BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 8: Orientering om forslag til lov om ændring af straffeloven, lov om en børne- og ungeydelse og lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag (Initiativer mod rocker- og bandekriminalitet m.v.), fra justitsministeren

Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del Bilag 8
Offentligt

nævn, Foreningen af Fængselsinspektører og Vicefængselsinspektører,

Foreningen af Offentlige Anklagere, Foreningen af socialchefer i Dan-

mark, Foreningen af Statsadvokater, Foreningen Danske Revisorer (FDR),

Forsikring & Pension, Friluftsrådet, FSD

–

Foreningen af kommunale so-

cial-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark, FSR

–

danske revi-

sorer, FTF, Fængselsforbundet, Grønlands Hjemmestyre, Hjælp Voldsofre,

HK Landsklubben Danmarks Domstole, HK Landsklubben Kriminalfor-

sorgen, HK Landsklubben Politiet, HK Privat, HORESTA, Institut for

Menneskerettigheder, ISOBRO, Jagttegnslærerforeningen i Danmark,

Justitia, KL, Kraka, Krifa

–

Kristelige Fagbevægelse, Kriminalforsorgsfor-

eningen, Københavns Universitet, Det Juridiske Fakultet, Landsforeningen

af Forsvarsadvokater, Landsforeningen KRIM, Landsskatteretten, LO,

Moderniseringsstyrelsen, Nordisk Våbenforum, Offerrådgivningen, Politi-

direktørforeningen, Politiforbundet, Retspolitisk Forening, Retssikker-

hedssekretariatet, Rigsadvokaten, Rigsombudsmanden i Grønland, Rigs-

ombudsmanden på Færøerne, Rigspolitiet, Rigsrevisionen, Rådet for Etni-

ske Minoriteter, Rådet for Socialt Udsatte, samtlige byretter, SAVN, Sik-

kerhedsBranchen, Skatteankestyrelsen, SRF Skattefaglig Forening, Syd-

dansk Universitet, Juridisk Institut, Sø- og Handelsretten, Udbetaling

Danmark, Vagt- og Sikkerhedsfunktionærernes Landssammenslutning,

Vagt- og Sikkerhedsindustrien, Vestre Landsret, Vaabenhistorisk Selskab,

Østre Landsret, Aalborg Universitet, Juridisk Institut og Aarhus Universi-

tet, Juridisk Institut.

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra:

Advokatrådet, Børnerådet, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Flygtnin-

gehjælp, Datatilsynet, Det Kriminalpræventive Råd, DGI Jura, Domstols-

styrelsen, Erhvervsstyrelsen, Foreningen af kommunale social- sundheds-

og arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen af Offentlige Anklagere,

FTF, Fængselsforbundet, Hjælp Voldsofre, HK Landsklubben Danmarks

Domstole, Institut for Menneskerettigheder, Københavns Byret, Landsfor-

eningen af Forsvarsadvokater, Landsorganisationen i Danmark, Offerråd-

givningen, Politiforbundet, Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten, Rigs-

ombudsmanden på Færørerne, Rigspolitiet, Rådet for Etniske Minoriteter,

Rådet for Socialt Udsatte, SikkerhedsBranchen, Skattefaglig Forening,

Socialpædagogerne, SOS mod racisme, Statsforvaltningen, Sø- og Han-

delsretten, Udbetaling Danmark, Vaabenhistorisk Selskab, Vagt- og Sik-

kerhedsfunktionærernes Landssammenslutning, Vagt- og Sikkerhedsindu-

strien, Vestre Landsret og Østre Landsret.

Justitsministeriet har ikke gengivet eller kommenteret høringssvar, der

vedrører de forslag til ændringer af våbenloven og vagtvirksomhedsloven,

som udkastet til lovforslag, der har været sendt i høring, omfattede. De

pågældende forslag til lovændringer vil blive fremsat i et særskilt lov-

forslag. Skatteministeriet og Beskæftigelsesministeriet har udarbejdet

kommentarer til de foreslåede ændringer i lov om en børne- og ungeydelse

og lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, jf. punkt

3 nedenfor. Justitsministeriets, Skatteministeriets og Beskæftigelsesmini-

steriets kommentarer til høringssvarene er anført i

kursiv.

II. Høringssvarene

1. Generelt

Dansk Arbejdsgiverforening, Erhvervsstyrelsen, Foreningen af Of-

fentlige Anklagere, HK Landsklubben Danmarks Domstole Køben-

havns Byret, Landsorganisationen i Danmark, Offerådgivningen, Poli-

tiforbundet, Rådet for Socialt Udsatte, SRF Skattefaglig Forening,

Statsforvaltningen, Sø- og Handelsretten, Vestre Landsret, Vaabenhi-

storisk Selskab

Østre Landsret

har ingen bemærkninger til lovforsla-

get.

2. Opholdsforbud

2.1. Generelt om lovforslaget

Det Kriminalpræventive Råd

finder det positivt, at regeringen har fokus

på utryghedsproblematikker omkring rocker- og bandekriminalitet. Rådet

er endvidere positiv over for den planlagte evaluering af forbudsordningen

og peger i den forbindelse på, at undersøgelse af recidiv også bør indgå

heri, med henblik på at undersøge om ordningen har haft en negativ effekt.

Hjælp Voldsofre

støtter forslaget om et opholdsforbud, idet det overord-

net set findes i ofrenes interesse, at der er øget fokus på at begrænse rock-

er- og banderelateret kriminalitet, som også rammer uskyldige og udenfor-

stående ofre. Foreningen lægger i den forbindelse vægt på, at forslaget må

antages at forebygge gentagelseskriminalitet, ligesom det i forhold til

uskyldige ofre findes væsentligt, at en gerningsmand ikke efter afsoning

kan vende tilbage til det område, hvor der er begået kriminalitet, og skabe

yderligere utryghed.

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

finder forslaget om opholdsfor-

bud retssikkerhedsmæssigt og afgrænsningsmæssigt betænkeligt, når der

henses til sammenspillet med bestemmelsen i straffelovens § 81 a, idet der

–

også til helt unge lovovertrædere

–

vil kunne idømmes et årelangt op-

holdsforbud på baggrund af f.eks. en dom om simpel vold.

