EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 106: Orientering om afsluttet høring af bekendtgørelser om indtægtsrammer og forrentningssats for netvirksomheder, fjernaflæste elmålere og it-beredskab for el- og naturgassektorerne

Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18
EFK Alm.del Bilag 106
Offentligt

Høringsnotat

Kontor/afdeling

FOR

Dato

12. december 2017

J nr.

2017 - 2904

Høringsnotat vedrørende høring af udkast til bekendtgørelse om

indtægtsrammer for netvirksomheder og udkast til

bekendtgørelse om forrentningssats for netvirksomheders

fremadrettede aktivbase samt udkast til ændringer af

bekendtgørelse om fjernaflæste elmålere og måling af

elektricitet i slutforbruget og bekendtgørelse om it-beredskab

for el- og naturgassektorerne

Et udkast til bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder og udkast til

bekendtgørelse om forrentningssats for netvirksomheders fremadrettede aktivbase

samt udkast til ændringer af bekendtgørelse om fjernaflæste elmålere og måling af

elektricitet i slutforbruget og bekendtgørelse om it-beredskab for el- og

naturgassektorerne har været sendt i høring i perioden den 22. september 2017 til

den 25. oktober 2017.

Energistyrelsen har modtaget 14 høringssvar på baggrund af den eksterne høring.

CO-industri agter ikke at afgive høringssvar.

Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Forbrugerrådet Tænk, Foreningen

for Rådgivende Ingeniører, FRI, FSR - danske revisorer, Intelligent Energi,

Landbrug & Fødevarer, Radius Elnet A/S, SEAS-NVE Net A/S, Sekretariatet for

Energitilsynet, Syd Energi Net A/S, TREFOR Elnet A/S samt Vestjyske Net 60 kV

A/S har afgivet bemærkninger til lovforslaget.

Der har i høringsperioden og efterfølgende været afholdt møder med deltagelse af

Dansk Energi, Radius Elnet A/S og Sekretariatet for Energitilsynet, hvor de

pågældende har fået lejlighed til at redegøre for deres høringssvar.

Høringsnotatet

Nedenfor redegøres for de væsentligste punkter i høringssvarene opdelt i afsnit

knyttet til bekendtgørelsernes hovedemner. Der henvises i øvrigt til de fremsendte

høringssvar.

Udover de kommentarer, som er sammenfattet i dette høringsnotat, indeholder

høringssvarene en række mere tekniske og redaktionelle kommentarer til

bekendtgørelserne. Disse kommentarer er indarbejdet i bekendtgørelserne i

Energistyrelsen

Amaliegade 44

1256 København K

T: +45 3392 6700

E: [email protected]

www.ens.dk

Side 1/40

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 106: Orientering om afsluttet høring af bekendtgørelser om indtægtsrammer og forrentningssats for netvirksomheder, fjernaflæste elmålere og it-beredskab for el- og naturgassektorerne

relevant omfang. Bekendtgørelserne vil herudover indeholde en række mindre

ændringer af særligt forståelsesmæssige og lovtekniske hensyn.

Side 2/40

Indhold

Overordnede kommentarer ................................................................................ 5

1.1

1.2

1.3

1.4

Klarhed og sprogbrug ................................................................................ 5

Energitilsynets rolle og beføjelser .............................................................. 5

Usikkerhed for netvirksomhedernes tarifering i overgangsperioden ......... 7

Mulighed for reinvesteringer i elnet ........................................................... 8

Definitioner ......................................................................................................... 9

2.1

2.2

2.3

2.4

2.5

2.6

2.7

2.8

Forrentningsgrundlag................................................................................. 9

Andre indtægter ......................................................................................... 9

Forrentning .............................................................................................. 10

Afskrivninger ............................................................................................ 10

Driftsomkostninger ................................................................................... 10

Påvirkelige omkostninger ........................................................................ 11

Netstationer ............................................................................................. 11

Omkostninger .......................................................................................... 11

Omfang og beregning af indtægtsrammer ....................................................... 11

3.1

3.2

3.3

3.3.1

3.3.2

3.4

3.5

Indtægtsrammens omfang ....................................................................... 11

Frister for Energitilsynets afgørelse om indtægtsrammen ....................... 12

Fastsættelse af beløb til dækning af omkostninger til nettab .................. 13

Uklarhed omkring metode.................................................................... 13

Løbende justering af beløb til dækning af omkostninger til nettab ...... 13

Fastsættelse af forrentningsrammen ....................................................... 14

Fastsættelse af forrentning af det historiske forrentningsgrundlag ......... 15

Effektiviseringskrav .......................................................................................... 16

4.1

4.2

4.2.1

4.2.2

Overordnede kommentarer ..................................................................... 16

Individuelle effektiviseringskrav ............................................................... 17

Rammer for benchmarkingen .............................................................. 17

Omkostninger der ikke indgår i benchmarkingen ................................ 18

4.3

Effektiviseringskrav, der træder i stedet for individuelle

effektiviseringskrav .............................................................................................. 18

4.4

Generelle effektiviseringskrav ................................................................. 19

Side 3/40

4.4.1

4.4.2

4.4.3

4.4.4

4.5

Overordnede kommentarer ................................................................. 19

Valgte indeks og tidsperiode ............................................................... 20

Korrektionsfaktoren .............................................................................. 21

Udmøntning på omkostningsrammen .................................................. 21

Dobbelttælling .......................................................................................... 22

Leveringskvalitet ............................................................................................... 23

Justering af rammer ......................................................................................... 24

6.1.1

6.1.2

6.1.3

6.1.4

6.1.5

6.1.6

6.1.7

6.1.8

6.1.9

6.1.10

6.1.11

6.1.12

6.1.13

Integration af tillæg og fradrag ............................................................. 24

Væsentlighedskriterie for tab på elhandlere ........................................ 25

Væsentlighedskriterie for øvrige eksogene faktorer ............................ 27

Tillæg for udrulning af fjernaflæste elmålere ....................................... 29

Tillæg for tilmelding til en it-sikkerhedstjeneste ................................... 29

Indikatorer ............................................................................................ 30

Kabellægning ....................................................................................... 30

Ændringer på transmissionsniveau ..................................................... 31

Nye forsyningsområder........................................................................ 31

Ændrede opgaver ............................................................................ 31

Beregning af tillæg og fradrag ......................................................... 32

Indberetningspligt ............................................................................ 32

Vedvarende ineffektive netvirksomheder ........................................ 33

Omkostningsrammen i første reguleringsperiode ............................................ 34

Differenceregler ................................................................................................ 34

Fusioner............................................................................................................ 35

Regnskabsregler .......................................................................................... 35

Klageadgang ................................................................................................ 36

Evalueringer ................................................................................................. 37

WACC .......................................................................................................... 37

Hensyn til aktuelt renteniveau ................................................................. 37

Beta egenkapital ...................................................................................... 38

Beta aktiv frem for beta egenkapital ........................................................ 38

10-årig nulkuponrente .............................................................................. 39

13.1

13.2

13.3

13.4

Side 4/40

1 Overordnede kommentarer

1.1

Klarhed og sprogbrug

Flere høringsparter (Dansk Energi, SEAS-NVE Net A/S (herefter SEAS-NVE), Syd

Energi Net A/S (herefter Syd Energi), TREFOR Elnet A/S (herefter TREFOR) og

Radius Elnet A/S (herefter Radius) mener, at indtægtsrammebekendtgørelsen er

kompleks og vanskelig at omsætte i praksis. SEAS-NVE mener, at

bekendtgørelsen er rodet og anfører, at den mangler sammenhæng på tværs.

TREFOR mener, at bekendtgørelsen savner klarhed over begreber og definitioner.

Syd Energi mener, at flere passager i Indtægtsrammebekendtgørelsen er skrevet

på en måde, som gør den mindre egnet som administrationsgrundlag, og at

bekendtgørelsen bør underbygges med eksempelberegninger.

Sekretariatet for Energitilsynet (herefter SET) mener, at detaljeringsgraden i nogle

tilfælde fører til uklare og komplekse formuleringer.

Energistyrelsens bemærkninger

Energistyrelsen har gennemskrevet centrale dele af bekendtgørelsen med henblik

på, at bekendtgørelsen fremstår mere entydig og brugervenlig. Det drejer sig særlig

om beskrivelsen af forrentningsrammen og beløbet til dækning af omkostninger til

nettab. I bestemmelserne om forrentningsrammen har Energistyrelsen fulgt

anbefalingen fra mange høringsparter om at anvende begreberne

forrentningsgrundlag og aktivbase omvendt.

Af denne årsag har ”Bekendtgørelse

om forrentningssats for netvirksomhedernes fremadrettede aktivbase” nu skiftet titel

til ”Bekendtgørelse om forrentningssats

for netvirksomhedernes fremadrettede

forrentningsgrundlag”.

Beskrivelsen af beregningen af beløb til dækning af omkostninger til nettab er flyttet

til et bilag og er underbygget af en række formler.

Der er endvidere foretaget en del sproglige ændringer i den øvrige del af

bekendtgørelsen med henblik på at øge klarheden og præcisionen i fremstillingen.

1.2

Energitilsynets rolle og beføjelser

Radius foreslår, at der i de konkrete bestemmelser på en række punkter

fastlægges klare rammer for Energitilsynets udøvelse af skønsmæssige beføjelser

ved administrationen af bestemmelserne. Det skal ses i lyset af stemmeaftalen af

4. oktober 2017 om

Et stærkt Forsyningstilsyn

og pressemeddelelse herom, hvoraf

det fremgår, at Forsyningstilsynet skal være

forbrugernes vagthund.

Radius

bemærker, at elforsyningsloven indeholder flere hensyn end forbrugerbeskyttelse.

Radius foreslår endvidere, at bekendtgørelsen ikke skal indeholde faste regler om,

hvornår og hvor ofte bestemte forhold skal evalueres, samt at Energitilsynet tildeles

et større ansvar i relation til udviklingen af en model for leveringskvalitet, end

Indtægtsrammebekendtgørelsen lægger op til.

Side 5/40

SEAS-NVE mener, at den udvidede bemyndigelse til Energitilsynet vækker

bekymring. SEAS-NVE påpeger, at Energitilsynet bemyndiges til at foretage skøn i

flere sammenhænge, herunder i relation til effektiviseringskrav. SEAS-NVE

bemærker, at når der er sket en styrkelse af Energitilsynets ressourcer og

kompetencer, så bidrager de udvidede beføjelser sammenholdt med kvaliteten af

nuværende udkast til Indtægtsrammebekendtgørelsen til uhensigtsmæssig

usikkerhed om de fremtidige rammer, som netvirksomhederne vil være underlagt.

Foreningen for Rådgivende Ingeniører (herefter FRI) anbefaler, at der gives klare

rammer for udførelsen af skønnene i forbindelse med bl.a. effektiviseringskrav, og

at Energitilsynet skal være forpligtet til at offentliggøre skøn og grundlaget for det

pågældende skøn i anonymiseret form, samt udarbejde vejledninger, der sikrer

øget klarhed om reguleringen.

SET mener ikke, at Forsyningsstrategien og regeringens sigte på, at Energitilsynet i

højere grad får ansvar for at udforme og implementere den økonomiske regulering,

er afspejlet i udkastet til bekendtgørelsen om indtægtsrammer for netvirksomheder.

SET mener, at detaljeringsgraden synes at gå imod intentionerne i

Forsyningsstrategien, og SET forudser en risiko for et fremtidigt behov for gentagne

ændringer af bekendtgørelsen, da det kan være vanskeligt ved indgangen til en

helt ny regulering at forudse og beskrive alle elementer ned i mindste detalje. SET

påpeger, at de ikke har mulighed for at foretage justeringer af den økonomiske

regulering gennem afgørelser. Såfremt bestemmelserne viser sig vanskelige at

administrere i praksis, må bekendtgørelsen ændres.

Energistyrelsens bemærkninger

Energistyrelsen har fastlagt centrale dele af reguleringen i bekendtgørelsen.

Reglerne på bekendtgørelsesniveau vil kunne ændres for at inddrage erfaringer

med reguleringen, dog vil dette skulle ske inden for de rammer, der er udstukket i

lovbemærkningerne. Andre dele af bekendtgørelsen har Energistyrelsen overladt et

skøn til Energitilsynet. Det er særligt ved komplekse dele af reguleringen, fx

benchmarking.

Energistyrelsen har endvidere på baggrund af høringssvarene justeret

bekendtgørelsen, således at Energitilsynet er givet et større ansvar for udviklingen

af en model for leveringskvalitet end den, som høringsudkastet lagde op til.

Energitilsynet spiller som tilsynsmyndighed en vigtig rolle i udmøntningen af

reguleringen. Herunder vil tilsynet kunne følge reguleringens anvendelighed i

praksis og vil også være den oplagte myndighed til at identificere

uhensigtsmæssigheder. Energitilsynet vil kunne følge reguleringens evne til at sikre

rimelige priser for eldistribution, herunder specifikt reguleringens effekt på

omkostningerne ved at drive netvirksomhed og eventuelle

effektiviseringspotentialer samt på reguleringens betydning for investeringsklimaet i

sektoren. Tilsynet vil oplagt spille en vigtig rolle i fremtidssikringen af reguleringen

under de rammer, der er givet i lov og bekendtgørelsen, samt til at komme med

Side 6/40

forslag om ændringer i reguleringen. For at sikre regulatorisk stabilitet og derfor

investorsikkerhed er størstedelen af reguleringens detaljerede rammer fastlagt på

bekendtgørelsesniveau og materielle ændringer vil kræve lov eller

bekendtgørelsesændringer. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet vil løbende

evaluere, hvorvidt bekendtgørelsens fastsatte skønsmæssige råderum til

Energitilsynet er hensigtsmæssigt.

