BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 76: Fem redegørelser om manglende indsats for kontanthjælpsmodtagere, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del Bilag 76
Offentligt

Beskæftigelses- og

Socialforvaltningen

Ledelsessekretariatet

Politik, Jura og Strategi

Odense Kommunes redegørelse vedr. manglende indsats over for

aktivitetsparate kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere

Tolderlundsvej 2, 9. sal

5000 Odense C

www.odense.dk

Baggrund

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen har d. 18. august 2017 anmodet

Borgmester Peter Rahbæk Juel om en redegørelse for den manglende indsats

over for de aktivitetsparate kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere i

Odense.

Beskæftigelsesministerens henvendelse bygger på STARs udsendte opgørelse fra

d. 23. juni 2017 over andelen af aktivitetsparate kontanthjælps- og

uddannelseshjælpsmodtagere, der ikke har modtaget et aktivt tilbud eller

mentorstøtte i det seneste år.

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen giver nedenfor en redegørelse for Odenses

beskæftigelsestal for disse målgrupper.

DATO

19. september 2017

REF.

APNEU

Aktivitetsparate kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen er klar over, at forvaltningen igennem

længere tid har haft vanskeligheder med at sikre, at aktivitetsparate kontanthjælps-

og uddannelseshjælpsmodtagere er aktive i beskæftigelsessystemet. Denne

problemstilling har både Revisionsberetningen for 2016 og forvaltningens eget

ledelsestilsyn allerede peget på.

Det er således kendte problemstillinger, som Beskæftigelses- og

Socialforvaltningen præsenteres for i STARs opgørelse fra d. 23. juni 2017.

Monitorering af udviklingen

Med denne problemstilling in mente har Beskæftigelses- og Socialforvaltningen

valgt løbende at monitorere udviklingen i aktiviteten for disse målgrupper. Den

seneste opgørelse er foretaget i 36 i september 2017, se figur 1. Opgørelsen er

baseret på baggrund af forvaltningens tal i Fasit

–

og er dermed ikke baseret på

DREAM-tal, som STARs sin opgørelse bygger sin på.

1/5

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 76: Fem redegørelser om manglende indsats for kontanthjælpsmodtagere, fra beskæftigelsesministeren

Figur 1. Andelen af aktivitetsparate kontanthjælps- og uddannelsesmodtagere med mere

end 1 års anciennitet fordelt på om borgerne har modtaget aktiv indsats eller mentorstøtte

indenfor det seneste år

Kilde: Opgørelsen er foretaget ud fra Beskæftigelses- og Socialforvaltningens egne beregninger og tal i

Fasit.

Som det fremgår af figur 1. er der siden begyndelsen af 2017 sket en stigning i

andelen af kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere, der har modtaget en

aktiv indsats eller mentorstøtte i det seneste år. I uge 1 i 2017 har 47,6 pct. af

borgerne været i aktivitet, og dette tal er steget til 53,9 pct. i uge 36 2017.

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen vil fremadrettet fortsætte monitoreringen af

området, for at sikre at udviklingen fortætter i det positive aktivitetsspor.

Beskæftigelses- og Socialforvaltningens vurdering af situationen

Det er Beskæftigelses- og Socialforvaltningens vurdering, at de primære årsager til

den aktuelle situation med så stor en andel af passive kontanthjælps- og

uddannelseshjælpsmodtagere skal findes i kombinationen af følgende:

•

Reformpres på beskæftigelsesområdet

Stort sagspres udfordrer reformimplementering

En presset økonomi i forvaltningen

Reformpres på beskæftigelsesområdet

Beskæftigelsesområdet har i perioden 2011-2015 været underlagt en lang række

større reformer på bl.a. kontanthjælps-, sygedagpenge- og

førtidspensionsområdet. Disse gennemgribende reformer har alle haft til formål at

bidrage til at øge antallet af borgere i beskæftigelse. Beskæftigelses- og

Socialforvaltningen har i denne årrække således skulle sikre udmøntningen af

disse komplekse og regeltunge reformer.

