Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del Bilag 86
Offentligt
1828450_0001.png
Lovtidende A
2017
4. december 2017.
Bekendtgørelse om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer erhvervet
i udlandet vedrørende udøvelse af erhverv i forbindelse med offshore olie- og
gasaktiviteter m.v.
1)
I medfør af § 4 a, § 50, stk. 4, §§ 50 a-50 d og § 72, stk. 1,
i offshoresikkerhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 831 af
1. juli 2015, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 61,
stk. 3:
Kapitel 1
Anvendelsesområde og definitioner
§ 1.
Denne bekendtgørelse omfatter adgang til og udøvel-
se af erhverv i forbindelse med offshore olie- og gasaktivite-
ter som defineret i offshoresikkerhedslovens § 3, stk. 1, nr.
16, som kun må udøves af personer, der er i besiddelse af
særlige uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer, jf.
bilag 1.
Stk. 2.
Bekendtgørelsen omfatter endvidere adgang til og
udøvelse af erhverv for aktiviteter i forbindelse med et an-
læg eller tilsluttet infrastruktur, jf. offshoresikkerhedslovens
§ 3, stk. 1, nr. 1 og 29, hvis aktiviteterne er omfattet af lov
om anvendelse af Danmarks undergrund, og disse medfører
sikkerheds- og sundhedsmæssige risici.
Stk. 3.
Bekendtgørelsen finder kun anvendelse for perso-
ner, som har til hensigt at udøve erhverv omfattet af stk. 1
og 2, på baggrund af erhvervsmæssige kvalifikationer er-
hvervet i udlandet.
§ 2.
I denne bekendtgørelse gælder definitionerne i Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. sep-
tember 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifika-
tioner og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2013/55/EU af 20. november 2013 om ændring af direktiv
2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifika-
tioner.
Kapitel 2
Almindelige bestemmelser
§ 3.
Personer, hvis erhvervsmæssige kvalifikationer er er-
hvervet i tredjelande, og som har til hensigt at udøve er-
1)
hverv fast, må kun påbegynde udøvelsen af erhverv omfattet
af § 1, stk. 1-3, hvis Arbejdstilsynet forinden har anerkendt
deres erhvervsmæssige kvalifikationer.
§ 4.
Personer, hvis erhvervsmæssige kvalifikationer er er-
hvervet i tredjelande, og som har til hensigt at udøve er-
hverv midlertidigt og lejlighedsvist, har ret til at påbegynde
udøvelsen af erhverv omfattet af § 1, stk. 1-3, på baggrund
af erhvervsmæssige kvalifikationer erhvervet i tredjelande,
jf. stk. 2.
Stk. 2.
De erhvervsmæssige kvalifikationer nævnt i stk. 1
skal være erhvervet gennem enten:
1) gennemførelse af udenlandsk uddannelse, når erhvervet
eller uddannelsen er lovreguleret i det pågældende
land, eller
2) udøvelse af det pågældende erhverv i mindst 3 år i lø-
bet af de sidste 10 år, når erhvervet eller uddannelsen
ikke er lovreguleret i det pågældende land.
Stk. 3.
Et uddannelsesbevis, der er udstedt i et tredjeland,
sidestilles med et uddannelsesbevis i anerkendelsesdirekti-
vet, hvis indehaveren af uddannelsesbeviset har udøvet det
pågældende erhverv i mindst 3 år i et andet EU-land, EØS-
land eller et land, der har aftaler med EU om anerkendelse
af erhvervsmæssige kvalifikationer, og hvis det pågældende
medlemsland har anerkendt uddannelsesbeviset efter sit
lands nationale regler og har attesteret erhvervserfaringen.
Stk. 4.
Henholdsvis operatøren og ejeren skal sikre, at per-
soner, hvis erhvervsmæssige kvalifikationer er omfattet af
bilag 1, opfylder kravene i stk. 2 og 3.
§ 5.
