EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 106: Orientering om afsluttet høring af bekendtgørelser om indtægtsrammer og forrentningssats for netvirksomheder, fjernaflæste elmålere og it-beredskab for el- og naturgassektorerne

Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18
EFK Alm.del Bilag 106
Offentligt

Energistyrelsen

Amaliegade 44

1256 København K

Att.: Fuldmægtig Casper Hvilsted Nørgaard

Pr. e-mail:

[email protected];

cc:

[email protected]

25. oktober 2017

Høring over udkast til bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirk-

somheder og udkast til bekendtgørelse om forrentningssats for netvirk-

somheders fremadrettede aktivbase samt udkast til ændringer af be-

kendtgørelse om fjernaflæste elmålere og måling af elektricitet i slutfor-

bruget og bekendtgørelse om it-beredskab for el- og naturgassektorerne

Tak for muligheden for at kommentere udkastene.

Vi har følgende kommentarer af revisions- og regnskabsmæssig karakter:

I § 46, stk. 1, nævnes, at virksomhederne skal lade reguleringsregnskabet

revidere, men det fremgår ikke, hvem der skal revidere.

Der bør præciseres, at det skal revideres af en statsautoriseret eller registreret

revisor.

Med venlig hilsen

Jeanette Staal

formand for FSR

–

danske revisorers

Forsyningsarbejdsgruppe

Mads Heldbo Jensen

student

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 106: Orientering om afsluttet høring af bekendtgørelser om indtægtsrammer og forrentningssats for netvirksomheder, fjernaflæste elmålere og it-beredskab for el- og naturgassektorerne

Til Energistyrelsen

Dok. ansvarlig: HJV

Sekretær:

Sagsnr: s2017-005

Doknr: d2017-16100-5.0

24. oktober 2017

Intelligent Energis høringssvar - indtægtsrammebkg. og innovation

Branchefællesskab for Intelligent Energi takker hermed for muligheden for at kommentere på

Udkast til bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder

, idet vi alene kommente-

rer på §10, stk. 3, pkt. 2 om innovation. Der henvises i øvrigt til høringssvar fra Dansk Energi.

Den økonomiske regulering af forsyningssektorerne skal sikre en effektiv drift både på korte-

re og længere sigt. Det skal den gøre ved at give forsyningsselskaberne mulighed for at del-

tage i forsknings-, udviklings- og demonstrationsprojekter, som kan understøtte omstilling af

energisystemet og sikre effektiviseringsgevinster på den korte og lange bane. Sker det ikke,

får vi ikke udviklet og afprøvet de løsninger, som er nødvendig for, at vores forsyningssekto-

rer også i fremtiden kan være internationalt førende i at levere ydelser af en høj kvalitet til

den rigtige pris inden for el, varme, gas og vand-sektorerne.

Hvis den økonomiske regulering ikke giver rum til investeringer i afprøvning af nye, umodne

teknologier og løsninger, kan videreudviklingen af vores energisystem ikke sikres. Dette er

uforeneligt med de forandringer og udfordringer, vi står med både i forhold til omkostningsef-

fektiv indpasning af fluktuerende energi og ift. effektiv drift samt asset management i alle

forsyningssektorer. Derfor er det nødvendigt, at forsyningsselskaberne får rum ift. den øko-

nomiske regulerings benchmark til at deltage i innovationsprojekter med deres indsigt i for-

syningsinfrastrukturen, herunder kompetencer ift. dataanvendelse og drift af tekniske anlæg.

Det er positivt, at det i indtægtsrammebekendtgørelsen sikres, at

”omkostninger

til udvik-

lings-

og demonstrationsprojekter, hvor der er offentlig medfinansiering”,

ikke indgår i

benchmark. Sætningen bør dog være i overensstemmelse med den almindelige sprogbrug

og således nævne

”forskning”

dvs.

”omkostninger til forsknings-,

udviklings- og demonstrati-

onsprojekter

…”.

Vi ser formuleringen af §10, stk. 3 nr. 2 i Bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirk-

somheder som et vigtigt skridt i den rigtige retning, men opfordrer samtidig til, at investerin-

ger i nye teknologier, som ikke modtager offentlig medfinansiering, også holdes uden for

benchmark. Danmark kan hente inspiration fra Norge, hvor net-selskaber har lov til at inve-

stere R&D-midler svarende til 0,3 % af deres netaktiver, forudsat at myndigheden i Norge har

godkendt R&D-projektforslagene og offentliggøre godkendte projekter på deres hjemmeside.

I Danmark kunne en tilsvarende model implementeres ved, at netselskab og partnere ansø-

ger om EUDP- eller MUDP-midler, og myndigheden accepterer, at netselskabets del af inve-

steringsudgiften ikke indgår i deres benchmark

– ”også

i de tilfælde, hvor projektet ikke tilde-

les offentlig støtte, fordi der ikke er midler hertil, men hvor projektet af EUDP/MUDP vurderes

at være af en sådan kvalitet, at det kan godkendes og offentliggøres af EUDP/MUDP”.

Hvis reguleringen ikke åbner op for en sådan model, er der så at sige tale om et innovations-

loft, der ligger låg på netselskabernes videre udvikling, fordi de forsyningsselskaber, som

ikke modtager offentlig støtte, ikke kan afholde innovationsudgifter udenfor benchmark. De

straffes økonomisk og kommer til at fremstå ineffektive i benchmark-sammenligningen.

Ifølge en rapport fra den europæiske brancheorganisation for elselskaber, Eurelectric, ligger

Danmark bagerst i feltet, når det handler om elnetselskabers muligheder for at indgå i sam-

arbejder med erhvervslivet for at udvikle nye innovative løsninger. Rapporten fokuserer på

de europæiske reguleringsregimers incitamenter til teknologiudvikling og innovation - og for

Danmarks vedkommende er der bremseklodser i reguleringen. I rapporten fremhæves det, at

hvis innovation bliver behandlet som alle andre omkostninger, er reguleringen ikke neutral,

men mindsker innovation. Dette er i vid udstrækning tilfældet i dag, hvorfor vi med fordel kan

lade os inspirere af løsninger udenfor landets grænser.

Det er Intelligent Energis erfaring, at der både på tværs af forsyningsarter og inden for forsy-

ningsarter savnes en fleksibilitet, der kan sikre, at forsyningsselskaberne kan involvere sig i

afprøvning af umodne innovative teknologier og smart energi-løsninger, der kan forbedre

deres effektivitet til gavn for kunder og samarbejde om nye løsninger til gavn for vækst, be-

skæftigelse og eksport. Der opfordres derfor til, at der som led i det videre arbejde med for-

syningsstrategien og den energipolitiske aftale implementeres en helhedsorienteret regule-

ring, der fremmer innovation og videreudvikling i forsyningssektorerne. Vi vil i den forbindelse

ikke forsømme at gøre opmærksom på, at det danske (energi-)afgiftssystem i sig selv ikke

bør forhindre og skævvride udvikling og implementering af nye teknologier og løsninger, der

understøtter den grønne omstilling.

I dag anvender forsyningsselskaberne ressourcer på at navigere i komplekse og uensartede

regler på tværs af forsyningsarter. Disse ressourcer kunne med fordel anvendes til at identifi-

cere og implementere de aktiviteter, der giver mere innovation ift. en effektiv drift i selskaber-

ne. Herved kunne kunden sikres det bedste produkt i form af kvalitet og pris for ydelsen samt

en produktionsmetode, der er bæredygtig og understøttende for den grønne omstilling.

Vi står gerne til rådighed for en uddybning af ovenstående model for bedre rammer for inno-

vation i forsyningsselskaberne, herunder en drøftelse af de innovative cases, der vanskelig-

gøres uden det efterspurgte råderum for innovation i reguleringen.

Med venlig hilsen

Helle Juhler-Verdoner,

Branchefællesskab for Intelligent Energi

Dato 25. oktober 2017

Side 1 af 4

Energistyrelsen

Amaliegade 44

1256 København

Att.: Casper Hvilsted Nørgaard [email protected]

Høring af udkast til bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder og

udkast til bekendtgørelse om forrentningssats for netvirksomheders fremadrettede

aktivbase og udkast til ændringer af bekendtgørelsen om fjernaflæste elmålere og

måling af elektricitet i slutforbruget og bekendtgørelse om it-beredskab for el- og

naturgassektorerne

Landbrug & Fødevarer har en række kommentarer til ovenstående udkast og ændringer

til diverse bekendtgørelser, som fremgår herunder.

Landbrug & Fødevarer bakker op om opstramninger af el-reguleringen og indsatsen for

større effektivitet og forbedrede konkurrencevilkår i el-forsyningssektoren, herunder

forbedret økonomisk regulering. Det har længe været et politisk ønske, at der skal ske en

stramning af reglerne og opstilles flere effektiviseringskrav for netvirksomheder. Landbrug

& Fødevarer mener, at der stadig er mulighed for yderligere forbedring af reguleringen af

monopolselskaberne, men ser den nye Elforsyningslov og dette bekendtgørelsesstof,

som vigtige skridt mod en mere effektiv elsektor.

Som generel kommentar mener Landbrug & Fødevarer, at der er brug for et langt

stærkere tilsyn på dette område, som både har flere ressourcer, flere

sanktionsmuligheder og autonomi i forhold til at åbne tilsynssager.

Bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder

I forhold til bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder har Landbrug &

Fødevarer både nogle overordnede kommentarer og mere paragraf-specifikke

kommentarer, som følger herunder:

•

Overordnet støtter Landbrug & Fødevarer generelt bedre rammer og tiltrængt og

nødvendig opstramning i forhold til indtægtsrammer, omkostningsrammer og

effektiviseringskrav for netvirksomheder.

Landbrug & Fødevarer støtter, at der ikke kan opnås justeringer af indtægts- og

omkostningsrammer i forbindelse med, at muligheden for innovations- og

forskningsfinansiering af netselskaber begrænses.

Vedrørende omkostninger forbundet med realisering af energibesparelser,

nævnes det i §3, at disse holdes regnskabsmæssigt adskilt af indtægtsrammen. I

den forbindelse vil Landbrug & Fødevarer opfordre til, at de gøres offentligt

tilgængelige af gennemsigtighedshensyn for forbrugerne.

Det er Landbrug & Fødevarers overbevisning, at der så vidt muligt bør opstilles

eksplicitte frister for fastsættelse og udmelding af selskabernes individuelle

indtægtsrammer (§4), individuelle effektiviseringskrav og benchmarking (§10).

For at sikre gennemsigtighed og mulighed for planlægning er det afgørende, at

•

Side 2 af 4

selskaberne kender rammerne inden overgangen til en ny reguleringsperiode, så

de har bedre mulighed for at varsle forbrugere om evt. prisstigninger eller -fald.

Det kræver, at tilsynet giver tidligt varsel til netselskaberne.

•

Vedrørende fastsættelse af forrentning (§7 og kapitel 6, samt separat

bekendtgørelse herom), ser Landbrug & Fødevarer positivt på, at ekspertgruppen

for WACC-udvalgets (hvori Landbrug & Fødevarer selv deltog) anbefalinger i vid

udstrækning fremgår af den nye bekendtgørelse. Dog med en væsentligt

undtagelse vedrørende renteperiode (10-årig). Det følger naturligvis af

Elforsyningsloven, men synes stadig bemærkelsesværdigt. Ekspertgruppen

anbefalede en 5-årig renteperiode med argumentet om at minimere risiko for

rentearbitrage. Ekspertudvalgets formand, Nationalbankens bestyrelsesformand,

Søren Bjerre-Nielsen har udtrykt sin indvending herom i personligt høringssvar.

Landbrug & Fødevarer ønsker en præcisering af et ”passende

forsigtighedshensyn” nævnt i §11 (stk.

3). Det forventes, at modellen for

udregning af effektiviseringskrav er robust og sikker, hvorfor behovet for et

forsigtighedshensyn som udgangspunkt må være begrænset.

Vedrørende leveringskvalitet (kapitel 4 og §54) fremgår det uklart, hvad målet for

leveringskvaliteten er. Det er naturligvis afgørende, at vi som udgangspunkt

fastholder den høje forsyningssikkerhed og -kvalitet, som vi har i Danmark.

Omvendt skal der være et hensyn til omkostningseffektivitet i forhold til hvad det

optimale mål for leveringskvalitet er. Reguleringen skal ikke skabe incitament til,

at der investeres unødigt i opgradering af el-nettet, hvis ikke det er nødvendigt og

samfundsøkonomisk effektivt.

I forlængelse heraf, mener Landbrug & Fødevarer, at såfremt der foretages

investeringer af hensyn til forsyningssikkerhed (eks. kabellægning af luftledninger

§29), skal disse kunne retfærdiggøres og dokumenteres.

Vedrørende nettab (kapitel 5, §18) fremgik det af Skatteministeriets PSO-analyse

fra maj 2016 (s. 23), at el-forbrugerne betalte 5,3 procent mere i PSO, end det

fremgik af PSO-tariffen som følge af, at elselskabernes PSO-omkostning til

nettab overvæltes på forbrugerne. Det bemærkes i den henseende, at

netselskabernes omkostninger til PSO vil være væsentligt lavere i 2017 end i

2016 som følge af den politiske aftale om udfasning af PSO, og at

omkostningerne vil falde yderligere i årene frem mod den endelige afskaffelse.

Dette bør reguleringen naturligvis kunne tage højde for, således at

netselskabernes besparelser kommer el-forbrugerne til gode frem for blot at blive

hobet op i selskaberne. Som §18 er udformet er, det ikke klart, at de - alt andet

lige - reducerede omkostninger til nettab vil komme forbrugerne til gode. Det bør

revideres, så det står helt klart, at justeringer også kan ske med sænkninger af

rammen. Det bemærkes her, at "sidste år af den foregående reguleringsperiode"

- dvs. 2017 - indeholder en PSO-tarif på ca. 15 øre/kWh (gennemsnit over året),

der vil være helt væk i slutningen af reguleringsperioden. Ved en ellers konstant

spotpris på elektricitet vil det give en markant forskel i den gennemsnitlige,

vægtede pris på elektricitet mellem den faktisk indkøbspris i 2022 og den

fastsatte 2017-pris (der indeholder PSO).

•

Side 3 af 4

•

Vedrørende ændret aktivitetsniveau i forhold til elmålere (§23) fremgår det, at der

ikke justeres ned i omkostningsrammen ved færre elmålere, selvom det

omvendte gør sig gældende. Det stiller Landbrug & Fødevarer sig uforstående

overfor og anbefaler lige praksis.

Vedrørende myndighedspålæg (§25) og ændrede opgaver (§26) bakker

Landbrug & Fødevarer op om, at der skal ske en nedjustering af

omkostningsrammen, såfremt opgaver senere bortfalder. Det er generelt

bydende nødvendigt, at der ikke kan kompenseres for opgaver, som

netselskaberne ikke reelt udfører.

Ydermere opfordrer Landbrug & Fødevarer til, at hvis der ved ændrede opgaver

(§26) er sket en overkompensation til netselskabet, dvs. hvis omkostningerne har

været lavere end forventet, bør der tilbagebetales differencer i forbrugernes favør

(kapitel 8). Det bør indgå separat.

Vedrørende bekendtgørelse om tredjemand (eks. §30 og §44) har Landbrug &

Fødevarer fra en række medlemmer erfaret, at netselskaber kan have vidt

forskellig praksis og indstilling i forhold til ejerskab af eksempelvis

transformerstationer ved erhvervskunder. Nogle netselskaber søger (og, i visse

tilfælde er oplevelsen, kræver) at sælge aktiver fra, mens det andre steder kan

være vanskeligt for erhvervskunder at erhverve transformerstationer, de ellers

ønsker at købe. Det er vigtigt, at indtægtsrammereguleringen ikke skaber

incitamenter for netselskaberne til at indtage en position, der hverken er i

samfundsøkonomisk eller aftagerens interesser. Det er eksempelvis uheldigt,

hvis en stor fabrikskunde fastholdes på et højere nettarifniveau (end hvis

fabrikken ejede transformerstationen) alene med henblik på at undgå, at

netselskabets indtægtsramme nedjusteres. Det er uklart for Landbrug &

Fødevarer, om formuleringen i §44 om netvirksomhedernes afskrivningsgrundlag

også gælder i de tilfælde, hvor tredjemand køber eksisterende anlæg, jf. §30,

uden at anlæg rent fysisk skrottes. Hvis det er tilfældet, kan det eventuelt være

hensigtsmæssigt at gøre dette klart. Hvis det ikke er tilfældet, bør muligheden

overvejes, da reguleringen ellers vil give incitament til at foretage nye

anlægsinvesteringer, hvor eksisterende anlæg ellers kunne anvendes.

Vedrørende differencer (kapitel 8) bakker Landbrug & Fødevarer op om, at

tilsynet i højere grad skal kunne træffe afgørelser i differencesager og ikke kun

henstille til anbefalet praksis. Det er Landbrug & Fødevarers klare holdning, at

store og pludselige tarifstigninger på baggrund af differenceopkrævninger skal

begrænses, ligesom der bør kunne kræves en længere opkrævningsperiode ved

store stigninger. Afviklingsperioden for difference i kunders favør skal minimeres,

idet forbrugere skal kunne få deres penge hurtigere tilbage. Mht. 25 %-grænsen

for differencesaldo i netvirksomheders favør bakker Landbrug & Fødevarer op

om en maksimum grænse, men ønsker en præcisering af, hvorfor netop denne

grænse er valgt.

Landbrug & Fødevarer bakker op om at tilsynet skal have beføjelse til at

fastsætte skønnede værdier for netselskabers reguleringsregnskab (§47) og

klarere frister fastsat af tilsynet (§48). Landbrug & Fødevarer bakker desuden op

om klarere og mere vidtrækkende sanktionsmuligheder (§51). Det er noget

Landbrug & Fødevarer har efterspurgt længe.

•

Side 4 af 4

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om fjernaflæste elmålere og måling

af elektricitet i slutforbruget

•

Såfremt det er nødvendigt at afskrive over 15 år, bør den umiddelbare tarifstigning

være begrænset. Landbrug & Fødevarer opfordrer derfor til, at det ikke kan bruges til

urimelige tarifstigninger, som det har været tilfældet i enkelte konkrete sager.

•

Det er Landbrug & Fødevarers helt klare holdning, at omkostninger ved installation af

elmålere bør dækkes på rimelig vis - og dermed ikke kollektivt, hvis det er til skade for

enkelte kundegrupper, der skal betale en uforholdsmæssig stor del.

•

Det bør være et krav, at omkostninger til elmålere udelukkende skal kunne opkræves

over abonnement og ikke nettariffen, ligesom Tarifmodel 2.0 anbefaler.

•

Standardiserede forudsætninger skal kunne evalueres løbende af Energitilsynet, så

der ikke sker en overkompensation. Evt. difference ved underkompensation skal

frafalde.

Landbrug & Fødevarer vil gerne forbeholde muligheden for at vende tilbage med

yderligere kommentarer, hvis vi finder det nødvendigt.

Med venlig hilsen

Jens Astrup Madsen

Afdelingsleder

Energi, Klima- og Planter

D +45 3339 4222

M 2724 5722

E [email protected]

Dok. ansvarlig: JST/NMJ

Sekretær: SLS

Sagsnr: s2017-718

Doknr: d2017-16766-6.0

25. oktober 2017

Høringssvar til bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder

Dansk Energi takker for muligheden for at kommentere på udkast til bekendtgørelse om ind-

tægtsrammer for netvirksomheder, udkast til bekendtgørelse om forrentningssats for netvirk-

somheders fremadrettede aktivbase, udkast til ændring af bekendtgørelse om fjernaflæste

elmålere og måling af elektricitet i slutforbruget, samt udkast til ændring af bekendtgørelse

om it-beredskab for el- og naturgassektorerne som blev sendt i høring den 22. september

2017.

Nærværende høringssvar er opdelt i fire kapitler:

1. Indledning og opsummering af en række vigtige pointer.

2. Bemærkninger til indtægtsrammebekendtgørelsen.

3. Bemærkninger til WACC-bekendtgørelsen.

4. Bemærkninger til ændringsbekendtgørelse om fjernaflæste elmålere mv. og æn-

dringsbekendtgørelse om it-beredskab.

1. Indledning og opsummering af en række vigtige pointer

Dansk Energi kvitterer for de gode takter, der ligger bag den nye indtægtsrammebekendtgø-

relse. Bekendtgørelsen udmønter det fremadrettede økonomiske grundlag for de danske

elnetselskaber og har afgørende betydning for, at der findes en fornuftig balance mellem pris

og kvalitet ved brug af elnettet

–

også for morgendagens husholdninger og virksomheder.

Derfor skal bekendtgørelsen sikre en stabil, robust og ordentlig ramme for de netselskaber,

der skal levere herpå. Det er Dansk Energis vurdering, at bekendtgørelsen i sin substans

kommer et godt stykke ad vejen, selvom der er rum til forbedringer. Derudover vil vi gerne

rose, at bekendtgørelsen i sine bestemmelser generelt set finder en god balance i forhold til

at beskrive reguleringens rammer så tilpas, at det bidrager til forudsigelighed og stabilitet

omkring netselskabernes økonomi og netbrugernes tariffer samtidig med, at der også er en

vis fleksibilitet i udmøntningen.

Der er dog tale om meget svært og komplekst stof, og Dansk Energi ser et behov for en

grundig gennemarbejdning for at gøre bekendtgørelsen endeligt klar til brug som administra-

tionsgrundlag. Her er høringen vigtig, fordi den kan bidrage med netkundernes, elnetselska-

bernes og Energitilsynets input og forslag på baggrund af deres erfaringer med den nuvæ-

rende regulering og indtægtsrammebekendtgørelse. Disse input er efter Dansk Energis op-

fattelse nødvendige for, at bekendtgørelsen kan udformes på en måde, så den udgør et godt

administrationsgrundlag i praksis. Derfor håber vi også på, at der som udløb af høringen til-

rettelægges en efterfølgende proces, så der samles op på særligt de dele af bekendtgørel-

sen, som kan give anledning til tvivl og usikkerhed, så disse kan blive præciseret. Her bidra-

ger Dansk Energi gerne.

Hensigten må være, at de enkelte bestemmelser bliver helt klare og entydige, og at de spiller

korrekt sammen. Derved vil Energitilsynet hurtigst muligt kunne implementere reguleringen

således, at der ikke igen går 12 år, inden netselskaberne får udmeldt deres endelige ind-

tægtsrammer.

Da den nye regulering træder i kraft den 1. januar 2018, er der meget begrænset tid til at

implementere den for Energitilsynet og for elnetselskaberne. Det er en udfordring, der delvist

er afspejlet i bekendtgørelsen, hvor det først forventes, at Energitilsynet kan udmelde forelø-

bige indtægtsrammer for 2018 i sommeren 2018, og at en række afgørelser relateret til peri-

oden før 2018 først skal være truffet medio 2020. Udover at Energitilsynet skal implementere

reguleringen i modeller, vejledninger mv., vil netselskaberne også skulle indrette deres øko-

nomiregistreringer, rapporteringer og ikke mindst deres tariffer til det nye regulatoriske setup.

Netselskaberne vil altså

–

i bedste fald

–

i de første par år af den nye regulering skulle agere

under en væsentlig usikkerhed. Som indikeret ovenfor er Dansk Energi bekymret for, at der

kan blive tale om en endnu længere periode med en betydelig usikkerhed om indtægtsram-

merne og dermed også om tarifferne. Dansk Energi opfordrer derfor myndighederne til at

overveje og agere på denne problemstilling, herunder indstille sig på, at netselskaberne

–

når der kommer klarhed om det endelige tariferingsgrundlag

–

kan ende med differencer, der

herefter skal afregnes med kunderne. Under alle omstændigheder er der behov for, at der

hurtigst muligt udformes regler for bl.a. regnskabsaflæggelse og ansøgninger, som er define-

rende for netselskabernes registreringsbehov, der ikke kan foretages på bagkant. Dansk

Energi bidrager gerne til dette arbejde.

Det er vigtigt at holde sig for øje, at de danske elkunder har en leveringskvalitet, der er i ab-

solut europæisk top. De behøver ikke bekymre sig om, hvorvidt der er strøm i kontakten.

Derfor finder Dansk Energi det også meget uhensigtsmæssigt, at bekendtgørelsen lægger

op til en regulering af kvaliteten, som er strammere end den, der allerede findes i dag. Det er

problematisk, fordi dette potentielt vil være meget dyrt i form af øgede omkostninger, hvis de

strammere krav skal honoreres. Dansk Energi anbefaler, at denne del af bekendtgørelsen

ikke udstedes endnu, men at der arbejdes videre med udformningen af reguleringen af kvali-

tet i leveringen. Der er alligevel lagt op til, at den nye regulering af kvalitet ikke finder anven-

delse før 2019.

Endeligt ønsker Dansk Energi at understrege, at benchmarking er en svær og teknisk øvel-

se, som involverer mange detaljer og forsimplinger. Det er derfor vigtigt, at bekendtgørelsen

indeholder nogle rammer for, hvordan benchmarkingen anvendes og en beskrivelse af, hvil-

ke formål den tjener. Her kommer bekendtgørelsen et stykke ad vejen, men da benchmar-

king er så indgribende et redskab, finder Dansk Energi behov for mere udførlige rammer.

Dette skal også ses i lyset af, at retssikkerhed bør være et afgørende hensyn i al dansk lov-

givning. Erfaringen viser, at i tilfælde af en klagesag vil Energiklagenævnet forholde sig til de

rammer og formål, der fremgår af loven og bekendtgørelsesteksten. Hvis bekendtgørelsen

ikke beskriver de væsentligste rammer for benchmarkingen, da bliver selskaberne i praksis

afskåret fra at kunne påklage et helt centralt element i reguleringen, hvilket forekommer

uhensigtsmæssigt for retssikkerheden. Dansk Energis anmodning går i dette tilfælde således

blot på at sikre fair og rimelige muligheder for, at Energitilsynets afgørelser reelt kan prøves

ved en anden instans.

Nedenfor opsummeres en række vigtige pointer i høringssvaret.

Vigtige pointer om indtægtsrammebekendtgørelsen

Bekendtgørelsen skal kunne fungere som et stabilt administrationsgrundlag, der hurtigt kan implementeres

Indtægtsrammebekendtgørelsen beskæftiger sig med et komplekst stofområde, og de enkelte bestemmelsers udformning har

stor økonomisk betydning. Bekendtgørelsen kommer et godt stykke ad vejen med at finde en god balance i forhold til at beskri-

ve reguleringens rammer så tilpas, at det bidrager til forudsigelighed og stabilitet omkring indtægtsrammer og tariffer samtidig

med, at der også er en vis fleksibilitet i udmøntningen.

Dansk Energi ser dog behov for, at der i forlængelse af høringen tilrettelægges en efterfølgende proces, så de dele af teksten,

der kan give anledning til tvivl og usikkerhed omkring fortolkningen, præciseres. Dette er nødvendigt for at gøre bekendtgørel-

sen endeligt klar som administrationsgrundlag. Her bidrager Dansk Energi gerne.

Den beskrevne model for kvalitet i levering vurderes uhensigtsmæssig

Udmøntning af denne del af bekendtgørelsen bør afvente, at der gennemføres et arbejde, som sikrer en helstøbt og velfunge-

rende regulering af kvalitet i leveringen. De danske elkunder har en leveringskvalitet i absolut europæisk top. Alligevel lægges

der op til at stramme modellen for kvalitet i levering. Det er meget uhensigtsmæssigt, fordi det potentielt vil være meget dyrt i

form af øgede omkostninger, hvis de strammere krav skal honoreres.

Der bør fastsættes rammer for og formål med benchmarkingen af hensyn til retssikkerheden

Når det kommer til benchmarkkrav, bør bekendtgørelsen stille rammerne for udmøntning, mens Energitilsynet bør fastsætte

selve kravene. Dansk Energi ser behov for en mere udførlig beskrivelse af rammer for og formål med benchmarkingen, da

netselskaberne ellers i praksis afskæres fra at kunne påklage benchmarkkrav.

Der er tale om overordnede hensyn, som rettelig bør fastsættes i bekendtgørelsen, da benchmarkingen er et helt centralt

reguleringselement med en meget stor økonomisk betydning. Konkret bør bekendtgørelsen fastslå hensyn såsom at bench-

market, som netselskaber måles op imod, skal være repræsentativt. Herunder at benchmarket er meningsfyldt ift. branchen og

ikke rummer selskaber med utilfredsstillende leveringskvalitet. Det bør også fremgå, at krav udmøntes i en hastighed, så effek-

tiviseringerne reelt kan gennemføres. Dette skal sikre, at benchmarkingen ikke fører til uholdbare effektiviseringskrav, men

understøtter udviklingen af en fortsat effektiv sektor med en fortsat høj leveringkvalitet

–

også for morgendagens kunder.

Fokus på stigende reinvesteringer

Den fremtidige økonomiske regulering baseres på årene 2012-2014, hvor de fleste netselskaber har ligget i bunden af deres

investeringscyklus. Det må derfor forventes, at reinvesteringerne vil stige i de kommende år, og det er derfor vigtigt, at ind-

tægtsrammereguleringen og benchmarkingen helt generelt sikrer de rigtige rammer for selskaber, der bevæger sig ind i en

periode med stigende reinvesteringer, herunder at der arbejdes videre med en aftalebaseret regulering.

Der bør skabes mere stabilitet omkring rammerne for nettab

Netselskaber kan kun i begrænset omfang påvirke størrelsen på deres nettab, og i dele af landet har udbredelsen af decentral

produktion betydet, at nettabet har været kraftigt stigende. Det er dermed ikke rimeligt, at nettab kan indgå i benchmarkingen

som en omkostning, der sammenlignes på tværs af selskaber. Det er Dansk Energis forståelse, at Energitilsynet med nærvæ-

rende bekendtgørelse har mulighed for at vurdere, at nettab skal undtages benchmarking. Der har dog løbende været foreta-

get analyser, bl.a. af Energitilsynet og benchmarking-ekspertgruppen, som alle viser, at det ikke er muligt at lave en rimelig

model for nettab. Dansk Energi foreslår, at der nu kommer mere stabilitet omkring rammerne for nettabet ved, at det indskrives

i bekendtgørelsen, at nettab undtages benchmarking.

Lovens mulighed for at forlænge reguleringsperioder bør implementeres i bekendtgørelsen

Elforsyningsloven giver hjemmel til, at reguleringsperioderne for et netselskab kan forlænges i forbindelse med eksempelvis en

fusion for at øge selskabets incitament til at indhente effektiviseringer. Denne bestemmelse er en af de store nyskabelser i

elforsyningsloven og et første skridt på vej mod en aftalebaseret regulering. Dansk Energi mener derfor, at den bør udmøntes i

bekendtgørelsen.

Minimér administrativt bøvl omkring regnskabsregler

Bekendtgørelsen bør sikre, at der er en klar forbindelse mellem de regler, der gælder i årsregnskabsloven, og de regler, Ener-

gitilsynet skal fastsætte for udarbejdelse af reguleringsregnskaberne. Årsregnskabslovens principper og begreber bør anven-

des, og særregler bør minimeres, så det ikke bliver unødigt byrdefuldt for netselskaberne at aflægge regulatorisk regnskab.

Gamle benchmarkkrav bør ikke videreføres til den nye regulering

Det er en sammenblanding af to reguleringsregimer, at benchmarkkrav givet i perioden 2015-2017 kan overføres til de fremti-

dige omkostningsrammer. Disse krav er givet med den gamle

såkaldte ”netvolumenmodel”, som

Elreguleringsudvalget vurde-

rede ikke skulle benyttes under den nye regulering, hvor der indføres generelle effektiviseringskrav og en ny benchmarking-

model.

Der bør være en rimelig mulighed for at justere indtægtsrammen, når der kommer nye omkostninger

De muligheder, bekendtgørelsen giver for forhøjelse af indtægtsrammen, er primært rettet mod forhold, som netselskaberne

ikke selv kan gardere sig imod, fx politiske ønsker. I det lys er de foreslåede væsentlighedskriterier for forhøjelse af indtægts-

rammen meget høje. Dansk Energi kan godt se det administrative hensyn ved at indføre væsentlighedskriterier, men foreslår

dog, at de sænkes fra det nuværende meget høje niveau.

Endvidere er det med disse væsentlighedskrav vigtigt, at det præciseres, at samlede projektkomplekser vurderes samlet (fx

ændringer en række steder på en ny letbanestrækning over en årrække).

Kun selskaber med uhensigtsmæssig adfærd bør få prædikatet

”vedvarende

ineffektiv”

Elnetselskabernes omkostninger er ikke konstante fra år til år. Der kan være år med særligt store omkostninger, fx fordi nye

arbejdsgange og systemer implementeres, eller fordi der skal reinvesteres i særlig grad. Ligeledes kan der være år, hvor om-

kostningerne er særligt lave. Det er derfor afgørende, at reguleringen er balanceret, og at den ikke kommer til at binde selska-

bernes indtægtsrammer på det laveste niveau i deres omkostningscyklus.

Bekendtgørelsen lægger op til, at et netselskab skal udtages til konkret gennemgang af Energitilsynet, såfremt netselskabets

omkostninger, der dækkes af omkostningsrammen, overstiger omkostningsrammen med 5 pct. Set i lyset af ovenstående

forekommer dette som et stramt krav. Dansk Energi foreslår derfor, at der arbejdes med de 10 pct. overskridelse af omkost-

ningsrammen, der fremgår af bilag 4.

Der bør ikke være væsentlighedskriterier ved tab på elhandlere

Netselskaberne har reelt ingen mulighed for at gardere sig mod tab ved elhandleres konkurs, bortset fra at skærpe kravene til

sikkerhedsstillelse. Det er dermed ikke rimeligt at stille så forholdsvis høje krav til at kunne få godtgjort tab ved elhandleres

konkurs. Dansk Energi finder således, at der ikke bør være et væsentlighedskriterie herfor, eller at dette i det mindste reduce-

res markant, så det bliver til en bagatelgrænse.

Bekendtgørelsen skal ændres, når der kommer nye regler for tilslutning af VE

Bekendtgørelsen afspejler, at omkostninger ved tilslutning af VE og afledte omkostninger til drift af og nettab i opsamlingsnet

håndteres særskilt fra indtægtsrammereguleringen i regi af udligningsordningen. Regeringen har imidlertid indgået politisk

aftale om at ændre reglerne for tilslutning af VE i forbindelse med ny udbudsmodel for sol og vind. Når denne aftale implemen-

teres i lovgivningen, vil det betyde, at indtægtsrammereguleringen skal justeres, fordi de nye regler forventes at stille krav om,

at VE-developere selv betaler deres nettilslutning. Dermed vil denne betaling skulle rummes i indtægtsrammen.

Metode til sikring mod dobbelttælling skal være robust

Det er vigtigt, at der undgås dobbelttælling i forbindelse med udmøntning af effektiviseringskrav. Den model, der foreslås

herfor, er efter Dansk Energis vurdering robust og rimelig. Det er derfor en unødig kilde til usikkerhed, at Energitilsynet kan

ændre denne metode.

WACC’en bør

afspejle den reelle kapitalbindingsomkostning

WACC’en

bliver efter Dansk Energis foreløbige beregninger fastsat i omegnen af 3,65 pct. (nominelt og før skat) for den første

reguleringsperiode. Dette er for lavt til at afspejle den reelle kapitalbindingsomkostning.

WACC’en

bør derfor korrigeres for de

nuværende lave statsobligationsrenter, jf. Brattle Group for EU-Kommissionen og Erhvervsstyrelsen på teleområdet. Ligeledes

bør regulatorisk/politisk risiko og aktivernes illikviditet

også indgå i en samlet justering for at sikre, at WACC’en faktisk afspejler

et risikojusteret, markedsbaseret afkast.

Generelle effektiviseringskrav er problematiske og bør baseres på et mere robust datagrundlag

Produktivitetsudviklingen i andre sektorer kan ikke uden videre overføres til den regulerede elnetsektor, bl.a. fordi elnetsekto-

ren ikke som andre sektorer kan øge sin produktivitet ved at øge produktionen. Derudover er produktivitetsindekset for særligt

bygge- og anlægssektoren meget konjunkturfølsomt. Hvis der indføres generelle effektivitetskrav, så foreslår Dansk Energi, at

de som minimum baseres på et 10-års gennemsnit, så datagrundlaget bliver mere robust, således at enkeltårs udsving ikke får

afgørende effekt.

2. Bemærkninger til indtægtsrammebekendtgørelsen

I det følgende er Dansk Energis bemærkninger struktureret i forhold til hvert kapitel i udkastet

til indtægtsrammebekendtgørelsen. Hvert afsnit starter med eventuelle overordnede be-

mærkninger, og derefter følger mere tekstnære bemærkninger til de enkelte bestemmelser.

Endelig er der i en række afsnit indsat en afsluttende boks med detailkommentarer. Da der

er tale om meget komplekst stof, har vi ikke nødvendigvis fået alle kommentarer med.

2.1 Generelle bestemmelser (kap. 1)

§ 2 indeholder en række definitioner til brug ved læsning af bekendtgørelsen.

I nr. 1 defineres afskrivninger. Da bekendtgørelsen opererer med en lang række aktivrelate-

rede begreber, foreslår Dansk Energi, at det i definitionen gøres helt klart, at afskrivninger

både angår:

•

Afskrivninger på en netvirksomheds netaktiver idriftsat senest den 31. december

2017, og

Afskrivninger på en netvirksomheds aktiver til brug for den bevillingspligtige aktivitet,

som ikke er netaktiver, som er idriftsat senest den 31. december 2017, og

Afskrivninger på en netvirksomheds aktiver til brug for den bevillingspligtige aktivitet

idriftsat fra og med den 1. januar 2018.

Nr. 2 definerer andre indtægter, som netselskabet opnår ved driften af den bevillingspligtige

aktivitet. Det fremgår, at der er tale om indtægter ved salg til tredjemand, men hvor de for-

bundne omkostninger afholdes af netselskabet med henblik på effektiv drift af den bevillings-

pligtige aktivitet. Der kan efter Dansk Energis forståelse fx være tale om salg af overskyden-

de lagerkapacitet, udlejning af antenneplads på et stationsareal eller udlejning af netsel-

skabets maskinel på tidspunkter, hvor dette er ledigt. Andre driftsmæssige indtægter afhol-

des under indtægtsrammen og medfører derfor lavere nettariffer.

Det bør stå klart, at andre driftsmæssige indtægter ikke angår indtægter til dækning af om-

kostninger i medfør af § 44. § 44 omhandler aktiver, der af netselskabet er etableret, ændret

ellers drives af hensyn til tredjemand. Efter Dansk Energis forståelse angår dette fx PSO-

udlignede aktiver og omkostninger samt omkostninger til flytning af en elmast i det tilfælde,

hvor en virksomhed ønsker at udvide sit etageareal. Indtægter til at dække disse omkostnin-

ger indgår efter Dansk Energis forståelse ikke under indtægtsrammen (med mindre de over-

stiger de dermed forbundne omkostninger), jf. nr. 7 og § 44, stk. 2.

Da bekendtgørelsen i begge tilfælde benytter ordet ”tredjemand”, foreslår Dansk Energi, at

det i nr. 2 præciseres, at der ikke er tale om indtægter, der dækker omkostninger i medfør af

§ 44.

I nr. 5 og 6 defineres henholdsvis fremadrettet forrentningsgrundlag og historisk forrent-

ningsgrundlag. Begreber, der benyttes senere i bekendtgørelsen, men som reelt ikke er det

grundlag, som henholdsvis den fremadrettede og historiske forrentningssats ganges på. Det-

te kan virke forvirrende, og det bør overvejes, om der kan findes nogle mere retvisende be-

nævnelser, fx ”fremadrettet

aktivbase”

og ”historisk

aktivbase”,

da der er tale om faktiske

aktivværdier opgjort i reguleringsregnskabet.

Dansk Energi foreslår endvidere, at der af hensyn til at mindske bekendtgørelsens komplek-

sitet indføres et begreb for summen af de faktiske aktivværdier opgjort i reguleringsregnska-

bet. Dette kan fx kaldes ”den

samlede aktivbase”.

Bekendtgørelsen kalder endvidere i bl.a. § 7 det grundlag, som forrentningssatserne ganges

på, for henholdsvis den historiske aktivbase og den fremadrettede aktivbase. Dette kan også

lede til forvirring, fordi der her reelt er tale om forrentningsgrundlaget. Det foreslås derfor, at

disse kaldes for henholdsvise "det historiske forrentningsgrundlag”

og ”det

fremadrettede

forrentningsgrundlag”,

hvor sidstnævnte er en beregningsteknisk størrelse.

Det foreslås også her, at der indføres et udtryk for summen af det historiske og fremadrette-

de forrentningsgrundlag, fx kaldet ”det

samlede forrentningsgrundlag”.

Dette vil også videre-

føre de tanker om et sådan samlet forrentningsgrundlag, som er afspejlet i Elreguleringsud-

valgets rapport og i lovbemærkningerne.

I forhold til nr. 5 om fremadrettet forrentningsgrundlag foreslås, at det for god ordens skyld

præciseres, at definitionen omfatter anlægsaktiver til brug for den bevillingspligtige aktivitet,

men dog ikke goodwill. Dermed indgår omsætningsaktiver ikke, da disse er dækket af det

tillæg på 2 pct., som indregnes i aktivbasen.

Nr. 7 definerer reguleringsregnskabets indtægter. I den forbindelse fremgår, at indtægter,

som netselskabet oppebærer fra anlægsinvesteringer betalt af tredjemand, ikke indgår i det

omfang, disse indtægter alene dækker medgåede omkostninger, jf. § 44

. Dansk Energi fo-

reslår, at det præciseres, at dette omfatter indtægter til alle omkostninger forbundet med an-

lægsinvesteringen (fx også drift), såfremt de alene dækker medgåede omkostninger.

Der sker endvidere typisk gennemfaktureringer fra underliggende bynet til et overliggende

netselskabs 50/60 kV-net. Det bør præciseres, at gennemfaktureringer til overliggende net

ikke skal indregnes i netselskabets indtægter, men i en kategori for sig. Dette er i øvrigt i

overensstemmelse med gældende praksis.

I nr. 10 bør

definitionen ændres til ”stationer”, da der er tale om både hovedstationer og net-

stationer, hvor der findes mindst én transformer.

I nr. 11 defineres reguleringsregnskabets omkostninger. Det bør til definitionen tilføjes, at

beløb, som netselskabet modtager til hel eller delvis dækning af et tab fra elhandelsvirksom-

heder, og forsikringsindtægter skal regnskabsføres som negative omkostninger, jf. § 46, stk.

2. Det fremgår, at omkostninger, som netselskabet oppebærer fra anlægsinvesteringer betalt

af tredjemand, jf. § 44

, ikke indgår i opgørelsen af omkostningerne. Det bør i den forbindelse

præciseres, at dette omfatter alle omkostninger forbundet med anlægsinvesteringen (fx også

drift), i det omfang de er dækket af en modsvarende indtægt fra tredjemand.

Endvidere bør det



ligesom for indtægter



præciseres, at gennemfaktureringer til overlig-

gende net ikke skal indregnes i netselskabets omkostninger, men i en kategori for sig, som

det i øvrigt er i gældende praksis.

Det kan endvidere komme til at give anledning til forvirring, at definitionen rummer det, der

traditionelt har været benævnt driftsomkostninger og afskrivninger i reguleringen. Dansk

Energi foreslår, at begrebet

’omkostninger’

udgår, eller at der som minimum laves en definiti-

on for driftsomkostninger

–

et begreb, der benyttes (udefineret) i bekendtgørelsens § 9, § 35,

stk. 3 og bilag 1.

I nr. 14 bør formuleringen



for at undgå tvivl og eventuelt bøvl omkring aktiver, der aktiveres

til nytår



ændres, så idriftsættelse er det tidspunkt, et anlæg er idriftsat i henhold til årsregn-

skabsloven.

Såfremt Energistyrelsen ikke mener, at udligningsordningen er omfattet af § 44, så bør der også

tages højde for denne.

Såfremt Energistyrelsen ikke mener, at udligningsordningen er omfattet af § 44, så bør der også

tages højde for denne.

2.2 Omfang og beregning af indtægtsramme (kap. 2)

Det er positivt, at bekendtgørelsen i kapitel 2 giver en detaljeret beskrivelse af, hvordan ind-

tægtsrammerne fastlægges. Dette giver stabilitet i reguleringen, da det minimerer usikkerhe-

derne og giver netselskaberne bedre mulighed for at forudsige, hvilke rammer de er under-

lagt.

Kapitel 2 er et meget centralt kapitel i bekendtgørelsen, da det beskriver selve beregningen

af indtægtsrammerne. Det er af samme årsag også komplekst, hvilket nok ikke kan undgås.

Dansk Energi foreslår derfor, at der på bagkant af høringen og i dialog med høringsparterne

er en særlig fokus på at gennemgå dette kapitel og sikre, at det ikke indeholder fejl, og at

risikoen for uklarheder ved fortolkning reduceres mest muligt.

I det følgende har vi påpeget en række elementer, som det kunne gavne at arbejde videre

med. Der vil dog formentlig komme behov for yderligere justeringer, fordi reguleringens kom-

pleksitet gør, at der er mange interne afhængigheder og henvisninger. Dialog om teksten

mellem flere parter kan her være medvirkende til, at så meget som muligt opfanges.

En mulighed for at reducere reguleringens administrative kompleksitet kunne fx være i for-

bindelse med håndteringen af tillæg og fradrag som følge af afgørelser efter §§ 25-34 ved

overgang mellem reguleringsperioder. Disse kunne nøjes med at blive indregnet som sepa-

rate tillæg og fradrag indenfor den periode, hvor de for første gang påvirker indtægtsram-

men. Herefter kunne de integreres i indtægtsrammen ved overgang til næste reguleringspe-

riode (udkastet til bekendtgørelse foreslår, at tillæg og fradrag kun integreres helt, efter at de

har haft effekt i en hel reguleringsperiode).

Det vil være administrativt tungere for Energitilsynet og netselskaberne at holde styr på,

hvornår enkelte tillæg eller fradrag har været gældende en fuld reguleringsperiode. Ligeledes

vil der over reguleringsperioder skulle holdes styr på, hvilke af de automatiske indikatorer,

der angår forhold, der gives separate tillæg for, for at sikre, at de ikke påvirker indtægtsram-

men to gange. Fuld integration af tillæg ved overgangen mellem reguleringsperioder vil med-

føre, at antallet af separate tillæg og indikatorer bliver nulstillet ved hver overgang mellem

reguleringsperioder.

Indtægtsrammens omfang (§ 3)

Dansk Energi foreslår, at § 3, stk. 1 justeres, så det fremgår, at netselskaberne indenfor ind-

tægtsrammen altid skal kunne opnå et risikojusteret, markedsbaseret afkast ved effektiv drift.

Det er kun rimeligt, at et reguleret selskab har mulighed for at dække sine effektive omkost-

ninger under indtægtsrammen, og dette var da også en af Elreguleringsudvalgets centrale

betragtninger, hvorfor det bør reflekteres i bekendtgørelsesteksten.

Det fremgår af lovbemærkningerne til § 69 (side 40), at omkostninger, der indeholder et iden-

tificeret effektiviseringspotentiale, som endnu ikke er udmøntet som effektiviseringskrav, er

omfattet af begrebet

’effektiv

drift’. Det er relevant, at dette ligeledes reflekteres i stk. 1.

Frister for indtægtsrammen (§ 4)

Dansk Energi ser positivt på, at der indføres klare frister for udmeldingen af netselskabernes

indtægtsrammer. Dette er vigtigt for, at netselskaberne løbende har klarhed omkring de øko-

nomiske rammer, der bl.a. skal tariferes og investeres indenfor.

Indtægtsramme (§ 5)

Det bør fremgå af § 5, at der ved fastsættelse af indtægtsrammen sker justering af effektivi-

seringskravene for dobbelttælling, jf. § 13, da denne justering netop sker i forbindelse med

fastsættelse af indtægtsrammen.

§ 5, stk. 2 og stk. 3 adskiller sig lidt fra den nuværende reguleringsmodel for nettabskompen-

sation og kan være lidt svær at forstå i sammenhæng med bestemmelserne i § 18. Det er

Dansk Energis forståelse, at nettab ikke indgår i omkostningsrammen, og at det er en be-

løbsmæssig justering af indtægtsrammen, som skal dække nettabsomkostninger. Denne har

dermed karakter af en ”nettabsramme”, der ligesom omkostningsrammen justeres for udvik-

ling i pris og i en indikator, i dette tilfælde den leverede mængde.

Beregningen af den beløbsmæssige justering ved nettab sker ved at tage udgangspunkt i et

gennemsnit af den samlede nettabsomkostning i den foregående reguleringsperiode. Inden

der tages et gennemsnit, justeres hvert års nettabsomkostning med den procentuelle udvik-

ling i den leverede mængde og i nettabsomkostningen pr. kWh fra året til det 5. år af den

foregående periode. Derefter tages et gennemsnit, og der opnås den beløbsmæssige juste-

ring primo reguleringsperioden. Hvert år i reguleringsperioden justeres den beløbsmæssige

justering primo perioden med den procentuelle udvikling i nettabsomkostningen pr. kWh og

den procentuelle udvikling i den leverede mængde. Energistyrelsen bedes bekræfte denne

forståelse.

Omkostningsramme (§ 6)

I § 6, stk. 1, nr. 3, mfl. kunne det med fordel præciseres, at der kun skal justeres for den an-

del af et tillæg eller fradrag, som vedrører afskrivninger og/eller driftsomkostninger.

Såfremt man vil integrere tillæg og fradrag hurtigere i indtægtsrammen, kan der tilføjes en ny

§ 6, stk. 1, nr. 5, som tillægger tillæg og fradrager fradrag for det sidste år i den foregående

reguleringsperiode. Følgelig ville § 6, stk. 5, kunne udgå, mens det dog ville skulle indskrives

i § 36 om afgørelser om justering af indtægtsrammen, at forhøjelser og sænkninger alene

skal gives frem til udgangen af den reguleringsperiode, hvor de for første gang påvirker ind-

tægtsrammen.

Dansk Energi skal også bemærke, at når omkostningsrammen (og for den sag skyld også

forrentningsrammen) beregnes, er rækkefølgen for indregning af tillæg og fradrag, automati-

ske indikatorer og pristal vigtig.

I stk. 3 nedsættes omkostningsrammen, såfremt selskabet i foregående reguleringsperiode

er vurderet vedvarende ineffektivt. Der er udfordringer forbundet med, at denne justering

sker i omkostningsrammen, fordi selskabet dermed risikerer at blive fanget i en nedadgåen-

de spiral, jf. bemærkninger til § 39 nedenfor.

Forrentningsrammen (§ 7)

I forhold til den måde beregningen af forrentningsrammen er beskrevet på i Elreguleringsud-

valgets rapport, vurderer Dansk Energi, at § 7 er affattet forkert. Ved den nuværende tekst vil

der kun ske pristalskorrektion af den fremadrettede aktivbase og ikke af den historiske aktiv-

base (aktivbase anvendes her i Energistyrelsens definition, og ikke de justerede definitioner,

der foreslås til § 2). Dette vil betyde, at der ikke er mulighed for at fastholde realværdien af

de samlede aktiver. Endvidere korrigeres forholdet mellem den historiske og fremadrettede

aktivbase primo perioden, hvilket leder til, at løbende afskrivninger af det historiske forrent-

ningsgrundlag ikke bliver indregnet i den fremadrettede aktivbase over perioden. Det er

Dansk Energis forståelse, at der derimod netop år for år skal ske forskydning imellem den

historiske og fremadrettede aktivbase i takt med, at den historiske aktivbase afskrives.

Det er vigtigt, at der sondres klart mellem faktiske aktivværdier og et beregningsteknisk for-

rentningsgrundlag jf. i øvrigt bemærkninger til § 2 nr. 5 og 6.

Endvidere er vi bekendt med, at der kan forekomme aktiver anskaffet før 1. januar 2018, som

ikke er netaktiver og dermed ikke indgår i den historiske aktivbase. Sondringen mellem histo-

riske aktiver og netaktiver indgår i den nuværende § 7, og vi har også arbejdet videre med

denne sondring i det nedenstående. Da det dog forventes at dreje sig om forsvindende få

aktiver, der ikke er netaktiver, kunne sondringen med fordel begrænses til at gælde i første

reguleringsperiode (dvs. § 60). Derefter kunne sondringen af administrative hensyn ophøre

ved beregningen af den samlede aktivbase i overgangen mellem første og anden regule-

ringsperiode, som beskrives i § 7.

§ 7 bør skrives om, så følgende proces med 8 skridt anvendes ved fastsættelsen af forrent-

ningsgrundlagene, som danner grundlag for forrentningsrammen. Det skal bemærkes, at

metoden for indregning af tillæg ved rekalibrering mellem perioder er justeret som foreslået

ovenfor.

1. Der tages udgangspunkt i de samlede bogførte aktivværdier for hvert år i den foregående

reguleringsperiode, som opgjort i reguleringsregnskaberne. Dog ikke værdierne af aktiver

anskaffet før 1. januar 2018, som ikke er netaktiver.

2. For hvert år renses værdien for den andel af aktivmassen, som der er givet tillæg eller

fradrag for, jf. §§ 25-34.

3. Hvert års værdier fremskrives herefter med pristal og indikatorer til niveauet i det 5. år i

perioden.

4. Der tages et gennemsnit. Dette er det samlede forrentningsgrundlag primo en ny regule-

ringsperiode.

5. Det samlede forrentningsgrundlag tillægges tillæg eller fradrages fradrag, jf. §§ 25-34,

som havde virkning i den foregående periodes 5. år.

6. Det samlede forrentningsgrundlag reguleres i hvert år i en reguleringsperiode med pristal

og indikatorer. Endvidere tillægges eller fradrages tillæg eller fradrag efter §§ 25-34. Endelig

tillægges hvert år den indenfor reguleringsperioden akkumulerede værdi af afskrivninger på

aktiver anskaffet før 1. januar 2018, som ikke er netaktiver. Endelig tillægges 2 pct. Hermed

opnås den samlede aktivbase for året.

7. For hvert år dekomponeres den samlede aktivbase for året i den historiske aktivbase og

den fremadrettede aktivbase. Den historiske aktivbase opgøres i årets reguleringsregnskab

som den bogførte værdi af netaktiver anskaffet før 1. januar 2018 + 2 pct. Den fremadrettede

aktivbase opnås ved at trække den historiske aktivbase fra den samlede aktivbase i året.

8. Den historiske aktivbase og den fremadrettede aktivbase forrentes efter §§ 41-42.

Herved bliver forrentningsrammerne for de enkelte år fastsat korrekt. Dansk Energi foreslår

derfor, at § 7 bliver affattet på følgende måde (fortsat med de begreber, der er anvendt i ud-

kastet til bekendtgørelsen):

”

§ 7.

En netvirksomheds forrentningsramme består af forrentningen af netvirksomhedens hi-

storiske aktivbase og fremadrettede aktivbase, som fastsat efter stk. 2-8. Ved beregningen

anvender Energitilsynet forrentningssatsen for netvirksomhedens historiske aktivbase, jf. §

41 og forrentningssatsen for den fremadrettede aktivbase, jf. § 42.

Stk. 2. Den historiske aktivbase består af den i året bogførte værdi af netselskabets netakti-

ver, som er anskaffet før 1/1 2018 + 2 pct.

Stk. 3. Den fremadrettede aktivbase er en beregningsteknisk størrelse, som beregnes efter

stk. 4-7.

Stk. 4. Ved beregning af forrentningsrammen tages gennemsnittet af virksomhedens samle-

de bogførte aktivværdier i årene i den foregående reguleringsperiode, hvor de enkelte års

værdier inden gennemsnitsberegningen er justeret for følgende:

1) Udvidelser og indskrænkninger, som Energitilsynet har truffet afgørelse om på bag-

grund af forhold omfattet af §§ 25-34, som har påvirket størrelsen af netselskabets

samlede aktiver. Udvidelser fradrages og indskrænkninger tillægges.

