Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del Bilag 86
Offentligt
1828454_0001.png
Lovtidende A
2017
4. december 2017.
Bekendtgørelse om drift af anlæg, tilsluttet infrastruktur og rørledninger i
forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v.
1)
I medfør af § 4 a, § 18, stk. 7, § 22, stk. 2, § 43, § 55, stk.
1, § 57, § 61, stk. 4, og § 72, stk. 1, i offshoresikkerhedslo-
ven, jf. lovbekendtgørelse nr. 831 af 1. juli 2015, fastsættes
efter bemyndigelse i henhold til § 61, stk. 3:
Afsnit I
Indledende bestemmelser
Kapitel 1
Anvendelsesområde og definitioner
§ 1.
Denne bekendtgørelse finder anvendelse på anlæg,
tilsluttet infrastruktur og rørledninger i forbindelse med off-
shore olie- og gasaktiviteter, som defineret i offshoresikker-
hedslovens § 3, stk. 1, nr. 16, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
For så vidt angår indkvarteringsfaciliteter på skibe,
hvor personer, der arbejder på et andet anlæg, indkvarteres,
finder §§ 3-35 og §§ 38-55 ikke anvendelse.
Stk. 3.
Endvidere finder bekendtgørelsen anvendelse på
aktiviteter i forbindelse med et anlæg eller tilsluttet infra-
struktur, hvis aktiviteterne er omfattet af lov om anvendelse
af Danmarks undergrund og disse medfører sikkerheds- eller
sundhedsmæssige risici.
Stk. 4.
Bekendtgørelsen omfatter arbejdets udførelse, an-
vendelse af anlægget, anlægsdele og udstyr, brøndaktiviteter
og alle hermed forbundne arbejdsfunktioner, herunder op-
1)
stilling, installation, fyldning af rør, trykbeholdere eller
transportable beholdere, ibrugtagning, udtagning af drift, be-
tjening og overvågning, eftersyn og vedligeholdelse, indstil-
ling, reparation, rengøring og anden pasning.
§ 2.
I denne bekendtgørelse forstås ved:
1) Anvendelse i forbindelse med udstyr: Enhver brug af
udstyr og alle hermed forbundne arbejdsfunktioner,
såsom ibrugtagning, udtagning af drift, betjening og
overvågning, vedligeholdelse, indstilling, reparation,
rengøring og anden pasning af udstyret.
2) Indkvarteringen: Soverum, spiserum, opholdsrum, ba-
derum og toiletrum, behandlingsrum samt køkkenfaci-
liteter, der indgår som en del af permanent bemandede
anlæg eller findes på skibe eller andre indretninger, der
anvendes til indkvartering af personer, der arbejder på
andre anlæg.
Stk. 2.
Ved udstyr forstås i denne bekendtgørelse:
1) Maskiner, beholdere, apparater, redskaber og enhver
anden lignende indretning, der:
a) anvendes ved forarbejdning af et produkt,
b) anvendes til frembringelse af et arbejdsresultat,
herunder til transport og opbevaring, eller
c) tjener til udførelse af en teknisk proces.
2) Dele til sådanne indretninger, præfabrikerede konstruk-
tioner og enhver anden tilvirket genstand, der er bereg-
Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/104/EF af 16. september 2009 om
minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes brug af arbejdsudstyr under arbejdet (andet særdirektiv i henhold til
artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF), EU-Tidende 2009, nr. L 260, side 5, og Rådets direktiv 2010/32/EU af 10. maj 2010 om iværksættelse af
rammeaftalen indgået af HOSPEEM og EPSU om forebyggelse af stikskader i sygehus- og sundhedssektoren, EU-Tidende 2010, nr. L 134, side 66, dele
af Rådets direktiv 92/91/EØF af 3. november 1992 om minimumsforskrifter for forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed i den
boringsrelaterede udvindingsindustri (ellevte særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF), EF-Tidende 1992, nr. L 348, side 9, som
senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2007/30/EF af 20. juni 2007 om ændring af Rådets direktiv 89/391/EØF, dets særdirektiver og
Rådets direktiv 83/477/EØF, 91/383/EØF, 92/29/EØF og 94/33/EF med henblik på forenkling og rationalisering af rapporterne om den praktiske
gennemførelse, EU-Tidende 2007, nr. L 165, side 21, dele af Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til
forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet, EF-Tidende 1989, nr. L 183, side 1, som senest ændret ved Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EF) nr. 1137/2008 af 22. oktober 2008 om tilpasning til Rådets afgørelse 1999/468/EF af visse retsakter, der er omfattet af proceduren
i traktatens artikel 251, for så vidt angår forskriftsproceduren med kontrol – Tilpasning til forskriftsproceduren med kontrol – Del 1, EU-Tidende 2008, nr.
L 311, side 1, dele af Rådets direktiv 92/85/EØF af 19. oktober 1992 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af sikkerheden og sundheden
under arbejdet for arbejdstagere som er gravide, som lige har født, eller som ammer (tiende særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/
EØF), EF-Tidende 1992, nr. L 348, side 1, som senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/27/EU af 26. februar 2014 om ændring af
Rådets direktiv 92/58/EØF, 94/33/EF, 98/24/EF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/37/EF for at tilpasse dem til forordning (EF) nr.
1272/2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger, EU-Tidende 2014, nr. L 65, side 1, dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2010/35/EU af 16. juni 2010 om transportabelt trykbærende udstyr og om ophævelse af Rådets direktiv 76/767/EØF, 84/525/EØF, 84/526/
EØF, 84/527/EØF og 1999/36/EF, EU-Tidende 2010, nr. L 165, side 1, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/30/EU af 12. juni 2013
om sikkerheden i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter og om ændring af direktiv 2004/35/EF, EU-Tidende 2013, nr. L 178, side 66.
BE007440
Beskæftigelsesmin.,
Arbejdstilsynet, j.nr. 20165000572
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 86: Orientering om otte bekendtgørelser inden for offshoreområdet, fra beskæftigelsesministeren
4. december 2017.
2
net til sammen med andre genstande at indgå i en fær-
dig enhed.
Afsnit II
Fælles bestemmelser for alle anlæg
Kapitel 2
Arbejdets udførelse
Planlægning og tilrettelæggelse af arbejdet
§ 3.
Arbejdet skal i alle led planlægges og tilrettelægges
således, at det kan udføres på en måde, så de sikkerheds- og
sundhedsmæssige risici og risici for større miljøhændelser er
nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt. Plan-
lægningen og tilrettelæggelsen af arbejdet skal ske under
hensyntagen til de forebyggelsesprincipper, der er angivet i
bilag 1 til bekendtgørelse om styring af sikkerhed og sund-
hed m.v. i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter
m.v. Det skal iagttages, at der ikke foreskrives eller forud-
sættes anvendt konstruktioner, planudformninger, detailløs-
ninger og arbejdsmetoder, der kan være farlige for eller i øv-
rigt forringe sikkerhed eller sundhed ved arbejdets udførel-
se.
§ 4.
Ved planlægning af nye eller ændring af eksisterende
arbejdspladser, arbejdsprocesser og metoder, indførelse af
ny teknologi, anskaffelse af udstyr, personlige værnemidler
og stoffer og materialer skal det sikres, at de sikkerheds- og
sundhedsmæssige forhold bringes i overensstemmelse med
de almindelige og specielle krav, der er fastsat i offshoresik-
kerhedsloven og i regler i medfør heraf.
Arbejdets udførelse
§ 5.
Arbejdet skal i alle led udføres på en måde, så de sik-
kerheds- og sundhedsmæssige risici og risici for større mil-
jøhændelser er nedbragt så meget, som det er rimeligt prak-
tisk muligt ud fra både en enkeltvis og samlet vurdering af
de fysiske, ergonomiske og psykosociale forhold i arbejds-
miljøet, som på kort eller lang sigt kan have indvirkning på
den fysiske eller psykiske sundhed.
Stk. 2.
Som led i nedbringelsen af de sikkerheds- og sund-
hedsmæssige risici og risici for større miljøhændelser efter
stk. 1, skal arbejdsprocesser, som på kort eller på langt sigt
virker fysisk eller psykisk skadelige eller belastende, under
rimelig hensyntagen til den teknologiske udvikling mekani-
seres og automatiseres.
Stk. 3.
Anerkendte normer og standarder, som har betyd-
ning for sikkerhed, sundhed og forebyggelse af større miljø-
hændelser i forbindelse med arbejdets udførelse, skal følges,
jf. offshoresikkerhedslovens § 54, stk. 1.
Stk. 4.
Normer og standarder efter stk. 3 kan dog fraviges
i tilfælde, hvor det er hensigtsmæssigt for at opnå et højere
sikkerheds- og sundhedsniveau og et højere niveau for fore-
byggelse af større miljøhændelser, eller som følge af den
tekniske udvikling. Det forudsættes ved fravigelsen, at de
sikkerheds- og sundhedsmæssige risici nedbringes så meget,
som det er rimeligt praktisk muligt, jf. offshoresikkerhedslo-
vens § 54, stk. 2.
Stk. 5.
Hvor arbejdet i særlig grad kan medføre en sikker-
heds- og sundhedsmæssig risiko, skal, hvor denne risiko ik-
ke kan nedbringes på anden måde, indføres pauser og be-
grænset arbejdstid for dette arbejde. Det samme gælder for
arbejde, hvor der anvendes særligt arbejdstøj og personlige
værnemidler.
§ 6.