Retspolitisk Forening

medgiver, at der kan være ræson i at kunne idøm-

me et opholdsforbud i særligt alvorlige sager i snævrere områder i og om-

kring gerningssteder mv., for kortere perioder i relation til den kriminelle

virksomhed og i forhold til gerningspersonens bopæl/ophold. Foreningen

anfører imidlertid, at de foreslåede regler både geografisk og tidsmæssigt

går langt videre, ligesom reglerne er meget elastiske, og foreningens finder

derfor samlet set, at den foreslåede ordning er retssikkerhedsmæssig be-

tænkelig.

Som anført i punkt 1 i lovforslagets almindelige bemærkninger indgik re-

geringen sammen med Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet den 24.

marts 2017 en politisk aftale om en ny rocker- og bandepakke (Bandepak-

ke III). Med lov nr. 672 af 8. juni 2017 om ændring af straffeloven, lov om

forbud mod ophold i bestemte ejendomme og lov om fuldbyrdelse af straf

mv. (Styrket indsats mod rocker- og bandekriminalitet mv.) og lov nr. 653

af 8. juni 2017 om forbud mod anvendelse af bestemte ejendomme som

samlingssted for en gruppe blev en række initiativer fra Bandepakke III

vedtaget af Folketinget. Formålet med dette lovforslag er at styrke indsat-

sen mod rocker- og bandekriminalitet yderligere ved at gennemføre endnu

et initiativ fra den politiske aftale om Bandepakke III.

Det fremgår af aftalen om Bandepakke III, at det skal være de lovlydige

borgere, der sætter dagsordenen i et boligkvarter, ikke rockere og bander.

Der skal sættes hårdt ind over for rockere og bandemedlemmer, der gen-

nem kriminalitet skaber frygt og magtesløshed hos lokale erhvervsdrivende

og borgere. Aftalepartierne vil sikre, at danskerne skal kunne føle sig

trygge overalt, hvor de bor og færdes. Det udfordres af rockere og bander,

der skaber utryghed

–

ikke mindst lokalt. Det skal have vidtrækkende og

omfattende konsekvenser, hvis man vender fællesskabet ryggen for at blive

tilknyttet en rocker- eller bandegruppering. På den baggrund er aftalepar-

tierne enige om, at personer, som er dømt for banderelateret kriminalitet,

skal kunne idømmes forbud mod at opholde sig i bestemte områder.

Det fremgår således af aftalen, at domstolene som led i en straffedom skal

kunne idømme opholdsforbuddet til personer, der dømmes efter bandebe-

stemmelsen, og personer, der har en tilknytning til en gruppe af personer,

der tilsammen står bag omfattende og alvorlig kriminalitet, og i forbindel-

se med gruppens aktiviteter gentagne gange overtræder lov om euforise-

rende stoffer, våbenloven eller straffeloven. Opholdsforbuddet skal som

udgangspunkt omfatte den eller de kommuner, hvor den dømtes ulovlige

bandeaktiviteter har fundet sted, og det skal gælde for en periode på ikke

under 1 år og op til 10 år efter endt afsoning.

Som det fremgår af punkt 2.1.3.10 i de almindelige bemærkninger til lov-

forslaget, finder Justitsministeriet, at der efter en periode bør foretages en

evaluering af det foreslåede opholdsforbud, herunder af om der er behov

for justeringer på baggrund af de praktiske erfaringer med ordningen. Det

vil være naturligt

–

som det foreslås af Det Kriminalpræventive Råd

–

spørgsmålet om, hvilken betydning ordningen har for recidiv, så vidt mu-

ligt indgår som et element i en sådan evaluering. Justitsministeriet vil på

baggrund af evalueringen udarbejde en redegørelse om forbudsordningen,

når ordningen har været i kraft i fire år, og sende denne redegørelse til

Folketingets Retsudvalg. Det bemærkes, at det fremgik af det lovudkast,

som har været i høring, at evalueringen skulle foretages efter tre år. For at

sikre et bedre grundlag for at foretage evalueringen har Justitsministeriet

ændret dette, således at evalueringen først skal foretages, når ordningen

har været i kraft i fire år.

Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedsche-

fer i Danmark

anfører, at et opholdsforbud vil medføre, at de dømte vil

flytte til andre kommuner i landet med en merudgift for de pågældende

kommuner til følge, fordi disse bl.a. med henblik på at forebygge recidiv

skal støtte den pågældende person i at opbygge en ny tilværelse med bolig,

beskæftigelse, kompetenceløft og social indsats.

Et opholdsforbud indebærer, at den dømte ikke må færdes eller opholde

sig i et eller flere nærmere afgrænsede områder. Som det fremgår af de

specielle bemærkninger til den foreslåede § 79 a, stk. 2, vil et opholdsfor-

bud i de tilfælde, hvor den pågældende forud for dommen var bosat i det

område, som opholdsforbuddet omfatter, i praksis indebære et påbud til

den pågældende om at flytte uden for det område, som forbuddet omfatter.

Som i andre tilfælde, hvor en person bliver løsladt fra afsoning efter en

fængselsdom, vil den kommune, som den pågældende bosætter sig i, skulle

yde en indsats i forhold til den pågældende bl.a. med henblik på at fore-

bygge recidiv. Lovforslaget vurderes på den baggrund ikke at medføre

betydelige merudgifter for kommunerne samlet set til opbygning af en ny

tilværelse for de pågældende personer.

Domstolsstyrelsen

anfører, at lovforslaget forventes at medføre en øget

retssalstid i sager om opholdsforbud i forbindelse med procedure og vote-

ring. Endvidere anføres det, at lovforslaget forventes at medføre øgede

udgifter ved domstolene for ca. 1,1 mio. kr. årligt og et øget antal sager

vedrørende overholdelse af opholdsforbuddet.

Justitsministeriet har noteret sig Domstolsstyrelsens bemærkning.

2.2. Betingelser for idømmelse af et opholdsforbud

Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedsche-

fer i Danmark

bemærker, at bandebegrebet udvides i forbindelse med den

påtænkte lovændring.

Institut for Menneskerettigheder

anbefaler, at det kommer til at fremgå

udtrykkeligt af den foreslåede § 79 a, at det er en forudsætning for at

idømme et opholdsforbud, at den pågældende må antages at udgøre en

konkret fare for den offentlige sikkerhed. Instituttet anbefaler desuden, at

det præciseres yderligere, hvem der er omfattet af et opholdsforbud efter

den forslåede § 79 a, stk. 1, 2. pkt. Instituttet anbefaler endvidere, at det

kommer til at fremgå af bestemmelsen om opholdsforbud, at der skal fore-

tages en proportionalitetsvurdering, og at det tydeliggøres, hvilke kriterier

der skal indgå i denne afvejning.