2) Ændringer i indikatorer og pristalsudvikling til og med udgangen af foregående regule-

ringsperiode.

3) Fradrag for værdien af aktiver anskaffet før 1/1 2018, som ikke er netaktiver.

Stk. 5. Den beregnede gennemsnitlige værdi efter stk. 4 tillægges tillæg og fradrages ind-

skrænkninger til og med den foregående reguleringsperiodes 5. år. Denne størrelse kaldes

’det

samlede regulatoriske forrentningsgrundlag primo perioden’.

Stk. 6 Det samlede regulatoriske forrentningsgrundlag efter stk. 5 justeres inden for indevæ-

rende reguleringsperiode til og med reguleringsåret for:

1) den akkumulerede værdi indenfor reguleringsperioden af afskrivninger på aktiver an-

skaffet før 1/1 2018, som ikke er netaktiver

2) udvikling i indikatorer og pristalsudvikling og

3) justeringer som følge af afgørelser, som Energitilsynet har truffet på baggrund af for-

hold omfattet af §§ 25-34, som er påvirket af netselskabets samlede aktiver og som

er gældende for reguleringsåret.

Stk. 7. Det justerede samlede regulatoriske forrentningsgrundlag beregnet jf. stk.6 tillægges

2 pct. og udgør årets samlede aktivbase.

Stk.8. Hvert år i reguleringsperioden dekomponeres den samlede aktivbase på følgende må-

de: Den samlede aktivbase fratrækkes den historiske aktivbase i året, og det resterende be-

løb er den fremadrettede aktivbase i året.

”

Det skal bemærkes, at vi i § 2 anbefaler, at begreberne forrentningsbase og aktivbase an-

vendes anderledes, og at dette vil medføre konsekvensrettelser i ovenstående.

Foreløbig indtægtsramme (§ 8)

Det kunne med fordel fremgå i § 8, at de foreløbige indtægtsrammer for netselskaberne kun

er vejledende, og at netselskaberne er bundet af deres endelige indtægtsrammer, jf. § 5.

Det vil sige, at et netselskab godt må opkræve et beløb, der ikke svarer til den foreløbige

indtægtsramme, hvis selskabet forventer, at den endelige indtægtsramme bliver anderledes.

Dette vil være afgørende for, at der løbende opstår færrest muligt differencer, og at netsel-

skaberne dermed har mulighed for at tarifere så præcist som muligt.

Detailkommentarer til omfang og beregning af indtægtsrammer (kap. 2)

§ 5 stk. 2:

I denne samt en række efterfølgende bestemmelser benyttes ”leveret

mængde elektricitet”.

”Leveret

elektricitet”

er allerede defineret i § 2 som en mængde (et antal kWh’er),

og det bør derfor overvejes, om tilføjel-

sen af ordet ”mængde” er nødvendig, eller om det kan føre til unødig tvivl om, hvorvidt der er tale om samme

begreb.

§ 6 stk. 1: Det bør fremhæves eksplicit, at omkostningsrammen tager gennemsnittet af driftsomkostninger og

afskrivninger i foregående reguleringsperiode.

§ 6 stk.1 nr. 2: Det fremgår, at der ved beregning af omkostningsrammen skal tages højde for tillæg og fradrag

som følge af elhandlere. Dette er lidt forvirrende, da tillæg og fradrag som følge af tab på elhandelsvirksomheder

lægges direkte på den samlede indtægtsramme, jf. § 5. Der må menes, at der skal korrigeres for omkostninger til

tab på eller indtægter fra debitorer, som er indregnet i omkostningerne i foregående reguleringsperiode, og som

indtægtsrammen er justeret som følge af.

§ 7 stk.9: Det er uklart,

hvad begrebet ”aktiver” dækker over. Er det aktiver til brug for den bevillingspligtige aktivi-

tet, der er økonomisk idriftsat fra og med den 1. januar 2018? eller er det alle aktiver til brug for den bevillingsplig-

tige aktivitet? Dette bør klarlægges.

2.3 Effektiviseringskrav (kap. 3 + bilag 1)

Det er positivt, at den grundlæggende tanke med den nye indtægtsrammeregulering bliver,

at der skabes et mere entydigt incitament til, at elnetselskaberne af egen drift foretager effek-

tiviseringer, der løbende deles med forbrugerne. Det er vigtigt at have for øje, at dette er re-

guleringens hovedinstrument til at fremme effektiviseringer hos elnetselskaberne, mens ef-

fektiviseringskrav er sekundære. Indførelsen af generelle og individuelle effektiviseringskrav

kan kun have det formål at give en forbrugerdeling hurtigere end de 5 år, der ligger i ind-

tægtsrammernes grundlæggende mekanismer.

Anvendelse af generelle og individuelle krav medfører en risiko for, at selskaberne ikke i

praksis har mulighed for at følge med de beregnede effektiviseringskrav, og at de dermed

ikke har mulighed for at dække deres effektive omkostninger, inklusiv et risikojusteret, mar-

kedsbaseret afkast. Det skyldes bl.a. betydelige usikkerheder i benchmarkingmodellen samt

usikkerhed om, hvorvidt elnetselskabernes effektivitet kan antages at følge andre erhvervs-

sektorers produktivitetsudvikling.

Det er derfor afgørende, at det



udover en metode for at imødegå dobbelttælling



fremgår,

at der i forbindelse med anvendelsen af benchmarkmodellen skal tages betydelige forsigtig-

hedshensyn, både i forhold til fastlæggelsen af effektiviseringspotentialet og i udmøntningen

af effektiviseringskravene.

Benchmarking med udmøntning af individuelle effektiviseringskrav kan få afgørende betyd-

ning for det enkelte netselskabs økonomi. Det har været tilfældet både historisk i elsektoren

og i andre regulerede sektorer. Det er vigtigt, at bekendtgørelsen sætter klare rammer for

anvendelsen af et så væsentligt reguleringsinstrument. Der er derfor behov for en generel

beskrivelse af hensigten med benchmarkingen. Herunder at Energitilsynet skal anvende en

robust model, sikre at benchmarket er repræsentativt, at der skal tages højde for rimelige

individuelle forhold, og at metoden skal være at anvende det bedste af to modelestimater.

Det bør desuden fremgå eksplicit, at der ikke kan fastlægges samlede krav, der sænker et

selskabs indtægtsramme til under niveauet for selskabets effektive omkostninger inklusiv et

risikojusteret, markedsbaseret afkast.

Generelle effektiviseringskrav

Generelle effektiviseringskrav er efter Dansk Energis vurdering overflødige på grund af de

indbyggede incitamenter i indtægtsrammereguleringen. Dertil kommer, at det i praksis sagligt

er meget svært at opgøre en generel produktivitetsudvikling for elnetselskaberne.

Anvendelse af andre produktivitetsindeks er en pragmatisk, men ikke særlig præcis metode

til fastlæggelse af produktivitetsudviklingen for elnetselskaber. Dansk Energi har noteret sig,

at der er valgt en metode, der delvist imødekommer nogle af de metodemæssige udfordrin-

ger, idet der dels tages et forsigtighedshensyn, dels tages højde for dobbelttælling i opgørel-

sen af de generelle og individuelle effektiviseringskrav i hvert fald i 2019.

Det fremgår af § 9, stk. 2, at de generelle effektiviseringskrav skal beregnes som et vægtet

gennemsnit af de foregående 5 års observationer af udviklingen i to arbejdsproduktivitetsin-

deks. Dansk Energi har analyseret den historiske udvikling i det vægtede gennemsnit af de

to indeks og kan konstatere, at der historisk har været store udsving.

Idet arbejdsproduktiviteten er opgjort som værditilvæksten over antal arbejdstimer, er nøgle-

tallet relativt følsomt over for konjunkturudsving. Det skyldes, at produktiviteten er et nøgletal

for, hvor meget der faktisk produceres ved givet input, og ikke for hvor meget der kan produ-

ceres. En højkonjunktur med stigende efterspørgsel vil typisk hæve produktiviteten og om-

vendt ved lavkonjunkturer.

Lovbemærkningerne side 42 nævner, at perioder med negativ produktivitetsudvikling ikke vil

give negativt effektiviseringskrav. Men vi forstår bestemmelsen i § 9 således, at eventuel

negativ produktivitetsudvikling medtages i beregningen af det vægtede gennemsnit af de

foregående 5-års udvikling. Dette ønsker vi at få en bekræftelse på. Derudover må et bereg-

net negativt generelt effektiviseringskrav, der ikke kan påvirke indtægtsrammen i det pågæl-

dende år, blive modregnet i det efterfølgende første år med et positivt generelt krav.

Dansk Energi kan konstatere, at der historisk har været så store udsving, at det kan medføre

negative effektiviseringskrav. Det kan der i nogen grad repareres på, ved at der tages et

gennemsnit over en 10-årig periode i stedet for over en 5-årig periode. Dermed vil der også

være anvendt data for en fuld konjunkturcyklus.

I metode 1 i bilag 1 fremgår den konkrete beregningsmetode for korrektionen, der indebærer,

at der ikke fastsættes generelle effektiviseringskrav til afskrivninger og nettab. For at dette

kan lykkes korrekt, skal nettab også trækkes fra driftsomkostningerne i tælleren i formlen,

dette bør rettes. Det er i øvrigt Dansk Energis forståelse, at det ligger implicit, at der ikke på-

lægges generelle effektiviseringskrav på omkostningerne til Energispareindsatsen. Energi-

styrelsen bedes bekræfte dette.

Detailkommentarer til afsnittet generelle effektiviseringskrav og tilhørende bilag (kap. 3, bilag 1)

Det følger af § 9, stk. 3, at det generelle effektiviseringskrav skal korrigeres for forholdet mellem afskrivninger,

driftsomkostninger og nettab i de første 4 år af en reguleringsperiode. Dansk Energi foreslår, at det præciseres, at

det er de første 4 år af den foregående reguleringsperiode. Dansk Energi antager, at denne andel ligger fast, når

det generelle krav beregnes årligt indenfor reguleringsperioden, jf. § 9, stk. 1. Det skal i øvrigt bemærkes, at

driftsomkostninger ikke er klart defineret, jf. kommentarer til § 2.

I metode 3-4 i bilag 1 bør det præciseres, om der er tale om de beløbsmæssige effektiviseringskrav (i kr.), eller

om der er tale om procentuelle effektiviseringskrav. I metode 3 bør det være de beløbsmæssige effektiviserings-

krav i kr., da den indtægtsramme hhv. omkostningsramme, som procentsatserne fraregnes, ikke er samme stør-

relse fra år til år.

Individuelle effektiviseringskrav (§11-§12)

Det fremgår af § 11, at der skal bruges en benchmarkingmodel til at fastlægge individuelle

effektiviseringskrav. Individuelle effektiviseringskrav er et særdeles indgribende redskab at

tage i anvendelse over for et netselskab. Der er derfor positivt, at bekendtgørelsen stiller

nogle rammer for, hvordan benchmarkingen skal foregå og benchmarkresultater anvendes.

Dansk Energi er enig i de formulerede krav om, at modellen skal være robust. Her er det

særligt vigtigt, at benchmarket, som andre selskaber måles op imod, er repræsentativt for

branchen.

Det er dog kritisk, at der kommer nogle flere rammer omkring benchmarkingen og i særde-

leshed, at der kommer rammer for selve udmøntningen af effektiviseringskrav. Det vil være

de rammer og formål, som fremgår af bekendtgørelsen, som et Energiklagenævn vil lægge til

grund, såfremt der på et tidspunkt måtte komme en klagesag over en benchmarkafgørelse.

Så ud over det almindelige hensyn til at få sat rammer for et så centralt reguleringselement

er rammerne også nødvendige af hensyn til netselskabernes retssikkerhed.

Det er eksempelvis positivt, at der tages forsigtighedshensyn, og at regulator skal forholde

sig til individuelle forhold. Her er det dog vigtigt, at det forhold, at krav ikke udmøntes hurtige-

re, end de kan omsættes til faktiske effektiviseringer, ikke misforstås som et forsigtigheds-

hensyn.

Dansk Energi anser det således for helt naturligt, at effektiviseringskrav for et år eller en pe-

riode maksimalt kan udmøntes som den andel af et beregnet potentiale, som kan forventes

reelt at kunne omsættes til faktiske effektiviseringer. Dette vil Dansk Energi bede Energisty-

relsen bekræfte.

Bekendtgørelsen undtager nogle få udvalgte omkostningsposter fra benchmarkingen. Ener-

gitilsynet må dog til enhver tid kunne vurdere, om der er omkostninger, udover dem der er

nævnt, som ikke skal indgå i benchmarkingen. Dette kunne fx være ekstraordinære omkost-

ninger ved eksempelvis et søkabelbrud, eller omkostninger som ikke er egnet til benchmar-

king såsom tab på elhandlere.

Det bør også præciseres, at intet netselskab kan pålægges effektiviseringskrav, der oversti-

ger selskabets effektiviseringspotentiale. I overensstemmelse med reguleringseftersynets

anbefalinger bør et selskab nemlig altid kunne få dækket sine omkostninger ved effektiv drift

inklusiv et risikojusteret markedsmæssigt afkast.

Erfaringen viser, at det i praksis er meget svært at udarbejde en benchmarkingmodel, der

tilstrækkeligt præcist kan opgøre netselskabernes effektiviseringspotentialer. Dette skyldes

bla. måleforskelle i datagrundlaget, og at der er rammebetingelser, som påvirker de enkelte

selskaber, men som modellen ikke kan tage højde for. Det kan simpelthen også skyldes, at

modellen ikke får beskrevet alle de relevante forskelle i de ydelser, de enkelte selskaber le-

verer. Endelig ses det i nogle lande, at selskaber, der ikke er repræsentative for branchen,

alligevel kommer til at danne benchmark.

Selv hvis der tages højde for disse forhold, ændrer det ikke på, at der vil være usikkerhed

forbundet med selv den bedste benchmarkmodel. Benchmarkmodeller er i sagens natur et

forenklet forsøg på at beskrive en kompleks virkelighed, og selv ved den bedste bench-

markmodel skal man være varsom med at udmønte effektiviseringskrav baseret på resulta-

terne. Ellers risikerer man at stille effektiviseringskrav til selskaber, der reelt er effektive, hvil-

ket vil få konsekvenser for disse selskabers drift og investeringer.

Dansk Energi kan konstatere, at den af ministerens nedsatte Benchmarkingekspertgruppe

har leveret en benchmarkingmodel for elnetbranchen, der ikke umiddelbart kan tages i an-

vendelse. Dette afspejles bl.a. ved, at den anbefalede model for nuværende giver kontra-

intuitive resultater. En følsomhedsanalyse, som Dansk Energi har gennemført, viser eksem-

pelvis, at spaltes større netselskaber i mindre netselskaber, falder deres samlede estimerede

effektiviseringspotentialer. Noget der i øvrigt ikke harmonerer med modelforudsætningen om

konstant skalaafkast.

Benchmarkingekspertgruppen nævner også selv en række centrale forhold, der skal ses på

fremadrettet. Der foreligger bl.a. et omfattende arbejde med at udvide datagrundlaget og

hæve kvaliteten i de data, der anvendes, herunder i forhold til at øge sammenligneligheden

mellem selskaber. Derfor bør modellen ikke anvendes til at udmønte individuelle krav, før der

foreligger en gennemarbejdet og færdig model. Ekspertgruppen har også anbefalet, at effek-

tiviseringspotentialerne estimeres som det laveste af estimaterne fra to beregningsmetoder.

Dette bør også fastsættes i bekendtgørelsen.

Dansk Energi har i den forbindelse noteret sig, at der er lagt op til, at Energitilsynet skal fore-

tage en vurdering af modellens robusthed jf. § 12, stk. 3. Der er imidlertid brug for, at vurde-

ringen af robusthed anskues bredere, end det er tilfældet med de kriterier, som fremgår nu.

Det er eksempelvis ikke et tegn på robusthed, at to modeller giver de samme resultater. Det

kan blot være et udtryk for, at de to modeller er tæt på at være ens. Omvendt ville det være

oplagt at analysere, hvad data siger om skalaafkastet.

Der er behov for, at det i tillæg til hensynene i § 10, stk. 2 sikres, at de mest effektive selska-

ber, som de øvrige selskaber måles op imod, er repræsentative for karakteristika for hele

branchen. I modsat fald er der betydelig risiko for, at effektiviseringspotentialerne er forkert

opgjorte. Det foreslås derfor,

at der indsættes en sætning om: ”Metoden

skal anvendes, så

de netselskaber der fremstår som de mest effektive i benchmarkingen er repræsentative for

alle selskaber, hvormed det skal forstås, at de skal have alle spændingsniveauer og skal

være størrelsesmæssigt repræsentative i forhold til, hvordan de øvrige netselskaber er

sammensat”.

Det fremgår af § 10, stk. 3, hvilke data der med sikkerhed ikke indgår i benchmarkingen.

Derudover er det Dansk Energis forståelse, at Energitilsynet til enhver tid kan vurdere, at

andre omkostninger ikke indgår, jf. § 10 stk. 2. Energistyrelsen bedes bekræfte denne for-

ståelse.

Nettab er en omkostning, som selskaberne har meget svært ved at påvirke selv på mellem-

lang sigt. Ofte vil nettab være påvirket af eksterne faktorer såsom mængden af decentral

produktion, mængden af strømtyveriet mv. Dertil kommer, at erfaringerne såvel i Danmark

som i Storbritannien har vist, at man ikke i praksis kan benchmarke nettab. Derfor bør nettab

ikke indgå i benchmarkingen, og der bør indsættes et nyt pkt. 4 om omkostninger til nettab.

Netselskaberne har ligeledes de facto ingen anden mulighed for at påvirke omkostningerne

ved tab på elhandlere ud over at ændre kravene til sikkerhedsstillelse. Disse omkostninger

vil også optræde aperiodisk, og det er ikke meningsfyldt at medtage dem i benchmarkingen.

Derfor er det rimeligt, at tab på elhandlere også eksplicit undtages benchmarking.

Ændrede oplysninger bør i udgangspunktet føre til en genberegning af benchmarkingmodel-

len, så det sikres, at ingen selskaber uretmæssigt har fået stillet for høje effektiviseringskrav.

Dansk Energi foreslår derfor, at bestemmelserne i § 10, stk. 7 samt § 11, stk. 4 om korrektio-

ner ændres. Det afgørende er, om nogle selskaber uretmæssigt har fået stillet for høje effek-

tiviseringskrav som følge af ikke korrekte oplysninger. Dansk Energi anerkender dog, at det

kan give små ændringer i effektiviseringspotentialerne hos mange selskaber, som det ikke vil

være hensigtsmæssigt fører til ændringer i afgørelserne, med mindre ændringerne er store.

Her skal det bemærkes, at en ændring på 10 pct. i effektiviseringspotentialet er så højt, at

det gør muligheden for at foretage rettelser tæt på illusorisk. Af hensyn til Energitilsynets

administration foreslås derfor, at Energitilsynet kun skal ændre effektiviseringskravene for

selskaber, hvis en genberegning ændrer deres effektiviseringskrav med mindst 1 pct. af ef-

fektiviseringspotentialet.

Det bør i § 10, stk. 8 nævnes, at modelværktøjet også skal gøres offentligt tilgængeligt. Dette

er god forvaltningsskik. Derudover anbefalede reguleringseftersynet, at benchmarkmodellen

havde maksimal transparens, blandt andet ved at beregningsmodellen udleveres til bran-

chen, så netselskaber har mulighed for selv at simulere deres resultater (Reguleringsudval-

gets rapport s. 147,161).

Vedrørende §11 er det vigtigt, at det kommer til at fremgå tydeligt, at Energitilsynets fastsæt-

telse af individuelle effektiviseringskrav på baggrund af benchmarkmodellen sker på bag-

grund af en samlet individuel vurdering af hvert enkelt selskab, således som det også er et

krav efter forvaltningsloven. På denne måde vil det også være muligt at tage højde for enkel-

te selskabers særlige individuelle forhold, som benchmarkmodellen ikke kan behandle. Der-

for bør

effektiviseringskrav ikke ”beregnes”.

Betegnelsen bør ændres til at effektiviserings-

krav

”fastsættes” på baggrund af den foretagne benchmarking. I øvrigt anvendes begrebet

”fastsættes” også i § 12, hvorfor

der vil være tale om en ensretning af begreberne.

I § 11, stk. 1 bør det tilføjes, at effektiviseringskrav skal udmøntes i en hastighed, hvor de

rent faktisk kan omsættes til faktiske effektiviseringer. Desuden bør det præciseres, at Ener-

gitilsynet skal tage passende hensyn til individuelle, dokumenterede og fordyrende forhold (jf.

formuleringen i § 12, stk. 4).

I § 11, stk. 2

sidste punktum fremgår, at ”Der kan dog beregnes individuelle effektiviserings-

krav på baggrund af eventuelle genberegninger af

benchmarkingen”. Formålet med denne

sætning er uklart, og den foreslås derfor slettet.

I § 11, stk. 3 fremgår, at Energitilsynet i fastsættelsen af effektiviseringskravet tager et pas-

sende forsigtighedshensyn, der afspejler usikkerheden i estimatet for effektiviseringspoten-

tialet ”f.eks. ved kun at udmønte en andel af potentialet”. Denne sætning bør

præciseres be-

tydeligt, da der kunne være risiko for, at den kunne læses som om, at det er et forsigtigheds-

hensyn ikke at udmønte hele effektiviseringspotentialet i et årligt effektiviseringskrav. I stedet

foreslås følgende formulering:

"Stk. 3. Energitilsynet skal ved beregningen af det individuelle effektiviseringskrav benytte et

passende forsigtighedshensyn, der afspejler usikkerheden i estimatet for effektiviseringspo-

tentialet, f.eks. ved at nedskalere den del af potentialet, der udmøntes i form af effektivise-

ringskrav for det enkelte netselskab.”

I § 12, stk. 3 omtales, hvorledes Energitilsynet skal vurdere, om benchmarkmetoden er ro-

bust. Dansk Energi mener ikke, at de foreslåede tests alene kan anvendes til at konkludere,

om modellen er robust. De foreslåede metoder (test af korrelationen mellem forskellige be-

regningsmetoder og test for valg af dataår) vil således ikke give nye informationer

–

eksem-

pelvis opererer benchmarkekspertudvalget i deres anbefalinger med to beregningsmetoder,

der er udformet med meget ens antagelser. Det fører til, at modellerne har tæt korrelerede,

men ikke desto mindre kontraintuitive resultater. I stedet foreslår Dansk Energi, at der for det

første stilles et generelt krav om, at de mest effektive selskaber er repræsentative for bran-

chen (i § 10, stk. 1), samt at robusthedstesten omfatter en test af, om antagelserne af skala-

afkast understøttes af data.

I § 12 stk. 6 fremgår det, at der ikke justeres for dobbelttælling ved afgørelse om individuelle

effektiviseringskrav. Det bør fremgå enten i § 5 eller § 13, hvornår denne justering så finder

sted.

Sikring mod dobbelttælling (§13)

Dansk Energi har tidligere understreget det problematiske i risikoen for dobbelttælling ved at

den samme underliggende generelle effektiviseringstendens ville indgå i det generelle effek-

tiviseringskrav og de individuelle effektiviseringskrav. Dansk Energi har noteret sig, at der nu

indgår en metode, der søger at tage højde herfor i metode 4 i bilag 1. Dansk Energi finder

løsningen velfungerende og operationel og ser ingen grund til at denne metode skal kunne

ændres efterfølgende. Det skaber øget usikkerhed og står i kontrast til reguleringens gene-

relle princip om, at væsentlige reguleringsmekanismer kun ændres mellem reguleringsperio-

der.

Evalueringer (§14)

Dansk Energi er enig i, at det er fornuftigt at gennemføre evalueringer af, om reguleringen

fungerer hensigtsmæssigt. Her bør fokus dog ikke lægges på effektiviseringskravene, men

på om der er tilstrækkelige incitamenter i selve indtægtsrammereguleringen til at effektivise-

re.

Det er samtidigt ikke hensigtsmæssigt at gennemføre ændringer i reguleringen for ofte, da

det medfører regulatorisk usikkerhed, der kan få selskaberne til at være tilbageholdende med

investeringer og effektiviseringer.

I § 14, stk. 1 om evaluering af de generelle effektiviseringskrav bør det tilføjes, at indstillingen

skal indeholde en anbefaling om, hvilke andre indeks fra Danmarks Statistik, der bedre kan

beskrive den produktivitetsudvikling, der kan forventes af sektoren.

I § 14, stk. 2 fremgår det, at evalueringen skal undersøge, om der er sket en uhensigtsmæs-

sig udvikling i eldistributionssektoren. Dansk Energi finder det problematisk, at det her er

uklart, hvad der forstås ved hensigtsmæssigt eller uhensigtsmæssigt. Formuleringen bør

ændres, så det fremgår: stk. 2 Såfremt evalueringen fører til, at Energitilsynet finder, at de

anvendte produktivitetsindeks ikke egner sig til anvendelse i eldistributionssektoren, eller der

er andre indeks fra Danmarks statistik, der egner sig bedre, indstiller Energitilsynet til energi-

forsynings- og klimaministeren, at et andet eller andre indeks anvendes.

§ 15 er også bygget op omkring, hvad der er hensigtsmæssigt, uden at hensigten er eksplicit

beskrevet. Endvidere antyder formuleringen, at incitamenter til effektiviseringer følger af på-

lagte effektiviseringskrav. Imidlertid er det Dansk Energis forståelse, at incitamenter til effek-

tivisering, følger af indtægtsrammereguleringen, mens effektiviseringskravene er betinget i

ønsket om en hurtigere forbrugerdeling. Det bør i stedet fremgå klart, at det analyseres,

hvorvidt netselskaberne har tilstrækkeligt incitament til at effektivisere, herunder om effektivi-

seringskravene svækker dette incitament, idet effektiviseringsgevinsterne reduceres.

2.4 Leveringskvalitet (kap. 4 + bilag 2)

Dansk Energi anbefaler, at Energistyrelsen venter med at fastsætte ændrede regler om leve-

ringskvalitet i stedet for at haste de foreslåede regler igennem nu. Den nuværende model for

regulering af leveringskvalitet bør fortsætte, indtil en ny og gennemarbejdet model kan tages

i anvendelse. Dansk Energi kan dermed ikke støtte den vurdering og regulering af leverings-

kvalitet, som udkast til bekendtgørelses kapitel 4 og bilag 2 lægger op til.

De danske elkunder er vant til en meget stabil elforsyning. Med strøm i stikkontakten i gen-

nemsnit på mere end 99,99 pct. af tiden er Danmark et af de europæiske lande, der har den

allerhøjeste leveringssikkerhed, både hvad angår antallet af strømafbrud og varigheden af de

enkelte afbrydelser.

Udkast til bekendtgørelse stiller strammere krav til netselskabers leveringskvalitet end den

nuværende regulering, fordi udkastet vil medføre:

1. Skrappere krav til kvalitet, fordi gennemsnitlige tærskelværdier øges i forhold til nu-

værende tærskelværdier for god og tilstrækkelig leveringskvalitet.

2. Skærpet udmåling af straf til netselskaber fordi:

a. Straf skal udmøntes i forhold til netselskabets indtægtsramme i stedet for

netselskabets ”påvirkelige omkostninger”

b. Straf øges markant for selskaber, som i mere end to år i træk ikke opfylder

tærskelværdier for leveringskvalitet.

c. Nuværende bagatelgrænse fjernes i vurderingen af kvalitet på enkeltkunde-

niveau (regel om, at mere end 1 procent af netvirksomhedens kunder skal

driftsomkostninger eksklusiv nettab og eventuelle konkrete ekstraordinære driftsomkostninger

opleve utilstrækkelig leveringskvalitet før netvirksomheden pålægges straf på

enkeltkundeniveau).

Dansk Energi mener, at den nuværende leveringskvalitet er meget tilfredsstillende. Kvalite-

ten bør fastholdes på trods af, at kabelnettet gradvis bliver ældre, så flere aldersbetingende

fejl må forventes. Det vil være samfundsøkonomisk urentabelt at stille krav om, at netvirk-

somheder skal øge omkostningerne og tariffer for at opnå en endnu højere leveringskvalitet.

Dansk Energi anbefaler, at den nuværende regulering af leveringskvalitet fortsætter, mens

der udvikles en ny regulering, som fx kan have fokus på:

1. Gennemsigtighed i modellerne for benchmark af kvalitet i levering

–

såvel på aggre-

geret som på enkeltkundeniveau, og såvel for danske elforbrugere som for netsel-

skaber.

2. Der indføres nye faste mål gældende for en lang årrække for netselskabers afbruds-

hyppighed og -varighed.

3. Tilladte tærskelværdier for gennemsnitlige afbrudshyppighed og

–varighed

fastsættes

pr. spændingsniveau (0,4 kV, 1-24 kV og 25-60 kV) og er identiske for alle netsel-

skaber (kun normeret i forhold til kundemassen).

4. Der indføres på enkeltkundeniveau et nyt samfundsøkonomisk islæt. Metoden skal

give incitamenter til højest kvalitet til erhvervskunder (fordi samfundsøkonomiske tab

er større ved utilstrækkelig kvalitet til erhvervskunder end til fx fritidshuse).

5. Aftalebaseret dialog med netvirksomheder, som i mere end 2 år i træk overskrider

tærskelværdier. Dialogen skal føre til aftaler om konkrete tiltag i netvirksomheden,

som sigter på at øge leveringskvaliteten.

Nedenstående er konkrete bemærkninger til udkast til bestemmelser om regulering af leve-

ringskvalitet. Bemærkningerne skal ses i det lys, at vi grundlæggende anbefaler, at der hur-

tigt udvikles en bedre regulering af kvalitet med fokus på ovenstående fem punkter

–

og at

Dansk Energi ikke kan støtte den vurdering og regulering af leveringskvalitet, som udkast til

bekendtgørelses kapitel 4 og bilag 2 lægger op til.

§ 16 stk. 2 medfører en urimelig skærpelse af krav til leveringskvalitet (tærskelværdier).

Udkast til bestemmelse medfører, at tærskelværdier løbende skal genberegnes hvert 5. år

på baggrund af et vægtet gennemsnit af netvirksomheders kvalitet i de foregående 5 år.

Dansk Energi mener, at løbende beregning af 5-årige mål er uhensigtsmæssigt. Dansk

Energi ønsker, at mål for netvirksomheders leveringskvalitet skal ske på baggrund af kendte

og mere langsigtede mål for leveringskvalitet. Sådanne kendte og langsigtede kvalitetsmål er

et nødvendigt pejlemærke for netvirksomheders planlægning af for eksempel beredskab,

vedligeholdelse og udbygning af nettet.

Dansk Energi ønsker i tråd med Elreguleringsudvalgets anbefalinger, at der for en længere

periode end blot 5 år fastsættes tærskelværdier for leveringskvalitet. Dansk Energi anbefaler,

at de nye tærskelværdier

skal afspejle den ”strukturelle” leveringskvalitet, som netvirksom-

heder har leveret de seneste 7-10 år, og som kan forventes i en længere fremtidig periode

under hensyntagen til, at nettet gennemsnitligt bliver lidt ældre. Det er Dansk Energis vurde-

ring,

at den ”strukturelle” leveringskvalitet ikke kan fastsættes på baggrund af fx en 5-årig

periode fra 2012-2016 jf. udkast til bekendtgørelse § 53 stk. 8. Der er behov for en længere

statistikperiode for at undgå for stor påvirkning af stokastiske udsving i den målte årlige leve-

ringskvalitet. Det bør også tages i betragtning, at den gradvise aldring af nettet

–

alt andet

lige

–

trækker i retning af større afbrudshyppighed, og derfor vil en løbende fastsættelse af

tærskelværdier på baggrund af seneste historiske 5-årige perioder indebære, at netsel-

skabers kvalitet hele tiden måles i forhold til en periode, hvor nettet i gennemsnit var nyere.

Dansk Energi bemærker i øvrigt, at det er uklart, hvad der i bestemmelsens første sætning

menes med, at mål for leveringskvalitet fastsættes ens for alle netvirksomheder. Udkast til

bekendtgørelses bilag 2 beskriver en vurdering af kvalitet, hvor selskabsspecifikke vægtnin-

ger med både antal kunder og antal km net medfører forskellige krav til kvalitet i netvirksom-

heder. Dansk Energi opfordrer til, at det analyseres, om tilladte tærskelværdier for gennem-

snitlig afbrudshyppighed og -varighed beregnet pr. spændingsniveau bør være ens i alle net-

virksomheder (normeret i forhold til kundemassen), med det formål at kunder på samme

spændingsniveauer i alle netvirksomheder kan have samme forventninger til gennemsnitlig

afbrudshyppighed og -varighed.

Bilag 2 Leveringskvalitet

Principalt opfordrer Dansk Energi til, at hele metoden til vurdering af kvalitet og udmøntning

af krav jf. bilag 2 revurderes igen, og at den nuværende regulering af kvalitet fortsætter, indtil

en ny og gennemarbejdet metode er fastlagt. Som inspiration til en ny regulering henviser vi

til de fem fokuspunkter, som nævnes i vores generelle bemærkninger til udkast til bekendt-

gørelsens kapitel 4.

Subsidiært er nedenstående bemærkninger specifikt knyttet til udkast til bekendtgørelsens

bilag 2.

I tabel 1 angives

målkategorien for vurdering af kvalitet på aggregeret niveau som: ”gennem-

snit for alle spændingsniveauer”. Dansk Energi antager for det første, at der med spæn-

dingsniveauer menes ”0,4 kV”, ”1-24 kV” og ”25-60 kV”. For det andet er det uklart, hvad der

menes med ”gennemsnit”. Efter vores opfattelse skal der ikke i den beskrevne metode be-

regnes et egentligt gennemsnit af leveringskvaliteten på de forskellige spændingsniveauer.

Ved anvendelse af den beskrevne metode bør netselskabets gennemsnitlige afbrudshyppig-

hed (og -varighed) på de forskellige spændingsniveauer adderes til ét samlet mål for hen-

holdsvis netselskabets gennemsnitlige afbrudshyppighed og -varighed.

Dansk Energi mener, at fastsættelse af mål for kvalitet på aggregeret niveau baseret på lø-

bende 5-årige intervaller (jf. udkast til bilag 2s afsnit 2.1) vil give incitamenter til overinveste-

ringer og for høje tariffer i forhold til et samfundsøkonomisk rentabelt niveau for leveringskva-

litet. Dansk Energi ønsker ikke, at kvalitetskravene skal være

et ”bevægeligt mål”. Vi ønsker

langsigtede mål for leveringskvalitet, som afspejler den faktiske leveringskvalitet i den sene-

ste 7-10-årige periode, og som tager et vist hensyn til, at nettet gradvist bliver ældre på mel-

lemlang sigt. Sådanne mål giver netvirksomheder muligheder for langsigtet planlægning af

de investeringer og øvrige langsigtede tiltag, der er nødvendige for at fastholde den nuvæ-

rende høje strukturelle kvalitet.

Dansk Energi stiller spørgsmålstegn ved det hensigtsmæssige i den komplicerede vægtning

med selskabsspecifikke tal for både antal kunder og antal km net (jf. udkast til bilag 2s afsnit

2.3). Den komplicerede dobbelte vægtning giver følgende udfordringer:

1. Vanskelig at forstå rationalet bag vægtningen og den efterfølgende skalering ved

multiplicering med faktor 0,5.

2. Vurdering af leveringskvalitet kompliceres unødigt.

3. Tærskelværdierne er efter vægtning og skalering på niveauer, som er helt afkoblet

fra den afbrudshyppighed og -varighed, som kunderne i virkeligheden oplever.

I udkast til bilag 2 afsnit 4 fastsættes en straf som en procentvis reduktion af netvirksomhe-

dens indtægtsramme. I den nuværende regulering beregnes den procentvise reduktion af

netvirksomhedens

påvirkelige omkostninger

, som ikke indeholder afskrivninger på distri-

butionsnettet.

Med brug af

indtægtsrammen

som grundlag for udmøntning af straf gennemtvinges en

markant skærpelse af den økonomiske straf til netvirksomheder. Dansk Energi ser ikke be-

hov for at stramme reguleringen, fordi leveringskvaliteten er på et højt og tilfredsstillende

niveau. En strammere regulering vil give incitamenter til højere omkostninger og tariffer, som

næppe er samfundsøkonomisk rentable.

Detailkommentarer til bilag 2

Bilag 2 afsnit 4 definerer, hvornår sanktionsloftet forhøjes. Teksten umiddelbart under tabel 2 bør formuleres:

”Hvis

antallet af år i træk, hvor netvirksomheder ikke har opfyldt målet, er mindre end tre år (n<3),….”

Beskrivelsen af x i formlen sidst i bilag 2s afsnit 4 er uforståelig

–

og henvisning til tabel 4 ved beskrivelse af

formlens b giver ikke mening.

2.5 Justeringer af rammer (kap. 5 + bilag 3 og 4)

Dansk Energi kvitterer for, at bekendtgørelsens kapitel 5 søger at sikre, at indtægtsrammen

indenfor en reguleringsperiode på rimelig vis justeres for forhold af en vis størrelse, som der

ikke er taget højde for i indtægtsrammen

–

både i opad og nedadgående retning. Dermed vil

indtægtsrammen løbende afspejle et netselskabs faktiske opgaver og omkostninger samtidig

med, at indtægtsrammens iboende effektiviseringsincitament bibeholdes. Dette stemmer

godt overens med Elreguleringsudvalgets anbefalinger og lovbemærkningerne.

Indledningsvis bemærkes det, at der i kapitlet fremgår en række forskellige væsentlighedskri-

terier, hvoraf to er defineret. Sidstnævnte er henholdsvis væsentlighedskriteriet for dækning

af tab på elhandelsvirksomheder i § 21 og væsentlighedskriteriet i § 35 for mer- eller mindre-

omkostninger til nye eller bortfaldne opgaver mv. (et antal paragraffer), som kan lede til ind-

tægtsrammejustering.

Derudover fremgår ordet

’væsentligt’

i to andre sammenhænge i kapitlet, konkret i § 19 om

særligt stigende nettab og i § 33 om udvikling i eksogene faktorer. Dansk Energi finder gen-

brugen af ordet uheldigt, fordi de fastlagte væsentlighedskriterier i praksis kan komme til at

definere niveauet de steder, hvor væsentlighed ikke er defineret.

I stedet kunne fx ”betyde-

ligt”

benyttes

i § 19 og 33.

driftsomkostninger eksklusiv nettab og eventuelle konkrete ekstraordinære driftsomkostninger

Det bemærkes, at Dansk Energi nedenfor ofte benytter justering af indtægtsrammen som en

forkortelse for justering af omkostningsrammen og den fremadrettede aktivbase.

Omkostninger til nettab (§§ 18-19)

§ 18, stk. 1 og stk. 2 omtaler den vægtede gennemsnitlige pris netselskabet betaler for net-

tab. Her bør ordet

’pris’

undgås. Der er efter Dansk Energis opfattelse tale om en beregnet

gennemsnitlig nettabsomkostning pr. kWh, og dette kunne med fordel præciseres.

Endvidere bør stk. 2 håndtere, at en række netselskaber får udlignet nettab gennem udlig-

ningsordningen. Dansk Energi finder det mest retvisende, såfremt det præciseres, at det ud-

lignede nettab og de dertil hørende udlignede nettabsomkostninger ikke skal indgå i opgørel-

sen efter § 18.

§ 19, stk. 1 lægger op til, at et netselskab kan få forhøjet sin indtægtsramme, såfremt sel-

skabet på grund af udvikling i eksogene forhold ”oparbejder

et væsentligt negativt resultat af

den primære drift”.

Det er en forudsætning for forhøjelse, at

udviklingen i eksogene forhold

afviger væsentligt fra de forudsætninger, der ligger til grund for den kompensation, som ydes

gennem indtægtsrammen. Da begrebet ”væsentligt” er defineret andetsteds i bekendtgørel-

sen, bør det som nævnt ovenfor ikke benyttes her.

Dansk Energi finder, at det forhold, at udviklingen i eksogene forhold afviger betydeligt fra de

forudsætninger, der ligger til grund ved beregning af indtægtsrammen, i sig selv bør være

nok til at udløse en indtægtsrammejustering. Der er netop tale om en betydelig udvikling i

eksogene forhold, som selskabet ikke kan påvirke. Kriteriet om, at netselskabet samtidig skal

have et væsentligt negativt resultat af den primære drift (dvs. resultat før renter og skat), fo-

rekommer derfor ganske vidtgående. Der kan således være mange andre forhold, der har

betydning for, om netselskabet har et negativt resultat, hvorfor kriteriet de facto vil ramme

tilfældigt.

Kriteriet om negativt resultat af den primære drift bør altså udgå. Dermed vil bestemmelsens

første og andet punktum også kunne skrives sammen, således at det af paragraffens første

punktum fremgår, at den omhandler en situation, der vedrører nettab.

Af stk. 2 fremgår, at en forhøjelse efter stk. 1 fastsættes skønsmæssigt. Det bør hertil tilføjes,

at hensigten med den skønsmæssige forhøjelse er, at indtægtsrammen herefter indeholder

et beløb målrettet dækning af selskabets faktiske nettabsomkostninger. Dette er særligt af-

gørende i det tilfælde, at den foreslåede justering af stk. 1 ikke foretages, fordi forhøjelsen

alternativt nærliggende kunne blive på størrelse med det negative resultat, hvilket som be-

skrevet ville være vilkårligt.

Bindende midlertidig prisnedsættelse (§ 20)

Det er Dansk Energis forståelse, at indberetningen, der ikke efterfølgende kan revideres, og

som nævnes i § 20, sidste punktum, er indberetningen til Energitilsynet af det beløb, som

den bindende midlertidige prisnedsættelse forventes at reducere indtægterne med. Dette

kunne blive klarere ved at ombytte sidste og næstsidste punktum i bestemmelsen.

Tab på grund af manglende betaling fra elhandelsvirksomheder (§§ 21-22)

I § 21, stk. 2 fastsættes betydelige væsentlighedskriterier for, hvornår et netselskab gennem

indtægtsrammeforhøjelse kan få dækket tab på debitorer relateret til elhandelsvirksomheder.

Der blev i foråret 2015 lavet en lovændring

, som gav netselskaberne mulighed for dækning

af disse tab. Der var på dette tidspunkt ingen tale om, at der skulle være et væsentlighedskri-

terie herfor.

Elnetselskaberne kan de facto kun påvirke tab på elhandelsvirksomheder gennem krav til

sikkerhedsstillelse, og et væsentlighedskriterie kan således ikke begrundes med, at det skul-

le give netselskaberne et særligt incitament til at undgå tab. Opgørelse af tab på debitorer er

endvidere administrativt enkelt, og der er derfor heller ikke en administrativ begrundelse for

et væsentlighedskriterie her. Samlet finder Dansk Energi, at det ikke er rimeligt med et væ-

sentlighedskriterie for tab på elhandelsvirksomheder og foreslår derfor, at det fjernes helt

eller i hvert fald reduceres markant, således at det alene vedrører bagatelagtige beløb.

Ændret aktivitetsniveau (indikatorer) (§ 23)

Det fremgår i § 23, stk. 1 og 2, at ændring i indikatorer kun medfører ændring af den fremad-

rettede aktivbase. Dette bør, jf. bemærkningerne til § 7 ovenfor, justeres, så det fremgår, at

ændring i indikatorer medfører en justering af det samlede forrentningsgrundlag (defineret

som foreslået under bemærkninger til § 2, nr. 5 og 6), inden den historiske aktivbase (som

defineret i bekendtgørelsen) fratrækkes. Dette gælder i øvrigt for en række yderligere para-

graffer i kapitlet (vi gentager det dog ikke nedenfor).

Det fremgår af stk. 3, at der ikke justeres for ændringer i antallet af elmålere og stationer,

som er omfattet af en forhøjelse af et netselskabs omkostningsramme på baggrund af § 27.

Også andre justeringer kan potentielt angå forhold, der påvirker indikatorerne, hvorfor Ener-

gistyrelsen bør overveje, om stk. 3 skal udvides. Det kan endvidere overvejes, om der er

behov for en bemærkning om, at stationer og målere, der ikke indregnes som indikatorer,

skal indgå, når indtægtsrammen justeres ved overgang mellem reguleringsperioder.

Ændrede opgaver for netvirksomheder (§ 26)

§ 26, stk. 1 og 2 giver mulighed for, at et netselskab af Energitilsynet kan få justeret ind-

tægtsrammen, såfremt selskabet får væsentligt flere hhv. færre omkostninger som følge af

ændrede krav ved lov, herunder anlægslov om infrastrukturprojekt, forordning, bekendtgørel-

se eller forskrift udstedt af Energinet.dk. Stk. 3 og 4 giver mulighed for at få justeret indtægts-

rammen som følge af flere eller færre omkostninger til forhold nævnt i bilag 3 (omkostninger

afholdt i forbindelse med myndighedsbetaling og krav givet under den nuværende regulering

vedrørende målerudrulning og indsendelse af timemålte forbrugsdata samt tilmelding til en it-

sikkerhedstjeneste).

Da der er nogle forskelle mellem de nævnte begivenheder, kan Energistyrelsen overveje, om

denne paragraf med fordel kan deles op i tre bestemmelser:

1. Væsentligt flere hhv. færre omkostninger som følge af ændrede krav ved lov, forord-

ning, bekendtgørelse eller forskrift udstedt af Energinet.dk.

Lov nr. 577 om ændring af lov om elforsyning (Justering og udskydelse af Engrosmodellen og ud-

skydelse af leveringspligten) af 4. maj 2015.

2. Væsentligt flere omkostninger afholdt i forbindelse med infrastrukturprojekter.

3. Omkostninger til forhold nævnt i bilag 3.

Ad.1. om ændrede krav ved lov, forordning, bekendtgørelse eller forskrift

Dette angår forhold, som skal være væsentlige efter § 35, og hvor indtægtsrammejusterin-

gen beregnes efter § 36.

Ad. 2. om omkostninger afholdt i forbindelse med infrastrukturprojekter

Dette angår også forhold, som skal være væsentlige efter § 35, og hvor indtægtsrammeju-

steringen beregnes efter § 36. Dansk Energi læser endvidere bestemmelsen som om, at der

skal være tale om infrastrukturprojekter, der fremgår at lov, fx en anlægslov eller finanslov.

Dansk Energi finder, at bestemmelsen bør justeres, således at det ikke er et krav, at der fo-

religger en lov. Her bør der lægges vægt på det forhold, at hvis meromkostningerne er væ-

sentlige efter § 35, så bør dette i sig selv berettige justering af indtægtsrammen.

Dette er efter Dansk Energis forståelse også i tråd med lovbemærkningerne på side 46 om

justeringer af indtægtsrammen, hvor 1 og 2 nævnes hver for sig som: ”ændrede

krav til net-

virksomheder som følge af individuelle myndighedspålæg eller ændrede krav i lov eller be-

kendtgørelse, herunder bortfald af opgaver”

og ”store

infrastrukturprojekter, der indebærer

væsentlige investeringer for en netvirksomhed”.

Der foreligger ikke altid en lov i forbindelse med infrastrukturprojekter. Her kan fx være tale

om projekter, som udspringer af kommunal planlægning. Konkrete eksempler er renoverin-

gen af Nørreport station, istandsættelsen af Israels plads med tilhørende underjordisk p-

anlæg samt etableringen af den nye Nordhavnsvej.

Ad. 3. om omkostninger til forhold nævnt i bilag 3

I bilag 3 nævnes omkostninger afholdt i forbindelse med myndighedsbetaling og krav givet

under den nuværende regulering vedrørende målerudrulning og indsendelse af timemålte

forbrugsdata samt tilmelding til en it-sikkerhedstjeneste. Disse forhold er efter Dansk Energis

forståelse ikke underlagt væsentlighedskriteriet i § 35. Det fremgår også af § 36, stk. 15, at

omkostninger vedrørende målerudrulning og indsendelse af timemålte forbrugsdata samt

tilmelding til en it-sikkerhedstjeneste ikke er underlagt metoden til justering af indtægtsram-

men i § 36. Det fremgår ikke, hvilken metode justeringen da skal foretages efter, men det er

Dansk Energis forståelse, at undtagelsen er foretaget for at give mulighed for at videreføre

de nuværende forhøjelsesmetoder, jf. også bemærkninger til § 36 nedenfor.

Af de årsager kunne det måske være hensigtsmæssigt at dele § 26 op.

Af § 26 stk. 5 fremgår, at Energitilsynet skal offentliggøre en liste over de ændrede krav, som

kan give anledning til justering i medfør af stk. 1 og 2. Dansk Energi anmoder Energistyrel-

sen om at bekræfte, at der med stk. 5 er tale om en oplysningsforpligtelse, der skal skabe

gennemsigtighed og give netselskaberne klarhed om, hvilke forhold der skal indberettes i

henhold til § 38. Dvs. at der ikke med denne bestemmelse kan fastlægges yderligere kriterier

for, hvad der kan give anledning til forhøjelse af indtægtsrammen, end de der allerede frem-

går af § 26, stk. 1.

Ændringer på transmissionsniveau (§ 28)

Det fremgår af § 28, stk. 1 og 2, at et netselskab kan få justeret indtægtsrammen, såfremt

selskabet får væsentligt flere hhv. færre omkostninger, som følge af ændringer i systemstruk-

turen på transmissionsniveau foretaget af Energinet.dk, som nødvendiggør ændringer i net-

selskabets aktiver.

Dansk Energi foreslår, at ”systemstrukturen

på transmissionsniveau”

erstattes med ”system-

og transmissionsstrukturen samt system- og transmissionsdriften”.

Dermed vil den situation,

hvor Energinet indsætter nogle komponenter for at styre driften af transmissionsnettet eller

udskifter en transformer, som ikke direkte kan relateres til systemstrukturen, være omfattet af

første del. Forhold såsom reaktiv effektregulering og frekvensaflastning vil være dækket un-

der anden del. Endvidere foreslås, at bestemmelsen ikke forudsætter en ændring i netsel-

skabets aktiver men blot væsentligt ændrede omkostninger.

Til ovenstående bemærkes, at det forekommer rimeligt, at netselskaberne får mulighed for at

dække sådanne nye omkostninger under indtægtsrammen, såfremt omkostningerne overfø-

res til netselskaberne fra Energinet.

Bortfald af indtægter (§ 32)

§ 32 omhandler reduktion af et netselskabs indtægtsramme, såfremt der er bortfald af andre

driftsmæssige indtægter, og de forbundne omkostninger ikke længere bæres af netsel-

skabet. Denne bestemmelse er videreført fra den nuværende indtægtsrammeregulering,

men det er Dansk Energis vurdering, at den ikke har tilsvarende relevans i den nye regule-

ring.

Under den nuværende regulering er indtægtsrammerne fastsat på baggrund af indtægterne i

2004 og rekalibreres aldrig. Såfremt der bortfalder en anden driftsmæssig indtægt, og de

forbundne omkostninger ikke længere bæres af netselskabet, er det dermed rimeligt, at be-

løbet fremadrettet tages ud af selskabets indtægtsramme, fordi dette ellers aldrig vil ske.

Under den nye regulering bliver indtægtsrammerne fastsat på baggrund af omkostninger, og

Dansk Energi ser derfor ikke samme behov for fokus på bortfald af indtægter. Endvidere re-

kalibreres indtægtsrammen hvert femte år for at give incitament til effektivisering. Såfremt et

netselskab har mulighed for at udleje overskydende (nødvendig) kapacitet og dermed opnå

en anden driftsmæssig indtægt, da bør netselskabet gøre det. Denne indtægt skal afholdes

under indtægtsrammen og reducerer dermed den indtægt, der kan opkræves fra kunderne,

og giver derfor lavere tariffer. Såfremt netselskabet risikerer at miste en del af sin indtægts-

ramme, fordi det fx i en periode har udlejet overskydende kapacitet, så forringes incitamentet

til at forsøge at udleje overskydende kapacitet og dermed reducere tarifferne.

Væsentlig afvigelse i udviklingen i eksogene forhold (§ 33)

Parallelt til bemærkningerne til § 19 om nettab ovenfor finder Dansk Energi, at ordet ”væ-

sentligt”

bør erstattes i

§ 33, stk. 1. Ligeledes finder Dansk Energi parallelt til bemærkninger-

ne til § 19, at kriteriet om, at udviklingen i eksogene forhold afviger betydeligt fra de forud-

sætninger, der ligger til grund ved beregning af indtægtsrammen, bør være det bærende og

eneste kriterie i denne sammenhæng. Ligeledes bør det til stk. 2 tilføjes, at hensigten med

den skønsmæssige forhøjelse er, at indtægtsrammen herefter indeholder et beløb målrettet

dækning af selskabets forøgede omkostninger som følge af udviklingen i eksogene forhold.

Force majeure (§ 34)

Kernen i ”force

majeure”-begrebet er efter Dansk Energis forståelse, at en aftaleretlig forplig-

telse som følge af force majeure suspenderes, indtil man hurtigst muligt kan leve op til for-

pligtelsen igen. Frem til at man når til det punkt, hvor man igen kan leve op til forpligtelsen, vil

man dog typisk skulle afholde nogle omkostninger. Dansk Energi finder det rimeligt, at net-

selskaberne i medfør af § 34 har mulighed for at få dækket sådanne omkostninger, såfremt

de er væsentlige i medfør af § 35.

Vi finder det dog en smule forvirrende, at det forhold, at et netselskab ikke kan varetage sine

forpligtelser under bevillingen, bliver et krav i bestemmelsen. På det tidspunkt, hvor selska-

bet ansøger om forhøjelse, vil der typisk være rettet op på situationen igen, således at sel-

skabet igen kan varetage sine forpligtelser. Dette ændrer dog ikke på, at der for at komme

dertil har været afholdt nogle ekstraordinære omkostninger, som det berørte netselskab bør

få mulighed for at få dækket ved forhøjelse af indtægtsrammen. Dansk Energi foreslår, at

bestemmelsen omformuleres i det lys.

Endvidere bør bestemmelsens stk. 2 præcisere, at hensigten med den skønsmæssige forhø-

jelse er, at indtægtsrammen herefter indeholder et beløb målrettet dækning af force majeure-

omkostningen.

Fælles bestemmelser om justering af omkostningsramme og fremadrettet aktivbase (§§ 35-

38)

§ 35 indeholder regler om, hvornår en mer- eller mindreomkostning i henhold til en række

bestemmelser om justering af indtægtsrammen er væsentlig.

Af stk. 1 fremgår, at det er en forudsætning for justering, at de forventede mer- eller mindre-

omkostninger (for det reguleringsår, hvor dokumentationen for ansøgningen eller indberet-

ningen indgår i reguleringsregnskabet og efterfølgende reguleringsår) er væsentlige. Dansk

Energi foreslår en præcisering af denne bestemmelse, fordi man kan komme til at læse det

sådan, at væsentlighedskriterierne i stk. 2 går på et enkelt års mer- eller mindreomkostning,

mens de reelt går på netto-nutidsværdien af både driftsomkostninger og afskrivninger.

Af stk. 2 fremgår, hvordan væsentlighedskriteriet er fastsat. Konkret fastsættes, at netto-

nutidsværdien af mer- eller mindreomkostningen skal overstige enten 10 mio. kr., 50 kr. pr.

målepunkt eller 5.000 kr. pr. leveret GWh. Dansk Energi finder disse væsentlighedskriterier

meget høje, når det tages i betragtning, at der er tale om forhold, der ikke i forvejen er dæk-

ket i indtægtsrammen, og som netselskaberne i vidt omfang ikke kan gardere sig imod.

Udgangspunktet må være, at disse omkostninger, som er vurderet til ikke at være indeholdt i

indtægtsrammen, kan lede til forhøjelse. Som Dansk Energi forstår det, så finder Energisty-

relsen, at der af administrative hensyn bør være et væsentlighedskriterie. Det hensyn har

Dansk Energi taget til efterretning, bl.a. fordi der er tale om en rammeregulering, og fordi

Energitilsynet skal ind og beregne hver forhøjelse. Men de konkret valgte væsentlighedskri-

terier er som nævnt meget høje, hvorfor Energistyrelsen opfordres til at sænke dem, herun-

der bør det absolutte kriterium sænkes til 5 mio. kr.

