Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del Bilag 86
Offentligt
1828452_0001.png
Lovtidende A
2017
4. december 2017.
Bekendtgørelse om styring af sikkerhed og sundhed m.v. i forbindelse med
offshore olie- og gasaktiviteter m.v.
I medfør af §§ 4 a og 17, § 18, stk. 7, §§ 22, 26, 26 a, 32
a, 37, 43 a, 44, 49, § 50, stk. 4, § 69 a, stk. 1, og § 72, stk. 1,
i offshoresikkerhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 831 af
1. juli 2015, og efter forhandling med miljø- og fødevaremi-
nisteren fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 61, stk.
3:
§ 1.
Denne bekendtgørelse finder anvendelse på offshore
olie- og gasaktiviteter som defineret i offshoresikkerhedslo-
vens § 3, stk. 1, nr. 16, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
For så vidt angår indkvarteringsfaciliteter på skibe,
hvor personer, der arbejder på et andet anlæg, indkvarteres,
finder § 3, stk. 2, § 10, stk. 1 og 3, § 11, stk. 1 og 2, §§ 12–
17, 22, 26-46, 56 og 61 ikke anvendelse.
Stk. 3.
Bekendtgørelsen finder endvidere anvendelse på
aktiviteter i forbindelse med et anlæg eller tilsluttet infra-
struktur, jf. § 3, nr. 1 og 29, hvis aktiviteterne er omfattet af
lov om anvendelse af Danmarks undergrund, og disse med-
fører sikkerheds- eller sundhedsmæssige risici.
§ 2.
I denne bekendtgørelse forstås ved:
1)
Risiko:
a) sikkerhedsmæssig risiko: kombination (produkt)
af sandsynlighed for en hændelse og konsekvens
af denne hændelse eller
b) sundhedsmæssig risiko: kombination (produkt) af
en sundhedsskadelig påvirknings størrelse og va-
righed.
2)
Risikostyring: Den totale proces med risikovurdering,
identifikation af risikoreducerende foranstaltninger og
iværksættelse af de risikoreducerende foranstaltninger
efter ALARP-princippet.
3)
Højeste acceptable risikoniveau: Det højeste risikoni-
veau, hvor aktiviteter må udføres.
4)
Acceptkriterium: Fastlagt kvantitativ grænse for det
højeste acceptable risikoniveau.
5)
Generelt acceptabelt risikoniveau: Det risikoniveau,
hvor yderligere risikoreduktion er unødvendig.
6)
ALARP-princippet: As Low As Reasonably Practica-
ble, jf. bilag 2. At følge ALARP-princippet betyder, at
risici skal nedbringes så meget, som det er rimeligt
praktisk muligt.
7)
Større ulykke: I forbindelse med et anlæg, tilsluttet in-
frastruktur eller en rørledning, jf. offshoresikkerheds-
lovens § 3, stk. 1, nr. 28,
a) en hændelse, der omfatter en eksplosion, brand,
tab af brøndkontrollen eller udslip af olie, gas el-
ler farlige stoffer eller materialer, som involverer
eller har et betydeligt potentiale til at forårsage
dødsfald eller alvorlig personskade, jf. også stk. 2,
b) en hændelse, som medfører alvorlig beskadigelse
af anlægget eller tilsluttet infrastruktur, og som in-
volverer eller har et betydeligt potentiale til at for-
årsage dødsfald eller alvorlig personskade, jf. og-
så stk. 2,
c) enhver anden hændelse, der medfører dødsfald el-
ler alvorlig personskade for fem eller flere perso-
ner, der befinder sig på anlægget, hvor kilden til
faren opstår, eller som udfører en olie- og gasakti-
vitet i forbindelse med anlægget eller tilsluttet in-
frastruktur, eller
d) enhver større miljøhændelse, der skyldes hændel-
ser omhandlet i litra a, b og c, jf. også stk. 2.
Større miljøhændelse, jf. offshoresikkerhedslovens §
3, stk. 1, nr. 27: En hændelse, som forårsager eller
sandsynligvis forårsager en miljøskade, som er omfat-
tet af miljøskadeloven.
Øvrige sikkerheds- og sundhedsmæssige risici: Sik-
kerheds- og sundhedsmæssige risici, som ikke er risici
for større ulykker, jf. nr. 7.
Audit: Systematisk, uafhængig og dokumenteret pro-
ces med henblik på at verificere om en fastsat politik,
fastsatte mål, procedurer eller krav efterleves.
Forebyggelse: Enhver disposition eller foranstaltning,
der træffes eller planlægges på ethvert stadium i arbej-
det med henblik på at undgå eller formindske sikker-
heds- og sundhedsmæssige risici samt risici for større
miljøhændelser.
Sikkerheds- og miljøkritiske elementer, jf. offshore-
sikkerhedslovens § 3, stk. 1, nr. 25: Elementer, herun-
der computerprogrammer, hvis formål er at forebygge
eller begrænse følgerne af en større ulykke, og som,
hvis de svigter, kan forårsage eller bidrage væsentligt
til en større ulykke.
8)
9)
10)
11)
12)
BE007438
Beskæftigelsesmin.,
Arbejdstilsynet, j.nr. 20165000572
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 86: Orientering om otte bekendtgørelser inden for offshoreområdet, fra beskæftigelsesministeren
4. december 2017.
2
Sikkerhedsorganisation: Det etablerede samarbejde
mellem henholdsvis operatøren og ejeren og repræ-
sentanter for de ansatte, benævnt sikkerhedsrepræsen-
tanter, jf. offshoresikkerhedslovens § 46, stk. 1.
Stk. 2.
Definitionerne i stk. 1, nr. 7, litra a, b og d, er også
gældende for et ikkepermanent bemandet anlæg i situatio-
ner, hvor dette ikke er bemandet.
Kapitel 3
Risikovurdering og risikoreduktion m.v.
Almindelige bestemmelser
§ 3.
Efter offshoresikkerhedslovens §§ 33-36 skal hen-
holdsvis operatøren og ejeren sikre, at alle sikkerheds- og
sundhedsmæssige risici og risici for større miljøhændelser,
der er forbundet med anlæggets, den tilsluttede infrastruk-
turs eller en rørlednings design, konstruktion, indretning og
udstyr samt alle aktiviteter forbundet med anlægget, den til-
sluttede infrastrukturs eller en rørledning under dets drift,
herunder persontransport til og fra anlægget, samt aktiviteter
forbundet med kombinationer af flere anlæg, identificeres,
vurderes og nedbringes i henhold til ALARP-princippet.
Stk. 2.
Stk. 1 gælder tillige for demontering af faste anlæg
og rørledninger, jf. offshoresikkerhedslovens § 56.
Stk. 3.
Efter offshoresikkerhedslovens § 34, stk. 2, skal
henholdsvis operatøren og ejeren løbende sikre, at sikker-
heds- og sundhedsniveauet samt niveauet for forebyggelse
af større miljøhændelser forbedres gennem fortsat reduktion
af de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici og risici for
større miljøhændelser i forbindelse med alle olie- og gasak-
tiviteter forbundet med driften af anlægget, den tilsluttede
infrastruktur eller rørledning, herunder persontransport til og
fra anlægget.
§ 4.
Foranstaltninger til nedbringelse af sikkerheds- og
sundhedsmæssige risici og risici for større miljøhændelser
efter § 3, stk. 1, må ikke medføre finansielle byrder for de
ansatte.
§ 5.
Risikovurdering efter § 3 samt påvisning af, at risici
er nedbragt efter ALARP-princippet, skal dokumenteres i
sikkerheds- og sundhedsredegørelsen, jf. § 43.
Stk. 2.
Dokumentationen vedrørende styring af risikoen
for større ulykker skal som minimum indeholde beskrivelse
af følgende:
1) Den anvendte norm eller standard, jf. § 8, stk. 1, eller,
hvis en sådan ikke findes, metode for risikovurdering
og en tydelig beskrivelse af vurderingskriterierne for ri-
sikostyringen, herunder usikkerhedsfaktorer i vurderin-
gen.
2) At risikostyringen har taget højde for alle relevante trin
i anlæggets livscyklus og alle situationer, som kan for-
udses, herunder:
a) hvordan konstruktionsmæssige beslutninger, som
er beskrevet i designanmeldelsen, jf. § 67, har taget
højde for risikostyringen med henblik på at sikre, at
der anvendes indbyggede sikkerheds- og miljøprin-
cipper,
4)
3)
13)
5)
b) hvordan brøndaktiviteter skal udføres fra anlægget,
når det er i drift,
c) hvordan brøndaktiviteter skal gennemføres og mid-
lertidigt indstilles, før produktionen påbegynder fra
et produktionsanlæg,
d) hvordan kombineret drift skal gennemføres med
andre anlæg, og
e) hvordan demonteringen af anlægget skal foregå.
Hvordan risikobegrænsende foranstaltninger, der er ud-
peget som en del af risikostyringen, anvendes, hvis det
er nødvendigt for at mindske risici i henhold til
ALARP-princippet.
At det ved fastsættelsen af de nødvendige foranstaltnin-
ger for at opnå risikoniveauer i henhold til ALARP-
princippet klart er påvist, hvordan der er taget højde for
relevant god praksis og vurdering på grundlag af solid
teknisk viden, bedste ledelsespraksis og menneskelige
og organisatoriske faktorer.
At foranstaltninger og ordninger til opdagelse af en
nødsituation og hurtig og effektiv respons herpå er klart
identificerede og påvist at være egnede.
§ 6.
Henholdsvis operatøren og ejeren skal inddrage sik-
kerhedsorganisationen, hvis en sådan findes, i risikovurde-
ringen og i planlægningen af foranstaltninger til nedbringel-
sen af sikkerheds- og sundhedsmæssige risici.
Stk. 2.
Hvor der ikke skal oprettes en sikkerhedsorganisa-
tion, skal de ansatte, hvis der er sådanne, på tilsvarende må-
de inddrages i den risikovurdering og planlægning, som er
nævnt i stk. 1.
§ 7.
Det påhviler den enkelte ansatte, alt efter dennes mu-
ligheder, i overensstemmelse med sin oplæring og med ar-
bejdsgiverens instrukser, at drage omsorg for sin egen sik-
kerhed og sundhed samt for andre personers sikkerhed og
sundhed, for så vidt de berøres af den ansattes handlinger el-
ler undladelser under arbejdet.
Risici for større ulykker
§ 8.
Vurdering af risici for større ulykker skal foretages i
overensstemmelse med anerkendte normer og standarder for
risikovurdering.
Stk. 2.
Henholdsvis operatøren og ejeren skal ved design
af et produktionsanlæg, et fast ikkeproduktionsanlæg, tilslut-
tet infrastruktur eller en rørledning, ved drift af anlæg med
tilsluttet infrastruktur, eller ændringer af disse fastsætte ac-
ceptkriterier både for den risiko, som den enkelte ansatte ud-
sættes for (individuel risiko), og for den risiko, som alle an-
satte på et anlæg samtidig udsættes for (kollektiv risiko),
under hensyn til den tekniske og sociale udvikling i samfun-
det.
Stk. 3.
Risici skal nedbringes efter ALARP-princippet.
§ 9.
Foranstaltninger til nedbringelse af risici efter § 8
skal prioriteres i henhold til forebyggelsesprincipperne i bi-
lag 1.
§ 10.
Henholdsvis operatøren og ejeren skal ved design af
et produktionsanlæg, et fast ikkeproduktionsanlæg, tilsluttet
infrastruktur eller en rørledning sikre, at de sikkerheds- og
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 86: Orientering om otte bekendtgørelser inden for offshoreområdet, fra beskæftigelsesministeren
4. december 2017.
3
miljøkritiske elementer identificeres, og at det fremgår af ri-
sikovurderingen, hvilke risici der er knyttet til svigt af de
pågældende elementer.
Stk. 2.
Henholdsvis operatøren og ejeren skal, inden et an-
læg sættes i drift, eller ved ændringer heraf, der har væsent-
lig betydning for risikoen for større ulykker, eftervise, at ri-
sici for større ulykker er identificeret, at deres sandsynlighed
og følger er vurderet, herunder eventuelle grænser, som mil-
jø-, vejr- og havbundsforholdene sætter for sikker drift, og
at de iværksatte risikobegrænsende foranstaltninger, herun-
der forbundne sikkerheds- og miljøkritiske elementer, er eg-
nede i den forstand, at risikoen for en større ulykke nedbrin-
ges til et niveau, der er så lavt, som det er rimeligt praktisk
muligt.
Stk. 3.
Henholdsvis operatøren og ejeren skal ved demon-
tering af et fast anlæg, tilsluttet infrastruktur eller en rørled-
ning sikre, at sikkerheds- og miljøkritiske elementer identifi-
ceres, og at det fremgår af sikkerheds- og sundhedsredegø-
relsen, hvilke risici der er knyttet til svigt af de pågældende
elementer.
§ 11.
Risikovurderingen skal opdateres ved væsentlige
ændringer af anlægget, den tilsluttede infrastruktur eller en
rørledning, disses indretning, udstyr eller driftsmæssige for-
hold.
Stk. 2.
Såfremt bemandingen på et anlæg ændres i forhold
til de forudsætninger, der var gældende ved risikovurderin-
gen efter § 8, skal vurderingen opdateres.
Stk. 3.
En opdateret vurdering skal endvidere foretages,
hvis øvrige forudsætninger, der ligger til grund for vurderin-
gen efter § 8, ændres væsentligt.
Øvrige sikkerheds- og sundhedsmæssige risici
§ 12.
Henholdsvis operatøren og ejeren skal ved design af
et produktionsanlæg, et fast ikkeproduktionsanlæg, tilsluttet
infrastruktur eller en rørledning og ved ændringer heraf, i
det omfang det er muligt, sikre, at øvrige sikkerheds- og
sundhedsmæssige risici identificeres og vurderes, og at re-
sultatet heraf indgår i designet med henblik på opfyldelse af
ALARP-princippet.
§ 13.
Henholdsvis operatøren og ejeren skal i forbindelse
med drift af et anlæg, tilsluttet infrastruktur eller en rørled-
ning sikre, at der er foretaget identifikation og vurdering af
de øvrige sikkerheds- og sundhedsmæssige risici. Gennem-
førelse af de nødvendige forebyggende foranstaltninger skal,
før anlægget, tilsluttet infrastruktur eller rørledningen sættes
i drift, være foretaget under iagttagelse af de prioriterede
forebyggelsesprincipper, der er angivet i bilag 1, og være i
overensstemmelse med ALARP-princippet.
§ 14.
Henholdsvis operatøren og ejeren skal før påbegyn-
delse af arbejde af midlertidig karakter, der ikke er omfattet
af en risikovurdering efter § 13, sikre, at der gennemføres en
risikovurdering for det pågældende arbejde, og at en ned-
bringelse af risiciene finder sted under iagttagelse af de prio-
riterede forebyggelsesprincipper, der er angivet i bilag 1, og
i overensstemmelse med ALARP-princippet.
Stk. 2.
Den enkelte arbejdsgiver og den arbejdsleder, der
leder de ansatte, der skal udføre arbejdet, skal, før arbejdet
påbegyndes, sikre sig, at de nødvendige foranstaltninger til
nedbringelse af risiciene, som vurderingen efter stk. 1 har
påvist, er truffet.
§ 15.
Henholdsvis operatøren og ejeren skal sikre, at en
risikovurdering efter § 13 indeholder følgende:
1) Identifikation af de sikkerheds- og sundhedsmæssige
risici samt en vurdering af disse, deres art og omfang.
2) Inddragelse af sygefravær med henblik på vurdering af,
om sikkerheds- og sundhedsmæssige risici på anlægget
kan medvirke til sygefraværet.
3) Prioritering og opstilling af en handlingsplan til ned-
bringelse af de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici,
som ikke kan nedbringes umiddelbart. Af planen skal
fremgå, i hvilken rækkefølge og hvornår de konstatere-
de risici skal være nedbragt.
4) Retningslinjer for, hvordan der skal følges op på hand-
lingsplanen, herunder hvem der har ansvaret for gen-
nemførelse af planen, samt hvornår og hvordan der skal
føres tilsyn og kontrol med de iværksatte foranstaltnin-
ger, om igangsatte løsninger er fyldestgørende, og om
handlingsplanen skal revideres m.v.
Stk. 2.
Henholdsvis operatøren og ejeren skal sikre, at en
risikovurdering efter § 14 indeholder de elementer efter stk.
1, nr. 1, 2 og 4, der er relevante for det pågældende arbejde.
Stk. 3.
En opdatering af risikovurderingen skal gennemfø-
res, hvis der sker ændringer i arbejde, arbejdsmetoder, ar-
bejdsprocesser samt andre forhold, som har væsentlig betyd-
ning for sikkerhed og sundhed.
§ 16.
Normer og grænser, fastsat i lovgivningen for kemi-
ske og fysiske agenser samt fysiske belastninger i arbejds-
miljøet, anses for højeste acceptable risikoniveau.
§ 17.
Risikovurderingen efter §§ 13 og 14 skal omfatte de
forhold, der er nævnt i bestemmelserne om risikovurdering i
regler efter offshoresikkerhedsloven om biologiske, kemiske
og fysiske agenser samt fysiske belastninger i arbejdsmiljø-
et.
Kapitel 4
Sikkerheds- og sundhedsmæssige risici, der ikke er relateret
til arbejdet
§ 18.
Henholdsvis operatøren og ejeren skal i forbindelse
med drift af et anlæg sikre, at der på anlægget foretages
identifikation og vurdering af de sikkerheds- og sundheds-
mæssige risici, der ikke er relateret til arbejdets udførelse og
indretningen af arbejdspladser.
Stk. 2.
Gennemførelse af de nødvendige foranstaltninger
til reduktion af risiciene, der er nævnt i stk. 1, skal være
foretaget, før anlægget sættes i drift.
Stk. 3.
Vurderingen efter stk. 1 skal holdes opdateret
under driften.
Stk. 4.
Vurderingen efter stk. 1 skal dokumenteres i sik-
kerheds- og sundhedsredegørelsen, jf. § 63.
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 86: Orientering om otte bekendtgørelser inden for offshoreområdet, fra beskæftigelsesministeren
4. december 2017.
4
Stk. 5.
Vurderingen efter stk. 1 skal opdateres, hvis der
sker væsentlige ændringer af de nævnte sikkerheds- og
sundhedsmæssige risici.
§ 19.
Henholdsvis operatøren og ejeren skal inddrage an-
læggets sikkerhedsorganisation i vurderingen efter § 18.
Stk. 2.
Hvor der ikke skal oprettes en sikkerhedsorganisa-
tion, skal de ansatte inddrages i vurderingen på tilsvarende
måde.
Kapitel 5
Evakueringsanalyser
§ 20.
Henholdsvis operatøren og ejeren skal sikre, at der
udarbejdes en evakueringsanalyse for hvert anlæg, som
godtgør, at en effektiv og kontrolleret evakuering af anlæg-
get med efterfølgende redning til et sikkert sted kan finde
sted i kritiske situationer.
Stk. 2.
Evakueringsanalysen skal udføres efter anerkendte
metoder, og følgende skal mindst indgå i analysen:
1) Fastlæggelse af, ud fra risikovurderingen i kapitel 3, i
hvilke situationer evakuering er nødvendig.
2) Vurdering af flugtmuligheder i de i nr. 1 nævnte tilfæl-
de.
3) Vurdering af mulighederne for effektiv og kontrolleret
evakuering af anlægget i de i nr. 1 nævnte tilfælde.
4) Vurdering af mulighed for effektiv redning til et sikkert
sted efter den i nr. 3 nævnte evakuering.
5) Påvisning af, at risikoen for ikke at kunne evakueres og
reddes til et sikkert sted er nedbragt så meget, som det
er rimeligt praktisk muligt.
Stk. 3.
Evakueringsanalysen skal dokumenteres i sikker-
heds- og sundhedsredegørelsen, jf. § 63.
Stk. 4.
Evakueringsanalysen skal opdateres, såfremt der
sker væsentlige ændringer af de forhold, der ligger til grund
for analysen.
Stk. 5.
Henholdsvis operatøren og ejeren skal sikre, at der
gennemføres en uafhængig verifikation af evakueringsana-
lysen i henhold til § 62 med henblik på at godtgøre, at ana-
lysen opfylder stk. 2.
Stk. 6.
Verifikationen efter stk. 5 skal medsendes til Ar-
bejdstilsynet ved anmeldelse af design efter § 27 i offshore-
sikkerhedsloven samt ved ansøgning om godkendelser og
tilladelser efter §§ 28-29 i offshoresikkerhedsloven.
Kapitel 6
Uddannelse, kompetence, oplæring og instruktion
Almindelige bestemmelser
§ 21.
Arbejdsgiveren skal sikre, at de ansatte har tilstræk-
kelig uddannelse og erfaring til at udføre deres arbejdsfunk-
tioner således, at de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici
samt risici for større miljøhændelser i forbindelse med arbej-
dets udførelse nedbringes efter ALARP-princippet, og at
denne uddannelse og erfaring er dokumenteret.
Stk. 2.
Arbejdsgiveren skal, før det pågældende arbejde
påbegyndes, sikre, at personer, der udfører arbejde, som ef-
ter §§ 26-39 kræver gennemført uddannelse eller aflagt prø-
ve, har den relevante uddannelse eller har aflagt den rele-
vante prøve.