Stort sagspres udfordrer implementeringen af nye reformer

På grund af et stigende sagspres i de seneste år, har det ikke været muligt for

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen at følge intentionerne i de forskellige

2/5

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 76: Fem redegørelser om manglende indsats for kontanthjælpsmodtagere, fra beskæftigelsesministeren

reformer på beskæftigelsesområdet. Dette har bl.a. resulteret i afholdelse af færre

samtaler, og at færre borgere som følge derfor er kommet i indsats eller aktivitet.

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen har således haft udfordringer med at

imødekomme de forskellige beskæftigelsesreformers krav om:

•

Mange jobrettede samtaler (Beskæftigelsesreformen)

Virksomhedsrettede samtaler og indsatser (Beskæftigelsesreformen)

Tidlig intensiv og tværfaglig indsats (Beskæftigelsesreformen)

Ingen parkering på offentlige ydelser

Dette krydspres mellem et stigende sagspres og mange nye reformer på

beskæftigelsesområdet har udfordret målsætningen om en høj kvalitet i

sagsbehandlingen

–

herunder rettidig indkaldelse til 1. samtale.

Beskæftigelses– og Socialforvaltningen har løbende iværksat forskellige tiltag og

har løbende orienteret Beskæftigelses- og Socialudvalget om bl.a. udfordringer

med lovmedholdeligheden.

En presset økonomi i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen

Økonomien i Odense Kommune har været udfordret de seneste år. Alle områder i

kommunen har derfor været underlagt årlige besparelseskrav, og

beskæftigelsesområdet har også måtte holde for. Besparelserne har medført

reduktioner i bemandingen på beskæftigelsesområdet i en periode, der samtidig

har været kendetegnet ved et væsentligt reformpres. En del af de økonomiske

udfordringer er søgt håndteret via interne omprioriteringer, men det samlede

billede af en økonomi under pres med neddroslet aktiveringsindsats som

konsekvens, har ikke ændret sig væsentligt de seneste år.

Situationen er dog bedret betydeligt fra 2017, idet Odense Byråd har besluttet at

opprioritere beskæftigelsesindsatsen med ekstra 10 mio. kr. årligt fra 2017 og frem.

Herudover har Odense Byråd besluttet at lukke og omlægge mindre effektfulde

aktiveringsindsatser med henblik på at frigive små 50 mio. kr. årligt til afholdelse af

flere samtaler med de ledige kombineret med virksomhedsrettede indsatser.

Odense Kommune vil, med et budget på over 100 mio. kr. årligt, også fremadrettet

prioritere indsatser over for de ledige først og fremmest gennem individuelle

jobrettede samtaler, der tager udgangspunkt i den lediges situation. Med andre ord

det ”samtalen

som indsats” kombineret med virksomhedsrettede tiltag, der skal

få de ledige i beskæftigelse i Odense

Som det fremgår af figur 2. matcher Odense Kommune i 2017 for første gang i

flere år det generelle 6 by-udgiftsniveau når det kommer til at drive jobcentret. Det

skyldes i høj grad en lokal politiske prioritering i Odense, der giver mulighed for

ansættelse af flere ”varme hænder” såsom jobkonsulenter,

virksomhedskonsulenter mv.

3/5

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 76: Fem redegørelser om manglende indsats for kontanthjælpsmodtagere, fra beskæftigelsesministeren

Figur 2. Jobcentre (administration) pr. fuldtidsydelsesmodtager (Service)

Note: *Indeholder alle ydelsesmodtager med undtagelse af Førtidspension og Efterløn

** Tallene er baseret på budget 2017 for 6-byerne og korrigeret budget 2017 for Odense

Økonomien vil vokse yderligere efterhånden, som investeringerne igangsættes og

dermed påvirke ovenstående graf for Odense. Det forventes i den forbindelse, at

Odense fremadrettet i langt højere grad end tidligere vil matche det generelle 6-by

niveau for tildeling af økonomi til beskæftigelsesområdet.