For god ordens skyld anmoder Dansk Energi om, at Energistyrelsen bekræfter, at et netsel-

skab alene skal have opfyldt ét af de tre væsentlighedskriterier for, at der skal foretages en

justering af indtægtsrammen

–

og at dette tilsvarende gælder for væsentlighedskriterierne i §

21, stk. 2.

Det fremgår af stk. 4, at omkostninger der vedrører separate forhold eller begivenheder af

samme type ikke kan lægges sammen for at opfylde væsentlighedskriteriet. Dansk Energi

anmoder i stedet Energistyrelsen om at præcisere, at omkostninger, der vedrører samme

forhold, begivenhed eller projektkompleks, skal lægges sammen, uanset om disse foretages

forskellige geografiske steder eller over flere år. Her tænkes fx på etablering af en letbane

eller motorvej, hvor netselskabet som konsekvens over en årrække skal foretage netomlæg-

ning på en række steder på strækningen.

§ 36 indeholder regler om, hvordan indtægtsrammen skal justeres som følge af mer- eller

mindreomkostninger til nye opgaver mv. Dansk Energi finder denne paragraf svær at forstå

og foreslår derfor, at der arbejdes videre med denne. Der gives nedenfor og i boks med de-

tailkommentarer til afsnittet en række forslag til præciseringer.

Dansk Energi forstår bestemmelsen sådan, at der reelt kommer til at blive justeret for spare-

de omkostninger til drift, vedligeholdelse og fornyelse på erstattede eller overflødiggjorte an-

læg to gange (eller at det i hvert fald fremgår to gange i paragraffen, at der skal justeres her-

for). I bestemmelsens stk. 2 gives der således indtægtsrammejustering for mer- eller mindre-

omkostninger til afskrivning, drift og vedligehold af de berørte anlæg. Fordi der her tages

højde for mer- eller mindreomkostninger (og ikke bare nye omkostninger), så er indtægts-

rammen på dette tidspunkt justeret korrekt. Eksempelvis har netselskabet ikke fået forhøjelse

for den del af nye omkostninger, der allerede er dækket i indtægtsrammen i form af indtægts-

ramme til omkostninger, der nu er sparede.

Men herefter modregnes i stk. 5, tredje punktum, et beløb, der dækker de omkostninger, som

netselskabet ville have haft til drift, vedligeholdelse og fornyelse på erstattede eller overflø-

diggjorte anlæg, og på den måde bliver der taget højde for disse sparede omkostninger to

gange (eller de nævnes i hvert fald to gange). Dansk Energi foreslår, at Energistyrelsen fjer-

ner tredje punktum i stk. 5 for at sikre en korrekt justering af indtægtsrammen.

Til ovenstående skal dog bemærkes, at det er uklart, hvad der konkret menes med omkost-

ninger til fornyelse. Fornyelse af anlæg vil typisk komme efter en årrække, og på det tids-

punkt vil justeringen (modsat indtægtsrammeforhøjelser under den nugældende regulering)

være en integreret del af indtægtsrammen gennem den rekalibrering, der sker hvert femte år.

Endelig bemærkes, at stk. 2 også omtaler indtægter. Her er det Dansk Energis forståelse, at

der er tale om indtægter som følge af et erstattet anlæg i form af skrotværdi eller lignende,

og at der ikke er tale om indtægter som følge af et tilslutningsbidrag eller lignende, som jo

skal kunne dækkes under indtægtsrammen, og som derfor ikke kan modregnes i forhøjelsen

heraf. Energistyrelsen bedes bekræfte denne forståelse.

Stk. 4 beskriver, hvordan den fremadrettede aktivbase justeres for ændringer i anlægsværdi-

er i både den fremadrettede og historiske aktivbase. Det vil dog ikke være retvisende at fore-

tage alle justeringer i den fremadrettede aktivbase. Dansk Energi foreslår, at bestemmelsen

tilpasses, så det fremgår, at afgørelsen om justering foregår på det samlede forrentnings-

grundlag (som foreslået defineret under bemærkninger til § 2), jf. også bemærkninger til § 7.

I stk. 10 fremgår, at Energitilsynet i det fjerde år af en reguleringsperiode gennemgår bl.a.

standardlevetider. Dansk Energi foreslår, at det præciseres, at der her er tale om de stan-

dardlevetider, jf. stk. 7, som anvendes i forbindelse med forhøjelse af indtægtsrammen, og

ikke de standardlevetider, der fremgår i bilag 5. Det bør endvidere være et krav, at de stan-

dardlevetider, som anvendes i forbindelse med forhøjelse af indtægtsrammen, ikke konflikter

med de spænd for levetider, der er fastlagt i bilag 5, idet indtægtsrammen og de faktiske af-

skrivninger så ville komme ud af fase.

Det fremgår af stk. 14, at Energitilsynet skal offentliggøre de standardværdier, som anvendes

ved beregningen af justeringerne. Dansk Energi anmoder om, at det ligeledes fremgår, at

Energitilsynet skal offentliggøre modeller og ansøgningskrav. Kun derved har netselskaberne

mulighed for at tilpasse deres registreringssystemer og arbejdsgange, så de præcist og hur-

tigt kan indberette og dokumentere de forhold, der skal indgå i ansøgninger. I den forbindel-

se bemærkes, at registreringer og dokumentation sker løbende, og at krav hertil derfor helst

skal kendes i god tid forud for ansøgningstidspunktet, som ligger på bagkant af den konkrete

begivenhed, ansøgningen er relateret til.

Af stk. 15 fremgår, at paragraffen ikke finder anvendelse på forhøjelser efter bekendtgørelse

om fjernaflæste elmålere og måling af elektricitet i slutforbruget og bekendtgørelse om it-

beredskab for el- og naturgassektorerne. Dansk Energi anmoder Energistyrelsen om at be-

kræfte, at årsagen, til at § 36 ikke finder anvendelse for fjernaflæste målere og it-sikkerhed,

skyldes, at der allerede er specifikke metoder for at beregne tillæg herfor, og at disse tillæg i

øvrigt indgår i omkostnings- og forrentningsrammen på samme vis som alle andre tillæg, fx i

§§ 6 og 7.

Endelig kunne det et passende sted i § 36 med fordel fremgå, at den del af tillæggene, der

gives for at dække driftsomkostninger, skal være pristalsregulerede, da dette passer med

den rækkefølge, hvormed de indregnes i omkostningsrammen i § 6.

I § 37, stk. 3 fastsætter Energitilsynet dokumentationskrav for ansøgningerne efter stk. 1.

Dokumentation for ansøgninger omfattet af stk. 1, herunder for opfyldelse af væsentligheds-

kriterier, indgår i reguleringsregnskabet. Dansk Energi foreslår, at dette krav udgår, da det

forekommer urimeligt byrdefuldt for netselskaberne at indhente revisionspåtegning i forbin-

delse med ansøgninger. Dvs. at det da er kravet efter stk. 1, hvorved ansøgninger skal ind-

sendes sammen med reguleringsregnskabet, der gælder. Under alle omstændigheder bør

den efterfølgende dialog mellem Energitilsynet og selskaberne, der ofte er i forbindelse med

ansøgninger, ikke skulle revisorpåtegnes.

§ 38 omhandler netselskabernes pligt til at indsende oplysninger, når selskabet har færre

omkostninger til en række nærmere specificerede forhold. Af stk. 2 fremgår, at netselskabet

har pligt til at indberette oplysningerne uanset, om omkostningspåvirkningen er væsentlig.

Dansk Energi anmoder på det kraftigste Energistyrelsen om at overveje proportionaliteten i

dette krav for hvert enkelt forhold.

Dansk Energi finder særligt, at kravet er uproportionalt, hvad angår forhold nævnt i § 28, stk.

2, (omkostningsbesparelser som følge af ændringer på transmissionsniveau) og forhold

nævnt på Energitilsynets offentliggjorte liste, jf. 26, stk. 5, (omkostningsbesparelser som føl-

ge af ændrede krav ved lov, forordning, bekendtgørelse eller forskrift udstedt af Energi-

net.dk). Ændringer på transmissionsniveau vil fx løbende lede til mer- eller mindreomkost-

ninger hos netselskaberne, hvor årsagen ikke nødvendigvis kan observeres. Derudover vil

justeringer af bekendtgørelser løbende lede til småændringer i administrative omkostninger i

forskellige administrative funktioner i netselskaberne. Det vil reelt ikke være muligt for net-

selskaberne løbende at monitorere og indberette disse mindre ændringer.

I henhold til § 38, stk. 3 fastsætter Energitilsynet dokumentationskrav for indberetninger efter

stk. 1. Dokumentationen indgår i reguleringsregnskabet. I lighed med kravet i § 37, stk. 3

forekommer dette krav urimeligt byrdefuldt, og det vil formodentligt være umuligt for en revi-

sor at påse, om opgaver er bortfaldet. Dansk Energi foreslår på den baggrund, at det udgår.

Vedvarende ineffektive netvirksomheder (§ 39)

Elnetselskabernes omkostninger er ikke konstante fra år til år. Der kan være år med særligt

store omkostninger, fx fordi nye arbejdsgange og systemer implementeres, eller fordi der

skal reinvesteres i særlig grad. Ligeledes kan der være år, hvor omkostningerne er særligt

lave. Det er derfor afgørende, at reguleringen er balanceret, og at den ikke kommer til at bin-

de selskabernes indtægtsrammer på det laveste niveau i deres omkostningscyklus.

I § 39, stk. 1 fastsættes det, at et netselskab skal udtages til konkret gennemgang af Energi-

tilsynet, såfremt netselskabets omkostninger, der dækkes af omkostningsrammen, overstiger

105 pct. af omkostningsrammen. Set i lyset af ovenstående forekommer dette som et stramt

krav. Dansk Energi foreslår derfor, at der arbejdes med de 110 pct., der fremgår af bilag 4.

Det er vigtigt, at et selskab ikke kan få prædikatet

”vedvarende

ineffektiv”

ud fra automatiske

beregningsmekanismer, men at der forud herfor foretages en konkret vurdering af Energitil-

synet. Dette lægger bekendtgørelsen også op til. Af stk. 2 fremgår, at Energitilsynet skal

fastsætte krav til den dokumentation, netselskabet skal fremsende i forbindelse med denne

vurdering.

Dansk Energi finder det dog vigtigt, at netselskabet også har mulighed for at indsende yderli-

gere dokumentation, såfremt dette måtte være nødvendigt for at forklare selskabets stigende

omkostninger. Og at denne dokumentation skal indgå i Energitilsynets vurdering efter stk. 3.

Endvidere forstår Dansk Energi lovbemærkningerne (side 45) sådan, at det med loven er

hensigten, at også brug af Asset Management eller konkrete effektiviseringsinitiativer, nets-

elskabet har foretaget med henblik på at reagere på de pålagte effektiviseringskrav, skal

indgå i vurderingen efter stk. 3. Såfremt netselskabet har foretaget reelle effektiviseringsiniti-

ativer, men det blot ikke har været muligt at effektivisere yderligere, da kan selskabet næppe

med rette kaldes vedvarende ineffektivt.

I stk. 5 gives Energitilsynet mulighed for at pålægge effektiviseringskrav fra den foregående

reguleringsperiode på omkostningsrammen for et vedvarende ineffektivt selskab. Dette kan

være rimeligt, såfremt et selskab, der kunne have reageret på reguleringens incitamenter,

slet ikke har effektiviseret.

Det er dog vigtigt, at disse krav ikke kommer til at indgå i beregningen efter stk. 1 (og bilag 4)

ved overgangen til den efterfølgende reguleringsperiode, fordi dette kan medføre en nedad-

gående spiral for selskabet, som kan være svær at komme ud af igen. Dvs. det bør sikres, at

selskabet ikke straffes i efterfølgende reguleringsperioder ved at blive udtaget til gennem-

gang, såfremt det i løbet af reguleringsperioden er lykkedes med at rette op på de forhold,

der betød, at det blev vurderet vedvarende ineffektivt. En løsning kunne være at pålægge

effektiviseringskrav, der videreføres mellem reguleringsperioder, på indtægtsrammen. Eller

at disse blot udtages af omkostningsrammen ved efterfølgende sammenligninger efter stk. 1.

Endvidere fremgår af stk. 5, at Energitilsynet ved mindre overskridelser af omkostningsram-

men kan fastsætte rammen under hensyn til en andel af de pålagte effektiviseringskrav i fo-

regående reguleringsperiode. Det bemærkes, at der også kan være en situation, hvor om-

kostningsrammen er overskredet betydeligt, men hvor dette primært skyldes eksogene fakto-

rer, og hvor det således også kan være relevant for Energitilsynet alene at pålægge en andel

af foregående reguleringsperiodes effektiviseringskrav.

Endeligt anmoder Dansk Energi Energistyrelsen om at bekræfte, at der ikke med § 39 (eller

nogen anden bestemmelse i bekendtgørelsen) kan afviges fra elforsyningslovens § 69, stk.

1, hvoraf det fremgår, at en indtægtsramme årligt fastsættes af Energitilsynet med henblik på

dækning af en netvirksomheds omkostninger ved en effektiv drift af den bevillingspligtige

aktivitet og forrentning af den investerede kapital.

Detailkommentarer til justeringer af rammer (kap. 5 + bilag 3 og 4)

§ 36, stk. 9: Der henvises til stk. 6, hvor det rettelig skal henvises til stk. 7.

§ 36, stk. 10: Der bør henvises til stk. 7, så der ikke er tvivl om, at bestemmelsen omhandler gennemgang af

forhold fastsat i medfør af stk. 7.

§ 36, stk. 11: Omhandler det tidspunkt, hvorfra indtægtsrammen justeres i forbindelse med en afgørelse, der

angår anlæg. Sidstnævnte fremgår dog ikke eksplicit, ligesom der ikke fremgår tidspunkt for justering af ind-

tægtsrammen for afgørelser, der ikke angår anlæg.

§ 36, stk. 12:

Ordene ”hvor

omkostningerne begyndte at ændre netvirksomhedens omkostninger”

bør ændres til

fx ”hvor

omkostninger relateret til afgørelsen er regnskabsført”.

Dermed tages der bl.a. højde for, at anlæg kan

være under opførsel i en årrække,

inden de idriftsættes økonomisk. Sætningen: ”[…]

tager Energitilsynet i sin

justering af omkostningsrammen og den fremadrettede aktivbase højde for, at netvirksomhedens omkostnings-

ramme og

fremadrettede aktivbase

kan indeholde delvis dækning af omkostningerne og

forrentning af juste-

ringen af den fremadrettede aktivbase.”

hænger ikke sammen. Den bør fx omformuleres til: ”[…]

tager Energi-

tilsynet i sin justering af omkostningsrammen og den fremadrettede aktivbase højde for, at netvirksomhedens

omkostningsramme og

forrentningsramme

kan indeholde delvis dækning af

omkostninger og forrentning

forbundet med afgørelsens begivenhed.”

§ 36, stk. 13:

Ordene ”hvor

omkostningerne påvirkede netvirksomhedens omkostninger i hele reguleringsperio-

den”

bør ændres til fx ”hvor

omkostningerne relateret til afgørelsen var afspejlet i netvirksomhedens regulerings-

regnskaber for hele reguleringsperioden”.

Dermed tages der bl.a. højde for, at anlæg kan være under opførsel i

en årrække inden, de idriftsættes økonomisk. Sætningen: ”For

efterfølgende reguleringsperioder justeres der

ikke for justeringerne som følge af afgørelsen ved overgangen til en ny reguleringsperiode jf. § 6, stk. 5, og § 7,

stk. 8.”

er uklar i forhold til, hvornår ”efterfølgende

reguleringsperioder”

er. Det bør præciseres, så det klart frem-

går, at den gælder ved overgang til reguleringsperioder, der er omfattet af første punktum i stk. 13.

§ 37, stk. 2:

Ordene ”hvor

omkostningen er afholdt”

bør erstattes med ”hvor

omkostningen er regnskabsført”.

Dermed tages der bl.a. højde for, at anlæg kan være under opførsel i en årrække inden, de idriftsættes økono-

misk. Endvidere bør sætningen:

”Der

vil fortsat kunne ansøges om forhøjelse til dækning af de forventede om-

kostninger i efterfølgende reguleringsår, såfremt der ansøges om dette senest ved indsendelse af regulerings-

regnskabet for

det efterfølgende reguleringsår.”

præciseres. Den kan fx erstattes med: ”Der

vil fortsat kunne

ansøges om forhøjelse til dækning af de forventede omkostninger i efterfølgende reguleringsår, såfremt der

ansøges om dette senest ved indsendelse af reguleringsregnskabet for

det reguleringsår, som forhøjelsen

skal have virkning fra.”

§ 38, stk. 1:

Ordene ”hvor

netvirksomheden har fået færre omkostninger”

bør erstattes med ”hvor

netvirksomhe-

den har regnskabsført færre omkostninger”.

2.6 Fastsættelse af forrentning (kap. 6)

Forrentningsrammen for den første reguleringsperiode reguleres primært i bekendtgørelsens

kapitel 13 om ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. Der er dog også nogle over-

gangsbestemmelser i kapitel 6. Dansk Energi er enig i, at det er nødvendigt at sikre, at der er

en glidende overgang mellem den nuværende og kommende indtægtsrammeregulering, og

at det er et vigtigt hensyn at tage for at få en velfungerende første reguleringsperiode.

På den baggrund finder vi det også hensigtsmæssigt, at der i overgangsbestemmelsernes §

57, stk. 2, nr. 5 gives mulighed for at opkræve et beløb svarende til under den nuværende

regulering allerede pålagte, men endnu ikke gennemførte merforrentningsreduktioner, lige-

som konsekvensen (en reduktion af den historiske forrentningssats) også videreføres. Belø-

bet pålægges i medfør af § 57, stk. 2, nr. 5 omkostningsrammen, hvilket potentielt kan give

anledning til forvirring, bl.a. i forbindelse med rekalibrering af indtægtsrammerne mellem re-

guleringsperioder.

Tilbagebetaling af merforrentning må ligeledes forventes at tage højde for princippet om alle-

rede pålagte men ikke fuldt ud gennemførte reduktioner af indtægtsrammen. Dvs. hvis et

selskab betaler merforrentning tilbage, så bør hele det beløb, som det har været muligt at

opkræve som følge af den konkrete merforrentning, betales tilbage.

Dansk Energi foreslår derfor, at justeringen i stedet sker i den difference, der videreføres fra

den nuværende til den nye regulering. Dvs. at der videreføres en positiv difference svarende

til 67 pct. af merforrentningsbeløb opstået for første gang i 2016 og 167 pct. af merforrent-

ningsbeløb opstået for første gang i 2017.

Forrentning af den historiske aktivbase (§ 41)

I § 41, stk. 1 beskrives, at forrentningen af den historiske aktivbase fastsættes til den laveste

af den lange byggeobligationsrente + 1 procentpoint og et selskabs maksimalt mulige for-

rentning indenfor indtægtsrammen i årene 2012-2014. Da det kan have væsentlig økonomisk

betydning, hvordan sidstnævnte konkret beregnes, foreslår Dansk Energi, at beregningsme-

toden specificeres i bekendtgørelsen.

Det er Dansk Energis forståelse, at beregningen sker ved, at indtægtsrammen (eksklusiv

energispareaktivitet) i hvert af årene 2012-2014 fratrækkes årets driftsomkostninger og af-

skrivninger. Dvs. forhold såsom midlertidige prisnedsættelser og andet fratrækkes ikke. Dette

beløb deles så med årets netaktiver, jf. reguleringsregnskabet, tillagt 2 pct. Herefter tages et

gennemsnit af de tre år. Såfremt Energistyrelsen ikke ønsker at uddybe metoden i bekendt-

gørelsen, anmoder Dansk Energi Energistyrelsen om at bekræfte, at princippet er forstået

korrekt.

I stk. 2 foreslår Dansk Energi, at det tydeliggøres, at når den historiske forrentning korrigeres

for merforrentning, så henvises der til merforrentning som er opnået i årene 2013-2017, som

under nuværende regulering ville føre til indtægtsrammereduktion i årene 2015-2019. Ind-

tægtsrammereduktioner pålagt i årene 2012-2014 er allerede indregnet i indtægtsrammerne

og er dermed automatisk indregnet i den mulige historiske forrentning. Hvis man benytter

forslaget ovenfor til § 57, stk. 2, nr. 5, om at indregne merforrentningsbeløb opstået i 2016 og

2017 som en positiv difference ved indgangen til den nye regulering, så skal hele korrektio-

nen af den historiske forrentningssats ske ved overgangen til den nye regulering.

Det er Dansk Energis forståelse, at de samme reduktionsbeløb ikke regnes med flere gange,

men at bestemmelsen henviser til princippet om allerede pålagte, men endnu ikke fuldt gen-

nemførte reduktioner af indtægtsrammen som nævnt i indledningen til nærværende afsnit.

Der skal altså opgøres det beløb, der ville have medført indtægtsrammereduktion under den

nuværende indtægtsrammeregulering.

Dansk Energi foreslår, at stk. 4 justeres, så forrentning af merforrentning, som tilbagebetales,

først løber fra det tidspunkt, hvor merforrentningen er kendt, dvs. når der foreligger en afgø-

relse om årets indtægtsramme.

Forrentning af den fremadrettede aktivbase (§ 42)

Der henvises til bemærkninger til bekendtgørelse om forrentningssats for netvirksomheders

fremadrettede aktivbase.

Detailkommentarer til fastsættelse af forrentning (kap. 6)

§ 41, stk. 6: Det fremgår, at et selskab kan få reduktion af fradrag. Der må menes, at en forhøjet merforrentning

som følge af afgørelser kan tilbagebetales ved en midlertidig nedsættelse af indtægtsrammen, mod at den ikke

får effekt på opgørelsen af den gennemsnitlige forrentningssats 2012-2014.

2.7 Værdiopgørelse og afskrivning mv. (kap. 7 + bilag 5)

Værdiopgørelse og afskrivning mv. (§ 43)

Opgørelsen af henholdsvis nyt og historisk forrentningsgrundlag samt afskrivninger kan give

anledning til tvivl og kan læses på flere måder. Dansk Energi foreslår derfor, at dette afsnit

justeres, så følgende fremgår klart: Reguleringen befatter sig med netselskabets anlægsakti-

ver, som danner afskrivningsgrundlag, og ved forrentning tillægges disse anlægsaktiver 2

pct. For aktiver anskaffet før 1. januar 2018 er forrentningsgrundlaget og afskrivningsgrund-

laget måske forskelligt, da der er enkelte aktiver såsom domicilbygninger, som regulatorisk

kan afskrives, men ikke forrentes. Ellers er afskrivningsgrundlag og forrentningsgrundlag

enslydende (de 2 pct. undtaget). For aktiver anskaffet fra og med 1. januar 2018 er forrent-

ningsgrundlaget og afskrivningsgrundlaget altid enslydende (de 2 pct. undtaget). Dette bør

fremgå eksplicit, så der ikke kan opstå tvivl herom.

§ 43, stk. 4 handler om bogførte anskaffelsespriser inkl. byggerenter. For at undgå at intro-

ducere et nyt

begreb her foreslår Dansk Energi i stedet at anvende udtrykket ”kostpris

inkl.

byggerenter”, jf. årsregnskabsloven.

Anlægsinvesteringer betalt af tredjemand (§ 44)

Bestemmelserne kunne med fordel eksplicit nævne, at anlæg finansieret af udligningsord-

ningen er at betragte som tredjemandsanlæg. Dette har været hidtidig praksis, men det ville

fjerne al uklarhed herom, hvis det nedfældes i bekendtgørelsen.

Detailkommentarer til værdiopgørelse og afskrivning mv. (kap. 7)

Da afsnittet også omhandler indtægter og løbende omkostninger ved tredjemandsanlæg, kunne overskriften

med fordel ændres

til det mere generelle ”Anlæg

betalt af tredjemand”.

§ 44, stk. 4: Her henvises til § 51, stk.4, men bekendtgørelsen rummer ingen sådan bestemmelse.

2.8 Differencer (kap. 8)

Bekendtgørelsens § 45 omhandler opståen og afvikling af differencer.

Energitilsynet har først i løbet af primært 2016 og 2017 udmeldt elnetselskabernes endelige

indtægtsrammer tilbage til og med 2005. En række selskaber har endvidere påklaget deres

afgørelse, og disse selskabers historiske indtægtsrammer er dermed fortsat uafklaret. De

mange år uden kendskab til selskabernes præcise indtægtsrammer har i nogle tilfælde med-

ført en betydelig akkumuleret difference. Det er vigtigt, at selskaberne, som der lægges op til

i bekendtgørelsesudkastet, får mulighed for at afvikle disse differencer under den nye regule-

ring. Dansk Energi vurderer, at bekendtgørelsens overgangsmetode med et selskabsspeci-

fikt loft er rimelig, om end en smule administrativt tung. Vi foreslår således, at der på grund af

den betydelige usikkerhed forbundet med de historiske rammer ikke lægges begrænsninger

på størrelsen af differencer i den første reguleringsperiode.

Energitilsynet har nu et stort arbejde foran sig med at udmønte den nye regulering. Der er en

risiko for, at den

–

ligesom den nugældende regulering

–

ikke når at komme på plads hurtigt

nok til at overholde samtlige af bekendtgørelsens frister for udmelding af indtægtsrammer.

Såfremt Energistyrelsen ikke finder ovenstående forslag om intet loft for differencer i første

reguleringsperiode hensigtsmæssigt, foreslår Dansk Energi, at Energitilsynet bemyndiges til

at udvide reglerne for afvikling af differencer i sådanne tilfælde, evt. ved brug af en (tilpasset)

formulering som i gasindtægtsrammebekendtgørelsens

§ 22, stk. 3 (om overdækning) og §

23, stk. 5 (om underdækning). Her førstnævnte:

§ 22.

[…]

Stk. 3. Hvis der opstår en i forhold til indtægtsrammen uforholdsmæssigt stor overdækning, kan Energitilsy-

net beslutte, at udbetaling sker over en anden tidsperiode end angivet i stk. 2.

Dette skal også ses i sammenhæng med, at Energitilsynet, jf. § 53, stk. 6 først den 31. maj

2020 skal have truffet afgørelse om en række forhold, som vedrører indtægtsrammer for pe-

rioden før 2018.

Netselskabet har en naturlig interesse i at opkræve indtægter, der svarer overens med ind-

tægtsrammen og dermed undgå differencer. Det skyldes, at der er et rentetab forbundet med

ikke at få opkrævet de fulde tilgodehavender straks, og at differencer, når de efterfølgende

afvikles, giver udsving i tarifferne. Uanset hvor godt netselskabet end prøver at få indtægter-

ne til at stemme overens med indtægtsrammen, er det umuligt at ramme indtægtsrammen

præcist i et givent reguleringsår. Hvis der opstår differencer i kundernes favør, kan det have

sin rimelighed, at kunderne kompenseres for de for meget opkrævede beløb, indtil differen-

cer i kundernes favør er afviklet. Der lægges pt. op til en forrentning af differencer i kunder-

nes favør på i praksis ca. 8 pct., hvilket er en meget høj rente, når der som før beskrevet er

en del usikkerhed forbundet med at opkræve de præcise indtægter. På den baggrund fore-

slår Dansk Energi, at forrentningssatsen af differencer i kundernes favør i stedet fastsættes

til WACC + 1 procentpoint.

Bekendtgørelse nr. 768 af 23. juni 2016 om indtægtsrammer og åbningsbalancer for naturgasdistri-

butionsselskaber.

Endvidere foreslår Dansk Energi, at forrentning af differencer i kundernes favør først har

virkning fra det tidspunkt, hvor indtægtsrammerne udmeldes. Dels er det forventningen, at de

endelige indtægtsrammer først kendes efter at reguleringsåret er gået, og dels vil den ende-

lige opgørelse for perioden før 2018 først foreligge medio 2020.

I § 45, stk. 2 bør det præciseres, at alle differencer, der i henhold til den nuværende regule-

ring (inklusiv Energitilsynets afgørelser) kan opkræves i 2018 eller derefter, videreføres til

den nye regulering. Dvs. ikke kun den difference, der er opstået i 2017.

Dansk Energi bemærker, at der i bekendtgørelsens ordinære differencebestemmelse i § 45

flere steder (i stk. 2, 8 og 9) indgår overgangsbestemmelser. Dette bør justeres, således at

overgangsbestemmelserne udskilles til kapitel 13 om ikrafttrædelses- og overgangsbestem-

melser.

Detailkommentarer til differencer (kap. 8)

§ 45, stk. 2:

Tredje punktum: ”Beløb

til afvikling af en differencesaldo i kundernes eller netvirksomhedens favør,

jf. stk. 10, indgår ikke i beregningen af årets difference.”

bør justeres, idet den

pt. reelt vil have den effekt, at

afvikling af en difference ikke nedbringer differencesaldoen. Dette skal ses i sammenhæng med første og andet

punktum, hvoraf det fremgår, at et tidligere års difference afvikles i form af en difference i afviklingsåret, dvs.

gennem ”årets

difference”.

Tredje punktum er en rest fra den nugældende regulering, der opererer med et andet

differencesystem.

§ 45, stk. 5:

Dette stk. kan skrives mere simpelt som: ”En

differencesaldo i kundernes favør forrentes fra den 1.

juli i det reguleringsår,

den er opgjort for,

med en procentsats fastsat i henhold til § 5, stk. 1, i renteloven, jf. dog

stk. 6 og 7, til den 1. juli i det følgende reguleringsår.”

Jf. dog også øvrige kommentarer ovenfor til bl.a. procent-

satsens størrelse.

§ 45, stk. 7: Skæve forrentningstidspunkter er uheldigt for administrationen. Forrentningen bør altid løbe fra 1. juli

i et nærmere specificeret reguleringsår, se stk. 5 og 6. Jf. dog også øvrige kommentarer ovenfor om bl.a., at en

forrentning af en difference ikke bør løbe, førend differencen er kendt.

§ 45, stk. 9: Bestemmelsen kan alene benyttes i forbindelse med, at Energitilsynet i 2019 træffer afgørelse om

indtægtsrammer for 2018. Dette harmonerer ikke med fristen i § 53, stk. 6 om, at Energitilsynet først den 31. maj

2020 skal have truffet afgørelse om en række forhold, som vedrører indtægtsrammer for perioden før 2018.

§ 45, stk. 10: Bestemmelsen forekommer umiddelbart overflødig. Afvikling af differencer sker i medfør af stk. 2.

2.9 Regnskaber mv. (kap. 9)

Reguleringsregnskabet tager udgangspunkt i et elnetselskabs årsregnskab i henhold til års-

regnskabsloven, som tilpasses til de krav, reguleringen stiller for opgørelse af posterne. Af-

læggelse af reguleringsregnskabet skal dermed som princip følge årsregnskabslovens regler

og principper bredt forstået.

Det bør fastslås, at de regler Energitilsynet kan fastsætte for reguleringsregnskabet, i lighed

med andre væsentlige elementer i reguleringen, meldes ud inden en reguleringsperiode og

som udgangspunkt kun justeres ved overgang mellem reguleringsperioder. Endvidere bør

disse regler være i overensstemmelse med årsregnskabsloven.

Derudover foreslår Dansk Energi, at Energitilsynet forpligtes til at udarbejde en revisionsin-

struks. Dansk Energi er bekymret for, at bekendtgørelsen i sin nuværende form stiller en

række krav, som kan gøre de fremtidige reguleringsregnskaber meget vanskelige at revide-

re.

Dansk Energi er enig i, at det kan være rimeligt at sætte frister for hvornår et netselskab kan

ændre et enkelt års reguleringsregnskab. Disse regler om forhold, som reelt omhandler for-

ældelse, kunne som udgangspunkt fastsættes efter de almindelige principper om forældelse

på fx skatteområdet, hvor forhold forældes efter 3 år.

Regnskaber mv. (§§ 46-48)

Dansk Energi foreslår, at det i § 46, stk. 1 præciseres, at Energitilsynet skal lave og offentlig-

gøre regler for aflæggelse af reguleringsregnskaberne, inden en reguleringsperiode påbe-

gyndes. Endvidere bør det fremgå, at Energitilsynet ikke kan fastsætte regler, som er i strid

med årsregnskabsloven, fx bør der ikke kunne rejses krav om regnskabsaflæggelse tidligere

end 31. maj året efter regnskabsåret.

Dansk Energi vurderer, at det kan være fint, at Energitilsynet i medfør af stk. 2 kan fastsætte

regler for muligheden for at korrigere reguleringsregnskaber. Det bør dog fremgå, at funda-

mentale fejl altid kan korrigeres, og at ethvert kriterium her skal være symmetrisk. Historisk

har der været anvendt et forskelligt kriterium for korrektion af fejl afhængigt af, om de førte til

forhøjelse eller reduktion af indtægtsrammerne, hvilket er urimeligt, da sådanne korrektioner

kan være uden for selskabets kontrol.

Dansk Energi finder det uhensigtsmæssigt, at korrektioner af data, som fører til reduktioner

af indtægtsrammen i medfør af § 48, stk. 3 og 4, kan have tilbagevirkende kraft. Korrektioner

med tilbagevirkende kraft er helt generelt administrativt tunge. Der kan altså ikke være tale

om et administrativt hensyn for, at nogle datakorrektioner kan have tilbagevirkende kraft.

Princippet bør ensrettes, så korrektioner, uanset indtægtsrammeeffekten, generelt kun har

fremadrettet virkning, medmindre der er tale om fundamentale fejl. Dette ville lette den admi-

nistrative byrde hos både netselskaber og tilsyn og bibringe en større stabilitet i indtægts-

rammerne.

Ved overgangen mellem reguleringsperioder er det Dansk Energis opfattelse, at tanken er, at

indtægtsrammen fremadrettet skal afspejle et netselskabs faktiske omkostninger. Derfor bør

der i den forbindelse ikke i medfør af stk. 5 kunne fastsættes begrænsninger for, hvilke kor-

rektioner der skal medregnes, da den fremadrettede indtægtsramme bør fastsættes på mest

muligt retvisende grundlag. Endvidere bør disse korrektioner kunne indsendes til en senere

frist end fristen for korrektioner til det enkelte års reguleringsregnskab.

Detailkommentarer til regnskaber mv. (kap. 9)

§ 48 stk. 3 og 4: Disse henviser til, korrektioner fremsendt efter den frist som Energitilsynet har sat, men som

overholder reglerne, Energitilsynet har fastsat, jf. § 48 stk. 2. Der må menes krav, da regler i denne sammen-

hæng dækker både frister og krav til korrektioner. Stk. 3 og 4 omhandler eksplicit et tilfælde, hvor fristerne ikke er

overholdt.

2.10 Fusion og spaltning (kap. 10)

Fusion og spaltning (§§ 49-51)

Dansk Energi finder det vigtigt, at bekendtgørelsen giver kendte rammer for, hvordan den

regulerede økonomi påvirkes af en fusion eller spaltning af netselskaber. Det er godt, at det-

te adresseres eksplicit i bekendtgørelsen.

Dansk Energi mener, at det i bekendtgørelsen bør fremgå, at omkostninger i forbindelse med

en fusion friholdes fra benchmarkingen, idet disse er midlertidige omkostninger, som derfor

ikke giver et retvisende billede af et selskabs effektivitet.

Energistyrelsen kan overveje, om det i § 49 ville være hensigtsmæssigt at tilføje, at differen-

cer og diverse afgørelser ligeledes videreføres for det fusionerede selskab.

I § 50, stk. 1 fremgår det, at indtægtsrammen for spaltede selskaber skal henføres til det

spaltede selskab. Dette forekommer administrativt tungt, hvis ikke umuligt. Dansk Energi

foreslår at opdele både omkostningsramme og forrentningsramme i forhold til den andel af

aktivværdierne, der går til hvert af de nye selskaber. Dette ville også være i overensstem-

melse med hidtidig praksis. Dette princip bør ligeledes benyttes i stk. 3.

Energistyrelsen kan overveje, om det i § 50 ville være hensigtsmæssigt at tilføje, at differen-

cer og diverse afgørelser ligeledes spaltes med aktiverne som fordelingsnøgle, med mindre

de mere specifikt kan henføres til ét af de fortsættende selskaber (dette kan fx være relevant

i forbindelse med afgørelser om forhøjelse af indtægtsrammen i forbindelse med tilslutning af

et nyt forsyningsområde, der specifikt kan henføres til ét af de fortsættende selskaber).

2.11 Klageadgang (kap. 11)

Klageadgang (§ 51)

Adgangen til at klage over Energitilsynets afgørelser vedr. netselskabernes indtægtsrammer

er væsentlig for retssikkerheden. Klageadgangen er fastslået i elforsyningslovens § 89.

Det er imidlertid beklageligt, at Energiklagenævnet efter udflytningen til Viborg er ”lagt ned”,

og at sagsbehandlingstiden i nævnet, der er klageinstans for Energitilsynet, ifølge nævnets

fungerende formand, professor Ole Gram Mortensen, er blevet endnu længere end normalt.

Hvis der skal være retssikkerhed forbundet med den lovfæstede klageadgang, er det natur-

ligvis en forudsætning, at Energiklagenævnet har de fornødne ressourcer og den nødvendi-

ge faglighed til at sikre en ordentlig og korrekt forvaltning, ligesom energilovgivningen bør

være med til at sikre, at nævnet ikke ”oversvømmes” af for mange klagesager, uden at rets-

sikkerheden kompromitteres.

Dansk Energi ser med bekymring på den foreslåede afskæring af klagemulighed for så vidt

angår Energitilsynets afklaring af delspørgsmål i et større sagskompleks, som i sidste ende

skal munde ud i en (samlet) indtægtsrammeafgørelse for det enkelte netselskab. Opmærk-

somheden henledes specifikt på udkastets forslag til § 51, stk. 2, hvoraf det fremgår, at for-

hold, som der tidligere er truffet afgørelse om, og som uændret lægges til grund for indtægts-

rammen, ikke skal kunne påklages i forbindelse med en klage over den endelige afgørelse

vedrørende indtægtsrammen.

For det første er Dansk Energi ikke umiddelbart overbevist om, at der er hjemmel i elforsy-

ningsloven til at afskære en klageadgang som foreslået ved en bestemmelse herom på be-

kendtgørelsesniveau.

For det andet er det ikke åbenlyst, at Energitilsynets forsøg på at finde en foreløbig afklaring

af et delspørgsmål til anvendelse i et samlet sagskompleks - og dermed en samlet afgørelse

vedrørende netselskabets indtægtsrammer - i sig selv konstituerer en forvaltningsretlig selv-

stændig afgørelse på linje med fx afgørelser om aktindsigt. En klages opsættende virkning er

heller ikke åbenlys; heller ikke selvom Energitilsynet - af egen drift - tilføjer underretningen af

netselskabet herom en formel klagevejledning, klagefrist mv.

Udsondring af visse delspørgsmål til særskilt afklaring er snarere udtryk for en beslutning af

mere processuel karakter vedrørende sagens samlede oplysning i forbindelse med myndig-

hedens valg af relevante oplysningsskridt i sagen.

Virkningen af en bestemmelse som den foreslåede må derudover have den konsekvens, at

Energitilsynet selv vil blive bundet af ”delafgørelsen”, og

at denne derfor skal lægges uæn-

dret til grund på det senere tidspunkt, hvor der træffes afgørelse om indtægtsrammerne. Med

den valgte formulering i forslag til § 51, stk. 2 er der imidlertid lagt op til, at Energitilsynet skal

kunne ændre den tidligere trufne ”delafgørelse” i forbindelse med, at den indgår i den samle-

de afgørelse vedrørende indtægtsrammen.

Det må anses for retssikkerhedsmæssigt betænkeligt på den ene side at afskære netsel-

skabets klagemulighed, og på den anden side tillade, at Energitilsynet skifter mening, inden

den endelige afgørelse træffes. Netselskaberne må have berettigede forventninger om at

Energitilsynets udmeldinger i relevante delspørgsmål står til troende, også i forbindelse med

den endelige afgørelse om indtægtsrammerne.

Henset til ovenstående omkring Energiklagenævnets udfordringer vil forslaget heller ikke

tjene til at gøre reguleringen mere administrerbar,

idet særskilte klager over ”delafgørelser”

efter alt at dømme - vil skulle tillægges opsættende virkning, og sådanne vil alt andet lige

forlænge Energitilsynets samlede sagsbehandlingstid betragteligt.

2.12 Sanktioner (kap. 12)

Sanktioner (§ 52)

Ved sanktionering af regler, der udstedes i henhold til elforsyningsloven, kan der fastsættes

bødestraf for overtrædelse af bestemmelser i bekendtgørelser eller for overtrædelse af vilkår

og påbud udstedt i henhold til reglerne.

Bestemmelserne i den foreslåede § 52 har således hjemmel i elforsyningslovens § 88.

Dansk Energi bemærker, at der ikke er nogen kongruens mellem de nugældende sanktioner

i indtægtsrammebekendtgørelsens § 34 og de foreslåede strafbestemmelser i forslaget til §

52.

2.13 Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser (kap. 13)

Dansk Energi bemærker, at overgangsbestemmelserne i denne bekendtgørelse må forven-

tes at få markant økonomisk effekt for netselskaberne. Det er af den grund afgørende, at

overgangsbestemmelserne er helt klare. Dansk Energi foreslår derfor, at der på bagkant af

høringen og i dialog med høringsparterne er særlig fokus på at gennemgå dette kapitel og

sikre, at det ikke indeholder fejl, og at risikoen for uklarheder ved fortolkning reduceres mest

muligt.

Det skal endvidere understreges, at Dansk Energi ikke finder det hverken rimeligt eller nød-

vendigt, at benchmarkkrav fastsat med netvolumenmodellen under den nuværende regule-

ring kan have effekt på de fremadrettede indtægtsrammer, sådan som udkastet til bekendt-

gørelse lægger op til. Det er besluttet, at netvolumenmodellen skal afskaffes, og at der skal

indføres en ny benchmarkingmodel. Det vil være at sammenblande den nuværende og frem-

tidige regulering at overføre effektiviseringskrav fra det tidligere regime til de fremtidige ind-

tægtsrammer.

Dansk Energi finder, at der mangler en overgangsbestemmelse, som gør det muligt at op-

kræve gældsforpligtelser til tjenestemandspensioner optaget før 1. januar 2000 i den situati-

on, hvor omkostningerne ikke kommer løbende, men hvor netselskabet har overdraget for-

pligtelsen til en anden part, fx en kommune eller forsikringsselskab, mod betaling. Disse bør

ikke optræde som en ordinær omkostning, som det ellers fremgår af § 2, nr. 11. I stedet bør

det være muligt at ansøge om indtægtsrammeforhøjelse i de år, hvor et selskab måtte vælge

at afskrive på betalingen for overdragelse af disse forpligtelser. Såfremt Energistyrelsen ikke

finder denne løsning hensigtsmæssig, kunne forpligtelserne optages som en difference i

netselskabets favør pr. 1. januar 2018, som til enhver tid kan indregnes uafhængigt af øvrige

differencer.

Ikrafttrædelse og overgangsbestemmelser (§ 53)

§ 53 stk. 8 bør udgå. Der bør ikke udmeldes krav for kvalitet i leveringen, førend en ny og

helstøbt model herfor foreligger. Dansk Energi finder det uhensigtsmæssigt, at effektivise-

ringskrav opnået under den nugældende regulering overføres til de fremtidige økonomiske

rammer. Dette gælder også krav for kvalitet i leveringen.

Differencer (§ 55)

Der er ingen overgangsbestemmelser, der behandler, hvordan differencer i netselskabernes

favør overføres fra den hidtidige til den fremtidige regulering. Dansk Energi forstår ved be-

kendtgørelsens § 45, stk. 2, at et netselskabs samlede difference ultimo 2017 videreføres til

den nye regulering. Dette bør nævnes eksplicit i overgangsbestemmelserne.

Beløb til dækning af omkostninger til nettab i første reguleringsperiode (§ 56)

Det bør fastslås, at de data, der lægges til grund for beregningen af omkostningsdækningen

for nettab, fastlåses til de data, der fremgår af de revisionspåtegnede reguleringsregnskaber

2014-2016, så efterfølgende korrektioner til nettabet i forbindelse med korrektioner og saldo-

afregninger ikke påvirker beregningsgrundlaget.

Omkostningsramme i første reguleringsperiode (§§ 57-59)

Fastlæggelsen af omkostningsrammen i den første reguleringsperiode er en kompleks øvel-

se. Derfor er det afgørende, at bestemmelserne er klare og præcise.

Der savnes i den forbindelse en mere detaljeret stillingtagen til konkret, hvilke forhøjelser og

sænkninger fra den nugældende regulering der skal indregnes og hvordan, altså en henvis-

ning til de konkrete paragraffer i nugældende bekendtgørelse. Dette er nødvendigt, da

sænkninger og forhøjelser i nugældende regulering ofte har været fokuseret på et selskabs

indtægter og ikke nødvendigvis på dets omkostninger eller afskrivninger. Der kan også være

givet varige forhøjelser som følge af korrektioner i forbindelse med Energitilsynets indtægts-

rammegennemgang, som det ikke vil give mening at justere for.

Der henvises også til sænkninger efter de nugældende bestemmelser, men sænkninger

dækker i den hidtidige regulering en lang række forhold, som ikke alle knytter sig til netsel-

skabernes omkostninger, og dermed ikke er relevante for fastsættelse af omkostningsram-

mens størrelse. Det gælder eksempelvis bindende midlertidige prisnedsættelser og bortfald

af indtægter ved driften af den bevillingspligtige aktivitet. Det bør derfor specificeres præcist,

hvilke sænkninger der henvises til. I den forbindelse bør der skelnes mellem, om der er tale

om en varig eller midlertidig sænkning.

I forbindelse med fastsættelse af omkostningsrammen anvendes begreberne tilladte indtæg-

ter og forrentningsloft uden at være defineret (med mindre Energistyrelsen finder, at tilladte

indtægter er defineret i (hele) § 57, stk. 5?). Der bør defineres et entydigt begreb for at undgå

fejlfortolkning. Dansk Energis forståelse er, at der med forrentningsloftet i § 57, stk. 5 menes

det totale beløb, et netselskab i et givet år kan opkræve til driftsomkostninger, afskrivninger

og forrentning uden at opnå merforrentning. Dansk Energi anmoder Energistyrelsen om at

be- eller afkræfte dette.

Det fremgår i § 57, stk. 5 at:

”såfremt indtægtsrammen tillagt effektiviseringskrav i et regule-

ringsår er højere end forrentningsloftet, og differencen mellem indtægtsrammen tillagt effek-

tiviseringskrav og forrentningsloftet i året er lavere end effektiviseringskravet, medregnes

alene differencen”.

Her bør det præciseres, at den difference, der skal medregnes, er diffe-

rencen mellem indtægtsrammen (uden der er tillagt effektiviseringskrav) og forrentningsloftet.

Det er Dansk Energis forståelse, at Energitilsynet i medfør af § 57, stk. 6 kan udarbejde krav

til indberetning af omkostninger til opgaver vedrørende elhandlere og elforbrugere, og at det-

te er, hvad der menes med ordet kontoplan. Dvs. at der ikke er tale om tiltag, hvor netselsk-

abernes interne økonomiregistreringssystemer skal ændres. Energistyrelsen anmodes om

bekræfte dette.

I forhold til § 59 henvises til bemærkninger til lignende bestemmelser under bemærkninger til

kapitel 5 ovenfor.

Forrentningsramme i første reguleringsperiode (§ 60)

Der anvendes i afsnittet begrebet aktivbasen, som ikke er defineret.

I forhold til § 60, stk. 4 er det Dansk Energis forståelse, at netselskabets samlede netaktiver

pr. 31. december 2017 udgør beregningsgrundlaget for det samlede forrentningsgrundlag

primo første periode. Det samlede forrentningsgrundlag fremskrives og justeres så hvert år,

som det fremgår i stk. 5, og dermed opnås det samlede forrentningsgrundlag for hvert år

(forrentningsgrundlag anvendes her og i det følgende som det er foreslået defineret i kom-

mentarerne ovenfor til § 2, nr. 5 og 6).

Det samlede forrentningsgrundlag kan så i hvert år dekomponeres i det historiske forrent-

ningsgrundlag og det fremadrettede forrentningsgrundlag. Et års historiske forrentnings-

grundlag er bogført værdi af netaktiver aktiveret før 31. december 2017 opgjort i årets regule-

ringsregnskab. Det fremadrettede forrentningsgrundlag er forskellen på årets samlede for-

rentningsgrundlag og det historiske forrentningsgrundlag. Det historiske og fremadrettede

forrentningsgrundlag forrentes efter henholdsvis § 41 og § 42. Herved opnås forrentnings-

rammen. Dansk Energi anmoder Energistyrelsen om at be- eller afkræfte denne forståelse

og foreslår, at § 60 justeres.

Detailkommentarer til ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser (kap. 13)

§ 57, stk. 1: Det fremgår, at omkostningsrammen i første reguleringsperiode udgør de gennemsnitlige omkostnin-

ger i årene 2012-2014. Meningen må dog være, at omkostningsrammen i første reguleringsperiode baseres på

de gennemsnitlige omkostninger i årene 2012-2014.

§ 57 stk. 1, nr. 2 og 3: Disse bør ændres, så det fremgår eksplicit, hvilke forhøjelser og sænkninger, der skal

håndteres og hvordan.

§ 57, stk. 2, nr. 1: Tilladte indtægter er ikke et defineret begreb og vil formodentligt tolkes som indtægtsrammen i

et år. Dette begreb bør defineres eller ændres, jf. også bemærkninger ovenfor.

§ 57, stk. 2, nr. 3: Der bør igen tages eksplicit stilling til, hvilke forhøjelser og sænkninger det er meningsfyldt at

indregne i omkostningsrammen for første reguleringsperiode.

§ 57, stk. 2, nr. 5: Der henvises til Dansk Energis bemærkninger til § 41.

§ 58, stk. 1: Det er ikke umiddelbart klart, hvorfor der er forskel på beskrivelsen af omkostningsopgørelsen for

henholdsvis 2012-2014 og 2012-2016.

§ 60, stk. 5: Det må være en fejl, at der henvises til den beregnede værdi af netaktiverne den 31. december 2017.

Denne værdi er opgjort i reguleringsregnskabet og vil således altid ligge fast.

3. Bemærkninger til WACC-bekendtgørelsen

Bekendtgørelsens regler om fastsættelse af WACC er udmøntet på baggrund af elforsy-

ningsloven

, der grundlæggende følger de anbefalinger, som det nedsatte WACC-udvalg

fremlagde i april 2016.

I loven foretages der dog en justering for, at den risikofri rente er i overensstemmelse med

praksis for WACC-fastsættelse hos andre europæiske elnetregulatorer og i overensstemmel-

se med værdifastsættelse af lange aktiver generelt. Justeringen er dog ikke tilstrækkelig til,

at WACC’en opgjort i henhold til anbefalingerne på nuværende tidspunkt ender på et risiko-

justeret, markedsbaseret niveau.

Dansk Energi beregner WACC’en for første reguleringspe-

riode til at ende omkring 3,65 pct., idet det dog bemærkes, at vi ikke har adgang til alle de

data, der lægges op til at benytte. Dette er for lavt til at afspejle den reelle kapitalbindings-

omkostning. Særligt er der behov for at justere WACC-udvalgets anbefalinger yderligere, så

der korrigeres for de nuværende lave statsobligationsrenter (som Brattle Group for EU-

Kommissionen

også anbefaler i forbindelse med WACC-fastsættelse på teleområdet), for

regulatorisk/politisk risiko og aktivernes illikviditet.

I forhold til justering af den risikofri rente i henhold til Brattle Groups anbefalinger bemærkes,

at Erhvervsstyrelsen i sin nyeste WACC-beregning for teleområdet

også benytter en sådan

justering (sammen med en 10-årig risikofri rente).

Det fremgår af § 6, stk. 1, 1 pkt., at der ved fastlæggelse af den risikofrie rente skal anven-

des observationer af nulkuponrenter for 10-årige danske statsobligationer. Da det i praksis er

forbundet med estimationer at fastlægge nulkuponrenten, og der ikke findes autoritative kil-

der hertil, foreslås det, at der i stedet anvendes den effektive rente på statsobligationer, der

Lov nr. 662 af 8. juni 2017 om ændring af lov om elforsyning mv.

Brattle Group,

”Review

of approaches to estimate a reasonable rate of return for investments in tele-

coms networks in regulatory proceedings and options for EU harmonization”, 14. juli 2017.

”Endelig

rapport om revidering af WACC-beregningen for telemarkedet i Danmark” 25. august 2017

også bruges i forbindelse med beregningen af gældsrisikopræmien, jf. § 7, stk. 2. Det be-

mærkes, at Erhvervsstyrelsen også anvender den effektive rente på statsobligationer i for-

bindelse med fastlæggelsen af den regulatoriske WACC på teleområdet.

Det fremgår af § 6, stk. 1, 1 pkt., at der anvendes en fast beta-egenkapital på 0,7. Denne er

baseret på WACC-ekspertudvalgets anbefaling om en aktiv-beta på 0,35, og at forholdet

mellem beta-aktiv og beta-egenkapital beregnes ved Harris-Pringles beta-relation, der inde-

holder gearing. Gearingen er i bekendtgørelsen låst fast til 50 pct., jf. § 8, hvilket også bety-

der en uændret beta-egenkapital på 0,7 i reguleringsperioden. Da det ikke kan udelukkes, at

gearingen på et tidspunkt fremover ændres i forbindelse med en bekendtgørelsesændring,

foreslås det, at Harris-Pringles formlen skrives ind i bilag 1, og at det i stedet er aktiv-betaen,

der fastlåses i § 6, stk. 1, 1. pkt.

Endeligt foreslår Dansk Energi, at det i § 11, stk. 1 tilføjes, at Energitilsynet i forbindelse med

evalueringen af en anerkendt værdifastsættelsesekspert skal få foretaget en ”second

opini-

on”

af metoden, og om det samlede niveau afspejler en markedsmæssig forrentning af et

eldistributionsnet. Det bemærkes, at Erhvervsstyrelsen i forbindelse med sin nyeste WACC-

beregning på teleområdet også fik foretaget en second opinion af sin metode.

4. Bemærkninger til måler- og it-sikkerhedsbekendtgørelse

Udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om fjernaflæste elmålere og måling

af elektricitet i slutforbruget

Udkast til § 9 er affattet således:

”§

9. Energitilsynet kan efter ansøgning forhøje omkost-

ningsrammen midlertidigt for netvirksomheder, jf. §

26 …”

Energistyrelsen bedes bekræfte,

at der ikke med denne ændring lægges op til en ændring i praksis etableret efter bekendtgø-

relse nr. 1358 af 3. december 2013 som udmøntet af Energitilsynets afgørelse af 29. sep-

tember 2015 vedr. model for forhøjelse af reguleringsprisen i forbindelse med netvirksomhe-

dernes investering i fjernaflæste målere.

Det bedes desuden bekræftet, at forhøjelser efter denne § 9 meddeles både i omkostnings-

rammen og i forretningsrammen og ikke alene i omkostningsrammen, som anført i udkastet.

Udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om it-beredskab for el- og natur-

gassektorerne

Udkast til § 28 er affattet således:

”§

28. Energitilsynet kan efter ansøgning forhøje omkost-

ningsrammen midlertidigt for netvirksomheder, jf. §

26 …”

Energistyrelsen bedes bekræfte,

at der ikke med denne ændring lægges op til en materiel ændring i praksis set i forhold til

den nuværende formulering i bekendtgørelse nr. 515 af 23. maj 2017 om it-beredskab for el-

og naturgassektorerne.

Det bedes desuden bekræftet, at forhøjelser efter denne § 9 meddeles både i omkostnings-

rammen og i forretningsrammen, hvor relevant, og ikke alene i omkostningsrammen som

anført i udkastet.

---o0o---

Dansk Energi står naturligvis til rådighed i forhold til at uddybe nærværende høringssvar.

