Beskæftigelsesudvalget 2017-18, Retsudvalget 2017-18, Skatteudvalget 2017-18
BEU Alm.del Bilag 69, REU Alm.del Bilag 68, SAU Alm.del Bilag 66
Offentligt
1820978_0001.png
NOTAT
Afrapportering af myndighedsindsatsen for ordnede
forhold (social dumping) 2012
2. kvartal 2017
September 2017
Baggrund
J.nr. 20175100525
SBT/DOH
Siden 2012 har der været afsat midler til at styrke indsatsen over for social dum-
ping. Der blev med
finanslovsaftalen for 2012
afsat en ramme på i alt 55 mio. kr.
årligt i 2012-2013 til Arbejdstilsynet, SKAT og politiet. Med de følgende fire
fi-
nanslovsaftaler
blev den styrkede myndighedsindsats mod social dumping videre-
ført og styrket yderligere. Med
finansloven for 2017
blev bevillingsniveauet for den
fælles myndighedsindsats i regi af Arbejdstilsynet og SKAT fastlagt til i alt 79
mio. i 2017 og i alt 70 mio. kr. i 2018.
Opsummering af de afsatte midler til den styrkede myndigheds indsats fra 2016-2018 i mio. kr.
2016
2017
2018
I alt
70
79,0
70,0
Midler til politiets del af indsatsen er ikke inkluderet, da de finansieres inden for rammerne af Politi-
aftalen 2016-2019.
Endvidere blev der med FL14, FL15 og FL16 sat en række initiativer i værk, der
gav yderligere bevillinger til myndighederne.
Sammenfatning
Siden indsatsen mod social dumping startede, er kontrol og tilsyn med udenlandske
virksomheders regelefterlevelse øget betydeligt. Myndighederne gennemfører fæl-
les kontrolaktioner og har daglige aktiviteter på området.
Der er fortsat fokus på at effektivisere kontrollerne, således at ressourcerne bruges
der, hvor effekten af myndighedernes indsats er størst. Endvidere arbejder myndig-
hederne også løbende med at indhente ny viden og udvikle værktøjer, så indsatsen
forbliver aktuel. Endelig har myndighederne fokus på nye tendenser blandt uden-
landske virksomheder, der udføre
r
arbejde i Danmark.
For at understøtte dette arbejde er myndighederne i løbende dialog om branche- og
virksomhedsudvælgelse til kontrolindsatsen med henblik på at sikre, at de mest
risikofyldte brancher og virksomheder prioriteres højest.
Samarbejdet betyder, at Arbejdstilsynet, politiet og SKAT stadig bliver bedre til at
understøtte hinandens myndighedsudøvelse og sikre en effektiv kontrol. Myndig-
hederne er bl.a. blevet bedre til at orientere hinanden, når en myndighed får mis-
tanke om en overtrædelse på en anden myndigheds område. Ligeledes er myndig-
hederne blevet bedre til at gå ud på virksomheder sammen og til at sikre, at myn-
dighederne kommer hjem med de oplysninger, der er nødvendige for den videre
sagsbehandling.
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 69: Invitation til teknisk gennemgang af den fælles myndighedsindsats for ordnede forhold (social dumping) fredag den 15. december 2017 kl. 14.00-15.00 i Beskæftigelsesministeriet
Denne afrapportering indeholder følgende elementer:
1. Styrket myndighedsarbejde mellem Arbejdstilsynet, SKAT og politi
2. Presseinitiativer
3. Arbejdstilsynets indsats
4. SKATs indsats
5. Politiets indsats
6. Styrelsen for International Rekruttering og Integrations indsats
7. Opsamling
Bilag 1 Brancheopdelte tabeller vedr. Arbejdstilsynets resultater
Bilag 2 Kvartalsvise opgørelser
Bilag 3 Afrapportering af indsatsen mod virksomheder i CVR med udenlandsk
baggrund og/eller høj andel af udenlandske ansatte (CVR-projektet)
2014-medio 2017
1. Styrket myndighedssamarbejde
For at styrke det fælles myndighedssamarbejde blev der indgået samarbejdsaftale
mellem Arbejdstilsynet, SKAT og politiet i starten af 2012. Aftalen fastlægger
rammerne for samarbejdet på centralt og lokalt niveau og skal sikre, at myndighe-
derne har den nødvendige kontakt, således at de kan reagere koordineret, hurtigt og
konsekvent over for udenlandske virksomheder, der overtræder reglerne. Aftalen er
blevet fornyet og revideret flere gange siden, senest i september 2017.
Myndighedsindsatsen er fortsat primært målrettet mod virksomhederne i bygge- og
anlægsbranchen, landbrug, skovbrug og gartneri, hotel- og restaurationsbranchen
samt rengøring, hvor der erfaringsmæssigt bl.a. anvendes illegal arbejdskraft.
I 1. halvår 2017 har Arbejdstilsynet, SKAT og politiet gennemført fire landsdæk-
kende aktioner og 20 regionale aktioner. Der er således ved udgangen af 2. kvartal
2017 gennemført henholdsvis 42 landsdækkende aktioner og 151 regionale aktio-
ner i alt siden 1. marts 2012.
Arbejdstilsynet og SKAT gennemfører imellem aktionerne hver især aktiviteter
over for udenlandske virksomheder og arbejdstagere, hvor der er mistanke om, at
forholdene ikke er i orden. Fx gennemfører Arbejdstilsynet dagligt kontrol med
udenlandske virksomheder, som Arbejdstilsynet får kendskab til fx gennem anmel-
delser til Arbejdstilsynets hotline om udenlandske virksomheder eller via Arbejds-
tilsynets hjemmeside, samt ved opsøgende kørsel. SKAT har ligeledes løbende
gennemført kontroller af udenlandske virksomheder og arbejdstagere på baggrund
af anmeldelser eller udsøgninger mv.
Der er etableret faste kontaktveje mellem Arbejdstilsynet, SKAT og politiet, som
skal sikre et smidigt og effektivt samarbejde i det daglige. Det gælder også, såfremt
der på et kontrolbesøg konstateres mistanke om lovovertrædelser inden for de an-
dre myndigheders lovområde, hvor dette indberettes til den pågældende myndig-
hed. Fx indberetter Arbejdstilsynet til SKAT, hver gang en virksomhed ikke er
anmeldt i RUT.
For at sikre en effektiv planlægning af aktioner og det daglige samarbejde er der
etableret tre planlægningsgrupper, hvor repræsentanter for Arbejdstilsynet, SKAT
2
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 69: Invitation til teknisk gennemgang af den fælles myndighedsindsats for ordnede forhold (social dumping) fredag den 15. december 2017 kl. 14.00-15.00 i Beskæftigelsesministeriet
1820978_0003.png
og politiet afholder faste møder. Formålet er at sikre en effektiv udsøgning af virk-
somheder til kontrol i relevante brancher, en styrkelse af planlægning af aktioner-
nes gennemførelse og løbende opsamling og vurderinger af, hvordan udsøgning og
aktioner optimeres lokalt.
Endvidere holder myndighederne temamøder, hvor der er mulighed for at drøfte
mere overordnede temaer i myndighedssamarbejdet og udveksle erfaringer. Ende-
lig holder Arbejdstilsynet, SKAT og Rigspolitiet dialogmøder med arbejdsmarke-
dets parter om indsatsen
for ordnede forhold for udenlandske virksomheder, der udfø-
rer arbejde i Danmark (den styrkede indsats
over for social dumping). Der er senest
afholdt dialogmøde i Arbejdstilsynet d. 16. september 2016, som bl.a. havde til
formål at orientere om myndighedernes kontrol og fremdriften heri samt om im-
plementeringen af håndhævelsesdirektivet.
2. Presseinitiativer
En del af den samlede myndighedsindsats for at sikre ordnede forhold består i at
skabe synlighed om temaet, indsatserne og de opnåede resultater.
Arbejdstilsynet og/eller SKAT udsender pressemeddelelser efter landsdækkende
aktioner, hvis disse har medført erfaringer, der kan forventes at være interessante
for pressen. Herudover udtaler de tre myndigheder sig til pressen i forbindelse med
konkrete henvendelser. Arbejdstilsynet offentliggør sine resultater på
www.at.dk.
3. Arbejdstilsynets indsats mod social dumping
Arbejdstilsynet har til opgave at føre tilsyn med, at udenlandske virksomheder
overholder den danske arbejdsmiljølovgivning. Det er endvidere Arbejdstilsynets
opgave at kontrollere, at udenlandske virksomheder har foretaget anmeldelse til
RUT, og at anmeldelsen er fyldestgørende og korrekt i forhold til reglerne.
Som led i indsatsen mod social dumping har Arbejdstilsynet gennemført følgende
aktiviteter:
Der er oprettet task forces i hvert af Arbejdstilsynets tre tilsynscentre. Tilsyns-
center Øst er landskoordinerende center.
Arbejdstilsynet koordinerer myndighedssamarbejdet, herunder afholdelsen af de
fælles landsdækkende og regionale aktioner, samt dialogmøder med parterne.
I forbindelse med sin daglige drift fører Arbejdstilsynet tilsyn med udenlandske
virksomheder, der er anmeldt til RUT. Derudover fører Arbejdstilsynet også til-
syn med udenlandske virksomheder, der ikke er anmeldt til RUT, fx via opsø-
gende kørsel på bl.a. villaveje, hvor der bygges privat.
På baggrund af de opbyggede erfaringer med tilsyn med udenlandske virksom-
heder har Arbejdstilsynet fastholdt sit udvidede branchefokus til også at fokuse-
re på bl.a. restaurations- og autobranchen.