§ 22.
Arbejdsgiveren skal sikre, at de ansatte, uanset an-
sættelsesforholdets karakter og varighed, får nødvendig op-
læring og instruktion i at udføre arbejdet, så risici identifice-
res, vurderes og reduceres efter ALARP-princippet.
Stk. 2.
Oplæring og instruktion skal navnlig ske i forbin-
delse med
1) ansættelse,
2) forflyttelse eller ændring af arbejdsopgaver,
3) indførelse eller ændring af arbejdsudstyr og
4) indførelse af ny teknologi.
Stk. 3.
Arbejdsgiveren skal give de ansatte oplysninger
om de risici, der eventuelt er forbundet med deres arbejde,
og skal endvidere oplyse om de arbejdsmedicinske undersø-
gelser, de ansatte har adgang til.
Stk. 4.
Oplæring efter stk. 1 skal tilpasses den tekniske og
sociale udvikling, herunder forekomsten af nye risikomo-
menter, og skal om nødvendigt gentages regelmæssigt.
Stk. 5.
Udgifter til oplæringen kan ikke pålægges de an-
satte eller deres repræsentanter.
Stk. 6.
Oplæringen skal foregå i arbejdstiden, jf. bekendt-
gørelse om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggel-
sen af arbejdstiden i forbindelse med offshore olie- og gas-
aktiviteter m.v.
Stk. 7.
Oplæringen behøver ikke finde sted på anlægget,
idet den medgåede arbejdstid dog indregnes som en del af
den samlede arbejdstid, jf. stk. 6.
§ 23.
Når en operatør, ejer eller en entreprenør beskæfti-
ger personer, hvis arbejdskraft er udlejet til dem eller på an-
den måde stillet til rådighed for dem af en fremmed virk-
somhed, skal operatøren, ejeren eller entreprenøren over for
den fremmede virksomhed oplyse følgende, som den frem-
mede virksomhed er forpligtet til at videregive til de perso-
ner, der skal beskæftiges, inden sådan beskæftigelse påbe-
gyndes:
1) Det krævede faglige niveau, herunder om særlige kvali-
fikationer er nødvendige.
2) Eventuelle krav til helbredsattester.
3) Arbejdets særlige art, herunder eventuelle faremomen-
ter.
§ 24.
Henholdsvis operatøren og ejeren skal sikre, at der
gives de fornødne instruktioner af sikkerheds- og sundheds-
mæssig betydning til entreprenører, der udfører arbejde for
denne, herunder særligt om:
1) det krævede faglige niveau hos entreprenøren, herunder
hvorvidt særlige kvalifikationer er nødvendige,
2) eventuelle krav om helbredsattest for entreprenørens
ansatte,
3) arbejdets særlige art, herunder eventuelle særlige risici,
og
4) de dele af ledelsessystemet for sikkerhed og sundhed,
som entreprenøren skal følge i forbindelse med arbej-
det.
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 86: Orientering om otte bekendtgørelser inden for offshoreområdet, fra beskæftigelsesministeren
4. december 2017.
5
Stk. 2.
Den enkelte entreprenør skal ligeledes sikre, at in-
struktioner efter stk. 1 gives til entreprenører, der udfører ar-
bejde for denne.
Stk. 3.
Den entreprenør, der lader arbejdet udføre, er for-
pligtet til at sikre, at instruktioner efter stk. 1 og 2 videregi-
ves til de arbejdsledere og ansatte, der skal udføre arbejdet.
§ 25.
Hvis rettighedshaveren, operatøren, ejeren, entrepre-
nøren eller arbejdsgiveren ikke selv råder over den nødven-
dige sagkundskab til at varetage sikkerheds- og sundhedsar-
bejdet, skal disse indhente ekstern sagkyndig bistand med
henblik på at sikre, at risici identificeres, vurderes og redu-
ceres efter ALARP-princippet, jf. offshoresikkerhedslovens
§ 48.
Stk. 2.
Hvis henholdsvis operatøren og ejeren indhenter
ekstern sagkyndig bistand, jf. stk. 1, skal den sagkyndige af
henholdsvis operatøren og ejeren informeres om faktorer,
der påvirker eller formodes at påvirke de ansattes sikkerhed
og sundhed, og gives adgang til oplysninger om
1) risici for sikkerhed og sundhed og om forebyggende
foranstaltninger på anlægget og tilsluttet infrastruktur i
almindelighed, på hver enkelt arbejdsplads og i forbin-
delse med arbejdets udførelse, og
2) foranstaltninger, der er truffet i overensstemmelse med
den interne beredskabsplan, jf. bekendtgørelse om be-
redskab m.v. i forbindelse med offshore olie- og gasak-
tiviteter m.v.
Stk. 3.
Såfremt henholdsvis operatøren og ejeren indhen-
ter sagkyndig bistand i medfør af stk. 1, fritages henholdsvis
operatøren og ejeren ikke for ansvar i medfør af offshoresik-
kerhedsloven, regler udstedt i medfør heraf eller dansk ret i
øvrigt.
Kapitel 7
Krav om uddannelse og prøveaflæggelse samt beskrivelse af
kvalifikationskrav for arbejde med kraner, gaffeltrucks,
gaffelstablere, teleskoplæssere og lignende maskiner
Kranbasis
§ 26.
Kraner eller lignende maskiner, som kan løfte en
byrde frithængende med maksimal tilladelig belastning over
8 tons/tonsmeter, må kun føres af personer, der har gennem-
gået og bestået uddannelsen ”Kranbasis” eller tilsvarende.
Det fremgår af bilag 5, hvilke kvalifikationer man skal være
i besiddelse af, før der kan udstedes et certifikat.
Stk. 2.
Ved løft af byrder forstås løft af en eller flere fri-
thængende byrder fra et niveau til et andet i en lodret eller
skrå vinkel.
Stk. 3.
Ved frithængende forstås, at byrden er ophængt så-
ledes, at dens tyngdepunkt er frit bevægeligt i én eller flere
retninger under ét eller flere løftepunkter.
Stk. 4.
Ved byrde forstås en genstand eller en gruppe af
genstande, der løftes som én enhed uanset emballering eller
anhugningsform. Byrden kan være løftet direkte med kranen
eller lignende maskine eller indirekte via løftetilbehør, grab
o.l.
Stk. 5.
Der stilles ikke krav om uddannelse ved arbejde
med kraner eller lignende maskiner:
Hvis belastningen fra byrden altid falder inden for kra-
nens eller lignende maskines understøttelsesflade såle-
des, at byrden ikke vil bibringe kranen eller lignende
maskine et væltende moment, og hvor den maksimalt
tilladelige belastning med nøglekontakt eller lignende
er begrænset til maksimum 8 tons.
2) Hvis der ikke er mulighed for sideværts mekanisk drev-
ne bevægelser, dvs. kranen eller den lignende maskine
har kun mekanisk drevet løft af byrden i lodret retning.
3) Hvis det er en fast installeret kran eller lignende maski-
ne, der ikke kan vælte, og som er opstillet på en måde,
så det ikke er muligt for personer at komme ind i ar-
bejdsområdet under drift, og det er udelukket at fejlbe-
tjening eller tab af byrde kan forvolde personskade.
4) Ved afprøvning af kraner eller lignende maskiner efter
opstilling eller reparation, når formålet er at kontrollere
at alt fungerer, som det skal.
Stk. 6.
Der stilles ikke krav om kranførercertifikat til en-
treprenørmaskiner, herunder teleskoplæssere, der bruges
som kran i forbindelse med maskinernes normale arbejdsop-
gaver, hvis:
1) Der ikke er personer i umiddelbar nærhed af byrden,
når den løftes, transporteres eller afsættes. Dog er det
tilladt at styre byrden på plads under afsætning,
2) byrden ikke løftes mere end ca. 1 meter over dæk,
3) maskinerne efterses og vedligeholdes i overensstem-
melse med leverandørens anvisninger, og
4) leverandørens brugs- og vedligeholdelsesanvisninger er
på maskinen.
Stk. 7.
Den nedre grænse i stk. 1 på 8 tons/tonsmeter og
undtagelserne i stk. 5 og 6, bortset fra stk. 5, nr. 3, gælder
ikke ved:
1) Samløft af byrder med 2 eller flere kraner eller lignen-
de maskiner.
2) Løft af personer med kraner eller lignende maskiner.
Mobile kraner og lignende maskiner
§ 27.
Mobile kraner eller lignende maskiner med maksi-
mal tilladelig belastning over 8 tonsmeter, må kun føres af
personer, der ud over uddannelsen ”Kranbasis” eller tilsva-
rende, jf. § 26, har gennemgået og bestået den supplerende
uddannelse ”Mobile kraner over 8 tonsmeter” eller tilsva-
rende. Det fremgår af bilag 5, hvilke kvalifikationer man
skal være i besiddelse af, før der kan udstedes et certifikat.
Stk. 2.
Mobile kraner eller lignende maskiner med maksi-
mal tilladelig belastning over 30 tonsmeter, må kun føres af
personer, der ud over uddannelserne ”Kranbasis” eller til-
svarende, jf. § 4, og ”Mobile kraner over 8 tonsmeter” eller
tilsvarende, jf. § 26, stk. 1, har gennemgået og bestået den
supplerende uddannelse ”Mobile kraner over 30 tonsmeter”
eller tilsvarende. Det fremgår af bilag 5, hvilke kvalifikatio-
ner man skal være i besiddelse af, før der kan udstedes et
certifikat.
Stk. 3.
Ved mobile kraner forstås maskiner, der er indret-
tet som kran eller lignende maskiner, der anvendes til løft af
frithængende bryder, og hvor kranen eller den lignende ma-
skine er monteret på køretøj, bælter, tog, trailer mv.
1)
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 86: Orientering om otte bekendtgørelser inden for offshoreområdet, fra beskæftigelsesministeren
4. december 2017.
6
Tårnkraner og fast opstillede kraner
§ 28.
Tårnkraner eller fast opstillede kraner eller lignende
maskiner med en masimalt tilladelig belastning på over 8
tonsmeter må kun føres af personer, der ud over uddannel-
sen ”Kranbasis” eller tilsvarende, jf. § 26, har gennemgået
og bestået den supplerende uddannelse ”Tårnkraner og fast
opstillede kraner over 8 tonsmeter” eller tilsvarende. Det
fremgår af bilag 5, hvilke kvalifikationer man skal være i
besiddelse af, før der kan udstedes et certifikat.
Stk. 2.
Ved tårnkraner eller fast opstillede kraner eller lig-
nende maskiner menes kraner eller lignende maskiner, der
anvendes til løft af frithængende byrder, og som er fast op-
stillet/installeret på:
1) Fundament
2) Skinnesystem
3) Travers
4) eller tilsvarende.
Gaffelstablere og gaffeltrucks
§ 29.
Gaffelstablere eller lignende maskiner må kun føres
af personer, der har gennemgået og bestået uddannelsen
”Gaffeltruck A” (gaffelstabler) eller ”Gaffeltruck B” (gaffel-
truck) eller tilsvarende. Det fremgår af bilag 6, hvilke kvali-
fikationer man skal være i besiddelse af, før der kan udste-
des et certifikat.
Stk. 2.
Ved gaffelstablere eller lignende maskiner forstås
maskiner med mekanisk løft af byrder på gafler langs den
ene side af en lodret mast, som har mekanisk kørsel, og som
har støtteben under byrden.
Stk. 3.
Gaffeltrucks eller lignende maskiner må kun føres
af personer, der har gennemgået og bestået uddannelsen
”Gaffeltruck B” (gaffeltruck) eller tilsvarende. Det fremgår
af bilag 6, hvilke kvalifikationer man skal være i besiddelse
af, før der kan udstedes et certifikat.
Stk. 4.
Ved gaffeltrucks eller lignende maskiner forstås
maskiner med mekanisk løft af byrder på gafler langs den
ene side af en lodret mast, som har mekanisk kørsel, og som
ikke har støtteben under byrden.
Stk. 5.
Der stilles ikke krav om uddannelse til løft af byr-
der med gaffelstablere, gaffeltrucks eller lignende maskiner:
1) Hvis løftehøjden fysisk, med nøglekontakt eller lignen-
de er begrænset til maksimalt 1 meter.
2) Hvis trucks eller lignende maskiner under kørsel altid
er styret af skinner eller lignende, fx sporbundne pluk-
ketrucks og reolstablere.
3) Hvis trucks eller lignende maskiner indgår som en del
af et automatisk anlæg.
4) Hvis trucks eller lignende maskiner afprøves efter repa-
ration eller ved kørsel uden byrder.
Teleskoplæssere
§ 30.
Teleskoplæssere eller lignende multifunktionsma-
skiner, som har mekanisk løft af byrden placeret på gafler,
eller som anvendes til løft af personer, eller som anvendes
til løft af containere, må kun føres af personer, der har gen-
nemgået og bestået uddannelsen ”Teleskoplæsser” eller til-
svarende. Det fremgår af bilag 6, hvilke kvalifikationer man
skal være i besiddelse af, før der kan udstedes et certifikat.
Stk. 2.
Med teleskoplæssere og lignende multifunktions-
maskiner menes selvkørende maskiner indrettet med en ud-
skydelig arm, beregnet til anvendelse med udskifteligt ud-
styr til løft af byrder, hvor armen udskydes/sammentrækkes
i lige linje, og som kan hæves, sænkes og evt. krøjes.
Stk. 3.
Med teleskoplæssere og lignende multifunktions-
maskiner menes endvidere selvkørende maskiner, indrettet
med en udskydelig arm med fast monteret udstyr til løft af
containere, hvor armen udskydes/sammentrækkes i lige lin-
je, og som kan hæves, sænkes og evt. krøjes.
Stk. 4.
Der stilles ikke krav om certifikat til teleskoplæs-
sere eller lignende maskiner:
1) Hvis det maksimale udskud er 1,5 meter.
2) Hvis udskud med nøglekontakt eller lignende er be-
grænset til maksimalt 1,5 meter.
3) Hvis teleskoplæssere eller lignende multifunktionsma-
skiner afprøves efter reparation eller ved anvendelse
uden byrder.
Stk. 5.
Teleskoplæssere, der indrettes og bruges til kranar-
bejde, må kun føres af personer, der foruden uddannelsen
”Teleskoplæsser” eller tilsvarende også har uddannelsen
”Kranbasis” eller tilsvarende, jf. § 26. Undtagelserne i § 26
gælder også for kranarbejde med teleskoplæsser.
Krav om uddannelse samt beskrivelse af kvalifikationskrav
for arbejde med elevatorer m.v., dampkedler m.v. og
køleanlæg m.v.
§ 31.
Eftersyns-, vedligeholdelses- og reparationsarbejder
på elevatorer m.v. må kun udføres af personer, der har gen-
nemgået en særlig uddannelse og er i besiddelse af et uddan-
nelsesbevis. Det fremgår af bilag 7, hvilke kvalifikationer
man skal være i besiddelse af, før der kan udstedes et uddan-
nelsesbevis.
Stk. 2.
Personer, der senest den 1. juli 2002 havde opnået
mindst 10 års sammenhængende erfaring inden for elevator-
branchen, er undtaget fra stk. 1.
§ 32.
Selvstændig pasning af dampkedler m.v. i kontrol-
klasse A må kun udføres af personer, der er i besiddelse af
udvidet kedelpassercertifikat. Det fremgår af bilag 8, hvilke
kvalifikationer man skal være i besiddelse af, før der kan
udstedes et certifikat.
Stk. 2.
Udover det i stk. 1 anførte, kan man forestå pas-
ning af eller selvstændigt passe dampkedler m.v. i kontrol-
klasse A, hvis man har anden uddannelse og erfaring svaren-
de til kravene i stk. 1. Det skal dokumenteres ved hjælp af
kursus- eller uddannelsesbeviser, attester eller lignende, at
personen har kvalifikationer og praktisk erfaring svarende til
kravene som anført i bilag 8.
Stk. 3.
Selvstændig pasning af dampkedler m.v. i kontrol-
klasse B må kun udføres af personer, der er i besiddelse af
almindeligt kedelpassercertifikat. Det fremgår af bilag 8,
hvilke kvalifikationer man skal være i besiddelse af, før der
kan udstedes et certifikat.
Stk. 4.
Udover det i stk. 3 anførte, kan man forestå pas-
ning af dampkedler m.v. i kontrolklasse B, hvis man har an-
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 86: Orientering om otte bekendtgørelser inden for offshoreområdet, fra beskæftigelsesministeren
4. december 2017.
7
den uddannelse og erfaring svarende til kravene i stk. 3. Det
skal dokumenteres ved hjælp af kursus- eller uddannelsesbe-
viser, attester eller lignende, at personen har kvalifikationer
og praktisk erfaring svarende til kravene som anført i bilag
8.
§ 33.
Selvstændigt arbejde med opstilling, montering,
idriftsætning, reparation, vedligeholdelse, nedlukningsarbej-
de, herunder tømning, samt foretagelse af årligt eftersyn af
anlæg med fyldning større end 2,5 kg kølemiddel på kølean-
læg m.v., må kun udføres af personer, der har gennemgået
en uddannelse og er i besiddelse af et certifikat. Det fremgår
af bilag 9, hvilke kvalifikationer man skal være i besiddelse
af, før der kan udstedes et certifikat.
Stk. 2.
Det arbejde, som er nævnt i stk. 1, kan udføres af
andre personer, når en uddannet montør, jf. stk. 1, overvåger
deres arbejde, og der løbende gives kvalificeret instruktion.
Krav om uddannelse samt beskrivelse af kvalifikationskrav
for arbejde med farlige stoffer og materialer
§ 34.
Arbejde med nedrivning af asbestholdigt materiale
indvendigt på anlæg, hvor dette materiale har været anvendt
som isolering mod varme, kulde, støj, fugt og brand, må kun
udføres af personer, der har gennemgået en uddannelse og er
i besiddelse af et uddannelsesbevis. Det fremgår af bilag 10,
hvilke kvalifikationer man skal være i besiddelse af, før der
kan udstedes et uddannelsesbevis.
§ 35.
Arbejde med styren ved polyesterstøbning og spar-
telarbejde i forbindelse med finish ved polyesterstøbning,
må kun udføres af personer, der har gennemgået en uddan-
nelse og er i besiddelse af et uddannelsesbevis. Det fremgår
af bilag 11, hvilke kvalifikationer man skal være i besiddel-
se af, før der kan udstedes et uddannelsesbevis.
Stk. 2.
Der er ikke noget uddannelseskrav ved arbejde
med færdighærdet polyester.
Stk. 3.
Arbejde med styren ved polyesterstøbning og spar-
telarbejde i forbindelse med finish ved polyesterstøbning,
må ligeledes udføres af personer, som er instrueret om den
sikkerheds- og sundhedsmæssige fuldt forsvarlige udførelse
af arbejdet af en person, der har gennemgået en sådan ud-
dannelse. Instruktion skal gentages med fire ugers mellem-
rum, indtil den særlige uddannelse efter stk. 1 er gennem-
ført.
Stk. 4.
Inden arbejdet med polyesterstøbning og spartelar-
bejde i forbindelse med finish ved polyesterstøbning er på-
begyndt, skal de pågældende personer være tilmeldt første
ledige kursus. Uddannelsen skal være gennemført inden for
en to-måneders periode fra arbejdets påbegyndelse. Indtil
uddannelsen er gennemført, gentages instruktion efter stk. 3.
§ 36.
Arbejde med svejsning og termisk skæring i metal
samt slibning i tilknytning hertil, må kun udføres af perso-
ner, der har gennemgået en uddannelse og er i besiddelse af
et uddannelsesbevis. Det fremgår af bilag 12, hvilke kvalifi-
kationer man skal være i besiddelse af, før der kan udstedes
et uddannelsesbevis.
§ 37.
Arbejde med tagdækning og andet vandtryks- og
fugtisoleringsarbejde med bitumenprodukter, må kun udfø-
res af personer, der har gennemgået en uddannelse og er i
besiddelse af et uddannelsesbevis. Det fremgår af bilag 13,
hvilke kvalifikationer man skal være i besiddelse af, før der
kan udstedes et uddannelsesbevis.
Stk. 2.
Reglen i stk. 1 gælder ikke for arbejde med asfalt-
materialer i form af tagdækning, når de personer, der udfø-
rer arbejdet, har arbejdet med asfaltmaterialer i form af tag-
dækning forud for denne bekendtgørelses ikrafttræden.
Stk. 3.
Reglen i stk. 1 gælder ikke for arbejde med tag-
dækning og andet vandtryks- og fugtisoleringsarbejde med
bitumenprodukter, når der arbejdes med uopvarmede asfalt-
materialer, som fx vindpap og murpap, som ikke indeholder
organiske opløsningsmidler. Reglen i stk. 1 finder dog an-
vendelse, hvis der ved arbejdsprocessen dannes luftforure-
ning.
Stk. 4.
Arbejde med asfaltmaterialer i form af vejasfalt,
støbeasfalt, tagdækning eller broisolering og andet vand-
tryks- og fugtisoleringsarbejde med bitumenprodukter, må
ligeledes udføres af personer, som er instrueret om den sik-
kerheds- og sundhedsmæssige fuldt forsvarlige udførelse af
arbejdet af en person, der har gennemgået en sådan uddan-
nelse. Instruktion skal gentages med fire ugers mellemrum,
indtil den særlige uddannelse efter stk. 1 er gennemført.