1.3

Forlængelse af reguleringsperiode

Dansk Energi bemærker, at loven giver hjemmel til, at reguleringsperioderne for et

netselskab kan forlænges og mener, at denne hjemmel bør udmøntes i

bekendtgørelsen.

Energistyrelsens bemærkninger

Bestemmelsen er indsat i loven for at kunne tage højde for, at der kan vise sig at

være et potentiale for væsentligt øgede effektiviseringer i ekstraordinære tilfælde,

f.eks. i forbindelse med en virksomhedskonsolidering, hvis realisering vil forudsætte

en forlængelse af reguleringsperioden. Da der endnu ikke er foretaget en analyse

af potentialet, er bestemmelsen ikke udmøntet i bekendtgørelsen.

1.4

Usikkerhed for netvirksomhedernes tarifering i

overgangsperioden

SEAS-NVE anfører, at netvirksomhederne ikke kender deres foreløbige

indtægtsramme for 2018, før halvdelen af året er gået og ikke kender deres

endelige indtægtsramme for 2018, før halvandet år efter året er endt, da

Energitilsynet muligvis ikke har afsluttet sager om nødvendige nyinvesteringer før

foråret 2020, jf. frist i høringsudkastet.

SEAS-NVE anmoder om en beskrivelse af, hvorledes netvirksomhederne på så

usikkert et grundlag forventes at fastlægge budgetter for 2018, der kan godkendes

af selskabernes bestyrelser, forventes at fastsætte meningsgivende tariffer for 2018

og evt. overholde gældende varslingsregler, og forventes at opnå kapital til

investeringer.

SEAS-NVE anfører endelig at baseret på ovenstående, synes det for det første

ulogisk at arbejde med nogen form for begrænsning af differencesaldoen for 2018.

For det andet synes det særligt urimeligt, at eventuelle differencer i forbrugernes

favør forrentes fra 1. juni. En forrentning med så høj en rentesats bør tidligst være

gældende fra tidspunktet for udmeldingen af den endelige ramme. SEAS-NVE

opfordrer derfor på det kraftigste Energistyrelsen til at genbesøge § 45 i

høringsudkastet, som minimum vedrørende 2018.

Dansk Energi foreslår, at der på grund af den betydelige usikkerhed forbundet med

de historiske rammer ikke lægges begrænsninger på størrelsen af differencer i den

første reguleringsperiode.

Side 7/40

Energistyrelsens bemærkninger

Energistyrelsen anerkender, at netvirksomhederne først i løbet af 2018 får deres

foreløbige indtægtsramme for 2018. Energistyrelsen bemærker dog, at

netvirksomheden selv ligger inde med mange af oplysningerne, der skal anvendes i

beregningen.

Energistyrelsen bemærker, at der ikke er et loft over differencer i netvirksomhedens

favør i 2018. Reglerne indeholder desuden en overgangsbestemmelse, så

netvirksomheder med store differencer i netvirksomhedens favør kan få afviklet

differencen frem mod anden reguleringsperiode. Netvirksomheden kan endvidere

ansøge Energitilsynet om, at overgangsbestemmelsen skal gælde, indtil udgangen

af anden reguleringsperiode.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændring af bekendtgørelsen.

1.5

Mulighed for reinvesteringer i elnet

TREFOR anfører, at netvirksomhederne står med aldrende net, og at TREFOR har

svært ved at se, hvorledes stigende reinvesteringer i nettet skal behandles.

Dansk Energi påpeger, at den økonomiske regulering baseres på årene 2012-

2014, hvor de fleste netselskaber har ligget i bunden af deres investeringscyklus.

Det er derfor vigtigt, at indtægtsrammereguleringen og benchmarkingen helt

generelt sikrer de rigtige rammer for selskaber, der bevæger sig ind i en periode

med stigende reinvesteringer, herunder at der arbejdes videre med en

aftalebaseret regulering.

Energistyrelsens bemærkninger

Indtægtsrammen fastsættes ud fra de omkostninger, netvirksomheden havde i

foregående reguleringsperiode. Hvis netvirksomheden ved effektiv drift løbende får

flere omkostninger, så vil indtægtsrammen over tid stige til det niveau.

Metoden er baseret på Elreguleringsudvalgets anbefalinger, der begrunder

anbefalingen om rammer baseret på historiske faktiske omkostninger, i at

omkostningsrammerne herved vil sikre sammenhæng mellem indtægtsrammerne

og netvirksomhedernes faktiske omkostninger. Inden for en reguleringsperiode

justeres omkostningsrammerne ikke direkte ved ændringer i netvirksomhedernes

faktiske omkostninger. Det giver netvirksomhederne incitament til at foretage

ekstraordinære effektiviseringer, da de beholder effektiviseringsgevinsterne herved

i en reguleringsperiode. Det understøtter omkostningseffektivitet. Samtidig sikrer

mekanismen, at også gevinster fra ekstraordinære effektiviseringer med tiden bliver

delt med forbrugerne.

Det fremgår desuden af Stemmeaftalen af 4. november 2016, at der igangsættes

en analyse, som vil blive brugt til at tilvejebringe et grundlag for en drøftelse om,

hvorvidt der er potentiale for at arbejde henimod aftalebaseret regulering i bl.a.

elsektoren. Analysen er endnu ikke færdig.

Side 8/40

Bemærkningerne giver således ikke anledning til ændring af bekendtgørelsen-

2 Definitioner

2.1

Forrentningsgrundlag

Dansk Energi foreslår, at det præciseres, at definitionen om fremadrettet

forrentningsgrundlag omfatter anlægsaktiver til brug for den bevillingspligtige

aktivitet, men dog ikke goodwill. Dermed indgår omsætningsaktiver ikke, da disse

er dækket af tillæg på 2 pct., som indregnes i aktivbasen.

Energistyrelsens bemærkninger

Energistyrelsen kan bekræfte, at den fremadrettede aktivbase omfatter

anlægsaktiver til brug for den bevillingspligtige aktivitet, dog ikke goodwill, og ikke

omsætningsaktiver, da de 2 pct. tillægges forrentningsgrundlagene for at dække

omsætningsaktiver. Energistyrelsen mener ikke, at det fremstår uklart i

bekendtgørelsen, hvorfor bemærkningerne ikke giver anledning til ændring af

bekendtgørelsen.

2.2

Andre indtægter

Dansk Energi mener, at der

med ”andre indtægter (fx § 2, 2))”

er tale om indtægter

ved salg til tredjemand, men hvor de forbundne omkostninger afholdes af

netselskabet med henblik på effektiv drift af den bevillingspligtige aktivitet. Der kan

efter Dansk Energis forståelse fx være tale om salg af overskydende

lagerkapacitet, udlejning af antenneplads på et stationsareal eller udlejning af

netselskabets maskinel på tidspunkter, hvor dette er ledigt. Andre driftsmæssige

indtægter afholdes under indtægtsrammen og medfører derfor lavere nettariffer.

Dansk Energi mener, at det bør stå klart, at andre driftsmæssige indtægter ikke

angår indtægter til dækning af omkostninger i medfør af § 44 i høringsudkastet

(§42 i revideret version). § 44 omhandler aktiver, der af netselskabet er etableret,

ændret ellers drives af hensyn til tredjemand. Efter Dansk Energis forståelse angår

dette fx PSO-udlignede aktiver og omkostninger samt omkostninger til flytning af en

elmast i det tilfælde, hvor en virksomhed ønsker at udvide sit etageareal. Indtægter

til at dække disse omkostninger indgår efter Dansk Energis forståelse ikke under

indtægtsrammen (med mindre de overstiger de dermed forbundne omkostninger),

jf. § 2, stk. 1, nr. 7 og § 44, stk. 2.

Energistyrelsens bemærkninger

Energistyrelsen er enig i, at andre indtægter fx kan være salg af overskydende

kapacitet og udlejning af materiel.

Energistyrelsen kan bekræfte, at indtægter fra aktiver, der etableres, ændres eller

drives af hensyn til tredjemand, ikke indgår under indtægtsrammen i det omfang

Side 9/40

disse indtægter alene dækker medgående omkostninger. Det fremgår af

bekendtgørelsens definition af indtægter.

2.3

Forrentning

Radius og SET mener, at der bør indføres en definition af

forrentning,

som angiver,

at der ved forrentning forstås den omkostning, der er knyttet til tilvejebringelse af

kapital.

Energistyrelsens bemærkninger

Energistyrelsen har indført en definition af forrentning i bekendtgørelsen, der

imødekommer forslaget.

2.4

Afskrivninger

SEAS-NVE mener, at ordlyden af definitionen i § 2, nr. 1,

’Afskrivninger af en

netvirksomheds aktiver til brug for den bevillingspligtige aktivitet’

giver indtryk af, at

afskrivninger i bekendtgørelsens forstand alene omfatter afskrivninger på det

såkaldte fremadrettede forrentningsgrundlag, defineret som

’Værdien af

netvirksomhedens aktiver til brug for den bevillingspligtige aktivitet’.

Når det

såkaldte historiske forrentningsgrundlag i

§ 2 nr. 6 defineres som ’Værdien

netvirksomhedens netaktiver’,

rummer definitionen af afskrivninger således ikke

afskrivninger af disse aktiver. Dette må efter SEAS-NVE’s opfattelse være en fejl,

hvilket gerne ses bekræftet.

Dansk Energi mener, at det i definitionen af

afskrivninger

bør gøres helt klart, at

afskrivninger både angår:



Afskrivninger på en netvirksomheds netaktiver idriftsat senest den 31.

december 2017, og



Afskrivninger på en netvirksomheds aktiver til brug for den bevillingspligtige

aktivitet, som ikke er netaktiver, som er idriftsat senest den 31. december 2017,



Afskrivninger på en netvirksomheds aktiver til brug for den bevillingspligtige

aktivitet idriftsat fra og med den 1. januar 2018.

Energistyrelsens bemærkninger

Energistyrelsen kan bekræfte Dansk Energi i, at begrebet afskrivninger angår

afskrivninger på alle aktiver til brug for den bevillingspligtige aktivitet.

Energistyrelsen kan ikke bekræfte SEAS-NVE i, at der er en fejl i høringsudkastet

på dette punkt. Der er ikke nødvendigvis overensstemmelse mellem begrebet

netaktiver og begrebet aktiver til brug for den bevillingspligtige aktivitet.

2.5

Driftsomkostninger

SET anfører, at i oplistningen af driftsomkostninger fremgår afskrivninger som det

sidste punkt. SET finder, at en grammatisk ændring, hvor afskrivninger nævnes før

driftsomkostninger, vil medføre at det fremgår mere klart, hvilke omkostninger der

er henholdsvis afskrivninger og driftsomkostninger.

Side 10/40

Flere høringsparter (Dansk Energi, SEAS-NVE, Radius) anfører, at der er behov for

en selvstændig definition af driftsomkostninger.

Energistyrelsens bemærkninger

Energistyrelsen har på baggrund af høringssvarene indsat en selvstændig

definition af driftsomkostninger i bekendtgørelsen og imødekommet SETs ønsker til

ændret formulering..

2.6

Påvirkelige omkostninger

SEAS-NVE anfører, at der bør være en definition af påvirkelige omkostninger.

Energistyrelsens bemærkninger

Energistyrelsen mener ikke, at det er hensigtsmæssigt at definere begrebet

påvirkelige omkostninger, da det kan være hensigtsmæssigt at Energitilsynet

foretager denne vurdering for hvert omkostningselement.

2.7

Netstationer

Dansk Energi og TREFOR mener, at definitionen af netstationer bør ændres til

stationer, da der er tale om både hovedstationer og netstationer, hvor der findes

mindst én transformer.

Energistyrelsens bemærkninger

Energistyrelsen har ændret bekendtgørelsen på dette punkt.

2.8

Omkostninger

Dansk Energi mener, at det bør præciseres, at alle omkostninger (fx også drift)

forbundet med en anlægsinvestering betalt af tredjemand ikke indgår i opgørelsen

af omkostninger.

Energistyrelsens bemærkninger

Energistyrelsen kan bekræfte, at alle omkostninger betalt af tredjemand ikke indgår

i opgørelsen af driftsomkostninger. Høringssvaret giver dog ikke anledning til

præcisering af bekendtgørelsen.

3 Omfang og beregning af indtægtsrammer

3.1

Indtægtsrammens omfang

SET anfører, at da kravet om regnskabsmæssig adskillelse af indtægter og

omkostninger forbundet med energibesparelser fremgår direkte af

elforsyningslovens § 22, stk. 8, 1. pkt., bør dette krav udgå af bekendtgørelsen.

Dansk Energi foreslår, at § 3, stk. 1, justeres, så det fremgår, at netselskaberne

indenfor indtægtsrammen altid skal kunne opnå et risikojusteret, markedsbaseret

afkast ved effektiv drift. Dansk Energi mener, at det kun er rimeligt, at et reguleret

Side 11/40

selskab har mulighed for at dække sine effektive omkostninger under

indtægtsrammen, og dette var da også en af Elreguleringsudvalgets centrale

betragtninger, hvorfor det bør reflekteres i bekendtgørelsesteksten.

Radius bemærker, at lovbemærkningerne til § 69 i lov om elforsyning påpeger, at

omkostninger, der indeholder et identificeret effektiviseringspotentiale, som endnu

ikke er udmøntet som effektiviseringskrav, er omfattet af begrebet effektiv drift.

Dette mener Radius bør fremgå af bekendtgørelsen.

Energistyrelsens bemærkninger

Energistyrelsen mener, at det er hensigtsmæssigt at gengive elforsyningslovens

krav om den regnskabsmæssige adskillelse mellem indtægter og omkostninger

forbundet med energibesparelser i bekendtgørelsen.