Der blev i forbindelse med finanslovsaftalen for 2014 afsat midler til at kontrol-
lere virksomheder med fx udenlandsk ejer, som er oprettet i CVR som danske
virksomheder og dermed ikke skal i RUT, og hvor der er en formodning om, at
3
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 69: Invitation til teknisk gennemgang af den fælles myndighedsindsats for ordnede forhold (social dumping) fredag den 15. december 2017 kl. 14.00-15.00 i Beskæftigelsesministeriet
1820978_0004.png
arbejdsmiljøet er dårligt. Arbejdstilsynet har siden arbejdet løbende med at ud-
søge relevante virksomheder i CVR og føre kontrol med dem. Midlerne er se-
nest med
finanslovsaftalen for 2017
blevet forlænget til og med 2018. Bilag 3
indeholder en afrapportering af indsatsen. Det fremgår af bilaget, at indsatsen
har gjort det muligt at fremsøge virksomheder, som ellers ikke ville blive udta-
get til tilsyn i samme grad, bl.a. inden for restaurationsbranchen. Det kan ek-
sempelvis være virksomheder, som reelt har ansatte, men har angivet 0 ansatte
og dermed almindeligvis ville undgå tilsyn.
Borgere, hvervgivere eller virksomheder, som har mistanke om, at en uden-
landsk virksomhed udfører arbejde i Danmark uden at være anmeldt i RUT, kan
kontakte Arbejdstilsynet gennem en hotline om udenlandske virksomheder.
Resultater
De landsdækkende fællesaktioner tager udgangspunkt i kontrol med et bredt udsnit
af arbejdssteder fordelt over hele landet i udvalgte brancher.
Nedenfor (tabel 3.1) ses resultaterne af Arbejdstilsynets indsats i forbindelse med
de landsdækkende fællesaktioner i 2012
2. kvartal 2017. Der er gennemført seks
landsdækkende aktioner i 2012, otte i hvert af årene 2013-2016 samt fire i 1. halvår
2017. I 2016 og 2017 er der i forhold til 2015 sket en justering af strategien for de
enkelte aktioner. Der har været ændret i udvælgelsen af aktionssteder, og der er
undertiden gennemført aktioner med anvendelse af færre aktionshold. Der har i
planlægningen af udvalgte aktioner bl.a. været fokus på at besøge større arbejds-
steder og virksomheder, hvor det er erfaringen, at der er flere tilfælde af manglende
regelefterlevelse end på helt små byggepladser. Dette har medvirket til et lavere
antal besøg, da besøg på store arbejdssteder og virksomheder kræver flere ressour-
cer.
Tabel 3.1 Resultater af de landsdækkende fællesaktioner 1. marts 2012 - 30. juni 2017
Fælles kontrolaktion
2012
2013
2014
2015
2016
2017
226
265
117
40
10
30
30
122
90
28
107
16
Besøg på landsplan
Antal besøgte arbejdssteder
Antal besøgte virksomheder
590
845
416
107
44
8
14
539
306
73
192
87
687
1005
539
11
94
18
25
574
431
59
362
209
766
942
458
197
47
16
48
647
295
54
485
168
611
776
267
182
61
48
52
512
264
26
398
90
452
556
143
145
79
20
65
390
166
26
230
62
Besøg fordelt på branche
Bygge/anlæg
Service, restauration og
rengøring
Det grønne område
Industri
Øvrige
Virksomhedernes nationalitet
Danske
Udenlandske
Mulige straffesager ift. RUT
Mulige straffesager ift. RUT
Antal arbejdsmiljøreaktioner
Danske virksomheder
1
Udenlandske virksomheder
Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.
4
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 69: Invitation til teknisk gennemgang af den fælles myndighedsindsats for ordnede forhold (social dumping) fredag den 15. december 2017 kl. 14.00-15.00 i Beskæftigelsesministeriet
1820978_0005.png
1
Mindst 1/3 af reaktionerne er givet til danske virksomheder, der har indlejet udenlandsk arbejdskraft (de såkaldte
”arme-ben-virksomheder”).
Som det fremgår af tabel 3.1, har Arbejdstilsynet på de 42 gennemførte fælles lands-
dækkende aktioner, der er gennemført siden 1. marts 2012, besøgt i alt 4.389 virksom-
heder, som i alt har fået 2.406 arbejdsmiljøreaktioner. Forholdsmæssigt svarer det til,
at knap hver anden virksomhed har fået en reaktion fra Arbejdstilsynet på fællesaktio-
nerne.
På de landsdækkende fællesaktioner har de udenlandske virksomheder i gennemsnit
fået færre reaktioner end de danske. Det kan bl.a. skyldes, at en række danske virk-
somheder i de besøgte brancher i vid udstrækning baserer sig på indlejet arbejdskraft,
fx i form af udenlandske enkeltmandsvirksomheder, hvor bl.a. instruktionen til den
enkelte medarbejder i nogle tilfælde er utilstrækkelig. Eventuelle arbejdsmiljøreaktio-
ner går derfor til den danske virksomhed, mens besøget
og en eventuel RUT-
tiltaleindstilling
registreres på den udenlandske virksomhed.
I perioden 2012
2. kvartal 2017 har Arbejdstilsynet besøgt i alt 33.081 arbejdssteder
for at kontrollere udenlandske virksomheder. I alt har Arbejdstilsynet ført tilsyn med
12.580 udenlandske virksomheder i perioden. Besøgene er gennemført som led i Ar-
bejdstilsynets daglige drift, herunder opsøgende kørsel, samt de afholdte fællesaktio-
ner, jf. ovenfor.
Arbejdstilsynets samlede antal reaktioner til udenlandske virksomheder
Arbejdstilsynets samlede reaktioner og besøgte udenlandske virksomheder
Nedenstående skema viser fordelingen af arbejdsmiljøreaktioner til udenlandske virk-
somheder.
3.2 Fordeling af reaktioner til udenlandske virksomheder 1. januar 2012
30. juni 2017
Antal reaktioner
Forbud Strakspåbud Påbud Vejledninger
+ andet
Ulykkesrisici
301
2.837
11
57
Krav til egenindsats fx lovpligtig
1
506
1.450
44
uddannelse (stilladsuddannelse),
APV
Kemiske og biologiske belastnin-
15
682
14
27
ger
Ergonomisk arbejdsmiljø
9
261
10
46
Støj
0
160
4
3
Bygherre, udbyder mv.
0
16
1
1
Hudbelastninger
0
2
0
2
Psykisk arbejdsmiljø
0
7
5
2
Områder uden for arbejdsmiljølo-
0
118
27
0
ven, fx rygelov
Andet
0
234
6
17
I alt
326
4.823
1.528
199
Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.
I alt
3.206
2.001
738
326
167
18
4
14
145
257
6.876
I alt er der over perioden 2012
2. kvartal 2017 givet 6.876 reaktioner til udenlandske
virksomheder. Det svarer forholdsmæssigt til, at godt hver anden virksomhed har fået
en reaktion fra Arbejdstilsynet. Dette er lavt i forhold til Arbejdstilsynets risikobasere-
de tilsyn med danske virksomheder, men tallene er ikke sammenlignelige. Fx er man-
ge tilsyn med udenlandske virksomheder på ganske små byggepladser, hvor der kun
udføres ganske få arbejdsopgaver, mens mange risikobaserede tilsyn er på større virk-
somheder, hvor der foregår mange forskellige arbejdsopgaver. Og dermed er der stor
5
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 69: Invitation til teknisk gennemgang af den fælles myndighedsindsats for ordnede forhold (social dumping) fredag den 15. december 2017 kl. 14.00-15.00 i Beskæftigelsesministeriet
1820978_0006.png
forskel på, hvad Arbejdstilsynet kan reagere på. Tabel 3.3 viser, at 3/4 af reaktionerne
drejer sig om alvorlige overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen (forbud og straks-
påbud).
Generelt lever udenlandske virksomheder, som er anmeldt i RUT, i højere grad op til
arbejdsmiljølovgivningen end udenlandske virksomheder, der ikke overholder RUT-
anmeldepligten. I gennemsnit får 57,6 procent af de udenlandske virksomheder (ar-
bejdssteder), der ikke er i RUT, en alvorlig arbejdsmiljøreaktion (fx strakspåbud eller
forbud mod at fortsætte arbejde fordi, der er alvorlig fare for fx nedstyrtning). Til
sammenligning er det kun 1,6 procent af de udenlandske virksomheder (arbejdsste-
der), der er i RUT, der får en alvorlig arbejdsmiljøreaktion. En ikke uvæsentlig del af
de registrerede virksomheder fungerer dog som indlejet arbejdskraft og vil derfor
sjældent få påbud, da det vil gå til den virksomhed, der fungerer som deres arbejdsgi-
ver (se tabel 3.3).
I øvrigt henvises til bilag 1, hvor der findes tilsvarende tabeller opdelt efter brancher.
3.3 Fordeling af afgørelser til udenlandske virksomheder 1. januar 2012
30. juni 2017.
2012 2013 2014 2015 2016
2017
I alt
Forbud
Strakspåbud
Påbud
I alt
58
669
260
987
64
947
440
1.451
61
1.058
316
1.435
45
856
246
1.147
70
872
210
1.152
28
421
56
505
326
4.823
1.528
6.677
Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.
Kvartalsvis fordeling af afgørelser til udenlandske virksomheder findes i bilag 2, tabel
3.3.1. Det fremgår, at Arbejdstilsynet har afgivet færre påbud i 1. halvår 2017 end i
den tilsvarende periode i 2016, mens antallet af forbud og strakspåbud er på niveau
med den tilsvarende periode året før.
De besøgte virksomheders oprindelseslande i procentfordeling
Tabel 3.4 giver en oversigt over de af Arbejdstilsynet besøgte arbejdssteder opdelt
efter virksomhedernes nationalitet. Besøgene er foretaget fra 2012 til 2. kvartal 2017.
