Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del Bilag 60
Offentligt
Lovforslag nr. L 48
Ændringsforslag
Af uddannelses- og forskningsministeren, tiltrådt af <>:
Til § 1
1)
I
§ 4 b, stk. 4,
indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
»Universitetet kan i denne forbindelse også indhente oplysninger via indkomstregisteret, jf. § 7 i
lov om et indkomstregister«.
[Ændring fordi det følger af § 7 i lov om et indkomstregister, at det specifikt skal fremgå af
universitetsloven, at universitetet kan indhente oplysninger i indkomstregisteret]
Til § 2
2)
I
§ 9 b, stk. 4,
indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
»Institutionen kan i denne forbindelse også indhente oplysninger via indkomstregisteret, jf. § 7 i
lov om et indkomstregister«.
[Ændring fordi det følger af § 7 i lov om et indkomstregister, at det specifikt skal fremgå af lov
om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, at institutionen kan indhente
oplysninger i indkomstregisteret]
Ny paragraf
2)
Efter § 3 indsættes som ny §:
Ȥ 01
I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 784 af 21. juni 2017, foretages
følgende ændring:
1.
I § 62 a, stk. 2, 2. pkt., i
ndsættes efter »ph.d.-uddannelser«: »og
erhvervskandidatuddannelser«.«
[Konsekvensændring, som følge af at arbejdsløshedsdagpenge ikke kan udbetales ved deltagelse
i en kandidatuddannelse, som giver dimittendrettigheder i dagpengesystemet]
Dok. nr. 17/00899-1
BEU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 60: Orientering om fremsættelse af ændringsforslag vedr. ret til dimittenddagpenge for erhvervskandidatuddannelser til Lovforslag nr. L48 om erhvervskandidatuddannelse, fra beskæftigelsesministeren
Side 2
Bemærkninger
Til nr. 1
Efter gældende regler i § 62 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan
arbejdsløshedsdagpenge ikke udbetales til et medlem, der deltager i uddannelse.
Dog kan et medlem bevare retten til arbejdsløshedsdagpenge ved deltagelse i uddannelse, hvis
undervisningens varighed er under 20 timer om ugen, og uddannelsen ikke er godkendt som
støtteberettigende efter lov om statens uddannelsesstøtte, i det omfang den udbydes som en
heltidsuddannelse.
Retten til arbejdsløshedsdagpenge kan også bevares ved deltagelse i enkeltfagsundervisning
på gymnasialt niveau under 20 timer om ugen, i undervisning svarende til folkeskolens 8.-10.
klassetrin og under deltagelse i jobrettet uddannelse efter kapitel 8 a i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Der kan dog ikke udbetales arbejdsløshedsdagpenge for timer, hvor medlemmet modtager
godtgørelse efter lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet
voksen- og efteruddannelse eller støtte efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte, eller hvis
et medlem afbryder et arbejdsforhold for at deltage i uddannelse eller undlader at afbryde
uddannelsen for at påtage sig arbejde.
De gældende regler betyder, at det er muligt for et medlem at deltage i erhvervsforberedende
uddannelser og efteruddannelsesaktiviteter samtidig med, at pågældende bevarer retten til
arbejdsløshedsdagpenge og står til rådighed for arbejdsmarkedet.
Det betyder blandt andet, at det er muligt at følge uddannelser, der er udbudt i voksen- og
efteruddannelsessystemet, fx master-, diplom- og akademiuddannelser. Fælles for disse
uddannelser er, at de er tilrettelagt som deltidsuddannelser, der
udover videregående
uddannelse
forudsætter mellem 2 og 3 års erhvervserfaring.
Herudover er det muligt at deltage i meritlærer- og pædagoguddannelserne. Uddannelserne
giver ikke ret til Statens Uddannelsesstøtte, og der opkræves deltagerbetaling.
Erhvervskandidatuddannelsen efter lov om universiteter og lov om videregående kunstneriske
uddannelsesinstitutioner er tilrettelagt som en deltidsuddannelse og giver ikke ret til Statens
Uddannelsesstøtte under uddannelsen. Sideløbende med uddannelsen skal de studerende have
relevant beskæftigelse på mindst 25 timer om ugen eller være iværksætter med en faglig
relevant selvstændig virksomhed eller være tilknyttet et offentligt/privat iværksættermiljø og i
reelt iværksætterforløb.
Det bemærkes, at deltagerne af erhvervskandidatuddannelsen vil kunne opnå
dimittendrettigheder på baggrund af uddannelsen, på samme måde som fuldtidsstuderende. Der
vil blive fastsat regler herom på bekendtgørelsesniveau.
Det er regeringens opfattelse, at det ikke er hensigten med dagpengesystemet, at dette skal
virke som en uddannelsesstøtteordning. Brugen af muligheden for arbejdsløshedsdagpenge
under erhvervskandidatuddannelsen er efter regeringens opfattelse ikke forenelig med formålet i
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Det foreslås derfor, at det eksisterende princip om, at det ikke skal være muligt at få
arbejdsløshedsdagpenge samtidig med deltagelse på en uddannelse, som giver
dimittendrettigheder, videreføres på erhvervskandidatuddannelsen.