Energistyrelsen mener endvidere, at reglerne i bekendtgørelsen sikrer, at den

indtægtsramme, som Energitilsynet årligt fastsætter for hver netvirksomhed,

fastsættes med henblik på dækning af netvirksomhedens omkostninger ved en

effektiv drift af den bevillingspligtige aktivitet og forrentning af den investerede

kapital.

Energistyrelsen anser det ikke for nødvendigt at definere begrebet effektiv drift

nærmere i bekendtgørelsen.

3.2

Frister for Energitilsynets afgørelse om

indtægtsrammen

Dansk Energi ser positivt på, at der indføres klare frister for udmeldingen af

netselskabernes indtægtsrammer.

Radius mener, at fristen bl.a. bør kunne forlænges, hvis der er forhold, der fortsat

er under afklaring, da man ikke skal risikere forhastede afgørelser for at overholde

§ 4.

Dansk Industri finder, at fristen på 6 måneder er uhensigtsmæssig lang og henviser

til, at fristen for Energitilsynet på gasområdet er 3 måneder. Dansk Industri

henstiller til, at fristen reduceres. Dansk Industri mener samtidig, at der bør være

frister for udmelding af foreløbige indtægtsrammer.

Landbrug og Fødevarer mener, at der så vidt muligt bør opstilles eksplicitte frister

for fastsættelse og udmelding af selskabernes individuelle indtægtsrammer.

Energistyrelsens bemærkninger

Energistyrelsen anser det for nødvendigt over for netvirksomhedernes mulighed for

at drive den bevillingspligtige aktivitet effektivt, at der er fastsat frister for

fastsættelsen af indtægtsrammen.

Side 12/40

Energistyrelsen mener, at fristen på 6 måneder er rimelig, da den både giver

Energitilsynet tid til at foretage en ordentlig sagsbehandling og sikrer, at

netvirksomhederne kan drive deres bevillingspligtige aktivitet inden for nogle

kendte økonomiske rammer. Kan fristen ikke overholdes, fx pga. uafklarede

forhold, kan Energitilsynet søge Energistyrelsen om dispensation for overholdelse

af fristen.

Energistyrelsen bemærker, at en foreløbig indtægtsramme for et reguleringsår skal

udmeldes forud for reguleringsåret.

3.3

Fastsættelse af beløb til dækning af omkostninger til

nettab

3.3.1

Uklarhed omkring metode

Radius mener, at bestemmelserne om fastlæggelse af indtægtsgrundlaget til

dækning af omkostninger for nettab er uklare og vanskelige at forstå. Radius

anbefaler en forsimpling af metoden, der baseres på en fysisk ramme for nettab.

Radius foreslår endvidere, at bestemmelserne i bekendtgørelsen justeres, så det

bliver tydeligere, at nettabet udgør en selvstændig komponent på linje med

omkostningsrammen og forrentningsrammen.

SEAS-NVE mener, at metoden er uklar og unødigt kompliceret.

Dansk Energi mener, at metoden adskiller sig fra den nuværende reguleringsmodel

for nettabskompensation og kan være lidt svær at forstå i sammenhæng med

bestemmelserne i § 18.

Energistyrelsens bemærkninger

Energistyrelsen har omskrevet metoden, således at det nu fremgår af

bekendtgørelsens bilag 1, at netvirksomhedens beløb til dækning af omkostninger

til nettab fastsættes ud fra netvirksomhedens beregnede fysiske nettab i den

foregående reguleringsperiode, der kaldes en ramme for fysisk nettab. Rammen for

det fysiske nettab justeres i hvert reguleringsår for udviklingen i den leverede

elektricitet i forhold til den foregående reguleringsperiode. Beløbet til dækning af

omkostninger til nettab fremkommer ved at gange den gennemsnitlige omkostning

pr. kWh nettab i reguleringsåret på den justerede ramme for det fysiske nettab i

reguleringsåret.

3.3.2

Løbende justering af beløb til dækning af

omkostninger til nettab

SEAS-NVE og Vestjyske Net 60 kV bemærker, at der i den foreslåede justering

ikke tages højde for øgede omkostninger til nettab som følge af decentral

produktion. Med den foreslåede bestemmelse i § 5, stk. 2 og 3, samt § 18 justeres

alene for udvikling i den leverede mængde elektricitet. Decentral produktion øger

ikke den leverede mængde elektricitet, men den transporterede mængde

Side 13/40

elektricitet i elnettet. SEAS-NVE anmoder om en forklaring på, hvordan øgede

omkostninger til nettab som følge af decentral produktion dækkes fremadrettet.

SEAS-NVE bemærker, at hvis disse omkostninger ikke dækkes, vil øget decentral

produktion alt andet lige reducere visse selskabers mulighed for realisering af den i

henhold til bekendtgørelsen tilladte forrentning.

Vestjyske Net 60 kV anmoder Energistyrelsen om at bekræfte, at der fortsat

arbejdes på en udmøntning af en nettabsindikator på baggrund af transporteret

mængde.

Landbrug og Fødevarer mener ikke, at det fremgår klart, at faldende omkostninger

til nettab, fx som følge af lavere omkostninger til PSO, vil medføre, at beløbet til

dækning af omkostninger til nettab falder i samme takt.

Energistyrelsens bemærkninger

Energistyrelsen arbejder fortsat med analysen, der skal afdække, om det er muligt

at anvende transporteret mængde som indikator i stedet for leveret mængde. Det

fremgår af lovbemærkningerne, at hvis dette vurderes muligt, kan det føre til en

ændring af modellen allerede i løbet af første reguleringsperiode.

Energistyrelsen bemærker, at bekendtgørelsen er blevet ændret, så det er blevet

tydeligt, at ændringer i gennemsnitlig omkostning pr. kWh nettab i reguleringsåret,

der indeholder omkostninger til PSO, medfører en én til én ændring i beløbet til

dækning af omkostninger til nettab.

Energistyrelsen henviser også til § 18 i bekendtgørelsen, der angiver, at

Energitilsynet efter ansøgning vil kunne forhøje en netvirksomheds indtægtsramme

i ekstraordinære tilfælde, hvor en netvirksomhed på grund af en udvikling i

eksogene forhold af betydning for nettab, som afviger væsentligt fra de

forudsætninger, der ligger til grund for den kompensation, som ydes gennem de

løbende justeringer af indtægtsrammen, oparbejder et væsentligt negativt resultat

af den primære drift. En forhøjelse vil i sådanne tilfælde kunne fastsættes

skønsmæssigt.

3.4

Fastsættelse af forrentningsrammen

Dansk Energi mener, at i forhold til den måde beregningen af forrentningsrammen

er beskrevet på i Elreguleringsudvalgets rapport, så vurderer Dansk Energi, at § 7

er affattet forkert. Ved den nuværende tekst vil der kun ske pristalskorrektion af den

fremadrettede aktivbase og ikke af den historiske aktivbase (aktivbase anvendes

her i Energistyrelsens definition, og ikke de justerede definitioner, der foreslås til §

2). Dette vil betyde, at der ikke er mulighed for at fastholde realværdien af de

samlede aktiver. Endvidere korrigeres forholdet mellem den historiske og

fremadrettede aktivbase primo perioden, hvilket leder til, at løbende afskrivninger af

det historiske forrentningsgrundlag ikke bliver indregnet i den fremadrettede

Side 14/40

aktivbase over perioden. Det er Dansk Energis forståelse, at der derimod netop år

for år skal ske forskydning imellem den historiske og fremadrettede aktivbase i takt

med, at den historiske aktivbase afskrives. SEAS-NVE og Radius mener også, at

der er tale om en fejl.

Radius mener at beskrivelsen af opbygningen af forrentningsrammen generelt er

unødig kompliceret og uklar, og at den desuden opbygges på en måde, der må

vurderes at være fejlagtig.

SEAS-NVE mener endvidere, at der bør foretages en gennemskrivning af § 7.

Energistyrelsens bemærkninger

Energistyrelsen medgiver, at der er tale om en fejl i høringsudkastet, som er rettet i

bekendtgørelsen. Det historiske forrentningsgrundlag fratrækkes dermed nu til sidst

i beregningen af det fremadrettede forrentningsgrundlag. Dermed er bestemmelsen

i overensstemmelse med Elreguleringsudvalgets anbefalinger på dette punkt.

Fastsættelsen af forrentningsrammen er endvidere blevet gennemskrevet med

henblik på at øge klarheden og forståelsen. Gennemskrivningen tager

udgangspunkt i høringssvarenes forslag, fx er anvendelsen af begreberne

aktivbase og forrentningsgrundlag nu omvendt i forhold til høringsudkastet.

denne årsag

har ”Bekendtgørelse om forrentningssats for netvirksomhedernes

fremadrettede aktivbase” nu skiftet titel til ”Bekendtgørelse om forrentningssats for

netvirksomhedernes fremadrettede forrentningsgrundlag”.

3.5

Fastsættelse af forrentning af det historiske

forrentningsgrundlag

Dansk Energi mener, at beregningsmetoden til et selskabs maksimalt mulige

forrentning indenfor indtægtsrammen i årene 2012-2014 bør specificeres i

bekendtgørelsen.

Radius mener, at det bør præciseres, at hvis en efterfølgende afgørelse ændrer på

forudsætningerne for en netvirksomheds valg af merforrentning i 2013-2017, så bør

en netvirksomhed have mulighed for at korrigere sit valg af merforrentning. Det bør

gælde uanset om

myndighedsafgørelsen ”forhøjer merforrentningen”.

Radius

mener endvidere, at det er uklart, hvad der menes med en efterfølgende

myndighedsafgørelse.

Energistyrelsens bemærkninger

Metoden til beregning af en netvirksomheds forrentning inden for indtægtsrammen i

årene 2012-2014 er blevet tilføjet til bekendtgørelsen i et bilag.

Bestemmelsen omkring en efterfølgende myndighedsafgørelses indvirkning på

merforrentningen er blevet skrevet om, så netvirksomheden nu kan ansøge om at

få ændret fradrag af den gennemsnitlige mulige forrentning efter indtægtsrammen i

årene 2012-2014, hvis en efterfølgende myndighedsafgørelse ændrer

merforrentningen for årene 2013-2017. En ændret myndighedsafgørelse er en

Side 15/40

genoptagelse af en tidligere afgørelse, hvor den nye afgørelse ændrer

forudsætningerne for valget af merforrentning. Der kan endvidere være tale om

ændring af afgørelsen på baggrund af en afgørelse truffet af Energiklagenævnet i

en klagesag.

4 Effektiviseringskrav

4.1

Overordnede kommentarer

SEAS-NVE finder, at der er alt for få hegnspæle for sikring af

benchmarkingmodellens robusthed samt for anvendelsen og udmøntningen.

Dansk Energi anfører, at anvendelsen af generelle og individuelle krav medfører en

risiko for, at selskaberne ikke i praksis har mulighed for at følge med de beregnede

effektiviseringskrav, og at de dermed ikke har mulighed for at dække deres

effektive omkostninger, inklusiv et risikojusteret, markedsbaseret afkast. Det

skyldes bl.a. betydelige usikkerheder i benchmarkingmodellen samt usikkerhed om,

hvorvidt elnetselskabernes effektivitet kan antages at følge andre

erhvervssektorers produktivitetsudvikling. Dansk Energi finder derfor, at der i

forbindelse med anvendelsen af benchmarkmodellen skal tages betydelige

forsigtighedshensyn, både i forhold til fastlæggelsen af effektiviseringspotentialet

og i udmøntningen af effektiviseringskravene.

Radius er særdeles skeptisk ift. anvendelsen af effektiviseringskrav

–

særligt

individuelle krav fastlagt på baggrund af benchmarking

–

da Radius ikke mener, at

kravene i sig selv har nogen betydning for incitamentet til at effektivisere. Radius

foreslår en række konkrete ændringer i rammerne for Energitilsynets anvendelse af

benchmarking, således at netvirksomhederne ikke påføres usaglige og urimelige

reduktioner i indtægtsrammerne, og således at selskaberne er ydet en vis form for

beskyttelse i forhold til den bemyndigelse, som Energitilsynet udstyres med.

Energistyrelsens bemærkninger

Individuelle effektiviseringskrav har til formål at sikre, at den del af

effektiviseringerne, der skyldes, at netvirksomheden har haft et efterslæb til de

mest effektive netvirksomheder, deles med forbrugerne umiddelbart. Generelle

krav har til formål at sikre, at den generelle produktivitetsudvikling i sektoren

løbende deles med forbrugerne umiddelbart. Ved pålæg af hhv. individuelle og

generelle krav vil dette ske under hensyn til en balancering mellem forbrugernes og

netvirksomhedens hensyn.

Det fremgår af bekendtgørelsen, at Energitilsynet skal foretage test for, om

benchmarkmodellen er robust, før den kan anvendes til at udmønte individuelle

effektiviseringskrav. Endvidere fremgår det, at Energitilsynet ved udmøntning af

både det individuelle og generelle effektiviseringskrav skal benytte et passende

forsigtighedshensyn, der afspejler usikkerheden i estimatet for

Side 16/40

effektiviseringspotentialet. Det er endvidere hensigten, at kravene udmøntes på

påvirkelige omkostninger.

Energistyrelsen vurderer på baggrund af dette, at Energitilsynet har råderum, der

sikrer, at de kan udvikle en model, der imødekommer bekymringen fra branchen,

men også understøtter, at der kan udmøntes krav på baggrund af en

tilfredsstillende model.