Her ses det, at langt størstedelen af de besøgte arbejdssteder fortsat hører til polske og
tyske virksomheder.
3.4 Besøgte arbejdssteder opdelt efter virksomhedernes nationalitet 1. januar 2012
30. juni 2017
2012
2013
2014
2015
2016
2017
Polen
Tyskland
Litauen
Italien
Sverige
Storbritannien
Slovakiet
Tjekkiet
Holland
Letland
Rumænien
Øvrige (fx sydeuropæiske lande)
I alt
41,9 %
19,7 %
7,4 %
1,8 %
2,7 %
2,0 %
5,7 %
1,9 %
1,6 %
2,3 %
0,9 %
12,1 %
38,7 %
22,3 %
7,7 %
2,7 %
3,9 %
2,0 %
3,2 %
1,1 %
1,4 %
1,3 %
1,3 %
14,4 %
39,5 %
22,0 %
5,0 %
2,7 %
2,5 %
2,8 %
2,0 %
1,9 %
2,1 %
1,1 %
0,4 %
18,0 %
42,6 %
18,8 %
5,8 %
2,8 %
2,0 %
1,5 %
2,8 %
1,4 %
2,3 %
0,8 %
1,2 %
18,0 %
37,1 %
17,1 %
5,8 %
4,4 %
3,1 %
3,0 %
2,6 %
2,2 %
2,0 %
1,7 %
1,1 %
19,9 %
38,4 %
20,8 %
4,6 %
2,1 %
3,5 %
3,0 %
4,1 %
1,5 %
1,8 %
0,9 %
0,7 %
18,6 %
100,0 %
100,0 %
100,0 %
100,0 %
100,0 %
100,0 %
Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.
6
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 69: Invitation til teknisk gennemgang af den fælles myndighedsindsats for ordnede forhold (social dumping) fredag den 15. december 2017 kl. 14.00-15.00 i Beskæftigelsesministeriet
1820978_0007.png
RUT
Registret for Udenlandske Tjenesteydere
Hvis Arbejdstilsynet konstaterer, at der ikke er sket korrekt anmeldelse til RUT, udar-
bejdes der en indstilling til politiet om at rejse tiltale mod virksomheden, eller Ar-
bejdstilsynet udsteder et administrativt bødeforelæg. Desuden orienteres SKAT om
forholdet.
I perioden 2012
2. kvartal 2017 har Arbejdstilsynet sendt 1.326 tiltaleindstillinger
for manglende eller mangelfuld anmeldelse i RUT til politiet med anmodning om rets-
lig tiltale, jf. tabel 3.5. Langt størsteparten af indstillingerne drejer sig om manglende
anmeldelse til RUT, mens de øvrige vedrører urigtige eller mangelfulde anmeldelser.
Desuden er der udstedt 1.057 administrative bødeforlæg om manglende eller mangel-
fuld RUT-anmeldelse siden 1. juni 2013, hvor Arbejdstilsynet fik mulighed for at ud-
stede administrative bødeforlæg på udstationeringsområdet.
Tabel 3.5 Tiltaleindstillinger og administrative bødeforlæg for manglende eller mangelfuld anmeldelse
i RUT 1. januar 2012
30. juni 2017
2012
439
-
2013
283
114
2014
231
313
2015
143
265
2016
133
255
2017
97
110
I alt
1.326
1.057
Antal tiltale-
indstillinger
Antal admini-
strative bøde-
forlæg
I alt
439
397
544
408
388
207
2.383
Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.
Kvartalsvis fordeling af tiltaleindstillinger og administrative bødeforlæg for manglen-
de eller mangelfuld anmeldelse i RUT findes i bilag 2, tabel 3.5.2.
I nedenstående tabel (tabel 3.6) redegøres for, hvordan administrative bødeforelæg for
RUT-overtrædelser fordeler sig, alt efter hvad der er sket i sagen, efter Arbejdstilsynet
udstedte bødeforelægget.
Tabel 3.6 Fordeling af administrative bødeforlæg for manglende og mangelfuld anmeldelse i RUT 1.
januar 2012
30. juni 2017
2013
2014 2015 2016 2017
I alt
Antal RUT administrative bødeforelæg i alt
114
*
313
268
255
110
1.060
Antal vedtagne og betalte administrative bøde-
forelæg
Antal vedtagne, men ikke betalte, administrati-
ve bødeforelæg
Frist for vedtagelse/betaling ikke overskredet
Henlagt af AT pga. nye oplysninger
Antal sager overgivet til politiet pga. manglende
vedtagelse eller indsigelse til administrative
bødeforelæg
34
15
0
3
62
109
25
1
9
169
103
35
1
10
119
99
18
4
8
126
49
4
16
1
40
394
97
22
31
516
Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.
⃰ Arbejdstilsynet fik mulighed for at afgøre
RUT-sager med et administrativt bødeforelæg den 1. juli 2013
.
I sager, der ikke er egnet til at blive afgjort med et administrativt bødeforelæg
fx
hvis der er uklarhed om, hvem bøden skal sendes til
fremsender Arbejdstilsynet en
tiltaleindstilling til politiet med henblik på, at der rejses sigtelse mod den pågældende
udenlandske virksomhed for overtrædelse af udstationeringsloven, jf. tabel 3.5.
Hotline om udenlandske virksomheder
7
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 69: Invitation til teknisk gennemgang af den fælles myndighedsindsats for ordnede forhold (social dumping) fredag den 15. december 2017 kl. 14.00-15.00 i Beskæftigelsesministeriet
1820978_0008.png
Arbejdstilsynet har som beskrevet oven for etableret en hotline om udenlandske virk-
somheder i Arbejdstilsynets Call Center. Endvidere kan Arbejdstilsynet modtage elek-
troniske anmeldelser via Arbejdstilsynets hjemmeside.
Arbejdstilsynet har modtaget 4.968 henvendelser til hotlinen om udenlandske virk-
somheder samt til anmeldeordningen på at.dk siden 1. januar 2012, jf. tabel 3.7. Op-
kaldene og de elektroniske anmeldelser fordeler sig således:
Fra faglige organisationer: 2.539
Fra private hvervgivere: 48
Fra professionelle hvervgivere: 54
Fra andre (fx fra borgere): 2.327
Tabel 3.7 Antal af anmeldelser og opkald til hotlinen om udenlandske virksomheder 1. januar 2012
30. juni 2017
2012
2013
2014
2015
2016
2017
I alt
Antal opkald og anmeldelser
1.147
1.097
833
763
768
360
4.968
Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.
Kvartalsvis fordeling af antal af anmeldelser og opkald til hotlinen om udenlandske
virksomheder findes i bilag 2, tabel 3.7.1.
Siden etableringen har hotlinen udviklet sig til at være et vigtigt redskab for Arbejds-
tilsynet, fordi de mange anmeldelser er med til at gøre det nemmere for Arbejdstilsy-
net at lokalisere og dermed føre tilsyn med arbejdssteder med udenlandske virksom-
heder.
Arbejdstilsynets erfaringer
Det er Arbejdstilsynets erfaring, at virksomhederne, der anmelder sig i RUT,
får markant færre alvorlige arbejdsmiljøafgørelser (forbud og strakspåbud)
end de virksomheder, der ikke anmelder sig i RUT. Tilsvarende er det Ar-
bejdstilsyns erfaring, at mange virksomheder, som har stor andel af uden-
landsk arbejdskraft, og som anmelder sig i CVR, ligner de virksomheder,
RUT er tiltænkt, og har et arbejdsmiljø under almindelig standard.
Der er mange eksempler på, at udenlandske virksomheder anvender forældede
arbejdsmetoder, har mere fysisk arbejde, samt bruger et lavere niveau af tek-
nologisk udstyr, end det er sædvanligt for det danske arbejdsmarked.
Arbejdstilsynet oplever en fortsat tendens til meget lidt eller dårligt fungeren-
de kommunikation på byggepladser, hvor udenlandske virksomheder opererer.
Desuden ser Arbejdstilsynet eksempler på, at udenlandsk arbejdskraft tilbydes
kummerlige eller slet ingen velfærdsforanstaltninger (fx ingen spiseplads, toi-
let og badefaciliteter m.m.) og bor på arbejdsstedet under meget tarvelige kår.
Arbejdstilsynet har kun adgang til indkvarteringsfaciliteter, hvis de fx er i di-
rekte tilknytning til en byggeplads. I tilfælde af at der foregår overnatning un-
der uacceptable forhold på arbejdsstedet, kontaktes kommunen.
Arbejdstilsynets Tilsynscenter Øst har fra maj til medio august 2017 kontaktet
politiet 13 gange pga. mistanke om illegalt arbejde og i denne forbindelse la-
vet 7 indberetninger om illegalt arbejde. Arbejdstilsynet har viden om, at 15
personer er blevet anholdt på baggrund af Arbejdstilsynets kontakt til politiet i
de konkrete sager.
Arbejdstilsynets erfaringer fra rengøringsbranchen, autobranchen samt hotel-
og restaurationsbrancherne viser, at udenlandsk arbejdskraft her typisk er di-
rekte ansat i danske virksomheder.
8
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 69: Invitation til teknisk gennemgang af den fælles myndighedsindsats for ordnede forhold (social dumping) fredag den 15. december 2017 kl. 14.00-15.00 i Beskæftigelsesministeriet
Siden medio marts har Arbejdstilsynet i Tilsynscenter Øst oplevet 21 besøgte
arbejdssteder, hvor folk er forsvundet fra arbejdsstedet. I den forbindelse har
Arbejdstilsynet konstateret, at i alt 55 personer er stukket af. Arbejdstilsynet
noterer de arbejdssteder, hvor det gør sig gældende, og lader det indgå i plan-
lægningen af fremtidige aktioner.
