Provenuvirkning af at modregne forsikringsydelser ved tab af
erhvervsevne med 30 pct. i stedet for 100 pct. i ressourcefor-
løbsydelsen
De fleste danskere på arbejdsmarkedet har i forbindelse med deres pensionsop-
sparing en forsikring, der giver dem en indkomst, hvis de bliver for syge til at
arbejde midlertidigt eller permanent.
De tager dermed et medansvar for at forsørge dem selv og deres familier i tilfælde
af sygdom.
Det er i alles interesse, at så få som muligt ender på førtidspension. Pensions-
branchen har stort fokus på fastholdelse af sygemeldte på arbejdsmarkedet. Når
folk bliver syge, går pensions- og forsikringsselskaberne ind og støtter op om og
supplerer kommunernes indsats for at få folk raske og tilbage på arbejde. Det er
ikke erfaringen, at lavere ydelser får de syge hurtigere tilbage i job. Tværtimod
kan de lavere ydelser på kontanthjælpsniveau give økonomiske bekymringer, der
fjerner fokus fra bestræbelserne på at blive rask igen.
Disse bekymringer bliver ikke mindre af den uforudsigelighed, der kommer af, at
modregningsreglerne er forskellige, afhængig af hvilken ydelse man havner på:
- Når man bliver syg og får sygedagpenge, er der ingen modregning.
- Kommer man i jobafklaringsforløb, bliver man modregnet 100 pct.
- Kommer man på ledighedsydelse, er der ingen modregning.
- Kommer man på ressourceforløb, bliver man modregnet 100 pct. igen.
- Og hvis man ender på offentlig førtidspension, er modregningen 30 pct.
Ressourceforløbsydelse gives til personer i jobafklaringsforløb og i ressourcefor-
løb. Den aftrappes fuldt ud (kr. for kr.) ved udbetaling af en løbende ydelse fra et
pensionsselskab, fx forsikringsydelse ved tab af erhvervsevne (TAE).
Det er oplagt at behandle pensionsudbetalinger på linje med lønudbetalinger. Pen-
sionsudbetalingerne vil helt overvejende ske som led i en udbetaling for tab af
erhvervsevne, og træder på den måde i stedet for en lønudbetaling. Lønudbeta-
linger modregnes med 30 pct. af den del af udbetalingen, der ikke overstiger
13.839 kr. om måneden. Over dette beløb modregnes 55 pct. af udbetalingen i
ressourceforløbsydelsen.
14.11.2017
Forsikring & Pension
Philip Heymans Allé 1
2900 Hellerup
Tlf.:
Fax:
41 91 91 91
41 91 91 92
www.forsikringogpension.dk
Peter Foxman
Chefkonsulent
Dir.
41 91 91 28
Sagsnr.
DokID
GES-2014-00400
349451
Brancheorganisation
for forsikringsselskaber
og pensionskasser