Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del Bilag 7
Offentligt
1797589_0001.png
NOTAT
19. april 2017
Ligestillingsvurdering af lov om indretning m.v. af visse
produkter
J.nr. 20165000647
SD, Byggeri og teknik (SBT)
BFL
Baggrund for loven
Lovforslaget har til formål at opdatere, tilpasse og fremtidssikre den danske gen-
nemførelse af en række EU-regler med krav om produktsikkerhed for de produkter,
der er omfattet af loven, samt håndhævelsen af kravene i Danmark.
Lovforlaget lægger op til at ændre lovens anvendelsesområde, således at indholdet
kan rumme de kommende ændringer på området i forhold til formen, fx at direkti-
ver bliver til forordninger, eller at et område, der p.t. er reguleret i ét direktiv, bli-
ver opdelt på flere direktiver eller forordninger o.l.
Derudover lægger lovforslaget op til en række konsekvensrettelser i kontrolbe-
stemmelserne som følge af ændringer i direktiver og forordninger på området.
Lovforslagets formål
Lovforslaget skal konsekvensrette lov om indretning m.v. af visse produkter på
baggrund af vedtagelsen af to nye EU-forordninger, hvis indhold indtil nu har væ-
ret reguleret i direktiver Samtidig sikres det, at fremtidige ændringer af regulerings-
formen (forordning eller direktiv) og mindre indholdsmæssige ændringer kan
rummes inden for lovens område.
Den primære målgruppe for lovforslaget
Lovforslaget retter sig primært mod fabrikanter, importører og distributører af ma-
skiner, elevatorer, trykbærende udstyr, tovbaneanlæg til personbefordring, person-
lige værnemidler m.v.
De sekundære målgrupper for lovforslaget
De sekundære målgrupper er arbejdsmarkedets parter og borgerne i øvrigt.
Samlet vurdering
Da lovforslaget regulerer, hvilke produkter loven finder anvendelse på og hvad
kontrolmyndigheden kan træffe afgørelse om, er der alene tale om regulering af
pligterne i forhold til indretningen m.v. af produkter og ikke i forhold til personer.
Arbejdstilsynet vurderer, at de berørte grupper i et ligestillings- og kønsperspektiv
ikke påvirkes af lovforslaget.
Arbejdstilsynet har derfor ikke foretaget en detaljeret opgørelse af antallet af de
berørte personer og deres kønsfordeling i anledning af lovforslaget.