Ved arbejdets udførelse skal der tages hensyn til den
ansattes alder, indsigt, arbejdsevne og øvrige forudsætninger
med henblik på, at de sikkerheds- og sundhedsmæssige risi-
ci ved arbejdet er nedbragt så meget, som det er rimeligt
praktisk muligt.
Stk. 2.
Særligt følsomme risikogrupper, herunder gravide,
skal beskyttes mod farer, som er særligt alvorlige for dem.
Stk. 3.
Når arbejdsgiveren er underrettet om, at en ansat er
gravid, skal arbejdsgiveren sikre, at der i vurderingen af de
sikkerheds- og sundhedsmæssige risici, jf. bekendtgørelse
om styring af sikkerhed og sundhed m.v. i forbindelse med
offshore olie- og gasaktiviteter m.v., indgår en vurdering af,
om den ansatte er udsat for påvirkninger, der kan indebære
en fare for graviditeten, jf. navnlig agenser, arbejdsprocesser
og arbejdsforhold, som nævnt i bilag 1.
Stk. 4.
Hvis det herefter vurderes, at der er en risiko for, at
en gravid er udsat for påvirkninger nævnt i stk. 3, skal det
ud fra en vurdering af arten, omfanget og varigheden af den
enkelte påvirkning fastlægges, om denne risiko vil få nega-
tiv indvirkning på graviditeten. I givet fald træffes foran-
staltninger efter stk. 5 og 6 til imødegåelse heraf.
Stk. 5.
Foranstaltningerne skal om muligt bestå i tekniske
foranstaltninger eller indretning af arbejdspladsen. Hvis det
ikke er muligt og rimeligt på denne måde at opnå tilstrække-
lig beskyttelse af den ansatte, skal risikoen imødegås ved
foranstaltninger i forbindelse med arbejdets planlægning og
tilrettelæggelse, herunder om nødvendigt ændring af ar-
bejdstiden og begrænsning af natarbejde.
Stk. 6.
Hvis det ikke er muligt at opfylde stk. 5, kan foran-
staltningerne bestå i overførsel til andre arbejdsopgaver, der
ikke indebærer fare for den gravides sikkerhed og sundhed.
Stk. 7.
Hvis det vurderes, at foranstaltninger efter stk. 5 og
6 ikke er tilstrækkelige til at imødegå risiko for den gravides
sikkerhed eller sundhed, må beskæftigelse ved det pågæl-
dende arbejde ikke finde sted.
§ 7.
Ved udførelsen af arbejdet skal det tilstræbes,
1) at ensidigt belastende arbejde, som medfører fare for
fysisk eller psykisk helbredsforringelse på kort eller
langt sigt, undgås eller begrænses,
2) at arbejdstempoet indrettes således, at det ikke medfø-
rer fare for fysisk eller psykisk helbredsforringelse på
kort eller langt sigt, og
3) at isoleret arbejde, som kan medføre fare for fysisk el-
ler psykisk helbredsforringelse, undgås eller begræn-
ses.
§ 8.
Ved arbejdets udførelse skal det sikres, at arbejdet ik-
ke medfører risiko for fysisk eller psykisk helbredsforringel-
se som følge af mobning, herunder seksuel chikane.
§ 9.
Ved udførelsen af arbejdet skal det sikres,
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 86: Orientering om otte bekendtgørelser inden for offshoreområdet, fra beskæftigelsesministeren
4. december 2017.
3
1)
2)
at udformningen af arbejdspladser, valg af inventar, ud-
styr samt arbejds- og produktionsmetoder under hensyn
til den teknologiske udvikling så vidt muligt passer til
brugerne, og
at egnet og effektivt udstyr, såsom løfteanordninger og
transportmidler m.v., er tilgængelige i det omfang, det
er nødvendigt, for at de sikkerheds- og sundhedsmæssi-
ge risici og risici for større miljøhændelser er nedbragt
så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.
samt risici for større miljøhændelser er nedbragt så meget,
som det er rimeligt praktisk muligt. Det skal derved sikres,
at der bl.a. er tilstrækkelig plads mellem hjælpemidlets be-
vægelige dele og faste eller bevægelige dele i nærheden og
således, at enhver form for energi, stoffer og materialer, der
anvendes eller produceres, kan tilføres og udtages på en sik-
ker måde.
Opstilling
§ 17.
Opstillingen af udstyr skal være således, at de sik-
kerheds- og sundhedsmæssige risici samt risici for større
miljøhændelser er nedbragt så meget, som det er rimeligt
praktisk muligt.
Stk. 2.
Det skal herunder sikres,
1) at underlag, understøtning, fastgørelse og stabilitet er
forsvarlig under hensyn til udstyrets vægt, form og an-
vendelse,
2) at støj, vibrationer eller andre svingninger, som udgår
fra udstyret, er imødegået så effektivt som muligt ved
opstilling på dæmpende underlag, afskærmning eller
andre foranstaltninger,
3) at farer og gener fra varme, støv, røg, dampe, gasser
m.v., som bortledes fra udstyret, og eventuelle andre
faremomenter ved dette er effektivt imødegået,
4) at placering og opstillingsmåde er således, at de sikker-
heds- og sundhedsmæssige risici samt risici for større
miljøhændelser er nedbragt så meget, som det er rime-
ligt praktisk muligt, og
5) at placering og opstillingsmåde ikke er til hinder for, at
betjening og andet arbejde ved udstyret kan udføres så-
ledes, at de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici
samt risici for større miljøhændelser er nedbragt så me-
get, som det er rimeligt praktisk muligt.
Stk. 3.
Opstilling, nedtagning og demontering af udstyr
skal foregå på en sikker måde, og især skal eventuelle anvis-
ninger fra fabrikanten følges.
Brugsanvisning
§ 18.
I det omfang det har betydning for sikkerhed og
sundhed i forbindelse med anvendelsen af udstyr, skal der
udarbejdes en brugsanvisning, der indeholder fyldestgøren-
de oplysninger om udstyrets anvendelse.
Stk. 2.
Hvis driftsforstyrrelser, svigt af automatik eller an-
dre ekstraordinære situationer ved udstyret kan bevirke farli-
ge tilstande, skal brugsanvisningen indeholde advarsel her-
om og instruktion for, hvilke sikkerhedsforanstaltninger der
skal træffes i de pågældende situationer.
Stk. 3.
Brugsanvisningen skal løbende holdes ajour, bl.a.
på grundlag af de erfaringer, der bliver gjort med anvendel-
sen af udstyret.
Stk. 4.
Brugsanvisningen skal udformes på dansk, med-
mindre andet følger af særregler, eller sikkerhedshensyn til-
siger anvendelsen af andet sprog. Brugsanvisningen skal fin-
des let tilgængelig og i det omfang, det er muligt, være angi-
vet direkte på udstyret.
§ 10.
Såfremt arbejdet indebærer en særlig fare for ansat-
te, der arbejder alene, skal arbejdet tilrettelægges på en så-
dan måde, at faren imødegås. Hvis dette ikke er muligt, må
den ansatte ikke arbejde alene.
§ 11.
Det skal sikres, at kun ansatte, der har fået passende
instruktion, har adgang til områder, hvor der er en særlig fa-
re, eller en sådan kan opstå.
§ 12.
Hvis den fysiske eller psykiske tilstand hos en ansat
kan betyde øget fare for den ansatte selv eller dennes omgi-
velser ved visse typer arbejde, må den ansatte ikke beskæfti-
ges ved sådant arbejde. Den ansatte er forpligtet til selv at
gøre opmærksom på sådanne tilstande.
Kapitel 3
Anvendelse af udstyr
Almindelige bestemmelser
§ 13.
Anvendelse af udstyr skal kunne ske på en måde, så
de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici samt risici for
større miljøhændelser nedbringes så meget, som det er rime-
ligt praktisk muligt.
§ 14.
Udstyr, der anvendes ved udførelsen af et arbejde,
skal være egnet eller tilpasset hertil så de sikkerheds- og
sundhedsmæssige risici samt risici for større miljøhændelser
ved anvendelsen er nedbragt så meget, som det er rimeligt
praktisk muligt.
Stk. 2.
Valget af udstyr skal ske under hensyn til de for-
hold, hvorunder det skal anvendes, samt de risici, der måtte
opstå ved anvendelsen af det pågældende udstyr.
Stk. 3.
Ved efterkommelse af gældende krav vedrørende
anvendelsen af udstyr skal der i fuldt omfang tages hensyn
til den pågældende arbejdsplads og til arbejdsstillingen
under anvendelsen samt øvrige ergonomiske forhold.
Stk. 4.
Såfremt anvendelsen af udstyr desuagtet indebærer
risiko for sikkerhed og sundhed, skal denne imødegås med
egnede foranstaltninger, som f.eks. afskærmning, udsugning
og særligt sikkerhedsudstyr eller andre sikkerhedstekniske
forholdsregler, der sikrer, at de sikkerheds- og sundheds-
mæssige risici er nedbragt så meget, som det er rimeligt
praktisk muligt.
§ 15.
Udstyr må kun anvendes, hvis det opfylder de krav,
der gælder for dets konstruktion, udstyr, sikring m.v. ifølge
regler efter offshoresikkerhedsloven om indretning af udstyr
og andre særlige regler, der måtte være fastsat herom.
§ 16.
Udstyr skal installeres, indrettes og anvendes på en
sådan måde, at de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 86: Orientering om otte bekendtgørelser inden for offshoreområdet, fra beskæftigelsesministeren
4. december 2017.
4
Brug m.v.