Personer, hvis erhvervsmæssige kvalifikationer er er-
hvervet i andre EU-lande, EØS-lande eller lande, der har af-
taler med EU om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifi-
kationer, og som har til hensigt at udøve erhverv fast, må
kun påbegynde udøvelsen af erhverv omfattet af § 1, stk.
1-3, hvis Arbejdstilsynet forinden har anerkendt deres er-
hvervsmæssige kvalifikationer.
Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om
anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, EU-Tidende 2005 nr. L 255 side 22, som senest ændret ved Kommissionens delegerede afgørelse (EU)
2016/790 af 13. januar 2016 om ændring af bilag V til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF for så vidt angår uddannelsesbeviser og
benævnelser for uddannelser, EU-Tidende 2016, nr. L 134, side 135.
BE007436
Beskæftigelsesmin.,
Arbejdstilsynet, j.nr. 20165000572
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 86: Orientering om otte bekendtgørelser inden for offshoreområdet, fra beskæftigelsesministeren
4. december 2017.
2
§ 6.
Personer, hvis erhvervsmæssige kvalifikationer er er-
hvervet i andre EU-lande, EØS-lande eller lande, der har af-
taler med EU om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifi-
kationer, og som har til hensigt at udøve erhverv midlerti-
digt og lejlighedsvist, har ret til at påbegynde udøvelsen af
erhverv omfattet af § 1, stk. 1-3, på baggrund af erhvervs-
mæssige kvalifikationer erhvervet i andre EU-lande, EØS-
lande eller lande, der har aftaler med EU, jf. stk.2.
Stk. 2.
De erhvervsmæssige kvalifikationer nævnt i stk.1
skal være erhvervet gennem enten:
1) gennemførelse af udenlandsk uddannelse, når erhvervet
eller uddannelsen er lovreguleret i det pågældende
land, eller
2) udøvelse af det pågældende erhverv i mindst 1 år i lø-
bet af de sidste 10 år, når erhvervet eller uddannelsen
ikke er lovreguleret i det pågældende land.
Stk. 3.
Henholdsvis operatøren og ejeren skal sikre, at per-
soner, hvis erhvervsmæssige kvalifikationer er omfattet af
bilag 1, opfylder kravene i stk. 2.
Kapitel 3
Anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer
§ 7.
Personer, omfattet af § 5, skal, inden udøvelsen påbe-
gyndes første gang, indgive ansøgning om anerkendelse af
de erhvervsmæssige kvalifikationer til Arbejdstilsynet, jf.
lov om anerkendelse af visse uddannelses- og erhvervsmæs-
sige kvalifikationer.
Stk. 2.
Med ansøgningen efter stk. 1 skal følgende doku-
mentation vedlægges:
1) Bevis for ansøgerens nationalitet.
2) Bevis for ansøgerens erhvervsmæssige kvalifikationer i
form af
a) bevis for opfyldelse af kvalifikationskrav, jf. § 14,
stk. 1 og stk. 2,
b) kopi af kursus- eller uddannelsesbeviser, som giver
adgang til at udøve det pågældende erhverv omfat-
tet af bilag 1, hvis erhvervet eller uddannelsen er
lovreguleret i hjemlandet, eller
c) bevis for at ansøgeren har udøvet det pågældende
erhverv omfattet af bilag 1 i mindst 1 år på fuld-
tidsbasis eller i en tilsvarende samlet varighed på
deltidsbasis i løbet af de sidste 10 år og kopi af et
eller flere kursus- eller uddannelsesbeviser, hvis er-
hvervet eller uddannelsen ikke er lovreguleret i
hjemlandet, jf. dog § 14, stk. 1.
§ 8.
Arbejdstilsynet bekræfter modtagelse af ansøgningen,
jf. § 7, inden 1 måned fra modtagelsen og oplyser ansøgeren
om eventuelt manglende dokumentation.
§ 9.
Kursus- og uddannelsesbeviser, jf. § 7, stk. 2, nr. 2,
skal være udstedt af en kompetent myndighed i overens-
stemmelse med det udstedende lands love eller administrati-
ve bestemmelser.
Stk. 2.
