Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del Bilag 73
Offentligt
1822712_0001.png
NOTAT
November 2017
Forskningsprojekterne Biobrand og Epibrand
Dette notat gennemgår resultaterne af projekterne Biobrand og Epibrand om dan-
ske brandmænds mulige risici ved arbejdet. Projekterne gennemføres af henholds-
vis NFA og Kræftens Bekæmpelse, og gennemføres med forskellige metoder for at
belyse risikoen for kræft og hjertekarsygdomme.
Der foreligger 6 videnskabelige artikler, hvoraf tre er godkendt gennem internatio-
nalt peer review og publiceret. De øvrige tre artikler er indsendt til peer review,
men afventer godkendelse og publicering.
Undersøgelsernes design
Biobrand er et såkaldt kontrolleret biomonitoreringsforsøg, hvor værnepligtige, der
var under uddannelse til røgdykker hos Beredskabsstyrelsen og 22 brandmænd blev
undersøgt via blod- og urinprøver.
Den anden undersøgelse, Epibrand, er en registerundersøgelse baseret på en histo-
risk kohorte på mere end 11.000 danske brandmænd. Her sammenlignes brand-
mænds sygelighed og dødelighed med den danske baggrundsbefolkning (kræft), en
tilfældig stikprøve blandt mandlige arbejdstagere og ansatte i Forsvaret.
Resultater
De første to artikler fra Biobrand viste, at de personlige værnemidler beskytter
effektivt mod indånding af partikler. Dog er der udsættelse for indånding af partik-
ler, når personer, i forbindelse med røgdykkerkurser, tager røgdykkerudstyret af i
zoner, der anses for sikre. Der blev også fundet en udsættelse for tjærestoffer på
huden og forhøjet udskillelse af tjærestoffer i urin, hvilket viser et betydeligt optag
af tjærestoffer.
Der foreligger nu også publicerede resultater af Epibrands epidemiologiske under-
søgelse af brandmænds kræftrisiko.
Resultater om kræftrisikoen
I de publicerede resultater fra Biobrand projektet påvises øget niveau af DNA-
skader hos deltagerne i brandslukningskurset. DNA-skader kan være en indikator
på øget kræftrisiko.
I Epibrand projektet blev der fundet en mindre øget risiko for prostata-, testikel- og
modermærkekræft ved sammenligninger med den generelle befolkning. Denne
forhøjede risiko forsvandt imidlertid, når brandmænd blev sammenlignet med an-
satte i Forsvaret. Dette peger på, at brandmænd og ansatte i Forsvaret kan være
udsat for de samme arbejdsmiljøpåvirkninger og/eller deler de samme livsstilsfak-
torer. Derfor foreslår projektgruppen, at fremtidige studier også fokuserer på andre
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 73: Invitation til teknisk gennemgang af resultaterne fra forskningsprojekterne om brandmænds udsættelse for partikler den 17. januar 2018, fra beskæftigelsesministeren
arbejdsmiljøpåvirkninger end røg samt livsstilsfaktorer, der potentielt kan påvirke
brandmænds risiko for kræft.
Resultater om risiko for hjerkarsygdomme
For hjertekarsygdom påvises i Biobrand projektet en sammenhæng mellem delta-
gelse i røgdykkerkurset og påvirkninger af hjertekarsystemet.
De endnu ikke publicerede resultater af Epibrand projektet viser, at den overordne-
de risiko for hjertekarsygdom og de mest hyppige hjertekar-udfald var øget blandt
danske brandmænd. Denne risiko kan potentielt også være forårsaget af andre ar-
bejdsmiljøpåvirkninger end røg samtidig med, at det ikke kan udelukkes, at livstils-
faktorer også kan have bidraget til denne forøgede sygelighed blandt danske
brandmænd.
Resultater om dødelighed
De endnu ikke publicerede resultater fra Epibrand projektet viser, at danske
brandmænd havde en lavere dødelighed end stikprøven af lønmodtagere og ansatte
i forsvaret, herunder af hjertekarsygdom, mens den overordnede dødelighed af
kræft var nogenlunde som i de udvalgte sammenligningsgrupper.
Forebyggelse, som kræver opfølgning med nye målinger af indholdsstoffer i
blod og urin
Biobrand viste, at de personlige værnemidler beskytter effektivt mod indånding af
partikler ved brandslukningen.
Men når brandmænd tager røgdykkerudstyret af, i de såkaldte ’sikre zoner’, kan de
indånde partikler og få sod på huden. Det er muligt at forbedre de ’sikre zoner’ ved
at ændrede arbejdsgange så sod- og partikelpåvirkningen kan nedsættes. Der kan
være tale om at ændre på den måde udstyret tages af og på og sikre bedre ventilati-
on og rengøring. Disse forbedringer skal udformes sammen med Beredskabsstyrel-
sen.
Ved kontrolmålinger kan det vurderes, om forebyggelsesforanstaltningerne virker
efter hensigten. NFA kan sammen med Beredskabsstyrelsen gennemføre opfølg-
ningen. Der skal findes finansiering til undersøgelsen.
2