4.2

Individuelle effektiviseringskrav

4.2.1

Rammer for benchmarkingen

Dansk Energi finder det kritisk, at der ikke i bekendtgørelsen er fastlagt klare

rammer for benchmarkingen og i særdeleshed, at der fastlægges rammer for selve

udmøntningen af effektiviseringskrav. Det vil være de rammer og formål, som

fremgår af bekendtgørelsen, som et Energiklagenævn vil lægge til grund, såfremt

der på et tidspunkt måtte komme en klagesag over en benchmarkafgørelse. Så ud

over det almindelige hensyn til at få sat rammer for et så centralt

reguleringselement er rammerne også nødvendige af hensyn til netselskabernes

retssikkerhed.

Radius så gerne, at rammerne for benchmarkingen blev præciseret omkring, hvilke

omkostninger et krav kan udmøntes på, indhentningsperioden,

forsigtighedshensynet og effektiviseringspotentialet.

TREFOR så gerne, at det fremgår specifikt af bekendtgørelsen, at det er målet, at

der udarbejdes en DEA- og en SFA-mode.

Landbrug og Fødevarer

ønsker en præcisering af ”et passende

forsigtighedshensyn”. Det forventes, at modellen for udregning af

effektiviseringskrav er robust og sikker, hvorfor behovet for et forsigtighedshensyn

som udgangspunkt må være begrænset.

SEAS-NVE ønsker, at bekendtgørelsen stiller krav til robusthed og

repræsentativitet.

Energistyrelsens bemærkninger

Reglerne i bekendtgørelsen skal give Energitilsynet tilstrækkelig fleksibilitet til at

udarbejde en retvisende metode til benchmarking. Det vil involvere en række valg

baseret på det data, som Energitilsynet har fået indsendt. Det anses på den

baggrund ikke for hensigtsmæssigt at fastsætte nærmere regler for metoden til

benchmarkingen. Udmøntningen af krav baseret på benchmarking vil afhænge af

de valg, der er truffet under udarbejdelsen af metoden. Det anses på den baggrund

ikke for hensigtsmæssigt at fastsætte nærmere regler for udmøntningen af

effektiviseringskrav.

Det fremgår af bekendtgørelsen, at Energitilsynet ved udmøntning af både det

individuelle og generelle effektiviseringskrav skal benytte et passende

Side 17/40

forsigtighedshensyn, der afspejler usikkerheden i estimatet for

effektiviseringspotentialet. Det er endvidere hensigten, at kravene udmøntes på

påvirkelige omkostninger.

4.2.2

Omkostninger, der ikke indgår i benchmarkingen

Dansk Energi, TREFOR, SEAS-NVE, Syd Energi og Radius mener, at

bestemmelsen om, hvilke data der ikke indgår i benchmarkingen, bør udvides med

omkostninger til nettab.

Dansk Energi, TREFOR, SEAS-NVE, Syd Energi og Radius mener, at

bestemmelsen om, hvilke data der ikke indgår i benchmarkingen, bør udvides med

tab på debitorer.

Intelligent Energi anser formuleringen af § 10, stk. 3 nr. 2, som et vigtigt skridt i den

rigtige retning, men opfordrer samtidig til, at investeringer i nye teknologier, som

ikke modtager offentlig medfinansiering, også holdes uden for benchmark.

Intelligent Energi henviser til en tilsvarende model i Norge, hvor netselskaber har

lov til at investere R&D-midler svarende til 0,3 % af deres netaktiver, forudsat at

myndigheden i Norge har godkendt R&D-projektforslagene og offentliggjort

godkendte projekter på deres hjemmeside.

Energistyrelsens bemærkninger

De omkostningskategorier, der direkte fremgår af bekendtgørelsens §10, stk. 3 og

derfor ikke kan indgå i benchmarkingen, er data, hvor der er blevet taget politisk

beslutning om, at data’en ikke skal indgå i en benchmarking.

Jf. §10, stk. 3,4 kan

Energitilsynet vælge at undtage andet data fra benchmarkingen.

4.3

Effektiviseringskrav, der træder i stedet for

individuelle effektiviseringskrav

SEAS-NVE anbefaler, at der ved manglende robusthed alene udmøntes et generelt

krav, da det ikke synes meningsgivende, at Energitilsynet skulle være i stand til at

vurdere et selskabs effektiviseringspotentiale og derfor beregne et individuelt

effektviseringskrav i tilfælde af, at en benchmarkmodel udarbejdet til formålet ikke

kan. Alternativt kan der arbejdes med et forhøjet generelt krav svarende til metoden

anvendt for 2018.

SEAS-NVE undrer sig desuden over, at der ligesom for generelle

effektiviseringskrav ikke er anført et specifikt forsigtighedshensyn i § 11, stk. 3.

SEAS-NVE foreslår, at der i § 11, stk. 3, tilføjes et forsigtighedshensyn svarende til

hensynet for generelle krav på 25 %.

Radius mener, at det er ulogisk, at vurderingen skal tage højde for, om der findes

et effektiviseringspotentiale, der ikke er indhentet. Radius opfordrer til, at

bestemmelserne revideres og foreslår, at det skønsmæssigt fastsatte krav

fastsættes på baggrund af et gennemsnit af de øvrige netvirksomheders

Side 18/40

individuelle krav (f.eks. 50 % af gennemsnittet) eller ved at forhøje det generelle

krav.

DI støtter, at der kan udøves individuelle skøn, hvis det vurderes, at

benchmarkingmodellen ikke er robust og giver retvisende resultater. DI finder det

rigtigt, at Energitilsynet får mandat til at udøve sådanne skøn, men også, at

netvirksomhederne skal kunne klage over disse skøn.

Energistyrelsens bemærkninger

Energistyrelsen mener, at det er vigtigt i vurderingen af det skønsmæssigt fastsatte

effektiviseringskrav, hvorvidt der findes et tidligere effektiviseringspotentiale, der

endnu ikke er indhentet. Det skyldes, at netop dette effektiviseringspotentiale

tidligere er blevet opgjort på baggrund af en metode for benchmarking, som

Energitilsynet har fundet robust.

Energistyrelsen henviser til de hensyn, der er indskrevet i bekendtgørelsen om, at

Energitilsynet ved en eventuel skønsmæssig fastsættelse af krav skal tage hensyn

til individuelle, dokumenterede og fordyrende rammevilkår.

Energistyrelsen kan bekræfte, at netvirksomhederne har mulighed for at klage over

udmeldte individuelle effektiviseringskrav.

Høringssvarene giver dermed ikke anledning til ændring af bekendtgørelsen på

dette punkt.

4.4

Generelle effektiviseringskrav

4.4.1

Overordnede kommentarer

Dansk Energi og SEAS-NVE ser ikke behovet for generelle effektiviseringskrav.

Dansk Energi mener, at generelle effektiviseringskrav er overflødige på grund af de

indbyggede incitamenter i indtægtsrammebekendtgørelsen. SEAS-NVE finder det

desuden ulogisk, at effektive virksomheder pålægges effektiviseringskrav.

Radius finder overordnet, at bestemmelserne om de generelle effektiviseringskrav

udtrykker en acceptabel tilgang i forhold til fastlæggelsen af kravene. Radius finder

dog, at der flere steder er behov for at skrive bestemmelserne klarere. Det gælder

eksempelvis for, hvilken betydning perioder med negativ konjunkturudviklinger har i

forhold til beregningen af de generelle effektiviseringskrav. Radius beder

Energistyrelsen bekræfte to forhold. For det første, at det gælder, at år med negativ

produktivitetsudvikling medtages i beregningen af det vægtede gennemsnit af de

foregående 5 års udvikling, og at disse år således ikke frasorteres ved opgørelsen

af gennemsnittet. For det andet, at det gælder, at et beregnet negativt generelt

effektiviseringskrav, der ifølge lovbemærkningerne sættes til nul, vil blive

modregnet i den første efterfølgende periode med positiv generel

effektivitetsudvikling. I modsat fald vil det generelle effektiviseringskrav samlet blive

fastsat højere end produktivitetsudviklingen i de anvende referenceindeks.

Side 19/40

Landbrug & Fødevarer bakker op om opstramninger af el-reguleringen og

indsatsen for større effektivitet og forbedrede konkurrencevilkår i el-

forsyningssektoren, herunder forbedret økonomisk regulering. Det har længe været

et politisk ønske, at der skal ske en stramning af regler og opstilles flere

effektiviseringskrav for netvirksomheder.

Energistyrelsens bemærkninger

Energistyrelsen bemærker, at et generelt effektiviseringskrav har til formål at sikre

en løbende deling af gennemførte effektiviseringer med forbrugerne. Det fremgår

således af Stemmeaftalen af 4. november 2016, at alle netvirksomheder skal

pålægges et generelt effektiviseringskrav. Det fremgår desuden af

lovbemærkningerne, at et årligt generelt effektiviseringskrav understøtter, at

gevinster som følge af en løbende produktivitetsudvikling i en netvirksomhed deles

med forbrugerne i form af lavere tilladte indtægter for netvirksomheden umiddelbart

og ikke først ved overgangen mellem reguleringsperioder.

Energistyrelsen bekræfter Radius forståelse af de to forhold om negative

konjunkturudviklinger. År med negativ produktivitetsudvikling indgår i beregningen

af det femårige gennemsnit. Det fremgår således af lovbemærkningerne, at et

generelt effektiviseringskrav ikke kan blive lavere end 0. Årsagen til, at det

generelle effektiviseringskrav skal være positivt, er, at det politisk blev besluttet, at

det ikke er hensigtsmæssigt, at konjunkturudsving kan føre til højere tilladte

indtægter i netvirksomhederne.

4.4.2

Valgte indeks og tidsperiode

SET og Dansk Energi anfører, at det ville være mere hensigtsmæssigt at basere

det generelle effektiviseringskrav alene på den gennemsnitlige

produktivitetsudvikling i den markedsmæssige økonomi over fx en 5- eller 10-årig

periode for at tage højde for konjunkturudsving.

Dansk Energi mener, at det i praksis sagligt er meget svært at opgøre en generel

produktivitetsudvikling for elnetselskaberne. Såfremt der skal være generelle

effektiviseringskrav, anbefaler DE dog eksplicit en 10-årig periode for at undgå for

store konjunkturudsving.

Energistyrelsens bemærkninger

Det fremgår af lovbemærkningerne, at modellen til fastsættelse af det årlige

generelle effektiviseringskrav vil være baseret på et vægtet gennemsnit af

nærmere definerede produktivitetsindeks i nationalregnskabet. Det fremgår

desuden, at det ved førstkommende udmøntning af ministerens bemyndigelse vil

indgå i reglerne, at det vægtede indeks vil være baseret på et gennemsnit af den

timeproduktivitetsudvikling, der har været de fem seneste år i bygge- og

anlægssektoren (70 pct.) og den markedsmæssige økonomi (30 pct.). Den

markedsmæssige økonomi er et indeks bestående af alle sektorer i økonomien,

eksklusiv den offentlige sektor. Herved anvendes en forholdsvis forsigtig tilgang til,

hvad det er muligt at opnå af produktivitetsgevinster i eldistributionssektoren. En

Side 20/40

model baseret alene på den markedsmæssige økonomi vurderes derfor samtidig

ikke at leve op til Stemmeaftalen af 4. november 2016, hvor det fremgår, at der

pålægges ”et generelt effektiviseringskrav, som svarer til produktivitetsudviklingen i

relevante sektorer i Danmark”.

Beregningen af det generelle effektiviseringskrav baseres på et gennemsnit af

produktivitetsudviklingen i de fem seneste år, som er tilgængelige på tidspunktet for

fastsættelsen af indtægtsrammen. Formålet med at anvende fem år er en balance

mellem at sikre en stabil udvikling i det generelle effektiviseringskrav og samtidig at

sikre, at det generelle effektiviseringskrav ikke baserer sig på en

produktivitetsudvikling fra tidligere år, som ikke kan vurderes at have relevans for

produktivitetsudviklingen i året, hvor det generelle effektiviseringskrav udmøntes.

4.4.3

Korrektionsfaktoren

Dansk Energi, Radius, SEAS-NVE gør opmærksom på, at der i metode 1 i bilag 1

ikke fratrækkes omkostninger til nettab i tælleren.

Radius gør opmærksom på, at der er behov for at korrigere beregningen af det

generelle effektiviseringskrav i første reguleringsperiode for de omkostninger, der

bortfalder til Engrosmodellen.

Energistyrelsens bemærkninger

Energistyrelsen bemærker, at høringsparterne har ret i, at der var en fejl i metode 1

i bilag 1. Nettab skal også trækkes fra driftsomkostningerne i tælleren i formlen i

metode 1 i bilag 1. Bilaget er ændret i lyset heraf.

Energistyrelsen har ikke ændret bekendtgørelsen fsva. omkostninger til

Engrosmodellen og korrektionsfaktoren. Energistyrelsen bemærker desuden, at

omkostninger, der bortfalder til Engrosmodellen, bliver fratrukket

omkostningsrammen ved indgangen til første reguleringsperiode, der baseres på

omkostningsniveauet i 2012-2014, jf. bekendtgørelsens § 57, stk. 2, nr. 4.

Beregningen af fradraget som følge af Engrosmodellens indførelse vil først blive

foretaget i forbindelse med fastsættelsen af indtægtsrammen for 2018.

Efterfølgende klagesager kan forlænge tidsrummet, hvor der ikke er sikkerhed for

niveauet af korrektionsfaktoren. Dette vurderes som værende uhensigtsmæssigt,

idet der i så fald ikke kan fastlægges endelige rammer før en årrække inden i

reguleringsperioden.

4.4.4

Udmøntning på omkostningsrammen

SEAS-NVE finder det ulogisk, at effektiviseringskravet udmøntes på

omkostningsrammen. Det antages således, at selskaberne kan effektivisere fx tab

på debitorer eller øvrige ikke-påvirkelige omkostninger samt historiske

investeringer.

