv.

Ved et årsskifte skal I selv opdatere selve årstallet, som står i regnearket.

Skat

For vandselskaber med skattepligt kan det være relevant at indregne omkostninger til skat,

herunder skatteskjoldet ved renteomkostninger (ved optagelse af gæld, kan renter trækkes

fra i skat). Det skal dels gøres ved at indregne skat som en løbende omkostning og korrigere

for skatteskjoldets værdi. Sidstnævnte indregnes ved at gange den nominelle rente til brug

for tilbagediskontering med (1-t), hvor t står for selskabsskattesatsen.

Det bemærkes imidlertid, at det kan være en forholdsvis kompliceret øvelse at vurdere,

hvor mange skattemæssige omkostninger en given investering medfører. Det skyldes, at

det fx skal vurderes, hvor meget overskud selskabet vil få i fremtiden, som også afhænger

af andre beslutninger end en ny investering.

Alternativt kan der korrigeres for skatteskjoldet ved at beregne renteomkostningerne efter skat og indtaste disse som lø-

bende omkostninger i stedet for renteomkostninger før skat. I det tilfælde indtastes den beregnede værdi i den tilhørende

celle til posten

“Skatter, afgifter og forsikring” under de ”Indirekte omkostninger” i kategorien ”Driftsomkostninger”.

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 110: Orientering om vejledning i brug af totaløkonomi for danske vandselskaber

Vejledning i brug af totaløkonomi for danske

vandselskaber

Step 7: Eksternaliteter

Under driftsomkostningerne kan eventuelle eksternaliteter, som er vigtige fra et samfunds-

økonomisk perspektiv, indtastes. Eksternaliteter er normalt ikke en del af den totaløkono-

miske vurdering, men eksternaliteter som fx arbejdsmiljømæssige, miljømæssige eller an-

dre eksterne omkostninger kan være relevante for den enkelte investering og indtastes i

dette felt.

Step 8: Vedligeholdelse

Her kan I indtaste omkostninger, som I ikke skal betale hvert år men med regelmæssige

intervaller. Det kan variere fra projekt til projekt, hvilke løsninger leverandøren tilbyder,

hvilket I kan tage højde for her. I kan se et eksempel på dette på billedet nedenfor. I kolonne

(1) skal I angive tidsintervallerne på betalingen, fx hvert 5. år. I kolonne (2) skal I indtaste

beløbet af den enkelte betaling. Priserne skal indtastes i årets priser.

Step 9: Resultatet i tal

Når I har indtastet alle de nødvendige oplysninger, beregner regnearket automatisk total-

økonomien (nutidsværdien i alt) for jer. Hvis I skal foretage en investering, hvor I ikke for-

venter, at produktet skal geninvesteres, vil den investering med den laveste værdi give jer

projektet med den bedste totaløkonomi. Se også step 11 for, hvordan to investeringer med

to forskellige levetider kan sammenlignes.

Step 10: Resultatet i figurer

Nederst i regnearket genereres automatisk to figurer for de indtastede alternativer. Figur 1

illustrerer totaløkonomien (nutidsværdien i alt). Af denne figur får I et overblik over, hvor

meget de tre omkostningsposter udgør af den samlede totaløkonomi, og på den måde kan

I sammenligne de indtastede projekter visuelt.

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 110: Orientering om vejledning i brug af totaløkonomi for danske vandselskaber

Vejledning i brug af totaløkonomi for danske

vandselskaber

Figur 2 viser de akkumulerede udgifter over levetiden. På den måde kan I sammenligne

udviklingen i udgifterne mellem de indtastede projekter.

Step 11: Den årlige ækvivalente annuitetsmetode

Den årlige ækvivalente annuitetsmetode benyttes, når to mulige investeringer har forskel-

lige levetider.

Den årlige ækvivalente annuitetsmetode benyttes, når to mulige investeringer har forskel-

lige levetider. For hver af de to investeringer indtastes projektets startår og slutår i arket

”Årlig ækvivalent annuitet”, se cirkel 1. Information om rente og inflation hentes fra arket

”Nutidsværdiberegning”, se step 2. De resterende poster indtastes ud fra samme beskri-

velse i step 5-8. Det skal bemærkes, at en eventuel scrapværdi kan indtastes som en negativ

driftsomkostning, når den indtræffer. Hertil opgøres vedligeholdelsesomkostningerne med

1-årsintervaller

–

og kan derfor ikke variere som i nutidsværdiberegningen. Efter informa-

tionerne er tastet ind, beregnes de to ækvivalente annuiteter, og regnearket giver en anbe-

faling af den mest totaløkonomisk effektive investering, se cirkel 2.

Denne metode kan også anvendes med varsomhed, hvis I ønsker at sammenligne en ny investering med det aktiv I allerede

har i drift jf. forklaring i afsnit 2.3. Hvis I ønsker at foretage denne sammenligning, foreslår vi, at I udvikler regnearket kon-

kret til den pågældende investeringsbeslutning. Koden til at låse regnearket op er CE2017.

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 110: Orientering om vejledning i brug af totaløkonomi for danske vandselskaber

Vejledning i brug af totaløkonomi for danske

vandselskaber

Den årlige annuitetsmetode beregnes som udgangspunkt for den samme driftsudgift hvert

år. Det er dog muligt manuelt at indtaste andre driftsudgifter, hvis det fx vides, at der i år

5, 10 og 20 haves andre driftsudgifter. Det er fx på denne måde muligt at inkludere even-

tuelle renter og afdrag som følge af lånefinansiering af anlægsomkostningerne som øgede

driftsomkostninger i de aktuelle år. Nedenstående billede viser, hvordan der i år 2021 og

2026 er indtastet højere forventede driftsomkostninger.

Vær opmærksom på at regnearket ikke må gemmes, når der foretages manuelle ændringer.

Dette skyldes, at

regnearket ikke kan ”stille tilbage til” at kopiere den årlige driftsudgift i de

år, hvor man har indtastet manuelle ændringer. Skulle det ske, at man får gemt regnearket

efter manuelle ændringer, kan man trække formlen fra en ovenstående celle ned, ved at

stille sig i den ovenstående celle, så den ser ud som på billedet nedenfor. Herefter kan man

kopiere formlen ned i cellen under, ved at klikke på nederste højre hjørne (se cirkel på bil-

ledet). Når der klikkes på hjørnet, holdes musen nede, mens man trækker formlen ned i

cellen under, og på denne måde rettes tilbage til det oprindelige.

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 110: Orientering om vejledning i brug af totaløkonomi for danske vandselskaber

Vejledning i brug af totaløkonomi for danske

vandselskaber

Step 12: Afslutning

Til slut kan I selv, i samarbejde med rådgivere, leverandører eller en kombination af alle

tre, træffe den beslutning, som imødekommer jeres behov og som er den mest hensigts-

mæssige for jeres virksomhed.