Beskæftigelsesudvalget
Til:
Dato:
Sundhedsministeren
5. december 2017
I et kommende samråd ønsker udvalget en drøftelse af følgende spørgsmål:
BEU alm. del
Samrådsspørgsmål AC
Idet der henvises til artikel i avisen.dk den 2. december 2017 ”Lægeforening
om ulovlige tjek: Læger skulle have sagt fra” og artikel i avisen.dk den 29. no-
vember 2017: ”"Dybt ulovligt": Kommune ansatte læge til at undersøge ledige
på jobcenter” bedes ministeren redegøre for sin holdning til, at Københavns
Kommune har hyret en privat lægevirksomhed, der angiveligt har taget syge
og handicappede borgere, der møder op på jobcenteret, ud til en form for
tvangsmæssig undersøgelse på jobcentret med henblik på at afklare, i hvilket
omfang borgeren kan arbejde. Ministeren bedes i denne forbindelse redegøre
for:
– Om det er ministerens vurdering, at der skal iværksættes særskilte initiati-
ver i ministerielt regi for at sikre de berørte borgeres retssikkerhed?
– Om det er ministerens vurdering at - eller om ministeren har påtænkt at
iværksætte en undersøgelse af – at andre kommuner har/har haft lignende
praksis?
– Hvordan er borgerens patientsikkerhed sikret i forhold til forkert diagnosti-
cering, fejlbehandling eller udredning fra en læge med uvedkommende
speciale?
– Hvordan er borgerens retsstilling under sundhedsloven, når der er foreta-
get ulovlige undersøgelser udenfor sundhedslovens område, herunder,
hvis der f.eks. er udarbejdet notater, iværksat ændringer i behandling eller
afgivet ny diagnosticering?
– Hvilke initiativer vil ministeren igangsætte for at sikre de berørte borgeres
retssikkerhed? Hvilket ministerium har ifølge ministeren ansvaret herfor?
Der henvises i denne forbindelse til https://www.avisen.dk/top-ulovligt-ledige-
blev-undersoegt-af-laege-i-jobce_473518.aspx og https://www.tv2lorry.dk/arti-
kel/laegeforening-om-ulovlige-tjek-laeger-skulle-have-sagt-fra
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Torsten Gejl (ALT) og Pernille Schnoor
(ALT).
På udvalgets vegne
Bent Bøgsted
formand
Kopi til beskæftigelsesministeren
1/1