Rigsadvokaten

anfører, at den foreslåede § 79 a, stk. 1, 2. pkt., vil kunne

rejse en række afgrænsnings- og bevismæssige spørgsmål i forhold til be-

stemmelsens nærmere anvendelsesområde og beviset for, at samtlige ele-

menter i bestemmelsen er opfyldt i den konkrete straffesag. Samtidig anfø-

res det, at det kan overvejes at beskrive nærmere, hvornår der i tilfælde af

flere lovovertrædelser skal idømmes et opholdsforbud efter samme del af

bestemmelsen.

Som anført i lovforslagets almindelige bemærkninger punkt 2.1.4 om op-

holdsforbudsordningens forhold til Den Europæiske Menneskerettigheds-

konvention (EMRK) indebærer ordningen et indgreb i den pågældendes

bevægelses- og opholdsfrihed, som er beskyttet af artikel 2, stk. 1, i 4. Til-

lægsprotokol til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Denne

ret er dog ikke absolut. Efter artikel 2, stk. 3, kan der gøres indgreb i ret-

ten, når indgrebet er i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et

demokratisk samfund (krav om proportionalitet) af hensyn til den nationa-

le sikkerhed eller den offentlige tryghed, for at opretholde den offentlige

orden, for at forebygge forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sæde-

ligheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder.

Justitsministeriet vurderer som anført, at forslaget kan gennemføres inden

for rammerne af bestemmelsen. Ministeriet har herved bl.a. lagt vægt på,

at opholdsforbuddet, herunder den tidsmæssige og geografiske udstræk-

ning af forbuddet, idømmes af domstolene på baggrund af en konkret vur-

dering, og at forbuddet idømmes som led i en straffedom for alvorlig kri-

minalitet, der har baggrund i en voldelig konflikt mellem grupper, eller for

kriminalitet, der har relation til den pågældendes tilknytning til en gruppe,

der tilsammen står bag omfattende og alvorlig kriminalitet. Der gør sig i

sådanne alvorlige sager om bl.a. rocker- og bandekriminalitet særligt

tungtvejende hensyn gældende til at mindske risikoen for recidiv og nega-

tiv resocialisering og til at beskytte omgivelserne mod de store gener, som

kriminaliteten genererer. Der henvises i øvrigt til punkt 2.1.4 for en gen-

nemgang af de forhold, som ministeriet har lagt vægt på.

Den foreslåede bestemmelse i § 79 a, stk. 1, om opholdsforbud er fakulta-

tiv og beror på domstolenes nærmere vurdering af omstændighederne i

den konkrete sag. Der er dog i lovforslagets almindelige bemærkninger

punkt 2.1.3.3 fastsat udgangspunkter for, hvornår opholdsforbuddet i al-

mindelighed forudsættes anvendt.

Opholdsforbuddets tidsmæssige og geografiske udstrækning fastsættes

ligeledes af domstolene efter en konkret vurdering. Som anført i lovforsla-

gets almindelig bemærkninger punkt 2.1.3.4 og 2.1.3.5 vil der ved den

nærmere fastsættelse af den tidsmæssige og geografiske udstrækning skul-

le foretages en konkret proportionalitetsvurdering og navnlig lægges vægt

på karakteren, omfanget og grovheden af den begåede kriminalitet. Der vil

endvidere skulle lægges afgørende vægt på, hvor forbuddet mest effektivt

forhindrer, at den pågældende genoptager sine kriminelle aktiviteter. Der

er fastsat udgangspunkter for opholdsforbuddets tidsmæssige og geografi-

ske udstrækning, men som anført beror vurderingen heraf i øvrigt på dom-

stolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændig-

heder i sagen. Udgangspunkterne for forbuddets tidsmæssige udstrækning

vil således kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der fore-

ligger skærpende eller formildende omstændigheder i den konkrete sag. På

samme måde kan opholdsforbuddet ved mindre alvorlig kriminalitet, hvor

et forbud på kommuneniveau ikke vil stå i rimeligt forhold til den begåede

kriminalitet, indskrænkes geografisk til et eller flere mindre områder.

Forslaget til § 79 a, stk. 1, 2. pkt., indebærer, at der kan gives et opholds-

forbud til en person, som idømmes ubetinget fængselsstraf eller anden

strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for overtrædelse af

straffeloven, lov om euforiserende stoffer eller lov om våben og eksplosiv-

stoffer, og som har tilknytning til en gruppe af personer, der tilsammen

står bag omfattende og alvorlig kriminalitet, når overtrædelsen har relati-

on til den dømtes tilknytning til gruppen.

På baggrund af bl.a. Rigsadvokatens høringssvar er der foretaget en ræk-

ke tilføjelser i bemærkningerne til den foreslåede § 79 a, stk. 1, 2. pkt.

Det fremgår således mere generelt af bemærkningerne til den foreslåede §

79 a, stk. 1, 2. pkt., at bestemmelsen først og fremmest er tiltænkt at skulle

finde anvendelse i relation til rocker- og bandekriminalitet, men at den

også

–

hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt

–

vil kunne finde anvendelse

på anden organiseret kriminalitet. I praksis vil der i relation til rocker- og

bandekriminalitet ofte være tale om at anvende bestemmelsen over for

personer, som er registreret i politiets register over rocker- og bandemed-

lemmer, eller som i øvrigt monitoreres af politiet i den forbindelse.

For at imødegå usikkerheden om hvornår der i tilfælde af flere lovover-

trædelser skal idømmes et opholdsforbud efter den foreslåede § 79 a, stk.

1, 2 pkt., er det præciseret i bemærkningerne til lovforslaget, at bestem-

melsen for det første forudsættes anvendt, hvis der foreligger to eller flere

overtrædelser, der opfylder betingelserne i bestemmelsen, uanset hvor

lang den eller de ubetingede frihedsstraffe er. Det er i den forbindelse

uden betydning, om der er tale om flere overtrædelser af samme lov eller

overtrædelser af flere af de love, der er nævnt i bestemmelsen. Det er end-

videre uden betydning, om lovovertrædelserne er behandlet i samme dom

eller flere domme.

For det andet forudsættes bestemmelsen anvendt, hvis der foreligger en

enkelt overtrædelse, som opfylder betingelserne, og som samtidig fører til

en ubetinget frihedsstraf af mindst 3 måneders varighed.