Det er fortsat Arbejdstilsynets erfaring, at udenlandske virksomheder opererer
i hele landet. Dog er de særligt koncentreret i Københavnsområdet og Nord-
sjælland.
Arbejdstilsynet har i foråret 2017 i Tilsynscenter Øst gennemført et forsøg for
at få mere viden om efterkommelsesgraden af de reaktioner, der afgives i for-
bindelse med indsatsen mod social dumping. Efterkommelsesgraden er be-
dømt efter kontrolbesøg på arbejdssteder, hvor der er afgivet reaktioner og
opgjort ud fra kriterierne
efterkommet
eller
ikke efterkommet.
Fokus har været
på materielle afgørelser inden for reaktionstyperne strakspåbud og forbud for
at sikre, at efterkommelsesgraden kan kontrolleres, mens arbejdet stadig på-
går. 135 reaktioner er blevet kontrolleret og vurderet, heraf var der 14 reaktio-
ner, der ikke var efterkommet. Samlet set er efterkommelsesgraden derfor på
knap 90 procent. 1/3 af de virksomheder, der fik hurtigt kontrolbesøg, var
udenlandske, mens 2/3 var danske virksomheder med udenlandske ansatte.
4. SKATs indsats mod social dumping
SKATs indsats i myndighedssamarbejdet mod social dumping består i at sikre regelef-
terlevelse på skatte- og afgiftsområdet. Dette sker gennem kontrolindsatser rettet mod
brancher, hvor risikoen for overtrædelse af reglerne anses for at være størst. Der er i
myndighedssamarbejdet løbende dialog om branche- og virksomhedsudvælgelse med
henblik på at sikre, at de mest risikofyldte brancher og virksomheder prioriteres højest.
Som led i indsatsen har SKAT gennemført følgende aktiviteter:
SKATs særlige indsatsprojekt mod social dumping
Der er i SKAT oprettet et særligt indsatsprojekt, der varetager den samlede opgave
vedrørende social dumping gennem fælles aktioner, løbende kontroller og sagsbe-
handling mv. på landsplan. I dette projekt har SKAT gennemført det konkrete ind-
satssamarbejde med Arbejdstilsynet og politiet. Aktionerne skaber opmærksomhed,
har stor synlighed og medvirker til holdningsbearbejdning. Herved øges den ople-
vede opdagelsesrisiko.
Fremadrettede reguleringer og vejledning
I tilknytning til kontrolindsatsen har der været foretaget ændring i mange virk-
somheders registrerings- og afregningsforhold med henblik på at øge regelefterle-
velse fremadrettet. SKAT har gennem vejledning hjulpet virksomhederne i en
række forhold, så indberetningen af skat og moms bliver korrekt. Der er endvidere
blevet vejledt i registrering for moms
specielt når der er blevet arbejdet for en
ikke-erhvervsdrivende (fx privat husejer). Endvidere er der givet vejledning om
registrering af ansatte for kildeskat (A-skat mv.), om reglerne for arbejdsudleje,
om anvendelse af udenlandsk registrerede biler, skiltningsregler på byggepladser
samt om skiltningsregler på erhvervsmæssigt anvendte varevogne.
SKATs indsatsprojekt ”Styrket kontrol”
SKATs tidligere
indsatsprojekt ”Styrket kontrol”
blev etableret med baggrund i
aftale af 8. november 2012 mellem den daværende regering og Enhedslisten om
9
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 69: Invitation til teknisk gennemgang af den fælles myndighedsindsats for ordnede forhold (social dumping) fredag den 15. december 2017 kl. 14.00-15.00 i Beskæftigelsesministeriet
1820978_0010.png
styrket kontrol over for udenlandske virksomheders levering af tjenesteydelser og
udstationering af arbejdstagere. Projektet har haft til formål at sikre, at udenland-
ske virksomheder, der opererer i Danmark, reelt er registreret i deres hjemland.
Den styrkede kontrol blev gennemført ved, at der blev foretaget verificering af de
udenlandske momsnumre, der blev registreret i RUT-registreret. Verificeringen
blev foretaget ved opslag i det fælleseuropæiske system VIES (system for ud-
veksling af momsoplysninger). Den del af SKATs indsats er ophørt ved udgangen
af 2016, hvor ansvaret for opgaven overgik til Erhvervsstyrelsen. Der sker nu en
maskinel verificering via RUT-registret.
Ressourcer mv.
I 2017 har SKAT planlagt samlet at anvende i omegnen af 60 årsværk til social dum-
ping-projektet. Det indebærer ofte et tids- og ressourcekrævende opklarings- og un-
dersøgelsesarbejde, når SKAT undersøger, om der skal ske en ændring af pligtige
skatter og/eller afgifter. Det kan fx være tilfælde, hvor det er undersøgt, om en uden-
landsk virksomhed eller person reelt er skattepligtig til Danmark. Dette vil kunne in-
debære sagsbehandlingsaktiviteter såsom kontakt til skattemyndighederne i virksom-
hedens hjemland, indhentning af kontoudtog i pengeinstitut, korrespondance med
virksomheden i hjemlandet eller dennes repræsentant mv. Resultatet heraf viser sig
derfor ofte først på længere sigt.
Kontroller og beregnet nettoprovenu
SKAT definerer en kontrol som en kontrol af én skatte- eller afgiftsart hos én per-
son/virksomhed/juridisk person (CVR/cpr.nr) i ét indkomstår. Det er grundet system-
understøttelsen ikke muligt at lave udtræk af fx reguleringer pr. kontrol fra tidligere år
end 2015.
Beregnet nettoprovenu betyder, at de gennemførte reguleringer, fx af den skattepligti-
ge indkomst, er omregnet til provenu med udgangspunkt i en gennemsnitlig skattepro-
cent. Det faktiske provenu vil derfor kunne afvige fra det opgjorte provenu af regule-
ringerne. Reguleringer, der medfører forhøjelser af fx den skattepligtige indkomst, er
fratrukket nedsættelser af fx den skattepligtige indkomst. Opgørelsen tager ikke hen-
syn til, om en forhøjelse, der medfører en skyldig skattebetaling, faktisk bliver betalt,
og om en eventuel restance er inddrivelig. Opgørelsen medtager endvidere ikke den
strukturelle effekt i form af tilbageløb samt kontrolindsatsens påvirkning af den frem-
adrettede adfærd og regelefterlevelse.
Det samlede antal gennemførte kontroller for perioden 2015-2017, opgjort efter denne
metode samt det beregnede nettoprovenu fremgår af nedenstående tabel 4.1.
4.1 Antal kontroller og beregnet nettoprovenu
1
2012-14
2
2015
2016
2017 pr.
30/6
I alt
Antal kontroller
Antal kontrollerede med regulering
Beregnet nettoprovenu (mio. kr.)
3.708
1.184
123
3.428
1.210
290
1.355
565
58
8.491
2.959
471
Kilde: SKAT
1
Antal kontroller er opgjort efter de principper, som SKAT har besluttet, skal anvendes for at sikre et ensartet grundlag for
at sammenligne antal kontroller på tværs af de enkelte kontrolaktiviteter. For at bevare kontinuiteten i forhold til tidligere
afrapporteringer indeholder denne afrapportering ligeledes den hidtil anvendte opgørelsesmetode i tabel 4.2.
2
Det samlede antal kontroller og nettoprovenu er ikke opgjort for perioden 2012-2014 på grund af ændringen i opgørel-
sesmetode.
10
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 69: Invitation til teknisk gennemgang af den fælles myndighedsindsats for ordnede forhold (social dumping) fredag den 15. december 2017 kl. 14.00-15.00 i Beskæftigelsesministeriet
1820978_0011.png
SKAT bemærker, at antal kontroller i 1. halvår 2017 er forholdsmæssigt lavere end fx
2016. Det opgjorte antal kontroller er påvirket af antal skatte- og afgiftsarter samt af
antal personer/virksomheder i de enkelte sagskomplekser. Fx har de tidligere års resul-
tater indeholdt få store sagskomplekser med statuering af skattepligt, hvilket medførte
et stort antal afsluttede kontroller, bl.a. i relation til lønmodtagere, der var tilknyttet
virksomhederne.
Det bemærkes ligeledes, at antal kontrollerede med reguleringer er steget procentvis i
forhold til tidligere år. Stigningen i antal kontrollerede med reguleringer indikerer, at
SKAT hele tiden bliver bedre til at udsøge de sager, hvor der skal ske reguleringer.
Men stigningen betyder også, at sagsbehandlingen dermed bliver mere ressourcekræ-
vende
herunder en længere sagsbehandlingstid. Det er dog endnu for tidligt at sige
noget om det endelige resultat for 2017.
Antal kontrollerede personer/virksomheder og reguleringer
fordelt på brancher
(manuel opgørelse).
I projektet optælles hvor mange virksomheder eller personer, der er foretaget kontrol
af, samt størrelsen af ændringer af indkomst, moms og skat. Der er foretaget fordeling
på brancher af ændringerne på i alt 764 mio. kr. i perioden fra primo 2012 til udgan-
gen af 1. halvår 2017,
jf. tabel 4.2.
4.2 Antal kontrollerede og reguleringer fordelt på hovedbrancher
2012-14
2015
2016
2017 pr. 30/6
I alt
Bygge og anlæg
Service
Det grønne
område
Øvrige
I alt
Kilde: SKAT
Antal Mio. kr. Antal Mio. kr. Antal Mio. kr. Antal Mio. kr. Antal Mio. kr.
2.949
92 1.150
89
810
225
346
40 5.255
446
551
41
407
28
576
33
249
42 1.783
144
524
28
229
12
169
12
46
7
968
59
542
32
549
108
282
64
118
17 1.491
221
4.566
193 2.335
237 1.837
334
759
106 9.497
870
Det skal bemærkes, at de opgjorte reguleringer ikke svarer til det skattemæssige mer-
provenu forbundet med indsatsen,
jf. boks 1.