Kursus- eller uddannelsesbeviser skal dokumente-
re, at ansøgeren er kvalificeret til at udøve det pågældende
erhverv efter § 1, stk. 1, 2 eller 3, jf. bilag 1.
Stk. 3.
Arbejdstilsynet kan i tilfælde af begrundet tvivl
kræve en bekræftelse af ægtheden af kursus- og uddannel-
sesbeviser, jf. § 7, stk. 2, nr. 2, hos de kompetente myndig-
heder i det land, hvor kursus- eller uddannelsesbeviserne er
udstedt.
§ 10.
Arbejdstilsynet træffer begrundet afgørelse om aner-
kendelse af ansøgerens erhvervsmæssige kvalifikationer
hurtigst muligt og senest 3 måneder efter, at Arbejdstilsynet
har modtaget ansøgning og fuldstændig dokumentation, jf.
dog stk. 3.
Stk. 2.
Kan Arbejdstilsynet anerkende de erhvervsmæssi-
ge kvalifikationer, udsteder Arbejdstilsynet et anerkendel-
sesbrev.
Stk. 3.
I tilfælde af vanskeligheder, der kan betyde forsin-
kelser, kan fristen i stk. 1 forlænges med 1 måned.
Stk. 4.
Hvis Arbejdstilsynet ikke har truffet afgørelse in-
den for de i stk. 1 og stk. 3 fastsatte frister, kan ansøgeren
ikke udøve erhverv omfattet af bilag 1, før afgørelsen om
anerkendelse foreligger.
§ 11.
Hvis Arbejdstilsynet ikke kan anerkende de er-
hvervsmæssige kvalifikationer på baggrund af den frem-
sendte dokumentation, jf. § 7, stk. 2, nr. 2, kan Arbejdstilsy-
net betinge anerkendelse af ansøgerens erhvervsmæssige
kvalifikationer af, at ansøgeren efter eget valg
1) gennemgår en prøvetid, der ikke må overstige 3 år, el-
ler
2) består en egnethedsprøve.
Stk. 2.
Ansøgeren skal have mulighed for at tage egne-
thedsprøven senest 6 måneder efter beslutning om at under-
lægge ansøgeren en egnethedsprøve.
Stk. 3.
De nærmere krav til prøvetid eller egnethedsprøve
fastsættes af Arbejdstilsynet.
Stk. 4.
Arbejdstilsynet skal forud for sin beslutning, jf.
stk. 1, kontrollere, om ansøgeren over for Arbejdstilsynet
kan bevise, at vedkommende gennem den relevante er-
hvervserfaring eller livslang læring, som er formelt attesteret
af et relevant organ, har erhvervet den manglende viden og
kompetence. Kontrollen udføres ikke, hvis ansøgeren opfyl-
der kravene som angivet i § 14.
§ 12.
Personer, der er omfattet af § 3, er omfattet af den
samme procedure som anført i §§ 7-11.
Stk. 2.
Personer, omfattet af § 3, skal dog kunne doku-
mentere 3 års erhvervserfaring på fuld tid inden for de sidste
10 år ved attestation fra myndigheden i det land, hvor er-
hvervserfaringen er opnået.
§ 13.
Bestemmelserne i § 9 finder tilsvarende anvendelse
ved midlertidig og lejlighedsvis udøvelse af erhverv.
§ 14.
Arbejdstilsynet anerkender de erhvervsmæssige
kvalifikationer for en ansøger omfattet af § 5, såfremt ansø-
geren kan dokumentere at have udøvet sit erhverv i et andet
EU-land, EØS-land eller et land, der har aftaler med EU
1) i 6 på hinanden følgende år som selvstændig eller som
virksomhedsleder, jf. dog stk. 2,
2) i 3 på hinanden følgende år som selvstændig eller som
virksomhedsleder, efter forudgående uddannelse på
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 86: Orientering om otte bekendtgørelser inden for offshoreområdet, fra beskæftigelsesministeren
4. december 2017.
