Lovtidende A
2017
4. december 2017.
Bekendtgørelse om manuel håndtering af byrder i forbindelse med offshore
olie- og gasaktiviteter m.v.
1)
I medfør af § 43, § 55, stk. 1, og § 72, stk. 1, i offshore-
sikkerhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 831 af 1. juli
2015, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 61, stk. 3:
§ 1.
Denne bekendtgørelse finder anvendelse på ansattes
manuelle håndtering af byrder i forbindelse med offshore
olie- og gasaktiviteter som defineret i offshoresikkerhedslo-
vens § 3, stk. 1, nr. 16.
Stk. 2.
Bekendtgørelsen finder endvidere anvendelse på
aktiviteter i forbindelse med et anlæg eller tilsluttet infra-
struktur, jf. offshoresikkerhedslovens § 3, stk. 1, nr. 1 og 29,
hvis aktiviteterne er omfattet af lov om anvendelse af Dan-
marks undergrund, og disse medfører sikkerheds- og sund-
hedsmæssige risici.
§ 2.
Ved manuel håndtering af en byrde forstås, at en an-
sat eller flere ansatte i fællesskab flytter, herunder løfter,
sænker, læsser, bærer, skubber, slæber m.v. eller støtter en
byrde.
§ 3.
Arbejde med manuel håndtering skal planlægges og
tilrettelægges således, at de sikkerheds- og sundhedsmæssi-
ge risici er nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk
muligt.
Stk. 2.
Manuel håndtering, der kan indebære risiko for
sikkerhed eller sundhed, skal undgås ved hensigtsmæssig til-
rettelæggelse af arbejdet, herunder anvendelse af udstyr.
§ 4.
Ved vurdering af de sikkerheds- og sundhedsmæssige
risici ved arbejde med manuel håndtering af byrder, jf. be-
kendtgørelse om styring af sikkerhed og sundhed m.v. i for-
bindelse med offshore olie- og gasaktiviteter, skal navnlig
byrdens beskaffenhed tages i betragtning og desuden den
nødvendige fysiske anstrengelse, arbejdspladsens beskaffen-
hed og arbejdsforholdene i øvrigt, se faktorerne i bilag 1 og
2.
Stk. 2.
Planlægning og tilrettelæggelse af arbejdet og
iværksættelse af foranstaltninger skal ske med hensyn til de
i stk. 1 nævnte faktorer og i overensstemmelse med §§ 5-11.
§ 5.
Byrdens vægt, form, overflade, dens placering før og
efter håndteringen og det antal gange, byrden flyttes, skal så
vidt muligt afpasses således, at den sikkerheds- og sund-
hedsmæssige risiko ved den manuelle håndtering er ned-
bragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.
Stk. 2.
Byrden skal emballeres, når det er nødvendigt, for
at reducere den sikkerheds- og sundhedsmæssige risiko ved
håndteringen. Emballage skal være udført således, at den bi-
drager til at nedbringe de sikkerheds- og sundhedsmæssige
risici så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.
§ 6.
Egnet udstyr skal bruges, når det er muligt og hen-
sigtsmæssigt og altid, når den manuelle transport indebærer
fare for sikkerhed eller sundhed.
§ 7.
Arbejdsgiveren skal sikre, at den arbejdsplads, hvor
manuel håndtering af byrder udføres, er indrettet således, at
sikkerheds- og sundhedsmæssige risici ved håndteringen er
nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.
Stk. 2.
Transportveje for byrder, der håndteres manuelt,
1) skal så vidt muligt være ryddet for generende genstan-
de,
2) må ikke medføre risiko for at glide eller falde m.v.,
3) skal være velbelyste og
4) skal have tilstrækkelig bredde og højde til, at håndte-
ringen kan foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt
fuldt forsvarligt i fuldt oprejst stilling.
§ 8.
Når byrder, der håndteres manuelt, skal stables, skal
stablingen kunne foretages i en arbejdsstilling, der indebæ-
rer, at den sikkerheds- og sundhedsmæssige risiko er så lav,
som det er rimeligt praktisk muligt, og uden fare for, at byr-
derne skrider.
§ 9.
Hvis den ansatte udfører manuel håndtering kontinu-
erligt, skal arbejdet afbrydes af andet arbejde eller tilrette-
lægges med pauser således, at sundhedsskadelige påvirknin-
ger undgås.
1)
Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv nr. 90/269/EØF af 29. maj 1990 om minimumsforskrifter for
sikkerhed og sundhed i forbindelse med manuel håndtering af byrder, som kan medføre risiko for især ryg- og lændeskader hos arbejdstagerne (fjerde
særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF), (EF-Tidende 1990 nr. L 156, side 9), som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2007/30/EF, (EU-Tidende 2007 nr. L 165, side 21), og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/30/EU af 12. juni 2013 om
sikkerheden i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter og om ændring af direktiv 2004/35/EF, EU-Tidende 2013, nr. L 178, side 66.
BE007437
Beskæftigelsesmin.,
Arbejdstilsynet, j.nr. 20165000572