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen nye indsatsomlægning

For at håndtere disse udfordringer som Beskæftigelses- og Socialforvaltningen

oplever med høj ledighed og alt for mange passive borgere i

beskæftigelsessystemet

–

har forvaltningen igangsat en større omlægning.

Igennem tre faser har Beskæftigelses– og Socialforvaltningen iværksat en lang

række tiltag, der skal sikre fokus på kerneopgaven om flere borgere i job og

uddannelse

–

herunder sikre virksomhedsrettet aktivitet, øget kvalitet i

sagsbehandlingen og lovmedholdelighed.

Resultatet er

”Den nye indsatsomlægning”

fra foråret 2017, der er en større

omlægning, investering og genopretning af beskæftigelsesindsatsen i Odense

Kommune. Med dette udgangspunkt bygger Beskæftigelses- og

Socialforvaltningen sin nye kerneindsats for alle ledige borgere på disse elementer:

•

Jobrettede samtaler med fokus på progression mod job eller uddannelse

Virksomhedsrettede indsatser

Individuelle, supplerende indsatser

Borgere skal altid have kontakt

Derudover skal beskæftigelsesindsatsen altid tilrettelægges inden for rammerne af

nedenstående principper:

1. Vi konstruerer ikke en virkelighed

–

indsatsen foretages i rigtige

virksomheder og på rigtige uddannelsesinstitutioner

2. Virksomhedsrettede indsatser i alt

4/5

BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 76: Fem redegørelser om manglende indsats for kontanthjælpsmodtagere, fra beskæftigelsesministeren

3. Samtalen er indsatsen for de jobparate

4. For de ikke-jobparate (aktivitetsparate): Kerneindsats (Jobrettede samtaler

og virksomhedsrettede indsatser) + evt. målrettet supplerende indsatser

5. Uddannelse og opkvalificering af ledige skal hægtes op på et

virksomhedsbehov

Byrådet investerer i nedbringelse af ledigheden

I juni 2017 besluttede Odense Byråd at afsætte yderligere 72 mio. kr. til

investeringsprojekter, der skal nedbringe ledigheden på tværs af

beskæftigelsesområdets målgrupper. Investeringen følger hovedsporene i

indsatslægningen med samtaler og de virksomhedsrettede indsatser om

omdrejningspunkt. Som konsekvens af indsatsomlægningen og investeringerne, er

det Beskæftigelses- og Socialforvaltningens forventning at kunne ansætte

yderligere jobrådgivere med henblik på en intensiveret beskæftigelse og herunder

hyppigere kontakt med ledige borgere.

Vi står på den evidensbaserede viden!

Beskæftigelses- og Socialforvaltningens omlægning af den nuværende

beskæftigelsesindsats er baseret på tilgængelig evidensbaseret viden. STAR,

forskning, Carsten Koch-udvalgets anbefalinger, analyser og de seneste års

reformer af beskæftigelsesindsatsen peger entydigt på, at jobrettede samtaler

kombineret med virksomhedsrettede indsatser har den største positive effekt på

ledigheden for alle målgrupper.

Alt peger således på, at Beskæftigelses- og Socialforvaltningens

indsatsomlægning og nye tilgang til de ledige borgere er den rigtige og mest

effektfulde vej at gå. Men det er en proces, der tager tid og som kræver en stor

arbejdsindsats og vedholdenhed for alle niveauer i forvaltningens organisation

–

som vil kræve et anderledes og mere proaktivt samarbejde med byens

virksomheder. Beskæftigelses- og Socialforvaltningen er imidlertid overbevist om,

at dette er den rette kurs for at kunne yde en effektiv beskæftigelsesindsats til gavn

for borgere og virksomheder i Odense Kommune.

5/5