Boks 1. Reguleringer
Reguleringerne i tabel 4.2 er opgjort på baggrund af registreringer i projektets styringsdat a-
base.
Reguleringer kan være ændringer af en virksomheds angivelser af indkomst, moms, arbejds-
udlejeskat eller indeholdte skattebeløb for ansatte. Det kan også være ændringer af en lø n-
modtagers indkomst eller fradrag. Reguleringer kan både være i opad - eller nedadgående
retning, og der er således tale om bruttobevægelser. Der er dog langt ov ervejende tale om
forhøjelser. Indkomstforhøjelser indgår med den fulde indkomstændring, mens regulering af
moms, arbejdsudlejeskat, A-skat og arbejdsmarkedsbidrag indgår med den reelle ændring af
skattebeløbet.
Det skal understreges, at de opgjorte reguleringer ikke svarer til merprovenu, dels fordi en
del af reguleringerne som nævnt måles på indkomst (skattebasen), dels fordi der som nævnt
er tale om bruttobevægelser, og dels fordi en del af sagerne vil give sig udslag i restancer,
11
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 69: Invitation til teknisk gennemgang af den fælles myndighedsindsats for ordnede forhold (social dumping) fredag den 15. december 2017 kl. 14.00-15.00 i Beskæftigelsesministeriet
1820978_0012.png
som ikke nødvendigvis kan blive inddrevet (på grund af konkurser mv.).
Reguleringer kan være bagudrettede, hvor det medfører opkrævning hos den, der reguleres,
eller der kan være truffet en afgørelse med fremadrettet virkning. I opgørelsen af de foreta g-
ne reguleringer indgår den fremadrettede virkning ikke.
Kilde: SKAT
Efter opgørelsesmetoden, som er beskrevet i boks 1, er der i 2016 foretaget regulerin-
ger på i alt godt 334 mio. kr.,
jf. tabel 4.2.
Stigningen i reguleringer skyldes bl.a. to
større sager med store reguleringer.
I et stort antal tilfælde gennemføres både regulering af indkomst, moms mv. og æn-
dring i registreringerne vedrørende skatte- og afgiftsmæssige forhold,
jf. tabel 4.3.
De typiske sager handler her om:
Konstatering af virksomhedsejers eller ansattes manglende selvangivelse, lavt pri-
vatforbrug, forkerte fradrag eller indkomst og mistanke om sort arbejde, der med-
fører indkomstforhøjelser.
Nye registreringer af skatte- og momspligt samt pligt til at afregne arbejdsudlejeskat,
der følger af kontrolindsatsen, medfører, at der er en fremadrettet virkning for de be-
rørte personer/virksomheders afregningsforhold. Det er vanskeligt at skønne over stør-
relsen af den fremadrettede virkning af disse reguleringer.
Som resultat af indsatsen i perioden 2012 til 30. juni 2017 er i alt 692 udenlandske
virksomheder registreret til fremadrettet enten at skulle afregne dansk arbejdsudleje-
skat eller ændret fra at være udenlandsk enkeltmandsvirksomhed uden ansatte til at
være lønansat i dansk firma med indeholdelse af A-skat mv. De typiske sager handler
her om:
Danske virksomheders entreprisekontrakter indgået med udenlandsk registrerede
enkeltmandsvirksomheder uden ansatte. Det er et skattemæssigt problem, hvis der i
virkeligheden er tale om et ansættelsesforhold og ikke en entreprise. Det vurderes,
om samarbejdsforholdet skal ændres fra entreprise til ansættelsesforhold, hvorefter
den danske hvervgiver skal indeholde A-skat mv.
Entreprisekontrakter med virksomheder registreret i udlandet, hvor der er ansatte i
den udenlandske virksomhed, der er beskæftiget i Danmark. Det er et skattemæs-
sigt problem, hvis der i virkeligheden er tale om arbejdsudleje og ikke en entrepri-
se. I disse tilfælde kontrolleres blandt andet, om samarbejdsforholdet skal ændres
fra entreprise til arbejdsudleje, hvorefter den danske hvervgiver skal indeholde ar-
bejdsudlejeskat mv.
Herudover er der statueret skattepligt for udenlandske virksomheder og arbejdstagere.
I disse sager er der foretaget bagudrettede reguleringer på i alt ca. 401 mio. kr. (belø-
bet indgår i det samlede reguleringsbeløb,
jf. tabel 4.2).
Ca. 50 pct. af det samlede
reguleringsbeløb på ca. 870 mio. kr. i perioden fra 2012 til 30. juni 2017 kan henføres
12
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 69: Invitation til teknisk gennemgang af den fælles myndighedsindsats for ordnede forhold (social dumping) fredag den 15. december 2017 kl. 14.00-15.00 i Beskæftigelsesministeriet
1820978_0013.png
til denne type sager, der også kan indeholde reguleringer for fx moms. De typiske
sager handler her om:
Vurdering af udenlandske virksomheder og ansattes aktivitet i Danmark med hen-
blik på korrekt fastlæggelse af moms- og skattepligtsregistrering.
Endvidere udveksler SKAT oplysninger med udenlandske skattemyndigheder.
4.3
Yderligere konsekvenser af SKAT’s indsats mod
social dumping
2012-14
2015
198
115
457
118
2016
2017 pr. 30/6
I alt
Oplysninger sendt til udlandet, antal
sager
Entreprise ændret til
løn/arbejdsudleje, antal sager
Skattepligtsager, antal sager
Regulering, ændret skattepligt (mio.
kr.)
Kilde: SKAT.
308
378
135
68
155
163
153
181
42
36
47
34
703
692
792
401
Foruden de gennemførte reguleringer er i alt 391 kontrolsager udtaget til behandling
for evt. strafferetligt ansvar.
De besøgte virksomheders oprindelseslande
På fællesaktionerne har SKAT ofte konstateret, at de udenlandske virksomheder er
underentreprenører til danske virksomheder, eller at der er tale om udenlandske arbej-
dere, der er ansat hos danske virksomheder. Aktionerne omfatter derfor ofte også en
kontrol af de danske virksomheders anvendelse af udenlandske ansatte eller underen-
treprenører. Derfor figurerer Danmark øverst på listen over de kontrollerede virksom-
heders oprindelsesland,
jf. tabel 4.4
(opgørelserne efter nationalitet er opgjort på af-
sluttede sager i året). I 2016 er der afsluttet sager på 54 forskellige nationaliteter
i
første halvår i 2017 er der afsluttet sager på 42 forskellige nationaliteter.
4.4 Besøgte virksomheder efter nationalitet (antal og pct
1
)
2012-2014
Danmark
Polen
Litauen
Tyskland
Rumænien
Storbritannien
Letland
Italien
2015
2016
30/6 2017
Antal
2.663
1.047
241
207
75
45
Pct.
58
23
5
5
2
1
Antal
1.124
354
76
96
128
108
Pct.
48
15
3
4
5
5
56
7
0
23
7
0
1
0
0
1
0
0
13
133
0
28
65
0
1
6
0
1
3
0
Pakistan
Sverige
Nederlandene
Thailand
Bulgarien
Tjekkiet
Slovakiet
Øvrige
I alt
20
10
15
1
0
0
17
28
21
1
1
1
150
4.566
3
100
144
2.335
6
100
Antal
1.040
259
104
96
52
40
37
32
21
19
17
11
5
3
2
99
1.837
Pct.
57
14
6
5
3
2
2
2
1
1
1
1
0
0
0
5
100
Antal
406
109
20
25
52
9
4
10
4
12
16
1
7
1
16
67
759
Pct.
53
14
3
3
7
1
1
1
1
2
2
0
1
0
2
9
100
Kilde: SKAT
1
Procentfordelingen er baseret på optælling af nationalitet på afsluttede sager, hvor én virksomhed/arbejdstager tæller for
én sag uanset antal af kontroller i den enkelte sag.
SKATs erfaringer
13
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 69: Invitation til teknisk gennemgang af den fælles myndighedsindsats for ordnede forhold (social dumping) fredag den 15. december 2017 kl. 14.00-15.00 i Beskæftigelsesministeriet
1820978_0014.png
Der er fortsat væsentlige udfordringer med regelefterlevelsen på skatte- og afgiftsom-
rådet vedr. såvel danske som udenlandske virksomheder, der udøver virksomhed i
Danmark, og beskæftiger udenlandsk arbejdskraft. De typiske fejlkilder er fortsat
manglende registrering for relevante pligter (skat, moms, A-skat mv.) samt korrekt
angivelse og betaling af selve skatte- og afgiftskravet.
Endvidere er det konstateret, at brancher ud over byggeri, service og det grønne områ-
de fremstår som risikobetonede. Her kan bl.a. nævnes autobranchen, industri, offshore,
skibsværfter, skrot og detailhandel mm.
Derudover optræder mange forskellige nationaliteter blandt kredsen af virksomheder
og arbejdstagere. Det giver særlige udfordringer i kontrolsituationen i forhold til sprog
mv.
Generelt er beskatningsforhold vedr. udenlandske virksomheder/arbejdstagere et om-
råde, hvor regelkompleksiteten er høj, hvorfor den samlede kontrol og efterfølgende
sagsbehandling er kompleks og ressourcekrævende.
SKAT er samtidig særligt opmærksomme på virksomheder og arbejdstagere, der
kommer fra lande, med hvilke Danmark ikke har indgået dobbeltbeskatningsoverens-
komster, da der i visse situationer straks indtræder skattepligt ved aktiviteter i Dan-
mark.
Endelig er SKAT i gang med at etablere samarbejdsrelationer på internationalt plan
omkring bekæmpelse af manglende regelefterlevelse på skatte- og afgiftsområdet
vedr. udenlandske virksomheder/udenlandske arbejdstagere.