Vedrører en dom flere lovovertrædelser, hvoraf det ikke er alle, som er

omfattet af den foreslåede § 79 a, stk. 1, 2. pkt., skal der foretages en kon-

kret vurdering af, om den overtrædelse, der er omfattet af bestemmelsen, i

sig selv ville have medført en ubetinget frihedsstraf af mindst 3 måneders

varighed.

Advokatrådet, Rigspolitiet

Rigsadvokaten

bemærker i relation til den

geografiske udstrækning af opholdsforbuddet, at det af hensyn til den ef-

terfølgende håndhævelse vil være afgørende, at der i dommen sker en præ-

cis afgrænsning af det geografiske område, som et konkret idømt opholds-

forbud omfatter. Rigsadvokaten anfører endvidere, at dette også gør sig

gældende i relation til de tilladelser, som politiet kan meddele i medfør af

den foreslåede § 79 a, stk. 3.

Justitsministeriet har på baggrund af bemærkningerne fra Rigspolitiet og

Rigsadvokaten fundet anledning til at præcisere bemærkningerne til den

foreslåede § 79, stk. 2, om afgrænsning af et opholdsforbud. Det fremgår

således af bemærkningerne til lovforslaget, at det vil være op til domstole-

ne i de konkrete tilfælde at vurdere, hvordan det geografiske område, som

et opholdsforbud skal dække, angives tilstrækkeligt præcist i dommen. Når

opholdsforbuddet omfatter en eller flere hele kommuner

–

hvilket som

nævnt vil være udgangspunktet

–

vil det være naturligt, at forbuddet af-

grænses ved at angive den eller de pågældende kommuner. I andre tilfælde

vil det eksempelvis kunne fastsættes i dommen, hvilke gadenavne der om-

kranser det område, som er omfattet af forbuddet, men andre objektive

beskrivelser af et område vil også kunne anvendes, så længe det sikres, at

det omfattede område let og utvetydigt kan identificeres. Det vil ikke være

tilstrækkeligt at angive området på et kort, men beskrivelsen af området

kan eventuelt suppleres af et kort. Det bemærkes i øvrigt, at politiets tilla-

delser så vidt muligt skal afgrænses på samme måde.

2.3. Virkningen af et idømt opholdsforbud

Rigsadvokaten

anfører i relation til den foreslåede § 79 a, stk. 2, at det i

praksis vil kunne give anledning til afgrænsnings- og bevismæssige

spørgsmål at fastlægge,

hvor den pågældende gruppe ”færdes”. Rigsadvo-

katen opfordrer på den baggrund til at præcisere dette nærmere i bemærk-

ningerne til lovforslaget.

Justitsministeriet har i høringsfasen fundet anledning til at ændre den fo-

reslåede § 79 a, stk. 2, således at et opholdsforbud ikke, som i den version

af lovforslaget, der har været i høring, skal forstås som et forbud mod at

færdes eller opholde sig der, hvor den gruppe af personer, som den dom-

fældte er tilknyttet, færdes. Det er således Justitsministeriets opfattelse, at

det er tilstrækkeligt at forbyde færden og ophold der, hvor den pågældende

gruppe opholder sig. Dette skal bl.a. ses i lyset af, at et opholdsforbud som

udgangspunkt skal omfatte en hel kommune.

Rigsadvokaten

påpeger, at der i lovforslaget bør tages stilling til, om der

kan straffes for en overtrædelse af et opholdsforbud, hvis den pågældende

ikke har søgt om tilladelse til at færdes i området, men det må antages, at

en sådan tilladelse ville være blevet givet.

På baggrund af Rigsadvokatens bemærkning har Justitsministeriet fundet

anledning til at præcisere i bemærkningerne til lovforslaget, at der vil væ-

re tale om en strafbar overtrædelse af opholdsforbuddet, hvis den, som

forbuddet omfatter, opholder sig i forbudsområdet uden at have søgt tilla-

delse til det pågældende ophold, selv om der i medfør af f.eks. EMRK arti-

kel 8 ville skulle meddeles en sådan tilladelse, eller det i øvrigt må anta-

ges, at tilladelse ville være givet, hvis der var søgt om den. Baggrunden

herfor er bl.a., at politiet kan have interesse i f.eks. gennem en ansøgning

om tilladelse at blive gjort bekendt med, at en person med et opholdsfor-

bud alligevel færdes eller opholder sig i forbudsområdet.

Fængselsforbundet

er meget betænkelig ved forslaget, idet forbundet

finder det svært at efterleve og kontrollere, og det vil på den baggrund væ-

re yderst ressourcekrævende for både politi og kriminalforsorg at håndtere

i forhold til løsladelse og tilsyn. Forbundet anfører endvidere, at det med

henblik på at få den dømte ud af kriminalitet bør tilsikres, at denne på

trods af opholdsforbuddet fortsat skal kunne have kontakt til familie, der er

bosat i området, som opholdsforbuddet omfatter.

Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedsche-

fer i Danmark

er tilfreds med, at et opholdsforbud kan fastsættes sådan, at

det gælder på tværs af en eller flere kommuner. Foreningen finder samti-

dig, at der bør være fokus på den dømtes muligheder for resocialisering, og

at muligheden herfor forringes, hvis de ikke må opholde sig i det område,

hvor deres familie og netværk i øvrigt befinder sig.

Som det fremgår af punkt 2.1.3.4 i de almindelige bemærkninger til lov-

forslaget, skal et opholdsforbud som udgangspunkt omfatte den eller de

kommuner, hvor den pågældende lovovertrædelse er begået. Herudover

kan der gives et opholdsforbud i den eller de kommuner, hvor den gruppe

af personer, jf. § 81 a eller den foreslåede § 79 a, stk. 1. 2. pkt., som den

dømte er tilknyttet, opholder sig.

Et opholdsforbud indebærer

at den dømte ikke må færdes eller opholde

sig i et eller flere nærmere afgrænsede områder, hvor den pågældende

lovovertrædelse er begået, eller hvor den gruppe af personer, som den

domfældte er tilknyttet, opholder sig.

Udtrykket »færdes eller opholde sig« skal forstås på samme måde som i

straffelovens § 236, stk. 1, nr. 1, om opholdsforbud for navnlig visse sek-

sualforbrydelser. Færden eller ophold omfatter således enhver fysisk til-

stedeværelse inden for det pågældende område, herunder at passere igen-

nem området. Et opholdsforbud vil således indebære, at den blotte tilste-

deværelse i det pågældende område uden politiets tilladelse vil udgøre en

overtrædelse, selv om der er tale om helt kortvarige ophold.