Radius forstår bestemmelserne således, at det er intentionen, at det generelle krav

alene skal udmøntes på driftsomkostningerne fratrukket nettabet. Radius mener, at

bestemmelsen bør omformuleres og gøres klarere, fordi krav kun bør udmøntes på

Side 21/40

de påvirkelige omkostninger (driftsomkostninger fratrukket nettab), og dermed ikke

på afskrivningerne, der også indgår i omkostningsrammen.

Dansk Energi beder Energistyrelsen bekræfte deres forståelse om, at det ligger

implicit, at der ikke pålægges generelle effektiviseringskrav på omkostningerne til

Energispareindsatsen.

Energistyrelsens bemærkninger

Korrektionen af produktivitetsudviklingen med korrektionsfaktoren vil medføre, at

kravet alene udmøntes på driftsomkostninger fratrukket nettab. Herudover tages

der et forsigtighedshensyn på 25 pct.

Energistyrelsen bemærker, at omkostninger til Energispareindsatsen ikke dækkes

af omkostningsrammen og bekræfter derfor, at der ikke udmøntes

effektiviseringskrav på disse.

4.5

Dobbelttælling

Dansk Energi anfører, at der er risiko for dobbelttælling, ved at den samme

underliggende generelle effektiviseringstendens vil indgå i det generelle

effektiviseringskrav og de individuelle effektiviseringskrav. Dansk Energi har noteret

sig, at der nu indgår en metode, der søger at tage højde herfor i metode 4 i bilag 1.

Dansk Energi finder løsningen velfungerende og operationel og ser ingen grund til

at denne metode skal kunne ændres efterfølgende. Det skaber øget usikkerhed og

står i kontrast til reguleringens generelle princip om, at væsentlige

reguleringsmekanismer kun ændres mellem reguleringsperioder.

Radius anfører, at bestemmelsen i § 13 (og tilhørende metode 4 i bilag 1)

beskriver, hvordan netvirksomhederne skal beskyttes med dobbelttælling af krav.

Radius mener, at bestemmelsen i § 13 bør bringes i overensstemmelse med

lovbemærkningerne, således at den i bestemmelsen beskrevne metode skal

anvendes, indtil datagrundlaget for anvendelsen af den alternative model, der er

beskrevet i lovbemærkningerne, foreligger, hvorefter Energitilsynet så skal bruge

denne alternative model.

Energistyrelsens bemærkninger

Energitilsynet kan vælge at benytte en anden metode, hvis Energitilsynet vurderer,

at metoden giver en mere retvisende sikring mod dobbelttælling. Energistyrelsen

mener, at dette vil sikre, at den bedst mulige model for dobbelttælling anvendes og

kan dermed ikke tilslutte sig, at bestemmelsen skaber øget usikkerhed for

netvirksomhederne.

Energitilsynet kan alene ændre metoden til sikring mod dobbelttælling, hvis en

alternativ metode er mere retvisende. Dermed må det antages, at datagrundlaget

for en eventuel alternativ model foreligger. Energistyrelsen mener derfor, at

bestemmelsen i indtægtsrammebekendtgørelsen ligger inden for

lovbemærkningerne.

Side 22/40

5 Leveringskvalitet

TREFOR anfører, at der i målinger for kvalitet i levering anvendes en for kort

tidshorisont. Netvirksomheder har en investeringshorisont på 20-50 år og endda i

enkelte tilfælde længere. Derfor virker en 5 års vurderingsperiode alt for kort, hvor

forbedringer m.m. ikke kan nå at slå igennem.

SEAS-NVE foreslår derfor, at der i stedet arbejdes med et langsigtet

samfundsøkonomisk mål.

TREFOR, SEAS-NVE, Dansk Industri, Dansk Energi og Radius påpeger, at

Danmark i forvejen har en rekordhøj leveringssikkerhed, og at det kan være

forbundet med store omkostninger at fastholde niveauet.

Dansk Energi mener, at der er lagt op til en væsentlig skærpelse både af målene

og sanktioner i forhold til nuværende praksis.

Dansk Energi og Radius anbefaler, at Energistyrelsen venter med at fastsætte

ændrede regler om leveringskvalitet i stedet for at haste de foreslåede regler

igennem nu. Den nuværende model for regulering af leveringskvalitet bør fortsætte,

indtil en ny og gennemarbejdet model kan tages i anvendelse. Dansk Energi kan

dermed ikke støtte den vurdering og regulering af leveringskvalitet, som udkast til

bekendtgørelsens kapitel 4 og bilag 2 lægger op til. Radius foreslår, at den

nuværende model fortsat anvendes, indtil der er udarbejdet en ny model.

FRI anbefaler, at reguleringen af leveringskvalitet udvides til, at selskaberne skal

udarbejde og løbende opdatere vedligeholdelses- og investeringsplaner for den

samlede aktivbase. FRI mener ydermere, at vedligeholdelses- og

investeringsplaner er et supplement til de øvrige tiltag i bekendtgørelsen, giver en

øget sikkerhed for god anlægsstyring og skaber et grundlag for vurdering af, om en

virksomhed i realiteten har en aktivbase, som understøtter kravene til

leveringskvaliteten og effektiv drift.

Landbrug og Fødevarer mener ikke, at reguleringen skal skabe incitament til, at der

investeres unødigt i opgradering af el-nettet, hvis det ikke er nødvendigt og

samfundsøkonomisk effektivt.

DI mener, at bekendtgørelsens bestemmelser synes at lægge op til at stramme

kravene til leveringskvaliteten. DI mener, at det formentlig er uforholdsmæssigt

dyrt.

Energistyrelsens bemærkninger

Energistyrelsen har ændret bekendtgørelsens bestemmelser om leveringskvalitet.

Energitilsynet skal herefter fastsætte fælles mål for leveringskvalitet for alle

netvirksomheder på baggrund af netvirksomhedernes samlede historiske årlige

leveringskvalitet i de 10 år, der går forud for reguleringsperioden. I fastsættelsen af

målet vil det dermed blive reflekteret, at de foregående 5 års leveringskvalitet

Side 23/40

muligvis har et niveau, der er forbundet med uproportionale omkostninger at

opretholde. Reglerne er så vidt muligt en videreførelse af den nuværende praksis

inden for lovbemærkningernes rammer.

Der vil i løbet af første reguleringsperiode blive foretaget et transparent arbejde

med fastsættelse af en metode til fastsættelse af mål for leveringskvalitet, der kan

fungere på længere sigt. Det forventes, at alle interessenter vil få mulighed for at

deltage i dette arbejde.

Når en ny potentiel model foreligger, vil metoden blive fremsat ved et forslag til

revision af elforsyningsloven og tilhørende bekendtgørelse.

6 Justering af rammer

6.1.1

Integration af tillæg og fradrag

Radius, Dansk Energi og SEAS-NVE finder, at integration af tillæg eller fradrag i

forrentningsrammen er unødig kompleks.

Radius mener, at den foreslåede metode til løbende integration af tillæg/fradrag er

unødig kompleks. Metoden kræver, at Energitilsynet og netvirksomhederne holder

styr på, hvornår tillæg/fradrag optræder første gang, og at de kan skelne mellem

tillæg/fradrag godkendt i både indeværende og forrige periode. Radius mener dog,

at det kan lade sig gøre, men det er

Radius’

opfattelse, at tillæg og fradrag bør

integreres så hurtigt som muligt i de økonomiske rammer.

Radius foreslår derfor at forenkle metoden, ved at tillæg og fradrag integreres i de

generelle niveauer for de økonomiske rammer ved udgangen af den periode, hvor

tillæggene/fradragene første gang er givet. Ved integrationen tages udgangspunkt i

tillægget i det sidste år af reguleringsperioden, som tillægges gennemsnittet af

omkostninger i den øvrige økonomi (altså renset for periodens tillæg/fradrag).

Radius afslutter med at gøre opmærksom på, at uanset hvilken metode man

vælger, opnår man ikke altid en fuldstændig sammenhæng mellem omkostninger

og indtægter, hvilket anfører Radius imidlertid heller ikke er meningen med de 5-

årige reguleringsperioder. Omkostningsstrukturen er cyklisk, og der vil være

perioder, hvor omkostningerne har en naturlig faldende tendens, og andre perioder,

hvor de har en naturlig stigende tendens pga. reinvesteringer.

Dansk Energi mener, at det vil være administrativt tungere for Energitilsynet og

netselskaberne at holde styr på, hvornår enkelte tillæg eller fradrag har været

gældende i en fuld reguleringsperiode. Ligeledes vil der over reguleringsperioder

skulle holdes styr på, hvilke af de automatiske indikatorer der angår forhold, der

gives separate tillæg for, for at sikre, at de ikke påvirker indtægtsrammen to gange.

Dansk Energi og SEAS-NVE skriver, at en mulighed for at reducere reguleringens

administrative kompleksitet f.eks. kunne være i forbindelse med håndteringen af

tillæg og fradrag på omkostningsrammen og forrentningsrammen som følge af

afgørelser efter §§ 25-34 ved overgang mellem reguleringsperioder.

Side 24/40

Dansk Energi mener, at tillæg og fradrag kunne nøjes med at blive indregnet som

separate tillæg og fradrag indenfor den periode, hvor de første gang påvirker

indtægtsrammen. Herefter kunne de integreres i indtægtsrammen ved overgang til

næste reguleringsperiode. Fuld integration af tillæg ved overgangen mellem

reguleringsperioder vil medføre, at antallet af separate tillæg og indikatorer bliver

nulstillet ved hver overgang mellem reguleringsperioder. Dansk Energi foreslår

samtidig, at der tilføjes en ny § 6, stk.1, nr. 4, som tillægger tillæg og fradrager

fradrag for det sidste år i den foregående reguleringsperiode. Følgelig ville § 6, stk.

5, kunne udgå, mens det dog ville skulle indskrives i § 36 om afgørelser om

justering af indtægtsrammen, at forhøjelser og sænkninger alene skal gives frem til

udgangen af den reguleringsperiode, hvor de for første gang påvirker

indtægtsrammen.

Energistyrelsens bemærkninger

Energistyrelsen mener ikke, at det er unødigt administrativt tungt at opretholde

tillæg og fradrag indtil udgangen af den reguleringsperiode, der følger

reguleringsperioden, hvor der blev truffet afgørelse om tillægget og fradraget.

Energistyrelsen mener derimod, at forslaget om at tillægge værdien i år 5 vil

medføre en unødvendigt overkompensation for så vidt angår udvidelser af

forrentningsrammen. Energistyrelsen mener endvidere, at det vil medføre en

unødig kompleksitet at skulle differentiere mellem étårige og flerårige justeringer,

da det vil være uhensigtsmæssigt, at en étårig justering får indvirkning på

rammerne i den efterfølgende reguleringsperiode, blot fordi justeringen havde

virkning for det sidste år i reguleringsperioden. Bemærkningerne giver således ikke

anledning til justering af bekendtgørelsen.

6.1.2

Væsentlighedskriterie for tab på elhandlere

Flere høringsparter (Dansk Energi, Radius, SEAS-NVE og TREFOR) finder, at det

ikke er rimeligt med et væsentlighedskriterie for tab på elhandelsvirksomheder.

Dansk Energi foreslår, at det fjernes helt eller i hvert fald reduceres markant,

således at det alene vedrører bagatelagtige beløb. Dansk Energi og SEAS-NVE

finder, at elnetselskaberne de facto kun kan påvirke tab på elhandelsvirksomheder

gennem krav til sikkerhedsstillelse. Dansk Energi mener derfor, at et

væsentlighedskriterie således ikke kan begrundes med, at det skulle give

netselskaberne et særligt incitament til at undgå tab. Opgørelse af tab på debitorer

er endvidere administrativt enkelt, og der er derfor heller ikke en administrativ

begrundelse for et væsentlighedskriterie.

Radius finder det ligeledes ikke rimeligt, hvis der skal være et væsentlighedskriterie

for tab på elhandelsvirksomheder, men anerkender, at der jf. lovbemærkningerne

skal fastsættes et væsentlighedskriterie. Radius bemærker, at der typisk vil være

tale om situationer, der opstår med års mellemrum, hvor det giver bedre mening

med en 1-til-1 omkostningsdækning på det pågældende tidspunkt, end at

omkostningerne via gennemsnittet ruller ind i den efterfølgende reguleringsperiode.

I sidstnævnte tilfælde vil de påvirke rammerne mange år efter, at omkostningen er

Side 25/40

afholdt, hvilket vil være konsekvensen af den foreslåede bestemmelse for de

netvirksomheder, der lider et tab, som falder under væsentlighedskriteriet. Hvis der

opereres med et væsentlighedskriterie, vil det indebære, at situationen, hvor en

elhandler går konkurs, håndteres forskelligt i forhold til de berørte netvirksomheder,

hvilket må anses som uhensigtsmæssigt. Radius er opmærksom på, at

anvendelsen af væsentlighedskriterier til dels er båret af et hensyn til at lette og

reducere Energitilsynets administrative opgaver. Også i forhold til dette hensyn må

det imidlertid forventes, at det vil være mere hensigtsmæssigt, at der foretages en

ensartet håndtering og sagsbehandling af de berørte netvirksomheders tab end, at

der først skal foretages vurderinger af væsentlighedskriteriet ud fra de tre fastsatte

kriterier for alle de berørte netvirksomheder, og derefter en forskellig

sagsbehandling, som munder ud i forskellige afgørelser alt efter udfaldet af

væsentlighedsvurderingen.

