Udkast til
Bekendtgørelse om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder
1)
I medfør af § 2 a, § 22, stk. 4, § 51 a, stk. 5, § 69, stk. 5, nr. 9, § 69, stk. 6, § 78, stk. 7-8 og 14, § 88 og
§ 90, nr. 1, i lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 418 af 25. april 2016, som ændret ved lov nr.
1756 af 27. december 2016, lov nr. 662 af 8. juni 2017 og lov nr. [lovforslag L40/2017], § 3, § 14, stk. 2 og
5, § 37 a, stk. 2, § 44, stk. 4, § 47, stk. 5, § 50 og § 52, nr. 1 og 2, i lov om naturgasforsyning, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1157 af 6. september 2016, som ændret ved lov nr. [lovforslag L40/2017], og § 2 a,
§ 22, stk. 2, § 23 c, stk. 4 og 5, § 23 d, stk. 3, § 26 a, nr. 1 og 2, § 28 a, stk. 3, § 28 b, stk. 2, og § 34, stk. 2,
i lov om varmeforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 523 af 22. maj 2017, som ændret ved lov nr. [lovforslag
L40/2017], fastsættes:
Kapitel 1
Formål, anvendelsesområde og definitioner
§ 1.
Denne bekendtgørelse har til formål at fremme net- og distributionsvirksomheders realisering af
omkostningseffektive energibesparelser til gavn for energiforbrugerne og samfundet.
Stk. 2.
Net- og distributionsvirksomhedernes indsats skal have fokus på realisering af energibesparelser i
slutforbruget, som ikke ville være blevet realiseret uden net- og distributionsvirksomhedernes indsats.
§ 2.
I denne bekendtgørelse forstås ved:
1) Aktør: En virksomhed, som indgår aftale med en net- eller distributionsvirksomhed om aktiviteter
efter kapitel 2 eller om gennemførelse af energispareaktiviteter som nævnt i kapitel 3. En aktør kan være
en koncernforbunden virksomhed.
2) Kvotebelagte brændsler: Brændsler til anvendelse i anlæg og virksomheder, som er omfattet af CO2-
kvoteordningen, jf. lov om CO2-kvoter.
3) Ikke-kvotebelagte brændsler: Brændsler, som anvendes i øvrige anlæg og virksomheder, der ikke er
omfattet af CO2-kvoteordningen, jf. lov om CO2-kvoter.
4) Deltagende part: En virksomhed eller et offentligt organ, der har forpligtet sig til at nå visse mål i
henhold til en frivillig aftale eller er omfattet af et nationalt politisk lovgivningsinstrument.
5) Distributionsvirksomhed: En naturgas- eller varmedistributionsvirksomhed, jf. nr. 17 og 22.
6) Effektiv individuel opvarmning og køling: En forsyningsmulighed inden for individuel opvarmning
og køling, som sammenlignet med effektiv fjernvarme og fjernkøling målbart reducerer den tilførsel af
ikkevedvarende primærenergi, der er påkrævet for at forsyne en enhed af leveret energi inden for en
relevant systemgrænse, eller som kræver den samme tilførsel af ikkevedvarende primærenergi men til en
lavere pris, under hensyntagen til påkrævet energi i forbindelse med udvinding, omdannelse, transport og
distribution.
7) Effektiv opvarmning og køling: En mulighed for opvarmning og køling, som sammenlignet med et
grundscenarie, der afspejler en business-as-usual-situation, målbart reducerer den tilførsel af primærenergi,
der er påkrævet for på en omkostningseffektiv måde at forsyne en enhed af leveret energi inden for en
relevant systemgrænse som vurderet i den cost-benefit-analyse, som er omhandlet i direktivet om
energieffektivitet, under hensyntagen til påkrævet energi i forbindelse med udvinding, omdannelse,
transport og distribution
.
8) Endeligt energiforbrug: Al energi leveret til industri, transport, husholdninger, tjenesteydelser og
landbrug. Omfatter ikke leverancer til energiomdannelsessektoren og energiindustrien selv.
9) Energi: Alle former for energiprodukter, brændsel, varme, vedvarende energi, elektricitet og andre
former for energi som defineret i artikel 2, litra d, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.