Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18
EFK Alm.del Bilag 109
Offentligt
1840027_0001.png
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Folketinget, Christiansborg
1240 København K
Kontor/afdeling
Forsyningskontor 1
Dato
22. december 2017
Orientering om ikrafttræden af bekendtgørelse om kommuners
indberetninger og erklæringer efter elforsyningslovens §§ 37 og 37 a og
varmeforsyningslovens §§ 23 l og 23 m
J nr.
2017-2188
/RIRRA
Til udvalgets orientering træder bekendtgørelse om kommuners indberetninger og
erklæringer efter elforsyningslovens §§ 37 og 37 a og varmeforsyningslovens §§ 23
l og 23 m i kraft pr. 1. januar 2018.
Bekendtgørelsen udstedes med hjemmel i lov om elforsyning § 37 b og lov om
varmeforsyning § 23 n, og ophæver bekendtgørelse nr. 1297 af 15. december 2008
om kommuners indberetninger og erklæringer efter elforsyningslovens §§ 37 og 37
a og varmeforsyningslovens §§ 23 l og 23 m (herefter
”indberetningsbekendtgørelsen”).
Fra den 3. maj 2017 trådte nye modregningsregler for kommuners udloddede
forrentningsmidler i kraft, således at kommuner fra denne dato bliver modregnet
med 100 pct. i statstilskuddet af sådanne midler, såfremt de hidrører fra forrentning.
Tilsvarende gælder for vederlag ved afståelse af ejerandele, hvor vederlaget helt
eller delvist stammer fra forrentning af indskudskapital.
Bekendtgørelsen fastsætter nu regler om, at registrering af
uddelinger og vederlag, der hidrører fra forrentning af indskudskapital, der kan
indregnes i medfør af regler udstedt efter varmeforsyningslovens § 20, stk. 2, skal
registreres på en særskilt konto i bogholderiet. Samtidig blev anvendelsesområdet
udvidet fra alene at have omfattet varmedistributionsanlæg til også at omfatte
varmeproduktionsanlæg.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet præciserede den 11. september 2017
indberetningsbekendtgørelsen, således at midler, herunder også
forrentningsmidler, der i en udlodnings- eller afståelsessituation måtte tilfalde
varmeforbrugerne i stedet for kommunen, ikke udløser modregning i det
kommunale statstilskud. Det blev i den forbindelse fastsat, at dokumentationen for,
at midlerne tilfaldt varmeforbrugerne på begæring skal indsendes til Energitilsynet
Bekendtgørelsen præciserer, at dokumentationen fast indsendes i forbindelse med
den årlige indberetning eller erklæring til Energitilsynet for de relevante år, hvorefter
Energitilsynet kontrollerer rigtigheden af oplysningerne. Derudover er det
præciseret, at Energitilsynet ikke fører tilsyn med overholdelsen af en privatretlig
aftale mellem en kommune og et privat selskab, og heller ikke kan sanktionere
manglende opfyldelse af aftalen.
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
Side 1/2
www.efkm.dk
EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 109: Orientering om høring og udstedelse af ny indberetningsbekendtgørelse
1840027_0002.png
Et bekendtgørelsesudkast har været i høring i perioden fra den 28. november
15.
december. Høringen gav ikke anledning til større ændringer i bekendtgørelsen. Der
er dog foretaget sproglige korrektioner.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
Side 2/2