Radius foreslår i lyset af lovbemærkningerne, at der i forhold til situationerne med

tab på debitorer indføres et væsentlighedskriterie i form af en bagatelgrænse,

således at tabet anses for væsentligt og kan dækkes via tillæg, hvis tabet udgør

10.000 kr. eller derover.

SEAS-NVE er uforstående overfor anvendelsen af væsentlighedskriterie i denne

sammenhæng; under gældende regulering dækkes sådanne omkostninger naturligt

fuldt ud uanset størrelse. SEAS-NVE ønsker en bekræftelse af, at der er tale om

det samlede tab indenfor et år, og at der ikke er tale om 2 mio. kr. pr.

elhandelsvirksomhed, i tilfælde af konkurser hos mere end én

elhandelsvirksomhed. Forholdet blev desuden beskrevet specifikt i betænkningen

til ændringerne til Lov om elforsyning i 2015. Det synes således ulogisk at foretage

så væsentlige ændringer til et forhold, der, allerede én gang inden for de senere år,

politisk er taget stilling til håndteringen af.

TREFOR ser gerne, at kravene vurderes niveaumæssigt i forhold til de enkelte

netselskabers størrelse. TREFOR er af den opfattelse, at der ikke bør være

grænser for tab på debitorer, da netvirksomhederne reelt ikke har mulighed for at

påvirke dette.

Energistyrelsens bemærkninger:

Energistyrelsen bemærker, at det fremgår af lovbemærkningerne, at der vil blive

fastsat et væsentlighedskriterium. Energistyrelsen mener derfor ikke, at det ligger

inden for bemyndigelsen alene at fastsætte en bagatelgrænse. På baggrund af

høringssvarene har Energistyrelsen dog nedsat væsentlighedskriteriet, så et

regnskabsført tab på 200.000 kr. eller derover som følge af en

elhandelsvirksomheds manglende betaling kan give anledning til

omkostningsdækning i reguleringsåret.

Ved nedsættelsen af væsentlighedskriteriet bortfalder samtidig det

hensigtsmæssige i at lade væsentlighedskriteriet variere med netvirksomhedens

størrelse.

Side 26/40

Energistyrelsen bemærker, at der er tale om et beløb fra én elhandelsvirksomhed,

hvorfor regnskabsførte tab fra flere elhandelsvirksomheder i samme reguleringsår

ikke kan puljes.

6.1.3

Væsentlighedskriterie for øvrige eksogene faktorer

Dansk Energi finder væsentlighedskriterierne meget høje, når det tages i

betragtning, at der er tale om forhold, der ikke i forvejen er dækket i

indtægtsrammen, og som netselskaberne i vidt omfang ikke kan gardere sig imod.

Dansk Energi mener, at udgangspunktet må være, at disse omkostninger, som er

vurderet til ikke at være indeholdt i indtægtsrammen, kan lede til forhøjelse. Som

Dansk Energi forstår det, så finder Energistyrelsen, at der af administrative hensyn

bør være et væsentlighedskriterie. Det hensyn har Dansk Energi taget til

efterretning, bl.a. fordi der er tale om en rammeregulering, og fordi Energitilsynet

skal ind og beregne hver forhøjelse. Men de konkret valgte væsentlighedskriterier

er som nævnt meget høje, hvorfor Energistyrelsen opfordres til at sænke dem,

herunder bør det absolutte kriterium sænkes til 5 mio. kr.

Dansk Energi foreslår en præcisering af § 35, stk. 1., fordi man kan komme til at

læse det sådan, at væsentlighedskriterierne i stk. 2 går på et enkelt års mer- eller

mindreomkostning, mens de reelt går på netto-nutidsværdien af både

driftsomkostninger og afskrivninger. For god ordens skyld anmoder Dansk Energi

om, at Energistyrelsen bekræfter, at et netselskab alene skal have opfyldt ét af de

tre væsentlighedskriterier for, at der skal foretages en justering af indtægtsrammen

–

og at dette tilsvarende gælder for væsentlighedskriterierne i § 21, stk. 2.

Dansk Energi anmoder til stk. 4 Energistyrelsen om at præcisere, at omkostninger,

der vedrører samme forhold, begivenhed eller projektkompleks, skal lægges

sammen, uanset om disse foretages forskellige geografiske steder eller over flere

år. Her tænkes fx på etablering af en letbane eller motorvej, hvor netselskabet som

konsekvens over en årrække skal foretage netomlægning på en række steder på

strækningen.

Radius mener, at det er vigtigt, at den overordnede intention i loven føres igennem i

bekendtgørelsen, således at udefrakommende forhold, der genererer væsentlige

omkostninger for netvirksomhederne, og som ikke i forvejen er indeholdt i niveauet

for de økonomiske rammer, skal give mulighed for tillæg. Radius foreslår, at

væsentlighedsgrænsen i § 35 sættes ned. Det foreslås desuden, at det er de årlige

realiserede omkostninger, der er relevante for vurderingen af

væsentlighedskriteriet, eftersom dette vurderes at udgøre den mest administrativt

smidige håndtering af omkostninger, som strækker sig over flere år. Den absolutte

beløbsmæssige grænse kunne da sættes til 1 mio. kr. pr. år. Hvis den foreslåede

metode bibeholdes, hvor omkostninger sammenlægges over flere år, foreslår

Radius, at den fastsatte beløbsmæssige grænse sættes ned til 3 mio. kr.

Radius finder det afgørende, at der ikke skal ske korrektioner af tillæg tilbage i tid,

når de samlede realiserede meromkostninger er opgjorte. Dette gælder, uanset om

Side 27/40

der er tale om, at tillæg, der oprindeligt er givet ud fra forventede niveauer,

tilbagekaldes, eller at der gives tillæg flere år tilbage i tid, efter at tillægget i første

omgang ikke blev givet, fordi det samlede forventede omkostningsniveau lå under

væsentlighedsgrænsen. I begge situationer kan der være aflagt og godkendt

reguleringsregnskaber for de pågældende år, og der kan i mellemtiden være

foretaget ny beregning af niveauet for omkostningsrammerne i forbindelse med

overgangen til en ny reguleringsperiode.

SEAS-NVE anfører, at der arbejdes med en række væsentlighedskriterier i

forbindelse med ansøgning om tillæg til indtægtsrammerne. Det er SEAS-NVE’s

holdning, at der som udgangspunkt ikke bør arbejdes med væsentlighedskriterier,

da der er stor risiko for, at en række væsentlige omkostninger ikke opfylder de

specifikke kriterier og dermed ikke dækkes. SEAS-NVE forstår hensigten med de

indarbejdede væsentlighedskriterier som et administrativt hensyn. Det er dog

SEAS-NVE’s vurdering, at der generelt ikke ansøges om tillæg for ikke-væsentlige

forhold, da en ansøgningsproces med tilhørende dokumentation ligeledes er

administrativt tungt for netvirksomhederne. SEAS-NVE anfører endvidere, at det

også er en omkostning for netvirksomheden, at ansøgningen skal revideres. SEAS-

NVE opfordrer Energistyrelsen til at se på praksis i vandsektoren, som efter SEAS-

NVE’s opfattelse arbejder ud fra denne tilgang.

Dansk Erhverv mener, at netvirksomhedernes omkostningsramme skal justeres i

tilfælde af både opgavebortfald og ekstraordinære omkostninger, såsom

fremskyndelse af målerudskiftning. Dansk Erhverv anfører ydermere, at der bør

anlægges en stram fortolkning i behandling af ansøgninger om udvidelse af

omkostningsrammen. Herunder må der ske en kritisk vurdering af, om

omkostningerne i deres helhed er ekstraordinære, eller om en del af

omkostningerne kan betragtes som almindelige løbende omkostninger, der ikke

kan give anledning til udvidelse.

TREFOR ser gerne, at kravene vurderes niveaumæssigt i forhold til de enkelte

netselskabers størrelse. TREFOR er af den opfattelse, at der ikke bør være

grænser for tab på debitorer, da netvirksomhederne reelt ikke har mulighed for at

påvirke dette.

Syd Energi mener, at væsentlighedskriterierne i udkastet er alt for høje. Syd Energi

mener, at der bør være væsentlighedskriterier af administrative hensyn, men der er

tale om omkostninger, som netvirksomheden ikke kan påvirke, og som ikke er

dækket af indtægtsrammen.

Energistyrelsens bemærkninger

Som det fremgår af høringsnotatet til lovforslaget, så er væsentlighedskriterierne

fastsat under hensyntagen til, om der er tale om omkostninger, der ikke kan

forventes allerede at indgå i netvirksomhedens indtægtsramme, samt ud fra

administrative hensyn. Væsentlighedskriterierne er på baggrund af høringssvarene

blevet nedsat med 20 pct.

Side 28/40

Energistyrelsen har tillige i bekendtgørelsen præciseret, at omkostninger, der

vedrører samme forhold, men er spredt over flere år eller separate geografiske

områder, vurderes under et i opfyldelsen af væsentlighedskriteriet. Energitilsynet

vurderer, hvilke forventede omkostninger der kan indregnes ved opfyldelsen af

væsentlighedskriterierne. Energistyrelsen bemærker, at det er de forventede

omkostninger, der indregnes ved opfyldelsen af væsentlighedskriterierne, hvorfor

de omkostninger, der i efterfølgende reguleringsår realiseres, ikke ændrer ved

opfyldelsen af væsentlighedskriteriet.

Energistyrelsen har endvidere præciseret i bekendtgørelsen, at det blot er et af de

3 væsentlighedskriterier, der skal være opfyldt, før omkostningen anses for

væsentlig.

Energistyrelsen bemærker, at 2 af de 3 væsentlighedskriterier er relative i forhold til

netvirksomhedens størrelse.

6.1.4

Tillæg for udrulning af fjernaflæste elmålere

Radius mener, at det er helt centralt, at den nye økonomiske regulering sikrer, at

der gives tillæg vedrørende omkostningerne til udrulningen af de fjernaflæste

målere i henhold til bestemmelserne i Målerbekendtgørelsen.

Radius foreslår endvidere, at bekendtgørelsen ændres, herunder så den klart

fastslår, at bestemmelserne i §§ 6-7 også gælder for tillæg fra de fjernaflæste

målere. Radius opfordrer samtidig til, at der indføres en selvstændig bestemmelse i

kapitel 5 for justering af rammerne for udskiftning og opgradering af elmålere til

fjernaflæste elmålere i henhold til Målerbekendtgørelsen.

Energistyrelsens bemærkninger

Energistyrelsen har præciseret i bekendtgørelsen, at tillæg efter bekendtgørelsen

om fjernaflæste elmålere og måling af elektricitet i slutforbruget rekalibreres på

samme måde som tillæg og fradrag efter indtægtsrammebekendtgørelsen ved

overgangen til en ny reguleringsperiode. Det er endvidere blevet præciseret, at

forhøjelsen beregnes efter bekendtgørelsen om fjernaflæste elmålere og måling af

elektricitet i slutforbruget.

6.1.5

Tillæg for tilmelding til en it-sikkerhedstjeneste

Radius anfører, at i forhold til tillæg vedrørende dækning af omkostninger til en it-

sikkerhedstjeneste er håndteringen af disse tillæg parallel til håndteringen af tillæg

vedrørende omkostningerne til udrulning af fjernaflæste målere. Herunder således

at beregningen af tillæggene ikke sker efter reglerne om de almindelige

omkostninger i Indtægtsrammebekendtgørelsen, men derimod efter reglerne i IT-

beredskabsbekendtgørelsen.

Energistyrelsens bemærkninger

Energistyrelsen har præciseret i bekendtgørelsen, at tillæg efter bekendtgørelsen

om it-beredskab for el- og naturgassektorerne rekalibreres på samme måde som

Side 29/40

tillæg og fradrag efter indtægtsrammebekendtgørelsen ved overgangen til en ny

reguleringsperiode. Det er endvidere blevet præciseret, at forhøjelsen beregnes

efter bekendtgørelsen om it-beredskab for el- og naturgassektorerne.

6.1.6

Indikatorer

Dansk Energi anfører, at det fremgår i § 23, stk. 1 og 2, at ændring i indikatorer kun

medfører ændring af den fremadrettede aktivbase. Dette bør, jf. bemærkningerne til

§ 7 ovenfor, justeres, så det fremgår, at ændring i indikatorer medfører en justering

af det samlede forrentningsgrundlag (defineret som foreslået under bemærkninger

til § 2, nr. 5 og 6), inden den historiske aktivbase (som defineret i bekendtgørelsen)

fratrækkes.

Radius mener, at ændringer i indikatorerne skal slå igennem på både det historiske

og det fremadrettede forrentningsgrundlag, og ikke kun på det fremadrettede.

Radius mener desuden, at formuleringen af den foreslåede bestemmelse kan

misforstås i forhold til beregningen af effekten af udviklingen i indikatorerne.

Radius foreslår endvidere en ændring af formuleringen af bestemmelsen.

Landbrug og Fødevarer stiller sig uforstående over for, at et fald i antallet af

elmålere ikke medregnes.

Energistyrelsens bemærkninger

Bestemmelsen er blevet ændret, så ændring i indikatorerne nu medfører en

ændring af det samlede forrentningsgrundlag i reguleringsåret.

Bestemmelsen er endvidere blevet præciseret, så det fremgår klarere, at den

samlede procentvise ændring i indikatorerne medfører den samme procentvise

ændring i både omkostningsrammen og det samlede forrentningsgrundlag i

reguleringsåret. En procentvis udvikling i én af indikatorerne medfører således den

halve procentvise udvikling i omkostningsrammen og det samlede

forrentningsgrundlag i reguleringsåret.