Med venlig hilsen

Dansk Energi

Julie Starostka

Nicolaj Mølgaard Jakobsen

Energistyrelsen

Amaliegade 44

1256 København K

25. oktober 2017

Høringssvar vedrørende bekendtgørelse om indtægtsrammer for net-

virksomheder m.v.

Elsektorens effektivitet og evne til at levere stabile ydelser til lave, konkurrencedygtige priser har

stor betydning for danske virksomheders konkurrenceevne. Dansk Erhverv er følgelig meget op-

taget af sektorens effektivitet og det potentiale og ikke mindst de barrierer, der knytter sig til ef-

fektivisering af elforsyningen.

Dansk Erhverv støtter de grundlæggende ændringerne af reguleringen af netvirksomheder og den

tilhørende indførelse af 5-årige indtægtsrammer, som skal bidrage til at gøre sektoren mere om-

kostningseffektiv.

Dansk Erhverv mener, at netvirksomhedernes omkostningsramme skal justeres i tilfælde af både

opgavebortfald og ekstraordinære omkostninger såsom fremskyndelse af målerudskiftning.

Der bør anlægges en stram fortolkning i behandling af ansøgninger om udvidelse af omkostnings-

rammen. Herunder må der ske en kritisk vurdering af, om omkostningerne i deres helhed er eks-

traordinære eller om en del af omkostningerne kan betragtes som almindelige løbende omkost-

ninger, der ikke kan give anledning til en udvidelse. I forbindelse med overgangen til engrosmo-

dellen er der opgaver til administration og kundekontakt, der er overgået fra net- til handelsvirk-

somheder, og som derfor skal udgå af netvirksomhedernes omkostningsrammer.

Med venlig hilsen

Søren Büchmann Petersen

Energipolitisk chef

Side 1/1

[email protected]

/SBP

25. oktober 2017

LOBA

DI-2017-13058

Energistyrelsen

Amaliegade 44

1256 København K

Danmark

Sendt pr. mail til

[email protected]

DI’s høringssvar vedr. udkast til bekendtgørelser om indtægtsrammer for

netvirksomheder, om forrentningssats for netvirksomheders fremtidige ak-

tivbase, og udkast til ændringer af bekendtgørelser om fjernaflæste målere

og it-beredskab

DI skal først takke for muligheden for at kommentere på ovennævnte udkast til be-

kendtgørelser.

DI har alene bemærkninger til bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomhe-

der.

DI bemærker indledningsvist, at en grundpræmis for nedenstående bemærkninger er, at

vi får en regulering, der foranlediger, at de nødvendige effektiviseringer i sektoren finder

sted, samtidig med at der sikres fortsat høj forsyningssikkerhed og størst mulig stabilitet

i tarifferne. Dette skal så følges op af et velfungerende tilsyn.

I forhold til effektiviseringer finder DI det afgørende, at disse sker på en ordentlig og

saglig måde, ud fra de potentialer der reelt er til stede. DI finder det derfor af afgørende

betydning, at den benchmarking, der ligger til grund for de individuelle effektiviserings-

krav, er robust og egnet, og at de netselskaber, der udgør den effektive rand i benchmar-

kingen, som de øvrige netselskaber måles op imod, er repræsentativ for alle netselsk-

aber, således at alle får fastsat et retvisende effektiviseringskrav. Herudover er det vig-

tigt, at bekendtgørelsen sætter nogen ordentlige rammer for, at de individuelle effektivi-

seringskrav udmøntes på en måde, så de kan omsættes til faktiske effektiviseringer i net-

virksomhederne.

DI finder det i forlængelse af ovenstående positivt, at der er indbygget en fleksibilitet i

fastsættelsen og udmøntningen af individuelle effektiviseringskrav, således at Energitil-

synet kan udøve (individuelle) skøn, hvis det vurderes, at benchmarkingmodellen ikke er

robust og giver retvisende resultater – både for enkeltselskaber og for alle netselskaber -,

hvis det viser sig nødvendigt. DI finder det rigtigt, at Energitilsynet får mandat til at ud-

øve sådanne (individuelle) skøn, men finder også, at netvirksomhederne skal kunne kla-

ge over disse skøn.

*SAG*

*SAGDI-2017-13058*

DI bakker desuden op omkring de evalueringer vedrørende fastsættelse af effektivise-

ringskrav samt incitamenterne til at effektivisere, der er lagt op til, og henstiller til

transparens omkring disse evalueringer.

I forhold til leveringskvalitet bemærker DI, at bekendtgørelsens bestemmelser herom

synes at lægge op til at stramme kravene til leveringskvaliteten, og i et eller andet om-

fang synes at foranledige en søgen efter at levere bedre og bedre leveringskvalitet. Det

bemærkes hertil, at vi i Danmark har en af de højeste leveringskvaliteter i Europa, og en

endnu højere leveringskvalitet vil være (formentlig uforholdsmæssig) dyr at opnå og op-

retholde, hvilket i sidste ende vil blive afspejlet i højere tariffer.

DI bemærker herudover, at fristen på 6 måneder fra indberetning af reguleringsregn-

skab til der skal foreligge en afgørelse, synes uhensigtsmæssig lang at hensyn til netvirk-

somhedernes muligheder for at indregne eventuelle differencer i tarifferne for det kom-

mende år, og synes således for lang i forhold til DI’s ønske om at sikre stabilitet i tarif-

ferne. DI bemærker, at den tilsvarende frist for gasdistributionsselskaberne er 3 måne-

der. DI undrer sig herudover over, at der ikke foreligger nogen frist for udmelding af fo-

reløbige indtægtsrammer, hvilket heller ikke synes hensigtsmæssigt af hensyn til nets-

elskabernes planlægning. DI skal derfor henstille til, dels at fristen for udmelding af ind-

tægtsrammer på de 6 måneder reduceres, dels at der indsættes en frist for udmelding af

foreløbige indtægtsrammer.

Afslutningsvist finder DI i forhold til opkrævning af differencer i selskabernes favør, at

Energitilsynet af hensyn til at sikre stabilitet i tarifferne, bør have beføjelser til at kræve

en længere afvikling af differencer i netvirksomhedens favør, hvis disse foranlediger

markante forhøjelser i tarifferne - også udover første reguleringsperiode.

DI har ikke yderligere bemærkninger.

Med venlig hilsen

Louise Bank

Chefkonsulent

Casper Hvilsted Nørgaard

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Martin Salamon <[email protected]>

3. november 2017 15:52

Casper Hvilsted Nørgaard; Energistyrelsens officielle postkasse

Forbrugerrådet Tænk Hoeringer

SV: Høring af udkast til bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder

og udkast til bekendtgørelse om forrentningssats (WACC) samt udkast til ændringer

af bekendtgørelse om fjernaflæste elmålere og bekendtgørelse om it-beredskab

Forbrugerrådet Tænk har modtaget nedenstående fire bekendtgørelser vedr. el- og naturgassektorerne i høring og

har følgende bemærkninger:

Udkast til bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder.

Forbrugerrådet Tænk kan støtte det fremsendte udkast. Vi noterer os, at der på flere punkter er indbygget en øget

fleksibilitet for Energitilsynet til f.eks. at håndtere opgavebortfald, der savnes i den nuværende regulering. Udkastet

sikrer også netvirksomhederne mod tab ved manglende betaling fra elhandelsvirksomheder. Udkastet indeholder

ligeledes stærke incitamenter for netselskaberne til at indrapportere data korrekt og i tide. De foreslåede regler for

klageadgang må forventes at nedbringe den usikkerhed, der kan opstå ved lange klageforløb.

Udkast til bekendtgørelse om forrentningssats for netvirksomheders fremadrettede aktivbase.

Forbrugerrådet Tænk kan støtte det fremsendte udkast. Vi skal understrege vigtigheden af den mulighed

Energitilsynet, jf. §11, har for at justere metoden til beregning af WACC’en, hvis der sker en uhensigtsmæssig

udvikling i eldistributionssektoren. Her tænkes særligt på, om der sker en utilsigtet og urimelig forhøjelse af det

mulige afkast, som følge af afvigelsen fra Elreguleringsudvalgets ekspertudtalelse om grundlaget for den risikofri

rente.

Udkast til ændringer af bekendtgørelse om fjernaflæste elmålere og måling af elektricitet i slutforbruget.

Forbrugerrådet Tænk har ikke bemærkninger til dette udkast.

Udkast til ændringer af bekendtgørelse om it-beredskab for el- og naturgassektorerne.

Forbrugerrådet Tænk har ikke bemærkninger til dette udkast.

Den sene fremsendelse beklages.

Med venlig hilsen

Vagn Jelsøe

Vicedirektør

Martin Salamon

Cheføkonom

Martin Salamon

Cheføkonom / Chief Economist

T +45 7741 7729 / M +45 4194 7905 /

taenk.dk

Fiolstræde 17 B / Postboks 2188 / 1017 København K

Fra:

Casper Hvilsted Nørgaard [mailto:[email protected]]

Sendt:

22. september 2017 13:06

Til:

Casper Hvilsted Nørgaard

Cc:

Lykke Mulvad Jeppesen; Birgit Gilland; Nikolaj Hvillum Rønsbo; Suzan Pødenphant

Emne:

Høring af udkast til bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder og udkast til bekendtgørelse om

forrentningssats (WACC) samt udkast til ændringer af bekendtgørelse om fjernaflæste elmålere og bekendtgørelse

om it-beredskab

Kære høringspart

Hermed fremsendes følgende høringsudkast i ekstern høring:

Udkast til bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder.

Udkast til bekendtgørelse om forrentningssats for netvirksomheders fremadrettede aktivbase.

Udkast til ændringer af bekendtgørelse om fjernaflæste elmålere og måling af elektricitet i slutforbruget.

Udkast til ændringer af bekendtgørelse om it-beredskab for el- og naturgassektorerne.

Høringsfristen er onsdag den 25. oktober kl. 12:00.

Med venlig hilsen / Best regards

Casper Hvilsted Nørgaard

Fuldmægtig / Advisor

Center for Forsyning / Centre for Supply

Mobil / Cell

E-mail

+45 3392 7607

[email protected]

Danish Energy Agency -

www.ens.dk

- part of the Danish Ministry of Energy, Utilities and Climate

Energistyrelsen

Amaliegade 44

1256 København K

Sendt pr. mail

DOKNR-45-237

Ref.: MJ/fri

E-mail:

[email protected]

25. oktober 2017

Høringssvar fra Foreningen af Rådgivende Ingeniører til udkast til

bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder

Foreningen af Rådgivende Ingeniør, FRI, takker for høringen og har følgende bemærk-

ninger til udkast til Bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder.

Det bemærkes, at FRI ikke har bemærkninger til øvrige udkast til bekendtgørelser frem-

sendt sammen med udkast til Bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder.

Bemærkningerne fra FRI skal læses med udgangspunkt i, at formålet med de seneste

ændringer af lov om elforsyning er at fastsætte rammer for en ny økonomisk regulering

af netvirksomhederne, der skal sikre en effektiv eldistributionssektor med rimelige pri-

ser for forbrugerne og en fortsat høj forsyningssikkerhed. Herudover skal reguleringen

understøtte en efterspørgsel af ny og effektiv teknologi.

En effektiv sektor med rimelige priser og en høj forsyningssikkerhed har imidlertid en

indbygget modstridende indflydelse på tarifferne. Derfor kræves en nøje gennemtænkt

regulering og en klar vision for, hvad høj forsyningssikkerhed er.

FRI mener, at kvalitetsniveauet for høj forsyningssikkerhed, som Danmark har i dag,

skal fastholdes. Kvalitetsniveauet for fremtiden bør imidlertid besluttes på politisk ni-

veau, idet sikring af en høj forsyningssikkerhed kræver ressourcer og øget regulering i

et mere markedsdrevet energisystem.

§§ 3, 19, 33 og kapitel 4 skal sikre omkostningseffektiv drift med høj forsynings-

sikkerhed - også i fremtiden

I § 3 stk. 1 er angivet, at indtægtsrammen fastsættes med henblik på dækning af netvirk-

somhedens omkostninger til effektiv drift af den bevillingspligtige aktivitet og forrent-

ning af den investerede kapital. Dette skal ses i forhold til kravene om leveringskvalitet

i bekendtgørelsen kapitel 4.

En forudsætning for, at myndighederne med rettidig omhu kan gribe ind overfor en net-

virksomhed, der ikke lever op til et krav om effektivt at udbygge, drifte og vedligeholde

nettet, er, at dette opdages af myndighederne.

Et net som gennem en årrække vedvarende har været dårligt vedligeholdt vil have sta-

digt flere og længerevarende afbrud. Dette vil blive opdaget i det nuværende udkast ved

opgørelse af den enkelte virksomheds leveringskvalitet. Udfordringen er imidlertid, at

Side 2 af 3

DOKNR-45-237

nettet på dette tidspunkt højest sandsynligt har en standard, hvor en udskiftning og/eller

udbygning er uundgåelig. Erfaringsmæssigt vil dette betyde øget omkostninger.

Effektiviseringer kan nås ved en regulering i form af krav til reduktion af driftsomkost-

ninger og begrænsninger af investeringsniveau. I den simple form vil vedligeholdet

blive gennemført ud fra aktivernes alder alene. Med en mere intelligent vedligeholdsfi-

losofi prioriteres vedligehold, reinvestering og behov for nyinvesteringer under hensyn

til tilstand og kritikalitet for levering til kunderne og andre mål. Erfaringer fra UK viser

et stort effektiviseringspotentiale her.

FRI er derfor positiv overfor den foreslåede regulering i §§ 19 og 33, hvor Energitilsy-

net i ekstraordinære tilfælde kan træffe afgørelse om forhøjelse af omkostningsrammen

pba. eksogene faktorer som store infrastrukturprojekter, der ofte vil have lange tilbage-

betalingstider samt særlige tilfælde, hvor pludselig opståede hændelser ellers ville på-

virke forsyningssikkerheden. Problemet er imidlertid, at denne form for vedligeholdel-

sesstrategi oftest ikke er den mest omkostningseffektive.

FRI anbefaler derfor, at reguleringen af leveringskvalitet i kapitel 4 udvides til, at sel-

skaberne skal udarbejde og løbende opdatere vedligeholdelses- og investeringsplaner

for den samlede aktivbase. Planerne skal sikre/dokumentere, at virksomhederne i sin

økonomi har taget højde for optimal og (omkostning)effektiv drift med en høj forsy-

ningssikkerhed på både kort og lang sigt. Energitilsynet, Energinet.dk eller anden be-

myndiget vil kunne gennemgå en virksomhedsplan for at se, hvorvidt virksomheden

vurderes at have en effektiv drift i forhold til den ønskede leveringskvalitet, herunder

hvorvidt virksomheden under- eller overinvesterer.

FRI mener, at vedligeholdelses- og investeringsplaner er et supplement til de øvrige til-

tag i bekendtgørelsen, giver en øget sikkerhed for en god anlægsstyring og skaber et

grundlag for vurdering af, om en virksomhed i realiteten har en aktivbase, som under-

støtter kravene til leveringskvaliteten og effektiv drift.

§§ 10 og 33 skal sikre rammer for grøn omstilling og et innovationsmiljø, som

fremmer Danmarks rolle som foregangsland for grønne løsninger

FRI hilser velkommen, at udkastets § 10 indeholder en bestemmelse om, at benchmar-

kingen ikke indeholder udviklings- og demonstrationsprojekter med offentlig medfinan-

siering.

FRI savner imidlertid et incitament for, at netvirksomhederne har interesse i at indgå i

udviklings- og demonstrationsprojekter, som pr. definition er mere risikopræget end

kendt teknologi. For ikke at påtage en økonomisk risiko og hermed en belastning af

virksomhedens omkostningsramme vil det være nærliggende for netvirksomhederne at

kræve betaling og garantier for at indgå i projekternes tidlige faser, hvor der ikke er ga-

ranti for succes. For særlig SMV’er kan dette være en udfordring.

Ydermere savner FRI en regulering, som fremmer incitament til at arbejde på tværs af

forsyningssektorerne og/eller opnå en optimal samfundsøkonomisk grøn omstilling. På

dette område er der projekter, som er samfundsøkonomisk optimale men ikke selskabs-

økonomiske.

Side 3 af 3

DOKNR-45-237

FRI anbefaler derfor, at omkostningsrammen og benchmarking indeholder et incitament

for netvirksomhederne til at indgå i udvikling af ny teknologi og prioritere grønne pro-

jekter fremfor projekter med stor CO2-udledning, når disse grønne projekter har en po-

sitiv samfundsøkonomi men ikke en positiv selskabsøkonomi.

Tilsyn og transparens

En effektiv regulering kræver et effektivt eftersyn, opfølgning, klageadgang og transpa-

rens for offentligheden.

Bekendtgørelsen tillægger Energistyrelsen mulighed for at udøve en række skøn i for-

bindelse med dennes myndighedsopgave.

FRI anbefaler, at der gives klare rammer for udførelsen af disse skøn, ligesom Energitil-

synet skal være forpligtiget til at begrunde grundlaget for et skøn.

Derudover anbefaler FRI, at Energitilsynet skal være forpligtiget til at offentliggøre

skøn og grundlaget for det pågældende skøn i anonymiseret form, samt udarbejde vej-

ledninger, som sikrer øget klarhed om reguleringen. Hermed sikres en mere gennemsku-

elig praksis for aktørerne.

Foreningen af Rådgivende Ingeniør uddyber gerne bemærkningerne. Kontakt gerne un-

dertegnede på tlf. 3525-3746.

Med venlig hilsen

Majbritt Juul

Chefkonsulent Energi og Byggeri

NOTAT |

DEN 25. OKTOBER 2017

25. oktober 2017

Detail & Distribution

17/11548

HØRINGSSVAR VEDRØRENDE UDKAST TIL

ÆNDRING AF BEKENDTGØRELSE OM

FJERNAFLÆSTE ELMÅLERE

Sekretariatet for Energitilsynet vil gerne kvittere for muligheden for at afgive hø-

ringssvar til udkast til ændringer af bekendtgørelse om fjernaflæste elmålere og

måling af elektricitet i slutforbruget.

Sekretariatet for Energitilsynet har ingen bemærkninger til det fremsendte udkast

til ændring af bekendtgørelse.

SEKRETARIATET FOR

ENERGITILSYNET

Carl Jacobsens Vej 35

2500 Valby

Tlf. 4171 5400

[email protected]

www.energitilsynet.dk

NOTAT |

DEN 25. OKTOBER 2017

25. oktober 2017

Detail & Distribution

17/11548

HØRINGSSVAR VEDRØRENDE UDKAST TIL

ÆNDRING AF IT-BEREDSKABSBEKENDT-

GØRELSE

Sekretariatet for Energitilsynet vil gerne kvittere for muligheden for at afgive hø-

ringssvar til udkast til ændringer af bekendtgørelse om it-beredskab for el- og na-

turgassektorerne.

Sekretariatet for Energitilsynet har ingen bemærkninger til det fremsendte udkast

til ændring af bekendtgørelse.

SEKRETARIATET FOR

ENERGITILSYNET

Carl Jacobsens Vej 35

2500 Valby

Tlf. 4171 5400

[email protected]

www.energitilsynet.dk

NOTAT |

DEN 25. OKTOBER 2017

25. oktober 2017

Detail & Distribution

17/11548

HØRINGSSVAR VEDRØRENDE UDKAST TIL

BEKENDTGØRELSE OM INDTÆGTSRAM-

MER FOR NETVIRKSOMHEDER

Indledningsvis vil Sekretariatet for Energitilsynet (herefter

“SET”) gerne kvittere

for muligheden for at afgive høringssvar til udkast til bekendtgørelse om indtægts-

rammer for netvirksomheder.

Høringssvaret er opdelt således, at der indledes med SETs generelle bemærkninger

til bekendtgørelsen. Herefter følger specifikke kommentarer til de enkelte afsnit.

Sekretariatet for Energitilsynet har ved besvarelsen lagt til grund, at Energitilsynet

i medfør af elforsyningslovens § 69 b, stk. 3, kan fastsætte regler om, hvilke krav

og frister netvirksomhedernes eventuelle korrektioner af regnskabsoplysninger i

aflagte reguleringsregnskaber skal opfylde, samt i hvilket omfang der kan ske

korrektioner af regnskabsoplysninger i aflagte reguleringsregnskaber.

GENERELLE BEMÆRKNINGER

Forsyningsstrategien og regeringens sigte på, at Energitilsynet i højere grad får

ansvar for at udforme og implementere den økonomiske regulering, er ikke afspej-

let i udkastet til bekendtgørelsen om indtægtsrammer for netvirksomheder. Det

følger af en høj detaljeringsgrad, som ikke efterlader plads til en mere sammen-

hængende tilgang til reguleringsopgaven, som der er lagt op til i Forsyningsstrate-

gien.

SET har i januar 2017 i forbindelse med forslag ændring af lov om elforsyning

gjort Energistyrelsen opmærksom på, at lovbemærkningerne har en detaljerings-

grad, der gør det vanskeligt på et senere tidspunkt at inddrage løbende læring og

feedback fra Energitilsynet, som er opnået via erfaringer med administrationen af

reguleringen

–

et hensyn som ellers er tillagt vægt i Forsyningsstrategien. Udkastet

til bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder synes kun at øge detal-

jeringsgraden yderligere i forhold til lovbemærkningerne, hvilket indsnævrer mu-

ligheden for på et senere tidspunkt at foretage selv mindre justeringer af admini-

strationen af den økonomiske regulering af netvirksomheder. Set i forhold til den

eksisterende indtægtsrammebekendtgørelse er det SETs vurdering, at udkastet til

bekendtgørelsen indsnævrer Energitilsynets mulighed for at foretage faglige vur-

deringer og udøve konkrete skøn i sine afgørelser. I dette høringssvars specifikke

bemærkninger er de konkrete steder i udkastet fremhævet.

Udover at detaljeringsgraden synes at gå imod intentionerne i Forsyningsstrategi-

en, forudser SET en risiko for et fremtidigt behov for gentagne ændringer af be-

SEKRETARIATET FOR

ENERGITILSYNET

Carl Jacobsens Vej 35

2500 Valby

Tlf. 4171 5400

[email protected]

www.energitilsynet.dk

Side 2/8

kendtgørelsen, da det kan være vanskeligt ved indgangen til en helt ny regulering

at forudse og beskrive alle elementer ned i mindste detalje. Sekretariatet for Ener-

gitilsynet har ikke mulighed for at foretage justeringer af den økonomiske regule-

ring gennem afgørelser. Såfremt bestemmelserne viser sig vanskelige at admini-

strere i praksis, må bekendtgørelsen ændres. Det er endvidere SETs opfattelse, at

detaljeringsgraden i nogle tilfælde fører til uklare og komplekse formuleringer.

UDMELDING AF FORELØBIGE INDTÆGTSRAMMER FOR 2018

SET bemærker, at tidspunktet for høring af udkast til den nye bekendtgørelse om

indtægtsrammer for netvirksomheder er senere end forventet, hvilket vil have en

afsmittende effekt på de relaterede processer i implementeringen af ny økonomisk

regulering med blandt andet udarbejdelse af ny økonomisk model. Selvom SET

naturligvis bestræber sig på at få udmeldt foreløbige indtægtsrammer så hurtigt

som muligt, vil det dog af den nævnte årsag ikke være muligt for SET at udmelde

foreløbige indtægtsrammer for reguleringsåret 2018 i 2017.

SET lægger til grund, at bestemmelsen i § 4, stk. 2, skal forstås således, at der med

udmeldingen af den foreløbige indtægtsramme ikke er tale om en afgørelse i for-

valtningsretlig forstand.

HÅNDTERING AF OVERGANGSBESTEMMELSER

SET bemærker, at overgangsbestemmelserne bør fremgå af det selvstændige afsnit

sidst i bekendtgørelsen. Der er dog tilfælde, hvor overgangsbestemmelserne er

skrevet ind sammen med de generelle bestemmelser I disse tilfælde bør det over-

vejes at samle disse med de øvrige overgangsbestemmelser. Et eksempelvis herpå

er bestemmelsen § 10, stk. 5.

SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER

I dette afsnit følger SETs specifikke bemærkninger til bestemmelser om økono-

misk regulering fremsat i udkast til bekendtgørelse om indtægtsrammer for net-

virksomheder.

KAPITEL 1: DEFINITIONER

§ 2, nr. 11.

I oplistningen af driftsomkostninger fremgår afskrivninger som det

sidste punkt. SET finder, at afskrivninger bør nævnes før driftsomkostninger, såle-

des at det fremgår mere klart hvilke omkostninger, der er henholdsvis afskrivnin-

ger og driftsomkostninger.

KAPITEL 2: INDTÆGTSRAMME, OMKOSTNINGSRAMME OG FORRENTNINGSRAM-

§ 3, stk. 2, nr. 2.

Forrentningen bør formuleres som værende en omkostning, da

punktet fremgår i en opremsning af omkostninger, som dækkes af en netvirksom-

heds indtægtsramme.

§ 3, stk. 2, nr. 3.

Da kravet om regnskabsmæssig adskillelse af indtægter og om-

kostninger forbundet med energibesparelser fremgår direkte af elforsyningslovens

§ 22, stk. 8, 1. pkt., bør dette krav udgå af bekendtgørelsen.

Side 3/8

§ 3, stk. 3, nr. 2.

Da kravet om regnskabsmæssig adskillelse af indtægter og om-

kostninger forbundet med energibesparelser fremgår direkte af elforsyningslovens

§ 22, stk. 8, 1. pkt., bør dette krav udgå af bekendtgørelsen.

§ 5, stk. 1, nr. 6.

SET gør opmærksom på, at der ved henvisning til bekendtgørelse

om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder ikke bør henvises til

bekendtgørelsens nummer og dato, da dette kan skabe komplikationer i forbindelse

med nyudstedelse af energisparebekendtgørelsen. SET gør Energistyrelsen op-

mærksom på, at der muligvis skal ske konsekvensændringer i forhold til henvis-

ningen i § 21, da denne muligvis bliver ændret i forbindelse med nyudstedelse af

energisparebekendtgørelsen.

§ 6, stk. 4.

SET finder, at formuleringen ”tillæg

fradrages og fradrag tillægges”

bør omformuleres, da det kan give anledning usikkerhed om metoden.

§ 8, stk. 4.

Der bør henvises til § 61, jf. henvisninger til overgangsbestemmelserne

i de forrige afsnit.

KAPITEL 3: EFFEKTIVISERINGSKRAV OG BENCHMARKING

§ 9, stk. 2.

SET finder, at det vil være mere hensigtsmæssigt at basere det generelle

effektiviseringskrav alene på den gennemsnitlige produktivitetsudvikling i den

markedsmæssige økonomi over f.eks. en 5- eller 10-årig periode for at tage højde

for konjunkturudsving.

§ 9, stk. 3.

Bestemmelsen stemmer ikke overens med metoden i bilag 1. Omkost-

ninger til nettab er ikke fratrukket i tælleren i korrektionsfaktoren i metode 1 i

bilag 1. SET bemærker, at korrektionsfaktoren alt andet lige vil give incitament til

at afholde relativt høje omkostninger til nettab. Det skyldes, at såfremt omkostnin-

ger til nettab fremgår i både tæller og nævner i faktoren, vil et større nettab alt

andet lige lede til en lavere faktor, hvilket giver et lavere generelt effektiviserings-

krav. SET bemærker endvidere, at definitionen af

��

i bilag 1 bør ændres til

følgende: ”

��

er omkostninger til nettab i de første 4 år af en reguleringspe-

riode for alle netvirksomheder, dog anvendes 2012-2014 i første reguleringsperi-

ode”

tilsvarende de to øvrige omkostningsdefinitioner. Endeligt fremgår det ikke

klart af bestemmelsen, om beregningen af korrektionsfaktorer baseres på data fra

samtlige netselskaber.

§ 10, stk. 3, nr. 1.

SET gør opmærksom på, at der ved henvisning til bekendtgørel-

se om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder ikke bør henvises til

bekendtgørelsens nummer og dato, da dette kan skabe komplikationer i forbindelse

med nyudstedelse af energisparebekendtgørelsen. SET gør opmærksom på, at hen-

visningen i § 10, stk. 3, nr. 1 til energisparebekendtgørelsens § 21 skaber forvir-

ring. Denne bestemmelse angår midlertidig forhøjelse af reguleringspris eller ind-

tægtsramme med et beløb, der svarer til nettoomkostningerne. Bestemmelsen in-

deholder derimod hverken grundlag for udregning af nettoomkostningerne til

energispareindsatsen, eller en definition heraf.

Side 4/8

§ 10, stk. 4.

I forhold til loftet for individuelle effektiviseringskrav bør det præcise-

res, hvorvidt loftet alene skal gælde for første reguleringsperiode eller for alle

fremtidige reguleringsperioder.

§ 10, stk. 5 og stk. 6.

SET finder, at en generel regel bør beskrives før en specifik

regel. SET foreslår derfor, at stk. 6 skal fremgå før stk.5 i § 10. Tilsvarende gør sig

gældende i § 11, stk. 2. SET foreslår desuden, at stk. 5 formuleres således, at det

fremgår klart for hvilke reguleringsår, Energitilsynet skal foretage en årlig bench-

marking. Eksempelvis kan formuleringen ”i

reguleringsårene 2018-2021”

omfor-

muleres til ”i

årene 2018-2021”.

§ 11, stk. 4.

SET finder, at bestemmelsen er uforståelig og bør omformuleres. SET

foreslår, at bestemmelsen formuleres med udgangspunkt i § 10, stk. 7, for eksem-

pel således:

”

Fremsender en netvirksomhed efterfølgende korrektioner til de

regnskabsoplysninger, som er brugt til benchmarkingen, vil dette ikke føre til

en genberegning af det individuelle effektiviseringskrav til netvirksomheden.

Dette gælder dog ikke, såfremt korrektionen opfylder de regler om korrektion

af regnskabsoplysninger, som Energitilsynet har fastsat i medfør af elforsy-

ningslovens § 69 b, stk. 3, og at korrektionen fører til en ændring på 10 pro-

cent eller derover af det identificerede effektiviseringspotentiale i procent,

eller at

korrektionen er i forbrugernes favør.”

§ 12, stk. 2.

SET foreslår, at formuleringen ”i

2018”

omformuleres til ”for

regule-

ringsår 2018”,

så det fremgår klart af stk. 2, at bestemmelsen alene forholder sig

til reguleringsår 2018. SET finder, at metoden til beregning af det individuelle

tillæg til det generelle effektiviseringskrav i 2018 er en administrerbar metode,

men sekretariatet anser ikke et forhøjet generelt effektiviseringskrav som en opti-

mal metode. Det fremgår ikke tydeligt, hvordan beregningen på 0,4 pct. er frem-

kommet, når der ses på udviklingen i netvirksomhedernes historiske effektivise-

ringer.

§ 12, stk. 3.

SET finder, at bestemmelsen bør ændres, således at benchmarkingmo-

dellen, som Energitilsynet anvender, i udgangspunktet er robust. I stedet bør det

specificeres, at modellen kan lede til resultater, der ikke er retvisende for enkelte

netvirksomheder, hvorved der for de pågældende netvirksomheder skal fastsættes

skønsmæssige effektiviseringskrav, som træder i stedet for det individuelle effek-

tiviseringskrav beregnet i modellen.

§ 12, stk. 4.

SET ser det som en administrativ svær opgave at vurdere, om der fin-

des et effektiviseringspotentiale, der ikke er indhentet, ud fra en individuel vurde-

ring. SET finder, at Energitilsynet bør tildeles bredere mandat til selv at sætte me-

toden for vurderingen samt mandat til at kunne ændre metoden til vurderingen.

§ 12, stk. 5.

SET finder, at der ikke bør være en øvre grænse for de skønsmæssigt

fastsatte krav efter stk. 4. SET foreslår derfor at bestemmelsen udgår.

§ 14, stk. 2.

SET finder, at det i praksis er svært at administrere og vurdere, hvor-

når et effektiviseringskrav medfører en uhensigtsmæssig udvikling i sektoren.

Side 5/8

Vurderingen bør i stedet være rettet mod, om effektiviseringskravet opfylder sin

tiltænkte funktion.

KAPITEL 4: LEVERINGSKVALITET

Kapitel 4 bør struktureres så det følger samme opbygning som kapitel 3, hvorfor

afsnittet bør flyttes til starten af kapitlet og omformuleres, så det passer til place-

ringen. Hertil skal det præciseres, at Energitilsynet skal benchmarke en gang årligt

og udmelde krav baseret på mål for leveringskvaliteten forud for en ny regule-

ringsperiode. I den nye formulering skal der tages højde for, at der for indtægts-

rammerne i 2018 og 2019 anvendes metoden beskrevet i bilag 2, afsnit 5, imens

der for indtægtsrammerne for 2020 og de efterfølgende år anvendes metoden be-

skrevet i § 17, stk. 3.

SET finder, at den nuværende struktur i kapitel 4 samt i overgangsbestemmelserne

ikke giver et tydeligt indtryk af, hvordan der reelt skal ske fradrag i indtægtsram-

merne for reguleringsåret 2020 og frem ved utilstrækkelig leveringskvalitet.

§ 16, stk. 2.

Ordet ”vægtet” skal slettes. Der er tale om et ’almindeligt’ (uvægtet)

gennemsnit af netvirksomhedernes afbrudsvarighed og afbrudshyppighed i de 5 år,

der går forud for reguleringsåret.

§ 16, stk. 3.

SET gør opmærksom på, at der er to stk. 3 i afsnittet. SET henviser til

bestemmelsen nedenfor som ”stk.

4”.

Netvirksomhederne indberetter ikke ’leve-

ringskvalitet’, men afbrudshændelser eller afbrudsstatistik til Energitilsynet. På

baggrund af afbrudsstatistik beregner Energitilsynet leveringskvaliteten for net-

virksomheden.

§ 16,

”stk. 4”.

Ordene ”til

enhver tid”

bør slettes.

§ 17, stk. 3.

Sætningen ”Fradraget

opgøres som en procentvis reduktion af ind-

tægtsrammen”

skal omformuleres. Ligeledes bør ordene ”procentvise

reduktion”

§ 17, stk. 3 og i bilag 2, afsnit 4, omformuleres. Der er ingen procentvise reduktio-

ner i indtægtsrammen. Alle reduktioner er beløbsmæssige.

§ 53, stk. 8.

SET anbefaler, at mål for leveringskvaliteten fastsættes på baggrund af

indberetninger for årene 2013-2017, og at mål for leveringskvaliteten i første regu-

leringsperiode offentliggøres senest den 15. januar 2019. Det skyldes, at Energitil-

synet fortsat skal udmeldes krav ved utilstrækkelig leveringskvalitet efter den ek-

sisterende model. Ligeledes vil første afgørelse, hvor den nye metode anvendes,

være i 2019, hvor det er muligt at beregne mål baseret på et nyere 5-årigt datasæt

end 2012-2016.

Bilag 2, afsnit 2.

SET finder, at den opstillede formel for vægtede afbrud ikke er

korrekt gengivet i forhold til den model, som Energitilsynet på nuværende tids-

punkt anvender til beregning af kvalitet i levering.

Side 6/8

Følgende formler angiver, hvordan Energitilsynet har foretaget sammenvægtning

samt endelig fastsættelse af individuelle afbrud (hyppighed og varighed) på aggre-

geret niveau:

LIGNING 1

| BEREGNING AF VÆGTET AFBRUD

��

= ∑(

��=1

��

��,��

��

Hvor

��

: er vægtet afbrud, for netvirksomhed

��

på spændingsniveau

��:

er samlet antal af afbrudsårsager

��,��

��

: er samlede afbrud, for netvirksomhed

��

på spændingsniveau

afbrudsårsag

��

: er vægten for afbrudsårsag

��

�� =∑

[

��

2 ∑

��=1

��

��=1

��

× æ

��

)

ved

LIGNING 2

| BEREGNING AF INDIVIDUEL VARIGHED OG HYPPIGHED AF AFBRUD

��

Hvor

��

: er individuel afbrudshyppighed/-varighed, for netvirksomheds

��

��:

er samlet antal af spændingsniveauer som afbrud måles på

��

: er vægtet afbrud, for netvirksomhed

��

på spændingsniveau

��

: er antal af kunder, for netvirksomhed

��

på spændingsniveau

��

: er km ledning, for netvirksomhed

��

på spændingsniveau

∑

��

��=1

��

]

Bilag 2, afsnit 4.

SET finder, at forklaringen af gentagende overskridelser af målet

ikke matcher formlen for sanktion. En netvirksomhed, der to år i træk har over-

skredet målet, vil formelmæssigt blive sidestillet med en netvirksomhed, der over-

skrider første gang. I udkastet til bekendtgørelse er det imidlertid kun beskrevet, at

netvirksomheder der overskrider første gang

–

mindre end to år (n<2)

–

får en

særbehandling.

Formlen og beskrivelse af formlens elementer mangler

��-betegnelser

for

og .

”den

procentvise nedsættelse”

skal omformuleres,

så det bliver til beløbsmæssigt

fradrag i indtægtsrammen.

KAPITEL 5: JUSTERINGER OG VÆSENTLIGHEDSKRITERIER

§ 24, stk. 2.

SET finder ikke behov for præcisering ”med

henblik på at sikre, at

pristalsreguleringen i videst muligt omfang fortsætter på et tilsvarende grundlag.”

Side 7/8

§ 25, stk. 3.

SET finder, at bestemmelsen bør slettes.

§ 35.

SET finder, at bestemmelsen bør flyttes frem til starten af kapitel 5, eller at

der bør henvises til § 35 i de relevante bestemmelser for justeringer, som under-

lægges væsentlighedskriterierne i § 35. SET forholder sig ikke til væsentligheds-

kriteriernes værdier, da det for sekretariatet er uvist, hvilke nye typer af ansøgnin-

ger som bestemmelsen bringer i fremtiden.

§ 35, stk. 2, nr. 1.

Under formodning om en ”enten eller”-betragtning

i stk. 2, fin-

der SET, at der bør tilføjes

”eller” til slut i sætningen

for at undgå uklarheder i

opremsningen af væsentlighedskriterierne.

§ 36, stk. 6.

Der forekommer en henvisning til stk. 3, som bør rettes til stk. 4. Be-

stemmelsen er uklar i forhold til, hvad der lægger bag bestemmelsen og de nævnte

principper for serielån. SET finder, at bestemmelsen bør slettes.

§ 36, stk. 9.

Der forekommer en henvisning til stk. 6, som bør rettes til stk. 7.

§ 39, stk. 1, 1. pkt.

Sætningen bør ændres til ”Såfremt

en netvirksomheds samlede

faktiske omkostninger, der dækkes af netvirksomhedens omkostningsramme, i de

første fire år af en reguleringsperiode overstiger netvirksomhedens samlede om-

kostningsrammer i samme periode med mere end 5 pct., skal …”.

Såfremt bilag 4

ikke skal udgå af bekendtgørelsen, bør der henvises til bilag 4 i bestemmelsen, og

notationen i formlen bør præciseres. Tilmed bør faktoren på 1,1 i bilag 4 rettes til

1,05, således at der fremgår det samme af bestemmelse og metoden i bilag 4.

§ 39, stk. 3.

SET finder bestemmelsen svær at administrere. Det forekommer at

være en vanskelig opgave at sondre mellem en særlig cyklisk omkostningsprofil

og en normal cyklisk omkostningsprofil.

§ 39, stk. 5.

Sidste pkt. i bestemmelsen bør slettes.

§ 40, stk. 1.

SET finder, at bestemmelsen beskriver en generel tilsynsopgave, hvor-

for bestemmelsen kan udgå af bekendtgørelsen. SET anmoder om større mandat-

beføjelse til selv at kunne iværksætte disse typer af evaluering.

KAPITEL 9: REGNSKAB OG KORREKTIONER

§ 48, stk. 2-4.

SET foreslår, at bestemmelserne slettes. SET fastsætter regler om

netvirksomheders reguleringsregnskaber, herunder regler om indhold, revision og

frister for indsendelse, jf. elforsyningslovens § 69 b, stk. 3. SET har ved besvarel-

sen som nævnt indledningsvis lagt til grund, at Energitilsynet ligeledes i medfør af

elforsyningslovens § 69 b, stk. 3, kan fastsætte regler om, hvilke krav og frister

netvirksomhedernes eventuelle korrektioner af regnskabsoplysninger i aflagte

reguleringsregnskaber skal opfylde, samt i hvilket omfang der kan ske korrektio-

ner af regnskabsoplysninger i aflagte reguleringsregnskaber. SET forventer derfor,

at der i den kommende bekendtgørelse, som Energitilsynet udsteder, vil være be-

Side 8/8

stemmelser om netvirksomhedernes mulighed for at korrigere regnskabsoplysnin-

ger i aflagte reguleringsregnskaber.

KAPITEL 13: OVERGANGSBESTEMMELSER

§ 58, stk. 1.

Sætningen bør ændres til ”Energitilsynet

kan efter ansøgning træffe

afgørelse om, at perioden 2012-2016 anvendes ved beregning af omkostnings-

rammer for første reguleringsperiode i stedet for perioden 2012-2014, såfremt en

netvirksomhed kan godtgøre, at netvirksomhedens gennemsnitlige omkostninger i

perioden 2012-2014 er minimum 5 pct. lavere end gennemsnittet af den årlige sum

af omkostninger i perioden 2012-2016 for den pågældende netvirksomhed.”

§ 60, stk. 4.

Ordet ”fratrækkes” bør ændres til ”fratrukket”.

§ 61, stk. 2, 2. pkt.

Der bør tilføjes ”henholdsvis” for at præcisere, at det er netvirk-

somhedens årsrapporter for henholdsvis årene 2016 og 2017, som anvendes, når

den foreløbige indtægtsramme for henholdsvis 2018 og 2019 skal beregnes.

NOTAT |

DEN 25. OKTOBER 2017

25. oktober 2017

Detail & Distribution

17/11548

HØRINGSSVAR VEDRØRENDE UDKAST TIL

BEKENDTGØRELSE OM WACC

Indledningsvis vil Sekretariatet for Energitilsynet (herefter

“SET”) gerne kvittere

for muligheden for at afgive høringssvar til udkast til bekendtgørelse om forrent-

ningssats for netvirksomhedernes fremadrettede aktivbase. I det følgende er SETs

specifikke bemærkninger til udkastet til bekendtgørelse om forrentningssats for

netvirksomhedernes fremadrettede aktivbase, WACC, angivet.

§ 3, stk. 2.

Det fremgår ikke tydeligt af bestemmelsen, at forrentningssatsen skal

fastsættes forud for reguleringsperioden og fastholdes for hele reguleringsperio-

den.

§ 4.

Bestemmelsen bør flyttes hen foran § 10, hvor det er beskrevet, at Energitil-

synet foretager en evaluering af WACC’en.

Herved starter bekendtgørelsen med at

beskrive, hvordan

WACC’en (efter skat) beregnes og omregner herefter til en

før-

skat-sats.

§ 6, pkt. 2.

SET anbefaler, at man anfører

“beta

aktiv”, i stedet for som det fremgår

af udkastet

“beta

egenkapital”. Det indebærer, at formlen i bilag 1 skal omskrives,

så formel 3 indeholder, hvordan beta aktiv anvendes til at fastsætte egenkapital-

omkostningen. Det vil tydeliggøre, at der er anvendt en underliggende antagelse

om beta aktiv på 0,35, hvilket er anvendeligt både for øvrige danske såvel som

udenlandske regulatorer. Det vil samtidigt gøre det muligt at justere antagelsen om

andelen af fremmedkapitalfinansiering. Ved en ændret antagelse om gearingen vil

det skulle afspejles i fremmedkapitalsrisikoen, hvilket ikke sker, såfremt beta

egenkapital fastholdes på 0,7.

§§ 5-9.

Det er varierende, hvor detaljeret de enkelte parametre er beskrevet. Beta

egenkapital og markedsrisikopræmien er ikke beskrevet, mens tillægget for geby-

rer for udstedelse af lån og andre engangsomkostninger, som også fastsættes direk-

te i bekendtgørelsen, beskrives mere detaljeret.

§ 5, nr. 1.

Anvendelsen af 10-årige nulkuponrenter er i modstrid med WACC-

ekspertgruppens anbefalinger, som anbefalede, at der anvendes en markedsrisiko-

præmie på 5,5 procentpoint sammen med en beta aktiv på 0,35 og en risikofri ren-

te baseret på 5-årige nulkuponrenter. Der henvises til de af sekretariatet i januar

2017 fremsendte bemærkninger til ny elforsyningslov.

§ 7.

Bestemmelsen bør ændres, så den er konsistent med teksten i § 6.

SEKRETARIATET FOR

ENERGITILSYNET

Carl Jacobsens Vej 35

2500 Valby

Tlf. 4171 5400

[email protected]

www.energitilsynet.dk

Side 2/2

§ 7, stk 3.

Ordet

“uvægtet”

bør slettes. Alene de steder, hvor der menes vægtet

gennemsnit, bør dette specificeres.

Energistyrelsen

Att.: Casper Hvilsted Nørgaard

Radius Elnet A/S

Teknikerbyen 25

2830 Virum

Danmark

Tlf. 70 20 48 00

Fax 99 55 00 11

www.radiuselnet.dk

Cvr-nr. 29 91 54 58

Høringssvar vedrørende høring af 22. september 2017 om

udkast til bekendtgørelse om indtægtsrammer for

netvirksomheder og udkast til bekendtgørelse om

forrentningssats (WACC) samt udkast til ændringer af

bekendtgørelse om fjernaflæste elmålere og bekendtgørelse

om it-beredskab

25. oktober 2017

Vores ref. cajbs

[email protected]

Tlf. 99556448

Radius takker for muligheden for at kommentere på:

•

udkast til bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder

(Indtægtsrammebekendtgørelsen),

udkast til bekendtgørelse om forrentningssats for netvirksomheders

fremadrettede aktivbase (WACC-bekendtgørelsen),

udkast til ændringer af bekendtgørelse om fjernaflæste elmålere og

måling af elektricitet i slutforbruget (Målerbekendtgørelsen) og

bekendtgørelse om it-beredskab for el- og naturgassektorerne (IT-

beredskabsbekendtgørelsen).

Dansk Energi indsender høringssvar på vegne af branchen, og Radius bakker

op om høringssvaret fra Dansk Energi. Vores høringssvar supplerer på en

række punkter høringssvaret fra Dansk Energi, og på enkelte punkter nuancerer

det holdningen udtrykt i Dansk Energis høringssvar.

Indledende bemærkninger

Formålet med den aktuelle høring er at fastlægge det detaljerede grundlag for

den fremadrettede økonomiske regulering af netvirksomhederne. Reguleringen

er afgørende for netvirksomhedernes økonomiske forhold, og har desuden

væsentlig samfundsmæssig betydning for, om der skabes en fornuftig balance

mellem kvalitet og pris for brugen af elnettet på både kort og lang sigt. Det er

derfor vigtigt, at reguleringen udgør en klar og robust ramme. Radius har derfor

valgt at udarbejde et grundigt høringssvar.

Selv om de overordnede principper for den nye økonomiske regulering i

elforsyningsloven, som blev vedtaget i sommer, er simple, er der tale om en

meget kompliceret regulering, og det gør det vanskeligt at formulere reglerne i

Indtægtsrammebekendtgørelsen og de øvrige bekendtgørelser, som nu er i

Side 1/61

Hovedkontor:

Kraftværksvej 53

7000 Fredericia, Danmark

høring. Radius ønsker med høringssvaret at bidrage til, at de nye regler bliver

så klare og letforståelige som muligt. Erfaringerne med den gældende

indtægtsrammeregulering viser, at uklare regler giver anledning til stort

ressourceforbrug hos både Energitilsynet, Energistyrelsen, Energiklagenævnet

og netvirksomhederne. Det er vigtigt, at de nye regler medvirker til at nedbringe

dette ressourceforbrug, og at reglerne udgør et klart grundlag for den

kommende økonomiske regulering af netvirksomhederne.

Radius er enig i hovedparten af de principper og tilgange, der er fastlagt i

høringsudkastene. Vi vurderer, at indholdet i vidt omfang er udtryk for en loyal

implementering af loven og lovbemærkningerne, og det er tydeligt, at der er lagt

et stort arbejde i udarbejdelsen af høringsudkastet. Der er dog en del

bestemmelser, som er uklare, og heraf flere, som kan udlægges i strid med

loven og lovforarbejderne. Det er imidlertid også her Radius’ indtryk, at

intentionerne er de rigtige, men der er behov for justeringer og præciseringer. Vi

har i vores høringssvar bestræbt os på at kommentere de elementer i

høringsudkastet, som konkret giver anledning til usikkerhed og tvivl.

Det er en stor opgave at arbejde bekendtgørelserne igennem på baggrund af

høringssvarene, og der er en risiko for, at der opstår nye uklarheder og fejl.

Derfor opfordrer Radius til, at Energistyrelsen afsætter tid til yderligere dialog

med sektoren og Energitilsynet, selv om det haster at få bekendtgørelserne

udstedt, fordi de skal træde i kraft 1. januar 2018. Det er vigtigere, at

reguleringen bliver så klar og forståelig som muligt, end at reglerne udstedes

hurtigst muligt. Radius står til rådighed for dialog.

Radius’ høringssvar er disponeret således, at vores

budskaber om syv særligt

vigtige emner følger i opsummeringen nedenfor: Energitilsynets rolle og

beføjelser, effektiviseringskrav, leveringskvalitet, forrentningsrammer,

integration af tillæg og fradrag, fjernaflæste målere og væsentlighedskriterier.

Budskaberne om disse emner uddybes efterfølgende i punkt 1-6 og 9.4. Vores

øvrige kommentarer til de andre bestemmelser følger i kronologisk rækkefølge.

Se indholdsfortegnelsen på side 4.

Opsummering

Energitilsynets rolle og beføjelser

Energitilsynet tillægges i bekendtgørelsen en lang række beføjelser til at træffe

afgørelse på områder af central betydning. Radius støtter, at Energitilsynet

spiller en væsentlig rolle i administrationen af den økonomiske regulering. Især i

lyset af Stemmeaftalen om Et Stærkt Forsyningstilsyn, som fremhæver tilsynets

rolle som forbrugerens vagthund, ser Radius dog et behov for, at

bekendtgørelsen indeholder klare rammer for Energitilsynets administrative

beføjelser, der sikrer, at også hensyn om samfundsøkonomien mm iagttages, jf.

elforsyningslovens formålsbestemmelse. Samtidig er der dog også elementer,

hvor Energitilsynet kan overlades friere rammer. Se nærmere i punkt 1.

Vores ref. cajbs

Side 2/61

Effektiviseringskrav

Radius er særdeles skeptisk ift. anvendelsen af effektiviseringskrav

–

særligt

individuelle krav fastlagt på baggrund af benchmarking

–

fordi de ikke i sig selv

har nogen betydning for incitamentet til at effektivisere. Radius har en række

forslag til, hvordan rammerne for fastlæggelse af individuelle krav på baggrund

af benchmarking styrkes, således at benchmarkingen ikke påfører selskaberne

usaglige og urimelige reduktioner i indtægtsrammerne. Der henvises til punkt 2.

Leveringskvalitet

Der er efter Radius’ vurdering endnu ikke det nødvendige vidensgrundlag for at

fastlægge en ny metode til udmåling og sanktionering af leveringskvalitet.

Der er brug for mere tid, således at reguleringen af kvalitet i leveringen kan

udformes med en robust, konsistent og retvisende metode, der er

langtidsholdbar. Radius foreslår, at indtægtsrammebekendtgørelsen på

nuværende tidspunkt fokuseres på at fastlægge de overordnede rammer for

regulering af leveringskvalitet. Bekendtgørelsen lægger desuden op til meget

kraftige sanktioner ved svigtende leveringskvalitet, som efter Radius opfattelse

ikke er proportionale og som risikerer at presse netvirksomhederne til

investeringer, der ikke samfundsøkonomisk hensigtsmæssige. Forslagene er

uddybet i punkt 3.

Forrentningsrammen

Bestemmelserne vedrørende beregningen af forrentningsrammen er generelt

unødigt komplicerede og bør desuden ændres indholdsmæssigt, eftersom den

fremadrettede aktivbase opbygges på en måde, der må vurderes at være

fejlagtig. Der henvises til punkt 4 for en uddybning.

Integration af tillæg og fradrag

Radius finder, at den foreslåede metode til løbende integration af tillæg/fradrag

er unødig kompleks. Metoden kræver, at Energitilsynet og netvirksomhederne

holder styr på, hvornår tillæg/fradrag optræder første gang, og at de kan skelne

mellem tillæg/fradrag godkendt i både indeværende og forrige periode. Radius

mener, at det kan gøres mere enkelt ved at integrere tillæggene/fradragene

allerede efter den første reguleringsperiode. Forslaget er uddybet i punkt 5.

Fjernaflæste målere

Det er helt centralt for Radius, at den nye økonomiske regulering sikrer, at der

gives tillæg vedrørende omkostningerne til udrulningen af de fjernaflæste

målere i henhold til bestemmelserne i Målerbekendtgørelsen. Ud fra

bestemmelserne i Indtægtsrammebekendtgørelsen er det noget uklart for

Radius, hvordan indtægtsrammetillæggene i praksis håndteres. Det er dog

Radius’ forståelse, at fastlæggelsen/genberegningen af omkostningsrammen og

forrentningsrammen også gælder for tillæg fra de fjernaflæste målere. Radius

opfordrer til, at Indtægtsrammebekendtgørelsen præciseres på dette punkt.

Forslaget er uddybet i punkt 6.1.

Væsentlighedskriterier

Radius anser de beløbsmæssigt fastsatte væsentlighedskriterier for urimeligt

høje og ude af proportion med hensynene bag bestemmelserne. Der henvises

til punkt 9.4 for en uddybning.

Vores ref. cajbs

Side 3/61

Indholdsfortegnelse

2.1

2.2

2.3

2.4

3.1

3.2

3.3

Energitilsynets rolle og beføjelser............................................................ 5

Effektiviseringskrav (§§ 9-15) .................................................................. 6

Generelle effektiviseringskrav (§ 9) ..................................................... 7

Individuelle effektiviseringskrav (§§ 10-12) ......................................... 8

Sikring mod dobbelttælling (§ 13) ...................................................... 13

Evalueringer (§§ 14 og 15) ................................................................ 13

Leveringskvalitet (§§ 16 og 17) ............................................................. 14

Problematisk at basere mål på historisk gennemsnit ........................ 16

Manglende hensyntagen til rammeforhold og fejl i metoden ............. 16

Urimelige sanktioner ved svigtende leveringkvalitet.......................... 17

Opbygningen af forrentningsrammer (§§ 7 og 60) ................................ 17

Integration af tillæg og fradrag (§§ 6, 7, 26, 36 m.fl.) ............................ 21

Vores ref. cajbs

Tillæg fra udrulning af fjernaflæste målere, it-sikkerhedstjeneste og

omkostninger til myndighedsbehandling ........................................................... 22

6.1

Tillæg fra udrulning af fjernaflæste målere ........................................ 22

6.2

Tillæg for tilmelding til en it-sikkerhedstjeneste og betaling for

omkostninger til myndighedsbehandling ........................................................ 25

7.1

7.2

7.3

9.1

9.2

9.3

9.4

9.5

9.6

10.

10.1

Generelle bestemmelser (§ 2) ............................................................... 25

Omkostninger, afskrivninger og forrentning ...................................... 26

Fremadrettet og historisk forrentningsgrundlag ................................. 26

Netaktiver........................................................................................... 26

Omfang og beregning af indtægtsrammer (§§ 3-8) ............................... 27

Justering af rammer (§§ 18-40) ............................................................. 28

Omkostninger til nettab (§§ 18 og 19) ............................................... 28

Ændret aktivitetsniveau (indikatorer) (§ 23) ...................................... 31

Ændret aktivitetsniveau (tillæg og fradrag) (§§ 25-34) ...................... 33

Væsentlighedskriterier (§§ 35, 21 og 22) .......................................... 43

Justering af rammer (§§ 36-38) ......................................................... 48

Vedvarende ineffektive netvirksomheder og evaluering (§§ 39 og 40)

Fastsættelse af forrentning (§§ 41 og 42) ............................................. 54

Forrentning af den historiske aktivbase (§ 41) .................................. 54

10.2 Forrentning af den fremadrettede aktivbase

–

WACC-

bekendtgørelsen (§ 42) .................................................................................. 55

11.