Det bemærkes i forlængelse heraf, at et opholdsforbud ikke herudover be-

grænser den kontakt, som den dømte kan have til personer, herunder fami-

lie, som er bosat inden for forbudsområdet. Der henvises i øvrigt til be-

mærkningerne nedenfor om forholdet mellem et opholdsforbud og retten til

familieliv i medfør af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions

artikel 8.

Det bemærkes endvidere, at formålet med et opholdsforbud bl.a. er at hol-

de den dømte person fra at opholde sig sammen med den gruppe af perso-

ner, som den pågældende er tilknyttet, og som den pågældendes kriminali-

tet havde en relation til med henblik på at undgå recidiv. Den pågældende

resocialiseres efter Justitsministeriets opfattelse bedst ved ikke at have

kontakt til gruppen.

Justitsministeriet kan i øvrigt henvise til den foreslåede § 79 a, stk. 5,

hvorefter der er mulighed for at få ophævet et opholdsforbud. Som det

fremgår af bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse, vil der ved

vurderingen af, om forbuddet bør ophæves, navnlig skulle lægges vægt på,

om den dømte eksempelvis har gennemført et exit-forløb og har forladt det

kriminelle miljø og i øvrigt ikke har begået ny kriminalitet. Ønsker den

pågældende således at resocialisere sig ved at deltage i et exit-forløb, vil

dette kunne føre til ophævelse af opholdsforbuddet.

For så vidt angår Fængselsforbundets bemærkning om, at et opholdsfor-

bud vil være svært at efterleve og kontrollere, og det på den baggrund vil

være yderst ressourcekrævende for både politi og kriminalforsorg at hånd-

tere i forhold til løsladelse og tilsyn, er det Justitsministeriets vurdering, at

lovforslaget ikke indebærer, at kriminalforsorgen pålægges nye opgaver i

forbindelse med løsladelse og tilsyn. Dette samme gør sig gældende for

politiet, der imidlertid generelt skal forebygge, opklare og efterforske kri-

minalitet.

2.4. Tilladelse til ophold i det område, som opholdsforbuddet omfatter

Det Kriminalpræventive Råd

anbefaler, at den foreslåede tilladelsesord-

ning justeres, så der i forbindelse med ansøgninger om tilladelse til færden

i højere grad, end der er lagt op til, kan inddrages positive forhold såsom

familie, arbejde, foreningsliv mv. med henblik på at reducere risikoen for

recidiv.

Retspolitisk forening

anfører, at et længevarende opholdsforbud kan rejse

spørgsmål om retten til privat- og familieliv efter EMRK artikel 8.

Advokatrådet

opfordrer til, at behandlingen af ansøgninger om tilladelser

tilrettelægges således, at der hurtigt kan træffes en afgørelse. Det anbefales

endvidere, at der gives den pågældende obligatorisk adgang til advokatbi-

stand, ligesom der er mulighed for ved prøvelse af administrative afgørel-

ser efter straffuldbyrdelsesloven.

FTF

finder, at retningslinjerne for, hvornår der kan meddeles tilladelse til

f.eks. at arbejde eller deltage i faglige kurser og ophold i et forbudsområde

er for restriktive.

Som det fremgår af punkt 2.1.4 i de almindelige bemærkninger til lov-

forslaget, har Justitsministeriet overvejet forholdet til Den Europæiske

Menneskerettighedskonvention, og ministeriet vurderer i den forbindelse,

at forslaget kan gennemføres inden for rammerne af konventionen, jf. også

herom ovenfor punkt 2.2.

Som det endvidere fremgår af punkt 2.1.3.7 i de almindelige bemærkninger

til lovforslaget, kan der være særlige tilfælde, hvor en person, der er idømt

et opholdsforbud, har et særligt anerkendelsesværdigt formål med at fær-

des eller opholde sig i det område, som forbuddet vedrører.

I visse tilfælde følger det således af Danmarks internationale forpligtelser,

herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, at der skal være

mulighed for konkret at gøre undtagelse fra et idømt opholdsforbud.

Som anført ovenfor kan politiet efter den foreslåede § 79 a, stk. 3, meddele

konkrete tilladelser til færden eller ophold i et område omfattet af et op-

holdsforbud. Denne tilladelsesordning indebærer, at den pågældende på

forhånd og på eget initiativ skal søge om tilladelse, og at den pågældende

ikke lovligt kan færdes i et område omfattet af et opholdsforbud, før der

måtte være meddelt tilladelse. Der vil i visse sager om ansøgning om tilla-

delse være behov for, at politiet behandler sagen hurtigt, f.eks. i tilfælde af

pludseligt opståede situationer. Politiet bør naturligvis i sådanne tilfælde

give sagsbehandlingen prioritet, således at formålet med ansøgningen ikke

forspildes.

Tilladelsesordningen forudsættes administreret restriktivt, således at der

som udgangspunkt kun meddeles tilladelse, når Danmarks internationale

forpligtelser, herunder EMRK, kræver dette. Den forudsættes endvidere

administreret sådan, at der bl.a. afhængig af konsekvensen af at undlade

at møde op, gives tilladelse til at overholde visse lovbestemte pligter, som

indebærer, at en person skal møde op hos en myndighed mv. eller på et

nærmere angivet sted. Er der tale om, at manglende fremmøde er forbun-

det med en straf, eller er det i øvrigt forbundet med væsentlige retlige kon-

sekvenser, herunder i form af tab af væsentlige rettigheder, som f.eks. ar-

bejdsløshedsdagpenge, forudsættes det, at der meddeles tilladelse. Som

eksempel kan endvidere nævnes pligten til at møde som tiltalt i en straffe-

sag. Justitsministeriet finder ikke grundlag for en mindre restriktiv tilla-

delsesordning, ligesom ministeriet ikke finder grundlag for, at der gives

den pågældende obligatorisk adgang til advokatbistand.

For så vidt angår Retspolitisk Forenings bemærkning om opholdsforbud-

dets betydning for den dømte i forbindelse med en eventuel flytning til en

ny kommune henvises til bemærkningerne ovenfor i relation til bemærk-

ningen fra Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmar-

kedschefer i Danmark om merudgifter for kommunerne.