Stk. 5.
Ved arbejde som nævnt i stk. 4 skal de pågældende
personer være tilmeldt og have gennemført første ledige
kursus. Indtil uddannelsen er gennemført, gentages instruk-
tion efter stk. 4.
§ 38.
Arbejde med epoxy og isocyanater må kun udføres
af personer, der har gennemgået en uddannelse og er i besid-
delse af et uddannelsesbevis. Det fremgår af bilag 14, hvilke
kvalifikationer man skal være i besiddelse af, før der kan
udstedes et uddannelsesbevis.
Krav om uddannelse og beskrivelse af kvalifikationskrav for
arbejde med opstilling og nedtagning af stilladser
§ 39.
Følgende stilladser må kun opstilles, ændres eller
nedtages af personer, der har gennemgået en uddannelse:
1) Stilladser, der er mere end 3 meter høje.
2) Skorstens- og rygningsstilladser og hængestilladser, der
er mere end 3 meter over det omgivende underlag.
3) De ansatte skal være i besiddelse af et uddannelsesbe-
vis. Det fremgår af bilag 15, hvilke kvalifikationer man
skal være i besiddelse af, før der kan udstedes et ud-
dannelsesbevis.
Stk. 2.
Personer, der inden den 15. juli 2006 har gennem-
ført og bestået kursus om kompetenceafklaring for erfarne
stilladsopstillere, udarbejdet af arbejdsmarkedets parter, må
dog tilsvarende opstille, ændre og nedtage stilladser, der er
mere end 3 meter høje eller skorstens- og rygningsstilladser
og hængestilladser, der er mere end 3 meter over det omgi-
vende underlag.
Stk. 3.
Stilladser, der er mindre end 3 meter høje, samt
skorstens- og rygningsstilladser og hængestilladser mindre
end 3 meter over det omgivende underlag, må kun opstilles,
ændres og nedtages af personer, der har modtaget en særlig
fyldestgørende instruktion, navnlig for så vidt angår
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 86: Orientering om otte bekendtgørelser inden for offshoreområdet, fra beskæftigelsesministeren
4. december 2017.
8
forståelse af opstillings-, nedtagnings- og ændringsvej-
ledningen for de pågældende stilladser,
2) sikkerhed under opstilling, nedtagning og ændring af
de pågældende stilladser,
3) foranstaltninger til forebyggelse af risikoen for, at per-
soner eller genstande styrter ned,
4) sikkerhedsforanstaltninger i tilfælde af ændringer i
vejrforholdene, som kunne bringe de pågældende stil-
ladsers sikkerhed i fare,
5) tilladte belastningsforhold og
6) andre risici i forbindelse med ovennævnte opstilling,
nedtagning og ændring.
Stk. 4.
Stk. 1-3 gælder kun for ansatte.
Dokumentation og gennemførelse af uddannelse og
prøveaflæggelse m.v.
§ 40.
Arbejdsgiveren eller den selvstændige skal efter an-
modning over for Arbejdstilsynet kunne dokumentere, at
personer, der udfører arbejde, som efter §§ 26-39 kræver
gennemført uddannelse eller aflagt prøve, har den relevante
uddannelse eller har aflagt den relevante prøve.
§ 41.
Personer, der har gennemført en uddannelse eller af-
lagt en prøve efter §§ 26-39, kan dokumentere dette ved ud-
dannelsesbevis eller certifikat eller andet generelt bevis for
gennemført uddannelse, hvis den pågældende uddannelse
var en del af erhvervsuddannelsen på det tidspunkt, hvor
denne blev gennemført.
Stk. 2.
Certifikater eller uddannelsesbeviser kan foreligge
i elektronisk form.
§ 42.
Uddannelser efter §§ 26-39 kan gennemføres som
led i en faglig erhvervsuddannelse eller som en særskilt ud-
dannelse.
§ 43.
Uddannelserne efter §§ 26-39 gennemføres efter
lovgivningen om arbejdsmarkedsuddannelser og om er-
hvervsuddannelser.
§ 44.
Arbejdstilsynet fastsætter omfanget af kravene til
prøven for de enkelte certifikattyper.
Stk.2.
De i §§ 26-30 nævnte certifikater kan kun udstedes til
den, der
1) kan fremlægge bevis for at have aflagt en prøve, der
godtgør, at personen er i besiddelse af de nødvendige
teoretiske og praktiske kvalifikationer, der kræves for
at føre det tekniske hjælpemiddel, der søges certifikat
til, og
2) er helbredsmæssigt egnet til at føre det tekniske hjælpe-
middel. Dette dokumenteres enten ved kørekort eller
den helbredserklæring, som gives i forbindelse med ud-
stedelse af kørekort.
Undtagelser til kravet om uddannelse
§ 45.
For personer, der har erhvervet deres erhvervsmæs-
sige kvalifikationer i udlandet, og som på baggrund af de
udenlandske erhvervsmæssige kvalifikationer udøver eller
har til hensigt at udøve et erhverv i Danmark, der indebærer
krav om uddannelse eller prøveaflæggelse, gælder reglerne i
bekendtgørelse om anerkendelse af erhvervsmæssige kvali-
1)
fikationer erhvervet i udlandet vedrørende udøvelse af er-
hverv i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v.
§ 46.
Ved mulighed for individuel kompetencevurdering
finder Undervisningsministeriets regler om individuel kom-
petencevurdering anvendelse, jf. lov om arbejdsmarkedsud-
dannelser eller i henhold til reglerne i erhvervsuddannelses-
lovgivningen. Dette gælder dog ikke for eventuelle prøve-
eller eksamenskrav for udstedelse af uddannelsesbevis eller
certifikat.
Stk. 2.
Certifikater udstedt iht. tidligere regler vil fortsat
give ret til at føre kraner og lignende maskiner, gaffeltrucks,
gaffelstablere og teleskoplæssere som afgrænset i den be-
kendtgørelse, som certifikatet er udstedt efter. Dog vil kran-
og gaffeltruckcertifikat kun give ret til at føre teleskoplæsse-
re frem til den 31. december 2018.
Stk. 3.
Certifikatet ”Teleskoplæsser A”, udstedt i henhold
til tidligere regler, vil også give ret til at føre teleskoplæsse-
re og lignende maskiner, der anvendes til løft af personer.
Stk. 4.
Personer med certifikater udstedt iht. §§ 26-30 el-
ler tidligere regler kan i stedet for at gennemføre uddannelse
som nævnt i §§ 26-30 gennemføre godkendte AMU opkvali-
ficeringskurser med efterfølgende prøveaflæggelse iht. kra-
vene i §§ 26-30 og 44.
Kapitel 8
Ledelsessystem for sikkerhed og sundhed
Indhold af ledelsessystemet
§ 47.
Ledelsessystemet for sikkerhed og sundhed efter
offshoresikkerhedslovens § 19 skal mindst omfatte de i bilag
3, pkt. 6, nævnte forhold samt en selskabspolitik for sikker-
hed og sundhed, jf. offshoresikkerhedslovens § 19 a, som
mindst omfatter de i bilag 3, pkt. 5, nævnte forhold.
§ 48.
Hvis det i sikkerheds- og sundhedsredegørelsen er
fastsat, at henholdsvis operatøren og ejeren indfører en ord-
ning med arbejdstilladelser, skal det fremgå af ledelsessyste-
met, hvilke aktiviteter, der er omfattet af ordningen.
Stk. 2.
Arbejdstilladelser skal udstedes af en ansvarlig
person, der er udpeget af henholdsvis operatøren og ejeren
forud for påbegyndelse af arbejdet, og det skal i tilladelsen
specificeres, hvilke betingelser, der skal opfyldes, og hvilke
forholdsregler, der skal træffes forud for, under og efter ar-
bejdet.
§ 49.
Der skal føres journaler over inspektioner og af-
prøvninger i forbindelse med vedligehold af udstyr, og disse
journaler skal opbevares på passende måde og i et passende
tidsrum fastsat i ledelsessystemet.
§ 50.
Ved kombineret drift af flere anlæg skal det fremgå
af ledelsessystemet for hvert af de tilknyttede anlæg, hvorle-
des afgrænsningen til de øvrige anlægs ledelsessystemer er
etableret.
Certificering af ledelsessystemet
§ 51.
Hvis henholdsvis operatøren eller ejeren vælger at
certificere ledelsessystemet for sikkerhed og sundhed som
dokumentation for overholdelse af anerkendte normer og
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 86: Orientering om otte bekendtgørelser inden for offshoreområdet, fra beskæftigelsesministeren
4. december 2017.
9
standarder for ledelsessystemer, jf. offshoresikkerhedslo-
vens § 19, stk. 2, skal certificeringsorganet være akkredite-
ret til at certificere efter de nævnte standarder af Den Dan-
ske Akkrediteringsfond (DANAK) eller af et tilsvarende an-
erkendt akkrediteringsorgan, som har undertegnet den euro-
pæiske samarbejdsorganisation for akkrediteringsorganers
(EA) multilaterale aftale om gensidig anerkendelse.
Stk. 2.
Henholdsvis operatøren og ejeren skal, hvis det
certificeringsorgan, der har udstedt certifikatet, har frataget
eller suspenderet dette, efter anmodning give Arbejdstilsy-
net oplysning herom.
Kapitel 9.
Uafhængig verifikation af anlæg, udstyr m.v.
Ordning for uafhængig verifikation af sikkerheds- og
miljøkritiske elementer
§ 52.
Henholdsvis operatøren og ejeren skal etablere en
ordning for uafhængig verifikation af sikkerheds- og miljø-
kritiske elementer i forbindelse med et anlæg, tilsluttet infra-
struktur og en rørledning, jf. offshoresikkerhedslovens § 21,
stk. 1, nr. 1, og sikre,
1) at verifikator har mulighed for at udtale sig om verifi-
kationsordningen under dennes udarbejdelse,
2) at der udarbejdes notat om ethvert forbehold, verifika-
tor måtte udtrykke om indholdet af ordningen under
dennes udarbejdelse,
3) at verifikationsordningen er indført, inden designet fær-
diggøres for produktionsanlæg og faste ikkeprodukti-
onsanlæg,
4) at verifikationsordningen er indført, inden aktiviteterne
påbegyndes for ikke produktionsanlæg, og
5) at verifikationsordningen gennemgås regelmæssigt og
om nødvendigt, i samråd med verifikator, ændres eller
udskiftes med en ny, jf. nr. 1 og 2.
§ 53.
Henholdsvis operatøren og ejeren skal udarbejde en
beskrivelse af verifikationsordningen efter § 52, stk. 1, nr.
1-4. Beskrivelsen skal i sin helhed fremgå af ledelsessyste-
met for sikkerhed og sundhed for anlægget og fremgå af be-
skrivelsen af ledelsessystemet i anlæggets sikkerheds- og
sundhedsredegørelse og mindst indeholde:
1) en erklæring fra henholdsvis operatøren og ejeren om,
at de sikkerheds- og miljøkritiske elementer og vedli-
geholdelsessystemet for disse er eller vil blive egnede
efter at have gennemgået den uafhængige verifikators
rapport og
2) en beskrivelse af verifikationssystemet med udvælgel-
sen af uafhængige verifikatorer og foranstaltninger for
verifikation af, at de sikkerheds- og miljøkritiske ele-
menter holdes i god stand.
Stk. 2.
Beskrivelsen efter stk. 1 skal endvidere mindst in-
deholde en beskrivelse af foranstaltningerne til verifikation,
jf. stk. 1, nr. 2, som skal omfatte oplysninger om de princip-
per, der vil blive anvendt ved udførelsen af funktionerne
under ordningen, og for løbende at bedømme ordningen i
hele anlæggets levetid, herunder følgende:
1)
Undersøgelse og prøvning af de sikkerheds- og miljø-
kritiske elementer foretaget af den uafhængige verifika-
tor.
2) Verifikation af, at de sikkerheds- og miljøkritiske ele-
menter er i overensstemmelse med specifikationer, som
blandt andet kan være, men ikke begrænset til
a) anerkendte standarder,
b) god industripraksis,
c) certifikater,
d) CE-mærkning og
e) risikovurderinger efter anerkendte normer og stan-
darder.
3) Undersøgelse af igangværende arbejder.
4) Indberetning af eventuelle tilfælde af manglende over-
ensstemmelse.
5) Afhjælpende foranstaltninger truffet af operatøren eller
ejeren.
Stk. 3.
Beskrivelsen efter stk. 1 skal endvidere mindst in-
deholde en redegørelse om, hvilke foranstaltninger hen-
holdsvis operatøren og ejeren har iværksat som følge af rap-
porterne, og hvilke anbefalinger, der ikke er gennemført, og
begrundelsen herfor.
§ 54.
Verifikator skal udarbejde en rapport om verifikati-
onen i henhold til ordningen efter § 35, stk. 1, som skal fore-
lægges henholdsvis operatør og ejer. Rapporten skal redegø-
re for:
1) de udførte undersøgelser og prøvninger,
2) afvigelser fra specifikationerne i § 53, stk. 2, nr. 2, og
3) anbefalinger af foranstaltninger til korrektion af afvi-
gelser, jf. nr. 2.
Stk. 2.
Henholdsvis operatøren og ejeren skal træffe og
dokumentere passende foranstaltninger på baggrund af re-
sultatet af verifikationen, for ordningen efter § 52, stk. 1,
herunder eventuelle afvigelser og anbefalinger og udarbejde
en redegørelse herom.
Stk. 3.
I forbindelse med afvigelser fra specifikationerne,
jf. stk. 1, nr. 2, skal henholdsvis operatøren og ejeren træffe
de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at risikoen for
større ulykker er nedbragt i henhold til ALARP-princippet,
mens afvigelserne korrigeres.
§ 55.
Væsentlige ændringer af de sikkerheds- og miljøkri-
tiske elementer forelægges den uafhængige verifikator med
henblik på yderligere verifikation i overensstemmelse med
ordningen for uafhængig verifikation, og resultaterne af den-
ne yderligere verifikation meddeles efter anmodning til Ar-
bejdstilsynet.
Ordning for uafhængig verifikation i forbindelse med
godkendelse af brøndaktiviteter
§ 56.
Operatøren af en brønd skal etablere en ordning for
uafhængig verifikation i forbindelse med godkendelse af
brøndaktiviteter, jf. offshoresikkerhedslovens § 21, stk. 1,
nr. 2, og § 28 a, for på en uafhængig måde, ved passende
foranstaltninger, at sikre, at brøndudformningen og brønd-
kontrolforanstaltningerne til enhver tid er tilpasset de for-
ventede brøndforhold i overensstemmelse med krav, fastsat i
operatørens ledelsessystem for sikkerhed og sundhed i hen-
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 86: Orientering om otte bekendtgørelser inden for offshoreområdet, fra beskæftigelsesministeren
4. december 2017.
10
hold til § 19 i offshoresikkerhedsloven, herunder at brønden
er designet og konstrueret og vedligeholdt i sådan en grad,
at:
1) der ikke finder uplanlagt udslip af stoffer og materialer
sted fra brønden, i det omfang det er rimeligt praktisk
muligt, og
2) de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici hidrørende
fra brønden og forhold i brønden eller i strata, hvortil
brønden er forbundet, er så lave, som det er rimeligt
praktisk muligt, herunder at brøndudformningen og
brøndkontrolforanstaltningerne er designet og dimensi-
oneret efter de til enhver tid forventede brøndforhold
med indsat passende sikkerhedsfaktor.
Stk. 2.
Foranstaltningerne nævnt i stk. 1 skal mindst om-
fatte følgende:
1) En gennemgang, foretaget af den uafhængige verifika-
tor, af
a) enhver del af det planlagte brønddesign eller en til-
svarende brønd og
b) oplysninger om brønden, herunder om design og
konstruktion af brønden og omgivelserne under
overfladen, herunder de geologiske strata og forma-
tioner, væsker i disse og alle farer, som strata og
formationerne kan indeholde.
2) Udarbejdelse af rapporter af den uafhængige verifikator
om
a) den udførte gennemgang,
b) resultatet af gennemgangen og
c) anbefalinger til afhjælpende foranstaltninger.
3) Operatørens trufne foranstaltninger på baggrund af rap-
porten nævnt i nr. 2.
4) Operatørens optegnelser om trufne foranstaltninger på
baggrund af rapporten nævnt i nr. 2.
5) Eventuelle andre aktiviteter, der er knyttet til foranstalt-
ningerne beskrevet i nr. 1-4, eller der kan foretages i
henhold til § 57, stk. 2, og § 59.
§ 57.
Den uafhængige verifikationsordning skal omfatte
de i § 59 fastsatte forhold.
Stk. 2.
Operatøren skal sikre, at den uafhængige verifika-
tionsordning bedømmes og ændres så ofte, som det er nød-
vendigt for at opfylde sit formål.
§ 58.
Operatøren skal udarbejde en beskrivelse af den uaf-
hængige verifikationsordning, der mindst skal indeholde føl-
gende:
1) En beskrivelse af kriterier for udvælgelse af den uaf-
hængige verifikator, som skal udføre funktioner i hen-
hold til verifikationsordningen, jf. § 60.
2) En beskrivelse af foranstaltningerne til at verificere, at
brønden er således designet og konstrueret og vedlige-
holdt i sådan en grad:
a) at der ikke finder uplanlagt udslip af stoffer og ma-
terialer sted fra brønden, i det omfang det er rime-
ligt praktisk muligt, og
b) at de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici hidrø-
rende fra brønden og forhold i brønden eller i stra-
ta, hvortil brønden er forbundet, er så lave, som det
er rimeligt praktisk muligt.
Detaljer om foranstaltninger til at udføre funktionerne i
henhold til ordningen, herunder
a) en gennemgang af brønddesignet eller en tilsvaren-
de brønd foretaget af den uafhængige verifikator,
jf. § 56, stk. 2, nr. 1, litra a,
b) en gennemgang af oplysninger krævet i henhold til
§ 56, stk. 2, nr. 1, litra b, og
c) bedømmelsen af verifikationsordningen, jf. § 57,
stk. 2.
Stk. 2.
Beskrivelsen efter stk. 1 skal indgå som del af ope-
ratørens ledelsessystem for sikkerhed og sundhed, jf. offsho-
resikkerhedslovens § 19.
Stk. 3.
Beskrivelsen efter stk. 1 skal indsendes til Arbejds-
tilsynet senest samtidig med ansøgning om godkendelse af
nye brøndaktiviteter efter offshoresikkerhedslovens § 28 a.
Stk. 4.
Beskrivelsen efter stk. 1 skal opdateres ved væ-
sentlige ændringer af verifikationsordningen, og opdaterin-
gen skal indsendes til Arbejdstilsynet.
§ 59.
Den uafhængige verifikationsordning skal omfatte
følgende:
1) Principper, der anvendes af operatøren for
a) udvælgelse af uafhængig verifikator der skal udføre
funktioner under ordningen, jf. § 60, og
b) bedømmelse af ordningen, jf. § 54, stk. 2.
2) System for formidling af information til den uafhængi-
ge verifikator, der er nødvendige, for at ordningen kan
gennemføres korrekt.
3) Arten og hyppighed af undersøgelser.
4) Ordning for udførelse og bevarelse af optegnelser inde-
holdende
a) den udførte gennemgang, jf. § 56, stk. 2, nr. 1,
b) resultatet af gennemgangen,
c) anbefalede afhjælpende foranstaltninger og
d) de udførte afhjælpende foranstaltninger.
5) System for formidling af information om forholdene
specificeret i nr. 4 til et passende niveau i operatørens
ledelsessystem.
6) Ordning til bedømmelse af verifikationsordningen.
Udvælgelse af den uafhængige verifikator og krav til denne
§ 60.
Henholdsvis operatøren og ejeren skal, for ordnin-
gerne efter § 52, stk. 1, og § 56, stk. 1, sikre,
1) at den uafhængige verifikators funktion ikke omfatter
undersøgelse af noget aspekt af et sikkerheds- og miljø-
kritisk element eller nogen anlægs- eller brønddel eller
en brøndudformning, hvor verifikatoren har været in-
volveret forud for verifikationen, eller hvor verifikato-
rens objektivitet kunne blive bragt i fare, og
2) at den uafhængige verifikator er tilstrækkeligt uafhæn-
gig af den del af ledelsessystemet, som omfatter eller
har omfattet ansvar for noget aspekt af en komponent
omfattet af ordningerne, således at den uafhængige ve-
rifikator udfører sine funktioner i henhold til ordninger-
ne med objektivitet.
Stk. 2.
Henholdsvis operatøren eller ejeren skal sikre, at
følgende betingelser er opfyldt for så vidt angår ordningerne
efter § 52, stk. 1, og § 56, stk. 1:
3)
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 86: Orientering om otte bekendtgørelser inden for offshoreområdet, fra beskæftigelsesministeren
4. december 2017.
11
1)
2)
3)
4)
Den uafhængige verifikator har passende teknisk kom-
petence, herunder, hvor nødvendigt, et tilstrækkeligt
kvalificeret og erfarent personale i tilstrækkeligt antal,
der opfylder betingelserne i stk. 1.
Den uafhængige verifikator tildeler opgaverne i hen-
hold til ordningen til personale, der er kvalificeret til at
varetage dem.