§ 19.
Udstyr må kun anvendes til de arbejdsfunktioner og
under de betingelser, det er egnet til, så begrænsninger, der
følger heraf, ikke overskrides til fare for sikkerhed eller
sundhed.
Stk. 2.
Sikringsdele eller andet beskyttelsesudstyr skal an-
vendes efter hensigten, og foreskrevne sikkerhedsforanstalt-
ninger skal iagttages.
Stk. 3.
Anvendelse må ikke ske under forhold og omstæn-
digheder, som frembyder særlig fare, medmindre der er truf-
fet effektive sikkerhedsforanstaltninger herimod. Hvis det er
nødvendigt, skal der være truffet passende foranstaltninger
til beskyttelse mod følgerne af lynnedslag.
§ 20.
Igangsætning, standsning, omstyring eller anden
ændring eller indgreb i driften eller indstillingen af udstyr
skal ske i overensstemmelse med de anvisninger og instruk-
tioner, der er givet herfor. Dette må kun foretages, når der er
skabt sikkerhed for, at det kan ske uden fare.
§ 21.
Under arbejde med rengøring, reparation, vedlige-
holdelse og lignende af udstyr skal dette, så vidt det er mu-
ligt af hensyn til det pågældende arbejde, være standset og
på effektiv måde sikret mod igangsætning. Hvis dette ikke
er muligt, skal der træffes andre foranstaltninger, der effek-
tivt sikrer, at arbejdet kan foregå på en måde, så de sikker-
heds- og sundhedsmæssige risici er nedbragt så meget, som
det er rimeligt praktisk muligt.
Stk. 2.
Hvis der i øvrigt under særlige arbejdsoperationer
ved udstyret kan være risiko for, at personer kommer i berø-
ring med farlige dele eller stoffer og materialer eller på an-
den måde bliver udsat for skadelige påvirkninger, skal dette
være imødegået på effektiv måde.
Instruktion og oplæring
§ 22.
Ansatte skal instrueres om og i fornødent omfang
oplæres i anvendelsen af udstyr, de skal benytte under arbej-
det, således at anvendelsen kan ske på en måde, så de sik-
kerheds- og sundhedsmæssige risici samt risici for større
miljøhændelser er nedbragt så meget, som det er rimeligt
praktisk muligt.
Stk. 2.
Ansatte skal gøres opmærksom på relevante risici i
forbindelse med udstyr i deres umiddelbare arbejdsomgivel-
ser samt på relevante forandringer, der påvirker udstyr i de-
res umiddelbare arbejdsomgivelser, også selv om de ikke di-
rekte anvender det.
Stk. 3.
Instruktionen og oplæringen skal som minimum
omfatte de i §§ 18-21 omhandlede forhold.
§ 23.
Hvis anvendelsen af udstyr frembyder en særlig fare
for den, der beskæftiges herved, eller andre personer, skal
arbejdsgiveren sikre, at det kun anvendes af personer, der er
specielt udpeget hertil, og som har modtaget den hertil for-
nødne instruktion og oplæring.
Skader og fejl på udstyr
§ 24.
Opstår der fejl eller skade på udstyr, som kan med-
føre ulykkes- eller sundhedsfare, eller opstår der omstændig-
heder, der kan betyde, at betjenings-, overvågnings- eller
kontrolorganer, hvorpå udstyrets sikkerhed beror, ikke fun-
gerer efter hensigten, skal udstyret tages ud af drift på en ef-
ter forholdene forsvarlig måde, indtil manglerne er afhjul-
pet.
§ 25.
Hvis brugen af udstyr er forbundet med fare for sik-
kerhed eller sundhed på grund af mangler ved udstyret eller
andre særlige omstændigheder, skal der, så længe faren be-
står, være truffet passende foranstaltninger mod, at brug fin-
der sted. Eventuelt skal udstyret være fjernet fra anlægget
eller arbejdspladsen, demonteret eller lignende.
Særlige bestemmelser
§ 26.
For anvendelsen af det i bilag 2 nævnte udstyr gæl-
der foruden §§ 13-25 detailreglerne fastsat i bilaget.
Kapitel 4
Eftersyn og vedligeholdelse
Generelle krav
§ 27.
Det skal ved passende eftersyn og vedligeholdelse
af anlægget og dets elementer sikres, at sikkerheds- og sund-
hedsmæssige krav fastsat i offshoresikkerhedsloven, i regler
i medfør heraf samt i anerkendte normer og standarder til
stadighed er opfyldt. Herunder skal der foretages passende
eftersyn før ibrugtagning første gang og før ibrugtagning ef-
ter hver genmontering og genopstilling. Leverandørernes
anvisninger skal følges, medmindre andet vil medføre en til-
svarende eller lavere sikkerheds- eller sundhedsmæssig risi-
ko, eller er foreskrevet i særlige regler eller er påbudt af Ar-
bejdstilsynet, jf. § 64 i offshoresikkerhedsloven.
Stk. 2.
Eftersyn og vedligeholdelse efter stk. 1 skal ske i
overensstemmelse med anerkendte normer og standarder og
udføres af personer med tilstrækkelig uddannelse og kompe-
tence.
Stk. 3.
Normer og standarder efter stk. 1 og 2 kan dog fra-
viges i tilfælde, hvor det er hensigtsmæssigt for at opnå et
højere sikkerheds- og sundhedsniveau, eller som følge af
den tekniske udvikling. Det forudsættes ved fravigelsen, at
de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici og risici for større
miljøhændelser nedbringes så meget, som det er rimeligt
praktisk muligt.
§ 28.
Henholdsvis operatøren og ejeren skal sikre at vedli-
geholdelsen planlægges, så nedbrud af anlægget eller sikker-
heds- og miljøkritiske elementer imødegås.
§ 29.
Når anlægget eller dets elementer udsættes for på-
virkninger, der kan medføre beskadigelse, der kan forårsage
farlige situationer, skal de efterses i henhold til § 27, stk. 2.
Eftersynet skal sikre, at krav til indretning og anvendelse af
anlægget eller dets elementer kan overholdes, og at beskadi-
gelser konstateres og afhjælpes i tide. Eftersynet skal omfat-
te følgende:
1) Anlægget eller dets elementer skal efterses regelmæs-
sigt og om nødvendigt afprøves af en sagkyndig, jf.
dog kapitel 7 og 8.
2) Anlægget eller dets elementer skal gennemgå et særligt
eftersyn ved en sagkyndig, hver gang de har været ud-
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 86: Orientering om otte bekendtgørelser inden for offshoreområdet, fra beskæftigelsesministeren
4. december 2017.
5
sat for specielle forhold, som kan have medført, at an-
vendelse af anlægget eller dets elementer medfører en
væsentlig forøgelse af de sikkerheds- og sundhedsmæs-
sige risici og risici for større miljøhændelser, f.eks. æn-
dringer, uheld, naturomstændigheder eller længere tids
stilstand, jf. dog kapitel 7 og 8.
Stk. 2.
Resultaterne af eftersynet af anlægget eller dets
elementer skal registreres, opbevares og være tilgængelige
for tilsynsmyndigheden. Særlige regler om registrering m.v.
kan være fastsat i andre regler. Hvis anlæggets elementer
anvendes på forskellige anlæg, skal dokumentation for gen-
nemførelsen af det seneste eftersyn medfølge elementerne.
Stk. 3.
Skilte, opslag og anden mærkning på anlægget el-
ler dets elementer med oplysninger om dets data, betjening
m.v. og eventuelle risici skal være synlige og tydelige.
Kapitel 5
Brøndaktiviteter
§ 30.
Ved brøndaktiviteter skal der etableres mindst to te-
stede uafhængige brøndbarrierer.
Stk. 2.
Hvis der er færre end to uafhængige, fungerende,
barrierer, må der ikke udføres andre aktiviteter i brønden
end dem, som har til hensigt at genoprette mindst to uafhæn-
gige barrierer, jf. dog stk. 3.
Stk. 3.
Såfremt der kun er én uafhængig, fungerende, bar-
riere, kan driften af en brønd, som ikke har nogen naturlig
evne til at strømme, dog opretholdes, hvis den uafhængige
verifikation af anlæggets sikkerheds- og miljøkritiske ele-
menter viser, at risikoen for utilsigtet udslip af stoffer og
materialer fra brønden er nedbragt i henhold til ALARP-
princippet.
Stk. 4.
Anerkendte normer og standarder skal følges.
§ 31.
Ved tab af brøndkontrol skal anerkendte normer og
standarder anvendes for at genvinde brøndkontrollen.
§ 32.
Udblæsningssikringen (blow-out-preventer) med til-
hørende ventiler og andet trykkontroludstyr skal
1) trykprøves og funktionsprøves i henhold til planen for
vedligehold, jf. § 28, og
2) gennemgå et hovedeftersyn og recertificeres hvert fem-
te år.
Stk. 2.
Aktiviteterne efter stk. 1 skal ske i overensstem-
melse med anerkendte normer og standarder.
§ 33.
Normer og standarder efter § 30, stk. 4, § 31 og §
32, stk. 2, kan dog fraviges i tilfælde, hvor det er hensigts-
mæssigt for at opnå et højere sikkerheds- og sundhedsniveau
og et højere niveau for forebyggelse af større miljøhændel-
ser, eller som følge af den tekniske udvikling. Det forudsæt-
tes ved fravigelsen, at de sikkerheds- og sundhedsmæssige
risici og risici for større miljøhændelser nedbringes så me-
get, som det er rimeligt praktisk muligt, jf. offshoresikker-
hedslovens § 54, stk. 2.