5. Politiets indsats mod social dumping
Politiets opgaver består i at yde bistand til SKATs og Arbejdstilsynets administrative
kontrolarbejde, foretage kontrol af udlændinges opholds- og arbejdsgrundlag samt
efterforske formodede strafbare forhold. Politiets indsats udmøntes ved deltagelse i de
fælles kontrolaktioner samt ved sagsbehandling i sager om overtrædelse af anmelde-
pligten til RUT.
Politiet har som ved de tidligere indsatsperioder udarbejdet en national operationsplan
til brug for udmøntningen af den styrkede indsats mod social dumping i indsatsperio-
den 2015-18. Operationsplanen omfatter bl.a. en række strategiske mål, en redegørelse
for ansvarsfordelingen i politiet i relation til indsatsens udførelse samt retningslinjer
for en opfølgning på indsatsen.
I forbindelse med indsatsen mod social dumping har politiet i perioden 2012
30. juni
2017 registreret følgende:
Tabel 5.1: sager vedr. Registret for Udenlandske Tjenesteydere
anmeldelser
2012 2013 2014 2015 2016 2017 I alt
Tjenesteyder
364
266
217
145
122
82
1196
Hvervgiver
98
160
112
89
80
37
576
Kilde: Politiet
Tabel 5.2: sager vedr. Registret for Udenlandske Tjenesteydere
sigtelser
2012 2013 2014 2015 2016 2017 I alt
Tjenesteyder
212
288
213
126
93
44
976
14
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 69: Invitation til teknisk gennemgang af den fælles myndighedsindsats for ordnede forhold (social dumping) fredag den 15. december 2017 kl. 14.00-15.00 i Beskæftigelsesministeriet
1820978_0015.png
Hvervgiver
Kilde: Politiet
72
133
114
79
64
31
493
Kvartalsvis fordeling af antal sager vedr. Registret for Udenlandske Tjenesteydere
hhv. anmeldelser og sigtelser findes i bilag 2, tabel 5.1.1 og 5.2.1.
Tallene for 2012-2016 er baseret på antal registrerede sager i POLSAS pr. 31. decem-
ber i de pågældende år. Tallene for 1. og 2. kvartal 2017 er baseret på antal registrere-
de sager i POLSAS pr. 30. juni 2017.
Rigspolitiet har siden den 1. januar 2012 anvendt Politiets Sagsstyringssystem (POL-
SAS) som grundlag for udarbejdelse af statistikker m.v. Tallene kan være behæftet
med usikkerhed, da POLSAS er et journaliserings- og sagsstyringssystem og ikke et
egentligt statistiksystem, og datamaterialet bygger på manuelle opdateringer.
Tabel 5.3: øvrige sager i forbindelse med de nationale og regionale aktioner 1. januar 2012
30. juni
2017
Øvrige sager
Frihedsberøvelse
Ulovligt arbejde/arbejdstager
Ulovligt arbejde/arbejdsgiver
Ulovligt ophold
Andet*
2012-13
40
27
13
9
40
2014
35
33
16
17
20
2015
54
55
24
12
34
2016
30
29
19
9
10
2017
24
32
7
5
11
Kilde: Politiet *Udlændingelov i øvrigt, færdselslov m.v.
Erfaringerne viser, at antallet af ”øvrige sager” primært generes i forbindelse med
aktioner, der retter sig mod servicebranchen, fx rengøring og restaurationer.
Det bemærkes, at antallet af sager vedr. ulovligt arbejde/arbejdstager for 1. halvår
2017 overstiger det samlede antal for tilsvarende sager i 2016.
6. Styrelsen for International Rekruttering og Integrations indsats
Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) under Udlændinge- og
Integrationsministeriet har i 2012-2017 deltaget i nogle af de landsdækkende og regi-
onale fællesaktioner med henblik på at bistå politiet med kontrol af tredjelandsstats-
borgeres ret til ophold og arbejde i Danmark. SIRI har igennem årene deltaget i 60
aktioner, heraf 7 aktioner i 2017.
SIRI’s deltagelse i udgående kontrolaktioner
blev
øget fra 2015 som følge af aftalen om reform af international rekruttering fra juni
2014. SIRI fik samtidig adgang til at bruge de logbøger, som bl.a. SKAT kan pålægge
virksomheder at føre om deres ansatte, arbejdstid mv. På flere af de aktioner, som
SIRI har deltaget i, er der antruffet udenlandske arbejdstagere uden fornøden opholds-
og arbejdstilladelse. Det har ført til anholdelser og forelæggelse for Udlændingestyrel-
sen med henblik på udvisning og/eller bødepålæg fra politiet til såvel arbejdsgivere
som arbejdstagere. SIRI's deltagelse er målrettet brancher, hvor der erfaringsmæssigt
er beskæftiget tredjelandsstatsborgere.
7. Opsamling
Siden indsatsen mod social dumping startede, er kontrol og tilsyn med udenlandske
virksomheders regelefterlevelse øget betydeligt. Myndighederne gennemfører fælles
kontrolaktioner
både landsdækkende og regionale
og har daglige aktiviteter på
området.
15
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 69: Invitation til teknisk gennemgang af den fælles myndighedsindsats for ordnede forhold (social dumping) fredag den 15. december 2017 kl. 14.00-15.00 i Beskæftigelsesministeriet
Mere effektivt myndighedsarbejde
Der arbejdes fortsat på at styrke samarbejdet. Myndighederne har særligt fokus på at
effektivisere kontrollerne, således at ressourcerne bruges der, hvor effekten af myn-
dighedernes indsats er størst.
Desuden er myndighederne i løbende dialog om prioriteringer vedrørende branche- og
virksomhedsudvælgelse til brug for kontrolindsatsen. Dette med henblik på hele tiden
at sikre, at de mest risikofyldte brancher og virksomheder prioriteres højest. Dette sker
bl.a. ved, at myndighederne udveksler oplysninger om, hvilke udfordringer myndig-
hederne oplever i brancherne. Dermed får myndighederne et fælles billede af, hvilke
tendenser der kan identificeres på området. De etablerede planlægningsgrupper under-
støtter dette arbejde.
Nye tendenser
Ligesom i de foregående år har myndighederne i 2017 haft fokus på nye tendenser
blandt udenlandske virksomheder, der udfører arbejde i Danmark.
På baggrund af de opbyggede erfaringer med tilsyn med udenlandske virksomheder
har myndighederne valgt at fastholde et bredere branchefokus, der også indeholder
bl.a. restaurationsbranchen, autobranchen og avisdistribution. Erfaringerne fra disse
brancher viser, at nogle af virksomhederne er registreret som enkeltmandvirksomhe-
der, der er ejet af danskere med anden etnisk herkomst end dansk. Ved tilsynet konsta-
terer myndighederne så, at der er ansatte. Hvis der er udenlandske ansatte, anvendes
der typisk forældede og nedslidende arbejdsmetoder.
Endvidere oplever myndighederne, at både udenlandske ansatte og arbejdsgivere kun i
begrænset omfang ønsker at udtale sig til myndighederne. Udenlandske personer op-
leves som fåmælte og vil ofte fortælle så lidt som muligt. Det skyldes flere væsentlige
faktorer, eksempelvis sprog, kultur, manglende kendskab til danske regler og myndig-
heders rolle samt frygt for konsekvenser fra arbejdsgiver. Myndighederne arbejder
løbende med at skabe de bedste rammer for dialog under kontrollerne.
I bygge- og anlægsbranchen møder myndighederne i stigende grad tredjelandsborgere,
hvilket også ses af politiets tal.
16
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 69: Invitation til teknisk gennemgang af den fælles myndighedsindsats for ordnede forhold (social dumping) fredag den 15. december 2017 kl. 14.00-15.00 i Beskæftigelsesministeriet
1820978_0017.png
Bilag 1
Brancheopdelte tabeller vedr. Arbejdstilsynets resultater
Fordeling af reaktioner til udenlandske virksomheder i udvalgte brancher, 2012
2.
kvartal 2017
3.2.1. Byggeri
Antal reaktioner
Ulykkesrisici
Krav til egenindsats fx lovpligtig ud-
dannelse (stilladsuddannelse), APV
Kemiske og biologiske belastninger
Ergonomisk arbejdsmiljø
Støj
Bygherre, udbyder mv.
Hudbelastninger
Psykisk arbejdsmiljø
Områder uden for arbejdsmiljøloven, fx
rygelov
Andet
I alt
Forbud Strakspåbud
259
1
10
8
0
0
0
0
0
0
278
2.504
380
510
227
119
15
1
6
110
205
4.077
Påbud
11
1.191
9
5
1
1
0
4
27
4
1253
Vejledninger
+ andet
53
30
20
35
3
1
2
2
0
14
160
I alt
2.827
1.602
549
275
123
17
3
12
137
223
5.768
Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.
3.2.2. Det grønne område
Antal reaktioner
Ulykkesrisici
Krav til egenindsats fx lovpligtig ud-
dannelse (stilladsuddannelse), APV
Kemiske og biologiske belastninger
Ergonomisk arbejdsmiljø
Støj
Hudbelastninger
Psykisk arbejdsmiljø
Områder uden for arbejdsmiljøloven, fx
rygelov
Andet
I alt
Forbud Strakspåbud
2
0
0
1
0
0
0
0
0
3
23
7
3
6
8
0
0
1
9
57
Påbud
0
50
0
1
0
0
0
0
0
51
Vejledninger
+ andet
0
0
4
0
0
0
0
0
2
6
I alt
25
57
7
8
8
0
0
1
11
117
Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.