Der er et velegnet system til håndtering af informati-
onsstrømmen mellem operatør eller ejer og den uaf-
hængige verifikator.
Den uafhængige verifikator tildeles passende beføjelser
til at kunne udføre sine funktioner effektivt.
Ordning om uafhængig verifikation af andre forhold af
sikkerheds- og sundhedsmæssig betydning
§ 61.
Såfremt henholdsvis operatør og ejer benytter uaf-
hængig verifikation efter offshoresikkerhedslovens § 21, stk.
6, eller der er fastsat regler om, at henholdsvis operatør og
ejer skal benytte uafhængig verifikation efter offshoresik-
kerhedslovens § 22, stk. 2, skal verifikationsordningen, ud-
vælgelse af uafhængig verifikator og kravene til verifikator
være i overensstemmelse med bestemmelserne i §§ 52-54 og
60.
Kapitel 10
Sikkerheds- og sundhedsredegørelser
§ 62.
Henholdsvis operatøren og ejeren skal efter offsho-
resikkerhedslovens § 23 sikre, at der for et anlæg, tilsluttet
infrastruktur og rørledninger udarbejdes en sikkerheds- og
sundhedsredegørelse, der indeholder en beskrivelse af føl-
gende:
1) Anlæggets driftsmæssige forhold.
2) Ledelsessystemet for sikkerhed og sundhed efter kapi-
tel 7, herunder verifikationsordningen efter kapitel 8.
Stk. 2.
Sikkerheds- og sundhedsredegørelsen skal endvi-
dere indeholde dokumentation af risikovurderingen m.v. ef-
ter § 7 og evakueringsanalysen efter § 22, stk. 3, eventuelt
ved henvisning til andre dokumenter.
Stk. 3.
Henholdsvis operatøren og ejeren skal sikre, at re-
præsentanterne for de ansatte på anlægget inddrages i udar-
bejdelsen af sikkerheds- og sundhedsredegørelsen eller æn-
dringer heraf, jf. offshoresikkerhedslovens § 23, stk. 4, i
henhold til bekendtgørelse om samarbejde om sikkerhed og
sundhed i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter.
Stk. 4.
Sikkerheds- og sundhedsredegørelsen, eller ele-
menter heri, kan omfatte flere faste anlæg, hvis disse har
samme operatør eller ejer. Dette gælder også opdateringer af
sikkerheds- og sundhedsredegørelsen under driften.
§ 63.
Redegørelserne efter § 62, stk. 1 og 2, skal bl.a. in-
deholde beskrivelse af følgende:
1) I hvilke områder, der er installeret overvågningsudstyr,
der automatisk og løbende måler gaskoncentrationer på
særlige steder, automatiske alarmer, anordninger, der
automatisk afbryder elektriske installationer, og anord-
ninger, der automatisk standser forbrændingsmotorer.
2) Hvilke nødvendige foranstaltninger, der er truffet for at
forebygge forekomst og dannelse af en potentielt eks-
plosionsfarlig atmosfære, samt, hvor der er eksplosi-
onsfare, hvilke nødvendige foranstaltninger, der skal
træffes for at forebygge antændelse af den potentielt
eksplosionsfarlige atmosfære.
3) Hvilke foranstaltninger, der er truffet for at forebygge,
opdage og bekæmpe udbrud og spredning af brand.
4) Hvordan der er udarbejdet et system til fjernbetjening i
nødstilfælde af systemer til ventilation, til nødstop af
udstyr, der kan forårsage antændelse, til forebyggelse
af udslip af brændbare væsker og gasarter, til brandsik-
ring, til kontrol med boringer m.v.
5) I hvilket omfang permanent bemandede anlæg er forsy-
net med
a) et akustisk og optisk system, der om nødvendigt
kan overføre alarmsignaler til alle bemandede dele
af anlægget,
b) et akustisk system, der kan høres tydeligt overalt på
de dele af anlægget, hvor der hyppigt er ombord-
værende til stede, og
c) et kommunikationssystem, der muliggør konstant
forbindelse til kysten og til nødtjenesterne.
Stk. 2.
Sikkerheds og sundhedsredegørelsen for et anlæg,
tilsluttet infrastruktur eller en rørledning, der udarbejdes i
overensstemmelse med §§ 62 og 63, stk. 1, skal hertil
mindst indeholde følgende oplysninger:
1)
For et produktionsanlæg, et fast ikkeproduktionsan-
læg, tilsluttet infrastruktur eller en rørledning: En be-
skrivelse af, hvordan der er taget hensyn til tilsyns-
myndighedens reaktion på designanmeldelsen efter §
66.
2)
Navn og adresse på henholdsvis operatøren og ejeren.
3)
En sammenfatning af, hvordan inddragelsen af de an-
satte i udarbejdelsen af sikkerheds- og sundhedsrede-
gørelsen har fundet sted.
4)
En beskrivelse af anlægget, tilsluttet infrastruktur eller
rørledningen og eventuelle forbindelser med andre an-
læg, tilsluttede infrastrukturer, eller rørledninger, her-
under boringer.
5)
For mobile ikkeproduktionsanlæg: En beskrivelse af,
hvordan det flyttes mellem forskellige placeringer, og
af dets positioneringssystem.
6)
En beskrivelse af, hvilke typer aktiviteter med sikker-
heds- og sundhedsmæssige risici og risici for større
miljøhændelser der skal udføres på anlægget, tilsluttet
infrastruktur eller rørledningen, og hvor mange perso-
ner, der højst kan være samtidigt på anlægget eller til-
sluttet infrastruktur.
7)
En beskrivelse af systemer og ordninger, der har til
formål at sikre kontrollen med brøndaktiviteter, pro-
cessikkerhed, indeslutning af farlige stoffer og mate-
rialer, forebyggelse af brand og eksplosion, beskyttel-
se af ansatte mod farlige stoffer og materialer og be-
skyttelse af miljøet i forbindelse med en større ulykke
eller hændelser med potentiale for en sådan.
8)
En beskrivelse af, hvilke foranstaltninger der er truffet
for at beskytte personer på anlægget eller tilsluttet in-
frastruktur mod de sikkerheds- og sundhedsmæssige
risici og risici for større miljøhændelser og sikre sik-
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 86: Orientering om otte bekendtgørelser inden for offshoreområdet, fra beskæftigelsesministeren
4. december 2017.
12
9)
10)
11)
12)
13)
14)
ker flugt, evakuering og redning og foranstaltninger
for at vedligeholde kontrolsystemer, der har til formål
at hindre skader på anlægget, den tilsluttede infra-
struktur og miljøet i en situation, hvor alle personer er
evakueret.
Relevante regelsæt, standarder og retningslinjer, som
anvendes ved opførelsen og idriftssættelse af anlæg-
get, tilsluttet infrastruktur eller rørledningen.
Den interne beredskabsplan eller en fyldestgørende
beskrivelse heraf, jf. bekendtgørelse om beredskab
m.v. i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter
m.v.
Alle andre relevante oplysninger, fx når to eller flere
anlæg drives i kombination på en måde, der påvirker
risikoen for større ulykker for et af anlæggene eller
dem alle.
Alle oplysninger, der er relevante for andre krav i off-
shoresikkerhedsloven eller i regler i medfør heraf.
Med hensyn til aktiviteter, der udføres fra anlægget,
tilsluttet infrastruktur eller rørledningen, oplysninger
om forebyggelse af større ulykker, der fører til en
større miljøhændelse, der er relevante for andre krav i
offshoresikkerhedsloven eller regler i medfør heraf,
og som er indhentet i henhold til regler om vurdering
af virkninger på miljøet i henhold til undergrundslo-
ven.
En vurdering af de identificerede potentielle miljø-
virkninger som følge af manglende indeslutning af
forurenende stoffer og materialer efter en større ulyk-
ke og en beskrivelse af de tekniske og andre foran-
staltninger, som påtænkes indført for at forebygge,
mindske eller kompensere for dem, herunder overvåg-
ning.
struktur eller rørledningen, af den samlede udsatte
befolkning og af de risikobegrænsende foranstalt-
ninger og
c) beredskabsindsatsens tilrettelæggelse, så det sikres,
at personer kan evakueres og reddes på betryggen-
de vis, og at der opretholdes kontrolsystemer, så en
større miljøhændelse forebygges.
§ 65.
Sikkerheds- og sundhedsredegørelsen skal gennem-
gås grundigt af henholdsvis operatøren og ejeren med jævne
mellemrum, dog mindst hvert femte år, eller når tilsynsmyn-
digheden kræver det. De fem år regnes fra enten det tids-
punkt, hvor tilsynsmyndigheden har meddelt en tilladelse ef-
ter § 28, § 28 a eller § 29 i offshoresikkerhedsloven, eller fra
tidspunktet for den sidste grundige gennemgang. Resumé af
den grundige gennemgang og resultatet heraf skal fremsen-
des til tilsynsmyndigheden senest en måned efter, at dette
foreligger.
Stk. 2.
Henholdsvis operatøren og ejeren skal sikre, at læ-
ger, arbejdsmedicinske klinikker og sundhedsmyndigheder
med ansvar for arbejdsmedicinske undersøgelser har adgang
til sikkerheds- og sundhedsredegørelsen, når dette er rele-
vant for helbredskontrollen af de ansatte.
Kapitel 11
Anmeldelser, godkendelser og tilladelser m.v.
§ 66.
I forbindelse med forberedelsen af en ansøgning om
godkendelse af en udbygningsplan efter § 10 eller af en rør-
ledning efter § 17 i lov om anvendelse af Danmarks under-
grund (undergrundsloven) påhviler det operatøren eller eje-
ren at indlede en dialog med Arbejdstilsynet senest 6 måne-
der før det planlagte ansøgningstidspunkt, med henblik på at
tilsynsmyndighedens eventuelle bemærkninger i forhold til
sikkerheds- og sundhedsmæssige risici og risici for større
miljøhændelser kan indgå i overvejelserne om valg af de-
sign.
Stk. 2.
Design- og flytningsanmeldelsen efter offshoresik-
kerhedslovens § 27, stk. 3, skal for anlægs vedkommende
indsendes til Arbejdstilsynet senest 3 måneder efter opnået
godkendelse af en udbygningsplan efter § 10 i lov om an-
vendelse af Danmarks undergrund (undergrundsloven), og
for rørledningers vedkommende senest 3 måneder efter op-
nået godkendelse af rørledningen efter § 17 i undergrundslo-
ven, med henblik på eventuelle yderligere bemærkninger fra
tilsynsmyndigheden. Anmeldelsen skal under alle omstæn-
digheder indsendes til Arbejdstilsynet så tidligt, at anmelder
har mulighed for at indarbejde tilsynsmyndighedens eventu-
elle yderligere bemærkninger, inden arbejdet med udbygnin-
gen eller rørledningen påbegyndes.
Stk. 3.
Tilsynsmyndigheden skal underrettes hurtigst mu-
ligt, såfremt der sker en væsentlig ændring, der får virkning
for design- eller flytningsanmeldelsen inden forelæggelsen
af sikkerheds- og sundhedsredegørelsen.
Stk. 4.
Design- og flytningsanmeldelsen efter offshoresik-
kerhedslovens § 27, stk. 3, skal mindst indeholde de i bilag
3, del 1, anførte oplysninger.
§ 64.
I forbindelse med ansøgning om tilladelse til æn-
dring af et anlæg, tilsluttet infrastruktur eller en rørledning i
henhold til § 29 i offshoresikkerhedsloven, eller ansøgning
om tilladelse til demontering af et fast anlæg, tilsluttet infra-
struktur eller en rørledning i henhold til § 31 i offshoresik-
kerhedsloven, skal den ajourførte sikkerheds- og sundheds-
redegørelse i tillæg til § 63, stk. 1 og 2, mindst indeholde
følgende oplysninger:
1) Oplysninger, der er tilstrækkeligt detaljerede, til at den
hidtidige sikkerheds- og sundhedsredegørelse og den
dertil knyttede interne beredskabsplan for anlægget bli-
ver fuldt ajourført, og til at det påvises, at sikkerheds-
og sundhedsmæssige risici og risici for større miljø-
hændelser nedbringes så meget, som det er rimeligt
praktisk muligt.
2) Når et fast anlæg, tilsluttet infrastruktur eller en rørled-
ning tages ud af brug:
a) Midler til at isolere alle farlige stoffer og, når der er
brønde forbundet med anlægget, permanent forseg-
ling mellem brøndene og anlægget, tilsluttet infra-
struktur og miljøet,
b) en beskrivelse af de sikkerheds- og sundhedsmæs-
sige risici for personer og miljø, der er forbundet
med demonteringen af anlægget, tilsluttet infra-
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 86: Orientering om otte bekendtgørelser inden for offshoreområdet, fra beskæftigelsesministeren
4. december 2017.
13
§ 67.
Ansøgning om driftstilladelse efter offshoresikker-
hedslovens § 28 skal indsendes til Arbejdstilsynet senest 5
måneder inden den planlagte påbegyndelse af aktiviteterne.
Stk. 2.
I ekstraordinære situationer, og hvor Arbejdstilsy-
net ikke mener, at de sikkerheds og sundhedsmæssige risici
og risici for større miljøhændelser forøges, kan Arbejdstilsy-
net afkorte tidsrummet, der er anført i stk. 1.
§ 68.
Ansøgning om godkendelse af brøndaktiviteter, jf.
offshoresikkerhedslovens § 28 a, skal indsendes til tilsyns-
myndigheden senest 6 uger inden, aktiviteterne påbegyndes.
Stk. 2.
I ekstraordinære situationer, og hvor Arbejdstilsy-
net ikke mener, at de sikkerheds og sundhedsmæssige risici
og risici for større miljøhændelser forøges, kan Arbejdstilsy-
net afkorte tidsrummet, der er anført i stk. 1.
Stk. 3.
Ansøgning om godkendelse af væsentlige ændrin-
ger af brøndaktiviteter, jf. offshoresikkerhedslovens § 28 a,
skal indsendes til tilsynsmyndigheden snarest muligt før æn-
dringerne iværksættes.
Stk. 4.
Ansøgningen efter stk. 1 skal som minimum inde-
holde de oplysninger, der er anført i bilag 3, del 2.
Stk. 5.
Ansøgningen efter stk. 3 skal indeholde oplysning
om de ændringer, der ønskes foretaget, samt de dele af bilag
3, del 2, der har betydning for ændringen.
Stk. 6.
I forbindelse med væsentlige ændringer af brøn-
daktiviteterne skal operatøren inddrage den uafhængige ve-
rifikator i planlægningen og udarbejdelsen af disse, før an-
søgning om godkendelse af ændringerne fremsendes til Ar-
bejdstilsynet, jf. stk. 3.
§ 69.
Operatøren skal dagligt, efter påbegyndelse af de
brøndaktiviteter, der er omfattet af kravet om godkendelse
efter offshoresikkerhedslovens § 28 a, indsende selskabets
egne daglige rapporter (borerapporter) herom til Arbejdstil-
synet. Rapporten skal mindst indeholde de oplysninger, der
er anført i bilag 4.
§ 70.
Ansøgning om tilladelse til væsentlige ændringer, jf.
offshoresikkerhedslovens § 29, skal fremsendes til Arbejds-
tilsynet senest 2 måneder før, ændringerne sættes i værk.
Stk. 2.
I ekstraordinære situationer, og hvor Arbejdstilsy-
net ikke mener, at de sikkerheds og sundhedsmæssige risici
og risici for større miljøhændelser forøges, kan Arbejdstilsy-
net afkorte tidsrummet, der er anført i stk. 1.
Stk. 3.
Ansøgning om tilladelse efter stk. 1 skal omfatte
en beskrivelse af ændringerne og en overordnet tidsplan for
bygning og installation.
§ 71.
Ansøgning om tilladelse til kombineret drift, jf. off-
shoresikkerhedslovens § 29 a, skal fremsendes til Arbejdstil-
synet inden en af Arbejdstilsynet nærmere fastsat frist.
Stk. 2.
Ansøgningen skal, ud over opdaterede sikkerheds-
og sundhedsredegørelser for hvert af de involverede anlæg,
jf. offshoresikkerhedslovens § 29 a, stk. 1, og § 29, stk. 2,
mindst indeholde de oplysninger, som er angivet i bilag 3,
del 4.
§ 72.
Operatøren og ejeren skal underrette Arbejdstilsynet
om planlagt demontering, jf. offshoresikkerhedslovens § 31,
senest 12 måneder før, aktiviteterne påbegyndes.
Stk. 2.
Arbejdstilsynet fastsætter på baggrund af underret-
ningen efter stk. 1 en frist for, hvor lang tid før aktiviteterne
påbegyndes, ansøgning om tilladelse til demontering skal
indgives til Arbejdstilsynet.
Kapitel 12
Dispensation
§ 73.
Arbejdstilsynet kan, hvor særlige forhold foreligger,
dispensere fra denne bekendtgørelse, når det skønnes rime-
ligt og sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt
samt i det omfang, det er foreneligt med de direktiver, der
implementeres ved denne bekendtgørelse.
Kapitel 13
Straf og ikrafttræden m.v.
§ 74.
Medmindre højere straf er forskyldt efter offshore-
sikkerhedsloven eller anden lovgivning, straffes med bøde
den, der overtræder §§ 3-15, §§ 17-25, § 48, §§ 49-51,
53-62, § 63, stk. 1-3, § 64, § 66 eller § 70.
§ 75.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2018.
Stk. 2.
Bekendtgørelse nr. 1198 af 23. oktober 2015 om
styring af sikkerhed og sundhed m.v. i forbindelse med off-
shore olie- og gasaktiviteter m.v. ophæves.
Stk. 3.
§ 10, stk. 3, og § 21, for så vidt angår risici for
større miljøhændelser, § 10, stk. 2, for så vidt angår risici for
større miljøhændelser i forbindelse med ændringer af anlæg
m.v., §§ 5, § 20, stk. 5 og 6, jf. dog stk. 4, §§ 48-51, 53-66,
§ 67, for så vidt angår større ombygninger, og §§ 71-73 fin-
der anvendelse fra og med den 19. juli 2018 for anlæg og til-
sluttet infrastruktur, hvortil der før den 19. juli 2015 er med-
delt driftstilladelse efter § 28 i lov om sikkerhed m.v. for
offshoreanlæg til efterforskning, produktion og transport af
kulbrinter, jf. lovbekendtgørelse nr. 520 af 13. maj 2013.
Indtil da finder de hidtidige regler anvendelse, herunder de
tilhørende straffebestemmelser, jf. kapitel 12.
Arbejdstilsynet, den 4. december 2017
T
HOMAS
H
JORTENBERG
/ Hans Erik Christensen
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 86: Orientering om otte bekendtgørelser inden for offshoreområdet, fra beskæftigelsesministeren
4. december 2017.
14
Bilag 1
Generelle forebyggelsesprincipper
(Jf. artikel 6.2 i Rådets direktiv 89/391/EØF om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af ar-
bejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet)
1) Forhindring af risici.
2) Evaluering af risici, som ikke kan forhindres.
3) Bekæmpelse af risici ved kilden.
4) Tilpasning af arbejdet til mennesket, navnlig for så vidt angår udformningen af arbejdspladsen samt
valg af arbejdsudstyr og arbejds- og produktionsmetoder, i særdeleshed med henblik på at begrænse mo-
notont arbejde og arbejde i en bestemt rytme og at mindske virkningerne af sådant arbejde på helbredet.
5) Hensyntagen til den tekniske udvikling.
6) Udskiftning af det, der er farligt, med noget, der er ufarligt eller mindre farligt.
7) Planlægning af forebyggelsen for at gøre den til en sammenhængende helhed, inden for hvilken fore-
byggelsen omfatter teknik, tilrettelæggelse af arbejdet, arbejdsforhold, sociale relationer og påvirkning fra
faktorer i arbejdsmiljøet.
8) Vedtagelse af foranstaltninger til kollektiv beskyttelse frem for foranstaltninger til individuel beskyttel-
se.
9) Hensigtsmæssig instruktion af arbejdstagerne.
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 86: Orientering om otte bekendtgørelser inden for offshoreområdet, fra beskæftigelsesministeren
1828452_0015.png
4. december 2017.
15
Bilag 2
ALARP-trekanten
ALARP-trekanten illustrerer risikoniveauerne:
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 86: Orientering om otte bekendtgørelser inden for offshoreområdet, fra beskæftigelsesministeren
4. december 2017.
16
Bilag 3
Oplysninger, der skal medtages i dokumentation, der forelægges for tilsynsmyndigheden
1. Oplysninger, der skal indgå i en design- eller flytningsanmeldelse for et produktionsanlæg, et fast
ikkeproduktionsanlæg, tilsluttet infrastruktur eller en rørledning, jf. § 66, stk. 1.
