BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 89: Orientering om svar på henvendelse fra Odense Kommune om tilskud til tandlægebehandling, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del Bilag 89
Offentligt

Rådmand Steen Møller

[email protected]

Beskæftigelsesministeren

Ved Stranden 8

1061 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

Vedr. Odense Kommunes henvendelse om hjælp til tandbehandling efter lov

om aktiv socialpolitik

6. december 2017

J.nr. 2017-7179

Kære Steen Møller

Tak for din henvendelse om kommunernes mulighed for at yde økonomisk hjælp til

tandbehandling efter lov om aktiv socialpolitik, som du også har sendt til børne- og

socialministeren. Jeg svarer også på vegne af børne- og socialministeren, da regler-

ne hører under mit ansvarsområde.

Det fremgår af henvendelsen, at det er Odense Kommunes opfattelse, at reglerne i

deres nuværende form kan betyde, at socialt udsatte borgere får afslag på hjælp fra

kommunen og derfor er henvist til at optage et lån med urimeligt høje omkostnin-

ger eller at undlade at få gennemført behandlingen. Videre fremgår det, at I fra

Odense Kommunes side ønsker, at der skabes hjemmel til, at der kan tages hensyn

til lånevilkårene i vurderingen af, om borgeren har mulighed for at optage et lån.

Der er i dag flere muligheder for at yde hjælp til tandbehandling til udsatte borgere

efter lov om aktiv socialpolitik. Dels er der et rettighedsbaseret tilskud, jf. lov om

aktiv socialpolitik § 82 a, som omfatter blandt andre kontanthjælpsmodtagere, dels

kan der ydes et trangsbestemt tilskud, jf. lov om aktiv socialpolitik § 82, til kon-

tanthjælpsmodtagere, studerende og andre lavindkomstgrupper til egenbetalingen

efter en individuel konkret vurdering.

Når en person søger om den trangsbestemte hjælp til tandbehandling, skal kommu-

nen foretage en konkret vurdering af, om ansøgeren selv har økonomisk mulighed

for at betale for tandbehandlingen. Ved denne vurdering skal der lægges vægt på

ansøgerens individuelle økonomiske forhold, herunder rådighedsbeløb og formue.

Rådighedsbeløbet fastsættes med udgangspunkt i de månedlige nettoindtægter fra-

trukket de rimelige og nødvendige faste udgifter. Udgifter til afdrag på gæld kan

som udgangspunkt ikke medregnes, medmindre der er oplysninger om særlige for-

hold, der giver grundlag for at fravige dette udgangspunkt.

Hvis ansøgeren i det konkrete tilfælde kan betale udgiften ved hjælp af et lån eller

en afdragsordning, kan kommunen ikke yde trangsbestemt hjælp. Det er dog en be-

tingelse, at det er realistisk, at ansøgeren kan betale de løbende afdrag og øvrige

omkostninger ved lånet/afdragsordningen.

Kommunen kan ikke uden videre lægge til grund, at borgeren kan opnå en afdrags-

ordning. Det er en del af sagens oplysning, og kommunen skal derfor indhente op-

lysninger fra borgeren, om borgeren har forsøgt at få en afdragsordning.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 89: Orientering om svar på henvendelse fra Odense Kommune om tilskud til tandlægebehandling, fra beskæftigelsesministeren

Ankestyrelsen har i hotlinesvar om problemstillingen blandt andet oplyst, at:

”Det er dog vores umiddelbare opfattelse, at en tilstrækkelig oplysning af sagen ik-

ke betyder, at kommunen i hver enkelt sag skal undersøge alle lånemuligheder på

markedet. Det må bero på en konkret vurdering af sagens oplysninger og ansøge-

rens samlede situation, hvornår en sag set i forhold til lånemuligheder er tilstrække-

ligt oplyst.

Det, kommunen skal undersøge, er, om ansøgeren har mulighed for at optage et

lån, og om der efter en konkret vurdering er tale om en realistisk afdragsordning.

Det er en betingelse, at kommunen vurderer, om den mulige afdragsordning er en

realistisk afdragsordning. Kommunen skal vurdere, om afholdelse af udgiften ved

afdragsordningen i afgørende grad vil vanskeliggøre den pågældendes eller famili-

ens muligheder for at klare sig i fremtiden. Det skal vurderes, om det er realistisk at

afholde udgiften, herunder den tidsmæssige udstrækning og beløbets størrelse,

sammenholdt med den pågældendes økonomi.

Spørgsmålet om, hvorvidt et lån kan optages på rimelige vilkår, indgår ikke i vur-

deringen af, om en lånemulighed kan tillægges betydning. Det afgørende er alene,

om afdragsordningen er realistisk.”

Beskæftigelsesministeriet finder ikke, at Ankestyrelsens hotlinesvar skal fortolkes

så skarpt, som I gør. Udmeldingen betyder efter Beskæftigelsesministeriets opfat-

telse ikke, at kommunerne blot kan eller skal henvise en borger til at optage sådan-

ne lån. Kommunen skal foretage en konkret vurdering i hver enkelt sag. Det skal

netop vurderes, om det er realistisk, at borgeren kan betale lånet tilbage. Som det

også fremgår af Ankestyrelsens udtalelse, skal kommunen vurdere om tilbagebeta-

ling af lånet vil vanskeliggøre borgerens muligheder for at klare sig i fremtiden.

Jeg vil også henvise til, at det fremgår af retssikkerhedsloven, at kommunen skal

behandle ansøgninger og spørgsmål om hjælp i forhold til alle de muligheder, der

findes for at give hjælp efter den sociale lovgivning, herunder også rådgivning og

vejledning. Kommunen har således mulighed for at vejlede borgeren i forhold til at

finde billigere alternativer, fx behandling ved en anden tandlæge, som efter kom-

munens lokalkendskab kan anvise bedre finansieringsordninger.

På den baggrund finder jeg ikke grundlag for at ændre reglerne.

Venlig hilsen

Troels Lund Poulsen