3.2.3. Hotel og restauration
Antal reaktioner
Ulykkesrisici
Krav til egenindsats fx lovpligtig ud-
dannelse (stilladsuddannelse), APV
Kemiske og biologiske belastninger
Ergonomisk arbejdsmiljø
Støj
Hudbelastninger
Psykisk arbejdsmiljø
Områder uden for arbejdsmiljøloven, fx
rygelov
Andet
I alt
Forbud Strakspåbud
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
Påbud
0
2
0
0
0
0
0
0
0
2
Vejledninger
+ andet
0
2
0
1
0
0
0
0
0
3
I alt
0
4
0
1
0
0
0
0
0
5
Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.
17
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 69: Invitation til teknisk gennemgang af den fælles myndighedsindsats for ordnede forhold (social dumping) fredag den 15. december 2017 kl. 14.00-15.00 i Beskæftigelsesministeriet
1820978_0018.png
3.2.4. Rengøring
Antal reaktioner
Ulykkesrisici
Krav til egenindsats fx lovpligtig
uddannelse (stilladsuddannelse),
APV
Kemiske og biologiske belastnin-
ger
Ergonomisk arbejdsmiljø
Støj
Hudbelastninger
Psykisk arbejdsmiljø
Områder uden for arbejdsmiljølo-
ven, fx rygelov
Andet
I alt
Forbud
0
0
Strakspåbud
7
0
Påbud
0
10
Vejledninger
+ andet
0
2
I alt
7
12
0
0
0
0
0
0
0
0
6
0
1
0
0
0
0
14
0
0
0
0
0
0
0
10
0
1
0
0
0
0
1
4
6
1
1
0
0
0
1
28
Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.
Tiltaleindstillinger og administrative bødeforlæg for manglende eller mangelfuld an-
meldelse i RUT, 2013
2. kvartal 2017
1
3.5.1.
Byggeri
Det grønne
Hotel og
område
restauration
7
17
1
3
Godstrans-
port inkl.
avisuddeling
0
2
Andet/
ukendt
67
93
I alt
Antal tiltale-
indstillinger
Antal admini-
strative bøde-
forlæg
I alt
808
941
883
1.056
1.749
24
4
2
160
1.939
Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.
1
2012 er ikke medtaget i denne tabel, da Arbejdstilsynets registrering af branche blev justeret
ultimo 2012 til de hovedgrupper, der fremgår af tabellen.
18
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 69: Invitation til teknisk gennemgang af den fælles myndighedsindsats for ordnede forhold (social dumping) fredag den 15. december 2017 kl. 14.00-15.00 i Beskæftigelsesministeriet
1820978_0019.png
Bilag 2
Kvartalsvise opgørelser
3.3.1 Arbejdstilsynets kvartalsvis fordeling af afgørelser til udenlandske virksomheder.
1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv.
2012 2012 2012 2012 2013 2013 2013 2013 2014 2014 2014 2014
Forbud
12
20
9
17
9
12
25
18
21
15
15
10
Strakspåbud
Påbud
I alt
91
17
120
1. kv.
2015
Forbud
Strakspåbud
Påbud
I alt
146
42
208
131
59
199
301
142
460
214
132
355
194
125
331
244
82
351
295
101
414
256
87
364
261
73
349
288
81
384
253
75
338
I alt
326
4.823
1.528
6.677
2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv 1. kv. 2. kv.
2015 2015 2015 2016 2016 2016 2016 2017 2017
7
13
14
11
12
18
20
20
12
16
220
85
318
175
48
237
233
48
292
211
46
269
238
61
317
220
58
298
203
45
268
228
31
271
193
25
234
228
65
300
Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.
Tabel 3.5.2 Arbejdstilsynets tiltaleindstillinger og administrative bødeforlæg for manglende eller man-
gelfuld anmeldelse i RUT
1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv.
2012 2012 2012 2012 2013 2013 2013 2013 2014 2014 2014 2014
Antal tiltale-
100
112
102
125
81
87
70
45
52
45
62
72
indstillinger
Antal admini-
-
-
-
-
-
-
22
92
65
70
71
107
strative bøde-
forlæg
I alt
100
112
102
125
81
87
92
137
117
115
133
179
1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv
2015 2015 2015
2015 2016 2016 2016
2016 2017 2017
Antal tiltale-
36
22
39
44
26
28
56
25
45
52
indstillinger
Antal admini-
53
66
63
83
60
83
50
62
57
53
strative bøde-
forlæg
I alt
89
88
102
127
86
111
106
87
102
105
Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.
I alt
1.326
1.057
2.383
Tabel 3.7.1 Arbejdstilsynets antal af anmeldelser og opkald til hotlinen om udenlandske virksomheder
1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv.
2012 2012 2012 2012 2013 2013 2013 2013 2014 2014 2014 2014
Antal opkald
173
308
293
373
211
316
312
258
172
188
243
230
og anmeldel-
ser
1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv.
I alt
2015 2015 2015
2015 2016 2016 2016 2016 2017 2017
Antal opkald
167
213
211
172
170
223
198
177
168
192
4.968
og anmeldel-
ser
Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.
19
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 69: Invitation til teknisk gennemgang af den fælles myndighedsindsats for ordnede forhold (social dumping) fredag den 15. december 2017 kl. 14.00-15.00 i Beskæftigelsesministeriet
1820978_0020.png
Tabel 5.1.1: Politiets sager vedr. Registret for Udenlandske Tjenesteydere
anmeldelser
1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv.
2012 2012 2012 2012 2013 2013 2013 2013 2014 2014 2014 2014
Tjenesteyder
49
110
95
110
77
92
59
38
62
47
66
42
Hvervgiver
14
23
41
20
39
31
33
57
25
30
35
22
4. kv. 1.kv. 2. kv.
1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv.
I alt
2015
2015 2015 2015 2016 2016 2016 2016 2017 2017
Tjenesteyder
37
28
52
28
21
28
55
18
46
36
1196
Hvervgiver
13
28
23
25
28
21
14
17
25
12
576
Kilde: Politiet
Tabel 5.2.1: Politiets sager vedr. Registret for Udenlandske Tjenesteydere
sigtelser
1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv.
2012 2012 2012 2012 2013 2013 2013 2013 2014 2014 2014 2014
Tjenesteyder
21
47
66
78
77
75
91
45
65
51
52
45
Hvervgiver
4
21
19
28
26
33
45
29
50
18
24
22
1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv.
I alt
2015 2016 2016 2016 2016 2017 2017
2015
2015 2015
Tjenesteyder
60
30
28
8
23
24
22
24
29
15
976
Hvervgiver
28
14
20
17
19
21
17
7
17
14
493
Kilde: Politiet
20
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 69: Invitation til teknisk gennemgang af den fælles myndighedsindsats for ordnede forhold (social dumping) fredag den 15. december 2017 kl. 14.00-15.00 i Beskæftigelsesministeriet
Bilag 3
Afrapportering af indsatsen mod virksomheder i CVR med udenlandsk bag-
grund og/eller høj andel af udenlandske ansatte (CVR-projektet) 2014-medio
2017
Konklusion
Arbejdstilsynet har siden 2014 gennemført en indsats over for virksomheder, som
registrerer sig i CVR med udenlandsk baggrund og/eller høj andel af udenlandske
ansatte, der ikke er bosiddende i Danmark. Indsatsen kaldes også CVR-projektet og
har som formål at udsøge og kontrollere CVR-virksomheder, der ligner de virksomhe-
der, som Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT) er tiltænkt. Disse virksom-
heder kan være vanskelige at identificere som led i det almindelige risikobaserede
tilsyn.
Dette er opfølgning på beskæftigelsesministens svar til Beskæftigelsesudvalget (BEU
spørgsmål 314 alm. del) den 17. marts 2017. Heraf fremgik, at de foreløbige erfaringer
med indsatsen vil blive afrapportereret i forbindelse med afrapporteringen af den fæl-
les myndighedsindsats for ordnede forhold (social dumping) for 1. halvår 2017.
På baggrund af indsatsens foreløbige resultater og erfaringerne hidtil vurderer Ar-
bejdstilsynet:
at det med den nye hjemmel til samkøring af registeroplysninger fra bl.a. CPR og
e-indkomstregistret er muligt at besøge relevante virksomheder og brancher, som
ellers ikke ville blive udtaget til tilsyn i samme grad, fx inden for restaurations-
branchen,
at der blandt de relevante virksomheder eksempelvis kan være iværksætterselska-
ber (IVS) og virksomheder, som reelt har ansatte, men har angivet 0 ansatte og
dermed almindeligvis ville undgå tilsyn,
at det endvidere med den nye hjemmel er muligt at udtrække virksomhedsoplys-
ninger af så høj kvalitet, at tilsynene inden for indsatsen i overvejende grad kan til-
rettelægges på grundlag heraf, således at hovedparten af besøgene gennemføres hos
virksomheder fremsøgt ved samkøring af registeroplysninger, og
at det med indsatsen er muligt for Arbejdstilsynet at fremsøge virksomheder i
CVR, der ligner de virksomheder, som RUT er tiltænkt.
Baggrund
Der blev med finansloven for 2014 bevilget midler til indsatsen til og med 2017, og
med finansloven for 2017 blev bevillingen forlænget til og med 2018.
Arbejdstilsynet har efterfølgende arbejdet med at udsøge virksomheder og genereret
lister, som tilsynssystemet har kunnet gennemføre tilsyn ud fra.
Med henblik på en optimering af udsøgningen fik Arbejdstilsynet i forbindelse med en
ændring af arbejdsmiljøloven i begyndelsen af 2015 hjemmel til at indhente og sam-
menkøre oplysninger om bl.a. statsborgerskab og visse oplysninger fra e-
indkomstregistret, samt mulighed for modsat tidligere at benytte oplysningerne på
virksomhedsniveau.