Designanmeldelsen og flytningsanmeldelsen for et produktionsanlæg, tilsluttet infrastruktur, eller en rør-
ledning, der indgives i henhold til § 66, skal mindst indeholde følgende oplysninger:
1) Navn og adresse på operatøren eller, i forbindelse med en rørledning, ejeren,
2) en beskrivelse af designprocessen for aktiviteterne fra det første koncept til det indsendte design af an-
lægget, tilsluttet infrastruktur eller rørledningen, eller valget af eksisterende anlæg, relevante anvendte
standarder og processens designkoncepter,
3) en beskrivelse af det valgte designkoncept i forhold til de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici og
risici for større miljøhændelser for det pågældende anlæg, tilsluttet infrastruktur eller rørledning og dets
placering og af de vigtigste risikobegrænsende elementer,
4) en påvisning af, at konceptet bidrager til at nedsætte de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici og risici
for større miljøhændelser til et niveau, der er så lavt, som det er rimeligt praktisk muligt,
5) en beskrivelse af anlægget, tilsluttet infrastruktur eller rørledningen, og af forholdene på det sted, hvor
det eller den tænkes placeret,
6) en beskrivelse af alle grænser, som miljø-, vejr- og havbundsforholdene sætter for sikker drift, og hvil-
ke forholdsregler der er truffet for at identificere risici, der udgår fra havbunden og havet, og som medfø-
rer fare, såsom rørledninger og fortøjninger af tilstødende anlæg,
7) en beskrivelse af, hvilke typer aktiviteter, som indebærer større fare, der skal udføres,
8) en generel beskrivelse af ledelsessystemet for sikkerhed og sundhed, der skal sikre, at de påtænkte for-
anstaltninger til begrænsning af de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici og risici for større miljøhæn-
delser fungerer efter hensigten,
9) en beskrivelse af de uafhængige verificeringsordninger og en foreløbig liste over sikkerheds- og miljø-
kritiske elementer og disses påkrævede ydeevne,
10) hvor et eksisterende produktionsanlæg skal flyttes til en ny placering for at udøve en anden produkti-
onsaktivitet, en påvisning af, at anlægget er egnet til den foreslåede produktionsaktivitet, og
11) hvor et ikkeproduktionsanlæg skal konverteres til brug som et produktionsanlæg, en begrundelse, der
påviser, at anlægget er egnet til en sådan konvertering.
2. Oplysninger, der skal indgå i en ansøgning om godkendelse af brøndaktiviteter, jf. § 68, stk. 3.
Ansøgning om godkendelse af brøndaktiviteter, der skal udarbejdes i overensstemmelse med offshoresik-
kerhedslovens § 28 a, skal mindst indeholde følgende oplysninger:
1) Navn og adresse på brøndoperatøren,
2) navnet på det anlæg, der skal benyttes, samt navn og adresse på ejeren, eller, i tilfælde af et produkti-
onsanlæg, på entreprenøren som udfører brøndaktiviteter,
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 86: Orientering om otte bekendtgørelser inden for offshoreområdet, fra beskæftigelsesministeren
4. december 2017.
17
3) nærmere oplysninger, der identificerer brønden og beskriver eventuelle forbindelser med anlæg eller
tilknyttet infrastruktur,
4) oplysninger om arbejdsprogram for brønden, herunder aktivitetsperiode, nærmere enkeltheder og uaf-
hængig verifikation af barrierer, der hindrer tab af brøndkontrol (udstyr, borevæsker og cement osv.), sty-
ring af boreretningen og grænser for sikker drift i overensstemmelse med risikostyringen,
5) for en eksisterende brønd: Oplysninger om dens historie og tilstand,
6) eventuelle oplysninger om sikkerhedsudstyr, der skal indsættes, men ikke er beskrevet i den aktuelle
sikkerheds- og sundhedsredegørelse for anlægget og tilsluttet infrastruktur,
7) en risikovurdering med beskrivelse af
a) de særlige farer, der er forbundet med brøndaktiviteten, herunder om hvilke grænser miljø-, vejr- og
havbundsforholdene eventuelt sætter for, at aktiviteterne er sikre,
b) farer under havoverfladen,
c) eventuelle aktiviteter på eller under havoverfladen, der medfører en samtidigt risici for en større ulyk-
ke, og
d) egnede risikobegrænsende foranstaltninger,
8) en beskrivelse af brøndens tilstand efter aktiviteternes afslutning, dvs. permanent eller midlertidigt for-
ladt, og om der er placeret produktionsudstyr i brønden til fremtidig anvendelse,
9) ved ændring af en tidligere indgivet ansøgning om godkendelse af brøndaktiviteter: Oplysninger, der er
tilstrækkelige til en fuldstændig ajourføring af ansøgningen,
10) i tilfælde, hvor en boring skal opbygges, ændres eller vedligeholdes ved hjælp af et ikke-produktions-
anlæg: Følgende supplerende oplysninger:
a) en beskrivelse af, hvilke grænser miljø-, vejr- og havbundsforholdene sætter for, at aktiviteterne er sik-
re, og hvilke forholdsregler der er truffet for at identificere risici, der udgår fra havbunden og havet, og
som medfører fare, såsom rørledninger og fortøjninger af tilstødende anlæg,
b) en beskrivelse af miljøforhold, der skal tages i betragtning i anlæggets interne beredskabsplan,
c) en beskrivelse af beredskabsforanstaltninger, herunder forholdsregler i tilfælde af miljøhændelser, som
ikke er beskrevet i sikkerheds- og sundhedsredegørelsen, og
d) en beskrivelse af, hvordan brøndoperatørens og ejerens ledelsessystemer skal koordineres for at sikre,
at sikkerheds- og sundhedsmæssige risici og risici for større miljøhændelser til enhver tid er nedbragt så
meget, som det er rimeligt praktisk muligt,
11) en rapport med resultaterne af den uafhængige verifikation og en erklæring fra brøndoperatøren om,
efter at denne har gennemgået rapporten og resultaterne af den uafhængige verifikation, at risikostyringen
vedrørende udformningen af brønden og de barrierer, der skal hindre tab af brøndkontrol, er egnede til
alle forudsete forhold og omstændigheder,
12) alle relevante oplysninger om forebyggelse af ulykker og større miljøhændelser, jf. offshoresikker-
hedsloven og bekendtgørelse om styring af sikkerheds- og sundhedsmæssige risici i forbindelse med off-
shore olie- og gasaktiviteter, og
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 86: Orientering om otte bekendtgørelser inden for offshoreområdet, fra beskæftigelsesministeren
4. december 2017.
18
13) med hensyn til de brøndaktiviteter, der skal udføres, oplysninger, der er relevante for andre krav i
offshoresikkerhedsloven og regler i medfør heraf, og som er fremskaffet i henhold til reglerne om vurde-
ring af virkninger på miljøet efter undergrundsloven for så vidt angår forebyggelse af større ulykker, der
fører til større miljøhændelser.
3. Oplysninger, der skal indgå i ansøgning om tilladelse til ændring af et anlæg, tilsluttet infrastruk-
tur eller en rørledning og i ansøgning om tilladelse til demontering af et fast anlæg, tilsluttet infra-
struktur eller en rørledning, jf. §§ 70 og 72.
I forbindelse med ansøgning om tilladelse til ændring af et anlæg, tilsluttet infrastruktur eller en rørled-
ning i henhold til § 29 i offshoresikkerhedsloven, jf. § 70 i denne bekendtgørelse, eller ansøgning om til-
ladelse til demontering af et fast anlæg, tilsluttet infrastruktur eller en rørledning i henhold til § 31 i off-
shoresikkerhedsloven, jf. § 73 i denne bekendtgørelse, skal den ajourførte sikkerheds- og sundhedsrede-
gørelse mindst indeholde følgende oplysninger:
1) Navn og adresse på operatøren eller ejeren,
2) en sammenfatning af en eventuel inddragelse af medarbejderne i udarbejdelsen af den ajourførte sik-
kerheds- og sundhedsredegørelse,
3) oplysninger, der er tilstrækkeligt detaljerede til, at den hidtidige sikkerheds- og sundhedsredegørelse og
den dertil knyttede interne beredskabsplan for anlægget bliver fuldt ajourført, og til at det påvises, at sik-
kerheds- og sundhedsmæssige risici og risici for større miljøhændelser nedbringes så meget, som det er
rimeligt praktisk muligt.
4. Oplysninger, der skal indgå i en ansøgning om tilladelse til kombineret drift, jf. § 71.
Ansøgning om tilladelse til kombineret drift, som skal udarbejdes i henhold til § 29 a i offshoresikker-
hedsloven, jf. § 71 i denne bekendtgørelse, skal indeholde mindst følgende oplysninger:
1) Navn og adresse på den operatør, der indgiver ansøgningen,
2) når andre operatører eller ejere er involveret i den kombinerede aktivitet: Disses navne og adresser,
herunder en bekræftelse af, at de er enige i ansøgningens indhold,
3) en beskrivelse i form af et samordningsdokument, som er godkendt af alle underskrivende parter, af,
hvordan ledelsessystemerne for de anlæg, der er involveret i den kombinerede aktivitet, vil blive samord-
net, således at de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici og risici for en større miljøhændelse nedbringes
så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.
4) en beskrivelse af alt udstyr, der skal bruges i forbindelse med den kombinerede drift, men som ikke er
beskrevet i den eksisterende sikkerheds- og sundhedsredegørelse for nogen af de anlæg, der er involveret
i den kombinerede drift,
5) en sammenfatning af den risikovurdering, der er udarbejdet af alle de operatører og ejere, der er invol-
veret i den kombinerede drift, herunder:
a) en beskrivelse af alle aktiviteter i den kombinerede drift, der kan indebære sikkerheds- og sundheds-
mæssige risici og risici for en større miljøhændelse på eller i forbindelse med anlægget,
b) en beskrivelse af alle risikobegrænsende foranstaltninger, der er indført som følge af risikovurderingen,
og
6) en beskrivelse af den kombinerede drift og et arbejdsprogram.
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 86: Orientering om otte bekendtgørelser inden for offshoreområdet, fra beskæftigelsesministeren
4. december 2017.
19
5. Indhold af en selskabspolitik for sikkerhed, sundhed og forebyggelse af større miljøhændelser.
Selskabspolitikken for sikkerhed, sundhed og forebyggelse af større miljøhændelser, som skal udarbejdes
i henhold til § 19 a i offshoresikkerhedsloven, skal mindst omfatte:
1) Ansvaret på bestyrelsesniveau for konstant sikring af, at selskabspolitikken for sikkerhed, sundhed og
forebyggelse af større miljøhændelser er egnet, gennemføres og fungerer efter hensigten,
2) forpligtelse til løbende at søge forbedring af sikkerheds- og sundhedsniveauet,
3) foranstaltninger til opbygning og opretholdelse af en stærk sikkerhedskultur, der med stor sandsynlig-
hed løbende kan varetage sikkerhedshensynene under driften, herunder med hensyn til at sikre samarbej-
det mellem ansatte, og bl.a.
a) synligt forpligter sig på trepartshøringer og de handlinger, der følger heraf,
b) fremmer og anerkender indberetninger om ulykker og nærved hændelser,
c) samarbejder effektivt med valgte sikkerhedsrepræsentanter og
d) beskytter informanter (»whistleblowers«),
4) omfanget og intensiteten af procesauditering,
5) foranstaltninger til belønning og anerkendelse for ønskværdig adfærd,
6) evalueringen af selskabets evner og mål,
7) foranstaltninger til opretholdelse af sikkerheds- sundheds- og miljøbeskyttelsesstandarder som en cen-
tral værdi for selskabet,
8) formelle kommando- og kontrolsystemer, der indbefatter inddragelse af bestyrelsesmedlemmerne og
den øverste ledelse,
9) tilgangen til en kvalificeret indsats på alle niveauer i selskabet og
10) omfanget af anvendelsen af punkt 1-8, for så vidt angår forebyggelse af større ulykker, i selskabets
offshore olie- og gasaktiviteter uden for Den Europæiske Union.
6. Indhold af et ledelsessystem for sikkerhed og sundhed.
Ledelsessystemet for sikkerhed og sundhed, som skal udarbejdes i henhold til § 19 i offshoresikkerheds-
loven, jf. kapitel 7 i denne bekendtgørelse, skal mindst omfatte:
1) Mål for sikkerhed og sundhed og forebyggelse af større miljøhændelser på kort og langt sigt,
2) organisationsstruktur og fordeling af roller og ansvarsområder blandt ansatte og ledelse,
3) fastsættelse af kravspecifikationer for sikkerhed og sundhed og forebyggelse af større miljøhændelser,
der som minimum implementerer krav i lovgivningen. Krav fastsat i lovgivning og andre forpligtelser
skal fremgå specifikt,
4) implementering af kravspecifikationer efter nr. 3 og kontrol hermed,
5) identifikation og evaluering af sikkerheds- og sundhedsmæssige risici og risici for større miljøhændel-
ser - såvel som deres sandsynlighed og eventuelle følger,
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 86: Orientering om otte bekendtgørelser inden for offshoreområdet, fra beskæftigelsesministeren
4. december 2017.
20
6) inddragelse af miljøpåvirkninger i bedømmelsen af risici for større ulykker i sikkerheds- og sundheds-
redegørelsen,
7) begrænsning af sikkerheds- og sundhedsmæssige risici og risici for større miljøhændelser under normal
drift,
8) en beskrivelse af ordningerne for uafhængig verifikation, jf. §§ 53 og 58,
9) styring af uddannelse og kompetence, herunder fastsættelse af henholdsvis operatøren og ejerens krav
hertil under hensyntagen til gældende lovgivning,
10) styring af entreprenører,
11) styring af samarbejdet med de ansatte,
12) håndtering af ændringer,
13) beredskabsplanlægning og beredskabsindsats,
14) vurdering af kravene til alle sikkerheds- og miljøsikkerhedskritiske systemers pålidelighed og integri-
tet og opbygger deres inspektions- og vedligeholdelsessystemer med det formål at nå det krævede niveau
af sikkerheds- og miljøintegritet,
15) hvordan der træffes passende foranstaltninger til, så vidt det er rimeligt praktisk muligt at sikre, at der
ikke sker noget uplanlagt udslip af farlige stoffer fra rørledninger, beholdere og systemer, der har til for-
mål at holde dem forsvarligt afsondret. Desuden, hvordan det sikres, at intet enkeltsvigt i en indeslut-
ningsbarriere kan føre til en større ulykke,
16) en fortegnelse over det disponible beredskabsudstyr, hvori der også redegøres for, hvem der ejer det,
hvor det findes, og hvordan det skal føres frem til og sættes ind på anlægget, samt eventuelle enheder,
som er relevante for gennemførelsen af den interne beredskabsplan. Der skal i fortegnelsen redegøres for,
hvilke foranstaltninger der er truffet for at sikre, at udstyret og procedurerne holdes i indsatsklar stand,
17) begrænsning af skader på miljøet,
18) overvågning af ydeevne,
19) styring af dokumentation, herunder rapporteringsrutiner og kravspecifikationer efter nr. 3,
20) ordninger med henblik på intern auditering og gennemgang og
21) de foranstaltninger, der er indført med henblik på deltagelse i trepartshøringer og hvorledes foranstalt-
ninger, der er et resultat af disse høringer, gennemføres.
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 86: Orientering om otte bekendtgørelser inden for offshoreområdet, fra beskæftigelsesministeren
4. december 2017.
21
Bilag 4
Rapporter om brøndaktiviteter, der skal indsendes til tilsynsmyndigheden i henhold til § 68
De rapporter, der skal indsendes til tilsynsmyndigheden i henhold til offshoresikkerhedslovens § 28 a, stk.
3, jf. § 68 i denne bekendtgørelse, skal mindst indeholde følgende oplysninger:
1) Navn og adresse på brøndoperatøren,
2) navnet på anlægget samt navn og adresse på operatøren eller ejeren,
3) nærmere oplysninger, der identificerer brøndaktiviteterne og beskriver eventuelle forbindelser med an-
læg eller tilknyttet infrastruktur,
4) en oversigt over de aktiviteter, der er gennemført, siden aktiviteterne gik i gang eller siden den seneste
rapport,
5) diameter og den reelle lodrette og målte dybde af
a) alle borede huller og
b) alle monterede foringsrør,
6) borevæskens densitet på tidspunktet for udarbejdelsen af rapporten og
7) den aktuelle driftstilstand, når der er tale om aktiviteter vedrørende en eksisterende brønd.
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 86: Orientering om otte bekendtgørelser inden for offshoreområdet, fra beskæftigelsesministeren
4. december 2017.
22
Bilag 5
Kvalifikationskrav for personer der fører kraner og lignende maskiner, jf. §§ 26-28
1. Uddannelsesmål
a) Kranbasis
Deltageren skal kende til sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold forbundet med kranar-
bejde generelt, herunder anhugning af byrden og signalgivning. Endvidere skal deltageren kunne foretage
anhugning af byrder og betjene almindeligt forekommende kraner på en måde, så de sikkerheds- og sund-
hedsmæssige risici er nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.
Instruktion og oplæring i konkrete krantyper og udførelsen af en konkret arbejdsopgave er arbejdsgive-
rens ansvar i henhold til reglerne om anvendelse af udstyr, jf. bekendtgørelse om drift af anlæg, tilsluttet
infrastruktur og rørledninger i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter. Deltaljerede kvalifikati-
onskrav, som skal opnås i uddannelsen, fremgår af bilagets pkt. 2.1.
b) Mobile kraner
Deltageren skal kende til sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold forbundet med ar-
bejde med mobile kraner og lignende maskiner. Endvidere skal deltageren kunne opstille og betjene al-
mindeligt forekommende mobile kraner, herunder vælge- og anvende ekstraudstyr og anhugningsgrej.
Instruktion og oplæring i konkrete krantyper og udførelsen af en konkret arbejdsopgave er arbejdsgive-
rens ansvar i henhold til reglerne om anvendelse af udstyr, jf. bekendtgørelse om drift af anlæg, tilsluttet
infrastruktur og rørledninger i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter.
Deltaljerede kvalifikationskrav for mobile kraner over 8 tonsmeter til og med 30 tonsmeter, som skal op-
nås i uddannelsen, fremgår af bilagets pkt. 2.2.
Deltaljerede kvalifikationskrav for mobile kraner over 30 tonsmeter, som skal opnås i uddannelsen, frem-
går af bilagets pkt. 2.3.
c) Tårnkraner og fast opstillede kraner
Deltageren skal kende til sikkerheds- og sundhedsmæssige for-
hold forbundet med arbejde med tårnkraner og fast opstillede kraner med tilladelig belastning over 8 tons-
meter. Endvidere skal deltageren kunne betjene almindeligt forekommende kraner, herunder vælge- og
anvende anhugningsgrej.
Instruktion og oplæring i konkrete krantyper og udførelsen af en konkret arbejdsopgave er arbejdsgive-
rens ansvar i henhold til reglerne om anvendelse af udstyr, jf. bekendtgørelse om drift af anlæg, tilsluttet
infrastruktur og rørledninger i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter.
Deltaljerede kvalifikationskrav, som skal opnås i uddannelsen, fremgår af bilagets pkt. 2.4.
2. Kvalifikationer
2.1 Kranbasis
Kvalifikationskrav for personer, der fører kraner og lignende maskiner over 8 tonsmeter, omfattet af § 26.
Efter endt uddannelse skal føreren
1) kende til risici forbundet med arbejde med kraner,
2) kende til kraners opbygning og sikkerhedsanordninger,
3) kende til kraners beregnede anvendelse, herunder anvendelsesbegrænsninger,
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 86: Orientering om otte bekendtgørelser inden for offshoreområdet, fra beskæftigelsesministeren
4. december 2017.
23
4) kunne betjene kraner på en måde, så de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici er nedbragt så meget,
som det er rimeligt praktisk muligt, herunder foretage glidende transport af byrder ved hjælp af samtidige
funktioner samt standsning af svingende byrde,
5) kende reglerne for anhugning/afhugning, herunder valg af korrekt hejsetilbehør og anhugningsgrej,
6) kunne vurdere byrders vægt og tyngdepunktets placering og vide, om byrden er anhugget korrekt, in-
den der løftes,
7) kunne vejlede en anhugger, herunder ved hjælp af håndsignaler (standardtegn) og brug af radio,
8) vide, hvor ofte kraner og anhugningsgrej skal efterses og vedligeholdes,
9) kunne gennemføre de eftersyn, som kranføreren er ansvarlig for, herunder eftersyn af anhugningsgrej,
10) kende til indholdet af kranjournaler og kunne føre disse i nødvendigt omfang,
11) kende reglerne for samløft med kraner af byrder samt personløft med kran, og
12) kunne tilegne sig viden om den konkrete kran, der skal anvendes, med udgangspunkt i leverandørens
brugsanvisning.
2.2 Mobile kraner over 8 tonsmeter til og med 30 tonsmeter.
Kvalifikationskrav for personer, der fører mobile kraner og lignende maskiner over 8 tonsmeter til og
med 30 tonsmeter, iht. § 27.
Efter endt uddannelse skal føreren
1) kende til risici forbundet med arbejde med kraner,
2) kende til kraners opbygning og sikkerhedsanordninger,
3) kende til kraners beregnede anvendelse, herunder anvendelsesbegrænsninger,
4) kunne aflæse lastdiagrammer,
5) kende til kraners stabilitetsforhold,
6) kende til jordbundsforhold og kunne vurdere forskellige underlags bæreevne,
7) kende til korrekt anvendelse af støtteben,
8) kunne opstille kraner korrekt,
9) kunne betjene kraner på en måde, så de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici er nedbragt så meget,
som det er rimeligt praktisk muligt,
10) kende til valg af ekstraudstyr, fx pallegaffel og læssegrab, og kunne montere dette korrekt,
11) kende reglerne for anhugning/afhugning, herunder valg af korrekt anhugningsgrej,
12) kunne vurdere byrdens vægt og tyngdepunktets placering og vide, om byrden er anhugget korrekt,
inden der løftes,
13) kunne vejlede en anhugger, herunder ved hjælp af håndsignaler (standardtegn) og brug af radio,
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 86: Orientering om otte bekendtgørelser inden for offshoreområdet, fra beskæftigelsesministeren
4. december 2017.