§ 34.
Hvis der ikke findes anerkendte normer og standar-
der, jf. § 30, stk. 4, § 31 og § 32, stk. 2, skal de sikkerheds-
og sundhedsmæssige risici og risici for større miljøhændel-
ser nedbringes så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.
§ 35.
Hvis udstyret nævnt i § 30-32 i sikkerheds- og sund-
hedsredegørelsen for anlægget er angivet som et sikkerheds-
eller miljøkritisk element, finder bestemmelserne om ord-
ning for uafhængig verifikation af sikkerheds- og sundheds-
kritiske elementer i bekendtgørelse om styring af sikkerhed
og sundhed m.v. i forbindelse med offshore olie- og gasakti-
viteter m.v. anvendelse.
Stk. 2.
Ved modstrid mellem § 32, stk. 1, og stk. 1, har
stk. 1 forrang.
Kapitel 6
Indkvartering
§ 36.
Soverum, der er indrettet til to personer, skal så vidt
muligt benyttes på en sådan måde, at hver person kan an-
vende soverummet alene.
Stk. 2.
Hvis soverum benyttes af to personer samtidigt,
skal sådanne soverum være adskilte for kvinder og mænd.
§ 37.
Behandlingsrum kan også anvendes til andre formål,
i det omfang dette ikke er til hinder for dets anvendelse til
behandling af syge eller tilskadekomne.
Afsnit III
Særlige bestemmelser for produktionsanlæg og faste
ikke-produktionsanlæg
Kapitel 7
Mekanisk drevet løfte- og hejseudstyr
§ 38.
§§ 12-14, § 16, stk. 2, §§ 17, 19-24 og § 25, stk. 1-2,
i bekendtgørelse om hejseredskaber og spil med senere æn-
dringer efter lov om arbejdsmiljø finder anvendelse på:
1) Mekanisk drevne
a) hejseredskaber, som med et bæremiddel løfter en
byrde frithængende, og
b) spil, som ved brug af et eller flere bæremidler løfter
en byrde, der er helt eller delvis styret i sin bane,
eller som ved brug af tov, kæde eller lignende an-
vendes til træk eller bugsering.
Stk. 2.
Elevatorer m.v. er undtaget fra stk. 1, jf. kapitel 10.
§ 39.
Hvor der i bestemmelserne, der er nævnt i § 38, stk.
1, er anført »forsvarligt« eller »fuldt forsvarligt«, forstås der
i denne bekendtgørelse, at de sikkerhedsmæssige risici skal
være nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.
§ 40.
Hvor der i bestemmelserne, der er nævnt i § 38, stk.
1, er anført »ejer eller bruger«, forstås der i denne bekendt-
gørelse henholdsvis operatør eller ejer.
§ 41.
For følgende mekanisk drevne hejseredskaber og
spil skal der føres en let tilgængelig journal:
1) Fast opstillede hejseredskaber med maksimal belast-
ning på over 300 kg bortset fra elektrotaljer med mak-
simal arbejdsbelastning på 1000 kg og derunder.
2) Ethvert hejseredskab, der bruges på skiftende opstil-
lingssteder.
3) Ethvert hejseredskab og spil, der er indrettet til person-
løft.
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 86: Orientering om otte bekendtgørelser inden for offshoreområdet, fra beskæftigelsesministeren
4. december 2017.
6
§ 42.
Som førere af hejseredskaber og spil, hvortil der
kræves certifikat, må kun beskæftiges personer, der er i be-
siddelse af et sådant, jf. bekendtgørelse om styring af sikker-
hed og sundhed m.v. i forbindelse med offshore olie- og
gasaktiviteter m.v.
§ 43.
Arbejdstilsynet kan for bestemte typer hejseredska-
ber, eller hvis forholdene i øvrigt taler for det, bestemme, at
prøvninger skal foretages af en institution eller virksomhed,
der er akkrediteret af Den Danske Akkrediterings- og Me-
trologifond, DANAK eller af et tilsvarende anerkendt akkre-
diteringsorgan, som har undertegnet den europæiske samar-
bejdsorganisation for akkrediteringsorganers (EA) multilate-
rale aftale om gensidig anerkendelse.
§ 44.
Belastningsprøver, eftersyn og vedligehold skal ske
hyppigere, hvis der herved opnås en lavere sikkerhedsmæs-
sig risiko.
Stk. 2.
Belastningsprøver, eftersyn og vedligehold efter
stk. 1 kan ske med større tidsintervaller, hvis de sikkerheds-
mæssige risici ikke forøges herved.
Kapitel 8
Trykbærende udstyr
Anvendelsesområde og definitioner
§ 45.
§ 1, § 2, stk. 1, stk. 2, nr. 1-5 og 9-11, og stk. 3, og §
3 i bekendtgørelse nr. 100 af 31. januar 2007 om anvendelse
af trykbærende udstyr med senere ændringer finder anven-
delse, jf. dog § 59, stk. 3 og 4.
Stk. 2.
§ 2, stk. 2, nr. 5 og 6, i bekendtgørelse nr. 99 af 31.
januar 2007 om indretning, ombygning og reparation af
trykbærende udstyr med senere ændringer finder anvendel-
se.
Almindelige bestemmelser
§ 46.
Ombygning, reparation og anvendelse af trykbæren-
de udstyr skal ske således, at sikkerheds- og sundhedsmæs-
sige risici og risici for større miljøhændelser er nedbragt så
meget, som det er rimeligt praktisk muligt og i overensstem-
melse med tekniske krav og kravene til verifikation i denne
bekendtgørelse samt kravene i bekendtgørelse om indretning
af trykbærende udstyr og bekendtgørelse om produktionsan-
lægs, faste ikkeproduktionsanlægs, tilsluttet infrastrukturs
og rørledningers konstruktion, indretning og udstyr i forbin-
delse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v.
Stk. 2.
Trykbærende udstyr og enheder må kun anvendes,
hvis det opfylder de lovgivningsmæssige krav, der gælder
for dets konstruktion, udstyr, sikring m.v.
§ 47.
§ 5 i bekendtgørelse nr. 100 af 31. januar 2007 om
anvendelse af trykbærende udstyr med senere ændringer fin-
der anvendelse.
Ombygning og reparation af trykbærende udstyr
§ 48.
For så vidt angår ombygning og reparation af tryk-
bærende udstyr finder §§ 7-10 i bekendtgørelse nr. 99 af 31.
januar 2007 om indretning, ombygning og reparation af
trykbærende udstyr med senere ændringer anvendelse.
Stk. 2.
Hvis det vurderes, at trykprøvning af trykbærende
udstyr og enheder i kontrolklasse C i henhold til § 10, stk. 2,
2. pkt., i bekendtgørelsen, der er nævnt i stk. 1, er skadelig
eller ikke kan udføres, skal udstyret og enhederne verifice-
res i henhold til kravene for verifikation af trykbærende ud-
styr og enheder i kontrolklasse A og B, jf. §§ 8 og 9 i
samme bekendtgørelse.
Opstilling, vedligeholdelse, anvendelse m.v. af trykbærende
udstyr
§ 49.
§§ 7-10 og 22-33 a i bekendtgørelse nr. 100 af 31.
januar 2007 om anvendelse af trykbærende udstyr med sene-
re ændringer finder anvendelse.
Stk. 2.
Hvor der i bestemmelserne nævnt i stk. 1 er anført
»sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt«, skal det i
denne bekendtgørelse forstås som, at de sikkerheds- og
sundhedsmæssige risici og risici for større miljøhændelser
skal være nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk
muligt.
Uafhængig verifikation af trykbærende udstyr
§ 50.
Operatøren skal etablere en ordning for uafhængig
verifikation af trykbærende udstyr, jf. § 61 i bekendtgørelse
om styring af sikkerhed og sundhed m.v. i forbindelse med
offshore olie- og gasaktiviteter m.v.
Stk. 2.
Verifikationen skal omfatte det trykbærende ud-
styr, fra det opstilles, indtil det tages ud af drift.
Anvendelse af transportabelt trykbærende udstyr
§ 51.
I forbindelse med anvendelse af transportabelt tryk-
bærende udstyr omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2010/35/EU af 16. juni 2010 om transportabelt tryk-
bærende udstyr og om ophævelse af Rådets direktiv 76/767/
EØF, 84/525/EØF, 84/526/EØF, 84/527/EØF og
1999/36/EF finder bestemmelserne herom i bekendtgørelse
om indretning m.v. af transportabelt trykbærende udstyr an-
vendelse.
§ 52.
For transportabelt trykbærende udstyr, der er omfat-
tet af Rådets direktiv 1999/36/EF om transportabelt trykbæ-
rende udstyr, med senere ændringer, finder §§ 1-27 og
29-44 i bekendtgørelse nr. 289 af 24. april 2001 om trans-
portabelt trykbærende udstyr med senere ændringer anven-
delse.
Stk. 2.
Hvor der i bestemmelserne nævnt i stk. 1 er anført
»arbejdsmiljøloven« eller »arbejdsmiljølovningen«, skal det
i denne bekendtgørelse forstås som offshoresikkerhedsloven
og regler udstedt i medfør heraf.
Kapitel 9
Elektrisk udstyr
§ 53.
I forbindelse med drift af elektriske anlæg og elek-
trisk materiel finder bestemmelserne i lov om sikkerhed ved
elektriske anlæg, elektriske installationer og elektrisk mate-
riel (elsikkerhedsloven) og i regler udstedt i medfør heraf
anvendelse på produktionsanlæg og faste ikkeproduktions-
anlæg.