Det fremgår af høringsnotatet til lovforslaget, at Energistyrelsen ikke mener, at et

fald i antallet af elmålere nødvendigvis medfører et fald i netvirksomhedens

effektive omkostninger, og det har ikke været muligt at fremskaffe et datagrundlag

for nedlagte tilslutninger. Ved overgangen til en ny reguleringsperiode vil rammerne

justeres på baggrund af de faktiske omkostninger i den foregående

reguleringsperiode. De reelle omkostninger, der forsvinder, fx ved negativ

befolkningsvækst, vil dermed udgå fra netvirksomhedens rammer på sigt.

6.1.7

Kabellægning

Syd Energi mener ift. § 29, at det ikke er tilstrækkeligt kun at kabellægge

luftledningen. Syd Energi foreslår en tilføjelse til bestemmelsen, der sikrer at

”tilhørende udstyr” ligeledes giver anledning til justering af omkostningsrammen og

dem fremadrettede aktivbase. Til § 35, stk. 2, anfører Syd Energi, at

væsentlighedskriterier, som står i udkastet, er alt for høje. Syd Energi anmoder

Side 30/40

ydermere til § 36, stk. 15, at Energistyrelsen præciserer, hvorledes forhøjelser efter

bekendtgørelse om fjernaflæste målere og måling af elektricitet i slutforbruget skal

håndteres.

Energistyrelsens bemærkninger

Energistyrelsen har videreført den gældende regel om, at forhøjelsen skal dække

omkostninger til udskiftning og ændring af tilknyttede anlæg, i det omfang

udskiftningen eller ændringen er nødvendig for anvendelsen af det nye kabelnet.

6.1.8

Ændringer på transmissionsniveau

Dansk Energi og Radius

mener, at ”systemstrukturen på transmissionsniveau”

erstattes med ”system og transmissionsstrukturen samt system-

transmissionsdriften”.

Dansk Energi påpeger, at den situation, hvor Energinet

indsætter nogle komponenter for at styre driften af transmissionsnettet eller

udskifter en transformer, som ikke direkte kan relateres til systemstrukturen, skal

være omfattet af første del. Endvidere foreslår Dansk Energi, at bestemmelsen ikke

forudsætter en ændring i netselskabets aktiver men blot væsentligt ændrede

omkostninger.

Energistyrelsens bemærkninger

Dansk Energis

og Radius’ forslag er

indarbejdet i bekendtgørelsen. Det vil være op

til Energitilsynet at vurdere, hvilke situationer der kan medføre en justering af

rammerne inden for bestemmelsen.

6.1.9

Nye forsyningsområder

Radius mener, at bekendtgørelsen bør præciseres, så bestemmelsen også

omfatter områder, hvor forsyningen ændres væsentligt i forbindelse med

byudvikling.

Energistyrelsens bemærkninger

Bekendtgørelsen er blevet præciseret på dette punkt.

6.1.10 Ændrede opgaver

Radius og Dansk Energi mener, at bestemmelsen bør deles i 3 bestemmelser, der

har 3 forskellige fokusområder. 1) Ny lovgivning mv., 2) infrastrukturprojekter og 3)

forhold nævnt i bilag 3.

Dansk Energi og Radius bemærker, at der ikke altid foreligger en lov i forbindelse

med infrastrukturprojekter, og at netvirksomheden bør have dækket sine

omkostninger, uanset om der er en anlægslov eller ej.

Dansk Erhverv støtter, at netvirksomhedernes omkostningsramme skal justeres i

tilfælde af både opgavebortfald og ekstraordinære omkostninger, såsom

fremskyndelse af målerudskiftning.

Side 31/40

Landbrug og Fødevarer bakker op om, at der skal ske en nedjustering af

omkostningsrammen, såfremt opgaver senere bortfalder.

Energistyrelsens bemærkninger

Bestemmelsen er blevet delt op i to bestemmelser, idet Energistyrelsen mente, at

det var hensigtsmæssigt fortsat at lade regler om infrastrukturprojekter fremgå af

bestemmelsen om ændrede krav. Bestemmelsen er blevet udvidet til også at

omfatte myndighedsgodkendte infrastrukturprojekter.

6.1.11 Beregning af tillæg og fradrag

Dansk Energi finder § 36 i høringsudkastet svær at forstå.

Radius mener, at § 36, stk. 2 og 3, bør lægges sammen, da opdelingen ikke er

logisk og skaber unødig kompleksitet i resten af bestemmelsen.

Dansk Energi mener, at der vil skulle modregnes to gange for det samme forhold

med § 36, stk. 5, 3. pkt.

Radius mener, at § 36, stk. 12, er svær at forstå, og de er i tvivl om hensigten med

bestemmelsen.

Energistyrelsens bemærkninger

Bestemmelsen er på baggrund af høringssvarenes anbefalinger blevet

gennemskrevet.

Hensigten med stk. 12 er at tage højde for en situation, hvor en rekalibrering

imellem tidspunktet for, at der første gang blev regnskabsført omkostninger vedr.

forholdet og ansøgningen om et tillæg, medfører, at en del af tillægget allerede er

indeholdt i netvirksomhedens rammer.

6.1.12 Indberetningspligt

SEAS-NVE stiller sig særdeles undrende overfor sammenhængen til

Indtægtsrammebekendtgørelsens § 38. I henhold til

Indtægtsrammebekendtgørelsens bestemmelser vedrørende tillæg er der alene

tale om, at såkaldte væsentlige meromkostninger dækkes, men i henhold til § 38

fradrages alle mindreomkostninger. En sådan asymmetri i reguleringen kan ikke

være hensigtsmæssig.

’Ikke væsentlige’ mindreomkostninger bør, svarende for

mindre-væsentlige meromkostninger, blot indgå i opgørelsen af indtægtsrammerne

ved overgangen til en ny reguleringsperiode. Det bør således alene være

væsentlige mer- og mindre-omkostninger, der justeres for indenfor en

reguleringsperiode.

Side 32/40

Dansk Energi mener, at dokumentationskravet for indberetninger forekommer

urimeligt byrdefuldt i lighed med kravet i § 37, stk. 3, og det vil formodentligt være

umuligt for en revisor at påse, om opgaver er bortfaldet. Dansk Energi foreslår på

den baggrund, at det udgår.

Radius foreslår, at der i forhold til bestemmelsen i § 38 fastlægges en

bagatelgrænse for indberetningspligten, da manglende opfyldelse er sanktioneret

med bødestraf, hvilket vil være ude af proportion for så vidt angår bagatelagtige

forhold.

Energistyrelsens bemærkninger

Energistyrelsen er efter høringsudkastet blevet opmærksom på, at bestemmelsen

om indberetninger hører under Energitilsynets hjemmel til at fastsætte regler om

reguleringsregnskabets indhold. Bestemmelsen udgår således.

6.1.13 Vedvarende ineffektive netvirksomheder

SEAS-NVE finder det positivt, at der med ordlyden i stk. 3 specifikt tages hensyn til,

at virksomheder ikke vurderes som værende ineffektive som følge af eventuelle

cykliske omkostninger. SEAS-NVE forstår desuden hensigten med bestemmelsens

stk. 1 således, at bestemmelsen først finder anvendelse fra 2. reguleringsperiode.

Alternativt vil selskaber, der i perioden 2012-2014 har haft historisk lave

omkostninger, defineres som ineffektive allerede 4 år efter, at reguleringen med

helt nye rammer er trådt i kraft. SEAS-NVE anmoder om bekræftelse af denne

forståelse.

Dansk Energi anfører, at elnetselskabernes omkostninger ikke er konstante fra år til

år. Der kan være år med særligt store omkostninger, fx fordi nye arbejdsgange og

systemer implementeres, eller fordi der skal reinvesteres i særlig grad. Ligeledes

kan der være år, hvor omkostningerne er særligt lave. Det er derfor afgørende, at

reguleringen er balanceret, og at den ikke kommer til at binde selskabernes

indtægtsrammer på det laveste niveau i deres omkostningscyklus. Set i det lys

mener Dansk Energi, at et netselskab alene skal udtages til konkret gennemgang

af Energitilsynet, såfremt netselskabets omkostninger overstiger 110 pct. af

omkostningsrammerne.

Radius mener, at den rimelige grænse for, hvornår mekanismen skal træde i kraft,

ligger et sted mellem 105 og 115 procent, og at den foreslåede grænse i

bekendtgørelsesteksten på 105 procent er i underkanten, mens 110 procent, der

fremgår af formlen i bilag 4, måske fastsætter en mere rimelig grænse. Radius

mener endvidere, at det bør præciseres, at der er tale om to særskilte vurderinger,

før en virksomhed kan betegnes som vedvarende ineffektiv: 1) om

netvirksomhedens omkostningsniveau skyldes eksogene forhold, og 2) om

netvirksomheden har undladt at reagere på reguleringens indbyggede incitamenter.

Radius mener endvidere, at Energitilsynet skal tage stilling til konkrete

effektiviseringsinitiativer, inden en netvirksomhed

kaldes ”vedvarende ineffektiv”.

Side 33/40

SET finder bestemmelsen vanskelig at administrere, da det forekommer at være en

vanskelig opgave at sondre mellem en særlig cyklisk omkostningsprofil og en

normal cyklisk omkostningsprofil.

Energistyrelsens bemærkninger

Energistyrelsen kan bekræfte, at det først er fra anden reguleringsperiode, at

omkostningsrammen kan være nedsat som følge af, at en netvirksomhed er

identificeret som vedvarende ineffektivt. Identificeringen vil ske på baggrund af

netvirksomhedens omkostningsniveau i første reguleringsperiode.

Energistyrelsen har fastholdt grænsen på 105 pct. overskridelse af

omkostningsrammerne for indsendelse af dokumentation, da det vurderes mest

hensigtsmæssigt over for forbrugerne.

7 Omkostningsrammen i første reguleringsperiode

Dansk Energi beder Energistyrelsen bekræfte, at der med forrentningsloftet i § 57,

stk. 5, menes det totale beløb, et netselskab i et givet år kan opkræve til

driftsomkostninger, afskrivninger og forrentning uden at opnå merforrentning.

Dansk Energi

beder Energistyrelsen bekræfte, at der med ordet ”kontoplan”

vedrørende justeringen for Engrosmodellen ikke er tale om tiltag, hvor

netselskabernes interne økonomiregistreringssystemer skal ændres.

Energistyrelsens bemærkninger

Energistyrelsen kan bekræfte Dansk Energis forståelse af, hvad der menes med

forrentningsloftet.

Energistyrelsen kan endvidere bekræfte, at der ikke lægges op til at fastsætte en

kontoplan, som netvirksomhederne skal indberette reguleringsregnskaber efter.

Energitilsynet kan med bestemmelsen definere, hvorledes de berørte beløb skal

opgøres.

Energistyrelsen har ændret bekendtgørelsen, således at eksemplet på eksogene

forhold ikke er en særlig cyklisk omkostningsprofil, men at det er tilstrækkeligt at

profilen er cyklist.

8 Differenceregler

Dansk Energi anfører, at Energitilsynet i løbet af primært 2016 og 2017 har udmeldt

elnetselskabernes endelige indtægtsrammer tilbage til og med 2005. En række

selskaber har endvidere påklaget deres afgørelse, og disse selskabers historiske

indtægtsrammer er dermed fortsat uafklarede. De mange år uden kendskab til

selskabernes præcise indtægtsrammer har i nogle tilfælde medført en betydelig

akkumuleret difference. Det er vigtigt, at selskaberne, som der lægges op til i

bekendtgørelsesudkastet, får mulighed for at afvikle disse differencer under den

Side 34/40

nye regulering. Dansk Energi mener, at bekendtgørelsens overgangsmetode med

et selskabsspecifikt loft er rimelig, om end en smule administrativt tung.

Radius mener, at en strafrente på differencer i kundernes favør skal fastsættes

under hensyntagen til netvirksomhedernes muligheder for at have

overensstemmelse mellem netselskabets indtægter og indtægtsrammen.

Radius foreslår endvidere, at der laves et spænd på differencer i kundernes favør

på 5 % af indtægtsrammen, hvor strafrenten er WACC, mens differencer ud over

dette spænd sættes til WACC+1 %.

Energistyrelsens bemærkninger

Energistyrelsen mener ikke på nuværende tidspunkt, at det er hensigtsmæssigt at

ændre metoden til forrentning af differencer i kundernes favør. Energistyrelsen

påpeger, at reglerne er til for at beskytte forbrugerne mod, at netvirksomheden

opkræver ud over sin indtægtsramme, da forbrugerne ikke kan modsætte sig

denne forudbetaling. Med reglerne har netvirksomhederne et stærkt incitament til at

undgå at dette.

Energistyrelsen vil dog se nærmere på, om reglerne også er hensigtsmæssige for

netvirksomhedernes administration frem mod anden reguleringsperiode.

Energistyrelsen har derfor ikke ændret bekendtgørelsen på dette punkt.

9 Fusioner

SEAS-NVE mener, at reglerne omkring fusioner modarbejder de politiske ønsker

og intentioner om tydelige incitamenter til konsolidering i branchen. Det skyldes

særligt metoden, hvorpå forrentningssatsen af det fortsættende selskabs historiske

forrentningsgrundlag opgøres.

Dansk Energi anfører, at det er vigtigt, at bekendtgørelsen giver kendte rammer for,

hvordan den regulerede økonomi påvirkes af en fusion eller spaltning af

netselskaber. Det er godt, at dette adresseres eksplicit i bekendtgørelsen.

Dansk Energi foreslår, at aktivværdierne, der går til hvert selskab, anvendes som

fordelingsnøgle for omkostnings- og forrentningsrammen, hvis et selskab spaltes.