3
mindst 3 år, afsluttet med et statsanerkendt eksamens-
bevis eller bedømt af et kompetent fagligt organ som
værende fyldestgørende,
3) i 4 på hinanden følgende år som selvstændig eller som
virksomhedsleder, efter forudgående erhvervsuddan-
nelse på mindst 2 år, afsluttet med et statsanerkendt ek-
samensbevis eller bedømt af et kompetent fagligt organ
som værende fyldestgørende,
4) i 3 på hinanden følgende år som selvstændig, og i
mindst 5 år som arbejdstager, jf. dog stk. 2, eller
5) i 5 på hinanden følgende år i en ledende stilling, heraf
mindst 3 år med tekniske opgaver og med ansvar for
mindst en afdeling af virksomheden, hvis den pågæl-
dende har gennemgået en erhvervsuddannelse på
mindst 3 år afsluttet med et statsanerkendt eksamensbe-
vis eller bedømt af et kompetent fagligt organ som væ-
rende fyldestgørende.
Stk. 2.
Udøvelse af virksomheden, som omhandlet i stk. 1,
nr. 1 og 4, må ikke være ophørt mere end 10 år forud for den
dato, hvor ansøgning og fuldstændig dokumentation er ind-
givet.
Stk. 3.
Bestemmelserne i § 7, stk. 2, nr. 1, og §§ 8-10 fin-
der tilsvarende anvendelse på ansøgninger indsendt efter stk.
1 og 2.
Stk. 4.
Dokumentation efter stk. 1 skal være udstedt af
den kompetente myndighed eller det kompetente organ i
hjemlandet eller i den medlemsstat, hvorfra den pågældende
kommer.
Kapitel 4
Dokumentation m.v.
§ 15.
Arbejdsgiveren skal sikre sig dokumentation for, at
kravene i §§ 3-6 er opfyldt. Denne dokumentation skal efter
anmodning kunne forevises for Arbejdstilsynet.
§ 16.
Arbejdstilsynet kan indhente nødvendige oplysnin-
ger hos de kompetente myndigheder i det land, den pågæl-
dende person kommer fra, eller hjemlandet, vedrørende
1) attestation for, at det på tidspunktet for attestationen ik-
ke forbydes den pågældende person at udøve erhvervet
i hjemlandet eller i det land, hvorfra personen kommer,
heller ikke midlertidigt og lejlighedsvist,
2) attestation for, at den pågældende person ikke i stilling
eller erhverv er dømt for strafbart forhold, der begrun-
der nærliggende fare for misbrug af erhvervet, jf. straf-
felovens § 78, stk. 2, eller ikke i øvrigt har udvist en så-
dan adfærd, at der er grund til at antage, at det pågæl-
dende erhverv ikke vil blive udøvet på forsvarlig måde,
og
attestation for, at den pågældende person er myndig, ik-
ke er under værgemål og har rådighed over sit bo.
Stk. 2.
De i stk.1, nr. 1-3, omhandlede attestationer må
ved fremlæggelsen ikke være mere end 3 måneder gamle.
Stk. 3.
Arbejdstilsynet kan videregive oplysninger til de
kompetente myndigheder i andre lande om samme forhold,
som nævnt i stk. 1, i overensstemmelse med lov om behand-
ling af personoplysninger.
Kapitel 5
Dispensation
§ 17.
Arbejdstilsynet kan, hvor særlige forhold foreligger,
tillade afvigelser fra §§ 3-6, når det skønnes rimeligt og sik-
kerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt samt i det
omfang, det er foreneligt med Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifika-
tioner.
Kapitel 6
Klageadgang og straf
§ 18.
Afgørelser truffet af Arbejdstilsynet efter denne be-
kendtgørelse kan påklages til Energiklagenævnet efter § 67 i
offshoresikkerhedsloven.
§ 19.
Medmindre højere straf er forskyldt efter offshore-
sikkerhedsloven eller anden lovgivning, straffes med bøde
den, der overtræder § 4, stk. 4, § 6, stk. 3 og § 15.
Stk. 2.