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 86: Orientering om otte bekendtgørelser inden for offshoreområdet, fra beskæftigelsesministeren
4. december 2017.
7
Stk. 2.
Arbejdstilsynet varetager de kontrol- og tilsynsop-
gaver, der i henhold til de love og regler nævnt i stk. 1 på-
hviler vedkommende myndigheder.
Stk. 3.
I forbindelse med installation af elektriske installa-
tioner for stærkstrøm samt installation af ikkestærkstrøms-
mæssige styrings- og reguleringssystemer, der anvendes til
styring af stærkstrømsfunktioner, og servicering af disse in-
stallationer og systemer, finder lov om autorisation af virk-
somheder på el-, vvs- og kloakinstallationsområdet anven-
delse.
Kapitel 10
Elevatorer m.v.
§ 54.
Ved anvendelse, ombygning og væsentlig reparation
af elevatorer og lignende maskiner finder kapitel 1-5 i Ar-
bejdstilsynets bekendtgørelse om anvendelse m.v. af eleva-
torer, rulletrapper og lignende maskiner anvendelse i det
omfang bestemmelserne er relevante for offshore olie- og
gasaktiviteter.
Stk. 2.
Hvor der i de i stk. 1 nævnte bestemmelser er an-
ført ”sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt”,
skal det i denne bekendtgørelse forstås som, at de sikker-
heds- og sundhedsmæssige risici ved anvendelse er så lave,
som det er rimeligt praktisk muligt (ALARP).
Stk. 3.
Hvor der i de i stk. 1 nævnte bestemmelser er an-
ført ”fuld forsvarlig stand”, skal det i denne bekendtgørelse
forstås som en stand, hvor de sikkerheds- og sundhedsmæs-
sige risici ved anvendelsen er så lave, som det er rimeligt
praktisk muligt (ALARP).
Stk. 4.
Hvor der i de bestemmelserne nævnt i stk. 1 er an-
ført ”arbejdsmiljølovgivningen”, skal det i denne bekendt-
gørelse forstås som offshoresikkerhedsloven og regler i
medfør heraf samt anden relevant sikkerhedsmæssig lovgiv-
ning, der finder anvendelse i forbindelse med offshore olie-
og gasaktiviteter.
Kapitel 11
Indkvartering
§ 55.
Hvor der kræves en øget bemanding af anlæg i for-
bindelse med midlertidige afvigelser fra normal drift og ved-
ligehold, såsom opbygning, ombygning, større reparations-
arbejder, eller ved brøndaktiviteter på faste produktionsan-
læg, hvor der ikke anvendes et mobilt ikkeproduktionsan-
læg, eller i tilfælde, hvor et mobilt produktionsanlæg midler-
tidigt anvendes til brøndaktiviteter, kan Arbejdstilsynet tilla-
de, at enekamre, jf. bekendtgørelse om anlægs, tilsluttet in-
frastrukturs og rørledningers konstruktion, indretning og ud-
styr i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v.,
midlertidigt benyttes af to personer. Detaljeret plan for de
nævnte afvigelser fra normal drift eller brøndaktiviteter, ud-
førlig beskrivelse heraf, disses varighed samt antallet af
overnattende personer på de anlæg, der er omfattet af de
nævnte situationer, skal fremgå af ansøgningen om tilladel-
se.
Stk. 2.
En tilladelse efter stk. 1 kan kun gives, hvis kamre-
ne er passende indrettet herfor, har selvstændige badeværel-
ser og alene benyttes af mænd eller kvinder. Endvidere skal
de øvrige faciliteter i indkvarteringen, såsom rekreations-
rum, omklædningsrum, garderobeforhold m.v., være rimeli-
ge i forhold til forøgelsen af antallet af overnattende perso-
ner.
Stk. 3.
Arbejdstilsynet kan tillade, at kamre på produkti-
onsanlæg og faste ikke-produktionsanlæg, der har driftstilla-
delse fra før 1988, og hvor kamrene er tilladt anvendt til
samtidig indkvartering for to personer, i situationerne nævnt
i stk. 1 og på betingelserne nævnt i stk. 2, midlertidigt be-
nyttes af tre personer.
Afsnit IV
Afsluttende bestemmelser
Kapitel 12
Fravigelser, dispensation og klage
§ 56.
Arbejdstilsynet kan tillade fravigelser fra bestem-
melserne i denne bekendtgørelse, herunder de bestemmelser
i andre bekendtgørelser som der henvises til, i det omfang
det er foreneligt med de direktiver, der implementeres ved
denne bekendtgørelse, såfremt Arbejdstilsynet finder det
godtgjort, at de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici og ri-
sici for større miljøhændelser fortsat er nedbragt så meget,
som det er rimeligt praktisk muligt.
Stk. 2.
Arbejdstilsynet kan endvidere, hvor særlige for-
hold foreligger, dispensere fra denne bekendtgørelse, når det
skønnes rimeligt og sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt
forsvarligt samt i det omfang, det er foreneligt med de direk-
tiver, der implementeres ved denne bekendtgørelse, samt
eventuelle EU-forordninger, der gælder for bekendtgørel-
sens anvendelsesområde.
§ 57.
Afgørelser fra Arbejdstilsynet efter denne bekendt-
gørelse, samt efter eventuelle EU-forordninger, der gælder
for bekendtgørelsens anvendelsesområde, kan indbringes for
Energiklagenævnet i henhold til offshoresikkerhedslovens §
67.
Kapitel 13
Straf
§ 58.
Medmindre højere straf er forskyldt efter offshore-
sikkerhedsloven eller anden lovgivning, straffes med bøde
den, der:
1) overtræder § 3, § 5, stk. 1-3 og 5, §§ 7-36, §§ 41 og 42,
§ 44, stk. 1, og §§ 46 og 50,
2) overtræder de bestemmelser, der henvises til i §§ 38,
stk. 1, §§ 47-49, § 51, § 52, stk. 1, § 53 og § 54, stk. 1,
i det omfang bestemmelserne er strafbelagte efter lov
om arbejdsmiljø, eller
3) tilsidesætter vilkår for tilladelser, godkendelser, aner-
kendelser, bemyndigelser og udpegninger efter be-
kendtgørelsen.
Stk. 2.
For overtrædelse efter stk. 1 kan der inden for ram-
merne af offshoresikkerhedslovens § 71 pålægges en ar-
bejdsgiver bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan til-
regnes arbejdsgiveren som forsætlig eller uagtsom. Det er en
betingelse for bødeansvaret, at overtrædelsen kan tilregnes
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 86: Orientering om otte bekendtgørelser inden for offshoreområdet, fra beskæftigelsesministeren
4. december 2017.
8
en eller flere til virksomheden knyttede personer eller virk-
somheden som sådan. For sådant bødeansvar fastsættes in-
gen forvandlingsstraf.
Stk. 3.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske perso-
ner) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Kapitel 14
Ikrafttræden m.v.
§ 59.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2018.
Stk. 2.
Bekendtgørelse nr. 1338 af 26. november 2015 om
drift m.v. af anlæg, tilsluttet infrastruktur og rørledninger i
forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v. ophæ-
ves.
Stk. 3.
§ 2, nr. 4 og 12, i bekendtgørelse nr. 1482 af 14.
december 2010 om drift m.v. af offshoreanlæg m.v. med se-
nere ændringer finder anvendelse indtil den 19. juli 2018 for
anlæg og tilsluttet infrastruktur, hvortil der før den 19. juli
2015 er meddelt driftstilladelse efter § 28 i lov om sikkerhed
m.v. for offshoreanlæg til efterforskning, produktion og
transport af kulbrinter, jf. lovbekendtgørelse nr. 520 af 13.
maj 2013.
Stk. 4.
§ 50 finder anvendelse fra og med den 19. juli
2018 for anlæg og tilsluttet infrastruktur, hvortil der før den
19. juli 2015 er meddelt driftstilladelse efter § 28 i lov om
sikkerhed m.v. for offshoreanlæg til efterforskning, produk-
tion og transport af kulbrinter, jf. lovbekendtgørelse nr. 520
af 13. maj 2013. Indtil da finder §§ 51, 61-66 og 68 med til-
hørende straffebestemmelser i bekendtgørelse nr. 1482 af
14. december 2010 om drift m.v. af offshoreanlæg m.v. med
senere ændringer anvendelse.
Arbejdstilsynet, den 4. december 2017
T
HOMAS
H
JORTENBERG
/ Hans Erik Christensen
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 86: Orientering om otte bekendtgørelser inden for offshoreområdet, fra beskæftigelsesministeren
4. december 2017.
9
Bilag 1
Gravide, jf. § 6, stk. 3
A. Agenser og arbejdsprocesser
1. Agenser.
1.1. Fysiske agenser
Fysiske agenser, når disse anses for at være agenser, som medfører læsioner på fostret og/eller kan med-
føre, at moderkagen river sig løs, navnlig
1) stød, vibrationer eller bevægelser,
2) manuel håndtering af tunge byrder, der kan indebære risici, navnlig for ryg og lænd,
3) støj,
4) ioniserende stråling,
5) ikke-ioniserende stråling,
6) ekstrem kulde og varme samt
7) bevægelser og stillinger (herunder stående-gående arbejde), omplaceringer - enten inden for eller uden
for virksomheden - psykisk og fysisk træthed og andre fysiske og psykiske belastninger i forbindelse med
den ansattes arbejdsopgaver.