12.

13.

14.

15.

Værdiopgørelse og afskrivning m.v. (§ 43) ........................................... 56

Differencer (§ 45) ................................................................................... 56

Regnskaber (§ 48) ................................................................................. 57

Klageadgang (§ 51) ............................................................................... 58

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser (§§ 53-61) ...................... 59

Side 4/61

1. Energitilsynets rolle og beføjelser

Opsummering

Radius mener, at det er væsentligt, at Indtægtsrammebekendtgørelsen

indeholder klare rammer for Energitilsynets skønsmæssige beføjelser i

forhold til den centrale rolle i administrationen af den økonomiske

regulering, som Energitilsynet tillægges. Især i lyset af Stemmeaftalen

om Et Stærkt Forsyningstilsyn, som fremhæver tilsynets rolle som

forbrugerens vagthund, mener Radius, at der er behov for, at det sikres,

at der i administrationen af reguleringen anlægges en fornuftig balance,

hvor også bredere hensyn om samfundsøkonomien mm iagttages. jf.

elforsyningslovens formålsbestemmelse. Radius mener dog, at der også

er elementer, hvor Energitilsynet kan overlades friere rammer.

Radius foreslår, at der i de konkrete bestemmelser på en række punkter

fastlægges rammer for Energitilsynets udøvelse af skønsmæssige

beføjelser ved administrationen af bestemmelserne.

Radius foreslår desuden, at bekendtgørelsen ikke indeholder faste regler

om, hvornår og hvor ofte bestemte forhold skal evalueres, samt at

Energitilsynet tildeles et større ansvar i relation til udviklingen af en

model for leveringskvalitet, end Indtægtsrammebekendtgørelsen lægger

op til.

Energitilsynet har en central rolle i administrationen af den gældende

økonomiske regulering af netvirksomhederne og kommer til at have det

fremadrettet i forhold til den nye økonomiske regulering. Radius støtter dette,

men vi er bekymrede i lyset af Stemmeaftalen af 4. oktober 2017 om Et stærkt

Forsyningstilsyn og pressemeddelelsen herom, hvoraf det fremgår, at

Forsyningstilsynet skal være forbrugernes vagthund på forsyningsområdet. I

forhold til denne fokusering på et enkelt hensyn, er det således væsentligt at

påpege, at Elforsyningsloven også har til formål at sikre hensynet til

forsyningssikkerhed, samfundsøkonomi og miljø. Hensynet til

forbrugerbeskyttelse er således ét blandt flere hensyn, som skal varetages. Det

er senest kommet klart til udtryk i Elreguleringsudvalgets rapport og ændringen

af den økonomiske regulering i elforsyningsloven tidligere i år. Begge dele

havde således fokus på at skabe stabile rammer for netvirksomhederne ved

indførelse af en indtægtsrammeregulering, som understøtter nødvendige

investeringer og sikrer netvirksomhederne et markedsmæssigt, systematisk

risikojusteret afkast.

Radius finder det derfor vigtigt, at de nye bekendtgørelser fastsætter fornuftige

rammer for Energitilsynets beføjelser og for administrationen af de forskellige

regler. Dette med henblik på at afspejle de hensyn, der ligger bag de forskellige

elementer i reguleringen samt herunder at medvirke til, at Energitilsynet ved

udøvelsen af sine beføjelser ikke sætter et ensidigt og ubalanceret hensyn til

lave forbrugerpriser over de øvrige hensyn. Rammerne skal overordnet sikre, at

Vores ref. cajbs

Side 5/61

netvirksomhederne kan få dækket deres omkostninger og forrentet den

investerede kapital. Rimelige betingelser for netvirksomhederne er ud fra en

bredere betragtning vigtige for samfundet af mange grunde

–

herunder ikke

mindst forbrugernes interesser på lang sigt i form af bl.a. forsyningssikkerhed.

Det er dog også vigtigt, at reglerne i bekendtgørelserne ikke begrænser

Energitilsynets rolle og beføjelser unødigt. I dette høringssvar fremgår det af de

enkelte punkter, hvor Radius mener, at der er behov for klarere rammer, og

hvor Energitilsynet bør få friere rammer eller kan overlades yderligere

beføjelser. I dette afsnit omtales blot et par eksempler: De individuelle

effektiviseringskrav har store konsekvenser for netvirksomhederne, og derfor er

klarere rammer i bekendtgørelsen for Energitilsynets udøvelse af

skønsmæssige beføjelser meget vigtige. Se nærmere herom i punkt 2. Derimod

bør bekendtgørelsen ikke fastsætte faste regler om, hvor ofte bestemte forhold

skal evalueres (se kommentarer til §§ 14, 15 og 40). Det må Energitilsynet

således være nærmest til at vurdere. Nærmere regler bør afvente den nye

lovgivning på baggrund af Stemmeaftalen om Et stærkt Forsyningstilsyn, som

fremhæver, at Energitilsynet skal bidrage til løbende regeloptimering og -

udvikling. Energitilsynet kan desuden tildeles et større ansvar i relation til

udviklingen af en model for leveringskvalitet, end

Indtægtsrammebekendtgørelsen lægger op til, jf. punkt 3.

Vores ref. cajbs

2. Effektiviseringskrav (§§ 9-15)

Opsummering

Radius mener, at benchmarking er en meget vanskelig disciplin, som

derfor skal anvendes med stor forsigtighed. Selv når man anvender

instrumentet med respekt for udfordringerne, er der en betydelig risiko for

at få usaglige resultater, som ikke er tilstrækkeligt fagligt funderet. Hertil

kommer, at individuelle effektiviseringskrav krav fastlagt på baggrund af

benchmarking ikke i sig selv har nogen betydning for incitamentet til at

effektivisere. Hermed risikerer benchmarking at være kontraproduktiv og

svække selskabernes interesse i at udvikle og effektivisere sektoren - til

skade for forbrugerne og samfundet som helhed.

Radius foreslår en række konkrete ændringer i rammerne for

Energitilsynets anvendelse af benchmarking, således at

netvirksomhederne ikke påføres usaglige og urimelige reduktioner i

indtægtsrammerne, og således at selskaberne er ydet en vis form for

beskyttelse i forhold til den bemyndigelse, som Energitilsynet udstyres

med. Radius foreslår bl.a. klarere rammer for udmøntning af krav på

baggrund af et identificeret effektiviseringspotentiale. Desuden foreslår

Radius en styrkelse af rammerne for inddragelse af individuelle

dokumenterede rammevilkår for den enkelte netvirksomhed ved, at

Energitilsynet bemyndiges til at supplere den overordnede generelle

metode for benchmarking med inddragelse af individuelle forhold efter

den mekaniske beregning.

Side 6/61

Vores ref. cajbs

Det følger af loven, at Energitilsynet bemyndiges til at fastlægge såvel generelle

som individuelle effektiviseringskrav, som pålægges netvirksomhederne.

Indtægtsrammebekendtgørelsen udmønter bemyndigelsen ved at fastlægge de

nærmere rammer for effektiviseringskravene.

Radius er skeptisk ift. anvendelsen af effektiviseringskrav

–

særligt individuelle

effektiviseringskrav udmøntet på baggrund af benchmarking

–

fordi de ikke i sig

selv har nogen betydning for incitamentet til at effektivisere. Nedenfor

fokuseres kommentarerne imidlertid på de fastlagte rammer og deres karakter

og balance i forhold til elforsyningsloven.

2.1

Generelle effektiviseringskrav (§ 9)

Radius finder overordnet, at bestemmelserne i § 9 om de generelle

effektiviseringskrav udtrykker en acceptabel tilgang i forhold til fastlæggelsen af

kravene. Det er rimeligt, at der anvendes et forsigtighedshensyn, og for at

eliminere årlige udsving er det ligeledes hensigtsmæssigt, at

produktivitetsudviklingen baseres på flere års observationer af

produktivitetsudviklingen.

Radius forstår bestemmelserne således, at det er intentionen, at det generelle

krav alene skal udmøntes på driftsomkostningerne fratrukket nettabet (i den

gældende

regulering kaldet ”de påvirkelige” omkostninger) –

se punkt 7.1 om

behovet for en definition af driftsomkostninger i § 2.

Energistyrelsen lægger desuden op til, at det skal være den gennemsnitlige

andel af de påvirkelige omkostninger i forhold til de totale omkostninger set for

samtlige netvirksomheder under ét, som skal anvendes i beregningen, hvorfor

det har været nødvendigt med et bilag med uddybende forklaring og formler.

Radius er enig i denne tilgang, men tilgangen øger behovet for at være præcis i

beskrivelsen af bestemmelserne, som visse steder er noget uklare.

Den første formel i bilag 1, metode 1, er fejlbehæftet. Beregningen beskrives i §

9, stk. 3:

”korrigeret

for andelen af driftsomkostninger fratrukket omkostninger til

nettab i forhold til driftsomkostninger og afskrivninger fratrukket

omkostninger

til nettab”

I den foreslåede formel i høringsudkastet mangler nettabet at blive fratrukket i

tælleren, hvorefter formlen kommer til at se således ud:

∗ 1−�� ∗

��

−

��

+ ��

��

− ��

��

Bestemmelsen i § 9, stk. 4, fastslår, at det generelle effektiviseringskrav

udmøntes på omkostningsrammen. Dette er en uheldig og en misvisende

Side 7/61

formulering, fordi det reelt kun er de påvirkelige omkostninger

(driftsomkostninger fratrukket nettab) krav udmøntes på, jf. forklaringen i bilag

1, og dermed ikke på afskrivningerne, der også indgår i omkostningsrammen.

Bestemmelsen bør omformuleres og gøres klarere.

På samme måde er § 9, stk. 3, vanskelig at forstå. Det gælder særligt

formuleringen ”Korrektionen

efter metode 1 i bilag 1 beregnes ens for alle

netvirksomheder og gælder for en reguleringsperiode.” Vi forstår denne

formulering sådan, at der menes, at andelen af påvirkelige omkostninger ift. de

totale omkostninger beregnes som et gennemsnit for samtlige netvirksomheder

og ikke for hvert selskab individuelt. Dette bør skrives klarere. Det gælder i

øvrigt også beskrivelserne i bilag 1, hvor det med fordel helt indledningsvis kan

beskrives, at andelen beregnes som et gennemsnit over samtlige

netvirksomheder.

Radius vil i øvrigt henlede Energistyrelsens opmærksomhed på, at der er behov

for at korrigere beregningen af det generelle effektiviseringskrav i første

reguleringsperiode for de omkostninger, der bortfalder til Engrosmodellen (se

punkt 15 om overgangsbestemmelser for en uddybende beskrivelse).

Ud over ovenstående finder vi, at der er behov for, at det klargøres, hvilken

betydning perioder med negative produktivitetsudviklinger har i forhold til

beregningen af de generelle effektiviseringskrav. Af lovbemærkningernes

side

42 fremgår det, at det ikke vil være muligt at forhøje indtægtsrammen, hvis der

opstår perioder med negativ produktivitetsudvikling, samt at et generelt

effektiviseringskrav ikke kan blive lavere end nul.

I forlængelse af dette beder Radius Energistyrelsen bekræfte følgende: For det

første at år med negativ produktivitetsudvikling medtages i beregningen af det

vægtede gennemsnit af de foregående 5-års udvikling, og at disse år således

ikke frasorteres ved opgørelsen af gennemsnittet. For det andet at et beregnet

negativt generelt effektiviseringskrav, der ifølge lovbemærkningerne sættes til

nul, vil blive modregnet i den første efterfølgende periode med positiv generel

effektivitetsudvikling. I modsat fald vil det generelle effektiviseringskrav samlet

blive fastsat højere end produktivitetsudviklingen i de anvendte

referenceindeks.

2.2

Individuelle effektiviseringskrav (§§ 10-12)

Som fremhævet i vores høringssvar til lovforslaget er Radius særdeles skeptisk

over for individuelle effektiviseringskrav udmålt på baggrund af benchmarking.

Benchmarking er en meget vanskelig disciplin, og selv når man anvender

instrumentet kritisk og med respekt for udfordringerne, er der en risiko for at få

resultater, som ikke er tilstrækkeligt fagligt funderet. Hermed risikerer

Vores ref. cajbs

Der henvises til Lovforslag nr. L 180/2017, når der i høringssvaret henvises til

lovforslaget eller lovbemærkningerne. Dvs. lovforslaget til Lov nr. 662/ 2017 om ændring

af lov om elforsyning mm (Økonomisk regulering af netvirksomheder mm).

Side 8/61

benchmarking at være kontraproduktive og svække selskabernes interesse i at

udvikle og effektivisere - til skade for forbrugerne og samfundet som helhed.

Da det ligger fast, at Energitilsynet bemyndiges til at udmåle individuelle krav på

baggrund af benchmarking, er det helt afgørende for Radius, at der defineres

klare rammer. Det er således vigtigt, at rammerne for udmåling ikke bliver alt for

vide i forhold til den bemyndigelse, som Energitilsynet udstyres med.

I praksis vil der være meget stor usikkerhed forbundet med at måle

selskabernes individuelle effektivitet. Dette skal afspejles ved fastlæggelse af

benchmarkingens rolle i den samlede regulering herunder ikke mindst den

konkrete udmøntning af krav. Det er derfor vigtigt, at bestemmelserne er

specifikke i forhold til de krav, som benchmarkingen og den anvendte metode

skal opfylde. Metoden skal sikre, at der tages behørig højde for eksogene

faktorer, der ligger uden for selskabernes kontrol, så det sikres, at selskaberne

sammenlignes på lige vilkår. Desuden skal metoden understøtte, at

netvirksomhedernes incitament til at vælge de mest omkostningseffektive

løsninger bevares.

Den usikkerhed, der knytter sig til beregningen af den økonomiske effektivitet,

tilsiger, at der skal anvendes et forsigtighedsprincip i udmøntningen af krav. Det

er afgørende, at effektive netvirksomheder tillades et markedskonformt afkast

på den investerede kapital, og at benchmarkingen ikke påfører selskabet

reduktioner i indtægtsrammerne, som ikke er berettiget.

Overordnet set vurderer Radius, at der i bestemmelserne er en række gode

takter om rammerne for Energitilsynets benchmarking. Særligt er Radius tilfreds

med, at Energitilsynet pålægges at tage hensyn til individuelle, dokumenterede

og fordyrende rammevilkår (jf. § 10, stk. 2), og at Energitilsynet får en mulighed

for at suspendere benchmarking for alle eller enkelte selskaber, hvis metoden

ikke resulterer i robuste resultater (§ 12, stk. 3). Der er imidlertid samtidigt en

række forhold i bestemmelserne, som bør præciseres, ligesom Radius har en

række forslag til at styrke rammerne for benchmarkingen.

2.2.1 Benchmarking (§ 10)

I § 10, stk. 3, listes en række omkostninger, som ikke skal indgå i

benchmarkingen. Radius mener, listen bør suppleres med

”Tab

på debitorer” og

”Nettab”. Begge disse poster ligger i vidt omfang uden for

netvirksomhedernes

kontrol, hvorfor det ikke giver mening at inkludere dem i benchmarkingen.

Nettabets størrelse afhænger af en helt række eksogene forhold og kan kun

påvirkes marginalt på lang sigt, hvorfor det i realiteten er usammenligneligt

mellem netvirksomhederne. Inkluderes disse poster, vil det blive langt

vanskeligere at udvikle en robust model. Desuden bør bestemmelsen

præciseres, så der sættes en overordnet ramme for, hvilke data Energitilsynet

kan lade indgå i benchmarkingen. Lige nu er bestemmelsens første punktum

helt åben uden nogen form for ramme og retningsangivelse for Energitilsynets

administration. Det bør fremgå, at de data, der indgår i benchmarkingen,

Vores ref. cajbs

Side 9/61

generelt skal være mulige at påvirke for netvirksomhederne og være egnede til

at foretage en sammenligning af netvirksomhedernes økonomiske effektivitet.

Det bør herunder også fremgå, at de nævnte poster ikke udgør en udtømmende

liste om omkostningselementer, som kan udelades af benchmarkingen.

Det fremgår af § 10, stk. 4, at Energitilsynet skal fastsætte et loft for, hvor stor

en netvirksomheds effektiviseringspotentiale kan være i første

reguleringsperiode. Hermed lægges der op til, at Energitilsynet overdrages

vidtgående beføjelser på denne del. Radius savner som minimum en anvisning

af, hvad fastsættelsen af dette loft skal baseres på, men finder i øvrigt at

Energistyrelsen bør fastsætte et loft. Et loft over potentialet kan i øvrigt ikke

anskues isoleret, men skal ses i sammenhæng med udmøntningen af

effektiviseringskrav på baggrund af effektiviseringspotentialet. Hertil kommer, at

det i øvrigt bør gælde, at de akkumulerede effektiviseringskrav, der udmøntes til

en netvirksomhed, aldrig må kunne overstige det opgjorte

effektiviseringspotentiale inden for en reguleringsperiode.

Af § 10, stk. 8, fremgår det, at Energitilsynet forpligtes til at offentliggøre

resultaterne af benchmarkingen. Det er uklart for Radius, hvad der præcist

menes med denne formulering. For Radius er det imidlertid helt centralt, at der

er fuld transparens i forhold til Energitilsynets benchmarking. Det betyder, at der

skal være adgang til såvel data, den anvendte model og beregninger (script

med beregningskode, excel-ark mv.) samt til resultaterne (ligesom der er i

benchmarkingen i dag). Fuld transparens er nødvendigt for, at

netvirksomhederne har mulighed for at vurdere metodens virkemåde og

lødighed, hvilket er afgørende for en kvalificeret dialog med Energitilsynet.

Energistyrelsen opfordres til at præcisere denne bestemmelse, så der er

sikkerhed for denne åbenhed.

2.2.2 Præcisering af rammer for udmøntning af effektiviseringskrav

Radius savner en anvisning af netop rammerne for udmøntning i

bestemmelserne. Efter Radius opfattelse er det meget væsentligt, at der

fastlægges nogle overordnede principper i bestemmelserne, således at der

dermed fastlægges nogle overordnede rammer, som Energitilsynet i sin

administration af bestemmelserne kan udøve sine beføjelser inden for i forhold

til den konkrete udformning. Særligt er der efter vores vurdering behov for at

præcisere følgende:

1. Der må kun udmøntes krav på den del af omkostningerne, som er

indgået i benchmarkingen. Det betyder, at der f.eks. ikke kan udmøntes

krav på omkostningerne til energispareindsatsen, jf. §10, stk. 3. Men

det betyder også, at hvis et selskab har fået godkendt omkostninger

som ekstraordinære og undtaget dem fra benchmarkingen, så bør der

ikke kunne udmøntes krav på disse omkostninger.

2. Ved omsætningen af et potentiale til et årligt krav skal der fastlægges

en indhentningsperiode, som står i passende forhold til, hvad

Vores ref. cajbs

Side 10/61

netvirksomhederne har mulighed for at realisere i praksis. Typisk tager

det 5-8 år at realisere et effektiviseringspotentiale, som er knyttet til

driften. Men samtidig skal der anvendes en længere periode for

indhentning af ineffektivitet tilknyttet CAPEX (fordi investeringerne er

sunk cost, og først kan effektiviseres ved reinvestering) end for OPEX.

3. Det bør også præciseres, at fastlæggelse af indhentningsperioden ikke

kan bruges som en parameter til at tage forsigtighedshensyn.

4. Som et led i udmøntningen bør det desuden slås fast som et helt

generelt princip, at de akkumulerede effektiviseringskrav, der udmøntes

til en netvirksomhed, aldrig kan overstige det opgjorte

effektiviseringspotentiale inden for en reguleringsperiode.

2.2.3 Beregning af individuelle effektiviseringskrav (§ 11)

I § 11, stk. 3, fremgår det, at Energitilsynet ved beregningen af det individuelle

effektiviseringskrav skal benytte et passende forsigtighedshensyn, der afspejler

usikkerheden i estimatet for opgørelsen af effektiviseringspotentialet. Dette er

en central bestemmelse, som imidlertid har fået en uheldig formulering, idet det

sidste komma i formuleringen kan misforstås. I forhold til de individuelle

effektiviseringskrav, vil det altid kun være en mindre del af potentialet, der

udmøntes. Det bør derfor præciseres, at forsigtighedshensynet kan resultere i,

at der kun udmøntes en mindre andel af det beregnede potentiale, end den

andel af potentialet, der som udgangspunkt udmøntes i form af

effektiviseringskrav. Radius vil desuden opfordre til, at det præciseres, at

forsigtighedshensynet skal afstemmes i forhold til, i hvor høj grad der er taget

højde for særlige rammevilkår for netvirksomhederne og for robustheden af

metodens resultater. Desuden bør det fastslås, at så længe modellen er under

udvikling, og det anerkendes, at der er centrale udfordringer, som den anvendte

metode endnu ikke tager behørig højde for, så skal der anvendes et udvidet

forsigtighedshensyn.

Det følger af § 11, stk. 4, at et beregnet effektiviseringskrav for en

netvirksomhed kun kan justeres, såfremt justeringen som følge af en indsendt

korrektion af oplysninger vil føre til en ændring på mindst 10 procentpoint af det

identificerede effektiviseringspotentiale i procent. Hertil bemærkes, at denne

grænse er så høj, at det i praksis formentligt ikke vil være muligt at få

gennemført justeringer i de omhandlede situationer. Radius finder, at grænsen

bør fastsættes på et niveau, som det vil være realistisk at opfylde, og at

grænsen derfor skal være væsentligt under 10 procentpoint. Det bemærkes

desuden i forhold til de administrative konsekvenser for Energitilsynet, at

gennemførelsen af den beregning, der skal foretages på grundlag af de

korrigerede oplysninger med henblik på at vurdere, om grænsen på de 10

procentpoint er opfyldt, vil udgøre størstedelen af det arbejde, der skal

foretages, hvis justeringen af effektiviseringskravet blev gennemført.

Vores ref. cajbs

Side 11/61

2.2.4 Fastsættelse af individuelle effektiviseringskrav (§ 12)

Det fremgår af § 12, stk. 3, at Energitilsynet skal vurdere, om den anvendte

metode for benchmarking på robust vis kan anvendes til at beregne individuelle

effektiviseringskrav. Hvis Energitilsynet vurderer, at metoden ikke på robust vis

kan bruges til at fastlægge effektiviseringskrav for enkelte virksomheder,

fastsætter Energitilsynet i stedet skønsmæssigt effektiviseringskrav.

Radius er positiv over for denne bestemmelse, men foreslår, at bestemmelsen

justeres, så Energitilsynet bemyndiges til at supplere den overordnede

generelle metode for benchmarking med inddragelse af individuelle forhold efter

den mekaniske beregning. Dette vil give Energitilsynet en mulighed for en bedre

inddragelse af særlige individuelle dokumenterede rammevilkår for den enkelte

netvirksomhed.

Herved kan individuelle forhold inddrages ved enten:

•

at den overordnede generelle metode justeres, så den tager højde for

rammevilkåret, eller

at der foretages en ”manuel” justering af det beregnede individuelle

effektiviseringskrav for den pågældende virksomhed, eller

at der anlægges et øget forsigtighedshensyn, jf. bemærkningerne til §

11, stk. 3, eller

at Energitilsynet fastsætter effektiviseringskravet skønsmæssigt på

andet grundlag end benchmarkingen.

Vores ref. cajbs

Det er vigtigt, at bestemmelsen udformes, så det sikres, at Energitilsynet i sin

vurdering altid skal tage højde for særlige dokumenterbare rammevilkår for den

enkelte netvirksomhed (jf. § 10, stk. 2) og ikke kun i den situation, hvor

Energitilsynet har valgt at fastsætte et effektiviseringskrav til den pågældende

virksomhed, der træder i stedet for det individuelle effektiviseringskrav.

§ 12, stk. 3, beskriver, hvad der skal forstås ved robust. Det fremhæves, at en

række statistiske test kan anvendes i vurderingen. Radius er enig i, at der kan

anvendes test, men mener samtidig, at disse test bør suppleres med andre

analyser. Robusthedsvurderingen bør således f.eks. også inkludere en simpel

og pragmatisk vurdering af, om resultaterne synes troværdige. Radius vil

opfordre til, at bestemmelsen justeres til at afspejle dette, og som minimum bør

det fastslås, at de nævnte test ikke udgør en udtømmende liste over forhold,

som kan indgå i vurderingen af robusthed.

Bestemmelserne i § 12, stk. 4 og 5, beskriver, hvordan Energitilsynet skal

fastlægge krav, som træder i stedet for et individuelt krav fastsat ved

benchmarking, hvis resultaterne ikke er robuste, jf. stk. 3. Det fremgår af

bestemmelsen i stk. 4, at vurderingen skal tage højde for, om der findes et

effektiviseringspotentiale, der ikke er indhentet. Denne anvisning er både

ulogisk og uklar, idet situationen, hvor effektiviseringskravet skal fastsættes

skønsmæssigt, netop vil indebære, at der er usikkerhed om opgørelsen af

Side 12/61

potentialet. Der vil således næppe kunne fastlægges et effektiviseringskrav på

baggrund af et effektiviseringspotentiale, som netop ikke kendes. Det giver

heller ikke mening at tage udgangspunkt i et tidligere fastsat potentiale. Særligt

bemærkes det, at det ikke i disse situationer bør være muligt for Energitilsynet

at basere sit skøn på den gældende benchmarkingmodel

–

den såkaldte

netvolumenmodel, idet denne netop er forladt pga. sine væsentlige mangler.

Radius vil opfordre til, at bestemmelserne revideres, så de fastlægger klarere

rammer for den metode, Energitilsynet skal anvende. Uden et robust opgjort

individuelt potentiale bør det skønsmæssigt fastsatte krav enten fastsættes på

baggrund af et gennemsnit af de øvrige netvirksomheders individuelle krav

(f.eks. 50% af gennemsnittet) eller ved at forhøje det generelle krav.

2.3

Sikring mod dobbelttælling (§ 13)

Bestemmelsen i § 13 (og tilhørende metode 4 i bilag 1) beskriver, hvordan

netvirksomhederne skal beskyttes med dobbelttælling af krav. Bestemmelsen

flugter som udgangspunkt med indholdet af lovbemærkningerne på side 50, idet

det generelle krav justeres, så det sikres, at det samlede effektiviseringskrav

maksimalt udgør det højeste af enten det generelle eller det individuelle

effektiviseringskrav.

I lovbemærkningerne er det dog fastlagt, at dette princip skal bruges, indtil det

nødvendige datagrundlag for anvendelse af en model til korrektion af de

generelle effektiviseringskrav med den reelle produktivitetsudvikling, der måles i

benchmarkingens effektive frontvirksomheder, foreligger. I bekendtgørelsen

pålægges Energitilsynet imidlertid alene at anvende den beskrevne metode

frem til 2019.

Bestemmelsen i § 13 bør bringes i overensstemmelse med

lovbemærkningerne, således at den i bestemmelsen beskrevne metode skal

anvendes, indtil datagrundlaget for anvendelsen af den alternative model, der er

beskrevet i lovbemærkningerne, foreligger, hvorefter Energitilsynet så skal

bruge denne alternative model. Den ramme, der i lovbemærkningerne er

angivet for Energitilsynets administration på dette punkt, bør således afspejles i

bekendtgørelsen, så bemyndigelsen ikke står fuldstændig åben.

Det skal bemærkes, at der i bilag 1 metode 3 og 4 synes at være en uheldig

dobbeltbrug af samme benævnelse. Således bruges x

både om det årlige

pålagte krav år i (metode 3) og om det individuelle effektiviseringskrav (metode

4).

2.4

Evalueringer (§§ 14 og 15)

Bestemmelserne i § 14 og § 15 fastlægger krav til evaluering af

effektiviseringskravene. Radius bifalder en evaluering, men det er afgørende, at

evalueringen sker ud fra nogle klare kriterier, hvilket bestemmelserne ikke lever

op til efter Radius’ vurdering. Det er eksempelvis uklart, hvad der menes med

”en

uhensigtsmæssig udvikling af eldistributionssektoren”.

Vores ref. cajbs

Side 13/61

Endvidere foretages der i § 15 en uheldig og misvisende sammenkædning

mellem incitamenter til effektiviseringer og pålagte effektiviseringskrav.

Netvirksomhedernes incitamenter til at effektivisere er således ganske

uafhængig af pålagte effektiviseringskrav. Dette giver sammenkædningen en

forkert forudsætning for gennemførelsen af en evaluering.

En evaluering kunne med fordel bredes ud til at omfatte reguleringen som

helhed. Hvis der er ønske om en evaluering med et snævert fokus i forhold til

effektiviseringskrav, kunne man i stedet formulere opgaven således, at det, der

skal vurderes er, om netvirksomhederne har effektiviseret i takt med

effektiviseringskravene, hvilket kunne ske med et primært fokus på at vurdere,

om de udmøntede effektiviseringskrav er saglige og rimelige, eller om de skal

justeres for bedre at afspejle potentialet og selskabernes mulighed for at

indhente dette.

Vores ref. cajbs

3. Leveringskvalitet (§§ 16 og 17)

Opsummering

Radius mener, at den foreslåede metode til udmåling og sanktionering af

leveringskvalitet er problematisk. Der er efter Radius’ vurdering ikke det

nødvendige vidensgrundlag for at fastlægge en ny metode på

nuværende tidspunkt.

Radius foreslår, at Indtægtsrammebekendtgørelsen fokuseres på alene

at fastlægge de overordnede rammer for regulering af leveringskvalitet.

Den mere detaljerede del bør udskydes og afvente, at myndigheder i

samarbejde med branchen har arbejdet videre med udformningen af

reguleringen af kvalitet i leveringen, så der kan fastlægges en robust,

konsistent og retvisende metode, der er langtidsholdbar. Indtil der er

udarbejdet en ny model, foreslår Radius at den nuværende model fortsat

anvendes.

Radius mener også, at de foreslåede sanktioner ved svigtende

leveringskvalitet er uproportionale og vil presse selskaberne til

investeringer, der ikke er samfundsøkonomisk hensigtsmæssige.

Det følger af elforsyningsloven, at der skal fastsættes mål for

leveringskvaliteten, og at netvirksomhederne skal pålægges en økonomisk

sanktion ved utilstrækkelig leveringskvalitet. Sanktionering af utilstrækkelig

leveringskvalitet skal medvirke til at sikre, at et øget fokus på

omkostningseffektivitet ikke vil føre til utilstrækkelig leveringskvalitet. Radius er

overordnet set tilhænger af måling af leveringskvaliteten, da den er central ift. at

måle og vurdere kvaliteten af den service, som netvirksomhederne leverer.

Leveringskvaliteten gør det ikke alene, og Radius er principielt tilhænger af, at

kvaliteten af netvirksomhedernes service synliggøres, hvorfor dette kunne

omfatte flere parametre som f.eks. personsikkerhed, svartider på henvendelser,

Side 14/61

tid på tilslutninger, forbrugertilfredshed, selskabernes overholdelse af gældende

regler om intern overvågning mv.

Ved monitering af leveringskvalitet og sanktionering af svigtende

leveringskvalitet er det imidlertid centralt, at de sanktioner netvirksomhederne

kan påføres er proportionale. I den forbindelse bør det anerkendes og afspejles,

at leveringskvaliteten i Danmark er blandt Europas højeste, hvorfor det vil ikke

være samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt at presse selskaberne til en højere

leveringskvalitet.

Bekendtgørelsen indeholder en meget detaljeret beskrivelse af den metode,

som skal anvendes af Energitilsynet for beregningen af kvaliteten i levering og

tilhørende sanktioner (kap. 4 og bilag 2). Radius har principielt sympati for en

tilgang, hvor metoden lægges helt fast, således at Energitilsynet blot skal

administrere nogle klare regler, men Radius finder det alligevel stærkt

uhensigtsmæssigt med så detaljeret en metodebeskrivelse på dette område.

Det skyldes ikke mindst, at der ikke har været gennemført en proces, hvor der

har været lejlighed til at fastlægge metoden i samarbejde med branchen. Dette

kan aflæses i den foreslåede metode, som efter Radius’ vurdering langt fra er

robust og tidssvarende.

Radius vil opfordre til, at det i Indtægtsrammebekendtgørelsen undlades at

fastlægge en præcis metode, og at dette arbejde udskydes. Det er ikke

afgørende for Radius, hvem der efterfølgende får ansvaret for at fastlægge

metoden. Energitilsynet har under den gældende regulering været ansvarlig for

fastlæggelsen af metoden, og Energitilsynet må vurderes at besidde central

viden til fastlæggelse af en ny metode. Det kan derfor overvejes at give

Energitilsynet bemyndigelse til at udvikle den nye metode til måling og

sanktionering af leveringskvalitet. I givet fald bør udviklingen ske på baggrund

af nogle klare overordnede rammer, og det bør fastlægges, at det skal ske i

samarbejde med branchen. Monitering og sanktionering af leveringskvalitet kan

med fordel tage sit udspring i den gældende metode.

Hvis Energitilsynet får bemyndigelse til at fastlægge en metode, vil det i øvrigt

svare til den tilgang, der er anvendt for den økonomiske benchmarking, hvor det

alene er de overordnede rammer, der er fastlagt i

Indtægtsrammebekendtgørelsen. Bekendtgørelsen bør således alene

fastlægge de overordnede rammer for den metode, Energitilsynet skal udvikle

og anvende, herunder bl.a. om hyppighed, datagrundlag og om sanktionernes

størrelse, jf. rammerne fra Stemmeaftalen. Bekendtgørelsesteksten vedr.

leveringskvalitet bør forenkles, bl.a. ved at bilag 2 med beskrivelse af metoden

slettes. I bekendtgørelsen bør Energitilsynet forpligtes til at udvikle en ny

metode med udgangspunkt i den gældende i samarbejde med branchen.

Indtil en ny model til måling og sanktionering af leveringskvaliteten er på plads,

bør Energitilsynet anvende den nugældende metode, hvilket der i øvrigt

allerede er skabt grundlagt for, jf. § 54 i overgangsbestemmelserne.

Vores ref. cajbs

Side 15/61

Bestemmelsen bør udvides, så den fastslår, at den nugældende model

anvendes, indtil en ny model er udviklet.

Der er en række problemer og uhensigtsmæssigheder i den metode, der er lagt

op til at anvende. Nedenfor er der alene anført bemærkninger på et overordnet

niveau.

3.1

Problematisk at basere mål på historisk gennemsnit

Der er lagt op til, at målet for netvirksomhedernes leveringskvalitet skal baseres

på et rullende gennemsnit af netvirksomhedernes gennemsnitlige historiske

leveringskvalitet (§16, stk. 2). Dette er stærkt problematisk og vil lede til, at

netvirksomhederne presses til konstant at skulle øge leveringskvaliteten for at

undgå krav (placere sig bedre end et gennemsnit). Dette kan resultere i en

leveringskvalitet, som er højere end det samfundsøkonomiske optimale, og vil

påføre selskaberne og kunderne urimelige omkostninger.

Det bemærkes i øvrigt, at Energitilsynet i den gældende udmåling af

leveringskvaliteten forlod denne tilgang med mål baseret på historisk

gennemsnit for en række år siden efter kritik fra branchen af metoden. I stedet

har Energitilsynet de seneste år anvendt fast tærskelværdi. Det bemærkes

desuden, at metoden bør tage hensyn til naturlige stokastiske udsving mellem

årene, således at selskaber ikke bliver straffet for et statistisk uheldigt år.

Endelig bemærkes det, at prognoser for udviklingen i leveringskvaliteten peger

på, at den strukturelle leveringskvalitet i Danmark vil være svagt faldende pga.

aldring af anlæggene. Mål for leveringskvaliteten bør tage højde for denne

udvikling for at undgå fremskyndelser af reinvesteringer af nettet som ud fra

samfundsøkonomiske og selskabsøkonomiske betragtninger ikke er

hensigtsmæssige.

3.2

Manglende hensyntagen til rammeforhold og fejl i metoden

I den metode, der er lagt op til at anvende, er der ikke lagt op til at korrigere for

rammeforhold. Dette er problematisk. Det er naturligvis ikke ligegyldigt, hvordan

kundernes sammensætning er på forskellige spændingsniveauer, ligesom

eksempelvis geografi (graden af bymæssighed), antallet af kWh pr kunde og

antal af km net pr kunde har en betydning for muligheden for at levere en høj

leveringskvalitet.

Radius’

analyser inden for eget netområde indikerer, at graden

af bymæssighed har meget stor betydning for leveringskvaliteten. Det er vores

anbefaling, at dette analyseres nærmere, og at resultatet inkorporeres i en ny

metode.

Det skal i denne i denne forbindelse nævnes, at den vægtning, der lægges op til

i punkt 3.3 (som er den samme som i Energitilsynets gældende metode), IKKE

tager højde for rammevilkår. Sammenvægtningen er metodisk forkert og må

betegnes som en fejl, hvis det har været et forsøg på at tage højde for netop

rammeforhold omkring antal kunder og antal km kabel. Sammenvægtningen

sker nemlig inden for et selskabs eget område og ikke på tværs af selskaberne,

som ville være den korrekte tilgang for at fordele SAIFI og SAIDI korrekt.

Vores ref. cajbs

Side 16/61

3.3

Urimelige sanktioner ved svigtende leveringkvalitet

Der er lagt op til anvendelse af meget kraftige sanktioner ved svigtende

leveringskvalitet. Sanktionerne, i form af krav som reducerer indtægtsrammen,

er således meget højere end det niveau, der kendes fra den gældende metode.

Der kan gives en årlig reduktion på op til 4% af indtægtsrammen ved svigtende

leveringskvalitet ét år. Straffen stiger progressivt

–

uden loft

–

ved flere på

hinanden følgende år med svigt. I praksis betyder det, at straffene kan blive

meget høje.

Der savnes et rationale for sanktionernes størrelse. Efter Radius’ opfattelse er

de ikke proportionale, og de vil presse selskaberne til at øge et i forvejen meget

højt kvalitetsniveau. Radius finder desuden, at udmøntningen af krav alene skal

ske med basis i selskabernes påvirkelige omkostninger, således at f.eks.

omkostninger vedrørende energibesparelser og nettab ikke indgår i

beregningen af krav vedr. leveringskvalitet.

Elreguleringsudvalget anbefalede, at myndighederne gennemførte en analyse

af værdien af leveringskvalitet med henblik på at fastlægge et

samfundsøkonomisk optimalt niveau, som kunne anvendes i reguleringen.

Energistyrelsen har imidlertid måtte opgive at fastlægge niveauet.

Leveringskvaliteten i Danmark er meget høj, og når man ser på niveauerne i

andre lande, vi normalt sammenligner os med, er der ingen indikation af, at det

vil være samfundsøkonomiske hensigtsmæssigt at presse de danske

netvirksomheder på leveringskvaliteten.

Det ligger fast, at der skal være en stigende sanktion, hvis et selskab flere år i

træk ikke lever op til en given kvalitet. Radius har forståelse for, at selskaber,

som undlader at rette op på en utilstrækkelig leveringskvalitet, skal mødes med

faste sanktioner. Omvendt ser Radius ikke noget behov for, at selskaber

påføres en direkte økonomisk sanktion, hvis leveringskvaliteten et enkelt år er

udfordret. Sanktionen kunne i stedet bestå i et krav om at redegøre for årsagen

til en svigtende leveringskvalitet og fremlæggelse af en plan for forbedring.

Overholdes planen ikke, og fortsætter selskabet med at have en

utilfredsstillende leveringssikkerhed, skal selskabet påføres en økonomisk

sanktion.

Vores ref. cajbs

4. Opbygningen af forrentningsrammer (§§ 7 og 60)

Opsummering

Radius mener, at beskrivelsen af opbygningen af forrentningsrammen

generelt er unødig kompliceret og uklar, og at den desuden opbygges på

en måde, der må vurderes at være fejlagtig.

Radius foreslår, at beregningen ændres indholdsmæssigt, så

opbygningen af den fremadrettede aktivbase bringes i

overensstemmelse med lovbemærkningerne.

Side 17/61

Som anført under kommentarerne til definitionerne af det historiske og det

fremadrettede forrentningsgrundlag i punkt 7.2 foreslås det, at der byttes om på

anvendelsen af betegnelserne ”aktivbaser” og ”forrentningsgrundlag”, således

at ”aktivbasen” betegner værdien af netvirksomhedens

aktiver, og

”forrentningsgrundlaget” betegner det beregnede beløb, som udgør grundlaget

for fastsættelsen af forrentningen, og som ved at gange forrentningssatsen på

beløbet udgør forrentningsrammen.

Derudover er det terminologisk forvirrende og unødvendigt, at den

fremadrettede aktivbase (som vi som anført foreslår benævnt det fremadrettede

forrentningsgrundlag) i § 7, stk. 3, og i § 60, stk. 3,

betegnes som en ”ramme”. I

reguleringen anvendes ”rammer” således som betegnelse for de tre

overordnede økonomiske rammer

–

omkostningsrammen, forrentningsrammen

og indtægtsrammen. Konkret henvises der til forrentningsrammen i § 7, stk. 1

og 10, samt i § 60, stk. 1. Det vil derfor være forvirrende og unødvendigt, hvis

betegnelsen ”ramme” også anvendes

i forhold til aktivbasen, når aktivbasen

samtidigt indgår som et element i beregningen af forrentningsrammen.

Vi foreslår, at § 7, stk. 3, i stedet formuleres således:

Det fremadrettede forrentningsgrundlag beregnes efter stk. 4-8.

Vores ref. cajbs

og § 60, stk. 3, således:

Det fremadrettede forrentningsgrundlag beregnes efter stk. 4-6.

I forhold til beregningen af den fremadrettede aktivbase (som vi som anført

foreslår benævnt forrentningsgrundlaget) har vi følgende bemærkninger:

Bestemmelserne vedrørende beregningen er generelt unødigt komplicerede og

bør desuden ændres indholdsmæssigt, eftersom den fremadrettede aktivbase

opbygges på en måde, der må vurderes at være fejlagtig, og som ikke er i

overensstemmelse med lovbemærkningerne.

Det fremgår af lovbemærkningerne på side 47 og 48 at:

”Den fremadrettede aktivbase vil blive fastsat på baggrund af en

fremskrivning af netvirksomhedens samlede aktivbase fratrukket den

historiske aktivbase.”

(vores understregning)

”Den fremadrettede aktivbase

forventes [ved overgangen til en ny

reguleringsperiode] fastsat med udgangspunkt i netvirksomhedens

gennemsnitlige samlede aktivbase i den foregående reguleringsperiode,

tillagt 2 pct. omsætningskapital, korrigeret for en nærmere række forhold

efter de samme principper som ved fastsættelsen af

omkostningsrammen og fratrukket den historiske aktivbase.” (vores

understregning)

Side 18/61

Vores ref. cajbs

Dette er en forholdsvis enkel og logisk opbygning, som imidlertid på flere

punkter ikke er fulgt i indholdet af § 7:

1. Der tages ikke i § 7 udgangspunkt i gennemsnittet af den samlede

aktivbase, som modsat bemærkningerne til lovforslaget slet ikke

anvendes som begreb. Udgangspunktet bygges i stedet op af

gennemsnittet af hhv. den historiske og den fremadrettede aktivbase.

Kompleksiteten øges derved betragteligt af, at der fremadrettet ved

overgangen mellem reguleringsperioderne (og ikke kun i den første

reguleringsperiode) skal tages udgangspunkt i den historiske aktivbase

med henblik på beregningen af den fremadrettede aktivbase. Denne

kompleksitet kommer blandt andet til udtryk i § 7, stk. 8, som bør kunne

forenkles, herunder gennem anvendelsen af begrebet ”den samlede

aktivbase”.

Vi opfordrer til, at der i overensstemmelse med

lovbemærkningerne tages udgangspunkt i den samlede aktivbase (som

vi som anført foreslår benævnt

”det

samlede forrentningsgrundlag”) ved

beregningen af den fremadrettede aktivbase. Dette vil dels sikre, at alle

omfattede aktiver medregnes, og dels vil det give et enklere grundlag

for beregningen.

2. Korrektionen for tillæg, fradrag, indikatorer og prisudvikling i § 7 (jf. § 7,

stk. 5) sker først til sidst, efter at den historiske aktivbase er trukket fra.

Der vil dermed kun ske korrektion af det fremadrettede

forrentningsgrundlag og ikke af det historiske forrentningsgrundlag.

Dette vil betyde, at der ikke er mulighed for at opretholde realværdien af

de samlede aktiver. Dette stemmer hverken overens med opbygningen

i Elreguleringsudvalgets rapport eller i lovbemærkningerne, jf. de

citerede passager ovenfor. Begge steder fratrækkes den historiske

aktivbase først til sidst i beregningen. Rækkefølgen har stor betydning

for beregningen, og det giver en væsentlig reduceret værdi af

aktivbasen, at de nævnte justeringer først regnes ind efter, at den

historiske aktivbase er fratrukket. Vi opfordrer til, at beskrivelsen af

opbygningen af den fremadrettede aktivbase i lovbemærkningerne

fastholdes og implementeres i bekendtgørelsen, således at der sker

korrektioner for tillæg, fradrag, indikatorer og prisudvikling, inden den

historiske aktivbase fratrækkes.

3. Det bør eksplicit fremgå af § 7, stk. 5, at det er den i det pågældende

reguleringsår opgjorte historiske aktivbase, der fratrækkes. Med den

foreslåede formulering kan der opstå tvivl om dette.

4. I § 7, stk. 6, opgøres et tillæg til den fremadrettede forrentningsbase

bestående af de akkumulerede afskrivninger inden for

reguleringsperioden på de aktiver, som er idriftsat frem til 31. december

2017, og som ikke er netaktiver. Vi har forstået, at tanken bag dette er,

at de omhandlede aktiver som udgangspunkt hverken indgår i den

Side 19/61

historiske aktivbase eller i den fremadrettede aktivbase, men at der i

takt med afskrivningerne på de omhandlede aktiver vil skulle skabes

plads i den fremadrettede aktivbase til at foretage reinvesteringer i den

samme type af aktiver og til dækning af forrentningen heraf. Heroverfor

bemærkes, at den omhandlede gruppe af aktiver er yderst begrænset,

og for mange netvirksomheder vil der formentlig slet ikke eksistere

denne type aktiver, idet samtlige aktiver i disse netvirksomheder pr. 31.

december 2017 vil udgøres af netaktiver. I lyset heraf samt under

hensyntagen til, at bemærkningerne til lovforslaget angiver, at der skal

tages udgangspunkt i ”den samlede aktivbase”, kunne det overvejes,

om den foreslåede model med tillæg for de akkumulerede afskrivninger

alene skal anvendes i den første reguleringsperiode, hvorefter der fra

anden reguleringsperiode tages udgangspunkt i de samlede aktiver,

inkl. de aktiver, der måtte tilhøre den omhandlede kategori.

I forhold til § 60 vedrørende beregningen af den fremadrettede aktivbase i den

første reguleringsperiode gælder de samme bemærkninger, som ovenfor er

anført i forhold til § 7, herunder i forhold til rækkefølgen af beregningen og i

forhold til, at der ved beregningen skal tages udgangspunkt i den samlede

aktivbase. Dog vil der i forhold til § 60, stk. 4, ikke skulle tages udgangspunkt i

den gennemsnitlige samlede aktivbase i den foregående reguleringsperiode,

men i stedet skal der tages udgangspunkt i værdien af aktivbasen den 31.

december 2017, jf. lovbemærkningerne på side 48 i lovforslaget. I stk. 4 bør det

i øvrigt ligesom i § 7, stk. 5, præciseres, at det er værdien af den historiske

aktivbase i det pågældende reguleringsår, der skal fratrækkes (og som anført

skal denne først fratrækkes til sidst i beregningen).

I forhold til bestemmelsen i § 60, stk. 5, må det desuden være en fejl, at der

henvises til

”den beregnede værdi af netvirksomhedens netaktiver den 31.

december 2017 efter stk. 4.”

Der må således ikke være tvivl om, at værdien af

netvirksomhedernes respektive netaktiver pr. 31. december 2017 er en fast

værdi, som ikke kan beregnes op og ned. Bestemmelsen i § 60, stk. 4, hvortil

bestemmelsen i stk. 5 henviser, vedrører da heller ikke en beregning af værdien

af netaktiverne pr. 31. december 2017, men udgør en (mellem)beregning af den

fremadrettede aktivbase. Det er vigtigt, at disse forskellige begreber ikke

sammenblandes, da det indebærer risici for misforståelser. Der henvises

desuden til bemærkningerne i punkt 7.3 vedrørende definitionen af netaktiver.

Vores ref. cajbs

Side 20/61

5. Integration af tillæg og fradrag (§§ 6, 7, 26, 36 m.fl.)

Opsummering

Radius mener, at den foreslåede tilgang til løbende integration af

tillæg/fradrag er unødig kompleks, da den kræver, at Energitilsynet og

netvirksomhederne holder styr på, hvornår tillæg/fradrag optræder første

gang, og at de kan skelne mellem tillæg godkendt i både indeværende

periode og tillæg fra forrige periode.

Radius foreslår, at forenkle metoden ved at tillæg og fradrag integreres i

de generelle niveauer for de økonomiske rammer ved udgangen af den

periode, hvor tillæggene/fradragene første gang er givet. Ved

integrationen tages udgangspunkt i tillægget i det sidste år af

reguleringsperioden, som tillægges gennemsnittet af omkostninger i den

øvrige økonomi (altså renset for periodens tillæg/fradrag).

Ligesom i den gældende regulering skal der i den nye regulering ske en

løbende justering af indtægtsrammen (omkostningsrammen og

forrentningsrammen), som tager højde for aktivitetsændringer mv. De forhold,

som giver anledning til tillæg og fradrag, er beskrevet i §§ 25-34 og

kommenteres nedenfor under punkt 6 og 9.

Ved overgangen til en ny reguleringsperiode sikres sammenhæng mellem

netvirksomhedernes faktiske omkostninger og deres indtægtsrammer ved, at

omkostningsramme og forrentningsramme fastsættes ud fra de faktiske

gennemsnitlige omkostninger i den foregående periode. Ved denne

genberegning skal der tages højde for tillæg og fradrag i perioden, fordi de er

blevet en del af omkostningerne i nogle af årene.

Tillæg og fradrag bør efter Radius’ opfattelse integreres så hurtigt som muligt i

de økonomiske rammer. I udkastet til bekendtgørelse om indtægtsrammer er

der imidlertid lagt op til at anvende en metode, hvor der skal beregnes og

holdes styr på tillæg/fradrag i en længere periode, før de integreres i rammerne

(jf. § 6, stk. 5, § 7, stk. 8, og § 36, stk. 13).

Radius finder desuden, at den foreslåede metode er unødig kompleks. Metoden

kræver, at Energitilsynet og netvirksomhederne holder styr på, hvornår tillæg er

kommet ind første gang, og at de kan skelne mellem tillæg godkendt i både

indeværende og forrige periode. Det kan lade sig gøre, men Radius mener, at

det kan gøres mere enkelt ved at integrere tillæggene allerede efter den første

reguleringsperiode.

Radius foreslår således, at tillæg og fradrag integreres i de generelle niveauer

for de økonomiske rammer ved udgangen af den periode, hvor

tillæggene/fradragene første gang er givet.

Ved integrationen tages udgangspunkt i tillægget i det sidste år af

reguleringsperioden, som tillægges gennemsnittet af omkostninger i den øvrige

Vores ref. cajbs

Side 21/61

økonomi (altså renset for periodens tillæg). Det henvises i øvrigt til punkt 9.3.10

om midlertidige tillæg for bemærkninger om håndteringen af tillæg/fradrag, som

kun gælder i en begrænset periode.

Uanset hvilken metode man vælger, opnår man ikke altid en fuldstændig

sammenhæng mellem omkostninger og indtægter, hvilket imidlertid heller ikke

er meningen med de 5-årige reguleringsperioder. Omkostningsstrukturen er

cyklisk, og der vil være perioder, hvor omkostningerne har en naturlig faldende

tendens, og andre perioder, hvor de har en naturlig stigende tendens pga.

reinvesteringer.

Vores ref. cajbs

6. Tillæg fra udrulning af fjernaflæste målere, it-

sikkerhedstjeneste og omkostninger til

myndighedsbehandling

6.1

Tillæg fra udrulning af fjernaflæste målere

Opsummering

Radius mener, at det er helt centralt, at den nye økonomiske regulering

sikrer, at der gives tillæg vedrørende omkostningerne til udrulningen af

de fjernaflæste målere i henhold til bestemmelserne i

Målerbekendtgørelsen (også bemærket af Radius i høringssvaret til

lovforslaget).

Radius foreslår, at bekendtgørelsen ændres, herunder så den klart

fastslår, at bestemmelserne i §§ 6-7

–

om fastlæggelsen/genberegningen

af omkostningsrammen og forrentningsrammen

–

også gælder for tillæg

fra de fjernaflæste målere. Radius opfordrer samtidig til, at der indføres

en selvstændig bestemmelse i kapitel 5 for justering af rammerne for

udskiftning og opgradering af elmålere til fjernaflæste elmålere i henhold

til Målerbekendtgørelsen.

I lovforslaget bemærkes det blot i bemærkningerne, at der forventes at blive

fastsat regler om forhøjelse af indtægtsrammer efter den gældende

indtægtsrammeregulering.

Af Energistyrelsen høringsnotat fremgik det, at den foreslåede model til

fastlæggelse af indtægtsrammer generelt vil være

”neutral” i forhold til

aktiviteter, som giver anledning til tillæg. Desuden fastslås det, at der er

mulighed for en forhøjelse af indtægtsrammen som følge af krav om udskiftning

af elmålere til fjernaflæste elmålere (side 14-15). Men igen er det ikke nærmere

beskrevet, hvordan denne neutralitet vil blive sikret, ud over at der henvises til,

at der vil blive fastsat nærmere regler på bekendtgørelsesniveau (side 17).

Ud fra bestemmelserne i Indtægtsrammebekendtgørelsen er det imidlertid

uklart for Radius, hvordan indtægtsrammetillæggene i praksis håndteres.

Side 22/61

Muligheden for tillæg som følge af omkostningerne til udrulningen af de

fjernaflæste målere er integreret i bestemmelsen i § 26, som imidlertid også

vedrører mulighed for tillæg som følge af andre forhold.

I § 36, stk. 15, slås det fast, at bestemmelsen i § 36, som ellers indeholder

reglerne om, hvordan de konkrete tillæg til omkostningsrammen og det

fremadrettede forrentningsgrundlag beregnes, ikke finder anvendelse på

forhøjelser efter Målerbekendtgørelsen. I Målerbekendtgørelsens § 9 slås det til

gengæld fast, at Energitilsynet efter ansøgning kan forhøje

omkostningsrammen midlertidigt for netvirksomheder, jf. § 26 i bekendtgørelse

nr. x af y om indtægtsrammer for netvirksomheder ved udrulning af fjernaflæste

elmålere.

Radius forstår på denne baggrund, at de tillæg, der er hjemlet i § 26, skal

beregnes efter reglerne i Målerbekendtgørelsen.

Ovenstående sammenhæng mellem de nævnte bestemmelser rejser imidlertid

en række væsentlige uklarheder, der bør rettes op på.

I Målerbekendtgørelsen § 9 omtales alene muligheden for ansøgning, som kan

forhøje omkostningsrammen. Det må være en fejl, at forrentningsrammen (eller

alternativt det fremadrettede forrentningsgrundlag) ikke også er nævnt i § 9. Det

er væsentligt, at dette tilrettes, eftersom investeringen i de nye målere udgør en

meget væsentlig investering og selvsagt også skal kunne forrentes. Da

bestemmelserne i § 36 ikke gælder i forhold til beregningen af tillæggene for

målerudrulningen, er det nødvendigt, at bestemmelserne i

Målerbekendtgørelsen på alle måder gør op med, hvordan tillæggene skal

beregnes både i forhold til omkostningsrammen og i forhold til

forrentningsrammen.