For overtrædelse af bestemmelserne i stk. 1 kan
der inden for rammerne af offshoresikkerhedslovens § 71
pålægges en arbejdsgiver bødeansvar, selv om overtrædel-
sen ikke kan tilregnes denne som forsætlig eller uagtsom.
Det er en betingelse for bødeansvaret, at overtrædelsen kan
tilregnes en eller flere til virksomheden knyttede personer
eller virksomheden som sådan. For bødeansvaret fastsættes
ingen forvandlingsstraf.
Stk. 3.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske perso-
ner) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Kapitel 7
Ikrafttræden
§ 20.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2018.
Stk. 2.
Bekendtgørelse nr. 52 af 14. januar 2016 om aner-
kendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer erhvervet i ud-
landet vedrørende udøvelse af erhverv i forbindelse med off-
shore olie- og gasaktiviteter m.v. ophæves.
3)
Arbejdstilsynet, den 4. december 2017
T
HOMAS
H
JORTENBERG
/ Hans Erik Christensen
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 86: Orientering om otte bekendtgørelser inden for offshoreområdet, fra beskæftigelsesministeren
4. december 2017.
4
Bilag 1
Oversigt over gældende uddannelseskrav som omfattet af § 1, stk. 1
Ansvarlig for boreoperationer (brøndkontrolkursus)
Bekendtgørelse nr. [xx af xx. ] december 2017 om beredskab m.v. i forbindelse med offshore olie- og
gasaktiviteter m.v., § 21.
Arbejde som kranfører, gaffeltruckfører samt fører af teleskoplæsser og gaffelstabler
Bekendtgørelse nr. [xx af xx. ] december 2017 om styring af sikkerhed og sundhed m.v. i forbindelse med
offshore olie- og gasaktiviteter m. v., §§ 26-30.
Arbejde med epoxy og isocyanater
Bekendtgørelse nr. [xx af xx. ] december 2017 om styring af sikkerhed og sundhed m.v. i forbindelse med
offshore olie- og gasaktiviteter m.v., § 38.
Arbejde med asbest
Bekendtgørelse nr. [xx af xx. ] december 2017 om styring af sikkerhed og sundhed m.v. i forbindelse med
offshore olie- og gasaktiviteter m.v., § 34.
Arbejde med svejsning
Bekendtgørelse nr. [xx af xx. ] december 2017 om styring af sikkerhed og sundhed m.v. i forbindelse med
offshore olie- og gasaktiviteter m. v., § 36.
Arbejde med styren
Bekendtgørelse nr. [xx af xx. ] december 2017 om styring af sikkerhed og sundhed m.v. i forbindelse med
offshore olie- og gasaktiviteter m.v., § 35.
Arbejde med opstilling af stilladser
Bekendtgørelse nr. [xx af xx. ] december 2017 om styring af sikkerhed og sundhed m.v. i forbindelse med
offshore olie- og gasaktiviteter m.v., § 39.
Arbejde med bitumenprodukter
Bekendtgørelse nr. [xx af xx. ] december 2017 om styring af sikkerhed og sundhed m.v. i forbindelse med
offshore olie- og gasaktiviteter m.v., § 37.
Arbejde med eftersyn, vedligeholdelse og reparation på elevatorer m.v.
Bekendtgørelse nr. [xx af xx. ] december 2017 om styring af sikkerhed og sundhed m.v. i forbindelse med
offshore olie- og gasaktiviteter m.v., § 31.
Arbejde som kedelpasser
Bekendtgørelse nr. [xx af xx. ] december 2017 om styring af sikkerhed og sundhed m.v. i forbindelse med
offshore olie- og gasaktiviteter m.v., § 32.
Arbejde som kølemontør
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 86: Orientering om otte bekendtgørelser inden for offshoreområdet, fra beskæftigelsesministeren
4. december 2017.
5
Bekendtgørelse nr. [xx af xx. ] december 2017 om styring af sikkerhed og sundhed m.v. i forbindelse med
offshore olie- og gasaktiviteter m.v., § 33.