1.2. Biologiske agenser.
Biologiske agenser fra risikogruppe 2, 3 og 4, jf. bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biolo-
giske agenser i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v., når disse agenser eller de terapeuti-
ske foranstaltninger, der er nødvendige i forbindelse hermed, er farlige for den gravides og fostrets sund-
hed.
1.3. Kemiske agenser.
Følgende kemiske agenser, hvis det er erkendt, at de er farlige for den gravide og fostrets sundhed:
1) stoffer og blandinger, der opfylder kriterierne for klassificering, jf. Europa-Parlamentets og Rådets
Forordning (EF) nr. 1272/2008 af 16. december 2008 om klassificering, mærkning og emballering af stof-
fer og blandinger m.v. (CLP-forordningen), inden for en eller flere af følgende fareklasser og farekatego-
rier med en eller flere af følgende faresætninger:
– kimcellemutagenicitet, kategori 1A, 1B eller 2 (H340, H341),
– carcinogenicitet, kategori 1A, 1B eller 2 (H350, H350i, H351),
– reproduktionstoksicitet i kategori 1A, 1B eller 2 eller den supplerende kategori for virkninger for eller
via amning (H360, H360D, H360FD, H360Fd, H360Df, H361, H361d, H361fd, H362) eller
– specifik målorgantoksicitet - enkelt eksponering, kategori 1 eller 2 (H370, H371).
2) stoffer og materialer, der er omfattet af bekendtgørelse om foranstaltninger til forebyggelse af kræftri-
sikoen ved arbejde med stoffer og materialer efter lov om arbejdsmiljø,
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 86: Orientering om otte bekendtgørelser inden for offshoreområdet, fra beskæftigelsesministeren
4. december 2017.
10
3) organiske opløsningsmidler, optaget på Arbejdstilsynets liste over organiske opløsningsmidler i At-vej-
ledning om grænseværdier for stoffer og materialer,
4) hormonforstyrrende stoffer,
5) bekæmpelsesmidler,
6) anæstesigasser,
7) kviksølv og kviksølvforbindelser,
8) mitosehæmmende lægemidler,
9) carbonmonoxid og
10) kemiske agenser, som bevisligt medfører en farlig optagelse gennem huden, herunder stoffer og mate-
rialer, der efter CLP-forordningen skal klassificeres og mærkes med:
– H310 Livsfarlig ved hudkontakt,
– H311 Giftig ved hudkontakt,
– H312 Farlig ved hudkontakt,
– H370 Forårsager organskader ved hudkontakt,
– H371 Kan forårsage organskader ved hudkontakt,
– H372 Forårsager organskader ved længerevarende eller gentagen eksponering ved hudkontakt og
– H373 Kan forårsage organskader ved længerevarende eller gentagen eksponering ved hudkontakt.
2. Processer.
Arbejdsprocesser, der er omfattet af bekendtgørelse om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen
ved arbejde med stoffer og materialer m.v. efter lov og arbejdsmiljø, når disse anses for at være farlige for
den gravide eller fostrets sundhed.
B. Agenser, der kan udgøre en særlig risiko for gravide.
1. Fysiske agenser
- Arbejde under højt overtryk, f.eks. i trykkamre.
2. Biologiske agenser
Følgende biologiske agenser:
- toxoplasma og
- rubeolevirus,
medmindre der foreligger bevis for, at den gravide ansatte er beskyttet i tilstrækkelig grad mod disse
agenser, fordi hun er immun over for dem.
3. Kemiske agenser
- Bly og blyforbindelser, hvis der er risiko for, at disse agenser optages i den menneskelige organisme.
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 86: Orientering om otte bekendtgørelser inden for offshoreområdet, fra beskæftigelsesministeren
4. december 2017.
11
Bilag 2
Bestemmelser om anvendelse af udstyr, jf. § 26
1. Bestemmelser vedrørende anvendelse af mobilt udstyr, herunder selvkørende udstyr
1.1.
Selvkørende udstyr må kun føres af ansatte, der har modtaget passende oplæring i sikker kørsel med
sådant udstyr.
1.2.
Hvis udstyret bevæger sig i et arbejdsområde, skal der udarbejdes passende færdselsregler, og disse
skal følges.
1.3.
Der skal træffes foranstaltninger i forbindelse med arbejdets tilrettelæggelse, således at det undgås, at
gående befinder sig i samme område som selvkørende udstyr.
Hvis det er nødvendigt for en hensigtsmæssig udførelse af arbejdet, at der er gående til stede, skal der
træffes passende foranstaltninger for at undgå, at de kommer til skade.
1.4.
Transport af personer på mekanisk drevet mobile udstyr må kun finde sted, hvis personerne er an-
bragt på pladser, der er sikre og er beregnet til sådan transport. Hvis der skal udføres arbejde under kørs-
len, skal hastigheden om nødvendigt tilpasses.
1.5.
Mobilt udstyr med forbrændingsmotor må kun anvendes i arbejdsområder, hvis det er sikret, at der i
tilstrækkeligt omfang er luft til stede, der ikke indebærer nogen risiko for de ansattes sikkerhed og sund-
hed.
2. Bestemmelser vedrørende udstyr, der anvendes til løft af byrder
Generelt
2.1.
Demonterbart eller mobilt udstyr, der anvendes til løft af byrder, skal anvendes således, at det sikres,
at udstyret under alle påregnelige forhold er stabilt under brugen under hensyntagen til underlagets art.
2.2.
Løft af personer må kun foretages med udstyr og tilbehør, der er beregnet til dette formål.
Bæremidlet på udstyr, der anvendes til løft eller flytning af personer, skal kontrolleres hver arbejdsdag,
hvis der, f. eks. på grund af anlægget, arbejdspladsen eller højdeforskellen, opstår en risiko for nedstyrt-
ning af kabine, kurv eller lignende, og det ikke er muligt ved passende anordninger at undgå sådan risiko.
Når der er ansatte til stede på udstyr, der anvendes til løft af byrder, skal betjeningspladsen hele tiden
være bemandet. De ansatte, der løftes, skal være i besiddelse af et sikkert kommunikationsmiddel. Det
skal sikres, at de pågældende ansatte kan evakueres i en faresituation.
2.3.
Der skal træffes foranstaltninger for at sikre, at ansatte ikke opholder sig under ophængte byrder,
medmindre dette er nødvendigt for en hensigtsmæssig udførelse af arbejdet.
Byrder må ikke føres hen over arbejdsområder, hvor der normalt opholder sig ansatte, hvis disse områder
ikke er beskyttede.
Hvis dette imidlertid er nødvendigt for en hensigtsmæssig udførelse af arbejdet, skal der fastlægges og
anvendes passende procedurer.
2.4.
Hejse- og løftetilbehør skal vælges, så det passer til de byrder, der skal håndteres, til gribepunkter, til
anhugningsgrej og til vejrforhold og under hensyntagen til, hvorledes ophængningen i stropper fungerer
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 86: Orientering om otte bekendtgørelser inden for offshoreområdet, fra beskæftigelsesministeren
4. december 2017.
12
og anvendes. Aggregater omfattende forskelligt løftetilbehør skal, hvis det ikke demonteres efter anven-
delsen, mærkes tydeligt, således at brugeren får oplysninger om de tekniske egenskaber.
2.5.
Hejse- og løftetilbehør skal opbevares på en måde, der sikrer, at det ikke beskadiges eller ødelægges.
Udstyr, der anvendes til løft af ikke-styrede byrder
2.6.
Hvis to eller flere enheder af udstyr, der anvendes til løft af ikkestyrede byrder, installeres eller mon-
teres på en arbejdsplads på en sådan måde, at deres arbejdsfelter overlapper hinanden, skal der træffes
passende foranstaltninger for at undgå, at forskellige byrder og/eller forskellige dele af udstyr støder mod
hinanden.
2.7.
Når et mobilt udstyr anvendes til løft af ikkestyrede byrder, skal der træffes foranstaltninger for at
undgå, at udstyret kan vippe eller vælte samt, hvis det er relevant, at det kan forskubbe sig eller glide. Det
skal kontrolleres, at disse foranstaltninger virker efter hensigten.
2.8.
Hvis operatøren af udstyr, der anvendes til løft af ikkestyrede byrder, ikke er i stand til hverken direk-
te eller ved hjælp af hjælpeanordninger, der giver ham de fornødne informationer, at observere hele byr-
dens bevægelsesbane, skal han assisteres af en signalgivende person, og arbejdet skal tilrettelægges såle-
des, at man undgår kollisioner, der kan bringe de ansatte i fare.
2.9.
Arbejdet skal tilrettelægges således, at en ansat under fuld sikkerhed kan fastgøre eller løsne en byrde
ved håndkraft, idet den pågældende ansatte navnlig skal bevare den direkte eller indirekte kontrol over
operationen.
2.10.
Alle løfteoperationer skal planlægges korrekt, overvåges på passende måde og udføres med henblik
på at beskytte de ansattes sikkerhed.
Især hvis en byrde skal løftes samtidig af to eller flere enheder af udstyr, der anvendes til løft af ikkestyre-
de byrder, skal der fastlægges og anvendes en arbejdsprocedure, således at der sikres en hensigtsmæssig
koordinering operatørerne imellem.
2.11.
Hvis udstyr, der anvendes til løft af ikkestyrede byrder, ikke kan holde fast på disse byrder ved helt
eller delvist energisvigt, skal der træffes passende foranstaltninger for at hindre, at de ansatte udsættes for
risici som følge heraf.