Dertil kommer, at anvendelsen af formuleringen ”midlertidigt” i

Målerbekendtgørelsen rejser unødig tvivl om, hvorvidt den afgørelse, som

Energitilsynet har truffet vedrørende tillæggene for omkostningerne til

målerudrulningen, står ved magt. Formuleringen bør udgå, og Energistyrelsen

opfordres til at bekræfte, at der ikke med bestemmelsen er tiltænkt nogen

indskrænkning i forhold det tillæg til indtægtsrammen, som netvirksomhederne

er berettiget til efter den gældende regulering.

Ud over ovenstående rejser bestemmelserne i høringsudkastet af

bekendtgørelserne også tvivl om, hvad der gælder ved overgangen mellem

reguleringsperioderne og ved beregningen af rammerne. Uanset at der som

nævnt er lagt op til, at § 36 ikke gælder, så er det Radius’ forståelse, at

bestemmelserne i §§ 6-7 også gælder for tillæg fra de fjernaflæste målere. Det

betyder bl.a., at der ved beregningen af omkostningsrammen og det

fremadrettede forrentningsgrundlag for en ny periode først foretages fradrag for

tillæggene, der vedrører de fjernaflæste målere, og derefter foretages tillæg i

det omfang, de også gælder for den nye periode. Dog fradrages og tillægges

Vores ref. cajbs

Side 23/61

tillæggene ikke, hvis de har forhøjet omkostningsrammen hhv. det

fremadrettede forrentningsgrundlag i alle år i forrige reguleringsperiode (jf. § 6,

stk. 5, og § 7, stk. 8). Da § 36 ikke gælder i forhold til tillæg for udrulningen af

de fjernaflæste målere, gælder bestemmelsen i § 36, stk. 13, imidlertid heller

ikke. Uanset at bestemmelserne i §§ 6 og 7, som anført gælder, rejser dette

tvivl i forhold til, hvad der gælder i overgangen mellem perioderne.

Vi vil på baggrund af ovenstående bede Energistyrelsen til at bekræfte,

•

At de tillæg, der gives for omkostningerne til udrulningen af de

fjernaflæste målere, beregnes efter Målerbekendtgørelsen i

overensstemmelse med de principper og metoder, som følger af den

afgørelse, som Energitilsynet har truffet om de omhandlede tillæg til

indtægtsrammerne efter de gældende regler.

At tillæggene i forhold til den nye økonomiske regulering både skal

beregnes i forhold til omkostningsrammen og forrentningsrammen.

At tillæggene ved overgangen mellem de 5-årige perioder integreres i

omkostningsrammer og forrentningsrammer på samme måde, som

gælder i forhold til øvrige tillæg.

Vores ref. cajbs

•

Med henblik på at undgå tvivl om ovenstående foreslår vi, at reguleringen af

målertillæggene løftes ud af bestemmelsen i § 26, som i forvejen også

omhandler tillæg vedrørende omkostninger til store infrastrukturprojekter og

tillæg vedrørende omkostninger til nye krav til netvirksomhederne i ændret

lovgivning mm.

Tillæggene for målerudrulningen adskiller sig fra de øvrige forhold, der er

omhandlet af § 26, ved at udmålingen af tillæggene skal ske efter

Målerbekendtgørelsen og ikke efter reglerne i § 36. Desuden gælder

bestemmelserne om væsentlighedskriteriet i § 35 ikke i forhold til tillæggene

vedrørende målerudrulningen. Det vil være det mest hensigtsmæssige, hvis der

i en selvstændig bestemmelse om tillæggene for omkostningerne til

målerudrulningen direkte gøres op med, hvilke af de øvrige bestemmelser i

bekendtgørelsen der gælder hhv. ikke gælder. Dette vil således skabe klarhed

over, hvad der gælder og ikke gælder i forhold til håndteringen af disse tillæg

både for så vidt angår udmåling af tillæggene, væsentlighed, og i forhold til

overgangen mellem reguleringsperioderne. Der henvises til bemærkningerne

under punkt 9.3.3.

Radius udruller fjernaflæste målere i perioden fra 2016-2020 og dermed både

før og efter indførelse af den nye regulering. Beslutningen om investeringerne

er truffet i tillid til dækning af omkostningerne via indtægtsrammerne som

forudsat i Målerbekendtgørelsen. Det er afgørende for Radius, at den nye

indtægtsrammebekendtgørelse ikke kompromitterer forudsætningerne, og at

den klart beskriver, hvordan tillæggene vil blive håndteret i den nye regulering,

Side 24/61

herunder håndteringen ved beregning af omkostningsrammen og

forrentningsrammen i en ny reguleringsperiode.

Tillæg for tilmelding til en it-sikkerhedstjeneste og betaling for

omkostninger til myndighedsbehandling

I forhold til tillæg vedrørende dækning af omkostninger til en it-

sikkerhedstjeneste er håndteringen af disse tillæg parallel til håndteringen af

tillæg vedrørende omkostningerne til udrulning af fjernaflæste målere. Herunder

således at beregningen af tillæggene ikke sker efter reglerne om de almindelige

omkostninger i Indtægtsrammebekendtgørelsen, men derimod efter reglerne i

IT-beredskabsbekendtgørelsen.

Dog involverer omkostningerne til it-beredskabet i modsætning til udrulningen af

de fjernaflæste målere ikke investeringer. Det er derfor

–

modsat

Målerbekendtgørelsen - korrekt, at ændringen af § 28 i IT-

beredskabsbekendtgørelsen kun henviser til muligheden for forhøjelse af

omkostningsrammen og ikke forrentningsrammen.

Uanset denne forskel er der dog tale om, at tillæggene vedrørende

omkostninger til målerudrulning og omkostninger til it-beredskab håndteres på

samme måde i forhold til de øvrige bestemmelser i

Indtægtsrammebekendtgørelsen. Det foreslås derfor, at reguleringen, af hvad

der gælder i forhold til tillæggene vedrørende omkostninger til it-beredskab,

sker i den samme særskilte bestemmelse, som vi ovenfor har foreslået indført i

forhold til reguleringen af målertillæggene.

Med hensyn til tillæg for dækning af omkostninger til myndighedsbehandling,

som er det tredje punkt, der er nævnt i bilag 3, er disse tillæg jf. § 36, stk. 15

ikke undtaget fra § 36 modsat tillæggene vedrørende målerudrulningen og

tilmelding til en it-sikkerhedstjeneste, hvilket dog muligvis skyldes en

forglemmelse. I hvert fald forekommer det mest hensigtsmæssigt, at disse tillæg

reguleres på samme måde som målertillæg og tillæg vedrørende it-beredskab.

6.2

Vores ref. cajbs

7. Generelle bestemmelser (§ 2)

Opsummering

Radius mener, at der er behov for en række ændringer i de foreslåede

definitioner i bekendtgørelsens § 2.

Radius foreslår konkret, at der indskrives definitioner af

driftsomkostninger og forrentning, som begge er væsentlige begreber,

der anvendes i en række af de centrale bestemmelser. Desuden bør det

præciseres, at anvendelsen af begrebet netaktiver alene er relevant i

forhold til aktiver, der er idriftsat inden 2018.

Side 25/61

7.1

Omkostninger, afskrivninger og forrentning

I høringsudkastet er der indeholdt en definition af ”omkostninger”, som både

omfatter driftsomkostninger og afskrivninger. Derudover er der indeholdt en

definition af afskrivninger, men der er ikke indeholdt nogen definition af

driftsomkostninger. Vi mener, at der ud fra indholdet af den øvrige

bekendtgørelse er behov for en sådan definition, da ”driftsomkostninger”

anvendes i en række forskellige bestemmelser. Således indgår

driftsomkostninger eksempelvis i bestemmelserne i §§ 9 og 10 om

effektiviseringskrav samt i Bilag 1, metode 1. Derudover indgår

driftsomkostninger i § 36, som sondrer imellem, hvorledes drifts- og

anlægsomkostninger påvirker omkostningsrammen.

Der bør desuden introduceres en definition af Forrentning, som angiver, at der

ved forrentning forstås den omkostning, der er knyttet til tilvejebringelsen af

kapital. Den foreslåede definition af Omkostninger risikerer således at kunne

udlægges sådan, at forrentning ikke udgør om omkostning. Uanset at

dækningen af forrentningen teknisk sker via ”forrentningsrammen” og ikke via

”omkostningsrammen”, må der således ikke herske tvivl om, at

kapitalomkostninger udgør omkostninger lige såvel som driftsomkostninger og

afskrivninger.

7.2

Fremadrettet og historisk forrentningsgrundlag

I forhold til definitionerne af det fremadrettede og det historiske

forrentningsgrundlag, finder vi det terminologisk uheldigt og ulogisk, at

”forrentningsgrundlaget” ikke udgør grundlaget for forrentningen

forstået som

den størrelse, der multipliceret med forrentningssatsen danner de to elementer i

forrentningsrammen. Dette illustreres også af, at de to definitioner begge

henviser værdien af aktiverne, dvs. ud fra en almindelig forståelse til

aktivbasen. Vi foreslår derfor, at der byttes om på begrebsanvendelsen af hhv.

”forrentningsgrundlaget” og ”aktivbasen”, således at ”aktivbasen” anvendes i

betydningen af værdien af aktiverne, og således at ”forrentningsgrundlaget”

anvendes i betydningen af grundlaget for beregningen af forrentningen. Dette vil

også stemme bedre overens med lovbemærkningerne.

7.3

Netaktiver

Definitionen af netaktiver bør kun være relevant i forhold til aktiver, der er

idriftsat senest den 31. december 2017. Med den foreslåede definition samt

opbygningen af forrentningsrammerne bruges definitionen af netaktiver også i

forhold til perioden efter 2017. Dette gælder særligt i § 60. Vi vil opfordre til, at

bestemmelserne justeres således, at begrebet netaktiver entydigt og alene

vedrører de aktiver, der er idriftsat senest 31. december 2017. Værdien af disse

aktiver udgør det historiske forrentningsgrundlag (som foreslås benævnt den

historiske aktivbase, jf. bemærkningerne ovenfor) og indgår i beregningen af

den historiske aktivbase (som foreslås benævnt det historiske

forrentningsgrundlag, jf. bemærkningerne ovenfor), men det ændrer ikke på at

begrebet ”netaktiver” kun kan have relevans i forhold til aktiver der er idriftsat

inden 2018.

Vores ref. cajbs

Side 26/61

Der henvises desuden til kommentarerne vedrørende bestemmelserne om

opbygningen af forrentningsrammerne i punkt 4.

Vores ref. cajbs

8. Omfang og beregning af indtægtsrammer (§§ 3-8)

Opsummering

Radius mener, at det er afgørende, at §§ 3-8 er helt klare, da det er

centrale bestemmelser i reguleringen.

Radius foreslår flere præciseringer nedenfor

–

fx at begrebet effektiv drift

præciseres som i lovbemærkningerne, at Energitilsynets frister suppleres

med muligheder for forlængelse, og at det fremhæves, at den foreløbige

indtægtsramme kun er vejledende.

I § 3, stk. 1, om fastsættelsen af indtægtsrammerne anføres det overordnet, at

rammen fastsættes med henblik på dækning af netvirksomhedens

omkostninger ved effektiv drift, hvilket også stemmer overens med lovens § 69.

Det bemærkes i forhold hertil, at det fremgår af lovbemærkningerne til § 69

(lovforslagets side 40), at omkostninger, der indeholder et identificeret

effektiviseringspotentiale, som endnu ikke er udmøntet som effektiviseringskrav,

er omfattet af begrebet effektiv drift. Vi opfordrer til, at denne væsentlige

forståelse også reflekteres i bekendtgørelsen.

I § 4, stk. 2, har Energitilsynet en frist på 6 måneder efter modtagelse af

reguleringsregnskab til at træffe en afgørelse. Denne frist bør suppleres med en

tekst om, at fristen kan forlænges, hvis der er forhold, der fortsat er under

afklaring, da vi ikke skal risikere forhastede afgørelser for at overholde § 4.

Dette gælder også, hvis der er uafklarede forhold til justeringer jf. §37, stk. 4.

Fristen bør ligeledes forlænges, hvis netvirksomhederne indsender korrektioner

til reguleringsregnskabet inden for en fastsat frist - jf. punkt 13 hvor Radius

anbefaler, at de gældende frister for fremsendelse af reguleringsregnskabet og

korrektioner til dette fastholdes. De gældende frister er 31. maj for fremsendelse

af reguleringsregnskab og 31. august for fremsendelse af korrektioner til

reguleringsregnskabet.

I § 5, stk. 1

kan teksten præciseres ved at supplere den første sætning ”hvortil

der foretages følgende beløbsmæssige justeringer” med ”

for at få niveauet for

den samlede indtægtsramme”.

For kommentarer til nettab (§ 5, stk. 2) henvises til punkt 9.1 om nettab.

Under omkostningsrammen justeres de enkelte års omkostninger inden

gennemsnitsberegningen for ændringer i indikatorer og prisudvikling til og med

udgangen af foregående reguleringsperiode, jf. § 6, stk. 1, nr. 4. Der er en risiko

for, at dette kan fejlfortolkes, så indikatorer og prisudvikling skal ”renses” i

gennemsnittet i stedet for, at de lægges til, så priser og indikatorer er i et niveau

Side 27/61

svarende til udgangen af foregående reguleringsperiode. Et forslag til

præcisering af teksten i § 6, stk. 1, nr. 4, er:

4) justeret for ændringer i indikatorer og prisudvikling, så de afspejler

netvirksomhedens aktivitetsniveau og prisniveau ved udgangen af den

foregående reguleringsperiode.

Vores ref. cajbs

For kommentarer til § 7 om forrentningsrammen henvises til punkt 4.

I § 8, stk. 1, bør det fremgå, at de foreløbige indtægtsrammer for

netvirksomhederne kun er vejledende, og det er de endelige indtægtsrammer,

der er afgørende i reguleringen. Hvis netvirksomheden forventer, at den

endelige indtægtsramme afviger fra den foreløbige indtægtsramme, bør

netvirksomheden derfor opkræve indtægter efter den forventede endelige

indtægtsramme. Hvis netvirksomheden opkræver indtægter efter de foreløbige

indtægtsrammer, kan det resultere i unødige differencer.

I lovbemærkningerne til elforsyningslovens § 69, stk. 7, står følgende om

mulighed for forlængelse af den 5-årige reguleringsperiode, som ikke er skrevet

ind i bekendtgørelsen:

”Stk.

7. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte

regler om, at den 5-årige reguleringsperiode, jf. stk. 2,

2. pkt., kan forlænges for den enkelte netvirksomhed med

henblik på at opnå væsentlige og varige effektiviseringer.”

Vi opfordrer til, at muligheden om forlængelse af reguleringsperioden fastholdes

og implementeres i bekendtgørelsen.

Et par sproglige rettelser i § 5, stk. 1: I nr. 2 anvendes udtrykket manglende

leveringskvalitet. Det skal ændres til lovens udtryk utilstrækkelig

leveringskvalitet. Og i nr. 3 skal der stå bindende midlertidige i stedet for

midlertidigt bindende.

9. Justering af rammer (§§ 18-40)

9.1

Omkostninger til nettab (§§ 18 og 19)

Opsummering

Radius mener, at bestemmelserne om fastlæggelse af

indtægtsgrundlaget til dækning af omkostninger for nettab er uklare og

vanskelige at forstå. Dette er særlig problematisk, fordi nettab udgør en

meget betydelig del af netvirksomhedernes samlede omkostninger.

Radius foreslår, at bestemmelserne i bekendtgørelsen justeres, så det

bliver tydeligere, at nettabet udgør en selvstændig komponent på linje

med omkostningsrammen og forrentningsrammen. Radius foreslår

desuden konkrete ændringer for forsimpling af metoden til fastlæggelse

af indtægterne til dækning af omkostningerne ved nettab.

Side 28/61

Nettabet udgør i praksis en selvstændig komponent i indtægtsrammen, jf.

lovbemærkningerne side 50:

Med forslaget vil den gældende model for indregning af omkostninger til

nettab blive ophævet og erstattet dels af den foreslåede

bemyndigelsesbestemmelse, dels af forslaget i stk. 4 om, at

omkostninger til nettab vil skulle tillægges indtægtsrammen (vores

understregning).

Vores ref. cajbs

I Indtægtsrammebekendtgørelsens kapitel 2 indgår bestemmelser (§ 5, stk. 2

og 3), som beskriver, hvordan beløbet til dækning af nettab fastlægges mellem

reguleringsperioderne. Efter Radius’ opfattelse kunne

Indtægtsrammebekendtgørelsen med fordel i højere grad afspejle, at nettabet

udgør en selvstændig komponent på linje med omkostningsrammen og

forrentningsrammen

–

særligt fordi nettab udgør betydelige omkostninger.

Bestemmelserne i § 5, stk. 2 og 3, er efter Radius’ opfattelse vanskelige at

forstå. Det samme gælder i øvrigt § 18 om den løbende justeringen af beløbet

til nettab. Radius foreslår, at der henvises til en formel for beregningen, ligesom

der i høringsudkastet er gjort på andre områder.

Hvis der ses bort fra udviklingen i den leverede mængde elektricitet, så er

intentionen, at beløbet til nettab skal fastsættes på baggrund af årets

realiserede enhedspris for nettab for netvirksomheden (kr./kWh) ganget med

det gennemsnitlige fysiske nettab i forrige reguleringsperiode. Beskrivelsen i §

18, stk. 2, er unødig kompleks, men giver det samme resultat som den mere

enkle tilgang/beskrivelse, hvilket er illustreret i tabellen med det konstruerede

eksempel nedenfor.

Tabel 1 Beregning af beløb til dækning af omkostninger til nettab i år 6 før

korrektion for udvikling i leveret mængde

I den forenklede beregning beregnes beløbet simpelt ved at gange

gennemsnittet af det fysiske nettab i år 1-5 med årets aktuelle enhedspris til

nettab (8 kWh * 0,4 kr./kWh = 3,2 kr.).

Side 29/61

Det gennemsnitlige fysiske nettab i perioden korrigeres i øvrigt for udviklingen i

den leverede mængde. Det betyder, at hvis den leverede mængde i gennemsnit

er steget med 1%, så øges det fysiske nettab, som ganges med årets aktuelle

pris med 1%. Beregningen er illustreret i udbygningen nedenfor.

Tabel 2 Beregning af beløb til dækning af omkostninger til nettab i år 6

efter korrektion for udvikling i leveret mængde

Vores ref. cajbs

I det konstruerede eksempel er den gennemsnitlige leverede mængde i den

foregående periode (år 1-5) 163 kWh, mens den leverede mængde i år 6 er 160

kWh svarende til et fald på 1,8%. I eksemplet reduceres det gennemsnitlige

fysiske nettab i perioden (år 1-5) på 8,0 kWh derfor med 1,8% til 7,85 kWh, der

dermed er den fysiske nettabsramme, netvirksomheden tildeles i år 6. Denne

skal så gange med årets aktuelle enhedspris for nettabet for at beregne det

samlede beløb, der tildeles for nettab (7,85 kWh * 0,4 kr./kWh = 3,14 kr.).

Radius vil bede om en bekræftelse på, at ovenstående forståelse er korrekt og

vil i øvrigt opfordre til, at bestemmelserne i § 5, stk. 2 og 3, samt § 18 forsimples

ud fra den anviste beskrivelse.

Såfremt ovenstående forståelse er korrekt, finder Radius i øvrigt, at metoden til

fastlæggelse af beløbet til nettab som udgangspunkt er fornuftig. Den vil sikre

netvirksomhederne mod eksponering for fluktuationer i enhedsprisen for nettab

(elprisen mv.), der ligger uden for netvirksomhedernes kontrol og samtidig give

netvirksomhederne incitament til at reducere nettabet, som det i øvrigt er

påkrævet i loven.

Det bør imidlertid bemærkes, at der knytter sig usikkerhed til opgørelsen af

nettabet angivet i kWh, og at netvirksomhedernes årlige opgørelse af nettabet

(som angivet i reguleringsregnskabet) ikke nødvendigvis udtrykker det faktiske

fysiske nettab for året. Den nuværende måling og afregning af

skabelonafregnede kunder bevirker, at det ikke lader sig gøre at opgøre det

fysiske nettab for året. Nettabet angivet i reguleringsregnskabet er derfor en

beregnet størrelse, som er opgjort med baggrund i saldoafregningen (jf.

markedsforskrifterne), og som kan inkludere periodiseringer fra både tidligere

og efterfølgende år. En række forskellige forhold kan medføre ganske store

periodeforskydninger for det beregnede nettab, herunder upræcise skøn over

skabelonkundernes forbrug (andelstallene) og ændringer i residualkurven eller

Side 30/61

målefejl på timeaflæste kunder. Ofte elimineres forskydningerne dog i vidt

omfang set på årsbasis, og over tid vil det beregnede nettab stemme med det

fysiske nettab.

Det skal desuden bemærkes, at når flexafregning er endelig indfaset for alle

kunder i 2020, så vil det fysiske nettab for året kunne opgøres helt præcist for

det enkelte år. Nettabet vil meget enkelt kunne beregnes time for time som

forskellen mellem den mængde, der er leveret til netvirksomhedens net, og den

mængde, som netvirksomhederne har leveret til kunderne. Herefter kan det

årlige nettab opgøres som summen af nettabet i alle årets timer.

Indtil flexafregningen er på plads, vil der knytte sig en særlig usikkerhed til

denne del af reguleringen, hvilket myndighederne bør være opmærksomme på.

Det bør overvejes at justere bestemmelserne, så der kan tages højde for denne

usikkerhed i særlige tilfælde.

I forhold til bestemmelsen i § 19 finder vi det helt arbitrært og i øvrigt ude af

proportion med bestemmelsens sigte, at det kriterium, der anvendes i

bestemmelsen, er at en netvirksomhed skal have oparbejdet et væsentligt

negativt resultat af den primære drift. Alt afhængig af hvordan netvirksomheden

i øvrigt klarer sig i forhold til sine økonomiske resultater, vil det anvendte kriterie

set i forhold til de omkostninger, der vedrører nettab være forskelligt fra

netvirksomhed til netvirksomhed. Kriteriet i § 19 er desuden gjort så generelt, at

en netvirksomhed i den pågældende situation også ville være berettiget til at få

tillæg efter § 33. Dette efterlader reelt bestemmelsen i § 19 uden selvstændig

betydning, hvilket ikke kan være meningen. Vi opfordrer derfor til, at kriteriet

alene sættes i forhold til nettabsomkostningerne, og at kriteriet for at

bestemmelsen kan anvendes alene bliver, at en netvirksomheds reelle

omkostninger til nettab væsentligt overstiger den kompensation, som

netvirksomheden ydes gennem de løbende justeringer af tillægget til dækning

af nettab.

I forhold til formuleringerne af både § 18 og § 19 bemærkes det i øvrigt, at det

bortset fra § 19, stk. 1, 2. pkt., ikke fremgår, at bestemmelserne omhandler

omkostninger til nettab, hvilket er lidt usædvanligt.

9.2

Ændret aktivitetsniveau (indikatorer) (§ 23)

Vores ref. cajbs

Opsummering

Radius mener, at ændringer i indikatorerne skal slå igennem på både det

historiske og det fremadrettede forrentningsgrundlag, og ikke kun på det

fremadrettede. Radius mener desuden, at formuleringen af den

foreslåede bestemmelse kan misforstås i forhold til beregningen af

effekten af udviklingen i indikatorerne.

Radius foreslår, at formuleringen af bestemmelsen ændres som foreslået

nedenfor.

Side 31/61

Det fremgår i § 23, stk. 1, at

”Justeringen beregnes således, at 1 pct. ændring i antallet af elmålere

henholdsvis netstationer medfører 0,5 pct. ændring af

omkostningsrammen henholdsvis den fremadrettede aktivbase (…)”

Vores ref. cajbs

Formuleringen giver anledning til flere bemærkninger:

For det første skal justeringen ikke begrænses til den fremadrettede aktivbase,

men skal gælde både i forhold til den historiske og den fremadrettede

aktivbase, og dermed i forhold til den samlede aktivbase (som vi jf.

bemærkningerne ovenfor vedrørende beregningen af forrentningsrammen

(punkt 4) mener, at det er nødvendigt at indføre som begreb, dog således at der

i stedet anvendes betegnelsen ”det samlede forrentningsgrundlag”, da dette er

mere retvisende). At justeringen skal foretages i forhold til hele

forrentningsgrundlaget følger af, at ændringerne i indikatorerne opgøres i

forhold til den procentvise udvikling i det samlede antal målere og netstationer.

Den relative ændring i indikatorerne er dermed sat i forhold til hele aktivbasen

og hele omkostningsrammen.

For det andet giver formuleringen anledning til tvivl om, hvordan justeringen

skal beregnes, fordi bestemmelsen alene indeholder et eksempel, som desuden

er skrevet på en sådan måde, at beregningen, der skal foretages, kan

misforstås. Der må således ikke være tvivl om, at de løbende justeringer skal

beregnes således, at den samlede procentvise udvikling i antallet af elmålere

og netstationer skal føre til en tilsvarende procentvis udvikling i

omkostningsrammen og forrentningsgrundlaget. Det vil sige, at x pct. forøgelse i

elmålerne isoleret skal føre til �½x pct. stigning i omkostningsrammen og

forrentningsgrundlaget. Tilsvarende skal y pct. stigning i antallet af netstationer

isoleret føre til �½y pct. stigning i omkostningsrammen og

forrentningsgrundlaget. Dermed skal den samlede stigning i både elmålere og

netstationer føre til en samlet stigning på �½x+�½y pct. i omkostningsrammen og

forrentningsgrundlaget. I forhold til fald medregnes dog ikke fald i antallet af

elmålere ved de nævnte opgørelser.

På baggrund af ovenstående foreslår vi, at bestemmelsen i § 23 gives følgende

ordlyd:

Ved justeringer for ændret aktivitetsniveau justeres der svarende til den årlige ændring i

antallet af elmålere og netstationer, som anvendes til brug for den bevillingspligtige aktivitet.

Justeringen beregnes således, at den procentvise ændring i antallet af elmålere

henholdsvis den procentvise ændring i antallet af netstationer hver især fører til en halvt så

stor procentvis ændring af både omkostningsrammen og af det samlede

forrentningsgrundlag.

Stk. 2. Ved justering af omkostningsrammen og det samlede forrentningsgrundlag for

ændret aktivitet i reguleringsåret, medregnes ikke fald i antallet af elmålere.

Stk. 3. Der justeres ikke efter stk. 1 for ændringer i antallet af elmålere og netstationer, som

er omfattet af en forhøjelse af en netvirksomheds omkostningsramme på baggrund af § 27.

Side 32/61

I formuleringen af bestemmelsen har vi anvendt begrebet

”forrentningsgrundlag” i den betydning, som vi har foreslået i relation til § 7 og §

60, og altså ikke i betydningen, som begrebet tillægges i høringsudkastet § 2,

nr. 5 og 6.

9.3

Ændret aktivitetsniveau (tillæg og fradrag) (§§ 25-34)

Vores ref. cajbs

Opsummering

Radius mener, at det er vigtigt, at den overordnede intention i loven føres

igennem i bekendtgørelsen, således at udefrakommende forhold, der

genererer væsentlige omkostninger for netvirksomhederne, og som ikke i

forvejen er indeholdt i niveauet for de økonomiske rammer, skal give

mulighed for tillæg. Radius mener, at det derfor er vigtigt, at de

omhandlede bestemmelser ikke bliver for snævre i forhold til deres

anvendelsesområde.

Radius mener desuden, at det er vigtigt, at bestemmelserne får et

indhold, som er klart, og som ikke gøres unødvendigt kompliceret, samt

at der generelt er symmetri imellem forhold, for hvilke der kan gives tillæg

og foretages fradrag.

Radius foreslår, at mulighederne for tillæg til dækning af omkostninger

vedrørende infrastrukturprojekter og nye forsyningsområder præciseres

med henblik på, at anvendelsesområdet dækker de forhold, som konkret

kan generere væsentlige omkostninger. Dette indebærer i forhold til

infrastrukturprojekter, at kravet om en anlægslov skal udgå, og det

indebærer i forhold til nye forsyningsområder, at bestemmelsen også

skal kunne dække byudvikling.

I forhold til § 26, foreslås det, at bestemmelsen af hensyn til klarhed

opdeles i tre selvstændige bestemmelser, herunder således at tillæg

vedrørende omkostninger til målerudrulning, it-sikkerhed og

myndighedsbehandling reguleres i sin egen bestemmelse, som skaber

den fornødne klarhed om håndteringen af disse tillæg under den nye

regulering, jf. også bemærkningerne under punkt 6.

I forhold til § 30 om overdragelse af anlæg til og fra tredjemand foreslås

det, at bestemmelsen gøres symmetrisk i forhold til, hvornår der kan

opnås tillæg hhv. fradrag, og i forhold til § 31 foreslås det, at

forudsætningerne i bestemmelsen blødes op, idet den foreslåede

formulering tilsyneladende blokerer for den omkostningsdækning, der har

været forudsætningen for Radius’ overtagelse af stikledninger fra en

større gruppe af kunder.

9.3.1 Ændrede krav generelt (§§ 25 og 26)

Overordnet bemærkes det, at den nugældende bestemmelse om mulighed for

indtægtsrammeforhøjelser ved myndighedspålæg (§ 16 i BEK 195/2016) er

Side 33/61

blevet fortolket meget restriktivt af Energitilsynet og Energiklagenævnet,

således at anvendelsesområdet er blevet indsnævret til kun at gælde i forhold til

individuelle forvaltningsretlige pålæg rettet mod den enkelte netvirksomhed. Vi

forstår det samlede indhold af §§ 25 og 26 sådan, at det fremover bliver muligt

at opnå tillæg ved nye pålagte krav til netvirksomhederne, uanset i hvilken form

kravene gives. Dette svarer også til indholdet i lovforslaget, hvor det på side 46

er anført, at omkostningsrammen

–

og efter omstændighederne også

forrentningsrammen

–

justeres ved ændrede krav til netvirksomhederne. Det

afgørende er herefter, om en netvirksomhed får væsentlige mer- eller

mindreomkostninger som følge af udefrakommende krav og ikke i hvilken form

kravene kommer, hvilket vi hilser velkomment.

9.3.2 Myndighedspålæg (§ 25)

Det fremgår af § 25, stk. 2, 2. pkt., at ændringer af myndighedspålæg også kan

føre til nedsættelse af en netvirksomheds omkostningsramme og justering af

den fremadrettede aktivbase, såfremt netvirksomheden får væsentlig færre

omkostninger som følge af ændringen. Vi lægger til grund, at det også er

tilfældet, hvis en ændring fører til væsentlige meromkostninger (§ 25, stk. 1).

For at undgå tvivl herom, foreslår vi, at 2. pkt. i stk. 2 tilføjes som 2. pkt. i stk. 1.

9.3.3 Ændrede krav (§ 26)

Bestemmelsen i § 26 vedrører reelt tre forskellige forhold, nemlig

•

Mulighed for tillæg og fradrag som følge af omkostninger i forbindelse

med ændrede krav i love, bekendtgørelser, forordninger og forskrifter

udstedt af Energinet.dk (stk. 1 og 2)

–

se punkt 9.3.3.1.

Mulighed for tillæg som følge af omkostninger afholdt i forbindelse med

store infrastrukturprojekter (stk. 1)

–

se punkt 9.3.3.2.

Mulighed for tillæg og fradrag som følge af omkostninger afholdt i

forbindelse med de krav til netvirksomhederne, der er givet under den

nugældende regulering vedrørende målerudrulning, tilmelding til en it-

sikkerhedstjeneste og betaling for myndighedsopgaver (stk. 3 og 4

samt bilag 3)

–

se punkt 9.3.3.3.

Vores ref. cajbs

•

Vi finder, at disse tre elementer er så forskellige, at bestemmelsen bør deles op

i tre forskellige paragraffer, som hver især regulerer disse forskellige forhold.

9.3.3.1 Ny lovgivning mv.

Vi foreslår, at den foreslåede bestemmelse i § 26 indsnævres, så den alene

omhandler tillæg vedrørende omkostninger som følge af ændrede krav indført

ved nye eller ændrede love, bekendtgørelser, forordninger eller forskrifter.

9.3.3.2 Større infrastrukturprojekter

Muligheden for tillæg ved omkostninger i forbindelse med større

infrastrukturprojekter bør ikke sammenblandes med nye krav, der stilles til

Side 34/61

netvirksomhederne i ændret lovgivning mv. Vi finder det således meget

væsentligt, at bestemmelsen om tillæg for omkostninger vedrørende

infrastrukturprojekter ikke presses ned i en skabelon, der reelt vedrører noget

andet. Væsentlige meromkostninger til større infrastrukturprojekter bør således

kunne dækkes via tillæg, uanset om der er en anlægslov om

infrastrukturprojektet eller ej. Dette er også i overensstemmelse med

bemærkningerne til lovforslaget.

Lovforslaget indeholder således på side 46, 1. spalte, en liste over faktorer, der

forventes fastsat regler om omkostningsrammejusteringer om i

bekendtgørelsen. Først pind omtaler

”ændrede krav til netvirksomheder

som følge af individuelle

myndighedspålæg eller ændrede krav i lov eller bekendtgørelse,

herunder bortfald af opgaver”

Vores ref. cajbs

og anden pind omtaler

”store infrastrukturprojekter, der indebærer væsentlige investeringer for

en netvirksomhed”.

Det fremgår således ikke af lovforslaget, at større infrastrukturprojekter kun skal

kunne føre til justeringer, hvis der foreligger en anlægslov om

infrastrukturprojektet. Tværtimod omtales muligheden for tillæg for

omkostninger vedrørende større infrastrukturprojekter i lovbemærkningerne

uafhængigt af mulighed for tillæg som følge af omkostninger afledt af nye

lovkrav.

Det er væsentligt, at denne tilgang opretholdes i

Indtægtsrammebekendtgørelsen, da store omkostningskrævende

infrastrukturprojekter godt kan forekomme, uden at der foreligger en anlægslov.

Dette gælder både i forhold til statslige infrastrukturprojekter, hvor

finansieringen typisk vil optræde på finansloven, og i forhold til større

kommunale anlægs- og infrastrukturprojekter, hvor finansieringen sker via det

kommunale budget. Vi har flere eksempler på store kommunale

infrastrukturprojekter, hvor der ikke foreligger en anlægslov. Herunder kan

nævnes den store trafikomlægning ved Nørreport Station og Israels Plads inkl.

opførelsen af nyt underjordisk parkeringsanlæg, som er gennemført inden for

de seneste år.

Tilstedeværelsen af en anlægslov bør derfor ikke være det afgørende kriterium

for, om infrastrukturprojektet kan føre til justeringer via tillæg. Det afgørende bør

i stedet være, om bekendtgørelsens kriterier for væsentlige omkostninger, jf. §

35, er opfyldte, ligesom hvad der gælder i forhold til de øvrige bestemmelser.

Det bemærkes desuden, at der også kan være tale om trafikale

infrastrukturprojekter af mindre omfang, som genererer uforholdsmæssigt store

Side 35/61

omkostninger til ledningsomlægninger, fordi projekterne rammer ”uheldigt” i

forhold til den eksisterende ledningsinfrastruktur. Vi er netop ved at vurdere

implikationerne af et sådant projekt, hvor etablering af en mindre bro risikerer at

forårsage meget store omkostninger til ledningsomlægninger. Sådanne

situationer bør også være dækket af muligheden for at opnå tillæg, hvis de

afledte omkostninger til ledningsomlægninger er væsentlige.

Endelig bemærkes det, at et infrastrukturprojekt, som genererer store

omkostninger til ledningsomlægninger, ikke behøver at være af trafikal karakter.

Det forudses således, at der i de kommende år i de større byer vil blive

gennemført mange større projekter, der primært vedrører klima- og

skybrudssikring, og som i lighed med trafikale infrastrukturprojekter vil kunne

resultere i betydelige omkostninger til ledningsomlægninger. Disse projekter bør

ligeledes være dækket af muligheden for at opnå tillæg, hvis de afledte

omkostninger til ledningsomlægninger er væsentlige.

Radius foreslår på denne baggrund, at den foreslåede § 26, stk. 1, ændres,

således at

”herunder anlægslov om infrastrukturprojekt,”

slettes, samt at tillæg

vedrørende omkostninger i forbindelse med større infrastrukturprojekter

reguleres i sin egen paragraf, som kan formuleres som følger:

§ x.

Energitilsynet forhøjer efter ansøgning en netvirksomheds

omkostningsramme og justerer det fremadrettede forrentningsgrundlag, såfremt

en netvirksomhed får væsentlige meromkostninger som følge af

infrastrukturprojekter.”

Vores ref. cajbs

Vi har i ovenstående tekstforslag anvendt udtrykket det fremadrettede

forrentningsgrundlag i den betydning, som vi har opfordret til at anvende, jf.

vores bemærkninger om de generelle bestemmelser (punkt 7.2)

Forholdene omtalt i bilag 3

–

tillæg for målerudrulning, krav til it-

sikkerhed mv.

De forhold, der er omhandlet af § 26, stk. 3 og 4, og som er omtalt i bilag 3,

vedrører en helt særlig afgrænset gruppe af omkostninger og tillæg, som

udspringer af særlig regulering gennemført inden 2018. Justeringerne, der skal

gennemføres som følge af omkostninger knyttet til disse forhold, adskiller sig

desuden på et par væsentlige områder fra de øvrige forhold, som er omhandlet

af bestemmelsen i § 26.

9.3.3.3

Således omfattes ingen af forholdene af væsentlighedskriteriet, og dertil

kommer, at forholdene vedrørende tillæg efter Målerbekendtgørelsen og IT-

bekendtgørelsen jf. § 36, stk. 15, heller ikke er omfattet af § 36, men i stedet

udmåles direkte efter reglerne i de nævnte bekendtgørelser.

Som anført under punkt 6 vurderer vi, at de særlige forhold vedrørende disse

tillæg bør føre til, at forholdene behandles i en særskilt bestemmelse, hvori der

direkte kan gøres op med, hvilke af bekendtgørelsens øvrige bestemmelser, der

Side 36/61

gælder hhv. ikke gælder i forhold til de tillæg, der gives i henhold til

bestemmelsen.

I forhold til tillæggene vedrørende målerudrulninger er der tale om tillæg, som

vedrører meget store anlægsinvesteringer, og som gives permanent. Der

henvises til bemærkningerne i punkt 6.1 vedrørende sammenhængen med

bekendtgørelsens øvrige bestemmelser og om behovet for præcisering af, hvad

der gælder herunder i forhold til overgangen mellem reguleringsperioder. Med

hensyn til omkostninger til it-sikkerhed og omkostninger til

myndighedsbehandling henvises der til punkt 6.2.

9.3.3.4 Energitilsynets liste omtalt i § 26, stk. 5

Det fremgår af § 26, stk. 5, at Energitilsynet på sin hjemmeside senest den 1.

marts i året efter et reguleringsår offentliggør en liste over ændrede krav ved

lov, forordning, bekendtgørelse eller forskrift udstedt af Energinet.dk, som kan

give anledning til justeringer for netvirksomhederne for reguleringsåret efter stk.

1 og 2.

Da manglende rettidig indberetning af færre omkostninger som følge af

ændrede krav ved lov mm. jf. høringsudkastets §§ 38 og 52, kan straffes med

bøde, kan det være hensigtsmæssigt at lade Energitilsynet udarbejde en liste

som foreslået med henblik på at skabe klarhed over, hvilke krav i lov,

forordning, bekendtgørelse eller forskrift udstedt af Energinet.dk, der er tale om.

Bødestraf bør således kun være mulig, hvis manglende rettidig indberetning

vedrører krav i lov mm., som fremgår af Energitilsynets liste.

Samtidigt er det dog helt afgørende, at indholdet af listen ikke bør afskære

netvirksomhederne fra at få forhøjet deres omkostningsramme og den

fremadrettede aktivbase, såfremt de har fået væsentlige meromkostninger som

følge af ændrede krav ved lov mm. Det bør således fremgå eksplicit i stk. 5, at

adgangen til justering efter § 26, stk. 1, ikke berøres af, at et nyt krav ikke

fremgår af listen. Listen bør således alene have oplysende og vejledende

karakter over for netvirksomhederne i relation til § 26, stk. 1. For at udarbejde

en komplet liste, vil Energitilsynet skulle monitorere nye krav til netvirksomheder

i love, bekendtgørelser, forordninger og forskrifter fra Energinet.dk, hvilket kan

være en stor og tidskrævende opgave.

9.3.4 Nye forsyningsområder (§ 27)

Der bør ved formuleringen af § 27 også henvises til byudviklingsprojekter, så

der ikke er tvivl om, at disse efter omstændighederne kan være omfattet af

bestemmelsen på lige fod med nye forsyningsområder. Alternativt kan det i

høringsnotatet til Indtægtsrammebekendtgørelsen præciseres, at nye

forsyningsområder både kan forstås som helt nye forsyningsområder og

områder, hvor forsyningen ændres væsentligt i forbindelse med byudvikling. Det

kan fx være omlægning af fabriksområder til boligområder, hvor

netvirksomheden afholder en række omkostninger til at omlægge forsyningen

fra én stor elkunde til mange mindre elkunder.

Vores ref. cajbs

Side 37/61

Vores ref. cajbs

Endvidere bemærkes det, at et projekt, der vedrører byfornyelse og nye

forsyningsområder, godt kan strække sig over flere år og flere etaper. I forhold

til væsentlighedsgrænsen i § 35 er det selvsagt afgørende, at et projekt omfattet

af bestemmelsen i den sammenhæng fortsat kan anskues under ét.

Der henvises til bemærkningerne vedrørende § 35 i 9.4.

9.3.5 Ændringer på transmissionsniveau (§ 28)

Netvirksomhederne påføres i stigende omfang ekstraomkostninger til

anlægsforstærkninger og omlægninger i forbindelse med, at Energinet.dk

foretager ændringer i systemstrukturen på transmissionsniveauet.

Ligesom i forhold til omkostninger vedrørende store infrastrukturprojekter og

nye forsyningsområder og byudviklingsområder kan et enkelt projekt hos

Energinet.dk

–

eksempelvis en ændring i kabelinfrastrukturen vedrørende

elforsyningen af København - give anledning til omkostninger, der er spredt

både i tid og geografi. Det er i den sammenhæng afgørende, at et sådant

projekt på tilsvarende vis kan ses under ét i forhold til væsentlighedsgrænsen i

§ 35. Et andet eksempel kan være, at Energinet.dk vælger at foretage en

generel udskiftning af en bestemt type komponent i sine transformere, hvilket

ligeledes i forhold til væsentlighedsgrænsen må betragtes som et

sammenhængende projekt, som forårsager omkostninger, der er spredt i tid og i

geografi. Der henvises til bemærkningerne under § 35 i punkt 9.4.

Vi foreslår i øvrigt, at formuleringen af bestemmelsen ændres således at

”systemstrukturen

på transmissionsniveau”

erstattes af ”system-

transmissionsstrukturen samt system- og transmissionsdriften”,

da dette vil

være mere dækkende i forhold til de omkostninger, som netvirksomhederne kan

blive ramt af.

9.3.6

Anlæg til og fra tredjemand (§ 30)

I § 30 er der en forskel i indholdet mellem stk. 1 og 2. I stk. 1 fremgår det

således, at bestemmelsen omfatter situationer, hvor der overtages anlæg, der

har karakter af kollektivt elforsyningsnet. I stk. 2 fremgår det derimod, at

bestemmelsen omfatter anlæg generelt. Vi mener, at dette er udtryk for en

uhensigtsmæssig skævvridning, da der må gælde de samme regler i forhold til

forhøjelser og reduktioner.

Det bemærkes, at der i en netvirksomhed løbende indkøbes og afhændes

anlæg i takt med driften af nettet og gennemførelse af reinvesteringer mv. Dette

illustreres fx af bestemmelsen i § 36, stk. 5, hvor det fremgår

–

helt i

overensstemmelse med virkeligheden

–

at netvirksomhederne i disse

situationer ofte bortskaffer erstattede og overflødiggjorte anlæg. Det følger af

bestemmelsen i § 36, stk. 5, at netvirksomhederne i disse situationer kan opnå

tillæg til omkostningsrammen på grundlag af omkostninger til bortskaffelse. Der

sker således ingen indtægtsrammereduktion i disse situationer som følge af, at

et anlæg glider ud af anlægsmasse, men der kan tværtimod opnås et tillæg i

relation til bortskaffelsesomkostningerne.

Side 38/61

I enkelte situationer sker der så det glædelige, at anlæg, som er blevet

overflødiggjort, kan afhændes til tredjemand. I disse tilfælde opnås der en

indtægt ved salget, som indgår i de regulatoriske indtægter, og som dermed

kommer forbrugerne til gode set i forhold til situationen, hvor et overflødiggjort

anlæg bortskaffes. Det ville være helt ubalanceret og urimeligt, hvis der i de

situationer, hvor et anlæg kan afhændes, skal beregnes en

indtægtsrammereduktion, når det ikke sker i øvrige situationer, hvor et anlæg

tages ud af drift og bortskaffes.

Uanset om et anlæg afhændes eller bortskaffes, vil det således typisk være i

forbindelse med en reinvestering eller netomlægning, hvor netvirksomheden

samtidig investerer i nye anlæg, der ikke gives tillæg for, og som ofte

gennemføres af hensyn til at foretage effektiviseringer i overensstemmelse med

et af de grundlæggende hensyn i reguleringen. Det kan i disse situationer virke

som et modsatrettet incitament, hvis der foretages fradrag i rammerne som

følge af afhændede anlæg, som ovenikøbet kommer forbrugerne til gode i form

af en ekstraindtægt, som alt andet lige vil reducere forbrugernes samlede

tarifniveau.

Ovenstående viser efter Radius’ opfattelse, at bestemmelsens

anvendelsesområde må afgrænses til de situationer, hvor der overtages eller

afhændes anlæg, der har karakter af kollektivt forsyningsnet, således som også

anført i bestemmelsens stk. 1. Samme formulering bør derfor anvendes i stk. 2.

9.3.7 Anlæg til og fra tredjemand - vedr. stikledninger (§ 31)

Radius finder, at bestemmelsen i § 31, 1. pkt., giver en fornuftig fleksibilitet, som

i visse sammenhænge kan være nødvendig i forbindelse med overtagelse af

net fra tredjemand.

Bestemmelsens 2. pkt. udgør imidlertid en begrænsning, som i visse situationer

kan hindre de muligheder for fleksibilitet, som er sigtet med den første del af

bestemmelsen.

Konkret vurderes det, at bestemmelsen vil kunne have utilsigtet betydning i

forhold til den økonomi, der er knyttet til de stikledninger, som Radius har

overtaget fra en gruppe af sine kunder, og som fra den 1. januar 2016 er lagt

ind under Radius’ bevillingspligtige aktiviteter.

Energitilsynet har forud for indlemmelsen af stikledningerne under de

bevillingspligtige aktiviteter godkendt Radius’ metoder for tarifering og

leveringsvilkår for de kunder, der er med i ordningen. Det fremgår bl.a. af

metodegodkendelsen, at den faste årlige betaling fra kunderne, der er med i

ordningen, skal dække omkostningerne til stikledningerne, og at der er lagt

vægt på, at det ved fordelingen af omkostningerne sikres, at det alene er

stikledningskunderne, der bidrager til betalingen af de omkostninger, der

vedrører stikledningerne. Der er således tale om en form for kollektiv ordning og

økonomi inden for rammerne af den samlede regulerede økonomi.

Vores ref. cajbs

Side 39/61

De nævnte principper kræver, at der løbende gives tillæg til den generelle

indtægtsramme, som kan dække de omkostninger, der er afholdt vedrørende

stikledningerne. Derved sikres det således, at de kunder, som er med i

ordningen, tilsammen bærer de samlede omkostninger.

De omhandlede omkostninger vedrører også afskrivninger og forrentning af de

reinvesteringer, der foretages i takt med, at det bliver nødvendigt at udskifte de

enkelte stikledninger, og omkostningsniveauet vil derfor kunne ændres løbende.

Radius traf sin beslutning om at integrere stikledningerne under de

bevillingspligtige aktiviteter ud fra disse forudsætninger, og det er derfor

væsentligt, at der ikke nu indføres en bestemmelse, som afskærer muligheden

for, at tillægget til indtægtsrammen (og efter den nye regulering til

omkostningsrammen og forrentningsrammen) kan tilpasses i takt med

omkostningerne, og herunder også til omkostninger vedrørende reinvesteringer.

Vi foreslår derfor, at bestemmelsens 2. punktum helt udgår eller alternativt, at

det præciseres, at den omhandlede forudsætning ikke finder anvendelse i

forhold til reinvesteringer i kabellagte net, som er blevet overtaget fra

tredjemand, inden bestemmelsen er trådt i kraft.

9.3.8 Bortfald af indtægter (§ 32)

Vi mener, at den foreslåede bestemmelse i § 32 skal udgå af bekendtgørelsen.

Bestemmelsen i § 32 er en reminiscens fra den nugældende regulering, hvor

indtægtsrammerne er baseret på indtægtsniveauerne fra 2004. Under dette

–

indtægtsbaserede

–

regime, var der behov for, at indtægtsrammen blev

reduceret, såfremt der skete bortfald af ”andre indtægter”, som reelt ikke bestod

i indtægter fra de bevillingspligtige aktiviteter. I modsat fald ville

netvirksomhederne have haft mulighed for at erstatte indtægter fra tredjemand

(eksempelvis lejeindtægter) med højere tarifopkrævninger fra kunderne.

Da indtægtsrammerne i den nye økonomiske regulering ikke længere er

baseret på historiske indtægtsniveauer, men derimod på historiske

omkostningsniveauer (i 2012-14), har bestemmelsen imidlertid mistet sin

betydning ved overgangen til det nye regime. Det er således væsentligt at

bemærke, at de tilhørende omkostninger vedrører og bæres af den

bevillingspligtige aktivitet helt ligesom netvirksomhedernes øvrige

omkostninger.

Her må det i forhold til mekanismerne i den nye regulering konstateres, at

omkostninger kan komme til, og omkostninger kan falde bort, og at dette

løbende afspejles i fastsættelsen af rammerne, herunder ved overgangen

mellem de 5-årlige reguleringsperiode, som fastsættes med udgangspunkt i de

gennemsnitlige samlede faktiske omkostningsniveauer.

Her vil det være helt urimeligt, hvis bortfald af omkostninger, der tilfældigvis har

genereret ”andre driftsmæssige indtægter”, skulle behandles anderledes end de

Vores ref. cajbs

Side 40/61

øvrige opad- og nedadgående ændringer i omkostningsniveauerne og skulle

medføre en direkte og umiddelbar reduktion i omkostningsrammen.

Dette ville således indebære en urimelig asymmetrisk forskelsbehandling i

forhold til øvrige ændringer i omkostningerne i opad- og nedadgående retning.

9.3.9 Force majeure (§ 34)

I bestemmelsen i § 34 er der til dels anvendt en terminologi, der er bygget op

omkring det kontraktretlige begreb ”force majeure”. Kontraktretligt indebærer

force majeure, at en aftalepart bliver fritaget fra sine kontraktlige forpligtelser,

hvis der opstår en ekstraordinær situation, som parten ikke har kontrol over, og

som gør det umuligt eller urimeligt byrdefuldt for parten at opfylde sine

forpligtelser. Partens manglende opfyldelse af kontrakten udgør i denne

situation ikke misligholdelse. Kontraktretligt er force majeure altså ikke

nødvendigvis knyttet til en meget omkostningskrævende hændelse.

Terminologien om force majeure kommer blandt andet til udtryk ved, at det i

bestemmelsen er stillet som forudsætning for, at bestemmelsen kan anvendes,

at en netvirksomhed ikke vil kunne varetage sine forpligtelser. Samtidigt er det

imidlertid tydeligt, at bestemmelsen sigter til situationer, hvor netvirksomheder

får væsentlige meromkostninger som følge af ekstraordinære hændelser. Det er

i den sammenhæng desuden et krav, at omkostningerne skal være væsentlige

og overstige niveauerne i § 35.

Det er i den forbindelse uklart, hvorfor det er stillet som et krav, at

netvirksomheden ikke kan varetage sine forpligtelser. Dette krav er som nævnt

en del af det kontraktretlige force majeure begreb, men i denne sammenhæng

står det ikke klart, om kravet er knyttet til selve hændelsen

–

fx at forsyningen i

en periode ikke kan varetages til et geografisk område, der er blevet

oversvømmet som følge af stormflod, eller om kravet er knyttet til de

økonomiske konsekvenser af hændelsen

–

fx at en virksomhed har måtte

afholde så store omkostninger som følge af hændelsen, at netvirksomheden

helt generelt bliver ude af stand til at leve op til sine forpligtelser som

netvirksomhed. Faktisk er ingen af delene oplagte at stille som krav i den

omhandlede kontekst. Hvis der er tale om den førstnævnte mulighed, må det

antages at situationen vil være overvundet på det tidspunkt, hvor det ansøges

om tillæg. Hvis der er tale om sidstnævnte mulighed, vil den økonomiske

situation for netvirksomheden være så alvorlig, at situationen formentlig også vil

være omfattet af § 33, hvilket dermed heller forekommer at være en oplagt

forudsætning af opstille.

Vi finder, at bestemmelsen først og fremmest handler om, at der skal være

mulighed for forhøje omkostningsrammen og det fremadrettede

forrentningsgrundlag for netvirksomheder, der har måttet afholde væsentlige

omkostninger som følge af ekstraordinære hændelser, som virksomheden ikke

selv har haft indflydelse på. Vi opfordrer til, at formuleringen af bestemmelsen

præciseres med dette for øje, og at anvendelsen af den kontraktretlige force

Vores ref. cajbs

Side 41/61

majeure terminologi nedtones, herunder således, at kravet om at

”netvirksomheden ellers ikke vil kunne varetage sine forpligtelser efter

bevillingen”

udgår af bestemmelsen, da det jf. ovenstående ikke giver mening at

stille dette krav.

I bestemmelsen er der i øvrigt som eksempler på de omhandlede

”force

majeure

– situationer”

nævnt krig, sabotage og jordskælv. Vi er enige i, at disse

eksempler vil kunne udgøre

”force

majeure

–

situationer”. Vi opfordrer imidlertid

til, at eksemplerne ændres til eller suppleres med nogle mere relevante

eksempler i forhold til danske forhold. Således kunne der med fordel som

eksempel nævnes ekstraordinære naturkræfter i stedet for jordskælv, idet

ekstraordinære naturkræfter kan udgøres af fx orkaner og stormflod, men også

jordskælv. Derudover kunne eventuelt nævnes terror og samfundsfjendtlige

handlinger som supplement til eller i stedet for krig. Også arbejdsstridigheder

kunne nævnes. Når der i bestemmelsen nævnes eksempler, bør eksemplerne

være så relevante som muligt set i relation til danske forhold.

9.3.10 Midlertidige tillæg

Radius har bemærket, at Indtægtsrammebekendtgørelsen (samt

Målerbekendtgørelsen og IT-beredskabsbekendtgørelsen) i nogle tilfælde

anvender begrebet midlertidig om tillæg/fradrag. Begreberne er ikke defineret

nærmere og synes ikke at være anvendt konsistent.

Radius vurderer, at begrebet er tiltænkt til at beskrive den tidsmæssige

udstrækning af de tillæg og fradrag, der fastlægges. Typisk vil tillæg/fradrag

blive fastlagt for justering af forhold, der gælder

”permanent”, men et tillæg kan

også gælde for en begrænset periode

–

typisk ét år. Dette gælder eksempelvis

for tillæg, som gives til at dække et beløb til tab på debitorer. Radius

anerkender således, at det bl.a. for at sikre, at genberegningen af rammerne

bliver gjort korrekt og konsistent, er nødvendigt at skelne mellem tillæg, som

gives til permanente forhold, og tillæg, som gives for en begrænset periode.