Datatilsynet

bemærker, at det følger af persondatalovens § 57, at der ved

udarbejdelse af bl.a. bekendtgørelser, der har betydning for beskyttelse af

privatlivet i forbindelse med behandling af personoplysninger, skal ind-

hentes en udtalelse fra Datatilsynet. Tilsynet forudsætter i den forbindelse,

at en sådan udtalelse vil blive indhentet i forbindelse med udstedelse af

bekendtgørelse om tilladelsesordningen i stk. 3 i medfør af den foreslåede

§ 79 a, stk. 6, hvis denne vil få betydning for beskyttelse af privatlivet i

forbindelse med behandling af personoplysninger.

2.5. Ophævelse af et opholdsforbud

Advokatrådet

Institut for Menneskerettigheder

anbefaler, at der

skabes uhindret eller regelmæssig adgang til domstolsprøvelse af et idømt

opholdsforbud. Det anføres, at dette navnlig bør være gældende ved lang-

strakte forbud, der først bliver virksomme efter mange års afsoning, og

hvor de faktiske forhold kan have ændret sig.

Fængselsforbundet

finder det også ønskeligt med mere lempelige mulig-

heder for at få ophævet et opholdsforbud før tid, herunder hvis gruppen,

som kriminaliteten havde relation til, opløses eller opholder sig et andet

sted end forbudsområdet, eller hvis den dømte forlader miljøet via et exit-

forløb.

Det Kriminalpræventive Råd

anbefaler, at der ydes en særlig indsats for

at understøtte, at den løsladte kan forlade bande- og rockermiljøet, herun-

der gennem exit-forløb. Rådet anfører i den forbindelse, at en understøt-

tende indsats er særlig vigtig i tilfælde, hvor den løsladte ikke har mulig-

hed for at få hjælp af positive ressourcepersoner i det tidligere lokalmiljø.

Den dømte kan ifølge den foreslåede § 79 a, stk. 5, 1. pkt., 3 år efter løsla-

delsen forlange, at anklagemyndigheden indbringer spørgsmålet om op-

holdsforbuddets opretholdelse for retten. Efter den foreslåede § 79 a, stk.

5, 2. pkt., kan justitsministeren tillade, at nødvendigheden af opholdsfor-

buddets fortsatte opretholdelse indbringes for retten tidligere end 3 år

efter løsladelsen.

Som det fremgår af punkt 2.1.3.6 i de almindelige bemærkninger, skal der

ved vurderingen af, om forbuddet bør ophæves, navnlig lægges vægt på,

om den dømte eksempelvis har gennemført et exit-forløb og har forladt det

kriminelle miljø og i øvrigt ikke har begået ny kriminalitet. Det er endvide-

re på baggrund af høringen præciseret i lovforslaget, at der vil kunne læg-

ges vægt på, at gruppen, som den pågældende var tilknyttet, ikke længere

eksisterer, uden at den er erstattet af en ny gruppe, idet dette dog ikke i sig

selv kan føre til ophævelse.

Det bemærkes i øvrigt, at politiet kan meddele konkrete tilladelser til fær-

den eller ophold i et område omfattet af et opholdsforbud, hvis det af sær-

lige grunde må anses for beføjet, og at tilladelsesordningen forudsættes

administreret således, at der træffes afgørelse om at meddele tilladelse,

når Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK, kræver dette.

Justitsministeriet har på den baggrund ikke fundet anledning til at foretage

ændringer i adgangen til at forlange et idømt opholdsforbud prøvet ved

domstolene.

Justitsministeriet finder på baggrund af Det Kriminalpræventive Råds an-

befaling om, at der ydes en særlig indsats for at understøtte, at den løslad-

te kan forlade bande- og rockermiljøet, herunder gennem exit-forløb, an-

ledning til at bemærke, at regeringen i forbindelse med de kommende sats-

puljeforhandlinger foreslår flere initiativer til en samlet styrkelse af exit-

indsatsen. Det drejer sig bl.a. om bedre identifikationsredskaber til myn-

dighederne, iværksættelse af et pilotprojekt i form af et adfærdsændrende

program, samt udarbejdelse af informationsmateriale til indsatte, ansatte

m.fl., som bl.a. skal hindre mytedannelser om det at forlade de kriminelle

miljøer. Regeringen ønsker derved at målrette og styrke exit-indsatsen og

prioritere ressourcerne rigtigt, så flere gennemfører exit-forløb succes-

fuldt.

3. Stramning af optjeningsprincippet for børneydelse mv.

3.1. Generelt om lovforslaget

Børnerådet, Dansk Flygtningehjælp, Retspolitisk Forening, Rådet for

Etniske Minoriteter

Socialpædagogerne

er kritiske over for en

stramning af optjeningsprincippet, da forslaget vil komme til at medføre en

reduktion i rådighedsbeløbet for en lang række familier, som for en stor

dels vedkommende allerede udgør en økonomisk og socialt udsat gruppe.

Rådet for Etniske Minoriteter

henviser i øvrigt til deres høringssvar fra

31. juli 2015 vedrørende L 7 (Forslag

til lov om ændring af lov om børne-

tilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag og lov om en børne- og

ungeydelse (Genindførelse af optjeningsprincippet for ret til børnetilskud

og børne- og ungeydelse for flygtninge m.v.), fremsat den 3. juli 2015 af

skatteministeren).

Rådet var i høringssvaret fra 2015 kritiske over for gen-

indførelsen af optjeningsprincippet og skærper nu kritikken under henvis-

ning til, at optjeningsprincippet skærpes.

Med lovforslaget skærpes optjeningsprincippet for børne- og ungeydelsen

og børnetilskud, som er tillægsydelser. Som det fremgår af kommentaren

til punkt 3.3. nedenfor om forhold til grundloven og Danmarks internatio-

nale forpligtelser, vil borgeren fortsat have ret til grundlæggende forsør-

gelsesydelser og andre ydelser, herunder behovsbestemte enkeltydelser

efter lov om aktiv socialpolitik i den periode, som omfatter den 6-årige

optjeningsperiode.

Herudover finder 225-timers reglen efter lovforslaget først anvendelse for

ægtefæller, som modtager integrationsydelse, og som har forsørgelsespligt

over for et barn, når der er optjent ret til fuld børne- og ungeydelse.