24
14) vide, hvor ofte kraner og anhugningsgrej skal efterses og vedligeholdes,
15) kunne gennemføre de eftersyn, som kranføreren er ansvarlig for, herunder eftersyn af anhugningsgrej,
16) kende til indholdet af kranjournaler og kunne føre disse i nødvendigt omfang,
17) kende reglerne for samløft med kraner af byrder samt personløft med kran og
18) kunne tilegne sig viden om den konkrete kran, der skal anvendes, med udgangspunkt i leverandørens
brugsanvisning.
2.3 Mobile kraner over 30 tonsmeter.
Kvalifikationskrav for personer, der fører mobile kraner og lignende maskiner over 30 tonsmeter, iht. §
27.
Efter endt uddannelse skal føreren
1) kende til risici forbundet med arbejde med kraner,
2) kende til kraners opbygning og sikkerhedsanordninger,
3) kende til kraners beregnede anvendelse, herunder anvendelsesbegrænsninger,
4) kende til kraners begrænsninger i forhold til vejrliget,
5) kunne aflæse lastdiagrammer,
6) kende til kraners stabilitetsforhold,
7) kende til underlagets forhold og kunne vurdere forskellige underlags bæreevne,
8) kende til korrekt anvendelse af støtteben,
9) kende til anvendelse og beregning af ballast,
10) kunne opstille kraner korrekt,
11) kunne betjene kraner på en måde, så de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici er nedbragt så meget,,
som det er rimeligt praktisk muligt, herunder foretage glidende transport af byrder ved hjælp af samtidige
funktioner samt standsning af svingende byrde,
12) kende til valg af ekstraudstyr, fx fly-jib, og kunne montere dette korrekt,
13) kende reglerne for anhugning/afhugning, herunder valg af korrekt hejsetilbehør og anhugningsgrej,
14) kunne vurdere byrdens vægt og tyngdepunktets placering og vide, om byrden er anhugget korrekt,
inden der løftes,
15) kunne vejlede en anhugger, herunder ved hjælp af håndsignaler (standardtegn) og brug af radio,
16) vide, hvor ofte kraner og anhugningsgrej skal efterses og vedligeholdes,
17) kunne gennemføre de eftersyn, som kranføreren er ansvarlig for, herunder eftersyn af anhugningsgrej,
18) kende til indholdet af kranjournaler og kunne føre disse i nødvendigt omfang,
19) kende reglerne for samløft med kraner af byrder samt personløft med kran og
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 86: Orientering om otte bekendtgørelser inden for offshoreområdet, fra beskæftigelsesministeren
4. december 2017.
25
20) kunne tilegne sig viden om den konkrete kran, der skal anvendes, med udgangspunkt i leverandørens
brugsanvisning.
2.4 Tårnkraner og fast opstillede kraner.
Kvalifikationskrav for personer, der fører tårnkraner og fast opstillede kraner eller lignende maskiner over
8 tonsmeter, iht. § 28.
Efter endt uddannelse skal føreren
1) kende til risici forbundet med arbejde med kraner,
2) kende til kraners opbygning og sikkerhedsanordninger,
3) kende til kraners beregnede anvendelse, herunder anvendelsesbegrænsninger,
4) kende til kraners begrænsninger i forhold til vejrliget,
5) kunne aflæse lastdiagrammer,
6) kunne betjene kraner på en måde, så de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici er nedbragt så meget,
som det er rimeligt praktisk muligt, via radiostyring på dækket, samt fra deres førerkabiner, herunder fo-
retage glidende transport af byrder ved hjælp af samtidige funktioner samt standsning af svingende byrde,
7) kende reglerne for anhugning/afhugning, herunder valg af korrekt hejsetilbehør og anhugningsgrej,
8) kunne vurdere byrders vægt og tyngdepunktets placering og vide, om byrden er anhugget korrekt, in-
den der løftes,
9) kunne vejlede en anhugger, herunder ved hjælp af håndsignaler (standardtegn) og brug af radio,
10) vide, hvor ofte kraner og anhugningsgrej skal efterses og vedligeholdes,
11) kunne gennemføre de eftersyn, som kranføreren er ansvarlig for, herunder eftersyn af anhugningsgrej,
12) kende til indholdet af kranjournaler og kunne føre disse i nødvendigt omfang,
13) kende reglerne for samløft med kraner af byrder samt personløft med kran og
14) kunne tilegne sig viden om den konkrete kran, der skal anvendes, med udgangspunkt i leverandørens
brugsanvisning.
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 86: Orientering om otte bekendtgørelser inden for offshoreområdet, fra beskæftigelsesministeren
4. december 2017.
26
Bilag 6
Kvalifikationskrav for personer der fører gaffelstablere, gaffeltrucks, teleskoplæssere og lignende
maskiner, jf. §§ 29 og 30
1. Uddannelsesmål
a) Gaffeltrucks og gaffelstablere.
Deltageren skal kunne arbejde med gaffeltrucks, gaffelstablere og lig-
nende maskiner på en måde, så de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici er nedbragt så meget, som det
er rimeligt praktisk muligt i henhold til gældende regler.
Deltageren skal kende til generelle sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold forbundet med arbejde med
gaffeltrucks, gaffelstablere og lignende maskiner. Endvidere skal deltageren kunne betjene almindeligt fo-
rekommende gaffeltrucktyper, herunder anvende korrekt køreteknik, stuve og stable gods korrekt samt
vælge egnet løftetilbehør.
Deltaljerede kvalifikationskrav, som skal opnås i gaffelstableruddannelsen, fremgår af bilagets pkt. 2.1.
Deltaljerede kvalifikationskrav, som skal opnås i gaffeltruckuddannelsen, fremgår af bilagets pkt. 2.2.
b) Teleskoplæssere.
Deltageren skal kunne arbejde sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt
med teleskoplæssere og lignende multifunktionsmaskiner (herefter betegnet teleskoplæssere) i henhold til
gældende regler.
Deltageren skal kende til sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold forbundet med arbejde med telesko-
plæssere, når de anvendes til løft af byrder på gafler, til kranarbejde eller til personløft. Endvidere skal
deltageren kunne opstille og betjene almindeligt forekommende teleskoplæssertyper med gafler, herunder
anvende korrekt køreteknik, stuve og stable gods korrekt, vælge egnet løftetilbehør samt kunne betjene
teleskoplæssere indrettet som personløfter.
Deltaljerede kvalifikationskrav, som skal opnås i uddannelsen, fremgår af bilagets pkt. 2.3.
2. Kvalifikationer
2.1. Gaffelstablere.
Kvalifikationskrav for personer, der fører gaffelstablere eller lignende maskiner iht. § 29.
Efter endt uddannelse skal føreren
1) kende til risici forbundet med arbejde med gaffelstableren,
2) kende til gaffelstablerens opbygning og sikkerhedsanordninger,
3) kende til gaffelstablerens beregnede anvendelse, herunder anvendelsesbegrænsninger,
4) kende til korrekt køreteknik, herunder afpasning af hastighed, valg af forlæns/baglæns kørsel, kørsel i
snævre rum,
5) kunne betjene gaffelstableren på en måde, så de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici er nedbragt så
meget, som det er rimeligt praktisk muligt,
6) kende til forskellige stablingsteknikker i forhold til byrdens beskaffenhed,
7) kunne afsætte og optage byrden i reoler og blokstabler med varierende højde på en måde, så de sikker-
hedsmæssige risici er nedbragt så meget, som det er rimeligt prakltisk muligt,
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 86: Orientering om otte bekendtgørelser inden for offshoreområdet, fra beskæftigelsesministeren
4. december 2017.
27
8) kunne stuve gods i container,
9) kunne vurdere byrdens vægt og tyngdepunktets placering og vide, om byrden ligger stabilt, inden der
løftes,
10) kunne vælge egnet palle/løftetilbehør,
11) vide, hvor ofte gaffelstableren skal efterses og vedligeholdes,
12) kunne gennemføre de eftersyn, som gaffelstablerføreren er ansvarlig for,
13) kunne foretage elementær brandbekæmpelse og førstehjælp og
14) kunne tilegne sig viden om den konkrete maskine, der skal anvendes, med udgangspunkt i leverandø-
rens brugsanvisning.
2.2. Gaffeltrucks.
Kvalifikationskrav for personer, der fører gaffeltrucks eller lignende maskiner iht. § 29.
Efter endt uddannelse skal føreren
1) kende til risici forbundet med arbejde med gaffeltrucks og lignende maskiner,
2) kende til gaffeltrucks eller lignende maskiners opbygning og sikkerhedsanordninger,
3) kende til gaffeltrucks eller lignende maskiners beregnede anvendelse, herunder anvendelsesbegræns-
ninger,
4) kende til korrekt køreteknik, herunder afpasning af hastighed, valg af forlæns/baglæns kørsel og kørsel
i snævre rum,
5) kunne betjene gaffeltrucks eller lignende maskiner på en måde, så de sikkerheds- og sundhedsmæssige
risici er nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt,
6) kende til forskellige stablingsteknikker i forhold til byrders beskaffenhed,
7) kunne afsætte og optage byrder i reoler og blokstabler med varierende højde på en måde, så de sikker-
hedsmæssige risici er nedbragt så meget, som det er rimeligt prakltisk muligt,
8) kunne stuve gods i container,
9) kunne vurdere byrders vægt og tyngdepunktets placering og vide, om byrden ligger stabilt, inden der
løftes,
10) kunne vælge egnet palle/løftetilbehør,
11) vide, hvor ofte gaffeltrucks eller lignende maskiner skal efterses og vedligeholdes,
12) kunne gennemføre de eftersyn, som truckføreren er ansvarlig for,
13) kende reglerne om personløft med gaffeltrucks,
14) kunne foretage elementær brandbekæmpelse og førstehjælp og
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 86: Orientering om otte bekendtgørelser inden for offshoreområdet, fra beskæftigelsesministeren
4. december 2017.
28
15) kunne tilegne sig viden om den konkrete maskine, der skal anvendes, med udgangspunkt i leverandø-
rens brugsanvisning.
2.3 Teleskoplæssere eller lignende multifunktionsmaskiner
Kvalifikationskrav for personer, der fører teleskoplæssere eller lignende multifunktionsmaskiner iht. § 30.
Efter endt uddannelse skal førere af teleskoplæssere og lignende multifunktionsmaskiner (herefter beteg-
net teleskoplæssere)
1) kende til risici forbundet med arbejde med teleskoplæssere med gafler og mandskabskurv,
2) kende til risici forbundet med teleskoplæssere, der anvendes til kranarbejde,
3) kende til teleskoplæsseres opbygning og sikkerhedsanordninger,
4) kende til sikkerhedsanordninger, som kræves på teleskoplæssere, der anvendes som kran, men som ik-
ke findes på almindelige teleskoplæssere,
5) kende til teleskoplæsseres beregnede anvendelse, herunder anvendelsesbegrænsninger,
6) kende til stabilitetsforhold og korrekt anvendelse af støtteben,
7) kende til jordbundsforhold og kunne vurdere underlagets bæreevne,
8) kunne aflæse lastdiagrammer,
9) kende til korrekt køreteknik, herunder afpasning af hastighed, og valg af forlæns-/baglæns-/krabbe-
kørsel mv.,
10) kunne betjene teleskoplæssere på en måde, så de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici er nedbragt
så meget, som det er rimeligt praktisk muligt, herunder teleskoplæssere med krøjefunktion,
11) kende til forskellige stablingsteknikker i forhold til byrdens beskaffenhed,
12) kunne afsætte og optage byrder på en måde, så de sikkerhedsmæssige risici er nedbragt så meget, som
det er rimeligt praktisk muligt,
13) kunne vurdere byrders vægt og tyngdepunktets placering og vide, om byrden ligger stabilt eller er
anhugget korrekt, inden der løftes,
14) kunne vælge egnet palle/løftetilbehør,
15) vide, hvor ofte teleskoplæssere skal efterses og vedligeholdes,
16) kunne gennemføre de eftersyn, som føreren af teleskoplæssere er ansvarlig for og
17) kunne tilegne sig viden om den konkrete maskine, der skal anvendes med udgangspunkt i leverandø-
rens brugsanvisning.
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 86: Orientering om otte bekendtgørelser inden for offshoreområdet, fra beskæftigelsesministeren
4. december 2017.
29
Bilag 7
Kvalifikationskrav ved arbejde med elevatorer m.v., jf. § 31
1. Uddannelsesmål
Deltageren skal kunne arbejde sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt i henhold til gældende
regler for elevatorer m.v. Det gælder både eftersyns-, vedligeholdelses- og reparationsarbejder på elevato-
rer m.v.
2. Kvalifikationskrav
Personer, der udfører eftersyns-, vedligeholdelses- og reparationsarbejder på elevatorer m.v., skal være i
besiddelse af nedennævnte kvalifikationer. Kvalifikationerne kan erhverves i forbindelse med en hånd-
værkmæssig uddannelse eller som et supplement til en relevant håndværksmæssig uddannelse som fx
elektriker, maskinarbejder m.v. Efter endt uddannelse skal personen
1. kunne læse og anvende den tekniske dokumentation, som hører til elevatoranlægget m.v., fx eldia-
grammer, konstruktionstegninger, fabrikantens anvisninger, og kunne kontrollere den elektriske og
mekaniske opbygning iht. denne dokumentation,
2. kunne fejlsøge og foretage mindre ændringer af digitale styringsanlæg og fejlsøge og fejloprette de
almindelige typer af elektroniske motorstyringer, som anvendes inden for elevatorbranchen,
3. kunne udskifte og justere sikkerhedsudstyr,
4. systematisk kunne fejlsøge og fejloprette på elektriske, elektroniske, mekaniske og hydrauliske kom-
ponenter og udstyr m.v., der anvendes på elevatorer m.v., herunder anvende relevant måleudstyr,
5. selvstændigt kunne arbejde på elevatoranlæg m.v., herunder foretage et komplet eftersyn, samt verifi-
cere, at udstyret fungerer sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt inden idriftsættelsen,
6. kunne demonstrere over for inspektionsorganerne, at elevatoren m.v. overholder gældende lovgiv-
ning,
7. kunne vejlede ejeren eller den ansvarlige bruger om den korrekte anvendelse af produktet og kende til
og forstå de sikkerheds- og arbejdsmiljømæssige krav, der stilles ved udførelsen af arbejdet på eleva-
torer m.v.
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 86: Orientering om otte bekendtgørelser inden for offshoreområdet, fra beskæftigelsesministeren
4. december 2017.
30
Bilag 8
Kvalifikationskrav ved arbejde som kedelpasser, jf. § 32
1. Uddannelsesmål
Deltageren skal kunne arbejde sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt i henhold til gældende
regler for pasning af dampkedler i kontrolklasse A og B.
Til at forestå pasning af eller selvstændigt at passe dampkedler i kontrolklasse A skal personen være i
besiddelse af gyldigt udvidet kedelpassercertifikat type I (omfatter kedler type I, II og III) eller udvidet
kedelpassercertifikat type II (omfatter kedler type II og III) eller have uddannelse og erfaring svarende
hertil.
Til pasning af dampkedler i kontrolklasse B er det tilstrækkeligt, at personen har gyldigt almindeligt ke-
delpassercertifikat type I (omfatter kedler type I og II) eller almindeligt kedelpassercertifikat type II (om-
fatter kedler type II) eller uddannelse og erfaring svarende hertil.
2. Kvalifikationskrav
2.1 Udvidet kedelpassercertifikat
Udvidet kedelpassercertifikat kræves til pasning af dampkedler i kontrolklasse A.
Type I:
Dampkedler i kontrolklasse A med stadig overvågning.
Type II:
Dampkedler i kontrolklasse A uden stadig overvågning.
Type III:
Dampkedler i kontrolklasse A til produktion af vanddamp, der ikke overstiger 120°C.
Udvidet kedelpassercertifikat type I udstedes til personer, som har gennemført en uddannelse i kedelpas-
ning af dampkedler type I, og som kan dokumentere mindst et halvt års praktiktid som medhjælp ved pas-
ning af dampkedler type I eller uddannelse og erfaring svarende hertil.
Praktiktiden kan dog nedsættes til 12 uger, hvis der i uddannelsen er indgået træning ved simulator.
Udvidet kedelpassercertifikat type II udstedes til personer, som har gennemført en uddannelse i kedelpas-
ning af dampkedler type II, og som kan dokumentere tilstrækkelig praktiktid (minimum 12 uger) som
medhjælp ved pasning af dampkedler type II eller uddannelse og erfaring svarende hertil.
Personen skal i praktiktiden minimum tilse dampkedelanlægget 30 gange herunder medvirke i kedelpas-
serens pasningsrutiner.
Personen skal derudover i praktikperioden selvstændigt have foretaget et tilstrækkeligt antal afprøvninger
af sikkerhedstilbehøret og analyser af kedel-/fødevand.
Udvidet kedelpassercertifikat type III udstedes til personer, som har gennemført en uddannelse i kedel-
pasning af dampkedler type III eller uddannelse og erfaring svarende hertil.
Certifikat type I dækker tillige for dampkedler i type II og III.
Certifikat type II dækker tillige for dampkedler i type III.
Personer, der udfører pasning af dampkedler i kontrolklasse A, skal være i besiddelse af nedennævnte
kvalifikationer. Kvalifikationerne kan erhverves i forbindelse med en erhvervsfaglig uddannelse eller som
supplement til en relevant erhvervsfaglig uddannelse, fx maskinmesteruddannelsen.
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 86: Orientering om otte bekendtgørelser inden for offshoreområdet, fra beskæftigelsesministeren
4. december 2017.
31
Efter endt uddannelse skal personen
1. selvstændigt kunne passe alle typer dampkedler i kontrolklasse A på en faglig korrekt og sikkerheds-
og sundhedsmæssig fuld forsvarlig måde,
2. kende til opbygning og drift af dampkedelanlæg i kontrolklasse A,
3. kende til opbygning og funktion af overvågningsanlæg,
4. kende til brændselstyper og fyringsøkonomi,
5. kende til opbygning og drift af hjælpeudstyr,
6. kende til styring, regulering og driftsovervågning af dampkedelanlæg,
7. kunne regulere forbrændingsprocesser,
8. kende til overvågning af sikkerheds- og kontrolanordninger,
9. kende til relevante regler og myndighedskrav, herunder miljø- og arbejdsmiljøregler,
10. kunne foretage daglig kontrol og pasningsopgaver på en korrekt og sikker måde,
11. kunne foretage lovpligtige afprøvninger af sikkerhedsudstyret,
12. kunne foretage kontrol og klargøring af alle drifts- og sikkerhedsindretninger i overensstemmelse
med myndighedskrav og driftsmanualer og
13. kunne foretage opstart og nedlukning af dampkedelanlæg på en kontrolleret og forsvarlig måde.
2.2 Almindeligt kedelpassercertifikat
Almindeligt kedelpassercertifikat kræves til pasning af dampkedler i kontrolklasse B.
Type I:
Dampkedler i kontrolklasse B.
Type II:
Dampkedler i kontrolklasse B til produktion af vanddamp, hvor dampkedlens produkttal ikke
overstiger 600, og hvor opvarmningen forgår med elektroder eller modstandsvarmelegemer efter standar-
derne for kanalrøgrørskedler og el-dampkedler.
Almindeligt kedelpassercertifikat type I udstedes til personer, som har gennemført en uddannelse i kedel-
pasning af dampkedler type I, og hvor der i uddannelsen indgår praktisk træning på dampkedler type I
eller uddannelse og erfaring svarende hertil.
Almindeligt kedelpassercertifikat type II udstedes til personer, som har gennemført en uddannelse i kedel-
pasning af dampkedler type II eller uddannelse og erfaring svarende hertil.
Almindeligt kedelpassercertifikat type I dækker tillige for dampkedler i type II.
Personer, der udfører pasning af dampkedler i kontrolklasse B, skal være i besiddelse af nedennævnte
kvalifikationer. Kvalifikationerne kan erhverves i forbindelse med en erhvervsfaglig uddannelse eller som
supplement til en relevant erhvervsfaglig uddannelse, fx maskinmesteruddannelsen.
Efter endt uddannelse skal personen
1. kende til opbygning af dampkedelanlæg i kontrolklasse B,
2. kende til drift af fjernvarmesystemer og disses opbygning,
3. kende til terminologi og måleenheder,
4. kende til brændselstyper,
5. kende til myndighedsbestemmelser,
6. kunne foretage daglig kontrol og pasningsopgaver på en korrekt og sikker måde,
7. kunne foretage almindeligt forekommende vandanalyser af råvand, spædevand, fødevand, kondensat
og kedelvand,
8. kunne foretage lovpligtige afprøvninger af sikkerhedsudstyret,
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 86: Orientering om otte bekendtgørelser inden for offshoreområdet, fra beskæftigelsesministeren
4. december 2017.