Succeskriterier opstillet i 2015
I 2015 blev der med baggrund i den nye hjemmel opstillet en række interne succeskri-
terier for projektet. De overordnede målsætninger var følgende:
21
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 69: Invitation til teknisk gennemgang af den fælles myndighedsindsats for ordnede forhold (social dumping) fredag den 15. december 2017 kl. 14.00-15.00 i Beskæftigelsesministeriet
1820978_0022.png
At Arbejdstilsynet bliver bedre til at fremfinde virksomheder, hvis tilhørsforhold
og/eller ansættelser ligner de udenlandske virksomheder, som RUT er tiltænkt, men
som har valgt at registrere sig i CVR i stedet. I dag fremfinder tilsynscentrene især
virksomhederne ved hjælp af opsøgende kørsel, da træfsikkerheden i de nuværende
lister ikke er høj nok.
Det er målsætningen, at der med den nye hjemmel fremover skal kunne leveres
virksomhedsoplysninger til tilsynscentrene af så høj kvalitet, at tilsynscentrene i
overvejende grad vil kunne tilrettelægge deres tilsyn indenfor CVR-projektet på
grundlag heraf.
Fremsøgning af virksomheder på baggrund af ny hjemmel
Med baggrund i den nye hjemmel påbegyndte Arbejdstilsynet i 2015 samkøring af
registre med udgangspunkt i nogle overordnede variable, fx virksomhedens andel af
nyligt indvandrede ansatte med andet statsborgerskab end dansk, med henblik på at
fremsøge relevante virksomheder. Siden begyndelsen af 2016 har Arbejdstilsynet gen-
nemført tilsyn på baggrund af virksomhedsoplysninger, som er trukket ved hjælp af
samkøringen af registre med udgangspunkt i nyetablerede virksomheder.
Indsatsens resultater og erfaringer
Besøg og reaktioner
Siden projektets begyndelse i september 2014 har der været gennemført 660
1
virk-
somhedsbesøg (ekskl. forsøgt besøgt). Det fremgår af tabel 1, at der er en tendens til,
at der ved de besøg, som er gennemført uden anvendelse af den nye hjemmel til sam-
køring af registre, har været særligt fokus på bygge- og anlægsbranchen, mens det
med den nye hjemmel i højere grad har været muligt at udvide fokus til andre bran-
cher, særligt hotel- og restaurationsbranchen.
Tabel 1: Besøg i indsatsen 2014-2017
2
Bygge og
Hotel og
Det grønne
Anlæg
Restauration område
Besøg uden anven-
delse af ny hjemmel
(2014-2017)
Besøg hos virksom-
heder fremsøgt med
ny hjemmel (2016-
2017
Besøg i alt
2. Per 31/5 2017
Rengøring
Øvrig
121
60
35
52
169
22
143
123
183
17
52
11
63
50
219
Da der har været en indkørings- og testperiode i løbet af 2016 i arbejdet med samkø-
ring af registre, giver det et mere retvisende billede for antallet af reaktioner at se på
de besøg, som er gennemført i 2017 på baggrund af den nye hjemmel. Der har været
besøgt 92 virksomheder, og der er givet 96 reaktioner, jf. tabel 2. Det svarer i gennem-
snit til 1 reaktion pr. besøg.
1
Pr 31/52017
22
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 69: Invitation til teknisk gennemgang af den fælles myndighedsindsats for ordnede forhold (social dumping) fredag den 15. december 2017 kl. 14.00-15.00 i Beskæftigelsesministeriet
1820978_0023.png
Tabel 2: Besøg på baggrund af ny hjemmel i 2017
3
Antal besøg
Antal reaktioner
92
96
3: Per 31/5 2017
Erfaringer
Det er Arbejdstilsynets erfaring, at den nye hjemmel gør det muligt at sikre en højere
træfsikkerhed i udtræk af virksomheder med relevante risikoindikatorer, ligesom det
bliver muligt at besøge virksomheder, som ellers sandsynligvis ikke ville være blevet
besøgt i den almindelige indsats. Samtidig bevirker den nye hjemmel, at det er muligt
at identificere relevante virksomheder i brancher, hvor det ellers tidligere har været
vanskeligt at fremsøge relevante virksomheder, fx restaurationsbranchen og autopleje.
Endelig findes der ved en del af virksomhedsbesøgene forhold, som potentielt kan
være af interesse for SKAT og politiet, og derfor bliver nogle af virksomhederne også
vurderet til at være relevante objekter for de fælles myndighedsaktioner.
Det er overordnet set Arbejdstilsynets erfaring, at virksomheder, der identificeres ved
hjælp af den nye hjemmel, kan have udfordringer med manglende prioritering af ar-
bejdsmiljøarbejdet, kommunikationsvanskeligheder og arbejde på et teknologisk lave-
re niveau, end det er sædvanligt for tilsvarende virksomheder på det danske arbejds-
marked. Derudover har indsatsen givet en række specifikke erfaringer, bl.a. mht. sær-
lige virksomhedsformer og virksomheder registreret med 0 ansatte (se nedenfor).
Særlige virksomhedsformer
Det har været en væsentlig erfaring med samkøringen af registre, at metoden kan være
velegnet til at udsøge virksomheder inden for særlige virksomhedsformer, herunder
virksomhedsformer med lave etableringsomkostninger som fx iværksætterselskaber.
Arbejdstilsynet vurderer at iværksætterselskaberne kan være relevante at besøge inden
for denne indsats, og at virksomhederne også kan være relevante at besøge sammen
med SKAT. I den seneste virksomhedsliste, som blev trukket i begyndelsen af maj
2017 med anvendelse af den nye hjemmel, udgjorde iværksætterselskaber således ca.
11 %, hvilket er cirka 4-5 gange højere end andelen af iværksætterselskaber set i for-
hold til nyetablerede virksomheder generelt. Indsatsen kan dermed give Arbejdstilsy-
net øget viden om denne gruppe af virksomheder, bl.a. med henblik på, om der frem-
adrettet er behov for et udvidet fokus på forholdene for iværksætterselskaber.
Virksomheder registreret med 0 ansatte
En anden erfaring med samkøringen af registre er, at Arbejdstilsynet på denne bag-
grund møder mange virksomheder, som har registreret sig med 0 ansatte, og derfor
normalt ikke vil blive udtrukket til besøg som del af det almindelige risikobaserede
tilsyn. Ved besøget viser det sig imidlertid, at virksomheden reelt har ansatte og derfor
er relevant at føre tilsyn med. Disse virksomheder kan udsøges ved hjælp af samkø-
ringen af registre, fordi det fremgår af e-indkomstregistret, at virksomheden har løn-
udbetalinger. Virksomheder, som har angivet 0 ansatte, men alligevel har haft lønud-
betalinger, udgjorde på den seneste virksomhedsliste ca. 47 %.
Fordeling mellem opsøgende kørsel og besøg med anvendelse af ny hjemmel
Det fremgår af registreringen af besøgene i 2017, at de fleste af besøgene inden for
indsatsen nu gennemføres med udgangspunkt i samkøringen af registre. Fra 1. januar
til 31. maj 2017 er der inden for indsatsen besøgt 92 virksomheder på baggrund af
samkøring af registre og 39 virksomheder med opsøgende kørsel, hvilket svarer til, at
7 ud af 10 besøg er gennemført på baggrund af samkøring. Det er således muligt i
23
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 69: Invitation til teknisk gennemgang af den fælles myndighedsindsats for ordnede forhold (social dumping) fredag den 15. december 2017 kl. 14.00-15.00 i Beskæftigelsesministeriet
væsentlig grad at basere indsatsen på besøg hos virksomheder fremsøgt med anven-
delse af den nye hjemme, men der kan evt. være behov for at supplere med opsøgende
kørsel i forhold til særligt bygge- og anlægssektoren, hvor det kan være en udfordring,
at virksomhederne har midlertidige og skiftende arbejdssteder.
Opsamling
Det vurderes, at det med den nye hjemmel er muligt at fremsøge CVR-registrerede
virksomheder med øgede risikofaktorer, og at det med den nye hjemmel er muligt at
levere virksomhedsoplysninger til tilsynscentrene af så høj kvalitet, at tilsynscentrene i
overvejende grad vil kunne tilrettelægge deres tilsyn indenfor indsatsen på grundlag
heraf.
Dermed vurderes succeskriterierne, som blev opstillet i 2015, om en forbedret frem-
søgning af virksomhederne på baggrund af den nye mulighed for samkøring af ekster-
ne registeroplysninger, så tilsynscentrene i højere grad kan tilrettelægge deres tilsyn på
baggrund heraf, at være opfyldt. Desuden har den nye hjemmel gjort det muligt at
besøge nogle brancher og grupper af virksomheder, som det vurderes at være relevant
at have fokus på, men som ellers ikke ville blive udtaget til tilsyn i samme grad. Det
drejer sig bl.a. om iværksætterselskaber samt virksomheder, som angiver at have 0
ansatte, men som alligevel har lønudbetalinger.
Næste skridt
Arbejdstilsynet vurderer løbende på baggrund af tilsynscentrenes tilbagemeldinger,
om der er grund til at justere kriterierne for udtagelse af virksomheder til indsatsen,
hvilket bl.a. har medført en udvidelse af indsatsens branchefokus. Arbejdstilsynet vil
også fremadrettet have opmærksomhed på, om der er grundlag for at justere kriterier-
ne.
Resultaterne af indsatsen kan endvidere give anledning til, at udvalgte oplysninger fra
samkøringen af registre på sigt vil kunne indgå i det almindelige risikobaserede tilsyn.
Eksempelvis kan det undersøges nærmere inden for indsatsen, om der er en sammen-
hæng mellem virksomhedsform (fx iværksætterselskab) og reaktioner. I givet fald vil
oplysningen om virksomhedsform på sigt evt. kunne indgå i det almindelige risikoba-
serede tilsyn.
24