Energistyrelsens bemærkninger

Energistyrelsen anser det for hensigtsmæssigt, at der foretages en konkret

vurdering af fordelingen af rammerne ved spaltning af en netvirksomhed.

Energistyrelsen har derfor ikke ændret bekendtgørelsen på dette punkt.

10 Regnskabsregler

Dansk Energi mener, at det bør fastslås, at de regler, Energitilsynet kan fastsætte

for reguleringsregnskabet, i lighed med andre væsentlige elementer i reguleringen

Side 35/40

meldes ud inden en reguleringsperiode, og som udgangspunkt kun justeres ved

overgang mellem reguleringsperioder. Endvidere bør disse regler være i

overensstemmelse med årsregnskabsloven.

Radius mener, at de nuværende frister for fremsendelse af reguleringsregnskabet

samt korrektioner er rimelige, men anerkender, at Energitilsynet fremover

fastsætter fristerne. Radius foreslår endvidere, at korrektioner af

reguleringsregnskabet, der ikke skyldes netselskabet, behandles ens, uanset om

korrektionen er i forbrugernes eller netvirksomhedens favør.

FSR anfører til § 46, stk. 1, at virksomhederne skal lade reguleringsregnskabet

revidere, men at det ikke fremgår, hvem der skal revidere. Det bør præciseres, at

det skal revideres af en statsautoriseret eller registreret revisor.

SET foreslår bestemmelsen om korrektioner slettet, da SET fastsætter regler om

netvirksomheders reguleringsregnskaber, herunder regler om indhold, revision og

frister for indsendelse, jf. lov om elforsyning § 69b, stk. 3.

Energistyrelsens bemærkninger

Da korrektion og genoptagelse af afgørelser ligger inden for Energitilsynets

hjemmel til at fastsætte regler for reguleringsregnskabets indhold, revision og frister

for indsendelse, udgår reglerne af bekendtgørelsen. Regler herom vil blive fastsat

af Energitilsynet.

11 Klageadgang

Dansk Energi anfører, at den foreslåede afskæring af klagemulighed for så vidt

angår Energitilsynets afklaring af delspørgsmål i et større sagskompleks er

problematisk, da dette i sidste ende skal munde ud i en (samlet)

indtægtsrammeafgørelse for det enkelte netselskab.

Bl.a. er Dansk Energi ikke umiddelbart overbevist om, at der er hjemmel i

elforsyningsloven til at afskære en klageadgang som foreslået ved en bestemmelse

herom på bekendtgørelsesniveau.

Radius anfører, at der i udkastet lægges op til, at netvirksomhedernes mulighed for

at klage over afgørelser begrænses, hvilket vækker bekymring.

Radius foreslår, at bestemmelsen i § 51, stk. 2, slettes, således at

netvirksomhederne ligesom i dag har fuld klageadgang i forhold til afgørelser om

indtægtsrammerne.

Energistyrelsens bemærkninger

Klima-, energi- og forsyningsministeren har i medfør af § 90, nr. 1, i lov om

elforsyning, hjemmel til at fastsætte regler om, at visse afgørelser, der træffes af

Energitilsynet, ikke skal kunne indbringes for Energiklagenævnet. Beføjelsen er

delegeret til Energistyrelsen, jf. § 4, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1090 af 25.

september 2017 om Energistyrelsens opgaver og beføjelser.

Side 36/40

Formålet med bestemmelsen i indtægtsrammebekendtgørelsen var at sikre, at

samme forhold, der tidligere var blevet truffet endelig afgørelse om, ikke skal kunne

påklages på ny. Energistyrelsen har dog på baggrund af de indkomne høringssvar

ladet bestemmelsen udgå af bekendtgørelsen, da det vurderes hensigtsmæssigt at

lade det være op til Energiklagenævnet selv at vurdere, hvorvidt en klage kan

behandles.

12 Evalueringer

Dansk Industri bakker op omkring de evalueringer vedrørende fastsættelse af

effektiviseringskrav samt incitamenterne til at effektivisere, der er lagt op til, og

henstiller til transparens omkring disse evalueringer.

SET finder, at det i praksis er svært at administrere og vurdere, hvornår et

effektiviseringskrav medfører en uhensigtsmæssig udvikling i sektoren.

Vurderingen bør i stedet være rettet mod, om effektiviseringskravet opfylder sin

tiltænkte funktion. Dansk Energi og Radius finder det ligeledes uklart, hvad der

menes med uhensigtsmæssig.

Radius mener, at evalueringerne skal ske ud fra nogle klare kriterier, hvilket

bestemmelserne ikke lever op til, og mener, at en evaluering med fordel kunne

bredes ud til at omfatte hele reguleringen. Radius påpeger, at Energitilsynet altid

har muligheden for af egen drift at indstille til ministeren, at der foretages en

bekendtgørelsesændring. Det bør derfor overlades til Energitilsynet at vurdere, om

der er behov for en evaluering, og i givet fald, hvad denne evaluering bør

indeholde.

Energistyrelsens bemærkninger

Evalueringerne i bekendtgørelsen fremgår også af lovbemærkningerne.

Evalueringerne vedrører særlige punkter, hvor der ønskes en specifik evaluering

inden for et bestemt tidspunkt af et forhold i reguleringen. Energitilsynet har altid

muligheden for at indsende de evalueringer med tilhørende indstilleringer, som

Energitilsynet finder relevante for det videre arbejde med reguleringen.

Energistyrelsen har derfor ikke ændret bekendtgørelsen på dette punkt.

13 WACC

13.1 Hensyn til aktuelt renteniveau

SEAS-NVE

mener ikke, at der i fastsættelsen af WACC’en tages hensyn til det

nuværende historisk lave renteniveau.

Dansk Energi beregner WACC’en

for første reguleringsperiode

til at ende omkring

3,65 pct., idet det dog bemærkes, at de ikke har adgang til alle de data, der lægges

Side 37/40

op til at benytte. Dansk Energi mener, at dette er for lavt til at afspejle den reelle

kapitalbindingsomkostning. Særligt er der behov for at justere WACC-udvalgets

anbefalinger yderligere, så der korrigeres for de nuværende lave

statsobligationsrenter (som Brattle Group for EU-Kommissionen også anbefaler i

forbindelse med WACC-fastsættelse på teleområdet), for regulatorisk/politisk risiko

og aktivernes illikviditet.

Radius mener, at det er fornuftigt, at forrentningssatsen fremover fastsættes ved

beregning af en standardiseret WACC for et stand alone elnetselskab, som det er

anbefalet af ekspertgruppen med samme formål og i elforsyningsloven. Radius

mener imidlertid, at der er enkelte tekniske

–

men centrale

–

modelspecifikationer,

der er udeladt i bekendtgørelsen. Radius mener endvidere, at den WACC, som

bekendtgørelsen giver anledning til, ikke vil afspejle de faktiske

kapitalomkostninger. Særligt ikke med de nuværende lave renter.

Syd Energi anbefaler, at man indregner et tillæg på 1% point, som evt. gradvist

udfases ved rentestigninger som kompensation for det historisk lave renteniveau.

Energistyrelsens bemærkninger

WACC’en fastsættes med undtagelse

af løbetiden på nulkuponrenterne i

overensstemmelse med WACC-ekspertgruppens anbefalinger, jf. også

lovbemærkningerne..

Energistyrelsen mener ikke, at det ligger inden for rammerne i lovbemærkningerne

at fastsætte et tillæg til WACC’en.

Energistyrelsen har derfor ikke ændret

bekendtgørelsen på dette punkt.

13.2 Beta egenkapital

SEAS-NVE mener, at niveauet for beta egenkapital synes lavt, når der kigges på

niveauet i brancher med tilsvarende kerneopgaver og i øvrigt på niveauer anvendt i

forbindelse med værdiansættelser og i transaktionssammenhænge.

Energistyrelsens bemærkninger

WACC’en fastsættes med undtagelse af løbetiden på nulkuponrenterne i

overensstemmelse med WACC-ekspertgruppens anbefalinger.

Energistyrelsen mener ikke, at det ligger inden for rammerne i lovbemærkningerne

at øge niveauet for beta egenkapital. Energistyrelsen har derfor ikke ændret

bekendtgørelsen på dette punkt.

13.3 Beta aktiv frem for beta egenkapital

SET anbefaler, at

man anfører “beta aktiv”, i stedet for som det fremgår af udkastet

“beta egenkapital”.

Side 38/40

Radius anfører, at omregningsformlen afspejler, at jo højere gældsandel, desto

større risiko bærer den enkelte enhed egenkapital, og desto større bliver beta-

egenkapital. Ved kun at definere beta-egenkapital, er der en risiko for at glemme

denne sammenhæng, hvis gældsandelen ved en senere lejlighed ændres fra de

foreslåede 50 procent. Radius foreslår, at det ikke er beta-egenkapital, men beta-

aktiv, der fastsættes i bekendtgørelsen, og at der fastsættes en omregningsformel i

bekendtgørelsen, jf. ekspertgruppens anbefaling.

Dansk Energi anfører, at det fremgår af § 6, stk. 1, 1 pkt., at der anvendes en fast

beta-egenkapital på 0,7. Denne er baseret på WACC-ekspertudvalgets anbefaling

om en aktiv-beta på 0,35, og at forholdet mellem beta-aktiv og beta-egenkapital

beregnes ved Harris-Pringles beta-relation, der indeholder gearing. Gearingen er i

bekendtgørelsen låst fast til 50 pct., jf. § 8, hvilket også betyder en uændret beta-

egenkapital på 0,7 i reguleringsperioden. Da det ikke kan udelukkes, at gearingen

på et tidspunkt fremover ændres i forbindelse med en bekendtgørelsesændring,

foreslår Dansk Energi, at Harris-Pringles formlen skrives ind i bilag 1, og at det i

stedet er aktiv-betaen, der fastlåses i § 6, stk. 1, 1. pkt. Dansk Energi anbefaler, at

det er beta aktiv frem for beta egenkapital, der låses fast i bekendtgørelsen.

Energistyrelsens bemærkninger

Energistyrelsen har i lyset af bemærkningerne ændret bekendtgørelsen ved at låse

beta aktiv fast i bekendtgørelsen og præcisere, at beta egenkapital beregnes ved

Harris-Pringles betarelation.

13.4 10-årig nulkuponrente

SET anfører, at anvendelsen af 10-årige nulkuponrenter er i modstrid med WACC-

ekspertgruppens anbefalinger, som anbefalede, at der anvendes en

markedsrisikopræmie på 5,5 procentpoint sammen med en beta aktiv på 0,35 og

en risikofri rente baseret på 5-årige nulkuponrenter. Der henvises til de af

sekretariatet i januar 2017 fremsendte bemærkninger til ny elforsyningslov.

Dansk Energi anfører, at det fremgår af § 6, stk. 1, 1 pkt., at der ved fastlæggelse

af den risikofrie rente skal anvendes observationer af nulkuponrenter for 10-årige

danske statsobligationer. Da det i praksis er forbundet med estimationer at

fastlægge nulkuponrenten, og der ikke findes autoritative kilder hertil, foreslår

Dansk Energi, at der i stedet anvendes den effektive rente på statsobligationer, der

også bruges i forbindelse med beregningen af gældsrisikopræmien, jf. § 7, stk. 2.

Syd Energi bifalder, at den risikofrie rente er ændret ift. ekspertpanelets rapport fra

en 5-årig nulkuponrente til en 10-årig nulkuponrente. Der er ikke indregnet noget

tillæg som kompensation for det historisk lave renteniveau, som ikke nødvendigvis

kan antages at være repræsentativt for perioden. Syd Energi anbefaler, at man

indregner et tillæg på 1 % -point, som evt. gradvist udfases ved rentestigninger.

Syd Energi anmoder Energistyrelsen om at bekræfte, at den gearede beta, der er

svarende til 0,7, er svarende til en ugearet beta på 0,25 i § 6, punkt 2. Der

Side 39/40

anmodes ydermere om, at Energistyrelsen til § 11, stk. 2, bekræfter, at der er tale

om fremadrettede korrektion, ikke bagudrettede.

Forbrugerrådet Tænk mener, at der sker en utilsigtigt og urimelig forhøjelse af det

mulige afkast, som følge af afvigelsen fra Elreguleringsudvalgets ekspertudtalelse

om grundlaget for den risikofri rente.

Landbrug og Fødevarer finder det bemærkelsesværdigt, at der anvendes en 10-

årig renteperiode, når ekspertgruppen anbefalede en 5-årig renteperiode.

Energistyrelsens bemærkninger

Den WACC, der resulterede fra WACC-ekspertgruppens anbefaling, blev vurderet

markant lavere end i andre sammenlignelige lande, hvilket vil kunne føre til

underinvestering i sektoren. Lovforslaget henviser endvidere til

mindretalsudtalelsen af ekspertgruppemedlem Ken Bechmann, som ligeledes

finder den resulterende WACC for lav:

”Jeg finder, at

den fastlagte WACC er for lav

i forhold til de aktuelle markedsforhold og dermed ikke udgør et ’markedsmæssigt,

systematisk risikojusteret afkastkrav’. Konkret finder jeg, at der i fastlæggelsen af

markedsrisikopræmien og dermed i beregningen af egenkapitalomkostningen ikke

er taget tilstrækkeligt hensyn til konsekvenserne af de lave risikofri renter.”

Frem for at ændre markedsrisikopræmien, som anbefalet i mindretalsudtalelsen,

har regeringen besluttet, at der i lovforslaget skal lægges op til at anvende en 10-

årig statsobligation frem for en 5-årig statsobligation med henblik på at sikre et

markedsmæssigt, systematisk risikojusteret afkastkrav.

Energistyrelsen har derfor ikke ændret bekendtgørelsen på dette punkt.

Side 40/40