Radius anbefaler, at bestemmelserne for tillæg/fradrag, som kun gælder i en

begrænset periode, præciseres. Begrebet midlertidige tillæg/fradrag er ikke

defineret i loven. Hvis begrebet anvendes i bekendtgørelsen, bør det defineres

til at dække over forhold, som kun har betydning for netvirksomheden i en

begrænset periode (typisk kun ét år).

Med denne

definition bør Målerbekendtgørelsen tilrettes, idet ordet ”midlertidig”

er blevet indsat i § 9 i udkastet til ændring af bekendtgørelsen. Der er ikke tale

om forhold, som kun har betydning for netvirksomheden i en begrænset

periode, hvorfor ”midlertidig” bør slettes. Dette flugter med den gældende

version af målerbekendtgørelsen, som ikke taler om ”midlertidige” tillæg. Der

henvises til bemærkningerne i punkt 6.1.

9.3.11

Formulering ”i det omfang denne ændres”

I §§ 25-34 og i § 36 anvendes i forhold til justeringer af den fremadrettede

aktivbase konsekvent formuleringen

”i det omgang denne ændres”.

Den fulde

Vores ref. cajbs

Side 42/61

formulering, lyder, at ”Energitilsynet

(…) justerer den fremadrettede aktivbase, i

det omfang denne ændres (…)”.

Vi mener, at den sidste del af formuleringen bør udgå af de nævnte

bestemmelser, da der er tale om en cirkelslutning uden selvstædigt indhold.

Den fremadrettede aktivbase justeres således netop kun, hvis Energitilsynet

træffer afgørelse herom

–

og i kraft af selve afgørelsen. Med andre ord sker der

ikke nogen ændringer af aktivbasen, før justeringen godkendes.

Vi antager, at hensigten med formuleringen har været at afgrænse de

situationer, hvor der kan ske justering af den fremadrettede aktivbase til

situationer, hvor der sker ændringer i netvirksomhedens anlægsmasse eller

lignende. Dette er imidlertid ikke nødvendigt at nævne i de enkelte

bestemmelser om fradrag/tillæg, da det er sikret igennem de fælles

bestemmelser om tillæg, nærmere bestemt i § 36, stk. 4 og 6-9.

9.4

Væsentlighedskriterier (§§ 35, 21 og 22)

Vores ref. cajbs

Opsummering

Radius mener, at de beløbsmæssigt fastsatte grænser i § 35 og i § 21 er

urimeligt høje og ude af proportion med hensynene bag

bestemmelserne. Uanset at væsentlighedsgrænserne skal varetage et

administrativt hensyn, består der således også et hensyn i forhold til at

sikre, at netvirksomhederne via tillæg kan få dækning for væsentlige

omkostninger, som primært skyldes udefrakommende forhold, og som

ikke allerede indgår i niveauerne for netvirksomhedens økonomiske

rammer. Dette indebærer samtidigt, at forhold, der reelt hører sammen,

ikke skal opsplittes i flere selvstændige forhold, som hver især skal

opfylde væsentlighedskriteriet, da dette reelt vil indebære, at

væsentlighedsgrænserne sættes endnu højere.

§ 35 rummer desuden en række uklarheder og rejser flere spørgsmål

vedrørende den konkrete administration af væsentlighedsgrænsen

særligt i situationen, hvor omkostninger vedrører et forhold, der strækker

sig over flere år.

Radius foreslår, at væsentlighedsgrænsen i § 35 sættes ned.

Det foreslås desuden, at det er de årlige realiserede omkostninger, der er

relevante for vurderingen af væsentlighedskriteriet, eftersom dette

vurderes at udgøre den mest administrativt smidige håndtering af

omkostninger som strækker sig over flere år. Den absolutte

beløbsmæssige grænse kunne da sættes til 1 mio. kr. pr. år. Hvis den

foreslåede metode bibeholdes, hvor omkostninger sammenlægges over

flere år, foreslår Radius, at den fastsatte beløbsmæssige grænse sættes

ned til 3 mio. kr.

Radius foreslår desuden, at der i forhold til situationen med tab pga.

manglende betaling fra elhandlere (§ 21) ikke opereres med et

væsentlighedskriterie eller alternativt, at væsentlighedskriteriet udformes

som en bagatelgrænse på fx 10.000 kr.

Side 43/61

Radius mener, at det er vigtigt, at den overordnede intention i loven føres

igennem i bekendtgørelsen, således at udefrakommende forhold, der genererer

væsentlige omkostninger for netvirksomhederne, og som ikke i forvejen er

indeholdt i niveauet for de økonomiske rammer, skal give mulighed for tillæg.

Radius mener, at det derfor er vigtigt, at muligheden for tillæg i disse situationer

ikke afskæres som følge af en væsentlighedsgrænse, der dels er sat

uproportionalt højt, og som dels risikerer reelt at blive endnu højere end de

fastsatte grænser, hvis fortolkningen af hvad der udgør sammenhængende hhv.

separate forhold gøres unødigt restriktiv.

Det fremgår på side 16 i høringsnotatet til lovforslaget, at

”fastsættelsen

af [væsentligheds]kriterierne forventes at ske under

hensyntagen til, om der er tale om omkostninger, der ikke kan forventes

allerede at indgå i netvirksomhedernes indtægtsramme, samt ud fra

administrative hensyn.”

Vores ref. cajbs

Vi opfordrer generelt til, at der i højere grad lægges vægt på det førstnævnte af

disse hensyn.

9.4.1 Omkostninger fordelt ud over tid (§ 35)

Det følger af bestemmelsens stk. 2, at de anførte beløbsmæssige kriterier skal

være opfyldte ud fra en beregning af nettonutidsværdien af mer- eller

mindreomkostningerne opgjort pr. pålæg, opgave, investering eller

overdragelse.

Det følger samtidigt af stk. 1, at det er de forventede mer- eller

mindreomkostninger for det reguleringsår, hvor dokumentationen for

ansøgningen eller indberetningen indgår i reguleringsregnskabet og

efterfølgende reguleringsår er væsentlige.

Vi forstår denne bestemmelse sådan, at en begivenhed, som udløser tillæg eller

fradrag, godt kan strække sig over flere år, og at det er de samlede

omkostninger hen over en sådan periode, der skal danne grundlag for

vurderingen af, om væsentlighedsgrænsen er opfyldt. Vi opfatter desuden

bestemmelsen sådan, at der ved aflæggelsen af reguleringsregnskabet for det

første år, hvor mer- eller mindreomkostningen forekommer, skal opgøres et

skøn over den forventede samlede omkostning.

Dette rejser spørgsmålet om, hvorvidt væsentlighedsvurderingen skal baseres

på det forventede omkostningsniveau på dette tidspunkt, eller om det afgørende

bliver det realiserede omkostningsniveau, som eventuelt først vil kunne opgøres

flere år senere. Dette tidsmæssige perspektiv kan i praksis give anledning til en

række udfordringer, og vi vil opfordre til, at der etableres en klar og simpel

måde at håndtere disse situationer på, ikke mindst set i lyset af, at et af

hovedformålene bag bestemmelsen er at reducere Energitilsynets og

netvirksomhedernes omkostninger til administration.

Side 44/61

Vores ref. cajbs

Vi finder det i den forbindelse afgørende, at der ikke skal ske korrektioner af

tillæg tilbage i tid, når de samlede realiserede meromkostninger er opgjorte.

Dette gælder, uanset om der er tale om, at tillæg, der oprindeligt er givet ud fra

forventede niveauer, tilbagekaldes, eller at der gives tillæg flere år tilbage i tid,

efter at tillægget i første omgang ikke blev givet, fordi det samlede forventede

omkostningsniveau lå under væsentlighedsgrænsen. I begge situationer kan

der være aflagt og godkendt reguleringsregnskaber for de pågældende år, og

der kan i mellemtiden være foretaget ny beregning af niveauet for

omkostningsrammerne i forbindelse med overgangen til en ny

reguleringsperiode.

Dette efterlader, så vidt vi kan bedømme, to metoder.

•

Metode 1: Bestemmelsen udformes således, at det alene er de årlige

realiserede omkostninger, der er relevante for vurderingen af

væsentlighedskriteriet, også uanset at et omkostningsgenererende

forhold strækker sig over flere år. Dette vil indebære, at

væsentlighedsgrænserne skal nedsættes tilsvarende, herunder således

at grænsen på 10 mio. kr. (som, vi for øvrigt, jf. nedenfor, mener er for

høj) reduceres til fx 1 mio. kr.

Metode 2: Væsentlighedsvurderingen afgøres endeligt ud fra det

forventede niveau for de samlede realiserede omkostninger allerede

ved aflæggelsen af reguleringsregnskabet for det første år, hvor der er

afholdt omkostninger. Hvis det forventede niveau således her opfylder

væsentlighedskriteriet, vil der skulle gives tillæg både for det første år,

og for de efterfølgende år. Dette uanset at det eventuelt så senere

måtte vise sig, at de samlede realiserede omkostninger alligevel ikke

opfyldte væsentlighedskriteriet.

•

Metode 2 synes umiddelbart at stemme bedst overens med formuleringen i §

35, stk. 1. I og med at der på dette tidspunkt alene er tale om et forventet

niveau, kan omkostningsniveauet i de situationer, hvor omkostningerne

afholdes over flere år, imidlertid ikke altid estimeres særligt nøjagtigt på det

tidspunkt, hvor der aflægges reguleringsregnskab for det første år, hvor

omkostningerne er forekommet. Der kan være tale om usikkerhed i forhold til

omfanget af opgaven

–

eksempelvis i forbindelse med et nyt forsyningsområde,

hvor der ikke nødvendigvis er klarhed over en kommunes prioritering og

tidsmæssige planlægning af udbygningen af det pågældende område. Der kan

også være tale om, at der ved opstarten af et større projekt endnu ikke er

klarhed over de konkrete tekniske løsninger, som skal gennemføres i senere

faser af et større projekt

–

eksempelvis i forbindelse med omlægninger af

ledningsnettet i forbindelse med et infrastrukturprojekt.

På den baggrund opfordrer vi til, at metode 1 med de årlige vurderinger af

væsentlighedsgrænsen anvendes, idet dette forekommer at være den mest

Side 45/61

enkle model. Det forudsætter dog som anført, at væsentlighedsgrænsen

reduceres tilsvarende.

At et enkelt forhold kan generere omkostninger over flere på hinanden følgende

år bør i øvrigt også afspejles i bestemmelsen i stk. 3.

9.4.2

Afgrænsningen af en begivenhed, der kan udløse tillæg/fradrag (§

35)

Vores ref. cajbs

I forhold til afgrænsningen af de begivenheder, der jf. stk. 4 hver for sig skal

danne grundlag for vurderingen af, om væsentlighedskriteriet er opfyldt,

opfordrer vi til, at retstilstanden ikke gøres unødvendigt snæver og restriktiv.

Det fremgår som anført på side 16 i høringsnotatet til lovforslaget, at

”fastsættelsen

af [væsentligheds]kriterierne forventes at ske under

hensyntagen til, om der er tale om omkostninger, der ikke kan forventes

allerede at indgå i netvirksomhedernes indtægtsramme, samt ud fra

administrative hensyn.”

Uanset at væsentlighedskriteriet også skal varetage et administrativt hensyn, er

det således vigtigt at være opmærksom på, at der også skal varetages et

hensyn til netvirksomhederne og til at justere rammerne, når der opstår

omkostninger, som ikke allerede er dækket af niveauet for disse.

Dette hensyn bliver særligt vigtigt i forhold til forståelsen af stk. 4. Såfremt en

samlet begivenhed således deles op i flere selvstændige forhold, som hver især

falder under væsentlighedsgrænsen, vil der kunne blive tale om, at

netvirksomhederne kan risikere at skulle afholde betydelige

–

og væsentlige

–

omkostninger, som ikke i forvejen indgår i rammerne, uden at der bliver

mulighed for tillæg, fordi et samlet forhold, som overstiger

væsentlighedsgrænsen, deles op i flere mindre, som falder under

væsentlighedsgrænsen.

Til illustration kan nævnes, at et større infrastrukturprojekt, som anlægget af

metroforbindelsen Cityringen, har genereret store omkostninger til

kabelomlægninger for Radius. Omkostningerne har dog været spredt både i

forhold til tid og geografi, idet omkostningerne er udløst i takt med byggeriet af

metroen over en årrække på forskellige lokationer i København og på

Frederiksberg. Der bør imidlertid ikke i forhold til væsentlighedsgrænsen herske

tvivl om, at dette udgør et samlet forhold, som ville skulle vurderes samlet i

forhold til væsentlighedsgrænsen.

Tilsvarende må det gælde i forhold til et større nyt forsyningsområde eller nyt

byudviklingsområde, såsom udbygningen af Københavns Nordhavn eller

Københavns Sydhavn, at dette i forhold til væsentlighedsgrænsen skal ses

under ét, og ikke opdeles i enkelte mindre separate forhold. Dette gælder

Side 46/61

uanset, at et sådant projekt

–

ligesom metroprojektet

–

kan være opdelt i

forskellige etaper, og at omkostningerne kan være fordelt over tid og sted.

Samme betragtning må anlægges i forhold til omkostninger, der skal afholdes

som følge af ændringer på transmissionsniveau, hvor der kan være tale om, at

Energinet.dk foretager en større omlægning af forsyningsinfrastrukturen til

København, hvilket kan generere omkostninger for netvirksomheden, som er

fordelt over tid og sted i takt med gennemførelsen af den nye struktur. Dette vil

ligeledes skulle ses som et samlet forhold i relation til bestemmelsen i stk. 4,

såfremt hensynet bag bestemmelsen skal være opfyldt.

9.4.3 De beløbsmæssige afgrænsninger (§ 35)

Derudover er det generelt vores opfattelse, at den fastsatte beløbsmæssige

grænse på 10 mio. kr. er urimeligt høj og helt ude af proportion med hensynene

bag bestemmelsen. Grænsen bør således sættes ned til fx 3 mio. kr., og bør i

hvert fald ikke være højere end 5 mio. kr. Såfremt modellen med de årlige

vurderinger af væsentlighedsgrænsen anvendes, jf. bemærkningerne ovenfor

under punkt 9.4.1, skal grænsen være tilsvarende lavere

–

fx på 1 mio. kr. Det

er desuden afgørende, at samlede forhold, som genererer omkostninger, ikke

splittes op i flere mindre dele, som så hver især falder under

væsentlighedsgrænsen, jf. bemærkningerne ovenfor.

9.4.4 Tab på debitorer (§§ 21 og 22)

Radius opfordrer til, at der ikke i forhold til situationen med tab pga. manglende

betaling fra elhandlere (§ 21) opereres med et væsentlighedskriterie eller

alternativt, at væsentlighedskriteriet udformes som en bagatelgrænse på fx

10.000 kr.

Der vil typisk vil være tale om situationer, der opstår med års mellemrum, hvor

det giver bedre mening med en 1-til-1 omkostningsdækning på det pågældende

tidspunkt, end at omkostningerne via gennemsnittet ruller ind i den

efterfølgende reguleringsperiode. I sidstnævnte tilfælde vil de påvirke rammerne

mange år efter, at omkostningen er afholdt, hvilket vil være konsekvensen af

den foreslåede bestemmelse for de netvirksomheder, der lider et tab, som

falder under væsentlighedskriteriet.

Hvis der opereres med et væsentlighedskriterie, vil det indebære, at situationen,

hvor en elhandler går konkurs, håndteres forskelligt i forhold til de berørte

netvirksomheder, hvilket må anses som uhensigtsmæssigt. Det vil således

være ulogisk og svært forklarligt over for kunderne, at omkostningen i forhold til

nogle netvirksomheder dækkes (via et tillæg), når den indtræffer, og i forhold til

andre netvirksomheder i stedet indgår i beregningen af omkostningsrammen for

den efterfølgende reguleringsperiode, og på den måde påvirker

opkrævningsretten flere år frem.

Radius er opmærksom på, at anvendelsen af væsentlighedskriterier til dels er

båret af et hensyn til at lette og reducere Energitilsynets administrative opgaver.

Vores ref. cajbs

Side 47/61

Også i forhold til dette hensyn må det imidlertid forventes, at det vil være mere

hensigtsmæssigt, at der foretages en ensartet håndtering og sagsbehandling af

de berørte netvirksomheders tab end, at der først skal foretages vurderinger af

væsentlighedskriteriet ud fra de tre fastsatte kriterier for alle de berørte

netvirksomheder, og derefter en forskellig sagsbehandling, som munder ud i

forskellige afgørelser alt efter udfaldet af væsentlighedsvurderingen.

Endelig bemærkes det, at også bestemmelsen i § 22 taler for, at der ikke

opereres med et væsentlighedskriterie i § 21. Bestemmelsen kan således

indebære, at det efterfølgende modtagne beløb til hel eller delvis dækning af et

tab, som der er givet tillæg for efter § 21, bringer det samlede tab ned under

væsentlighedskriteriet. Hvis det allerede givne tillæg efter § 21, så skal trækkes

tilbage, vil det kun give yderligere administration for Energitilsynet og det

berørte selskab. På den anden side vil det udgøre en forskelsbehandling

mellem selskaberne, hvis tillægget opretholdes.

Radius finder det således ikke rimeligt, hvis der skal være et

væsentlighedskriterie for tab på elhandelsvirksomheder, men anerkender, at

der jf. lovbemærkningerne side 51 skal fastsættes et væsentlighedskriterie i

disse tilfælde. I lyset af lovbemærkningerne foreslår Radius derfor, at der i

forhold til situationerne med tab på debitorer indføres et væsentlighedskriterie i

form af en bagatelgrænse, således at tabet anses for væsentligt og kan dækkes

via tillæg, hvis tabet udgør 10.000 kr. eller derover. Dette vil mindske de

førnævnte problemstillinger.

9.5

Justering af rammer (§§ 36-38)

Vores ref. cajbs

Opsummering

Radius mener, at bestemmelserne i §§ 36-38 generelt er unødigt

komplicerede, og at bestemmelserne rummer store risici for

fejlfortolkninger. Henset til bestemmelsernes centrale betydning, bør der

være klarhed over indholdet af disse bestemmelser.

Radius foreslår derfor, at bestemmelserne generelt gennemgås med

henblik på at gøre formuleringerne mere klare og præcise.

I det omfang sigtet med § 37 er, at ansøgninger om tillæg skal være en

integreret del af reguleringsregnskabet og skal være underkastet

revision, opfordrer vi til, at kravene ikke ledsages af rigide krav til

dokumentation.

I forhold til bestemmelsen i § 38 foreslår Radius, at der fastlægges en

bagatelgrænse for indberetningspligten, da manglende opfyldelse er

sanktioneret med bødestraf, hvilket vil være ude af proportion for så vidt

angår bagatelagtige forhold.

Side 48/61

9.5.1 Beregningen af tillæg og fradrag (§ 36)

Bestemmelsen i § 36 er meget central, idet den regulerer, hvordan

indtægtsrammen skal justeres som følge af mer- eller mindreomkostninger til

nye opgaver mv. Bestemmelsen er imidlertid meget kompleks og er vanskelig at

forstå, hvilket er uheldigt, da det er væsentligt, at netvirksomhederne har

klarhed over effekterne af disse centrale bestemmelser, og da usikkerhed om

udlægningen af bestemmelserne kan få store utilsigtede konsekvenser.

I det følgende gives der en række eksempler på de usikkerheder, som

bestemmelserne rejser.

Bestemmelsen er i forhold til justeringer af omkostningsrammen opdelt i stk. 2

og stk. 3, hvor stk. 2 omhandler justeringer, der vedrører nye eller ændrede

anlæg, og stk. 3 omhandler øvrige justeringer af omkostningsrammen, dvs.

justeringer, der alene vedrører driftsomkostninger. Stk. 2 kan dog også

indebære justeringer med driftsomkostninger, selvom der også vil være tale om

afskrivninger. Denne struktur i opdelingen af stk. 2 og 3 forekommer ikke logisk,

og bestemmelserne kunne med fordel samles i et stk. Svagheden ved

strukturen kommer bl.a. til udtryk i de øvrige dele af bestemmelsen, som i

højere grad er opbygget i forhold til de enkelte omkostningselementer. Således

fx i stk. 8, som vedrører driftsomkostninger, men som kun henviser til stk. 3.

I stk. 5, sidste punktum, fremgår det, at der ved opgørelsen af tillægget skal

modregnes et beløb, der dækker de omkostninger, som netvirksomheden ville

have haft til ”drift, vedligeholdelse og fornyelse”.

Det kunne her være

hensigtsmæssigt at anvende termerne ”driftsomkostninger og afskrivninger”,

som i øvrigt begge bør være definerede, jf. bemærkningerne til definitionerne i §

Stk. 6 vedrører ændringer af den fremadrettede forrentningsbase ved

anlægsinvesteringer. Imidlertid er der i bestemmelsen henvist til stk. 3, som kun

vedrører rene driftsomkostninger, der ikke er knyttet til anlægsinvesteringer.

Dette må være en fejl, og henvisningen skal i stedet være til stk. 4.

I stk. 8 fremgår det, at der kan anvendes omkostningsækvivalenter til brug for

justeringer efter stk. 3

–

dvs. i forhold til rene driftsomkostninger. Vi er enige i, at

omkostningsækvivalenter anvendes i forhold til driftsomkostninger. Imidlertid

kan der også indgå driftsomkostninger i en forhøjelse af omkostningsrammen

efter stk. 2, og der bør også kunne anvendes omkostningsækvivalenter i forhold

hertil. Bestemmelsen bør derfor også henvise til stk. 2, og det kunne med fordel

skrives direkte ind i bestemmelsen, at omkostningsækvivalenterne anvendes i

forhold til driftsomkostninger, så der ikke kan opstå tvivl herom.

I stk. 9 er der henvist til

”de aktuelt fastsatte anlægskategorier”

under

henvisning til stk. 6. Det fremgår af bestemmelsen, at hvis en netvirksomhed

kan dokumentere, at et konkret anlæg falder uden for anlægskategorierne, så

kan netvirksomhedens egne dokumenterede omkostninger anvendes i

Vores ref. cajbs

Side 49/61

beregninger efter godkendelse af Energitilsynet. I stk. 6 fremgår det imidlertid,

at hovedstolen ved en anlægsinvestering udgøres af de faktiske omkostninger

til anlægget. Vi forstår på den baggrund ikke sigtet med bestemmelsen i stk. 9,

da det netop i stk. 6 er fastslået, at det er de faktisk afholdte omkostninger, der

skal anvendes, hvilket vi i øvrigt kan tilslutte os. Muligvis er der tale om, at stk. 9

i stedet skal henvise til stk. 7.

I stk. 10 fremgår det, at Energitilsynet hvert femte år skal gennemgå

standardlevetider, gennemsnitlige omkostninger og anlægskategorier. Så vidt vi

kan vurdere, vil ændringer af fx standardlevetider også kunne få konsekvenser

for anlæg, som der ikke gives tillæg for. Det forekommer derfor ikke oplagt at

bestemmelsen skal placeres i § 36, som omhandler beregning af justeringer af

rammer. I forhold til standardlevetider bemærker vi desuden, at det i § 43, stk.

5, fremgår, at afskrivninger på aktiver, der er anskaffet efter 2017, afskrives

efter de standardlevetider, der er nævnt i Indtægtsrammebekendtgørelsens

bilag 5. Eftersom standardlevetiderne således er skrevet direkte ind i

bekendtgørelsen, kræver det en ændring af bekendtgørelsen, hvis

standardlevetiderne skal ændres, og det forekommer vidtgående, hvis

Energitilsynet hvert femte år skal gennemgå og vurdere disse.

Af stk. 11 fremgår det, at justeringen af omkostningsrammen og den

fremadrettede aktivbase tidligst sker fra det tidspunkt, hvor et anlæg

idriftsættes. Denne bestemmelse giver imidlertid ikke mening i forhold til de

justeringer af omkostningsrammen, som sker efter stk. 3, hvor der slet ikke er

tale om anlægsinvesteringer. Bestemmelsen bør henvise til stk. 2, 4 og 5.

Stk. 12 er meget svær at forstå. I første del af bestemmelsen er der beskrevet

en situation, hvor en netvirksomhed ansøger om justering af hhv.

omkostningsrammen eller den fremadrettede aktivbase efter det reguleringsår,

hvor omkostningerne begyndte at påvirke netvirksomhedens omkostninger.

Dette er imidlertid normalsituationen, jf. § 37, stk. 1, idet en ansøgning om

forhøjelse typisk

–

sammen med reguleringsregnskabet - vil blive indsendt til

Energitilsynet året efter det reguleringsår, hvor omkostningerne er begyndt at

påvirke netvirksomhedens omkostningsniveau. Vi gætter derfor på, at

situationen, der beskrives, må indebære, at ansøgningen er indsendt til

Energitilsynet, efter at omkostningerne har påvirket netvirksomhedens

omkostningsniveauer i flere år. Anden del af bestemmelsen indebærer, at

Energitilsynet i den situation, hvor bestemmelsen er tiltænkt anvendt, skal tage

højde for, at netvirksomhedens omkostningsramme hhv. fremadrettede

aktivbase kan indeholde delvis dækning af de omhandlede omkostninger. Dette

kan, så vidt vi forstår, kun være tilfældet, hvis der i den mellemliggende periode

har været fortaget en genberegning af rammerne ved overgangen til en ny

reguleringsperiode, og at de omhandlede omkostninger både påvirker

niveauerne før og efter genberegningen. Dette er imidlertid et gæt, da det på

ingen måder står klart ud fra formuleringen af bestemmelsen.

Vores ref. cajbs

Side 50/61

I stk. 14 introduceres et nyt begreb

–

”standardværdier”.

Det er uklart, hvad der

menes med dette. Det er muligt, at der menes omkostningsækvivalenter

og/eller standardlevetider. Dette bør i givet fald fremgå direkte af

bestemmelsen.

9.5.2 Ansøgninger om justeringer (§ 37)

Bestemmelsen i § 37 regulerer forhold omkring ansøgninger om tillæg,

herunder frister og dokumentationskrav. Det er uklart for Radius, om

ansøgningerne skal være en integreret del af reguleringsregnskabet, som man

ledes til at forstå ud fra stk. 3 (”dokumentation

for ansøgninger (…) indgår i

reguleringsregnskabet”),

eller om ansøgningerne blot skal indsendes ”senest

sammen med reguleringsregnskabet”, som det fremgår af stk. 1. Dette bør

gøres klart og konsistent i bestemmelsen.

I det tilfælde at ansøgningerne skal være en integreret del af

reguleringsregnskabet, vil de skulle underkastes revision, hvilket umiddelbart vil

påføre selskaberne en ekstra byrde i forbindelse med ansøgningerne. Radius

har forståelse for, at der skal være kontrol (og selvkontrol) med ansøgningerne,

og er derfor heller ikke afvisende over for revision af ansøgninger, hvis det vel

at mærke vil kunne lette Energitilsynets efterfølgende sagsbehandling. Men

samtidig er det vigtigt, at kravet om revision ikke samtidig suppleres med rigide

krav til dokumentation. Stk. 3 bemyndiger netop Energitilsynet til at fastlægge

dokumentationskrav. Med revision af ansøgningerne bør der være rimelige

rammer for form og indhold af dokumentationen.

9.5.3 Indberetninger vedrørende reducerede omkostninger (§ 38)

Bestemmelsen i § 38 regulerer netvirksomhedernes indsendelse af oplysninger

ved bortfald af omkostninger. Af stk. 2 fremgår, at netvirksomheden har pligt til

at indberette oplysninger om alle forhold, som falder bort, uanset om

omkostningerne er væsentlige eller ej. Dette er et meget vidtgående krav uden

proportionalitet.

Radius har forståelse for, at der skal være en indberetningspligt, men i praksis

vil det være meget vanskeligt at administrere dette for netvirksomhederne (og

for Energitilsynet), når alt skal indberettes. Radius opfordrer Energistyrelsen til

at fastlægge en bagatelgrænse, som kan afgrænse indberetningspligten.

Vores ref. cajbs

Side 51/61

9.6

Vedvarende ineffektive netvirksomheder og evaluering (§§ 39 og 40)

Vores ref. cajbs

Opsummering

Radius mener, at det er fornuftigt at have særligt fokus på selskaber, der

ikke agerer økonomisk rationelt ved fx ikke at effektivisere. Omvendt bør

konsekvensen være, at selskaber, der arbejder seriøst med

effektiviserings- og dokumentationsinitiativer, bør reguleres mindre

restriktivt og med deraf følgende mindre administrativ byrde for

selskaberne og regulator. Radius ser imidlertid en risiko for, at

mekanismen fanger selskaber, der reelt agerer effektivt, men af den ene

eller anden grund oplever stigende omkostninger. Derudover finder

Radius det overflødigt at pålægge Energitilsynet endnu et kontinuerligt

omfattende evalueringsansvar, da vi forstår mekanismen som en

undtagelsesmekanisme.

Radius foreslår derfor, at grænsen fastsættes højere end 105 procent, og

at Energitilsynets evalueringspligt begrænses til en evaluering inden

udgangen af år 4 i anden reguleringsperiode, jf. lovbemærkningerne.

9.6.1 Vedvarende ineffektive netvirksomheder (§ 39)

Radius mener, at den rimelige grænse for, hvornår mekanismen skal træde i

kraft ligger et sted mellem 105 og 115 procent, og at den foreslåede grænse i

bekendtgørelsesteksten på 105 procent er i underkanten, mens formlen i bilag

4, der viser 110 procent, måske fastsætter en mere rimelig grænse.

Uanset hvad ovennævnte niveau fastsættes til, er det vigtigt, at Energitilsynet

efterfølgende foretager en konkret vurdering af den pågældende

netvirksomhed. I den forbindelse beder Radius om, at det i § 39, stk. 4,

præciseres, at der er tale om to særskilte vurderinger fra Energitilsynet, som

begge skal være opfyldt, før en virksomhed kan betegnes som vedvarende

ineffektiv: 1) om netvirksomhedens omkostningsniveau skyldes eksogene

forhold, og 2) om netvirksomheden har undladt at reagere på reguleringens

indbyggede incitamenter. Det betyder konkret, at

”men”

bør erstattes af

”og”.

Anvendelsen af ”men” synes således at lægge en forudsætning ind i

bestemmelsen om, at såfremt den første vurdering er opfyldt, så vil den anden

forudsætning også være opfyldt, hvilket ikke nødvendigvis er tilfældet.

I forhold til vurdering 2) vedrørende netvirksomhedens reaktion på incitamenter,

bør Energitilsynets eventuelle vurdering af en netvirksomhed som

”vedvarende

ineffektiv” bl.a. indeholde en vurdering af, om netvirksomheden har reageret,

uden at det endnu er kommet fuldt ud til udtryk i omkostningerne, og en

forklaring af netvirksomhedens incitament til ikke at følge reguleringens

incitamenter. Således mener vi, at Energitilsynet skal tage stilling til konkrete

effektiviseringsinitiativer, inden en netvirksomhed kan kaldes

”vedvarende

ineffektiv”.

Side 52/61

Derudover foreslår Radius, at § 39, stk. 5, omformuleres, så det er klart, at det

er ved mindre overskridelser af grænsen på 105/110/115 procent af

omkostningsrammen, at Energitilsynet kan fastsætte næste periodes rammer

under hensyn til en andel af de pålagte effektiviseringskrav. Det bør være klart,

at forrige periodes effektiviseringskrav hverken helt eller delvist bæres med over

i næste reguleringsperiode, hvis grænsen på 105/110/115 procent ikke er

overskredet.

Desuden bør det i samme bestemmelse tilføjes, at effektiviseringskrav, der er

blevet ført med i en ny reguleringsperiode, ikke indgår i næste vurdering (5 år

senere) af, om netvirksomheden har effektiviseret tilstrækkeligt til ikke længere

at være kategoriseret som

”vedvarende

ineffektiv”. Med udkastets formulering

kan en netvirksomhed, der følger med de pålagte krav, alligevel risikere at blive

erklæret

”vedvarende

ineffektiv” på grund af et gammelt

effektiviseringsefterslæb.

9.6.2 Evaluering (§ 40)

Radius mener, at kravet i § 40 om, at Energitilsynet i hver reguleringsperiode

foretager en evaluering af modellen for identifikation af vedvarende ineffektive

netvirksomheder, er en administrativ forpligtelse for Energitilsynet, der ligger ud

over den, der beskrevet i lovbemærkningerne. I lovbemærkningerne står, at

Energitilsynet skal foretage en evaluering inden udgangen af år 4 i anden

reguleringsperiode (altså senest 31. december 2026). Vi mener, at forpligtelsen

er overflødig og dermed kommer til at udgøre en unødvendig belastning, der

utvivlsomt vil trække ressourcer fra andre arbejdsopgaver.

Samtidig noterer Radius dog, at Energitilsynet altid har muligheden for af egen

drift at indstille til ministeren, at der foretages en bekendtgørelsesændring,

såfremt Energitilsynet vurderer, at en ændring vil lette Energitilsynets arbejde

eller i højere grad afspejle lovens formål. Det bør således overlades til

Energitilsynet at vurdere, om der er behov for en evaluering, og i givet fald,

hvad denne evaluering bør indeholde.

Vi bemærker desuden, at Energitilsynets rolle og organisering i henhold til

Stemmeaftalen af 4. oktober 2017 skal justeres, og at det i det lys vil være mere

hensigtsmæssigt at afvente en afklaring, før Energitilsynet pålægges nye

forpligtelser, der ligger uden for de forventede kerneopgaver.

Radius mener således, at det bør være et selvstændigt mål at minimere

unødvendige forpligtelser

–

for tilsynet og øvrige aktører.

Vores ref. cajbs

Side 53/61

10. Fastsættelse af forrentning (§§ 41 og 42)

10.1 Forrentning af den historiske aktivbase (§ 41)

Opsummering

Radius mener, at en eventuel forsinkelse i Energitilsynets godkendelse af

reguleringsregnskaber, uafklarede sager eller ændringer i tidligere

afgørelser ikke skal ligge netvirksomhederne til last i overgangsperioden

fra den nugældende regulering til den foreslåede.

Radius foreslår, at formuleringerne i Indtægtsrammebekendtgørelsens §

41, stk. 6, præciseres, således at det bliver klart, at enhver afgørelse, der

øger merforrentningens størrelse i årene 2013-2017, kan give anledning

til en reduktion af fradraget for merforrentning i henhold til § 41, stk. 3.

Forrentningen af den historiske aktivbase fastsættes til minimum af det

nuværende forrentningsloft og selskabernes maksimale forrentning givet ved

deres indtægtsramme og omkostningsniveau i 2012-2014. Hertil kommer

korrektioner for merforrentning i perioden 2013-2017. Det betyder, at

netvirksomhedernes mulighed for gennem merforrentning at få andel i værdien

af deres historiske effektiviseringstiltag bortfalder fra 2018. Dermed bliver det

meget vigtigt for netvirksomhederne, at de kender deres indtægtsrammer mv. til

og med 2017, da en for stor eller for lille merforrentning frem til 2018 har

konsekvenser for selskabernes økonomi de næste 40 år.

§ 41, stk. 6, søger at imødekomme en situation, hvor en efterfølgende afgørelse

ændrer på forudsætningerne for en netvirksomheds valg af merforrentning i

2013-2017, sådan at en netvirksomhed får mulighed for at korrigere sit valg af

merforrentning. Radius mener, at det er fornuftigt og nødvendigt med disse

muligheder for efterkorrektion, men mener, at den foreslåede formulering enten

er utilstrækkelig eller bør præciseres. Det er således indskrevet som

forudsætninger i bestemmelsen, at der skal være tale om ”en efterfølgende

myndighedsafgørelse” som ”forhøjer merforrentningen”.

Det er uklart, hvad der

præcist ligger i disse krav, men det vurderes ikke at være tilstrækkeligt, at

korrektionsmuligheden eksisterer i tilfælde, hvor en afgørelse bliver lavet om, og

at det kun er i tilfælde af, at afgørelsen medfører forhøjet merforrentning.

Korrektionsmuligheden skal gælde alle situationer, hvor en afgørelse ændrer på

en netvirksomheds formodninger om deres indtægtsrammer mv.

Af samme årsag mener Radius, at det er unødvendigt og risikabelt at indsætte

en tidsfrist for reduktion af merforrentning (til 2022), da overholdelse af denne

forudsætter, at reguleringsregnskaberne til og med 2017 er endeligt godkendt.

§ 41, stk. 4, omhandler den situation, hvor en afgørelse har givet anledning til

en forhøjet merforrentning, som netvirksomheden ønsker at reducere ved at

tilbagebetale for meget opkrævet merforrentning i henhold til § 41, stk. 3.

Radius mener, at det i den forbindelse vil være hensigtsmæssigt at specificere i

Vores ref. cajbs

Side 54/61

stk. 3 eller 4, at det er den senest opkrævede merforrentning, der tilbagebetales

og dermed betales renter af.

Vi forstår, at meningen med § 41, stk. 2, er, at den gennemsnitlige mulige

forrentningssats, jf. stk. 1, nr. 2, reduceres for merforrentning, der ville have

givet anledning til en indtægtsrammereduktion efter 2014 i den gældende

regulering. Da det ikke er entydigt i den foreslåede formulering, opfordrer vi til,

at det præciseres. Den samme præcisering bør desuden ske i

overgangsbestemmelsen, § 57, stk. 2, nr. 5. Se også vores kommentarer hertil i

punkt 15 om overgangsbestemmelserne. Meningen er netop, at der skal være

overensstemmelse mellem den gevinst et selskab har ved merforrentning og

den straf, som selskabet får i kraft af reducerede fremtidige

forrentningsmuligheder.

10.2 Forrentning af den fremadrettede aktivbase

–

WACC-

bekendtgørelsen (§ 42)

Opsummering

Radius mener, at det er fornuftigt, at forrentningssatsen fremover

fastsættes ved beregning af en standardiseret WACC for et stand alone

elnetselskab, som det er anbefalet af ekspertgruppen med samme formål

og i elforsyningsloven. Vi mener imidlertid, at der er enkelte tekniske

–

men centrale

–

modelspecifikationer, der er udeladt i bekendtgørelsen.

Derudover mener Radius fortsat, at den WACC, som bekendtgørelsen

giver anledning til, ikke vil afspejle de faktiske kapitalomkostninger.

Særligt ikke med de nuværende lave renter.

Radius foreslår, at det ikke er beta-egenkapital, men beta-aktiv, der

fastsættes i bekendtgørelsen, og at der fastsættes en omregningsformel i

bekendtgørelsen, jf. ekspertgruppens anbefaling.

Den korrekte beregning af WACC er en forudsætning for, 1) at

netvirksomheden får et uforstyrret investeringsincitament, og 2) at forbrugernes

priser henholdsvis netvirksomhedernes indtægter over tid afspejler de

nødvendige bagvedliggende omkostninger. Radius er bekymret for, at denne

bekendtgørelse systematisk vil skævvride incitamentet væk fra at investere og

vil underkompensere netvirksomhederne og gøre det meget svært at føre en

økonomisk bæredygtig forretning.

Hvad angår den tekniske beregning af WACC består den basalt set af en

beregning af en egenkapitalforrentning og en fremmedkapitalforrentning, som

sammenvægtes til en enkelt sats. Bekendtgørelsen afspejler generelt

ekspertgruppens metodemæssige anbefalinger til dette. På et enkelt punkt

mangler der dog en væsentlig mellemregning, idet det i bekendtgørelsen er

beta-egenkapital, der er defineret, hvor ekspertgruppens metode er at fastsætte

beta-aktiv og ud fra denne værdi beregne beta-egenkapital ved hjælp af en

specifik omregningsformel, hvori fordelingen mellem egenkapital og

Vores ref. cajbs

Side 55/61

fremmedkapital er den vigtigste parameter. Omregningsformlen afspejler, at jo

højere gældsandel, desto større risiko bærer den enkelte enhed egenkapital, og

desto større bliver beta-egenkapital. Ved kun at definere beta-egenkapital, er

der en risiko for at glemme denne sammenhæng, hvis gældsandelen ved en

senere lejlighed ændres fra de foreslåede 50 procent.

Vores ref. cajbs

11. Værdiopgørelse og afskrivning m.v. (§ 43)

Bestemmelsen i § 43, stk. 2, bør tidsmæssigt afgrænses således, at den

vedrører aktiver, der økonomisk er idriftsat i perioden fra den 1. januar 2005 til

den 31. december 2017.

12. Differencer (§ 45)

Opsummering

Radius mener, at en strafrente på differencer i kundernes favør skal

fastsættes under hensyntagen til netvirksomhedernes muligheder for at

have overensstemmelse mellem netselskabets indtægter og

indtægtsrammen.

Radius foreslår, at der laves et spænd på differencer i kundernes favør

på 5% af indtægtsrammen, hvor strafrenten er WACC, mens differencer

ud over dette spænd sættes til WACC+1%.

Radius finder overordnet håndteringen af differencer i § 45 lettere at

administrere i forhold til det gældende system, der er unødigt kompliceret for

netvirksomhederne og Energitilsynet.

Fra lovbemærkningerne side 52 er det fastslået, at differencer i kundernes favør

skal forrentes med en strafrente, og i § 45 om differencer er strafrenten sat til

den officielle udlånsrente samt et tillæg på 8%.

Det er en meget høj rente i forhold til, at det er umuligt for netselskabet at

ramme indtægtsrammen præcist, og derudover er det umuligt for netselskabet

at regulere indtægterne smidigt i løbet af et år.

Den endelige indtægtsamme for et reguleringsår fastsættes tidligst 11 måneder

efter reguleringsårets afslutning og er derfor forbundet med usikkerhed i løbet af

reguleringsåret. Samtidig opkræves indtægterne i løbet af reguleringsåret og

kan ikke reguleres efterfølgende.

Udover at netselskabet ikke kender indtægtsrammen i løbet af reguleringsåret,

er det heller ikke smidigt at ændre indtægterne via tarifferne, da der er

varslingsregler, der samtidig skal overholdes. Et netselskab skal varsle

prisstigninger på et priselement på minimum 40 kr./måned eller 10% stigning

Side 56/61

fire måneder før i datahubben, og alle andre prisændringer skal varsles med

minimum en måned. Indtægterne via priserne kan derfor ikke ændres fra dag til

dag, men skal estimeres og varsles i god tid.

Netselskabet har en helt naturlig interesse i at opkræve indtægter, der svarer til

niveauet for indtægtsrammen. Samtidig har netselskabet en interesse i at

undgå prisstigninger, da det er en kommunikationsmæssigt stor opgave og

samtidig en administrativ tung proces, der skal planlægges i mere end fire

måneder, før de har effekt.

Derfor skal netselskabet balancere mellem at opkræve op til og ikke over

indtægtsrammen for at undgå en strafrente og samtidig ikke opkræve for lidt og

dermed få en for stor difference i netselskabets favør, da priserne efterfølgende

skal sættes op. Endelig er der et generelt ønske om at holde priserne stabile, så

de ikke ændrer sig flere gange i løbet af året.

Uanset hvor godt netselskabet end prøver at få indtægterne til at stemme

overens med indtægtsrammen, er det umuligt at ramme korrekt. Radius foreslår

derfor, at der introduceres et spænd på f.eks. 5% af indtægtsrammen på

differencer, som

forrentes med WACC’en.

Alt inden for denne margin vil være

ensbetydende med, at netvirksomhederne har ramt indtægterne rigtigt.

Hvis der opstår differencer i kundernes favør ud over dette spænd, er det

rimeligt og bestemt i loven, at kunderne kompenseres for de for meget

opkrævede beløb, indtil differencer i kundernes favør er afviklet. 8% er dog en

meget høj rente, når der som før beskrevet er en del usikkerhed forbundet med

at opkræve de korrekte indtægter, og derfor foreslår Radius at nedsætte renten

til WACC+1% for den del af differencerne i kundernes favør, der er ud over

spændet.

I § 45, stk. 2, står der, at beløb til afvikling af en differencesaldo ikke indgår i

beregningen af årets difference. Radius mener, at beløb til afvikling af

differencer fra tidligere år skal indgå i beregningen af årets difference, for at

afviklingen af differencer får virkning på differencesaldoen.

Vores ref. cajbs

13. Regnskaber (§ 48)

Opsummering

Radius mener, at de nuværende frister for fremsendelse af

reguleringsregnskabet samt korrektioner er rimelige, men anderkender at

Energitilsynet fremover fastsætter fristerne.

Radius foreslår, at korrektioner af reguleringsregnskabet, der ikke

skyldes netselskabet, behandles ens, uanset om korrektionen er i

forbrugernes eller netvirksomhedens favør.

Side 57/61

I den gældende indtægtsrammebekendtgørelse er der dels en frist for

fremsendelse af reguleringsregnskabet (31. maj) dels en frist for fremsendelse

af korrektioner til reguleringsregnskabet (31. august). Radius mener, at de

gældende frister er rimelige i forhold til, at selskaberne kan udarbejde

reguleringsregnskabet samt nå at rette op på eventuelle fejl. Radius ville derfor

foretrække, at disse frister fastholdes i indtægtsrammebekendtgørelsens § 48,

stk. 2, men anerkender, at det fremover er op til Energitilsynet at fastsætte

disse frister.

I § 48, stk. 3 og 4, indføres der en asymmetri i forhold til, om en korrektion skal

have effekt fra det år, den vedrører (hvis det er i kundernes favør), eller fra det

reguleringsår, hvor der endnu ikke er truffet afgørelse (hvis det er i selskabets

favør). Radius mener, at dette er rimeligt, i de tilfælde årsagen til en korrektion

alene kan henføres til selskabet. Hvis en korrektion omvendt skyldes en ændret

udmelding Energitilsynet eller på anden vis ikke kan henføres til selskabet, bør

en korrektion i forbrugernes og selskabets favør behandles ens.

Vores ref. cajbs

14. Klageadgang (§ 51)

Opsummering

Radius er bekymret for, at der i udkastet lægges op til, at

netvirksomhedernes mulighed for at klage over afgørelser begrænses.

Radius foreslår, at bestemmelsen i § 51, stk. 2, slettes, således at

netvirksomhederne ligesom i dag har fuld klageadgang i forhold til

afgørelser om indtægtsrammerne.

Det fremgår af § 51, stk. 2, at netvirksomhedernes mulighed for at klage over

afgørelser fra Energitilsynet begrænses i forhold til, hvad der er gældende i dag.

Således følger det af bestemmelsen, at såfremt Energitilsynet har truffet

afgørelse om et forhold, der indgår i grundlaget for en netvirksomheds

indtægtsramme, og dette er sket forud for afgørelsen om netvirksomhedens

indtægtsramme for det pågældende reguleringsår, så kan de forhold, som

følger af den første afgørelse ikke påklages til Energiklagenævnet efter

afgørelsen om netvirksomhedens indtægtsramme.

Bestemmelsen rejser en lang række spørgsmål, og det må overordnet anses for

retssikkerhedsmæssigt problematisk, at netvirksomhedernes klageadgang på

denne måde kan afskæres, og vi opfordrer Energistyrelsen til at overveje, om

der overhovedet er hjemmel til på denne måde at afskære klageadgangen.

En delafgørelse kan vedrøre væsentlige forhold og have konsekvenser, som

ikke fuldt ud står klart for netvirksomhederne, før en samlet afgørelse foreligger.

Desuden er det ikke ud fra bestemmelsen klart, i hvilket omfang en delafgørelse

skal være specifikt rettet mod det pågældende selskab.

Side 58/61

Dertil kommer, at det synes at følge af formuleringen af bestemmelsen, at

Energitilsynet har mulighed for ikke fuldt ud at følge indholdet af delafgørelsen

ved den samlede afgørelse om indtægtsrammen, hvilket forstærker

problematikken af den manglende klageadgang.

Vi opfordrer til, at bestemmelsen i § 51, stk. 2, slettes, således at

netvirksomhederne ligesom i dag har fuld klageadgang i forhold til afgørelser

om indtægtsrammerne.

Vores ref. cajbs

15. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser (§§ 53-61)

Opsummering

Radius mener, at der er flere elementer i de foreslåede bestemmelser,

der ikke fremstår tydelige nok, og som kan give anledning til

efterfølgende misforståelser.

Radius foreslår præciseringer af ikrafttrædelses- og

overgangsbestemmelserne som foreslået nedenfor.

Helt overordnet giver det en god struktur i hele bekendtgørelsen at have

ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelserne i et kapitel for sig selv, da der er

flere områder i overgangsperioden, der skal håndteres anderledes i

overgangsperioden end i de efterfølgende perioder.

Da overgangsbestemmelserne fastsætter indtægtsrammen i den første

reguleringsperiode, er det dog vigtigt, at bestemmelserne er meget klare, og

den foreslåede tekst indeholder flere elementer, der skal præciseres for at

undgå efterfølgende misforståelser:

I § 53, stk. 4, er det anført, at alle forhold, som vedrører indtægtsrammer for

perioden før 2018, skal behandles efter reglerne i bkg. nr. 195 af 4. marts 2016.

Dette kan imidlertid ikke være rigtigt i forhold til perioden inden bkg. nr. 195. Det

er således fortsat vigtigt, at hvis der er spørgsmål om indtægtsrammer i årene

inden 2018, så skal sådanne spørgsmål afgøres efter de regler, der var

gældende på det pågældende tidspunkt. Der bør derfor i bestemmelsen i § 53,

stk. 4, indføjes regler, som svarer til de nugældende regler i bkg. nr. 195, hvor

det i forhold til de enkelte reguleringsår er anført hvilken udgave af

bekendtgørelsen, der finder anvendelse.

Bestemmelsen i § 53, stk. 7, fastlægger, at det er årene 2012-2014, der skal

lægges til grund for beregning af korrektionsfaktoren, som beregnes til brug for

fastlæggelsen af det generelle effektiviseringskrav, jf. § 9. I denne bestemmelse

mangler der imidlertid en korrektion for de omkostninger, der bortfalder til

Engrosmodellen, jf. § 57, stk. 2, nr. 4, samt § 57, stk. 6. Omkostningerne til

Engrosmodellen er en del af driftsomkostningerne i 2012-2014 og bør derfor

ikke indgå i de omkostninger, der udmøntes generelle krav på, da de er

Side 59/61

bortfaldet i 2018 og korrigeret helt ud af indtægtsgrundlaget.

Overgangsbestemmelsen i § 54 om leveringskvalitet bør ikke begrænses til

2018 og 2019, men bør anvendes, indtil en ny model til er udviklet (se også

punkt 3).

Teksten i § 57, stk. 2, nr. 5, bør præciseres, så det tydeligere fremgår, hvad der

menes. F.eks. at merforrentning opstået i 2017 skal i 2018 give et tillæg på

100% af merforrentningen fra 2017 og i 2019 et tillæg på 67% af

merforrentningen fra 2017. For merforrentning opstået i 2016 skal der gives et

tillæg på 67% af merforrentningen fra 2018. Og merforrentning i 2015 skal

slettes i teksten, da det ikke skal give et tillæg i 2018.

§ 57, stk. 5, er svær at forstå i den foreslåede form. Bestemmelsen lægger sig

tæt op ad bestemmelsen i § 57, stk. 2, nr. 1, og der henvises til stk. 5 i stk. 2, nr.

1. I stk. 5 er der dog ikke en henvisning til stk. 2, hvilket ville forbedre

forståelsen. Derudover skal det præciseres, at stk. 5 omhandler

indtægtsrammen, forrentningsloft og effektiviseringskrav for perioden 2015-

2017, da bestemmelsen i modsat fald kan give anledning til tvivl og

misforståelser.

I § 57, stk. 6, skal fradraget af engrosmodellen opgøres ved at bytte rundt på de

to elementer i beregningen, da fradraget ellers vil blive negativt, således at

resultatet bliver positivt. Det vil sige, at fradraget skal være:

De pristalsregulerede omkostninger til opgaver vedrørende håndtering af

elhandelsvirksomheder og elforbrugere i 2015 fratrukket de pristalsregulerede

omkostninger til opgaver vedrørende håndtering af elhandelsvirksomheder og

elforbrugere i 2017.

Vores ref. cajbs

Radius forstår det således, at fradraget for engrosmodellen beregnes på

baggrund af de enkelte netvirksomheders egne omkostninger. Dette er en

rimelig model, der tager hensyn til de enkelte netvirksomheders situation, og det

bør fremgå tydeligere i § 57, stk. 6, at det er selskabsspecifikke omkostninger,

der bruges til beregning af fradraget.

I § 59, stk. 1, bør bestemmelserne justeres, så det fremgår, at det er væsentlige

meromkostninger i 2015-2017 set i forhold til 2012-2014, der er afgørende for,

om justeringen medtages. F.eks. bør en anlægslov, der er vedtaget i 2014, men

først genererer meromkostninger i 2015-2017, også være omfattet af

bestemmelsen, og det er den ikke i den foreslåede form.

For bemærkninger vedrørende infrastrukturprojekter i § 59, stk. 1, henvises til

punkt 9.3.3.2.

Forrentningsrammen (§ 60) har samme opbygning som i § 7, og dermed

fremkommer samme forvirring om begreber og samme kompleksitet i

opbygningen i § 60 som i § 7, der efter vores overbevisning er forkert. Der

henvises til kommentarerne i punkt 4.

Side 60/61

Vores ref. cajbs

Radius ser frem til den videre proces. Vi vil naturligvis gerne uddybe

bemærkningerne i vores høringssvar, hvis det skulle ønskes.

Med venlig hilsen

Radius Elnet

Cäthe Juul Bay-Smidt

Side 61/61

Høringssvar

–

Udkast til bekendtgørelse om indtægtsrammer for

netvirksomheder samt Udkast til bekendtgørelse om forrentningssats

(WACC)

SEAS-NVE Net A/S (herefter SEAS-NVE) takker for muligheden for at kommentere på

Udkast til bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder (herefter

Indtægtsrammebekendtgørelsen) samt Udkast til bekendtgørelse om forrentningssats

(WACC) (herefter WACC-bekendtgørelsen).

SEAS-NVE tilslutter sig kommentarer anført i Dansk Energis høringssvar til samme

bekendtgørelser. Nærværende høringssvar indeholder SEAS-NVEs supplerende

bemærkninger.

Høringssvaret er opbygget i et kapitel vedrørende Indtægtsrammebekendtgørelsen

henholdsvis WACC-bekendtgørelsen. Hvert kapitel er struktureret således, at SEAS-

NVEs overordnede bemærkninger til bekendtgørelsen fremgår indledningsvist,

hvorefter SEAS-NVEs bemærkninger til udvalgte områder følger.

Vi har forsøgt at være konkrete og detaljerede i vores kommentering som bidrag til

konstruktivt at få fastlagt tydeligere rammer i de endelige bekendtgørelser. Som anført

nedenfor foreslår vi, at Energistyrelsen inddrager såvel Energitilsynet som branchen

med henblik på at sikre en mere praktisk anvendelse af bekendtgørelserne. Til dette

bidrager SEAS-NVE naturligvis gerne.

Dato:

25. oktober 2017

SEAS-NVE

NET A/S

Hovedgaden 36, 4520 Svinninge

Telefon 70 29 20 24, CVR nr. 28 11 32 85

www.seas-nve-net.dk

Side:

2/16

INDTÆGTSRAMMEBEKENDTGØRELSEN

1. Indledende bemærkninger

Generelt ser SEAS-NVE positivt på, at flere af intentionerne med ny regulering er

videreført i Indtægtsrammebekendtgørelsen. SEAS-NVE er dog samtidig bekymret

over, at flere af de centrale hensyn opstillet af Elreguleringsudvalget ikke synes

afspejlet tilstrækkeligt i nuværende udkast til Indtægtsrammebekendtgørelsen. Det

drejer sig særligt om hensynet til forudsigelighed for investor, administrerbarhed samt

robustheden i ny regulering.

Vi anerkender det store arbejde, der er lagt i udformningen af

Indtægtsrammebekendtgørelsen. Det nuværende udkast bærer dog præg af tidspres

og heraf manglende praktiske hensyn.