Ophængte byrder skal hele tiden være under opsyn, medmindre adgangen til det farlige område er spær-
ret, og byrden er ophængt og fastholdt på fuldt betryggende måde.
2.12.
Udendørs brug af udstyr, der anvendes til løft af ikkestyrede byrder, skal afbrydes med det samme,
hvis de meteorologiske forhold bliver så dårlige, at det går ud over funktionssikkerheden, og de ansatte
således udsættes for risici. Der skal træffes passende beskyttelsesforanstaltninger, især til sikring af udsty-
ret mod væltning, for at forhindre at de ansatte udsættes for risici.
3. Bestemmelser for brug af udstyr, der stilles til rådighed til midlertidigt arbejde i højden
Generelle bestemmelser
3.1.
Ved midlertidigt arbejde i højden skal der altid vælges det udstyr, som er bedst egnet, og som sikrer
ergonomisk hensigtsmæssige forhold.
3.2.
Udstyret skal være dimensioneret under hensyn til arbejdets karakter, således at det kan modstå for-
udsigelige påvirkninger, og således at de ansatte kan arbejde og færdes i sikkerhed.
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 86: Orientering om otte bekendtgørelser inden for offshoreområdet, fra beskæftigelsesministeren
4. december 2017.
13
3.3.
Udstyr der anvendes til midlertidigt arbejde, ophold eller færdsel i højden, skal være egnet og tilpas-
set hertil, så de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici ved anvendelsen er nedbragt så meget, som det er
rimeligt praktisk muligt. Dette skal ske under hensyn til de forhold, hvorunder det skal anvendes, samt de
risici, der måtte opstå ved anvendelsen af det pågældende udstyr.
3.4.
Udstyret skal altid være anbragt på et plant og bæredygtigt underlag.
3.5.
Foranstaltninger til kollektiv beskyttelse skal gå forud for foranstaltninger til individuel beskyttelse.
3.6.
Under hensyn til den type udstyr, der vælges, fastlægges det, hvilke forholdsregler der bedst kan mi-
nimere de risici, de ansatte udsættes for, når de bruger denne type udstyr. Om nødvendigt må arbejdsgive-
ren kun lade arbejdet udføre, såfremt der installeres sikkerhedsforanstaltninger. Disse sikkerhedsforan-
staltninger skal være indrettet på en sådan måde og have den fornødne styrke til, at de kan hindre eller
standse fald fra højder og så vidt muligt forebygge, at de ansatte kommer til skade.
3.7.
Sikkerhedsforanstaltninger må kun være gennembrudt på steder med adgang til og fra trapper eller
stiger.
3.8.
Når det i forbindelse med udførelsen af en særlig arbejdsopgave er nødvendigt midlertidigt at fjerne
en kollektiv sikkerhedsforanstaltning, træffes der til erstatning herfor andre effektive sikkerhedsforanstalt-
ninger. Arbejdet må ikke udføres, før disse foranstaltninger er truffet. Når den særlige arbejdsopgave er
afsluttet endeligt, eller hvis arbejdspladsen midlertidigt forlades, genetableres den kollektive sikkerheds-
foranstaltning.
3.9.
Valget af den mest hensigtsmæssige type adgangsvej til midlertidige arbejdsplatforme i højden fore-
tages under hensyn til, hvor ofte og i hvor lang tid adgangsvejen skal bruges, og hvor højt den skal kunne
nå op. Den valgte type adgangsvej skal kunne bruges til evakuering i tilfælde af overhængende fare. Pas-
sagen fra adgangsveje til og fra arbejdsplatforme, dæk eller gangbroer må ikke frembyde yderligere fald-
risici.
3.10.
Midlertidigt arbejde i højden må kun udføres, når vejrforholdene ikke udgør en risiko for de ansattes
sikkerhed og sundhed.
Stilladser
3.11.
Hvis stilladset ikke er opstillet i en standardopstilling efter den pågældende stilladstypes brugsanvis-
ning, skal der for den valgte stilladskonstruktion foreligge en konstruktionsberegning, der indeholder spe-
cifikation over den påtænkte opstilling. Konstruktionsberegningen skal indeholde en styrke- og stabilitets-
beregning.
3.12.
En brugsanvisning, som tager hensyn til opstillingen af det valgte stillads, skal udarbejdes af en sær-
ligt sagkyndig person. Brugsanvisningen skal indeholde vejledning i opstilling, ændring i opstilling, ned-
tagning og brug. Brugsanvisningen kan være en leverandørbrugsanvisning. I disse tilfælde skal den være
suppleret med oplysninger om særlige detaljer vedrørende det konkrete stillads, hvis opstillingen, nedtag-
ningen eller brugen afviger fra den beskrevne fremgangsmåde i leverandørbrugsanvisningen.
3.13.
Stilladset skal være opstillet forsvarligt under hensyn til arbejdets art, understøttelsesforhold, fastgø-
relsesforhold, påregnelige belastninger, herunder vejrforhold, og andre forhold, der måtte have betydning
for stilladsets stabilitet og bæreevne.
3.14.
Stilladsets underlag skal være stabilt. Stilladsets støttepunkter skal hvile på hele støttefladen. En op-
klodsning må ikke være over 0,2 meter høj. Større niveauforskelle skal udlignes med indstillelige under-
støtninger eller anden forsvarlig konstruktion.
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 86: Orientering om otte bekendtgørelser inden for offshoreområdet, fra beskæftigelsesministeren
4. december 2017.
14
3.15.
Hvis der på et stillads monteres særligt udstyr, skal der tages forholdsregler, der sikrer stilladsets
styrke og stabilitet.
3.16.
Til opstilling af et stillads må kun anvendes dele, der hører til samme stilladssystem, eller som er
åbenbart egnede til at kombineres. De enkelte stilladsdeles samling og fastholdelse skal være forsvarligt
udført. Stilladsskruetvinger skal være egnede og må kun anvendes, hvis stilladssystemets egne dele, eller
dele, som er åbenbart egnede til at kombineres, ikke umiddelbart kan anvendes. Det skal sikres, at de an-
vendte dele er i forsvarlig stand.
3.17.
Stilladsdæk, der anvendes ved udførelsen af et arbejde, skal være dimensionerede, have en form og
placering, så de sikkerhedsmæssige risici ved anvendelsen er nedbragt så meget, som det er rimeligt prak-
tisk muligt. Afstanden fra et belastet dæk til fodlisten må ikke overstige 30 mm. Der skal til de enkelte
stilladsdæk være forsvarligt udførte og hensigtsmæssigt beliggende og udformede adgangsveje.
3.18.
Rullestilladser skal være forsynet med passende anordninger, som forhindrer utilsigtet bevægelse,
når der udføres arbejde i højden fra det.
3.19.
Et stillads skal have en hensigtsmæssig bredde og udformning under hensyn til anvendelsen. Red-
skaber og materialer skal kunne anbringes, så alle funktioner, der er forbundet med arbejdet, kan udføres
sikkert og med forsvarlige arbejdsstillinger og -bevægelser.
3.20.
Stilladsdæk, adgangsveje, gangbroer og lignende skal være forsynet med rækværk, jf. pkt. 3.21, el-
ler anden effektiv afspærring overalt, hvor der kan ske fald til det omgivende underlag.
3.21.
Rækværk efter pkt. 3.20 skal have fornøden styrke og være forsvarligt udført. Rækværket kan bestå
af håndliste i 1 meters højde, knæliste i 0,5 meters højde og fodliste, der er mindst 15 cm. Rækværket kan
også bestå af anden afskærmning, hvis dette sikrer på tilsvarende vis. Ved lavere faldhøjde kan knæliste
og fodliste undlades, med mindre undladelsen udgør en særlig fare.
3.22.
Rækværk efter pkt. 3.20 kan undlades, hvor stilladsdæk o.l. følger en fast del af anlægget af mindst
samme højde som rækværk, eller hvor der er anden ligeså effektiv sikring mod nedstyrtning. Afstand mel-
lem stilladsdæk og anlægsdel eller anden sikring mod nedstyrtning må normalt ikke overstige 0,3 meter.
3.23.
Opstilling, ændring af opstilling og nedtagning af stilladser i større omfang skal foregå under ledelse
af en særligt sagkyndig person og af ansatte, der har modtaget en særligt fyldestgørende instruktion i op-
stilling, ændring af opstilling og nedtagning af stilladser. Den person, der leder arbejdet, og de berørte
ansatte skal råde over brugsanvisningen, jf. pkt. 3.12.
3.24.
Arbejde med opstilling, ændring af opstilling og nedtagning af
1) stilladser, der er mere end 3 meter høje, samt
2) skorstens- og rygningsstilladser og hængestilladser, der er mere end 3 meter over det omgivende un-
derlag, må kun udføres af personer, der har gennemgået en uddannelse og er i besiddelse af et uddannel-
sesbevis. Det fremgår af § 39 i bekendtgørelse om styring af sikkerhed og sundhed m.v. i forbindelse med
offshore olie- og gasaktiviteter m.v., hvornår der er krav om en uddannelse, samt hvilke kvalifikationer,
man skal være i besiddelse af, før der kan udstedes et uddannelsesbevis.
3.25.
Stilladser, der er mindre end 3 meter høje, samt skorstens- og rygningsstilladser og hængestilladser
mindre end 3 meter over det omgivende underlag, må kun opstilles, ændres og nedtages af personer, der
har modtaget en særligt fyldestgørende instruktion, navnlig for så vidt angår
1) forståelse af opstillings-, nedtagnings- og ændringsvejledningen for de pågældende stilladser,
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 86: Orientering om otte bekendtgørelser inden for offshoreområdet, fra beskæftigelsesministeren
4. december 2017.