3.2. Administrative og økonomiske konsekvenser

Udbetaling Danmark

gør opmærksom på en række administrative konse-

kvenser ved at indføre lovforslaget, herunder at Udbetaling Danmark som

følge af overgangsbestemmelsen systemmæssigt skal kunne håndtere både

det nye optjeningsprincip på 6 år og det tidligere 2 årige optjeningsprincip

frem til 2020. Herudover gør Udbetaling Danmark opmærksom på, at det,

at flere sager vil blive omfattet af EF-forordningen 883/2004 om koordine-

ring af sociale sikringsordninger, vil medføre, at sagsbehandlingstiden vil

blive øget i flere sager. Udbetaling Danmark gør endvidere opmærksom

på, at SKAT skal kunne levere de relevante oplysninger efter begge optje-

ningsprincipper til brug for Udbetaling Danmarks administration af optje-

ningsprincippet for børne- og ungeydelsen frem til den 1. januar 2020,

hvorefter alene det 6-årige optjeningsprincip finder anvendelse. Endelig

bemærker Udbetaling Danmark, at idet lovforslaget forventes at træde i

kraft pr. 1. januar 2018, påbegynder Udbetaling Danmark arbejdet med

systemudviklingen forud for lovens vedtagelse for at kunne administrere

efter loven ved dens ikrafttrædelse. Udbetaling Danmark har gjort op-

mærksom på, at omkostningerne hermed skal dækkes uanset om loven

vedtages.

For så vidt angår de administrative og økonomiske konsekvenser henvises

til lovforslagets punkt 3. Lovforslaget vurderes at medføre merudgifter for

SKAT til systemudvikling på 0,1 mio. kr. årligt i 2018-2022. Lovforslagets

økonomiske og administrative konsekvenser skal i øvrigt forhandles med

de kommunale parter.

3.3. Forholdet til grundloven og Danmarks internationale forpligtelser

Institut for Menneskerettigheder

anbefaler, at der for så vidt angår for-

slaget om at stramme optjeningsprincippet for at opnå ret til børne- og un-

geydelse og børnetilskud i lovforslagets bemærkninger redegøres for for-

holdet til grundloven og Danmarks internationale forpligtelser. Instituttet

henviser bl.a. til, at Højesteret i en dom fra 2012 har fastslået, at grundlo-

vens § 75, stk. 2, indebærer, at der er en nedre grænse for offentlige ydel-

ser, og at der er adgang til at få prøvet, om denne grænse er overskredet

ved domstolene. Ifølge dommen gælder dette krav om et eksistensmini-

mum også for udlændinge. Instituttet henviser også til, at lovforslaget vil

ramme danskere og udlændinge forskelligt, og at der er en risiko for, at

lovforslaget vil være udtryk for indirekte diskrimination. I forhold til

spørgsmålet, om den forskelsbehandling, lovforslaget er udtryk for, er lov-

lig, skal det vurderes, om forskelsbehandlingen er saglig og proportional.

Lovforslaget indeholder imidlertid ikke nogen begrundelse for forskelsbe-

handlingen.

Dansk Flygtningehjælp

anfører, at optjeningsprincipper for flygtninge i

forhold til disse ydelser rejser problemer i forhold til internationale kon-

ventioner, herunder Flygtningekonventionens artikel 23 og 24.

SOS mod Racisme

bemærker, at de skærpede optjeningsregler udgør en

overtrædelse af lov om etnisk ligebehandling, Flygtningekonventionen,

Racediskriminationskonventionen, Den Internationale Konvention om

Økonomiske, Sociale og Kulturelle Rettigheder og Børnekonventionen.

Retspolitisk forening

finder, at forslaget forekommer unødigt diskrimine-

rende over for indrejste udlændinge, der ikke kommer fra et EU/EØS-land.

Grundlovens § 75, stk. 2, indebærer, at det påhviler staten at sikre et eksi-

stensminimum for personer, der opholder sig mere end rent midlertidigt i

Danmark, og hvis forsørgelse ikke påhviler andre, dog mod at underkaste

sig de forpligtelser, som loven herom påbyder. Domstolene kan prøve, om

borgernes ret til forsørgelse er opfyldt, jf. herved Højesterets dom af 15.

februar 2012 (Starthjælpsdommen), der er trykt i UfR 2012, side 1761. I

sagen vurderede Højesteret, at en flygtning, som fik introduktionsydelse

(svarende til SU-satsen) og en række enkeltstående ydelser mv., fik den

hjælp fra det offentlige, som han havde krav på efter grundlovens § 75, stk.

Justitsministeriet, Skatteministeriet og Beskæftigelsesministeriet vurderer,

at den foreslåede stramning af optjeningsprincipperne for ret til børne- og

ungeydelse og børnetilskud kan gennemføres inden for rammerne af

grundlovens § 75, stk. 2. Ministerierne lægger vægt på, at børne- og unge-

ydelse og børnetilskud er tillægsydelser og ikke grundlæggende forsørgel-

sesydelser. Personer omfattet af forslaget vil således fortsat have ret til

grundlæggende forsørgelsesydelser og andre ydelser, herunder behovsbe-

stemte enkeltydelser efter lov om aktiv socialpolitik. Ministerierne lægger

også vægt på, at 225-timers reglen først finder anvendelse for ægtefæller,

som modtager integrationsydelse, og som har forsørgelsespligt over for et

barn, når der er optjent ret til fuld børne- og ungeydelse. Der er desuden

alene tale om en forlængelse af gældende optjeningsprincip.

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention giver ikke som sådan en

ret til at modtage sociale ydelser mv. Det følger dog af konventionens arti-

kel 14 sammenholdt med artikel 1 i 1. Tillægsprotokol, at staterne er for-

pligtet til ikke at forskelsbehandle personer i sammenlignelige situationer

med hensyn til modtagelse af sociale ydelser, medmindre forskelsbehand-

lingen er sagligt begrundet og proportional. Lovforslaget forlænger som

anført gældende optjeningsprincip for ret til børne- og ungeydelse og bør-

netilskud. Forud for vedtagelsen af lov nr. 1609 af 22. december 2010,

hvorved optjeningsprincippet blev indført, blev det vurderet, at ordningen

var forenelig med Danmarks internationale forpligtelser. Der henvises

herom til Skatteministeriets kommentarer til Dansk Flygtningehjælps hø-

ringssvar vedrørende lovforslag nr. L 79 af 17. november 2010, jf. bilag

16 (Skatteudvalget) til lovforslag nr. L 79 af 17. november 2010. Justits-

ministeriet, Skatteministeriet og Beskæftigelsesministeriet vurderer på den

baggrund, at forlængelsen ikke rejser spørgsmål i forhold til artikel 14

sammenholdt med artikel 1 i 1. Tillægsprotokol.