Det er vores opfattelse, at det nuværende udkast til Indtægtsrammebekendtgørelse

ikke er gennemarbejdet i en sådan grad, at den rent praktisk kan anvendes til

udmøntning af ny regulering for landets netvirksomheder.

1.1. Kvalitet og struktur

Bekendtgørelsen er rodet, mangler sammenhæng på tværs og indeholder en række

uhensigtsmæssigheder. Bekendtgørelsen mangler desuden definitioner af helt centrale

elementer i reguleringen, ligesom beskrivelser af flere helt centrale forhold i ny

regulering er uklare i en sådan grad, at hensigten og dermed udmøntningen af disse

forhold kan tolkes på flere væsentligt forskellige måder.

Disse forhold skaber hverken administrerbarhed eller robusthed i den fremtidige

regulering af netvirksomhederne. Det giver derfor anledning til stærk bekymring og

utilstrækkelig forudsigelighed for såvel forbrugere og investorer. Dette kan ikke være i

hverken Energistyrelsens, Energitilsynets, forbrugernes eller netvirksomhedernes

interesse.

SEAS-NVE foreslår derfor, at der foretages en gennemgribende gennemskrivning af

Indtægtsrammebekendtgørelsen med fokus på administrerbarhed, herunder struktur,

og øvrige ovenfor nævnte forhold. I denne forbindelse kan Energistyrelsen med fordel

inddrage såvel Energitilsynet og branchen som de væsentligste interessenter med

henblik på at sikre Indtægtsrammebekendtgørelsens praktiske anvendelse.

I forbindelse med en gennemskrivning foreslår SEAS-NVE

–

udover naturlige

fejlrettelser - konkret følgende;

Definitioner på alle relevante elementer i reguleringen, herunder fx

omkostningsramme, forrentningsramme, forrentningsgrundlag mv.

Sikring af at bestemmelser fremstår så klart, at der ikke skabes tvivl om

intentioner og metode

Sikring af sammenhæng på tværs af bekendtgørelsen

SEAS-NVE

NET A/S

Hovedgaden 36, 4520 Svinninge

Telefon 70 29 20 24, CVR nr. 28 11 32 85

www.seas-nve-net.dk

Side:

3/16

Øget sammenhæng til Årsregnskabslovens bestemmelser, som pt synes svag

Sikring af symmetri i reguleringen

Energistyrelsen kan i forbindelse med en gennemskrivning med fordel ligeledes

arbejde med Indtægtsrammebekendtgørelsens struktur med henblik på at undgå

nuværende udkasts mange henvisninger på tværs af bekendtgørelsen.

1.2. Udvidede beføjelser til Energitilsynet

Som anført i SEAS-NVEs høringssvar til Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om

elforsyning vækker den udvidede bemyndigelse til Energitilsynet bekymring. SEAS-

NVEs bekymring forstærkes med nuværende udkast til

Indtægtsrammebekendtgørelse.

Energitilsynet bemyndiges i Indtægtsrammebekendtgørelsen til at foretage skøn i flere

sammenhænge, herunder i relation til effektiviseringskrav. Som bemærket i SEAS-

NVEs høringssvar til Lov om ændring af lov om elforsyning vil udvidede beføjelser til

Energitilsynet kræve væsentligt styrkede ressourcer og kompetencer i Energitilsynet.

Vi er klar over, at der arbejdes på en styrkelse af Energitilsynets ressourcer og

kompetencer. Før denne transformation er gennemført, bidrager de udvidede

beføjelserne til Energitilsynet sammenholdt med kvaliteten af nuværende udkast til

Indtægtsrammebekendtgørelsen dog til uhensigtsmæssig usikkerhed om de fremtidige

rammer, som netvirksomhederne vil være underlagt.

2. Mere specifikke bemærkninger

Nedenfor følger SEAS-NVEs bemærkninger til udvalgte konkrete forhold og

bestemmelser i Indtægtsrammebekendtgørelsen. Bemærkningerne er struktureret i

følgende overordnede temaer med henvisninger til relevante bestemmelser;

Uklarheder

Uhensigtsmæssigheder

Effektiviseringskrav

2.1. Uklarheder

I vores gennemgang af Indtægtsrammebekendtgørelsen er vi stødt på en række

bestemmelser, som efter vores opfattelse indeholder fejl og/eller er uklare i en sådan

grad, at end ikke hensigten med bestemmelserne fremstår tilstrækkeligt klart;

Definitioner

Omkostninger

Afskrivning og forrentningsramme

Omkostningsramme

Tillæg/fradrag generelt

Nettab

Sammenhæng mellem bestemmelser og bilag

SEAS-NVE

NET A/S

Hovedgaden 36, 4520 Svinninge

Telefon 70 29 20 24, CVR nr. 28 11 32 85

www.seas-nve-net.dk

Side:

4/16

2.1.1. Definitioner

I Indtægtsrammebekendtgørelsens kapitel 1 § 2 søges en række væsentlige begreber

i reguleringen defineret. Dette går dog efter vores opfattelse galt en række steder,

ligesom der mangler definitioner af en lang række væsentlige begreber i reguleringen.

Omkostninger

Udover nedenstående bemærkninger til afskrivninger og forrentningsramme savnes en

definition af begrebet

Driftsomkostninger

i lighed med § 2 nr. 5 i gældende

bekendtgørelse nr. 195 af 4. april 2016. På nuværende tidspunkt anfører

Indtægtsrammebekendtgørelsen en definition af Omkostninger, der indeholder

afskrivninger og nettab. Afskrivninger er allerede defineret i § 2 nr. 1 og betegnes

normal vis ikke som omkostninger. Med en definition af driftsomkostninger i lighed med

gældende bekendtgørelse ville § 6 stk. 1 nr. 1 desuden kunne udelades.

Der savnes ligeledes en definition af

Påvirkelige omkostninger,

som ville kunne

anvendes i relation til udmøntning af effektiviseringskrav, jf. afsnit 2.3.

Afskrivninger og forrentningsramme

Definitionen i § 2 nr. 1

af afskrivninger synes meget generel og ikke særlig brugbar i

henhold til bekendtgørelsens øvrige bestemmelser, eftersom bekendtgørelsens kapitel

7 anfører, at afskrivninger opgøres forskelligt alt efter idriftsættelsesdato.

Ordlyden af definitionen i § 2 nr. 1

’Afskrivninger af en netvirksomheds

aktiver til brug

for den bevillingspligtige aktivitet’ giver desuden indtryk af, at afskrivninger i

bekendtgørelsens forstand alene omfatter afskrivninger på det såkaldte fremadrettede

forrentningsgrundlag, defineret som

’Værdien af netvirksomhedens

aktiver til brug for

den bevillingspligtige aktivitet’. Når det såkaldte historiske forrentningsgrundlag i § 2

nr. 6 defineres som ’Værdien

af netvirksomhedens netaktiver’, rummer definitionen af

afskrivninger således ikke afskrivninger af disse aktiver. Dette må efter vores

opfattelse være en fejl, hvilket vi imødeser en af- eller bekræftelse af.

Betegnelserne Fremadrettet henholdsvis Historisk forrentningsgrundlag anvendt i § 2

nr. 5 henholdsvis nr. 6 er efter vores opfattelse desuden ikke meningsgivende

betegnelser for det beskrevne indhold. Et forrentningsgrundlag må alt andet lige være

det grundlag, der forrentes. Det er ikke tilfældet i bestemmelsernes nuværende form,

da værdierne, som forrentes, er inklusiv 2%.

Betegnelser og misforståelser i forbindelse hermed tydeliggøres desuden i

Indtægtsrammebekendtgørelsens

§ 7 om Forrentningsrammen,

eksempelvis stk. 2,

hvor

’Den historiske aktivbase udgør det historiske forrentningsgrundlag i

reguleringsåret tillagt 2%’.

Der må efter vores opfattelse konsekvent være byttet om på ’aktivbase’ og

’forrentningsgrundlag’. Dette ønskes bekræftet.

SEAS-NVE

NET A/S

Hovedgaden 36, 4520 Svinninge

Telefon 70 29 20 24, CVR nr. 28 11 32 85

www.seas-nve-net.dk

Side:

5/16

Energistyrelsen kan med fordel i forbindelse med en gennemskrivning af

Indtægtsrammebekendtgørelsen vælge af definere såvel Historisk henholdsvis

Fremadrettet aktivbase som Historisk henholdsvis Fremadrettet forrentningsgrundlag,

hvor forrentningsgrundlaget defineres som det reelle forrentningsgrundlag, dvs.

aktivbasen inklusiv 2%. Dette ville desuden lette § 7, som pt i sin helhed ikke er

meningsgivende og med fordel kan forenkles væsentligt;

I stk. 2 anføres, at

’Den historiske aktivbase udgør det historiske forrentningsgrundlag i

reguleringsåret tillagt 2 pct.’.

Med de forslåede definitioner ovenfor kunne denne

bestemmelse udgå.

Hvis definitionerne, jf. ovenfor, blev formuleret i stil med

’Historisk aktivbase:

Den

afskrevne værdi af netvirksomhedens netaktiver idriftsat senest 31. december 2017’

ville der i § 7 ligeledes ikke kunne opstå tvivl om, hvorvidt det historiske

forrentningsgrundlag (i henhold til vores definition af forrentningsgrundlag) er den

afskrevne værdi. Dette fremgår ikke af bestemmelsen på nuværende tidspunkt.

I stk. 4 fremgår, at der

’tages udgangspunkt i de gennemsnitlige historiske og

fremadrettede forrentningsgrundlag i den foregående periode’.

Igen skaber ordet

’forrentningsgrundlag’ unødig forvirring. Vi opfatter bestemmelsen således, at der reelt

er tale om et gennemsnit af de realiserede bogførte/afskrevne værdier af

netvirksomhedens samlede aktiver, altså såvel aktiver idriftsat før og efter 31.

december 2017.

Vi forstår indholdet af § 7 i sin helhed således:

Definitioner

Historisk forrentningsgrundlag: Netvirksomhedens historiske aktivbase tillagt 2%

Fremadrettet forrentningsgrundlag: Netvirksomhedens fremadrettede aktivbase tillagt

Historisk aktivbase: Den afskrevne værdi af netvirksomhedens netaktiver idriftsat

senest 31. december 2017

Fremadrettet aktivbase: Den afskrevne værdi af netvirksomhedens aktiver til brug for

den bevillingspligtige aktivitet fratrukket den historiske aktivbase

Beregning af forrentningsramme

1) Forrentning af netvirksomhedens historiske forrentningsgrundlag justeret for:

a. Tillæg/fradrag baseret på afgørelser truffet i henhold til §§ 25-34

b. Ændringer i indikatorer og pristalsregulering

2) Forrentning af netvirksomhedens gennemsnittet fremadrettede

forrentningsgrundlag i foregående reguleringsperiode justeret for:

SEAS-NVE

NET A/S

Hovedgaden 36, 4520 Svinninge

Telefon 70 29 20 24, CVR nr. 28 11 32 85

www.seas-nve-net.dk

Side:

6/16

Tillæg/fradrag baseret på afgørelser truffet i henhold til §§ 25-34

Ændringer i indikatorer og pristalsregulering

Med en lignende formulering undgås desuden misforståelser af bestemmelsens stk. 6,

hvoraf det fremgår, at der tillægges ’akkumulerede

værdi… af afskrivninger på aktiver’.

Hvis der skal være sammenhæng til opgørelsen af historisk henholdsvis fremadrettet

aktivbase (vores definition) må der være tale om afskrevet anskaffelsesværdi af disse

aktiver.

Uanset om ovenstående foreslåede ændringer tages til efterretning, bør der foretages

en gennemskrivning og forenkling af § 7 med henblik på at undgå misforståelser og

lette bestemmelsens praktiske anvendelse.

2.1.2. Omkostningsramme

Indtægtsrammebekendtgørelsens

§ 57 om omkostningsrammen

i første

reguleringsperiode beskriver generelt opgørelsesmetoden på fornuftig vis. Stk. 1 nr. 2

og 3 angiver korrektioner for tillæg/fradrag til indtægtsrammen efter gældende regler.

Den gældende regulering arbejder med såkaldte varige henholdsvise midlertidige

tillæg/fradrag. Det fremgår af stk. 1 nr. 2 og 3 dog ikke klart, hvilken type tillæg/fradrag

efter gældende regulering, der er tale om. Vores forståelse er, at der er tale om den

gældende bekendtgørelses såkaldte midlertidige tillæg/fradrag, da varige tillæg/fradrag

alt andet lige bør være afspejlet i det omkostningsgrundlag, som lægges til grund for

beregningen af omkostningsrammen. Denne forståelse ønskes af- eller bekræftet.

2.1.3. Tillæg/fradrag generelt

Igennem hele Indtægtsrammebekendtgørelsen anvendes betegnelserne tillæg

henholdsvis fradrag i henhold til afgørelser.

Indtægtsrammebekendtgørelsen synes kompliceret af, at tillæg/fradrag justeres i hvert

reguleringsår. Der kunne med fordel arbejdes med justering i forbindelse med

gennemsnitsberegningerne til fastlæggelse af næste reguleringsperiodes rammer,

hvorefter tillæg/fradrag i sidste år af foregående reguleringsperiode anvendes i hele

den kommende reguleringsperiode. Dette ville forenkle en lang række af

Indtægtsrammens bestemmelser og opgørelsesmetoder.

Derudover kunne det med fordel overvejes, hvorvidt betegnelserne varige

henholdsvise midlertidige tillæg/fradrag kunne videreføres i en eller anden form i den

kommende regulering og bidrage til en mere enkle bestemmelser og administration.

2.1.4. Nettab

Indtægtsrammebekendtgørelsens § 5 stk. 2 og 3 samt § 18 omhandler beløb til

dækning af nettab. Bestemmelserne fremstår uklare og unødigt komplicerede.

Vi opfatter justeringen som anført nedenfor.

SEAS-NVE

NET A/S

Hovedgaden 36, 4520 Svinninge

Telefon 70 29 20 24, CVR nr. 28 11 32 85

www.seas-nve-net.dk

Side:

7/16

Eksempel på justering i 1. år af reguleringsperiode 3:

For hvert år i periode 2 beregnes en ”ny nettabsomkostning” baseret på

følgende pris og mængde:

Pris: Realiseret omkostning pr. kWh i sidste år i periode 2

Mængde: Årets nettab i kWh justeret for udviklingen i leveret

mængde elektricitet fra indeværende år til sidste år i periode 2

Der beregnes et gennemsnit af periode 2’s ”nye nettabsomkostninger”

Dette gennemsnit justeres for:

Udviklingen i leveret mængde fra periode 2’s sidste år til periode 3’s

første år

Udviklingen i realiseret omkostning pr. kWh fra periode 2’s sidste år til

periode 3’s første år

Bestemmelsen kan dog læses på flere måder, hvorfor ovenfor nævnte opfattelse

ønskes bekræftet.

SEAS-NVE bemærker i denne sammenhæng, at der i den foreslåede justering ikke

tages højde for øgede omkostninger til nettab som følge af decentral produktion. Med

den foreslåede bestemmelse i § 5 stk. 2 og 3 samt § 18 justeres alene for udvikling i

den leverede mængde elektricitet. Decentral produktion øger ikke den leverede

mængde elektricitet, men den transporterede mængde elektricitet i elnettet. SEAS-

NVE skal derfor venligst anmode om en forklaring på, hvordan øgede omkostninger til

nettab som følge af decentral produktion dækkes fremadrettet. Hvis disse

omkostninger ikke dækkes, vil øget decentral produktion alt andet lige reducere visse

selskabers mulighed for realisering af den i henhold til bekendtgørelsen tilladte

forrentning.

Jf. afsnit 2.3 forstår vi § 10 stk. 3 således, at nettabsomkostninger ikke nødvendigvis

udeholdes af benchmarking. Dette er naturligvis ikke meningsgivende, jf.

bemærkninger relateret til effektiviseringskrav nedenfor. I tilfælde af, at

nettabsomkostninger ikke udeholdes af benchmarkingen, vil netvirksomheder med høj

grad af decentral produktion straffes dobbelt; såvel i form af ej dækkende

nettabsjustering samt i benchmarksammenhæng.

2.1.5. Sammenhæng mellem bestemmelser og bilag

Indtægtsrammens § 9 stk. 3 beskriver beregningen af det reguleringens generelle

effektiviseringskrav. Bemærkninger til indførelsen af et generelt krav fremgår af afsnit

2.3.1 nedenfor. I relation til dette afsnit om uklarheder savnes sammenhæng mellem

korrektionen beskrevet i § 9 stk. 3 og metode 1 i Bilag 1 til bekendtgørelsen. I henhold

til § 9 stk. 3 fradrages omkostninger til nettab i såvel tæller som nævner i den

beskrevne beregning. Af metode 1 i Bilag 1 fremgår fradraget for nettabsomkostningen

alene i nævneren i den opstillede formel. Det ønskes bekræftet, at der er tale om en

fejl i formlen anført i Bilag 1.

SEAS-NVE

NET A/S

Hovedgaden 36, 4520 Svinninge

Telefon 70 29 20 24, CVR nr. 28 11 32 85

www.seas-nve-net.dk

Side:

8/16

2.2. Uhensigtsmæssigheder

Foruden ovenfor nævnte uklarheder, indeholder Indtægtsrammebekendtgørelsen en

række uhensigtsmæssigheder;

Konsekvent anvendelse af begreber

Udmelding af rammer og sammenhæng til differencer

Væsentlighedskriterier

Asymmetri i regulering

Vedvarende ineffektive selskaber

Fusioner

2.2.1 Konsekvent anvendelse af begreber

Der kan i bekendtgørelsen med fordel arbejdes med konsekvensrettelse på en række

områder.

Tillæg/fradrag

Igennem hele Indtægtsrammebekendtgørelsen anvendes betegnelserne tillæg

henholdsvis fradrag i henhold til afgørelser. Vi bemærker, at der med fordel kan

arbejdes med en gennemgående betegnelse for disse tillæg/fradrag. I § 7 stk. 4

anvendes betegnelsen ’udvidelser og indskrænkninger’. Det er vores forståelse, at der

er tale om tillæg/fradrag i samme forstand som bekendtgørelsens øvrige

bestemmelser. Dette ønskes bekræftet.

Årlige justeringer af indikatorer og pristalsregulering

Såvel Omkostningsramme som Forrentningsramme justeres i henhold til

indtægtsrammebekendtgørelsen for ændringer i indikatorer og pristalsudvikling. For så

vidt angår Omkostningsrammer og Forrentningsrammer fra 2. reguleringsperiode samt

Forrentningsramme for 1. reguleringsperiode foretages justeringen i henhold til de

respektive bestemmelser i ovenfor nævnte rækkefølge, dvs. indikatorer, herefter

pristalsudvikling.

I henhold til § 57 stk. 1 nr. 4 foretages justeringen dog i omvendt rækkefølge, dvs.

pristalsudvikling, herefter indikatorer. Dette er naturligvis ikke meningsgivende og må

bero på en fejl. Dette ønskes bekræftet.

2.2.2 Udmelding af rammer og sammenhæng til differencer

Af Indtægtsrammebekendtgørelsens § 53 vedrørende overgangsbestemmelser

fremgår en række frister for såvel netvirksomheder som Energitilsynet;

Ansøgninger om forhøjelser af reguleringspriser efter BEK 195 af 4. marts

2016 skal for så vidt angår år før 2017 henholdsvis året 2017 være modtaget

af Energitilsynet senest sammen med årsrapporten (det antages, at der

menes reguleringsregnskabet) for 2017 henholdsvis 2018

Energitilsynet træffer senest 31. maj 2020 afgørelse om ovenfor nævnte

forhold

SEAS-NVE

NET A/S

Hovedgaden 36, 4520 Svinninge

Telefon 70 29 20 24, CVR nr. 28 11 32 85

www.seas-nve-net.dk

Side:

9/16

Energitilsynet udmelder den foreløbige indtægtsramme for 2018 senest 1. juni

2018.

Dette betyder for det første, at netvirksomhederne ikke kender deres foreløbige

indtægtsramme for 2018, før halvdelen af året er gået og ikke kender deres endelige

indtægtsramme for 2018, før halvandet år efter året er endt.

Branchen har længe efterspurgt en vis forudsigelighed og stabilitet i reguleringen, dels

helt grundlæggende i regulering, men ligeledes som konsekvens af, at selskaberne

siden 2004 har ageret uden kendskab til endelige indtægtsrammer.

Netvirksomhederne står overfor en ny regulering, som i sig selv skaber usikkerhed om

fremtidige rammer, men hvor nuværende udkast til Indtægtsrammebekendtgørelsen

og kvaliteten heraf tilmed øger denne usikkerhed. Med bestemmelserne i § 53 øges

usikkerheden yderligere.

SEAS-NVE skal venligst anmode om en beskrivelse af, hvorledes netvirksomhederne

på så usikkert et grundlag;

1) forventes at fastlægge budgetter for 2018, der kan godkendes af selskabernes

bestyrelser

2) forventes at fastsætte meningsgivende tariffer for 2018 og evt. overholde

gældende varslingsregler

3) forventes at opnå kapital til investeringer

Når der med disse overgangsbestemmelser lægges op til, at netvirksomhederne

agerer på så usikkert et grundlag, stiller vi os særdeles undrende overfor

Indtægtsrammebekendtgørelsens § 45 om differencer.

Baseret på ovenstående, synes det for det første ulogisk at arbejde med nogen form

for begrænsning af differencesaldoen for 2018. For det andet synes det særligt

urimeligt, at eventuelle differencer i forbrugernes favør forrentes fra 1. juni. En

forrentning med så høj en rentesats bør tidligst være gældende fra tidspunktet for

udmeldingen af den endelige ramme. Vi opfordrer derfor på det kraftigste

Energistyrelsen til at genbesøge § 45 bestemmelse, som minimum vedrørende 2018.

2.2.3 Væsentlighedskriterier

Der arbejdes i Indtægtsrammebekendtgørelsen med en række væsentlighedskriterier i

forbindelse med ansøgning om tillæg til indtægtsrammerne. Det er SEAS-NVEs

holdning, at der som udgangspunkt ikke bør arbejdes med væsentlighedskriterier, da

der er stor risiko for, at en række væsentlige omkostninger ikke opfylder de specifikke

kriterier og dermed ikke dækkes. Vi forstår hensigten med de indarbejdede

væsentlighedskriterier som et administrativt hensyn. Det er dog vores vurdering, at der

generelt ikke ansøges om tillæg for ikke-væsentlige forhold, da en ansøgningsproces

med tilhørende dokumentation ligeledes er administrativt tungt for netvirksomhederne.

SEAS-NVE

NET A/S

Hovedgaden 36, 4520 Svinninge

Telefon 70 29 20 24, CVR nr. 28 11 32 85

www.seas-nve-net.dk

Side:

10/16

Energistyrelsen kunne eventuelt med fordel se på praksis i vandsektoren, som efter

vores opfattelse arbejder ud fra denne tilgang.

Udover ovenfor nævnte generelle betragtninger finder vi de anførte kriterier betydeligt

højere, end hvad der kan anses for væsentligt for selv branchens største

netvirksomheder.

I henhold til

Indtægtsrammebekendtgørelsens § 35

er en meromkostning for SEAS-

NVEs vedkommende først væsentlig, hvis den overstiger 10 mio. kr.

10 mio. kr. vil i alle tilfælde være betydeligt over, hvad SEAS-NVE anser for væsentlig i

meromkostningsmæssig forstand. Bestemmelsens stk. 1 anfører endog, at

dokumentationen for ansøgningen/indberetningen indgår i reguleringsregnskabet, dvs.

indgår som en del af det reguleringsregnskab, som revideres i sin helhed.

Meromkostningen skal således være af uforholdsmæssig stor størrelse og revideres

for at der kan søges om tillæg.

Hvis det ikke anses for muligt at håndtere administrative hensyn ved at anlægge

samme tilgang til ansøgninger som i vandsektoren, jf. ovenfor, anmoder SEAS-NVE

om væsentlighedskriteriet nedsættes betydeligt, til eksempelvis 5 mio. kr.

I henhold til

Indtægtsrammebekendtgørelsens § 21

er tab som følge af manglende

betaling fra elhandelsvirksomheder for SEAS-NVEs vedkommende væsentligt, hvis

tabet overstiger 2 mio. kr. SEAS-NVE ønsker i den forbindelse bekræftelse af, at der er

tale om det samlede tab indenfor et år, og at der ikke er tale om 2 mio. kr. pr.

elhandelsvirksomhed, i tilfælde af konkurser hos mere end én elhandelsvirksomhed.

SEAS-NVE er desuden uforstående overfor anvendelsen af væsentlighedskriterie i

denne sammenhæng; Under gældende regulering dækkes sådanne omkostninger

naturligt fuldt ud uanset størrelse. Den eneste mulighed selskaberne har for at undgå

tab og dermed påvirkning af selskabets resultat er at kræve øget sikkerhedsstillelse

overfor elhandelsvirksomhederne. Forholdet blev desuden beskrevet specifikt i

betænkningen til ændringerne til Lov om elforsyning i 2015. Det synes således ulogisk

at foretage så væsentlige ændringer til et forhold, der, allerede én gang inden for de

senere år, politisk er taget stilling til håndteringen af.

2.2.4. Asymmetri

Væsentlighed vs. ikke-væsentlighed

I forlængelse af bemærkningerne vedrørende væsentlighed stiller SEAS-NVE sig

særdeles undrende overfor sammenhængen til Indtægtsrammebekendtgørelsens §

38; I henhold til Indtægtsrammebekendtgørelsen bestemmelser vedrørende tillæg er

der alene tale om at såkaldt væsentlige meromkostninger dækkes, men i henhold til §

38 fradrages alle mindreomkostninger. En sådan asymmetri i reguleringen kan ikke

være hensigtsmæssig.

SEAS-NVE

NET A/S

Hovedgaden 36, 4520 Svinninge

Telefon 70 29 20 24, CVR nr. 28 11 32 85

www.seas-nve-net.dk

Side:

11/16

’Ikke

væsentlige’ mindreomkostninger bør, svarende for mindre-væsentlige

meromkostninger, blot indgå i opgørelsen af indtægtsrammerne ved overgangen til en

ny reguleringsperiode. Det bør således alene være væsentlige mer- og mindre-

omkostninger, der justeres for indenfor en reguleringsperiode

Under forudsætning af, at væsentlighedskriterierne i § 21 og § 35 er implementeres af

administrative hensyn, synes denne asymmetri yderligere ulogisk.

Sammenhæng til benchmarking (dobbeltstraf)

I forlængelse af anførte bemærkninger vedrørende væsentlighedskriterier og nettab

bemærker SEAS-NVE yderligere betydelige uhensigtsmæssigheder i relation til

håndteringen af disse omkostninger i benchmarksammenhænge.

Som anført ovenfor vil netvirksomheder med decentral produktion alt andet lige med

den nuværende formulering af justeringer vedrørende nettabsomkostninger opleve

ikke at blive kompenseret for den meromkostning til nettab, der følger af den øgede

decentrale produktion. Tilsvarende vil større netvirksomheder med de

væsentlighedskriterier, der med Indtægtsrammebekendtgørelsen er lagt op til alt andet

lige opleve ikke at blive kompenseret for meromkostninger under 10 mio. kr.

henholdsvis tab på debitorer under 2 mio. kr.

I Indtægtsrammebekendtgørelsens § 10 stk. 3 lægges på trods af dette op til, at disse

omkostninger ikke udeholdes af benchmarking. Ovenfor nævnte selskaber vil således,

ikke blot opleve et tab som følge af den manglende kompensation, men vil tilmed

risikere at blive benchmarket på disse omkostninger, som i ingen henseende kan

anses for påvirkelige for selskabet. Dette kan ikke være hensigten med reguleringen,

og SEAS-NVE imødeser derfor en beskrivelse af rationalet ved denne håndtering.

Benchmarkekspertgruppen har desuden i deres afsluttede rapport fra februar 2017

anført netop tab på debitorer samt nettab som omkostninger, der ikke er

meningsgivende i benchmarkingsammenhænge. SEAS-NVE stiller sig således endnu

mere undrende overfor, at disse omkostninger ikke fremgår specifikt af § 10 stk. 3.

2.2.5. Vedvarende ineffektive virksomheder

Indtægtsrammebekendtgørelsens § 39 beskriver vurdering af såkaldte vedvarende

ineffektive virksomheder og justering af sådanne virksomheders omkostningsrammer.

SEAS-NVE finder det positivt, at der med ordlyden i stk. 3 specifikt tages hensyn til, at

virksomheder ikke vurderes som værende ineffektive som følge af eventuelle cykliske

omkostninger. SEAS-NVE forstår desuden hensigten med bestemmelsens stk. 1

således, at bestemmelsen først finder anvendelse fra 2. reguleringsperiode. Alternativt

vil selskaber, der i perioden 2012-2014 har haft historisk lave omkostninger, defineres

som ineffektive allerede 4 år efter, at reguleringen med helt nye rammer er trådt i kraft.

SEAS-NVE skal venligst anmode om bekræftelse af denne forståelse.

SEAS-NVE

NET A/S

Hovedgaden 36, 4520 Svinninge

Telefon 70 29 20 24, CVR nr. 28 11 32 85

www.seas-nve-net.dk

Side:

12/16

2.2.6. Fusioner

Indtægtsrammebekendtgørelsens § 49 beskriver håndtering af netvirksomheders

indtægtsrammer ved fusion og spaltning. Af bestemmelsens stk. 2 fremgår, at det

fortsættende selskabs historiske forrentningsgrundlag (vores definition, jf. ovenfor)

forrentes med en gennemsnitlig mulig forrentningssats fastsat ved en forholdsmæssig

fordeling i forhold til størrelsen af de oprindelige selskabers historiske

forrentningsgrundlag. I tilfælde af, at selskab A med en gennemsnitlig mulig forrentning

af det historiske forrentningsgrundlag (vores definition, jf. ovenfor) på eksempelvis 3%

opkøber selskab B med en gennemsnitlig mulig forrentning af det historiske

forrentningsgrundlag (vores definition, jf. ovenfor) på eksempelvis 0% vil det

fortsættende selskab fremadrettet ikke få forrentet de overtagne aktiver.

Hvis det antages, at den regulatorisk WACC opgjort i henhold til WACC-

bekendtgørelsen svarer til et markedsmæssigt systematisk risikojusteret afkast, og

således det afkastkrav investor (selskab A) vil lægge til grund for et opkøb, vil en

fusion aldrig finde sted. Alternativt vil selskab B skulle betale selskab A for overtagelse.

En fusion vil således alene finde sted, hvis der ved fusionen kan realiseres

omkostningssynergier på et niveau langt højere end det effektiviseringskrav, som

selskab B er pålagt, da det fortsættende selskab ellers ikke vil opnå et

markedsmæssigt systematisk risikojusteret afkast. Det bemærkes i denne

sammenhæng, at omkostningssynergierne som udgangspunkt skal indhentes indenfor

5 år, da de herefter deles med forbrugerne.

SEAS-NVE finder det ulogisk og uhensigtsmæssigt, at

Indtægtsrammebekendtgørelsen modarbejder de politiske ønsker og intentioner om

tydelige incitamenter til konsolidering i branchen. Med henvisning til Dansk Energis

høringssvar vedrørende benchmarkingmodellen kontraintuitive resultater, herunder at

en spaltning af selskaber medfører et lavere samlet effektiviseringspotentiale, gør den

foreslåede benchmarkmodel tilsvarende.

2.3. Effektiviseringskrav

Som anført i SEAS-NVEs høringssvar til Udkast til forslag til lov om ændring af lov om

elforsyning er det vores overordnede vurdering, at effektiviseringer bør sikres gennem

en incitamentsbaseret regulering. Dette sikres fx gennem indtægtsrammeregulering,

der i sig selv tilskynder en effektiv drift.

SEAS-NVE finder det dog positivt, at der dog trods alt lægges op til anvendelse af

forsigtighedshensyn samt sikring imod dobbelttælling, om end følgende bemærkes.

SEAS-NVE

NET A/S

Hovedgaden 36, 4520 Svinninge

Telefon 70 29 20 24, CVR nr. 28 11 32 85

www.seas-nve-net.dk

Side:

13/16

2.3.1. Generelle effektiviseringskrav

I forlængelse af ovenstående bemærkning om incitamentsbaseret regulering ser

SEAS-NVE ikke behovet for generelle effektiviseringskrav. Vi finder det desuden

ulogisk, at effektive virksomheder pålægges effektiviseringskrav.

Med henvisning til manglende definition af ’påvirkelige omkostninger’, jf. afsnit

2.1.1,

samt bemærkning til Indtægtsrammebekendtgørelsens § 21 om tab på

elhandelsvirksomheder finder SEAS-NVE det desuden ulogisk, at kravet udmøntes på

omkostningsrammen. Det antages således, at selskaberne kan effektivisere fx tab på

debitorer eller øvrige ikke-påvirkelige omkostninger samt historiske investeringer.

SEAS-NVE finder det dog positivt, at der dog trods alt lægges op til anvendelse af

forsigtighedshensyn. Som anført i afsnit 2.1.5 bemærker SEAS-NVE dog i relation til

Indtægtsrammebekendtgørelsens § 9 uoverensstemmelsen mellem beregningen i

bestemmelsens stk. 3 og metode 1 i Bilag 1.

2.3.2. Individuelle effektiviseringskrav

Indtægtsrammebekendtgørelsens §§ 10-12 individuelle effektiviseringskrav opstiller

efter vores vurdering alt for få hegnspæle for modellen for den økonomiske

benchmarking, sikring af modellens robusthed samt anvendelsen og udmøntningen

heraf. Vi savner derudover, at Ekspertgruppens anbefaling om anvendelse af en best-

off tilgang (to modeller) indføres i bekendtgørelsen. Dette, samt de deraf meget brede

beføjelser, der gives Energitilsynet, giver anledning til stor bekymring i SEAS-NVE.

Bestemmelserne giver efter vores opfattelse anledning til alt for store usikkerheder om

de fremtidige regulatoriske rammer. Nedenfor anføres mere specifikke bemærkninger

til Indtægtsrammebekendtgørelsens bestemmelser på området.

Repræsentativitet og robusthed

I henhold til Indtægtsrammebekendtgørelsens

§ 10 stk. 2

udarbejder Energitilsynet

metoden for benchmarkingen på fagligt anererkendte metoder. Det står desuden

anført, at ’metoden skal sikre, at de anvendte benchmarkingydelser i vidt omfang

beskriver netvirksomhedens omkostninger, og at der tages passende hensyn til

individuelle, dokumenterede og fordyrende rammevilkår.

I henhold til § 12 stk. 3 skal Energitilsynet vurdere, om den af Energitilsynet selv

udarbejde metode er robust nok til at kunne udmønte individuelle effektiviseringskrav. I

bestemmelsen står om robusthed anført følgende

’Ved robust vis forstås, at en samlet

vurdering af tests for robusthed, f.eks. test af de valgte benchmarkingydelser i

modellen, test af korrelationen mellem forskellige beregningsmetoder og test for valg

af dataår, er, at metoden giver robuste

resultater’.

Vi ved, at der i modellen, som Ekspertgruppen har arbejdet med, har været store

udfordringer i forhold til robusthed og repræsentativitet og dermed at kunne forklare

SEAS-NVE

NET A/S

Hovedgaden 36, 4520 Svinninge

Telefon 70 29 20 24, CVR nr. 28 11 32 85

www.seas-nve-net.dk

Side:

14/16

modellens resultater på et helt overordnet meningsgivende niveau. Det giver således

anledning til stor bekymring i SEAS-NVE, at bekendtgørelsen ikke sikrer hensyn til

disse forhold i tilstrækkelig grad, men lader det være op til Energitilsynet at foretage en

vurdering af så væsentlige forhold.

Vores bekymring bestyrkes yderligere af, at Energitilsynet i henhold til § 12 stk. 3-5

ligeledes bemyndiges vidde beføjelser til at fastsætte det effektiviseringskrav, der i

tilfælde af manglende robusthed, udmøntes. SEAS-NVE foreslår, at der ved

manglende robusthed alene udmøntes generelt krav. Det synes ikke meningsgivende,

at Energitilsynet skulle være i stand til at vurdere et selskabs effektiviseringspotentiale,

i tilfælde af, at en benchmarkmodel udarbejdet til formålet, ikke kan. Alternativt kan der

arbejdes med et forhøjet generelt krav svarende til metoden anvendt for 2018.

Datagrundlag

Af bekendtgørelsens § 10 stk. 3 fremgår, at Energitilsynet vælger hvilke data, der skal

indgå i benchmarkingen. I bestemmelsen er der specifikt taget stilling til, at

omkostninger til energispareydelser, udviklings- og demonstrationsprojekter med

offentlig medfinansiering samt myndighedsbehandlinger ikke indgår.

Som beskrevet ovenfor har Benchmarkekspertgruppen i deres afsluttede rapport fra

februar 2017 anført, at omkostninger til tab på debitorer samt nettab ikke er

meningsgivende i benchmarkingsammenhænge. SEAS-NVE opfordrer derfor til, at

disse omkostninger ligeledes specifikt indgår i § 10 stk. 3. Jf. ovenfor vil selskaber,

hvis omkostninger til tab på debitorer samt nettab, som ikke dækkes gennem

Indtægtsrammebekendtgørelsens mulighed for tillæg pga. væsentlighedskriterier,

straffes dobbelt.

SEAS-NVE finder desuden § 10 og § 11 uklare i relation til det datagrundlag, der

anvendes i benchmarkingen. Af § 10 stk. 6 fremgår

’Energitilsynet foretager i en

reguleringsperiodes femte år en benchmarking på baggrund af oplysninger, som er

indsendt til Energitilsynet for de 5 foregående år’.

Af § 11 stk. 2 fremgår

’… Fra 2023

beregnes de individuelle krav for en hel reguleringsperiode på baggrund af

benchmarking foretaget i foregående reguleringsperiodes femte år’.

SEAS-NVE forstår bestemmelserne således, at der anvendes 5-års data som grundlag

for benchmarkingen

(§ 10 stk. 6), samt at der med § 11 stk. 2’s

’… foretaget i

foregående reguleringsperiodes femte år’

blot menes, at benchmarkingen blot

gennemføres i dette femte år, men fortsat beregnes baseret på 5-års data. Denne

opfattelse ønskes bekræftet.

Forsigtighedshensyn

I forlængelse af ovenstående bemærkninger om repræsentativitet og robusthed ser

SEAS-NVE positivt på, at der i Indtægtsrammebekendtgørelsen er indarbejdet

bestemmelser om forsigtighedshensyn.

SEAS-NVE

NET A/S

Hovedgaden 36, 4520 Svinninge

Telefon 70 29 20 24, CVR nr. 28 11 32 85

www.seas-nve-net.dk

Side:

15/16

I henhold til § 10 stk. 4 fastsætter Energitilsynet i første reguleringsperiode et loft over

størrelsen af det individuelle effektiviseringspotentiale. SEAS-NVE opfatter dette som

en form for forsigtighedshensyn. SEAS-NVE undrer sig dog over, at dette alene er

gældende i første reguleringsperiode. En benchmarkmodel vil i sagen natur aldrig

ramme rigtigt i opgørelsen af effektiviseringspotentialer, og dette forsigtighedshensyn

bør således være gældende i alle reguleringsperioder.

SEAS-NVE undrer sig desuden over, at der ligesom for generelle effektiviseringskrav,

ikke er anført et specifikt forsigtighedshensyn i § 11 stk. 3. Det giver anledning til

bekymring, at Energitilsynet i relation til individuelle krav har så vidde beføjelser. Det

bør efter vores vurdering være om end mere væsentligt at arbejde med en konkret

forsigtighedshensyn i forbindelse med udmøntning af krav baseret på en

benchmarkingmodel, der som anført ovenfor i sagen natur aldrig vil ramme rigtigt i

opgørelsen af effektiviseringspotentialer. SEAS-NVE foreslår derfor, at der i § 11 stk. 3

tilføjes et forsigtighedshensyn svarende til hensynet for generelle krav på 25%.

Denne bekymring forstærkes yderligere af, at der i henhold til § 11 stk. 4 alene

’foretages

korrektioner til benchmarkingen, såfremt justeringen fører til en ændring på

10 procentpoint eller derover af det identificerede effektiviseringspotentiale i procent’.

Dette niveau synes ikke meningsgivende, og SEAS-NVE skal således venligst anmode

om den saglige begrundelse for dette meget høje niveau.

2.3.3. Leveringskvalitet

SEAS-NVE er ligesom Dansk Energi forundret over Indtægtsrammebekendtgørelsens

model for leveringskvalitet.

Der er i forvejen meget høj leveringssikkerhed i Danmark i forhold til sammenlignelige

lande. SEAS-NVE anbefaler derfor, at det overvejes, hvorvidt det virkelig giver

samfundsøkonomisk mening at arbejde på en forhøjelse af en i forvejen (meget) høj

leveringssikkerhed. Der vil med den foreslående ordning være risiko for at skabe

incitamenter til udskiftning af anlæg, før det samfundsøkonomisk og baseret på øvrige

tekniske vurdering giver mening. SEAS-NVE foreslår derfor, at der i stedet arbejdes

med et langsigtet samfundsøkonomisk mål.

SEAS-NVE

NET A/S

Hovedgaden 36, 4520 Svinninge

Telefon 70 29 20 24, CVR nr. 28 11 32 85

www.seas-nve-net.dk

Side:

16/16

WACC BEKENDTGØRRELSEN

SEAS-NVE ser positivt på, at metoden for fastsættelsen af forrentningssatsen til brug

for det fremadrettede forrentningsgrundlag fastlægges i en bekendtgørelse.

SEAS-NVE bemærker dog samtidig en række uhensigtsmæssigheder i WACC-

bekendtgørelsens nuværende indhold.

Fastlæggelse for 5-årige perioder

I bekendtgørelsens § 3 fremgår, at WACC fastsættes for en hel reguleringsperiode. Af

§ 4 stk. 2 fremgår det desuden, at skattesatsen til beregningen af WACC før skat ikke

justeres indenfor en reguleringsperiode. Dette virker ikke logisk, da selskaberne

således pga. markedsudviklingen henover en reguleringsperiode og i tilfælde af

ændringer i selskabsskattesatsen ikke realiserer et overskud svarende til WACC.

Hensyn til nuværende historisk lave renteniveau

Som anført i SEAS-NVEs høringssvar til Lov om ændring af lov om elforsyning finder

vi det fortsat problematisk, at der med bekendtgørelsen ikke sikres hensyn til det

nuværende historisk lave renteniveau. Den fastsatte WACC vil således ikke svare til et

markedsmæssigt systematisk risikojusterede afkast efter hensigten med risiko for, at

nødvendig kapital ikke tiltrækkes og nødvendige investeringer således ikke foretages.

Beta

WACC-bekendtgørelsens § 6 stk. 1 nr. 2 fastsætter

’Beta

egenkapital’

til 0,7. Dette er i

tråd med WACC-ekspertgruppens endelige rapport af 14. april 2016. SEAS-NVE

bemærker dog, at niveauet synes lavt, når der kigges på niveauet i brancher med

tilsvarende kerneopgaver og i øvrigt på niveauer anvendt i forbindelse med

værdiansættelser og i transaktionssammenhænge.

***

Med venlig hilsen

Carsten Kjær

Afdelingschef

[email protected]

Carina Nielsen

Reguleringsspecialist

[email protected]

SEAS-NVE

NET A/S

Hovedgaden 36, 4520 Svinninge

Telefon 70 29 20 24, CVR nr. 28 11 32 85

www.seas-nve-net.dk

Syd Energi Net A/S takker for muligheden for at afgive høringssvar til udkast til

bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder (i det følgende

Indtægtsrammebekendtgørelsen) og udkast til bekendtgørelse om forrentningssats for

netvirksomheders fremadrettede aktivbase (i det følgende WACC Bekendtgørelsen).

Indledningsvist bemærkes det, at Syd Energi Net A/S bakker op om Dansk Energis

høringssvar. I det følgende fremhæves enkelte forhold yderligere.

Generelt er Indtægtsrammebekendtgørelsen skrevet på en måde, som efter vores opfattelse

gør den mindre egnet som administrationsgrundlag. Der mangler definitioner på udtryk som

anvendes i teksten, f.eks. i §3, stk. 2, nr. 2, hvor ordet ”aktivbase” optræder uden en egentlig

definition. Det er naturligvis uhensigtsmæssigt og giver udfordringer med opgørelse af

meningsfulde indtægtsrammer.

Der er flere passager i Indtægtsrammebekendtgørelsen, som er ekstremt svære at læse. Det

øger risikoen for fejltolkninger. Samtidig er det i praksis umuligt at implementere

Indtægtsrammebekendtgørelsen uden at gøre antagelser om hensigten med enkelte

bestemmelser og lave beregninger på grundlag af disse antagelser. Det burde ikke være

nødvendigt i en så vigtig bekendtgørelse, som skal regulere netselskabernes økonomi

fremadrettet. Tværtimod er det afgørende, at bestemmelserne er udformet så klart, at der

ikke er tvivl om implementeringen i praksis. Underbyggelse med eksempelberegninger vil

give et bedre grundlag for implementering, hvorfor vi anbefaler at tilføje eksempler til de

enkelte bestemmelser.

Vi støtter op om Dansk Energis opfordring til, at Indtægtsrammebekendtgørelsen

gennemskrives med henblik på at højne kvaliteten. Vi ser meget gerne dette sker i en proces

med involvering af branchen.

det

følgende

gennemgås

Indtægtsrammebekendtgørelsen.

§10, stk. 3:

nogle

mere

specifikke

kommentarer

til

Bestemmelsen omhandler individuelle effektiviseringskrav og konkret, hvilke data, der ikke

indgår i benchmarking. Umiddelbart er det vores opfattelse, at det beror på en fejl, at

omkostninger til tab på debitorer og omkostninger til nettab ikke står på listen over

omkostninger, som ikke indgår i benchmarking. Disse bør undtages i benchmarking, således

det er de påvirkelige omkostninger der benchmarkes. Som eksempel er omkostninger til

nettab meget afhængig af regionale forhold såsom mængden af decentral produktion ligesom

priser, afregningstidspunkt og volumener omfattet af VE-godtgørelse kan have indflydelse.

§10, stk. 6:

Det er uklart, om det er hensigten at benchmarke på en 5-årig periode, et gennemsnit over 5

år eller på et enkelt år. Dette bør præciseres og det vil være en fordel med et konkret

eksempel.

§10, stk. 8:

Det bør stå i bestemmelsen, at det ikke blot er resultatet af benchmarking, som skal

offentliggøres. Også selve modelværktøjet og de anvendte data bør offentliggøres, således

der er størst mulig transparens omkring beregningerne.

§11, stk. 4:

Bestemmelsen omhandler det tilfælde, hvor en netvirksomhed fremsender korrektioner til

de oplysninger, som ligger til grund for benchmarkingen. Som bestemmelsen er skrevet i

udkastet, så bliver effektiviseringspotentialet kun justeret i det tilfælde, at de nye korrigerede

oplysninger medfører en ændring i effektiviseringspotentialet på 10%-point eller mere.

Grænsen for hvornår et effektiviseringspotentiale justeres bør ændres, så der tages hensyn

til, at Energitilsynet ikke skal genberegne effektiviseringspotentialet ved mindre ændringer.

Samtidig skal der tages hensyn til, at netselskaberne kan få justeret deres

effektiviseringskrav, når de er blevet pålagt for høje krav som følge af fejlagtige oplysninger.

§28, stk. 1:

I udkastet står:

Energitilsynet forhøjer efter ansøgning en netvirksomheds omkostningsramme og justerer

den fremadrettede aktivbase i det omfang denne ændres, såfremt en netvirksomhed får

væsentlige meromkostninger som følge af ændringer i systemstrukturen på

transmissionsniveau foretaget af Energinet.dk, som nødvendiggør ændringer i

netvirksomhedens aktiver, såsom etablering af nye anlæg eller fjernelse af overflødige

anlæg.

Denne bestemmelse skal ses i kontekst af en grundlæggende præmis om, at der skal laves

den samfundsmæssige mest økonomiske optimale løsning uanset om det er netvirksomheder

eller Energinet.dk.

Derudover bør væsentlighedskriterierne i §35, stk. 2 ikke gælde når det er Energinet.dk

anlæg som overtages. Der kommer forskellige tiltag fra Energinet.dk som skal efterleves,

f.eks. frekvensaflastning og øget overvågning pga. stigende anlægsklassificering. Det vil

være ideelt hvis Energinet.dk meddeler SET, at denne opgave er overtaget af

netvirksomheden og det skal medføre xx stigning i omkostningsrammen til håndtering af

opgaven.

Endelig bør der hurtigst muligt tages hånd om den fordelingsproblematik der opstår, når

netvirksomhederne overtager opgaver fra Energinet.dk. Fordelingsproblematikken består i,

at når en given opgave ligger hos Energinet.dk, så er alle el-forbrugere i Danmark med til at

betale for opgaven gennem Energinet.dk’s net-og

systemtariffer. Når opgaven flyttes til et

netselskab, vil det derimod være elforbrugerne i netselskabets forsyningsområde, der betaler

for opgaven gennem netselskabets tariffer. Der vil derfor være langt færre forbrugere til at

betale for opgaven

§29:

I udkastet står:

Energitilsynet forhøjer efter ansøgning en netvirksomheds omkostningsramme og justerer

den fremadrettede aktivbase, i det omfang denne ændres, såfremt netvirksomheden har

gennemført en kabellægning af luftledninger af hensyn til forsyningssikkerheden.

Det er ikke tilstrækkeligt kun at kabellægge luftledningen. For at sikre den korrekte

funktionalitet ved en kabellægning er det nødvendigt med det korrekte endeudstyr med

tilhørende beskyttelsesudstyr til overvågning af strækningen.

Vi foreslår derfor en tilføjelse

til bestemmelsen, der sikrer at ”tilhørende udstyr” ligeledes

giver anledning til justering af omkostningsrammen og den fremadrettede aktivbase.

§35, stk. 2:

Det antages, at der er givet indtægtsrammeforhøjelse for opgaven. Hvis ikke, så vil de højere

omkostninger materialiseres senere ved en rekalibrering af indtægtsrammen.

Bestemmelsen omhandler væsentlighedskriterier i forbindelse med justering af

omkostningsrammen og fremadrettede aktivbase, som følge af ansøgning til Energitilsynet.

Af hensyn til at lette administrationen, finder vi det rimeligt at der er væsentlighedskriterier

og dermed et minimumsbeløb som skal opfyldes, inden Energitilsynet behandler en

ansøgning. Det er dog samtidig vores helt klare holdning, at de væsentlighedskriterier, som

står i udkastet, er alt for høje. Som udgangspunkt vil der være tale om omkostninger, der er

eksogent givet, dvs. netselskabet kan ikke påvirke dem, ligesom det er omkostninger, der i

forvejen ikke er indeholdt i indtægtsrammen. Væsentlighedskriterierne bør derfor være

lavere i den endelige indtægtsrammebekendtgørelse.

§36, stk. 15:

§36 omhandler generelt bestemmelser omkring justering af omkostningsramme og

fremadrettet aktivbase, ved ansøgning til Energitilsynet. I stk. 15 står:

Bestemmelsen finder ikke anvendelse på forhøjelser efter bekendtgørelse om fjernaflæste

elmålere og måling af elektricitet i slutforbruget […].

Energistyrelsen bedes præcisere, hvorledes forhøjelser efter bekendtgørelse om fjernaflæste

målere og måling af elektricitet i slutforbruget, så skal håndteres.

Den risikofrie rente (Rf) noterer vi er ændret ift. ekspertpanelets rapport fra 5-årig

nulkuponrente til en 10-årig nulkupon rente, hvilket vi bifalder.

Der er ikke indregnet noget tillæg som kompensation for det historisk lave renteniveau,

som ikke nødvendigvis kan antages at være repræsentativ for perioden.

Vi foreslår, at man indregner et tillæg på 1%point som evt. gradvist udfases ved

rentestigninger.

§6, punkt 2):

Det antages at være den gearede beta der er 0,7, svarende til en ugearet beta på 0,25.

Energistyrelsen bedes bekræfte dette.

§8:

Debt/Equity ratio mener vi er konservativt på de 50/50.

Dette skal ses i kontekst af reguleringen for gasdistribution, hvori den regulerede WACC

fra energitilsynet antaget en Debt/Equity ratio på 70/30.

Efter vores opfattelse bør debt/equity ratio i højere grad afspejle gasdistribution.

§11 stk. 2:

Vi antager, at der er tale om fremadrettede korrektioner, ikke bagudrettede.

Energistyrelsen bedes for god ordens skyld bekræfte, at vores antagelse er korrekt.

Syd Energi Net står naturligvis til rådighed, såfremt der er behov for at uddybe dette

høringssvar.

Energistyrelsen

Amaliegade 44

1256 København K

Dato

Ref.

Direkte tlf.nr.

Dok.nr.

Cvr.nr.

20 80 63 97

Høringssvar til bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder-

TREFOR El-net A/S

TREFOR ELnet A/S afgiver nedenfor sine bemærkninger til det fremsendte udkast til

bekendtgørelse, og kan udover vores egne vurderinger fuldt ud tilslutte os høringssvar

udarbejdet af Dansk Energi.

Overordnet er vi af den vurdering, at udkast til bekendtgørelsen savner klarhed over begreber

og definitioner. Bekendtgørelsen vil være meget vanskelig at omsætte til praksis.

Begrebsmæssigt er det f. eks uklart, hvad der menes med netstation, er det en station uanset

spændingsstyrke, her tænkes f. eks på 60/10 kV og 10/0,4 kV stationer, der er væsentlig

forskellige i økonomi og drift.

Smart Grid omtales efter vores opfattelse meget lidt. Det er alene i det omfang, at der er

offentlig medfinansiering, at Smart Grid kan holdes udenfor benchmarking. Det er efter vores

vurdering for snævert, da det betyder, at mange gode initiativer vil blive fravalgt, da de ikke

kan finansierers.

Det er vores opfattelse at den benchmarkingmodel, som skal anvendes, skal være en

veldokumenteret model ud fra princippet om ”Best off more model”. Vi ser gerne, at det

specifikt fremgår af bekendtgørelsen, at det er målet, at der udarbejdes en DEA og en SFA

model.

Vi mener ikke, at nettab skal indgå som en del af benchmarkingen. Årsagen er, at det er meget

lokalafhængigt, hvorledes nettab udvikler sig. Der bør i stedet sikres, at omkostninger til nettab

opgøres på en ensartet måde. Det har vist sig, at netvirksomhederne ikke opgør

omkostningerne til nettab ens. Dette skyldes bl.a. manglende beskrivelse af, hvordan

netvirksomhederne skal opgøre omkostningerne.

I målinger for kvalitet i levering anvendes der efter vores vurdering en for kort tidshorisont.

Netvirksomheder er infrastrukturselskaber med en investeringshorisont på 2050 år og endda

i enkelte tilfælde længere. Derfor virker en 5 års vurderingsperiode alt for kort, hvor

forbedringer m.m. ikke kan nå at slå igennem.

Problemstillingerne for forhold fra gammel regulering, der ikke er afklaret ved overgangen til

ny regulering, ser vi ikke behandlet, således at det er muligt at administrere efter.

Kravene i §21 og §35 ser vi gerne vurderes niveaumæssigt i forhold til de enkelte net

selskabers størrelse. Vi er af den opfattelse, at der bør ikke være grænser for tab på debitorer,

da netvirksomhederne reelt ikke har mulighed for at påvirke dette.

Som det sidste vil vi udtrykke bekymring for netvirksomhedernes mulighed for at kunne øge

muligheden for at reinvestere i nettet. Netvirksomhederne står med et aldrene net. Vi har svært

ved at se, hvorledes stigende reinvesteringer i nettet behandles, blandt andet for at opretholde

den nuværende høje leveringssikkerhed, sammenholdt med de modrettede krav i

benchmarkingen.

Såfremt der måtte være spørgsmål eller behov for uddybning af vores høringssvar, står vi gerne

til rådighed.

Med venlig hilsen

TREFOR Elnet A/S