15
2) sikkerhed under opstilling, nedtagning og ændring af de pågældende stilladser,
3) foranstaltninger til forebyggelse af risikoen for, at personer eller genstande styrter ned,
4) sikkerhedsforanstaltninger i tilfælde af ændringer i vejrforholdene, som kunne bringe de pågældende
stilladsers sikkerhed i fare,
5) tilladte belastningsforhold og
6) andre risici i forbindelse med ovennævnte opstilling, nedtagning og ændring.«
3.26.
Det skal sikres, at eftersyn af stilladser kun foretages af personer, der har kendskab til og erfaring i
opstilling og ændring af opstilling af stilladser. Efter foretaget eftersyn påtegnes skiltet jf. pkt. 3.27.
3.27.
Et fast monteret stillads over 2 meters højde skal af opstilleren, inden det afleveres til ibrugtagning,
forsynes med skilte, jf. § 29, stk. 3, der oplyser om, hvad stilladset er beregnet til, samt dato for dets op-
stilling. Tilsvarende skal iagttages, når der foretages ændring i stilladsets opstilling. Af skiltet skal tillige
fremgå datoen for det eftersyn, som sidst er foretaget jf. pkt. 3.26.
3.28.
Når dele af et stillads ikke er i brugsklar stand, f. eks. i forbindelse med opstilling, ændring i opstil-
ling eller nedtagning, opsættes der generelle advarselssignaler i overensstemmelse med bekendtgørelse
om sikkerhedsskiltning og anden form for signalgivning i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter
m.v. Disse dele afspærres fysisk for at forhindre adgang til farezonen.
3.29.
Under brugen af et stillads skal det sikres, at stilladset ikke anvendes til arbejdsfunktioner, som det
ikke er egnet til. Det skal videre sikres, at materialer anbringes, så de ikke frembyder fare, ligesom der
skal holdes god orden på og omkring stilladset.
3.30.
Op- og nedgang samt anden færdsel på stilladset må kun foregå ad de dele af stilladset, der er ind-
rettet hertil, eller ad andre ligeså forsvarlige adgangs- og færdselsveje.
3.31.
Opgangshuller skal være forsynet med overdækning eller afspærring, der har sikring mod utilsigtet
åbning. På stilladsdæk, hvor der arbejdes, skal opgangshuller holdes lukkede eller afspærrede.
3.32.
Stilladser, der er højere end 5 meter og længere end 10 meter, og som skal benyttes af flere end 2
personer samtidigt, skal have separate opgangsfelter, med mindre det ikke er teknisk eller praktisk muligt.
3.33.
Der må ikke på stilladsdæk arbejdes fra stiger, bukkestilladser eller andre løse genstande. Hvis det
er nødvendigt med ekstra arbejdshøjde på et stilladsdæk, må denne kun etableres med anvendelse af egnet
materiel, som skal fastgøres forsvarligt. Adgangen til den ekstra arbejdshøjde skal være forsvarlig, og der
skal være truffet sikkerhedsforanstaltninger mod nedstyrtning fra den ekstra arbejdshøjde i overensstem-
melse med pkt. 3.20-3.22 og pkt. 3.31.
3.34.
Ved et stillads, der opstilles på et areal med risiko for påkørsel, skal der træffes foranstaltninger, der
effektivt sikrer de beskæftigede, f. eks. passende afskærmning eller markering.
3.35.
Hvor der er risiko for, at genstande eller materialer kan falde ned fra stilladset, skal der træffes pas-
sende foranstaltninger til sikring af omgivelserne, f. eks. ved afspærring eller afskærmning.
Stiger
3.36.
Brug af stige som arbejdsplatform til udførelse af arbejde i højden skal begrænses til situationer,
hvor det under hensyntagen til pkt. 3.1-3.5 ikke vil være hensigtsmæssigt at bruge andet, mere sikkert
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 86: Orientering om otte bekendtgørelser inden for offshoreområdet, fra beskæftigelsesministeren
4. december 2017.
16
udstyr, fordi risikoen er så ringe, og enten fordi brugen er kortvarig, eller fordi der foreligger eksisterende
begrænsninger på arbejdspladsen, som ikke kan ændres.
3.37.
Stiger skal opstilles på en sådan måde, at deres stabilitet er sikret under brugen. Løse stiger skal
støtte på et stabilt, bæredygtigt og fast underlag af passende størrelse, så trinene er i vandret position.
Hængestiger skal fastgøres forsvarligt, og, bortset fra rebstiger, således at de ikke kan forskubbe sig, og
svingninger undgås.
3.38.
Løse stiger skal sikres mod udskridning under brug, enten ved at vangerne fastgøres foroven eller
forneden eller ved hjælp af en skridsikker anordning eller på en anden lige så effektiv måde.
3.39.
Der må kun transporteres lette og lethåndterlige byrder og værktøj ad løse stiger.
3.40.
Adgangsstiger skal være tilstrækkeligt meget højere end adgangsniveauet, således at stigens øverste
del kan tjene som støtte ved færdsel til og fra stigen, medmindre der er et andet sikkert holdepunkt.
3.41.
Stiger bestående af flere sektioner og skydestiger skal bruges på en sådan måde, at der er sikkerhed
for, at de forskellige sektioner ikke kan bevæge sig i forhold til hinanden under brugen.
3.42.
Lavetstiger skal sikres inden ibrugtagning.
3.43.
Stiger skal bruges således, at den ansatte til enhver tid har et sikkert støttepunkt og et sikkert holde-
punkt til rådighed. Navnlig skal den ansatte have et sikkert holdepunkt, selv om han bærer noget i hånden,
medens han befinder sig på en stige.
Rapelling (Rebunderstøttet arbejde)
3.44.
Rapelling (brug af rebunderstøttet udstyr) må kun anvendes under omstændigheder, hvor arbejdet
ifølge risikovurderingen, jf. bekendtgørelse om styring af sikkerhed og sundhed m.v. i forbindelse med
offshore olie- og gasaktiviteter m.v., kan udføres sikkert, og hvor brugen af andet, mere sikkert udstyr
ikke er hensigtsmæssig. På baggrund af risikovurderingen og især under hensyn til arbejdets varighed og
de ergonomiske begrænsninger skal der være en passende indrettet stol.
3.45.
Rapelling (brug af rebunderstøttet udstyr) skal opfylde følgende betingelser:
1) Der skal bruges mindst to reb med hver sit selvstændige forankringspunkt; det ene benyttes som ad-
gangsvej ved op- og nedfiring samt som bærereb (arbejdsreb) og det andet som sikkerhedsreb (sikrings-
reb).
2) De ansatte skal udstyres med og bruge en egnet klatresele, som skal forbinde dem til sikkerhedsrebet.
3) Bærerebet skal være forsynet med en sikker klatre- og nedfiringsmekanisme og skal have et automatisk
blokeringssystem, således at fald hindres i tilfælde af, at brugeren mister kontrollen over sine bevægelser.
Sikkerhedsrebet skal være udstyret med en bevægelig faldsikringsanordning, der følger den ansattes be-
vægelser.
4) Værktøj og andet tilbehør, der bruges af de ansatte, skal være fastgjort til deres klatresele eller til deres
stol eller sikret på anden passende måde.
5) Arbejdet skal planlægges og overvåges effektivt, således at de ansatte omgående kan få hjælp, hvis der
er brug for det.
6) De pågældende ansatte skal modtage en særligt fyldestgørende instruktion i udførelsen af det pågæl-
dende arbejde, især i de relevante redningsprocedurer.
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 86: Orientering om otte bekendtgørelser inden for offshoreområdet, fra beskæftigelsesministeren
4. december 2017.
17
3.46.
Under særlige forhold kan anvendelse af et enkelt reb tillades, hvis det på baggrund af en risikovur-
dering kan fastslås, at anvendelse af endnu et reb ville gøre arbejdet farligere, og hvis der er truffet pas-
sende sikkerhedsforanstaltninger.
4. Centrifuger
4.1.
Centrifuger til erhvervsmæssig brug skal underkastes et eftersyn mindst én gang om året af leveran-
døren eller en anden sagkyndig, jf. dog pkt. 4.2.
4.2.
Centrifuger i vaskerier, hvor centrifugerne også er tilgængelige for andre end ansat personale, skal
underkastes et eftersyn mindst én gang hver 6. måned af leverandøren eller en anden sagkyndig.
4.3.
På eller i nærheden af centrifuger i vaskerier, hvor centrifugerne også er tilgængelige for andre end
ansat personale skal der til enhver tid på et iøjefaldende sted være anbragt et skilt med tydelig og holdbar
tekst af følgende ordlyd:
ADVARSEL
Prøv ikke at åbne låget før centrifugen er standset helt. Fejl skal straks meddeles til (den ansvarlige udpe-
get af henholdsvis operatøren og ejeren).
4.4.
For centrifuger i vaskerier skal der findes en journal, der skal opbevares på eller i nærheden af centri-
fugen.
4.5.
I journalen skal henholdsvis operatøren og ejeren sikre, at alle oplysninger om
1) Eftersyn, jf. pkt. 4.2.2. Væsentlige reparationer.
2) Arbejdstilsynets afgørelser om overtrædelse, herunder påbud, vedrørende centrifugen er noteret.