32
kunne foretage kontrol og klargøring af alle drifts- og sikkerhedsindretninger i overensstemmelse
med myndighedskrav og driftsmanualer,
10. kunne foretage opstart og kontrol af brænderudstyr med diagnosticering og udbedring af eventuelle
fejl ved brænderens olieforsyning, tænding, flammeovervågningssystem og luftregulering,
11. kunne foretage vurdering af forbrændingskvaliteten ud fra målinger, og kunne foretage konservering
og inspektion af anlægget.
9.
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 86: Orientering om otte bekendtgørelser inden for offshoreområdet, fra beskæftigelsesministeren
4. december 2017.
33
Bilag 9
Kvalifikationskrav ved arbejde som kølemontør, jf. § 33
1. Uddannelsesmål
Deltageren skal kunne arbejde sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt i henhold til gældende
regler for køleanlæg m.v. Bilaget omhandler de kompetencer med tilhørende kvalifikationskrav, man skal
være i besiddelse af, for at udføre
– opstilling,
– montering,
– idriftsætning,
– årligt eftersyn af anlæg med fyldning større end 2,5 kg kølemiddel,
– reparation,
– vedligeholdelse og
– nedlukning, herunder tømning.
For arbejde med kølemidler, der indeholder de fluorholdige drivhusgasser, som er angivet i EF-forordning
842/2006, bilag I, del 1, skal man endvidere være i besiddelse af kompetencer og kvalifikationer, som
angivet i EF-forordning 303/2008, for at udføre
– lækagekontrol af udstyr,
– tømning og genindvinding,
– installering (montering af to eller flere dele af udstyr eller kredsløb) samt
– vedligeholdelse eller servicering som indebærer et brud i kredsløbene.
2. Kvalifikationskrav
Der skelnes mellem følgende anlægs- og certifikattyper:
A.
Anlæg med mere end 2,5 kg og mindre end 50 kg kølemiddel af gruppe 2 (grundcertifikat).
B.
Anlæg med mere end 2,5 kg kølemiddel af gruppe 2 (mellemcertifikat).
C.
Anlæg med mere end 2,5 kg og mindre end 50 kg kølemiddel uanset arten af kølemiddel (udvidet
grundcertifikat).
D.
Anlæg med mere end 2,5 kg kølemiddel uanset arten af kølemiddel (udvidet certifikat).
E.
Anlægget på den virksomhed, hvor montøren er ansat. Anlægget er i øvrigt enten type A, B, C eller D.
Personer, der udfører opstilling, montering, idriftsætning, eftersyn, reparation, vedligeholdelse, nedluk-
ning og tømning af køleanlæg type A, B, C, D og E, skal være i besiddelse af nedenstående kvalifikatio-
ner.
Kvalifikationerne kan erhverves i forbindelse med en håndværksmæssig uddannelse eller som et supple-
ment til en relevant håndværksmæssig uddannelse, som fx maskinarbejder, elektriker eller tilsvarende.
Relevante kvalifikationer kan opnås ved, enten på en tilfredsstillende måde at have gennemført en faglig,
helhedsorienteret uddannelse til kølemontør, eller at have mere end 2 års relevant, sammenhængende er-
faring med arbejde med den pågældende type køleanlæg m.v. inden for de sidste 10 år, hvor de faglige
kvalifikationer samt kendskab til gældende regler og sundheds- og miljøkrav, kan dokumenteres.
Efter endt uddannelse skal personen
1. kende til køleteknik, herunder
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 86: Orientering om otte bekendtgørelser inden for offshoreområdet, fra beskæftigelsesministeren
4. december 2017.
34
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
11.
12.
13.
14.
15.
16.
17.
18.
19.
20.
21.
22.
23.
a. opbygning og funktion af køleanlæg m.v.,
b. kendskab til styring og automatik i køleanlæg m.v.,
c. kunne udføre simple termiske beregninger og
d. valg af kølemiddel,
kende til sammenføjning og montage af kobberrør,
kunne fremstille et tæt rørsystem, udført på en håndværksmæssig korrekt måde,
kende til opbygning af enkle relæstyringer,
kende til montering og drift af køleanlæg m.v.,
kunne udvælge korrekte komponenter og komplettere nødvendig dokumentation,
have praktisk kendskab til opbygning af den pågældende type køleanlæg m.v. og overdragelse i
driftsklar tilstand med nødvendig dokumentation,
kunne fejlsøge, fejlrette og demontere køleanlæg m.v.,
selvstændigt kunne udføre tæthedsprøvning under iagttagelse af gældende evakueringsprocedurer og
med kendskab til alarmanlæg,
kende til lovgivning, standarder og den faglige praksis gældende for køleanlæg m.v.,
kunne redegøre for proceduren, miljø- og sikkerhedsregler, forud for påfyldning af kølemiddel,
kunne påfylde kølemiddel og andre midler i korrekt mængde under iagttagelse af gældende forskrif-
ter,
kende til kølemidlers opdeling i grupper (gruppe 1 og 2), indvirkning på miljøet og tilsvarende mil-
jøbestemmelser,
kunne foretage kontrol af anlægget inden idriftsættelse,
kende til lækagekontrol,
kunne foretage lækagekontrol,
kunne håndtere systemerne på en miljøvenlig måde under installering, vedligeholdelse og service-
ring samt genindvinding,
kunne installere, idriftsætte og vedligeholde/servicere skrue-/stempelkompressorer og spiralformede
stempelkompressorer, luft- og vandkølede kondensatorer, fordampere samt termostatiske ekspansi-
onsventiler (TEV) og andre komponenter,
kende til planlægning og styring af rørmontage på køleanlæg m.v. ud fra den foreliggende dokumen-
tation samt vurdere dokumentationen med henblik på eventuelle fejl og mangler,
kunne selvstændigt idriftsætte og indregulere anlægget til de foreskrevne driftsparametre, herunder
anvende IT værktøjer til regulering og overvågning af kompressor- og fordamperstyring,
kunne planlægge og udføre demontage af køleanlæg m.v. på en sådan måde, at håndtering og bort-
skaffelse af kølemiddel m.v. sker efter gældende bestemmelser,
kunne selvstændigt kontrollere og evaluere sikkerhedsanordninger og
kunne vejlede ejer/bruger i at betjene og vedligeholde køleanlæg m.v. på en sikker og korrekt måde.
For køleanlæg type C og D skal personen supplerende
1. kende til drift af ammoniakanlæg,
2. have en dokumenteret praktikperiode på mindst 6 måneder, hvor personen har arbejdet på køleanlæg
m.v. med mere end 2,5 kg og mindre end 50 kg kølemiddel gruppe 1 for køleanlæg type C,
3. kunne dokumentere en praktikperiode på mindst 6 måneder, hvor personen har arbejdet på køleanlæg
m.v. med 50 kg eller mere kølemiddel gruppe 1 for køleanlæg type D, og
4. kende de regler, der gælder ved reparation og indgreb i køleanlæg m.v. indeholdende ammoniak, iso-
butan m.v.
Certifikat type B dækker tillige anlægstype A.
Certifikat type C dækker tillige anlægstype A og B.
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 86: Orientering om otte bekendtgørelser inden for offshoreområdet, fra beskæftigelsesministeren
4. december 2017.
35
Certifikat type D dækker tillige anlægstype A, B og C.
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 86: Orientering om otte bekendtgørelser inden for offshoreområdet, fra beskæftigelsesministeren
4. december 2017.
36
Bilag 10
Kvalifikationskrav ved arbejde med asbestholdige materialer, jf. § 34
1. Uddannelsesmål
Deltageren skal kunne arbejde sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt i henhold til gældende
regler om asbestholdige materialer samt udføre nedrivning af asbestholdige materialer udvendigt og ind-
vendigt på anlægget og maskiner m.v., hvor dette materiale har været anvendt som isolering mod varme,
kulde, støj, fugt og brand.
Deltageren skal kunne udføre arbejdet ud fra kendskab til lovgrundlaget, herunder ansvarsfordelingen i
forhold til relevante aktører. Endvidere skal deltageren kunne udføre asbestsanering inden for forskellige
arbejdsområder, fx nedrivning af bløde beklædningsplader eller fjernelse af asbestholdig isolering.
2. Kvalifikationer
Efter endt uddannelse skal personen
1. kende til asbests egenskaber og virkninger for sundhed, herunder at rygning forstærker sundhedsfa-
ren fra asbest,
2. vide, hvilke materialer, der kan formodes at indeholde asbest,
3. vide, hvilke aktiviteter der kan medføre udsættelse for asbest, og betydningen af forebyggende for-
anstaltninger for at formindske eksponeringen,
4. vide, hvilke arbejdsmetoder der er sikre og, hvilke personlige værnemidler der skal anvendes i for-
skellige arbejdssituationer. Herunder skal deltageren kende formålet med og være i stand til at vælge
det rette valg af åndedrætsværn samt kende disses begrænsninger og rigtige anvendelse,
5. kende til nødforanstaltninger i forbindelse med uheld, hvorefter der kan ske udsættelse for asbesthol-
dige materialer uden for asbestarbejdsområdet,
6. kende til rengøringsprocedurer ved rengøring af arbejdsstedet for at mindske spredning af asbest-
støv. Ligeledes skal deltageren kende proceduren for dekontaminering,
7. kende til forsvarlig håndtering, emballering og bortskaffelse af asbestholdigt affald,
8. vide, at når man arbejder med asbestholdige materialer, har man krav på løbende helbredsundersø-
gelser,
9. vide, at arbejdsgiveren har pligt til at instruere om det konkrete arbejde på den konkrete arbejds-
plads, inden arbejdet påbegyndes,
10. vide, at arbejdsgiveren har pligt til, før arbejdet påbegyndes, at informere om den konkrete opgave,
det vil sige, hvilket arbejde der skal udføres, fx om der er tale om en mindre nedrivning, fx udskift-
ning af enkelte loftplader, fjernelse af et stort areal, fjernelse af rørisolering eller cementbundne pla-
der. Ligeledes skal deltageren vide, at arbejdsgiveren har pligt til at informere om det konkrete ned-
rivningssted, herunder afgrænsning og afskærmning fra omgivelserne, og om der er afvigelser af be-
tydning for en forsvarlig nedrivning eller fjernelse på arbejdsstedet både af hensyn til egensikkerhed
og omgivelsernes sikkerhed,
11. kende til egensikkerhed i forbindelse med forberedelsen til nedrivningen, opstilling af udsugnings-
og ventilationsudstyr, opstilling af inddækning og sluse,
12. kende leverandørbrugsanvisninger på det tekniske udstyr samt på de personlige værnemidler,
13. vide, hvordan det udleverede materiel, værktøjer og personlige værnemidler skal anvendes, og
14. kende til reglerne om anmeldelse af asbestarbejde til Arbejdstilsynet.
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 86: Orientering om otte bekendtgørelser inden for offshoreområdet, fra beskæftigelsesministeren
4. december 2017.
37
Bilag 11
Kvalifikationskrav ved arbejde med styren og polyesterstøbning, jf. § 35
1. Uddannelsesmål
1.1 Arbejde med styren ved polyesterstøbning
Deltageren skal kunne arbejde sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt i henhold til gældende
regler samt kende til sundheds- og sikkerhedsmæssige forhold og nødvendige beskyttelsesforanstaltninger
ved arbejde med styren og polyesterstøbning.
1.2. Arbejde med epoxy, isocyanater og styren ved polyesterstøbning
Deltageren skal kunne arbejde sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt i henhold til gældende
regler samt kende til sundheds- og sikkerhedsmæssige forhold og nødvendige beskyttelsesforanstaltninger
ved arbejde med epoxyharpikser, isocyanater, styren og polyesterstøbning.
2. Kvalifikationer
2.1 Arbejde med styren ved polyesterstøbning
Efter endt uddannelse skal personen
1. kunne gennemføre en simpel praktisk støbeproces baseret på polyestermaterialer, der relaterer sig til
industriens produktionsforhold,
2. i grundtræk kunne redegøre for plastbranchens forskellige produktionsformer, have indsigt i hærde-
plastmaterialers egenskaber og anvendelsesområder og kunne give eksempler på valg af materiale og
proces med begrænset arbejdsmiljøpåvirkning,
3. kende til sammensætning af råvarerne og kende til sundhedsrisici ved arbejde med produkter inde-
holdende glasfiberarmeret, umættet polyester og kende til substitutionspligten,
4. kunne vælge og anvende de rigtige personlige værnemidler og eventuelle andre sikkerhedsforanstalt-
ninger ved hjælp af bl.a. mærkningsregler, symboler, sikkerhedsdatablade og brugsanvisninger,
5. kende principperne for ventilationsanlæg og forholdsregler ved unormale driftsforhold og om, hvilke
målinger der kan foretages, så der ved eventuelt opståede fejl bliver iværksat en fejlretning,
6. kende principperne for udførelse af måleprogrammer for styren,
7. kende til hygiejniske forholdsregler og vide, hvilke velfærdsforanstaltninger der skal være til rådig-
hed, når der arbejdes med styren og polyester,
8. kende til uhelds- og skadesbehandling, være i stand til at yde førstehjælp ved kontakt med polyester
og styren og kunne bruge nødbruser og øjenskylleudstyr,
9. med relevant brandslukningsudstyr kunne bekæmpe brand i plastmaterialer,
10. kende til forsvarlig håndtering, emballering og bortskaffelse af affald og
11. vide, at man skal sikre sig, at der er opsat advarselstavle og eventuel anden signalgivning, når der
arbejdes med styren og polyesterstøbning.
I uddannelsens praktiske del skal bl.a. indgå foranstaltninger mod påvirkning og forurening.
2.2 Arbejde med epoxy, isocyanater og styren ved polyesterstøbning
Efter endt uddannelse skal personen
1. kunne gennemføre en simpel praktisk støbeproces baseret på polyestermaterialer, der relaterer sig til
industriens produktionsforhold,
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 86: Orientering om otte bekendtgørelser inden for offshoreområdet, fra beskæftigelsesministeren
4. december 2017.
38
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
11.
12.
13.
14.
i grundtræk kunne redegøre for plastbranchens forskellige produktionsformer, have indsigt i hærde-
plastmaterialers egenskaber og anvendelsesområder og kunne give eksempler på valg af materiale og
proces med begrænset arbejdsmiljøpåvirkning,
have indsigt i sammensætning af råvarerne og kendskab til sundhedsrisici ved arbejde med produk-
ter indeholdende epoxy, isocyanat, styren og glasfiberarmeret umættet polyester,
kende til substitutionspligten og eventuelle forbud for anvendelse,
kunne vælge og anvende de rigtige personlige værnemidler og evt. andre sikkerhedsforanstaltninger
ved hjælp af bl.a. mærkning, sikkerhedsdatablade, brugsanvisninger og evt. kodenummer,
kunne sikre, at arbejdet med stofferne og materialerne følger retningslinjerne, indtil de er fuldt ud-
hærdede, og faren for sundhedsfarlige påvirkninger er ophørt,
vide, at man skal sørge for, at andre beskæftigede end de, der udfører arbejdet med stofferne eller
materialerne, ikke opholder sig så nær arbejdet, at de kan blive udsat for sundhedsfarlig påvirkning,
have indsigt i principper for ventilationsanlæg og forholdsregler ved unormale driftsforhold og om,
hvilke målinger, der kan foretages, så der ved evt. opståede fejl bliver iværksat en fejlretning,
have indsigt i principper for udførelse af måleprogrammer for styren,
kende til hygiejniske forholdsregler og velfærdsforanstaltninger,
kende til uhelds- og skadesbehandling, være i stand til at yde førstehjælp ved kontakt med epoxy,
isocyanat, styren og polyester og kunne bruge nødbruser og øjenskylleudstyr,
med relevant brandslukningsudstyr kunne bekæmpe brand i plastmaterialer,
kende til forsvarlig håndtering, emballering og bortskaffelse af affald og
vide, at man skal sikre sig, at der er opsat advarselstavle og evt. anden signalgivning, når der arbej-
des med epoxy, isocyanater, styren og polyesterstøbning.
I uddannelsens praktiske del skal bl.a. indgå foranstaltninger mod påvirkning og forurening.
Gennem uddannelsesforløbet sikres, at deltageren skal kunne forholde sig til både små og store mængder
epoxyharpikser og isocyanater.
Personer med gennemført uddannelse for epoxy, isocyanater, styren og polyesterstøbning må arbejde med
styren og polyesterstøbning, med epoxy og isocyanat anvendt ved fiberarmerede processer samt med epo-
xy og isocyanat ved andet arbejde i forbindelse med denne type støbearbejde.
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 86: Orientering om otte bekendtgørelser inden for offshoreområdet, fra beskæftigelsesministeren
4. december 2017.
39
Bilag 12
Kvalifikationskrav ved arbejde med svejsning, termisk skæring og slibning i tilknytning hertil, jf. §
36
1. Uddannelsesmål
Deltageren skal kunne arbejde sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt i henhold til gældende
regler samt kende til sundheds- og sikkerhedsmæssige forhold og nødvendige beskyttelsesforanstaltninger
ved arbejde med svejsning, termisk skæring (plasmaskæring, laserskæring og flammeskæring) og slibning
i tilknytning dertil.
2. Kvalifikationer
Efter endt uddannelse skal personen
1. kende til luftforurening ved svejsning, termisk skæring og slibning, herunder røg, støv og gasarter,
grænseværdier samt forureningens art og mængde, afhængig af proces,
2. kende til sundhedsrisici ved luftforureningen som irritation af luftveje og hud, kronisk bronkitis, ast-
ma, manganisme, kræft, reproduktionsskader og allergi,
3. kende til foranstaltninger til forureningsbekæmpelse som punkt-, proces- og rumventilation, herunder
udformning, brug og vedligeholdelse af punkt- og procesudsugning samt substitution,
4. kende til optisk stråling, herunder risici for skader på øjne og hud samt personlige værnemidler i form
af øjenværn, handsker m.v.,
5. kunne vælge og anvende de rigtige personlige værnemidler som øjenværn, høreværn, åndedrætsværn,
handsker, skødeskind, beskyttelsesærmer og beskyttelsesfodtøj samt kunne opbevare personlige vær-
nemidler forsvarligt,
6. kende til el-sikkerhed, herunder el-risici ved svejsning og termisk skæring samt regler for svejseud-
styr samt skæreanlæg,
7. vide, at man skal sikre sig, at der bruges særlige forholdsregler ved arbejde i lukkede rum,
8. vide, at man skal sørge for, at andre beskæftigede end de, der svejser og skærer, ikke opholder sig så
nær arbejdet, at de kan blive udsat for sundhedsfarlig påvirkning, herunder afgrænsning og mærkning
med skilte, og
9. kende til hygiejniske forholdsregler og velfærdsforanstaltninger, herunder kravene til ryge-, drikke-
og spiseforhold.
I uddannelsens praktiske del skal bl.a. indgå foranstaltninger mod påvirkning og forurening.
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 86: Orientering om otte bekendtgørelser inden for offshoreområdet, fra beskæftigelsesministeren
4. december 2017.
40
Bilag 13
Kvalifikationskrav ved arbejde med asfaltmaterialer, jf. § 37
1. Uddannelsesmål
1.1 Arbejde med støbeasfalt
Deltageren skal kunne arbejde sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt i henhold til gældende
regler samt kende til sundheds- og sikkerhedsmæssige forhold og nødvendige beskyttelsesforanstaltninger
ved arbejde med støbeasfalt.
1.2 Arbejde med vandtryks- og fugtisoleringsarbejde med bitumenprodukter
Deltageren skal kunne arbejde sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt i henhold til gældende
regler samt kende til sundheds- og sikkerhedsmæssige forhold og nødvendige beskyttelsesforanstaltninger
ved arbejde med vandtryks- og fugtisoleringsarbejde med bitumenmaterialer ved arbejde med opvarmet
asfalt og bitumen samt ved svejseprocesser heri.
1.3 Arbejde med uopvarmet asfalt og bitumen ved bygge- og anlægsarbejde
Deltageren skal kunne arbejde sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt i henhold til gældende
regler samt kende til sundheds- og sikkerhedsmæssige forhold og nødvendige beskyttelsesforanstaltninger
ved arbejde med uopvarmet asfalt og bitumen ved bygge- og anlægsarbejde.
2. Kvalifikationer
2.1 Arbejde med støbeasfalt
Efter endt uddannelse skal personen
1. kende til sikkerheds- og sundhedsrisici ved asfaltarbejde,
2. kende til substitutionspligten, temperaturgrænser og eventuelle forbud for anvendelse,
3. kunne anvende brugsanvisninger og vejledninger i det daglige arbejde og vide, hvor yderligere rele-
vant materiale om arbejdsmiljø og ydre miljø i forbindelse med udførelsen af asfaltarbejde kan fin-
des,
4. kunne vælge og anvende de rigtige personlige værnemidler, herunder bl.a. øjen-, høre- og åndedræt-
sværn, og eventuelt andre sikkerhedsforanstaltninger ved forskellige typer asfaltarbejde,
5. kunne vurdere arbejdsprocesser med henblik på udarbejdelse og løbende revision af risikovurderin-
ger,
6. kunne anvende udstyr til forebyggelse og løsning af arbejdsmiljøproblemer,
7. kunne udføre forskellige former for løft, som kan forekomme ved asfaltarbejde, primært ved hjælp
af udstyr,
8. kende til og kunne anvende hygiejniske forholdsregler og velfærdsforanstaltninger, herunder om-
klædningsrum samt bade- og spisefaciliteter,
9. kende til uhelds- og skadesbehandling, være i stand til at yde førstehjælp i tilfælde af arbejdsulykker
ved asfaltarbejde, specielt varmeskader/forbrændinger, faldulykker, hudafskrabninger og øjenskader,
10. kunne sikre, at affald håndteres korrekt og derved sikre optimale forudsætninger for genbrug, og
11. være i stand til at instruere andre om sundheds- og sikkerhedsforhold ved asfaltarbejde.