4. Sammenhæng mellem forslaget om opholdsforbud og en stramning

af optjeningsprincippet for børne- og ungeydelsen mv.

Børnerådet

anfører, at undersøgelser og forskning i risikofaktorer for ud-

vikling af kriminel adfærd blandt andet peger på familiens socioøkonomi-

ske forhold og en opvækst i relativ fattigdom som betydningsfulde for ud-

vikling af senere kriminel adfærd, og rådet finder det således paradoksalt,

at forslaget optræder sammen med andre initiativer, som netop har til hen-

sigt at modvirke rocker- og bandekriminalitet.

SOS mod Racisme

er enig med Børnerådet i, at stramningen af optje-

ningsprincippet vil bidrage til, at flere børn i nytilkomne familier får ringe-

re opvækstforhold, hvilket skaber grobund for, at disse børn og unge ud-

vikler kriminel adfærd. SOS mod Racisme finder det i øvrigt kritisabelt, at

forslaget om at stramme optjeningsreglerne ikke ses at have noget formål

udover at spare penge ved at forringe levevilkårene for især nytilkomne

flygtningebørn.

Retspolitisk forening

finder det kritisabelt, at forslaget om stramning af

optjeningsprincippet indgår i lovforslaget, da det intet har at gøre med lov-

forslagets hovedsigte om rocker- og bandekriminalitet.

Rådet for Etniske Minoriteter

henviser til

–

og tilslutter sig

–

hørings-

svaret fra Børnerådet. Rådet for Etniske Minoriteter foreslår

–

såfremt man

insisterer på at finansiere pakken ved at skære i udgifterne til børneydelser

–

at man i stedet regulerer bundfradraget i § 1 a i lov om børne- og unge-

ydelse.

Det er en vigtig prioritet for regeringen at styrke indsatsen mod rocker - og

bandekriminalitet. Regeringen indgik som ovenfor anført sammen med

Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet den 24. marts 2017 en politisk

aftale om en ny rocker- og bandepakke (Bandepakke III). Med lov nr. 672

af 8. juni 2017 om ændring af straffeloven, lov om forbud mod ophold i

bestemte ejendomme og lov om fuldbyrdelse af straf mv. (Styrket indsats

mod rocker- og bandekriminalitet mv.) og lov nr. 653 af 8. juni 2017 om

forbud mod anvendelse af bestemte ejendomme som samlingssted for en

gruppe blev en række initiativer fra Bandepakke III vedtaget af Folketin-

get. Formålet med dette lovforslag er at styrke indsatsen mod rocker- og

bandekriminalitet yderligere ved at gennemføre bandepakkens initiativ om

et opholdsforbud.

Det fremgår af aftalen, at partierne bag aftalen ikke vil se passivt til, mens

rockere og bander begår rå og skruppelløs kriminalitet. Med den nye afta-

le skal der sættes hårdt mod hårdt. Målet er klart: Borgernes tryghed og

sikkerhed skal sikres. Rockernes og bandernes rå og hensynsløse adfærd

skal mødes med hårdere straffe, der utvetydigt viser samfundets afstandta-

gen, og de skal holdes i fængslerne så længe som muligt, så de ikke kan

chikanere, true og skyde på almindelige borgere. Det skal have vidtræk-

kende og omfattende konsekvenser, hvis man vender fællesskabet ryggen

for at blive rocker eller medlem af en bande.

Der er behov for midler til at gennemføre den aftalte bandepakke, og afta-

lepartierne har på den baggrund aftalt at finansiere pakken delvist ved at

stemme for en ændring af lov om en børne- og ungeydelse samt lov om

børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag med virkning fra

2018. Ændringen indebærer en stramning af optjeningsprincippet for bør-

ne- og ungeydelse mv., så det nuværende krav om tilknytning til Danmark

for at opnå ret til de fulde ydelser strammes ved, at optjeningsperioden på

2 års bopæl eller beskæftigelse inden for de seneste 10 år hæves til 6 år.

5. Lovforslaget i forhold til lovudkastet

Der er i det fremsatte lovforslag foretaget visse ændringer af sproglig, lov-

teknisk og redaktionel karakter i forhold til det udkast, som har været sendt

i høring. Der er endvidere foretaget en række præciseringer og tilføjelser

til bemærkningerne i lovudkastet.

Herudover adskiller det fremsatte lovforslag sig fra det udkast, som har

været i høring, på følgende måde.

Det foreslås, at ”færdes” udgår af den foreslåede § 79 a, stk. 2, in fine.

Det foreslås, at hjemlen til at straffe en overtrædelse af et opholdsforbud

indsættes i straffelovens § 124 a i stedet for i den foreslåede § 79 a.

Forslagene om ændringer af våbenloven og vagtvirksomhedsloven er

udgået af lovforslaget og vil blive fremsat særskilt.

Det var foreslået i den udgave af lovforslaget, som har været sendt i

høring, at visse lovbestemte pligter om at møde op på et bestemt sted inden

for forbudsområdet skulle falde uden for opholdsforbuddets anvendelses-

område, således at sådanne pligter kunne udfyldes uden at komme i kon-

flikt med forbuddet. Af lovtekniske årsager er der i bemærkningerne fore-

taget ændringer, der indebærer, at der skal søges om tilladelse til at opfylde

disse lovbestemte pligter. Det forudsættes i den forbindelse, at der medde-

les tilladelse til at opfylde lovbestemte pligter, hvis manglende fremmøde

er forbundet med en straf, eller det i øvrigt er forbundet med væsentlige

retlige konsekvenser, herunder i form af tab af væsentlige rettigheder

Det foreslås, at der foretages en evaluering af ordningen med opholds-

forbud, når ordningen har været i kraft i fire år i stedet for tre år.

Det foreslås i lyset af Danmarks EU-retlige forpligtelser, at der indsæt-

tes et nyt stykke i § 5 a i børnetilskudsloven. Den foreslåede bestemmelse

fastslår, at optjeningsprincippet i lovens § 5 a, stk. 1 og 2, vedrørende bør-

netilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag ikke gælder for borgere

fra EU, EØS eller Schweiz, i det omfang disse efter EU-retten er berettige-

de til ydelsen.

Det foreslås at sammenskrive overgangsbestemmelserne i lovforslagets

§ 4, stk. 3 og 4, for børne- og ungeydelsen og børnetilskud.