I uddannelsens praktiske del skal bl.a. indgå foranstaltninger mod påvirkning og forurening.
2.2. Arbejde med vandtryks- og fugtisoleringsarbejde med bitumenprodukter
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 86: Orientering om otte bekendtgørelser inden for offshoreområdet, fra beskæftigelsesministeren
4. december 2017.
41
Efter endt uddannelse skal personen
1. kende til sikkerheds- og sundhedsrisici ved kontakt med bitumenholdige materialer,
2. kende til brugsanvisninger, substitutionspligten og eventuelle forbud for anvendelse,
3. kunne træffe de nødvendige sikkerheds- og sundhedsforanstaltninger, herunder ventilation, ved for-
skellige typer arbejde,
4. kunne vælge og anvende de rigtige personlige værnemidler inklusiv åndedrætsværn ved hjælp af
bl.a. brugsanvisning og eventuelt kodenummer,
5. vide, at man skal sikre, at retningslinjerne følges indtil faren for sundhedsfarlige påvirkninger fra
stofferne og materialerne er ophørt,
6. vide, at man skal sørge for, at andre beskæftigede end de, der udfører arbejdet med stofferne og ma-
terialerne, ikke opholder sig så nær arbejdet, at de kan blive udsat for sundhedsfarlig påvirkning,
7. kunne sikre, at gældende temperaturgrænser overholdes,
8. kende til og anvende hygiejniske forholdsregler og velfærdsforanstaltninger,
9. kende til uhelds- og skadesbehandling, være i stand til at yde førstehjælp ved kontakt med stofferne
og materialerne og kunne bruge øjenskyllestation og
10. være i stand til at instruere andre om sundheds- og sikkerhedsforhold ved arbejdet.
I uddannelsens praktiske del skal bl.a. indgå foranstaltninger mod påvirkning og forurening.
2.3 Arbejde med uopvarmet asfalt og bitumen ved bygge- og anlægsarbejde
Efter endt uddannelse skal personen
1. kende til sikkerheds- og sundhedsrisici ved kontakt med asfaltmaterialer, bitumenholdige materialer
og asfaltdampe,
2. kende til brugsanvisninger, substitutionspligten og eventuelle forbud for anvendelse,
3. kunne træffe de nødvendige sikkerheds- og sundhedsforanstaltninger, herunder ventilation, ved for-
skellige typer arbejde med uopvarmet asfalt og bitumen,
4. kunne vælge og anvende de rigtige personlige værnemidler inklusiv åndedrætsværn ved hjælp af bl.a.
brugsanvisning og eventuelt kodenummer,
5. vide, at man skal sørge for, at andre beskæftigede end de, der udfører arbejdet med stofferne og mate-
rialerne, ikke opholder sig så nær arbejdet, at de kan blive udsat for sundhedsfarlig påvirkning,
6. kende til og anvende hygiejniske forholdsregler og velfærdsforanstaltninger,
7. kende til uhelds- og skadesbehandling, være i stand til at yde førstehjælp ved kontakt med asfaltmate-
rialer og kunne bruge øjenskyllestation og
8. være i stand til at instruere andre om sundheds- og sikkerhedsforhold ved asfaltarbejde.
I uddannelsens praktiske del skal bl.a. indgå foranstaltninger mod påvirkning og forurening.
Personer med gennemført uddannelse for uopvarmet asfalt og bitumen ved bygge- og anlægsarbejde må
kun arbejde med uopvarmet asfalt og bitumen ved bygge- og anlægsarbejde, men ikke med tagdækning,
broisolering og andet vandtryks- og fugtisoleringsarbejde med bitumenprodukter, hvor der svejses i, sker
opvarmning af eller arbejdes med varme bitumenprodukter eller uopvarmede asfaltmaterialer, som inde-
holder organiske opløsningsmidler.
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 86: Orientering om otte bekendtgørelser inden for offshoreområdet, fra beskæftigelsesministeren
4. december 2017.
42
Bilag 14
Kvalifikationskrav ved arbejde med epoxy og isocyanater, jf. § 38.
1. Uddannelsesmål
1.1 Arbejde med epoxyharpikser og isocyanater
Deltageren skal kunne arbejde sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt i henhold til gældende
regler samt kende til sundheds- og sikkerhedsmæssige forhold og nødvendige beskyttelsesforanstaltninger
ved arbejde med epoxyharpikser og isocyanater.
1.2 Arbejde med isocyanatbaserede kunstgipsbandager og sammenlignelige isocyanatbaserede pro-
dukter indenfor sundhedssektoren
Deltageren skal kunne arbejde sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt i henhold til gældende
regler samt kende til sundheds- og sikkerhedsmæssige forhold og nødvendige beskyttelsesforanstaltninger
ved arbejde med isocyanatbaserede kunstgipsbandager og sammenlignelige isocyanatbaserede produkter
inden for sundhedssektoren.
1.3 Fugning af bygningselementer
Deltageren skal kunne arbejde sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt i henhold til gældende
regler samt kende til sundheds- og sikkerhedsmæssige forhold og nødvendige beskyttelsesforanstaltninger
ved fugning af bygningselementer, brønde mm. ved hjælp af lukkede beholdere med epoxy- og isocyana-
tholdige (PU-holdige) skum- og fugematerialer.
2. Kvalifikationer
2.1 Arbejde med epoxyharpikser og isocyanater
Efter endt uddannelse skal personen
1. kende til sundhedsrisici ved arbejde med produkter indeholdende epoxy og isocyanater,
2. kende til substitutionspligten og eventuelle forbud for anvendelse,
3. kunne vælge og anvende de rigtige personlige værnemidler og eventuelle andre sikkerhedsforanstalt-
ninger ved hjælp af bl.a. sikkerhedsdatablade, brugsanvisning og eventuelt kodenummer,
4. kunne sikre, at arbejdet med stofferne og materialerne følger retningslinjerne, indtil de er fuldt udhær-
dede, og faren for sundhedsfarlige påvirkninger er ophørt,
5. vide, at man skal sørge for, at andre beskæftigede end de, der udfører arbejdet med stofferne eller
materialerne, ikke opholder sig så nær arbejdet, at de kan blive udsat for sundhedsfarlig påvirkning,
6. kende til hygiejniske forholdsregler og vide, hvilke velfærdsforanstaltninger der skal være til rådig-
hed, når der arbejdes med epoxy og isocyanater,
7. kende til uhelds- og skadesbehandling, være i stand til at yde førstehjælp ved kontakt med epoxy og
isocyanat og kunne bruge nødbruser og øjenskylleudstyr,
8. kende til forsvarlig håndtering, emballering og bortskaffelse af affald og
9. vide, at man skal sikre sig, at der er opsat advarselstavle og eventuel anden signalgivning, når der
arbejdes med epoxy og isocyanater.
I uddannelsens praktiske del skal bl.a. indgå foranstaltninger mod påvirkning og forurening, affaldshånd-
tering og hygiejne.
Gennem uddannelsesforløbet sikres, at deltageren skal kunne forholde sig til både små og store mængder
epoxy og isocyanater.
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 86: Orientering om otte bekendtgørelser inden for offshoreområdet, fra beskæftigelsesministeren
4. december 2017.
43
Personer med gennemført epoxy- og isocyanatuddannelse må arbejde med alle typer epoxy- og isocyanat-
produkter.
2.2 Arbejde med isocyanatbaserede kunstgipsbandager og sammenlignelige isocyanatbaserede pro-
dukter som offshore medic
Efter endt uddannelse skal personen
1. kende til sundhedsrisici ved arbejde med isocyanatbaserede kunstgipsbandager og sammenlignelige
isocyanatbaserede produkter,
2. kende til substitutionspligten og eventuelle forbud for anvendelse,
3. kunne vælge og anvende de rigtige personlige værnemidler og eventuelle andre sikkerhedsforanstalt-
ninger ved hjælp af bl.a. sikkerhedsdatablade, brugsanvisning og eventuelt kodenummer,
4. kunne sikre, at arbejdet med stofferne og materialerne følger retningslinjerne, indtil de er fuldt udhær-
dede, og faren for sundhedsfarlige påvirkninger er ophørt,
5. vide, at man skal sørge for, at andre beskæftigede end de, der udfører arbejdet med stofferne eller
materialerne, ikke opholder sig så nær arbejdet, at de kan blive udsat for sundhedsfarlig påvirkning,
6. kende til hygiejniske forholdsregler og vide, hvilke velfærdsforanstaltninger der skal være til rådig-
hed, når der arbejdes med isocyanater,
7. kende til uhelds- og skadesbehandling, være i stand til at yde førstehjælp ved kontakt med isocyanat
og kunne bruge nødbruser og øjenskylleudstyr,
8. kende til forsvarlig håndtering, emballering og bortskaffelse af affald og
9. vide, at man skal sikre sig, at der er opsat advarselstavle og eventuel anden signalgivning, når der
arbejdes med isocyanater.
I uddannelsens praktiske del skal bl.a. indgå foranstaltninger mod påvirkning og forurening, affaldshånd-
tering og hygiejne.
Personer med gennemført kunstgipsbandageuddannelse må kun arbejde med kunstgipsbandager og sam-
menlignelige isocyanatholdige produkter som offshore medic, men ikke med andre isocyanatprodukter el-
ler med epoxyharpikser.
2.3 Fugning af bygningselementer
Efter endt uddannelse skal personen
1. kende til sundhedsrisici ved arbejde med produkter til fugning af bygningselementer indeholdende
epoxy og isocyanater,
2. kende til substitutionspligten og eventuelle forbud for anvendelse,
3. kunne vælge og anvende de rigtige personlige værnemidler og eventuelle andre sikkerhedsforanstalt-
ninger ved hjælp af bl.a. sikkerhedsdatablade, brugsanvisning og eventuelt kodenummer,
4. kunne sikre, at arbejdet med stofferne og materialerne følger retningslinjerne, indtil de er fuldt udhær-
dede, og faren for sundhedsfarlige påvirkninger er ophørt,
5. vide, at man skal sørge for, at andre beskæftigede end de, der udfører arbejdet med stofferne eller
materialerne, ikke opholder sig så nær arbejdet, at de kan blive udsat for sundhedsfarlig påvirkning,
6. kende til hygiejniske forholdsregler og vide, hvilke velfærdsforanstaltninger der skal være til rådig-
hed, når der arbejdes med epoxy og isocyanater,
7. kende til uhelds- og skadesbehandling, være i stand til at yde førstehjælp ved kontakt med epoxy og
isocyanat og kunne bruge nødbruser og øjenskylleudstyr,
8. kende til forsvarlig håndtering, emballering og bortskaffelse af affald og
9. vide, at man skal sikre sig, at der er opsat advarselstavle og eventuel anden signalgivning, når der
arbejdes med epoxy og isocyanater.
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 86: Orientering om otte bekendtgørelser inden for offshoreområdet, fra beskæftigelsesministeren
4. december 2017.
44
I uddannelsens praktiske del skal bl.a. indgå foranstaltninger mod påvirkning og forurening, affaldshånd-
tering og hygiejne.
Personer med gennemført fugeuddannelse må kun arbejde med fugning med lukkede beholdere, som in-
deholder epoxy- og isocyanatholdige skum- og fugematerialer, men ikke med andre epoxy- og isocyanat-
produkter.
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 86: Orientering om otte bekendtgørelser inden for offshoreområdet, fra beskæftigelsesministeren
4. december 2017.
45
Bilag 15
Kvalifikationskrav ved opstilling af stilladser, jf. § 39
1. Uddannelsesmål
Deltageren skal kunne arbejde på en måde, så de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici er nedbragt så
meget, som det er rimeligt praktisk muligt i henhold til gældende regler samt kende til sundheds- og sik-
kerhedsmæssige forhold og nødvendige beskyttelsesforanstaltninger ved arbejde med opstilling af stillad-
ser.
Stilladsuddannelserne har tre overordnede formål, der skal sikre deltageren fornøden viden om:
1. Opstilling af stilladser med henblik på korrekt montage særligt i forhold til samling, styrke og stabili-
tet.
2. Valg af stilladstype og indretning i forhold til forventet brug.
3. Hvordan arbejdet med opstilling, ændring og nedtagning af stilladser kan udføres sikkerheds- og
sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Kvalifikationskravene beskrevet i dette bilag finder anvendelse ved opstilling, ændring af opstilling og
nedtagning af
1. stilladser, der er mere end 3 meter høje, samt
2. skorstens- og rygningsstilladser og hængestilladser, der er mere end 3 meter over det omgivende un-
derlag.
Stilladser defineres i denne sammenhæng, som udstyr, der opstilles midlertidigt, og hvorfra der skal arbej-
des i højden, samt tilhørende dele, der sammenbygges med stilladset.
Kvalifikationskravene efter dette bilag omfatter ikke arbejde fra arbejdsplatforme eller andet udstyr, som
kan defineres som maskiner, stiger eller rappellingsudstyr.
2. Kvalifikationer
2.1 Kvalifikationskrav for personer der alene beskæftiges med opstilling, ændring og nedtagning af
fritstående systemstilladser af typerne rulle- og bukkestilladser
Rullestilladser er fritstående stilladser monteret på hjul m.v., og som kan flyttes uden at ændre på stillad-
set.
Bukkestilladser er fritstående stilladser, som består af bukke, der forbindes med stilladsdæk og om nød-
vendigt med rækværker.
Efter endt uddannelse skal personen
1. kende til regler og vejledninger, der gælder ved arbejde med rulle- og bukkestilladser, herunder kend-
skab til gældende relevante EN/DS-standarder for stilladser,
2. kende til brugsanvisninger for forskellige fabrikater af rulle- og bukkestilladser,
3. kunne tilegne sig anvisningerne i en brugsanvisning for et givet rulle- eller bukkestillads,
4. vide, hvad rulle- og bukkestilladser normalt kan anvendes til og under hvilke betingelser, således at
de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici er nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt,
5. kunne opstille et rullestillads og et bukkestillads på en sådan måde, så der tages fornødent hensyn til
at arbejdet, der efterfølgende skal udføres fra stilladset, kan udføres således, at de sikkerheds- og
sundhedsmæssige risici er nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt,
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 86: Orientering om otte bekendtgørelser inden for offshoreområdet, fra beskæftigelsesministeren
4. december 2017.
46
6. kunne vurdere stilladsmateriellets vedligeholdelsesstand med henblik på bortsortering af stilladsmate-
riel (bl.a. råd, korrosion og revner), der indebærer en uacceptabel sikkerheds- og sundhedsmæssig ri-
siko,
7. have indgående kendskab til, hvordan arbejdet med opstilling, ændring og nedtagning af stilladset
samt tilhørende arbejde, kan ske på en måde, så de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici er nedbragt
så meget, som det er rimeligt praktisk muligt,
8. være trænet i brug af forskellige foranstaltninger til sikring mod nedstyrtning, herunder evt. også per-
sonlige værnemidler, og
9. have indgående kendskab til, hvordan arbejdet med håndtering af stilladsmateriel og hjælpegrej kan
ske på en måde, så de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici er nedbragt så meget, som det er rime-
ligt praktisk muligt, samt være trænet i brug af nødvendigt udstyr, som kan imødegå sundhedsskadeli-
ge belastninger ved manuel håndtering.
Anvendes sådanne stilladser som fastgjorte stilladser (facadestilladser) gælder kvalifikationskravene
under 2.2.
2.2 Kvalifikationskrav for personer der beskæftiges med opstilling, ændring og nedtagning af sy-
stemstillads i standardopstilling efter leverandørens brugsanvisning
Systemstilladser omfatter en række forskellige fabrikater og typer, bl.a. rullestilladser, rammestilladser og
søjlestilladser inden for gængse last- og breddeklasser.
Efter endt uddannelse skal personen
1. kende til regler og vejledninger, der gælder ved arbejde med stilladser, herunder rulle- og bukkestil-
ladser, herunder kendskab til gældende relevante EN/DS-standarder for stilladser og midlertidige
rækværker,
2. kende til de forskellige relevante aktørers roller og pligter, fx den beskæftigedes pligter og arbejdsgi-
verens pligter, samt leverandørpligter, ,
3. kunne forstå og anvende diagrammer, beregninger og tegninger m.v. som forudsætning for opstilling
af et stillads,
4. have kendskab til forskellige relevante stilladstyper og viden om deres egnethed i forhold til det ar-
bejde, der skal udføres fra det færdige stillads,
5. kende til brugsanvisninger for forskellige relevante systemstilladstyper og fabrikater,
6. kunne tilegne sig anvisningerne i en brugsanvisning for et givet stillads,
7. kunne planlægge og udføre stilladsmontage på en sådan måde, at stilladset opstilles, så der tages for-
nødent hensyn til, at det arbejde, der efterfølgende skal udføres fra stilladset, kan udføres på en må-
de, så de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici er nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk
muligt,
8. kende til underlagsforhold samt anlægsdelenes egnethed til fastgørelse af stilladser,
9. kunne vurdere stilladsmateriellets vedligeholdelsesstand med henblik på bortsortering af stilladsma-
teriel (bl.a. råd, korrosion og revner), der indebærer en uacceptabel sikkerheds- og sundhedsmæssige
risiko,
10. kunne rapportere afvigelser af betydning for en sikker stilladsopstilling, både af hensyn til egen sik-
kerhed under opstillingen og af hensyn til de efterfølgende brugeres sikkerhed,
11. kunne benytte nødvendigt værktøj, maskiner og materiel på en måde, så de sikkerheds- og sundheds-
mæssige risici er nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt,
12. have indgående kendskab til, hvordan arbejdet med opstilling, ændring og nedtagning af stillads
samt umiddelbart tilknyttet arbejde kan ske på en måde, så de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici
er nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt, og være trænet i brug af forskellige foran-
staltninger til sikring mod nedstyrtning, herunder personlige værnemidler, og
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 86: Orientering om otte bekendtgørelser inden for offshoreområdet, fra beskæftigelsesministeren
4. december 2017.
47
13. have indgående kendskab til, hvordan arbejdet med håndtering af stilladsmateriel og hjælpegrej kan
ske på en måde, så de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici er nedbragt så meget, som det er rime-
ligt praktisk muligt, samt være trænet i brug af nødvendigt udstyr, som kan imødegå sundhedsskade-
lige belastninger ved manuel håndtering.
2.3 Kvalifikationskrav for personer, der beskæftiges med opstilling, ændring og nedtagning af stil-
ladser og dele af stilladser m.v., der ikke opstilles i standardopstilling efter leverandørens brugsan-
visning, og som derfor kræver særskilt beregning vedrørende stilladsets styrke og stabilitet
Stilladser i denne kategori kan bl.a. omfatte skorstens- og rygningsstilladser, hængestilladser, rør- og kob-
lingsstilladser, samt forskellige former for udkragninger, frie spænd, dragere og dele, der monteres på stil-
ladset, herunder forskellige former for inddækninger, og som ikke fremgår af leverandørens brugsanvis-
ning.
Efter endt uddannelse skal personen have samme kvalifikationer, som angivet under punkt 2.2, samt føl-
gende kvalifikationer:
1. Skal kunne udføre montage af komplicerede stilladsopgaver, hvori der indgår konstruktioner, som
kræver en konstruktionsberegning for styrke og stabilitet på en måde, så de sikkerheds- og sundheds-
mæssige risici er nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.
2. Skal kunne forstå og kontrollere specifikationerne for en påtænkt stilladsopstilling, herunder styrke
og stabilitetsberegninger.
3. Skal være trænet i sikker opstilling, ændring og nedtagning af komplicerede stilladskonstruktioner,
både af hensyn til egen sikkerhed og sundhed under arbejdet og de efterfølgende brugeres sikkerhed
og sundhed.
4. Skal være trænet i brug af relevante foranstaltninger til sikring mod nedstyrtning under opstilling, æn-
dring og nedtagning af komplicerede stilladskonstruktioner i højden, herunder brug af personlige vær-
nemidler.
2.4 Kvalifikationskrav for personer der beskæftiges med montage, ændring og nedtagning af telto-
verdækninger og totalinddækninger
Efter endt uddannelse skal personen have samme kvalifikationer, som angivet under punkt 2.2 og 2.3,
samt følgende kvalifikationer:
1. Skal kunne udføre montage af alle former for teltoverdækninger og totalinddækninger på en måde, så
de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici er nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.
2. Skal kunne forstå og kontrollere specifikationerne for en påtænkt totalinddækning eller teltoverdæk-
ning, herunder styrke og stabilitetsberegninger.
3. Skal være trænet i sikker opstilling, ændring og nedtagning af totalinddækninger og teltoverdæknin-
ger, herunder foranstaltninger til sikring mod nedstyrtning bl.a. ved brug af personlige værnemidler.